Skip to main content

Full text of "Historisk tidsskrift"

See other formats 


Google 


This  is  a  digital  copy  of  a  book  that  was  prcscrvod  for  gcncrations  on  library  shclvcs  bcforc  it  was  carcfully  scannod  by  Google  as  part  of  a  projcct 

to  make  the  world's  books  discoverablc  online. 

It  has  survived  long  enough  for  the  copyright  to  expire  and  the  book  to  enter  the  public  domain.  A  public  domain  book  is  one  that  was  never  subject 

to  copyright  or  whose  legal  copyright  term  has  expired.  Whether  a  book  is  in  the  public  domain  may  vary  country  to  country.  Public  domain  books 

are  our  gateways  to  the  past,  representing  a  wealth  of  history,  cultuie  and  knowledge  that's  often  difficult  to  discover. 

Marks,  notations  and  other  maiginalia  present  in  the  original  volume  will  appear  in  this  file  -  a  reminder  of  this  book's  long  journcy  from  the 

publisher  to  a  library  and  fmally  to  you. 

Usage  guidelines 

Google  is  proud  to  partner  with  libraries  to  digitize  public  domain  materials  and  make  them  widely  accessible.  Public  domain  books  belong  to  the 
public  and  we  are  merely  their  custodians.  Nevertheless,  this  work  is  expensive,  so  in  order  to  keep  providing  tliis  resource,  we  liave  tåken  steps  to 
prevent  abuse  by  commercial  parties,  including  placing  lechnical  restrictions  on  automated  querying. 
We  also  ask  that  you: 

+  Make  non-commercial  use  of  the  files  We  designed  Google  Book  Search  for  use  by  individuals,  and  we  request  that  you  use  these  files  for 
personal,  non-commercial  purposes. 

+  Refrainfivm  automated  querying  Do  nol  send  aulomated  queries  of  any  sort  to  Google's  system:  If  you  are  conducting  research  on  machine 
translation,  optical  character  recognition  or  other  areas  where  access  to  a  laige  amount  of  text  is  helpful,  please  contact  us.  We  encourage  the 
use  of  public  domain  materials  for  these  purposes  and  may  be  able  to  help. 

+  Maintain  attributionTht  GoogXt  "watermark"  you  see  on  each  file  is  essential  for  in  forming  peopleabout  this  projcct  and  helping  them  find 
additional  materials  through  Google  Book  Search.  Please  do  not  remove  it. 

+  Keep  it  legal  Whatever  your  use,  remember  that  you  are  responsible  for  ensuring  that  what  you  are  doing  is  legal.  Do  not  assume  that  just 
because  we  believe  a  book  is  in  the  public  domain  for  users  in  the  United  States,  that  the  work  is  also  in  the  public  domain  for  users  in  other 
countries.  Whether  a  book  is  still  in  copyright  varles  from  country  to  country,  and  we  can'l  offer  guidance  on  whether  any  specific  use  of 
any  specific  book  is  allowed.  Please  do  not  assume  that  a  book's  appearance  in  Google  Book  Search  mcans  it  can  be  used  in  any  manner 
anywhere  in  the  world.  Copyright  infringement  liabili^  can  be  quite  severe. 

About  Google  Book  Search 

Google's  mission  is  to  organize  the  world's  information  and  to  make  it  universally  accessible  and  useful.   Google  Book  Search  helps  rcaders 
discover  the  world's  books  while  helping  authors  and  publishers  reach  new  audiences.  You  can  search  through  the  full  icxi  of  ihis  book  on  the  web 

at|http: //books.  google  .com/l 


Google 


Dette  er  en  digital  utgave  av  en  bok  som  i  generasjoner  har  vært  oppbevart  i  bibliotekshyller  før  den  omhyggelig  ble  skannet  av  Google 

som  del  av  et  prosjekt  for  å  gjøre  verdens  bøker  tilgjengelige  på  nettet. 

Den  har  levd  så  lenge  at  opphavretten  er  utløpt,  og  boken  kan  legges  ut  på  offentlig  domene.  En  offentlig  domene-bok  er  en  bok  som 

aldri  har  vært  underlagt  opphavsrett  eller  hvis  juridiske  opphavrettigheter  har  utløpt.  Det  kan  variere  fra  land  til  land  om  en  bok 

finnes  på  det  offentlige  domenet.  Offentlig  domene-bøker  er  vår  port  til  fortiden,  med  et  vell  av  historie,  kultur  og  kunnskap  som  ofte 

er  vanskelig  å  finne  fram  til. 

Merker,  notater  og  andre  anmerkninger  i  margen  som  iinnes  i  det  originale  eksemplaret,  vises  også  i  denne  filen  -  en  påminnelse  om 

bokens  lange  ferd  fra  utgiver  til  bibiliotek,  og  til  den  ender  hos  deg. 

Retningslinjer  for  bruk 

Google  er  stolt  over  å  kunne  digitalisere  offentlig  domene- materiale  sammen  med  biblioteker,  og  gjøre  det  bredt  tilgjengelig.    Offentlig 
domene-bøker  tilhører  offentligheten,  og  vi  er  simpelthen  deres  "oppsynsmenn".   Dette  arbeidet  er  imidlertid  kostbart,  så  for  å  kunne 
opprettholde  denne  tjenesten,  har  vi  tatt  noen  forholdsregler  for  å  hindre  misbruk  av  kommersielle  aktører,  inkludert  innføring  av 
tekniske  restriksjoner  på  automatiske  søk. 
Vi  ber  deg  også  om  følgende: 

•  Bruk  bare  filene  til  ikke-kommorsioUo  formål 

Google  Book  Search  er  designet  for  bruk  av  enkeltpersoner,  og  vi  ber  deg  om  å  bruke  disse  filene  til  personlige,  ikke-kommersielle 
formål, 

•  Ikke  bruk  automatiske  søk 

Ikke  send  automatiske  søk  av  noe  slag  til  Googles  system.  Ta  kontakt  med  oss  hvis  du  driver  forskning  innen  maskinoversettelse, 
optisk  tegngjenkjenning  eller  andre  områder  der  tilgang  til  store  mengder  tekst  kan  være  nyttig.  Vi  er  positive  til  bruk  av  offentlig 
domene-materiale  til  slike  formål,  og  kan  være  til  hjelp. 

•  Behold  henvisning 

Google-" vannmerket"  som  du  finner  i  hver  fil,  or  viktig  for  å  informoro  hnikero  om  dotto  prosjektet  Og  hjolpc  ilom  meil  å  finne 
Også  annet  materiale  via  Google  Book  Search.  Vennligst  ikke  fjern. 

•  Hold  deg  innenfor  loven 

Uansett  hvordan  du  bruker  materialet,  husk  at  du  er  ansvarlig  for  at  du  opptrer  innenfor  loven.  Du  kan  ikke  trekke  den  slutningen 
at  vår  vurdering  av  en  bok  som  tilhørende  det  offentlige  domene  for  brukere  i  USA,  impliserer  at  boken  også  er  offenthg  tilgjengelig 
for  brukere  i  andre  land.  Det  varierer  fra  land  til  land  om  boken  fremdeles  er  underlagt  opphavrett,  og  vi  kan  ikke  gi  veiledning 
knyttet  til  om  en  bestemt  anvendelse  av  en  bestemt  bok,  er  tillatt.  Trekk  derfor  ikke  den  slutningen  at  en  bok  som  dukker 
opp  på  Google  Book  Search  kan  brukes  på  hvilken  som  helst  måte,  hvor  som  helst  i  verden.  Erstatningsansvaret  ved  brudd  på 
opphavsrettigheter  kan  bli  ganske  stort. 

Om  Google  Book  Search 

Googles  mål  er  å  organisere  informasjonen  i  vcrdcn  Og  g,]øK  den  universelt  tilgjengelig  Og  utnyttbar.  Google  Book  Searcli  hjelper  leserne 
med  å  oppdage  verdens  bøker  samtidig  som  vi  hjelper  forfattere  og  utgivere  med  å  nå  frem  til  nytt  publikum.  Du  kan  søke  gjennom 
hele  teksten  i  denne  boken  på|http :  //books .  google .  com/| 


i 


ts> 


HISTORISK  TIDSSKRIFT 


UDGIVET 


AF 

DEN  NORSKE  HISTORISKE  FORENING 


ANDEN    RÆKKE 


FØRSTE  BIND 


KRISTIANIA 

DET   MALLINOSKE   BOGTBrKKEBI 

1877 


T<2,e-»-^^    -J-tf^.    I 


Harvard  CoUege  Lltor-ary 

Von  Maurer  Collection 

Gift  of  A.  C.  CooUdgre 

Jan.  13, 1904 


-A^ 


I  N  D  H  0  L  D 


'  Side 

Gnstay  den  Iirs  norske  Politik. 

Af  Yngyar   Nielsen. 1 

Antik  Retsopfattelse. 

Af  J.  C.  Krogh 308 

Bagnar    Lodbrok   og   Lodbrokssønneme.    Stadie  i  Dansk  Oldhistorie 
og  nordisk  Sagnhistorie. 

Af  Dr.  Gustav  Storm 371 

Bernt  Ankers  Forfatterskab. 

Af  H.  J.  Huitfeldt 492 

Smaastykker. 

1.  Forstenende  Myr  eller  Kilde  i  Norge.  (J.  Fr.)     ....     547 

2.  £n  kort  Autobiographi  af  Lyder  Sagen.  (L.  D.)    ....     550 

3.  En  Klokkeringning  for  de  Underjordiske.  (M.  B,)     ...     553 


GUSTAV  IIP  NORSKE  POLITIK, 
ET  TILLÆG  TIL  „GUSTAVIANSKA  PAPPEREN" 

VED 

YNGVAR  NIELSEN. 


JQit   af   de    interessanteste    afsnit  i  vort  fædrelands  hi- 
storie   under   foreningen   med  Danmark  er  tidsrammet  nær- 

I 

I  mest  for  og  efter  den  franske  revolution,  der  i  flere  henseen- 

i  der    danner    en    indledning  til  de  begivenheder,  som  åbnede 

det  nittende  århandrede  og  forte  til  den  store  omvæltning 
i  1814.  SkSnt  denne  i  det  ydre  var  foranlediget  ved  begi- 
venheder, der  forefaldt  langt  udenfor  Norges  grænser,  og 
hvorpå,  ingen  Normand  ovede  nogen  indflydelse,  stå  allige- 
vel  dens  resultater  i  en  nær  indre  sammenhæng  med  den 
udvikling,  som  hos  os  —  om  end  forholdsvis  svagt  —  alle- 
rede kan  spores  mindst  40  år  tidligere,  og  uden  hvilken 
året  1814  vilde  have  truffet  det  norske  folk  aldeles  ufor- 
beredt. Tidsrummet  har  også  sin  interesse  derigennem,  at 
den  svenske  regering  netop  da  efter  Gustav  IIP  tronbesti- 
gelse  havde  genoptaget  de  gamle,  aldrig  faldstændig  op- 
givne  planer  til  at  erhverve  Norge  og  ved  dette  riges  til- 
slutning til  Sveriges  gamle  provinser  på  en  gang  sikre  sig 
mod  anfald  på  sin  vestlige  grænse  og  foroge  sit  landområde. 
Det  er  muligt,  at  disse  planer,  hvis  de  havde  været  drevne 
med  den  tilbørlige  kraft  og  udholdenhed,  den  gang  kunde 
have   ledet   til   det   mål,    hvorom    man   i  Sverige  inden  de 

Hist.  TidBskr.    2den  Række  I.  1 


YNGVAR   NIELSEN. 


kredse,  der  stod  Gnstav  III  nærmest,  gjorde  sig  forhåbnin- 
ger.  At  de  imidlertid  fuldstændig  mislykkedes,  må  tilskrives 
forskellige  omstændigheder,  bl.  a.  at  han  ikke  forstod  at  be- 
nytte det  rette  ojeblik,  eller  maske  rettere,  at  forholdene 
forhindrede  ham  i  at  gribe  dette,  da  det  var  for  hånden. 
Fremfor  alt  knnde  det  kanske  soges  deri,  at  han  i  det  hele 
tåget  ikke  kan  have  havt  det  rette  blik  for,  hvorledes  han 
måtte  optræde,  hvis  han  vilde  vinde  det  norske  folk.  Han 
opgav  aldrig  aldeles  sine  tanker  om  at  erh verve  Norge;  men 
der  går  dog  gennem  hans  holdning  i  dette  punkt  en  vis  I5s- 
bed  og  asikkerhed,  der  ikke  kunde  varsle  synderlig  godt  for 
et  heldigt  ud^ald  af  hans  bestræbelser,  ligesom  han  til  sine 
agenter  heller  ikke  valgte  de  heldigste  personer.  Det  er  et 
for  Gustav  III  betegnende  træk,  at  han  i  dette  tilfælde  ven- 
tede sig  meget  af  spionerier  og  hemmelige  bearbpjdelser  og 
lagde  en  væsentlig  vægt  på,  hvad  disse  kunde  udrette,  i  ste- 
det for  at  betragte  deres  virken  som  noget  aldeles  nnder-- 
ordnet,  der  blot  kunde  have  en  forberedende  betydning.  De 
mænd,  som  i  dette  tilfælde  stode  til  hans  rådlghed,  vare  i 
regelen  ikke  de  bedste  og  hæderligste,  og  de  resultater,  som 
deres  virksomhed  kunde  bringe,  bleve  også  derefter,  da  de 
selvfolgelig  i  Norge'  ikke  kunde  skaffe  sig  selv  eller  den,  i 
hvis  tjeneste  de  stod,  nogen  synderlig  tillid.  Dertil  kom- 
mer endna  den  meget  betydningsfulde  omstændighed,  at  de 
ikke  havde  nogen  korrekt  forestilling  om  de  norske  forhold, 
ligesom  Gnstav  III  selv  i  dette  punkt  synes  at  have  svævet 
i  en  meget  stor  uvidenhed. 

Men  uagtet  således  denne  politik  ikke  ledede  til  noget 
blivende  resultat,  og  uagtet  man  fra  norsk  side  i  det  hele 
tåget  -var  forholdsvis  passiv  lige  over  for  den  svenske  på- 
virkning, blive  dog  de  aktstykker,  som  dermed  stå  i  forbin- 
delse, af  adskillig  historisk  interesse,  forsåvidt  de  levere  en- 


GUSTAV    ms    NORSKE   POLITIK. 


kelte   bidrag  til  at  lære  stemninger  og  forhold  i  vort  fædre- 
land  at  kende  på  en  tid,  da  donningerne  af  den  almindelige 
europæiske  gæring  også  havde  nået  op  til  vore  fjelde  og  lige- 
ledes   her    bebudede   en    ny    tids  frembrud.     Også  fra  dette 
synspunkt    betragtet    vil    en    mere    udf5rlig,    på    aktstykker 
bygget   fremstilling   af    Gustav    IIP    planer    til  at  erhverve 
Norge    og  hans  forbindelser  her  i  landet  kunne  forsvare  sin 
plads,   selv    om  den  på  grund  af  emnets  og  kildernes  natur 
må    gå   meget  ind  på  enkeltheder,  ligesom  den  på  grund  af 
den  dobbelte  interes^,  der  knytter  sig  til  dette  stof,  vil  for- 
anledige,   at    mange    ting,  navnlig  i  de  senere  afsnit,  drages 
med    ind    under   behandlingen,  der  ligge  temmelig  tjærnt  fra 
den   i    overskriften    antydede    opgave.    En  fremstilling,  som 
denne,   gores    heller    ikke    overflodig  derved,  at  der  allerede 
tidligere    findés    en   indholdsrig  monografi  over  samme  emne 
(Konung    Gustaf   den    tredjes    danska  politik  af  J« 
Hellstenius,  i  Nordisk  universitets- tidsskrift  for  1861 — 62). 
Der  er  nemlig  for  det  forste,  siden  denne  udkom,  tilvejebragt 
ikke  ubetydeligt  af  nyt  stof,  ligesom  Hellstenius  har  opfattet 
sin    opgave    mindre    vidstrakt,   end   det  her  er  hensigten  at 
gore.    Hans  kilder  have  —  foruden  de  trykte  verker  —  væ- 
sentligst  været  den  mellem  Gustaf  IIP  efterladte  papirer,  som 
efter   hans    testamentariske   bestemmelser    ere   skænkede  til 
npsala  universitet^-bibliotek,  og  i  forskellige  samlinger  i  det 
svenske   rigsarkiv    opbevarede   del  af  hans  brevvexling,  der 
angår  planerne  på  Norge.     På  det  sidste  sted  findes  således 
den    af  Gustaf  III   benyttede  eventyrer  Ingman-Manderfelts 
breve    og   en    del   af  den  svenske  generalkonsul  i  Kristiania 
Martinaus   rapporter,    medens   et   storre  antal  af  disse  rap- 
porter, tillige  med  breve  fra  Toll,  Sidney-Smith  m.  fl.  findes 
i  Upsala.    Under   et  besSg  i  Upsala  i  November  1875  lyk- 
kedes  det  mig  at  erhverve  en  samling  af  afskrifter  af  Mar- 


YNGVAR   NIELSEN. 


tinaus.  Tolls,  Sidney-Smiths,  Armfeldts  og  Sprengtportens 
breve  til  kongen,  hvilke  no  findes  i  det  norske  rigsarkiv,  og 
for  hvis  istandbringelse  jeg  fornemlig  har  at  takke  den  vel- 
villige bistand,  som  derved  blev  mig  ydet  af  dhrr.  docenter 
Alin,  Annerstedt  og  Montan.  Ligeledes  erhvervedes 
ved  samme  lejlighed  afskrifter  af  en  del  breve  fra  Gustav 
III  til  Armfelt  efter  en  indbunden  samling  afskrifter  af  så- 
danne med  noter,  som  universitets-biblioteket  i  Upsala  tid- 
ligere har  modtaget  fra  den  Armfeltske  familie.  Dertil  kom- 
mer fremdeles  en  samling  af  Martinaus  rapporter,  som  ikke 
har  været  benyttet  af  Hellstenius,  og  hvorpå  min  opmærk- 
somhed  ligeledes  blev  henledet  om  h5sten  1875  under  mine 
arbejder  i  det  kgl.  udenrigs-ministeriums  arkiv  i  Stockholm, 
af  dettes  bestyrer,  herr  expeditions-sekretær  G.  Sandah^, 
ved  hvis  velvillige  bistand  det  lykkedes  mig  at  tilvejebringc 
fuldstændige  afskrifter  af  disse  rapporter,  der  nu  ligeledes 
findes  i  rigsarkivet.  Dette  havde  derhos  tidligere  erhvervet 
afskrifter  af  de  rapporter  fra  Martinau,  som  opbevares  i  det 
svenske  rigsarkiv,  og  er  således  kommet  i  besiddelse  af  en  i 
sin  art  aldeles  enestående  række  aktstykker,  i  det  disse  rap- 
porter danne  den  eneste  svite  af  diplomatiske  indberetninger 
fra  Norge,  som  nogensinde  har  existeret,  hvilket  selvfolgelig 
må  give  dem  en  meget  stor  interesse.  Endvidere  blev  der 
under  det  samme  ophold  i  Stockholm  tåget  afskrifter  af  de 
der  opbevarede  breve  fra  Ingman-Manderfelt  samt  af  nogle 
andre  aktstykker,  der  angå  disse  samme  forhold.  Yort  rigs- 
arkiv har  således  nu  erhvervet  en,  som  det  tor  håbes,  nogen- 
lunde  fuldstændig  samling  af  afskrifter  af  papirer,  som  om- 
handle Gustav  IIP  norske  politik,  og  på  grundlag  af  disse 
er  da  igen  (med  benyttelse  af  den  literatur,  der  behandler  det 
samme  emne)  nærværende  afhandling  udarbejdet,  som  et  akt- 
mæssigt  bidrag  til  Norges  historie  i  årene  1772  til  1792. 


GUSTAV   ms    NORSKE   POLITIK. 


I. 

Året  1772,  der  i  Sverige  blev  epokegorende  gennem 
Gustav  IIP  revolation,  var  også  i  Norge  ganske  bevæget. 
Trykkefrihedens  indforelse  havde  også  her  5vet  sloe  virk- 
ninger og  endog  fremkaldt  avisartikler,  der  tolkede  en  mis- 
fornojelse  med  de  bestående  forhold,  som,  om  den  end  for 
ojeblikket  ikke  deltes  af  mange,  dog  var  tilstede  hos  enkelte 
og  ved  given  It^jlighed  lettelig  kunde  udbrede  sig  videre-). 
Den  tidligere  nærede  plan  om  oprettelsen  af  en  norsk  bank 
kom  derunder  atter  frem,  optagen  og  stottet  af  Østlandets 
storste  handelshuse^),  og  var  i  alle  tilfælde  et  vidnesbyrd 
om,  at  man  ikke  i  enhver  henseende  var  tilfreds  med  den 
made,  hvorpå  regeringen  bestyrede  Norges  anliggender.  Man 
var  i  K5benhavn  heller  ikke  uvidende  om,  at  stemningen  i 
Norge  i  sin  helhed  var  mindre  gunstig,  end  den  ellers  havde 
været,  og  s5gte  også  efter  evne  at  mode  den  fremspirende 
misfornojelse  i  tide. 

En  sådan  foranstaltning  fra  regeringens  side  var  opsen- 
deisen  af  prins  Karl  af  Hessen,  kongens  svoger,  til 
Norge.  Denne  unge  fyrste  havde  allerede  tidligere  i  1766 
været  udnævnt  til  (titulær)  „statholder  og  vicerex  i  Norge", 
men  havde  (sandsynligvis  i  1767)  atter  opgivet  denne  titel, 
da  han  da  blev  udnævnt  til  statholder  i  hertugdommérne  ^). 


^)  Sralgn.  L.  Daae,  Det  gamle  Christiania,  s.  185  flg. 

')  Meddelelser  fra  det  norske  Rigsarchiv,  I,  8.434—464. 

')  I  1770  fik  Norge  atter  en  statholder  i  Jakob  von  Bentzon,  som 
tidligere  kun  havde  fdrt  titel  af  vicestatholder;  men  da  han 
allerede  i  1771  fik  sin  a&ked  afStraensee,  blev  denne  værdighed 
heller  ikke  da  af  lang  varighed.  Statholderposten  stod  derefter 
ubesat  lige  til  1809,  da  prins  Kristian  August  i  den  sidste  tid  af 
sit  ophdd  i  Norge  blev  udnævnt  tU  feltmarschal  og  statholder. 


YNGVAR   NIELSEN. 


Nu  blev  han  under  15  Oktober  1772  udnævnt  til  komman- 
derende  general  i  Norge,  hvilken  stilling  han  siden  indehavde 
Hge  til  1814,  uagtet  han  kun  enkelte  gange  besogte  landet, 
men  i  regelen  residerede  på  Gottorp  slot.  Prins  Karl  kom 
selv  i  November  tilsos  op  til  Kristiania  med  forudfattede 
rndtryk  om  den  der  herskende  misfornojelse,  men  gjorde 
snart  den  opdagelse,  at  den  hverken  var  så  dybt  indgroet 
eller  så  almindelig  udbredt,  som  man  i  K5benhavn  var  til- 
bojelig  til  at  tro.  Normændenes  klager  gjaldt  nemlig  for  det 
meste  kun  lokale  og  tildels  midlertidige  forhold,  som  rigtig- 
nok  ved  at  vare  for  længe  kunde  fremkalde  en  politisk  util- 
fredshed,  men  som  også  meget  let  kunde  afhjælpes  og  da 
ikke  vilde  have  nogen  langvarige  f6lger. 

Prins  Karl  har  selv  i  sine  i  1861  udkomne  memoirer 
udtalt  sig  om  sit  ophold  i  Kristiania  og  om  den  der  rådende 
stemning.  Han  siger  således,  at  aviserne  i  Kristiania  alle- 
rede forinden  hans  ankomst  havde  drSftet  det  spSrgsmål,  om 
ikke  Norge  vilde  være  lykkeligere  ved  at  forenes  med  Sve- 
rige, —  en  beretning,  som  dog  udelukkende  får  stå  for  hans 
egen  regning.  Videre  fortæller  han,  at  der  endog  i  stats- 
rådet var  faldt  ord  om,  at  han  nok  ved  given  anledning 
kunde  falde  på  at  opkaste  sig  selv  til  konge  i  Norge,  og  at 
diskussionen  var  endt  med,  at  admiral  R5meling  havde  er- 
klæret,  at  dette  dog  vilde  være  bedre,  end  om  Gustav  III 
tog  landet,  Endvidere  fortæller  han,  at  der  ikke  var  mange,  som 
nærede  tanker  på  en  forening  med  Sverige,  hvorimod  der 
nok  var  dem,  som  vilde  have  en  konge  for  sig  selv,  og 
derved  lader  prinsen  frémskimte  en  antydning  af,  at  dette 
parti  nok  gærne  havde  set  ham  som  Norges  konge.  En 
[sådan  formodning  fra  hans  side  har  dog  neppe  været 
synderlig    grundet,    da    uafhængigheds-bestræbelserne    ikke 


GUSTAV   HIS    NORSKE   POLITIK. 


havde   antaget   så   bestemte    former,   som   dette   vilde  for- 
udaætte '). 

Meo  endou  forinden  mao  i  Danmark  var  bleven  op- 
mærksom  på,  hvad  der  r5rte  sig  i  Norge,  bavde  også  den 
svenske  régering  fæstet  sine  ojne  på  dette  land  og  betragtede 
D5je  alt,  hvad  der  foregik.  Planen  om  at  annektere  Norge, 
der  gennem  århundreder  bavde  foresvævet  Sveriges  st5rste 
konger,  men  hvis  udforelse  stedse  var  bleven  forhindret,  var 
nemlig  nu  atter  kommen  frem  og  var  med  en  vis  iver  gre- 
ben  af  Gustav  III,  som  efter  alt,  hvad  derom  vides,  må 
have  troet  den  lettere  at  ndfore,  end  den  i  virkeligheden 
var.  Allerede  som  kronprins  bavde  denne  fyrste  næret  tan- 
ker om  at  forene  Norge  med  det  land,  til  hvis  fremtidige 
styrer  han  ved  sin  tbdsel  var  kaldet,  og  han  havde  endog 
da  havt  sine  udsendinge  inde  i  Norge  for  at  undersoge  og, 
hvad  dermed  vel  i  grunden  var  ensbetydende,  påvirke  stem- 


nmgen. 


£n  af  disse  udsendinge  var  landshQvdingen  i  Nerike  og 
Yermeland,  friherre  Johan  Abraham  Hamilton,  fra 
hvem  der  også  er  be  varet  et  brev,  der  omtaler  resultat  erne 
af  en  af  hans  rejser  til  Norge  ^}«  Da  brevet  er  dateret  30 
August  1770,  er  denne  rejse  sandsynligvis  foretagen  samme 
Sommer.    Det   heder   deri,   at  nationen  i  almindelighed  var 


')  Prinsen  fortæller  også,  at  man  ved  det  svenske  hof  kaldte  ham 
,,kong  KarP' :  par  dériswn,  tåehant  de  donner  par  la  de  Vombrage 
h  Copenhague.  Efter  hvad  den  spanske  gesandt,  LIano,  hvem 
han  omtaler  som  sin  tntifne,  havde  fortalt  ham,  skulde  også  Gu- 
stav III  have  sagt  til  denne:  y,Je  ne  eaU  comment  le  Prince  Charlet 
•  fait,  maie  il  a  eottpé  totUee  mes  liaisons  en  Norvege^  dont  fétait 
tér;   mais   ile   veulent  en  faire  leur  Boi."    Mémoires  de  mon 

temps,  dictés  par  S.  A.  le  landgrave  Charles,  prince  de 
Hesse,  s.  71  flg. 
«)  Nordisk  universitets-tidsskrift,  1861— 1862,  4de  hefte, 
8.  6. 


8  YNGVAR  NIELSEN. 

niisforn5jet  med  sin  konge,  og  at  denne  misforndjelse  syntes 
at  m§tte  forbges  gennem  de  danske  einbedsmændsstrenghed; 
dog  var  alt  endnu  stille,  alene  fraregnet  de  udtalelser  fra 
enkelte,  der  kunde  foranlediges  ved  frygten  for  storre  kon- 
tribntioner,  når  kongen  kom  tilbage  til  Danmark  fra  den 
udenlandsrejse,  hvorpå  han  den  gang  befandt  sig.  A  f  denne 
grund  havde  Hamilton  ladet  sig  det  være  magtpåliggende  at 
skaffe  sig  forbindelser  både  imellem  prester,  officerer  og 
kj5bmænd,  gennem.  hvilke  han  med  det  forste  ventede  at  få 
pålidelige  underretninger  om  embedsmændenes  stemning,  om 
landets  finantsforfatning,  om  hærens  tilstand  m.  m.,  og  han 
tilbod  sig  derfor,  når  han  atter  havde  fået  disse,  at  rejse 
tilbage  til  Norge  og  der,  ved  at  anvende  enhver  af  sine  til- 
hængere  pa  en  for  ojemedet  svarende  made,  soge  at  frem- 
kalde en  almindelig  misfornojelse  hos  det  hele  folk. 

Det  er  rimeligt,  at  der  bagefter  virkelig  er  truffet  for- 
anstaltninger til  at  udsende  nye  agenter  til  Norge,  og  at 
disses  virken  for  en  del  kan  have  bidraget  til  at  henlede 
den  danske  regerings  opmærksomhed  på,  hvad  der  foregik  i 
Norge.  Der  er  imidlertid  intet  bekendt  om,  hvilke  disse 
agenter  have  været,  eller  på  hvilken  made  de  have  r5gtet 
sit  hverv;  men  sandsynligheden  taler  dog  for,  at  det  er  gået 
med  dem,  som  med  mange  andre  svenske  emissærer,  der  i 
slutningen  af  det  foregående  og  i  begyndelsen  af  dette  år- 
hundrede  besogte  Norge:  at  de  have  indledet  forbindelser 
med  folk  af  allehånde  samfundsklasser,  mellem  hvilke  de 
have  hort  mange  ytringer  af  misfornojelse  over  enkelte  af 
regeringens  forholdsregler,  og  at  de  så  deri  have  troet  at  se 
udtryk  for  en  almindelig  udbredt  gæring,  der  ved  given  an- 
ledning let  kunde  skaffe  sig  luft  gennem  et  opr5r.  Politiske 
emissærer  ere  i  regelen  tilbojelige  til  at  overdrive  resultaterne 
af  sin    egen    virksomhed    og  at  g5re  det  mest  mulige  ud  af 


GUSTAV   ins    NORSKE  POLITIK. 


GDhver  ting,  der  kan  synes  at  være  gunstig  for  opnåelsen  af 
det  Qjeraed,  hvori  de  ere  ndsendte. 

Imidlertid  vare  dog  forholdene  i  Norge  på  denne  tid 
virkelig  af  en  sådan  beskaffenhed,  at  der  muligvis  fra  svensk 
side  kunde  været  anledning  til  at  påvirke  stemningen  i  sin 
fordel  og  fra  dansk  side  til  en  tilsvarende  frygt  for  at  miste 
Norge.  Det  vilde  i  denne  henseende  kun  have  kommet  an 
på  et  heldigt  valg  af  emissærer;  men  i  denne  henseende  sy- 
nes man  ej  at  have  været  heldig.  Efter  hvad  den  dansk- 
norske minister  i  Stockholm,  baron  Gyldenkione,  indberettede 
til  sit  hof,  var  friherre  Hamilton  fremdeles  i  1772  beskæf- 
tiget  med  at  bearbejde  stemningen  i  Norge  og  skulde  da  i 
alt  have  gjort  fire  besog  i  dette  land,  ligesom  det  hed  sig, 
at  norske  misfornojede  havde  været  hos  ham  i  Nerike,  mellem 
hvilke  man  endog  nævnte  den  bekendte  Kaspar  Herman 
von  Storm,  der  netop  i  1772  havde  måttet  g§  af  som 
stiftamtmand  i  Kristiania  på  grund  af,  at  han  var  kommen 
i  underbalanse  og  efter  dette  befandt  sig  i  en  meget  trykket 
okonomisk  stilling.  At  han  i  denne  kan  have  kastet  sig 
ind  i  forbindelser  med  den  svenske  regering,  er  ikke  umu- 
ligt;  han  var  selv  af  en  oprindelig  svensk  slægt,  idet  hans 
farfader  var  den  forste  af  den,  som  ind  vandrede  til  Norge. 
Hvis  han  virkelig  har  drevet  politik  af  denne  sort,  er  det 
et  besynderligt  træf,  at  det  netop  blev  hans  efter  ham  op- 
kaldte  datterson,  grev  Herman  Wedel-Jarlsberg,  der  siden 
optog  den  og  blev  dens  fremragende  talsmand.  Samtidig 
fortaltes  ogsS,  at  nogle  norske  bonder  om  hosten  1 772  havde 
været  hos  Gustav  III,  da  han  holdt  hof  på  Ekolsund;  men 
det  lykkedes  ikke  baron  Gyldenkrone  at  få  oplysning  om, 
hvad  der  havde  været  ojemedet  med  dette  bes5g. 

£n  anden  Normand,  som  ved  denne  tid  opholdt  sig  i 
Stockholm   og    der   havde    indledet    forbindelser,  som  vakte 


10  YNGVAR  NIELSEN. 

baron  Gyldenkrones  mistanke,  var  den  siden  så  bekendte 
Karsten  Anker,  der  var  komfnen  ind  for,  som  det  hed, 
at  underhandle  om  flodningsfrihed  for  norsk  tommer  på  Klar- 
eiven.  Denne  mærkelige  mand,  som  på  den  tid  ikke  var 
mere  end  25  år  gammel,  havde  efter  nylig  at  være  vendt 
tilbage  fra  en  længere  udenlandsrejse  fået  det  bverv  af  Kri- 
stianias forste  handelshuse,  mellem  hvilke  hans  fætter  Bernt 
var  chef  for  det  mest  betydelige,  at  indlede  underhandlinger 
med  den  svenske  regering  om  en  forandret  ordning  ved  fl5d- 
ningen  af  det  norske  t5mmer,  som  kom  fra  dieres  skove  i 
Trysil.  Da  også  det  i  Struensees  tid  bestående  såkaldte 
norske  kammer  i  Kobenhavn  havde,  givet  sit  bifald  til,  at 
man  indledede  en  sådan  underhandling,  og  lovet  at  refundere 
de  derved  foranledigede  omkostninger,  blev  således  Ankers 
sendelse  en  halv  officiel,  hvorfor  han  også  skulde  under- 
handle i  forening  med  baron  Gyldenkrone.  Han  kom  til 
Stockholm  i  Oktober  1771  og  opholdt  sig  der  i  et  år,  un- 
der stadige  misforståelser  med  gesanten,  idet  han  optrådte 
på  en  made,  der  indgav  såvel  denne  som  regeringen  i  K5- 
benhavn  mistanke  om,  at  tommerflodningen  kun  havde  været 
et  på&kud,  og  at  der  bag  dette  skjalte  sig  meget  vidtgående 
politiske  planer.  Karsten  Anker,  der  i  den  senere  del  af 
sit  liv  var  noje  lieret  med  medlemmer  af  det  danske  konge- 
hus og  som  en  folge  deraf  også  siden  blev  en  modstanderaf 
Norges  forening  med  Sverige,  var  virkelig  også  ved  begyn- 
delsen  af  sin  politiske  lobebane  besjælet  af  en  ganske  anden 
tænkemåde  og  synes  at  have  været  meget  optagen  af  tan- 
ken på  at  kunne  l5srive  Norge  fra  Danmark  for  bagefter 
under  en  eller  anden  form  at  indgå  en  politisk  forbindelse 
med  det  5stlige  naboland.  Han  nærmede  sig  stærkt  til  Gu- 
stav in  og  omgikkes  mest  med  personer,  som  vare  af  den- 
nes parti,  ligesom  der  også  undslap  ham  uforsigtige  ytringer. 


GUSTAV   ms    NORSKE   POLITIK.  H 

som  vakte  Gyldenkrones  opmærksomhed*.  Da  han  derhos 
viste  sig  uvillig  til  at  meddele  denne  oplysninger,  som  han 
efter  Gyldenkrones  mening  meget  let  skålde  kunne  skaffe  sig 
gennem  sine  forbindelser,  for5gedes  mistanken,  som  desuden 
end  mere  næredes  ved  antydninger  fra  den  russiske  og  andre 
gesanter.  Også  de  planer,  hvormed  Anker  under  dette  sit 
besog  oragikkes  om  at  få  sin  families  formodede  gamle  sven- 
ske adelskab  fornyet,  vare  i  Gyldenkrones  ojne  et  tegn  på, 
at  han  var  svensksindet,  og  forekom  ham  så  meget  farligere, 
som  Gustav  III  p§  sin  side  viste  sig  særdeles  forekommende 
mod  den  norske  udsending. 

Hvor  vidt  Anker  har  gået  i  sine  forhandlinger  med  den 
svenske  regering,  lader  sig  nu  ikke  mere  afgore,  da  han  i 
ethvert  fald  optrådte  med  megen  forsigtighed.  Om  han  også 
skulde  have  omgåets  med  planer,  der  fra  hans  regerings  side 
måtte  betragtes  som  landsforræderske,  var  han  dog  en  altfor 
fin  diplomat  til  at  lade  Gyldenkrone  få  beviser  imod  ham, 
og  derfor  lykkedes  det  ikke  en  gang  at  få  nogen  nærmere 
oplysning  om  hans  forehavender  ved  at  åbne  de  til  ham 
adresserede  breve.  Det  ojemed,  som  officielt  var  bleven  an- 
givet  for  hans  rejse,  blev  imidlertid  ikke  (;pnået.  Efter  hvad 
han  selv  13  år  senere  påstod,  var  sagen  allerede  i  den  bed- 
ste  gang  ved  rigsdagen,  da  Gustav  III  foretog  sin  revolution, 
og  denne  fremkaldte  en  afbrydelse  i  forhandlingerne.  Disse 
bleve  efter  dette  ikke  genoptagne,  da  Anker  ^filev påmindet^^ 
fra  sin  regering  „at  rejse  tilbagey  da  hans  længere  ophold 
formedelst  den  indtrufne  forandring  blev  anseet  unyttig^^ 
Sandsynligvis  har  dog  dette  kun  været  et  påskud.  Der  havde 
allerede  tidligere  været  tale  om  at  lade  ham  rejse  tilbage; 
meif  denne  plan  var  atter  bleven  opgiven,  da  regeringen  skal 
have  fundet  ham  mindre  farlig  i  Stockholm  end  i  Norge. 
Nu    er  det   ii^idlertid  nok    muligt,   at   man  kan  have  gre- 


12  YNGVAR   NIELSEN. 

bet  anl^dDiDgen  til  at  Qærne  ham,  da  den  aliigevel  frem- 
bod  sigi). 

Hvad  Gustav  III  selv  tænkte  under  alt  dette,  var  også 
genstand  for  Gyldenkrones  opmærksomhed,  men  uden  at  det 
dog  lykkedes  ham  at  komme  til  klarhed  derover.  Rimelig- 
vis har  kongen  ikke  en  gang  opgjort  med  sig  selv  aldeles 
bestemt,  hvad  han  vilde,  og  når  derfor  Gyldenkrone  endnu 
i  de  sidste  måneder  af  1772  udtalte,  at  Gustav  III  nu  ikke 
havde  havt  nogen  tanke  om  virkelig  at  anfalde  Norge,  men 
kun  indskrænkede  sig  til,  så  vidt  muligt,  at  vedligeholde 
misfornojelsen  i  Norge  i  det  håb,  at  den  en  gang  kunde 
fremkalde  en  revolution,  der  kunde  understottes  af  troprier 
fra  de  svenske  grænseprovinser^),  er  det  nok  rimeligt,  at 
han  kan  have  havt  ret.  Imidlertid  var  der  dog  udbredt 
nok  af  rygter,  som  gik  ud  på,  at  han  vilde  kaste  sig  over 
Norge,  og  disse  foranledigede,  at  man  i  Norge  under  general 
Huths  ledelse  begyndte  at  ruste  sig  til  at  modtage  et  mu- 
ligt angreb,  allerede  forinden  prinsen  af  Hessen  var  kommen 
til  landet. 

Der  lindes  i  det  svenske  rigsarkiv^)  et  ganske  interes- 
sant aktstykke  vedkommende  disse  forhold,  der  bærer  titelen : 
^yltejlexiona  sur  les  bruits,  que  la  cour  de  Dannemarc  fait 


«)  Nordisk  universitets-tidsskrift  1861—62,  hefte  4,  s.  10— 
12  og  Bernt  Moes  tidsskrift  for  den  norske  personal- 
historie, forste  række,  s.  435  flg.  Prins  Karl  fortæller,  at 
han  ved  sin  ankomst  til  Norge  modtog  et  brev  fra  baron  Gyl- 
denkrone, der  berettede  ham  den  svenske  konges  planer  og  der- 

hos  indeholdt  ,,quelque8  détaih  des  émiaaairea  qui  se  trouvaient  en 
Norvhge,  et  des  Norvégiens  en  Suéde,  Carsten  Aneher  était  un  de 
eeux,  dont  je  me  sotcviens.  Cette  famille-lh  passatt  dans  ee  temps-^h 
powr  Ure  fort  médoise".    Mémoires,  pag.  68.  • 

»)  Nordisk  universitets-tidsskrift,  1861—62,  s.  12. 

')  Samlingen  ^^Baniea,  Traktater  oeh  underhandlingar  emeUan  Sv?e- 
rige  oeh  Danmark  1643 — 1814*'* 


GUSTAV    ms    NORSKE   POLITIK.  13 

caurir  Sun  prétendu  projet  de  revolte  f  orme  par  le  rot, 
et  qui  a  du  seæécuter  en  Norvege*'^  Dette  er  en,  sand- 
synligvis  umiddelbart  fra  kongen  selv  inspireret  apologi  for 
hans  forhold,  nedskreven  i  1773.  Den  begynder  raed  at  om- 
tale de  rustninger,  som  vare  foretagne  i  Norge,  s§velsom  i 
de  andre  stater,  der  tilh5rte  hans  danske  roajestæt,  så  snart 
man  i  Kobenhavn  havde  fået  underretning  om  den  svenske 
revolution  af  19  August  1772.  Disse  havde  dog  ikke  kun- 
net tiltrække  sig  kongens  opmærksomhed.  På  grund  af  re- 
volutionen  havde  han  selv  været  nodt  til  at  samle  nogle 
tropper  i  Skåne,  ligesom  de  finske  tropper  på  general  Sprengt- 
portens  ordre  havde  foretaget  enkelte  bevægelser:  ^^Sveriges 
naboer  kunde  være  blevne  forbausede  over  en  så  uventet 
begivenhed^  og  alt^  hvad  kongen  derved  tænkte,  var,  at  det 
danske  hof  i  håbet  om  at  se  en  borgerkrig  udbryde  i  Sve- 
rige, havde  villet  sætte  sig  i  en  sådan  stilling,  at  det 
kunde  benytte  sig  deraf.  Men  forsynet  bestemte  det  ander- 
ledes,  og  alle  Svensker  underkantede  sig  frivillig  de  nye 
Love.  Uden  at  have  behovet  at  udgyde  en  dråbe  blod 
triumferede  Kongen,  ikke  over  sine  undersåtter^  hvad  han 
ikke  behdvede,  men  over  den  tojlesldshed,  den  korruption 
og  den  uenighed,  hvori  de  fremmede  magter  holdt  Sven- 
skeme,  der  vare  forblindede  med  hensyn  til  sine  egne  og 
sit  fædrelands  interesser^''.  Kongen  kunde  derfor  oplose 
tropperne  og  erklære  for  sine  naboer,  at  han  vilde  leve  i 
enighed  med  dem.  ^yVant  til  sandhedens  og  ærlighedens 
sprog,  tvivlede  han  ikke  om,  at  Danmark,  som  havde  væ- 
ret den  forste  til  at  besvare  hans  brev  i  de  mest  ven- 
skabelige  udtryk,  ligeledes  vilde  være  det  fyrste  af  alle 
nabohoffer  til  at  opfdre  sig  i  overensstemmelse  hermed^^. 
I  overbevisningen  herom  lod  han  endog  en  hel  måned  gå 
hen  efter  revolutionen,  forinden  han  skaffede  sig  underretning . 


J4  YNGVAR    NIKLSEN. 

om  de  rustninger,  som  vare  drevne  i  Norge  i  denne  samme 
tid.  I  begyndelsen  af  Oktober  modtog  kongen  fra  lands- 
høvdingen i  Goteborg,  Strømstads  magistrat  og  forskellige 
private  personer  underretning  om,  at  de  foranstaltninger,  som 
bleve  trufne  i  Norge,  ikke  alene  kunde  være  beregnede  på 
at  sætte  dette  rige  i  sikkerhed,  men  syntes  at  bebude,  at 
man  der  forberedte  ot  brud*).  Dette  omtaltes  også  ligefrem 
af  de  Normaend,  med  hvem  kongens  undersåtter  .havde  han- 
delsforbindelser. På  sådanne  meddelelser  svarede  kongen, 
at  han  var  overbevist  om  det  danske  hofs  fredelige  hensigter 
og  ikke  havde  noget  at  frygte,  hvorfor  han  pålagde  lands- 
høvdingen i  Goteborg  at  berolige  indbyggerne  i  sit  len  med 
hensyn  til  den  frygt,  som  de  havde  fattet,  og  at  man  om- 
hyggelig måtte  undgå  alt,  som  kunde  give  anledning  til  at 
afbryde  den  gode  forståelse,  som  bestod  mellem  de  tvende 
hoffer.  Hvis  det  behøvedes,  kunde  disse  breve  være  blevne 
fremlagte;  men  man  smigrede  sig  med,  at  ingen  vilde  drage 
dem  i  tvivl.  Ingen  anden  ordre  blev  heller  udstedt.  Kon- 
gen lod  ikke  forsamle  et  eneste  kompagni  af  sine  tropper. 
Han  vilde  ikke  forurolige  sine  egne  tropper,  ikke  heller  vilde 
han  lægge  for  dagen  nogen  mistillid  til  det  danske  hof. 

Der  var  imidlertid  efter  dette  indlobet  flere  lignende 
meddelelser,  som  imod  slutningen  af  Oktober  bleve  i  den 
grad  detaljerede,  at  kongen  besluttede  sig  til  i  egen  person 
at  foretage  en  rejse  til  grænsen  for  at  se,  hvorledes  sagen 
egentlig  hang  sammen»  og  i  overensstemmelse  dermed  at  træffe 
sine  forholdsregler.  Dette  kunde  ske  under  påskud  af,  at 
det  kun  var  den  sædvanlige  Eriksgata,  som  de  svenske  konger 


*)  Også  i  F  er  sens  historiska  skrifter,  HI,  145  flg.  frem- 
stilles sagen,  som  om  det  udelukkende  var  de  i  Korge  foretagne 
rustninger,  der  havde  foranlediget  Gustav  Ul  til  at  henvende 
sin  opmærksomhed  på  forholdene  i  dette  land. 


GUSTAV    HIS    NORSKE    POLITIK.  15 

pleje  at  gQre  efter  sin  kroDing,  hvilket  kongeD  da  også  be- 
nyttede, i  det  han  kundgjorde  sio  bensigt  for  sine  under- 
såtter. Han  opholdt  sig  den  gang  på  Ekolsnnd  og  rejste  i 
de  sidste  dage  af  Oktober  til  Stockholm.  Der  indkom  da 
fremdeles  daglig  nye  rapporter  fra  kommandanter  og  andre 
i  grænsedistrikterne,  hvorefter  rustningerne  i  Norge  nu  vare 
blevne  i  den  grad  truende,  at  kongens  undersåtter  måtte 
være  forberedte  på  at  forlade  sit  Tijem  og  flygte  til  det  indre 
af  landet  for  ikke  at  være  udsatte.  for  de  forste  voldsom- 
heder fra  en  fiende,  hvis  angreb  de  betragtede  som  sikkert 
og  nær  forestående. 

En  konges  forste  pligt  var  at  beskytte  og  forsvare  sine 
undersåtter,  og  kongen  troede  sig  nu  tvungen  til  at  sammen- 
kalde sit  råd  for  at  underrette  det  om,  hvad  han  under  denne 
situation    havde  at  gore.    Derved  bleve  de  sidste  rapporter 
til    kongen    oplæste.     De    tilstedeværende   radede  kongen  til 
på  grænsen    at   samle    et  troppekorps    for  dermed  at  mod- 
sætte  sig  et  angreb,  som  man  havde  grund  til  at  antage  for 
uundgåeligt     Forskellige    regimenter    modtog   også    ordrer  i 
overensstemmelse  dermed,  og  da  der  ikke  fandtes  et  eneste 
feltstykke    i    alle    de    til  Norge  grænsende  landskaber^  gav 
kongen   befaling   til  sit  artilleri-regiment  i  Stockholm  om  at 
lade  et  artilleri-træn  afgå  tilvands  fra  Stockholm  til  Arboga, 
hvorfra   det   skulde   f5res    videre  landevejen   til  sit  bestem- 
melsessted.   I  det  kongen  traf  disse  af  nødvendigheden  fore- 
skrevne forholdsregler,  tabte  han  ikke  af  sigte  bevarelsen  af 
freden  i  Norden  og  af  sine  staters  rolighed,  hvilken  han  be- 
tragtede   som  det  f5rste  af  alle  goder.     Han  vilde  åbne  dQ- 
ren  for  en  venskabelig  forklaring  med  det  danske  hof.     Han 
måtte    retfærdi^^ore    sine  skridt  i  det  hele  Europas  ojne  og 
lod   i   overensstemmelse   dermed    udfærdige    en   deklaration, 
som   stillede   grundene    for  hans  handlemåde  i  sit  rette  lys. 


16  YNGVAR   NIELSEN. 

Og  som  måtte  bestemme  det  parti,  som  Danmark  måtte  tåge. 
HaDS  minister  ved  hoffet  i  København  havde  pålæg  om  at 
overlevere  denne  deklaration  til  det  danske  ministerium,  og 
grev  Scheffer  meddelte  den  til  de  fremmede  ministre  i  Stock- 
holm. Denne  deklaration  var  positiv:  den  var  knasende  for 
de  rygter,  som  Danmark  havde  ladet  udsprede,  og  hvorved 
kongen  var  anklaget  for  at  ville  angribe  Danmark.  Ingen 
kunde  tåge  fejl  af,  hvilken  af  de  to  magter  der  syntes  at 
udæske  den  anden.  Da  imidlertid  det  påskud,  som  havde 
skullet  tjene  til  at  retfærdigg5re  rustningerne  i  Norge,  havde 
tabt  sin  kraft,  måtte  man  opdigte  et  andet  og  begyndte  med 
at  hviske  om,  at  der  kunde  befrygtes  en  opstand  i  dette 
rige»  og  at  kongen  underhånden  pustede  til  denne.  Man 
protesterede  på  sit  æresord  og  ved  alt,  hvad  helligt  er,  at 
man  ikke  nogensinde  havde  hOrt  tale  om  sådanne  sager  og 
heller  ikke  næret  mistanke  om,  at  man  kunde  finde  derpå, 
Tor  de  to  sidste  dage  for  kongens  afrejse,  og  efterat  hans 
deklaration  var  bleven  offentliggjort.  Kongen  var  derom  un- 
derrettet, men  foragtede  et  så  uretfærdigt  rygte.  Han  for- 
lod  Stockholm  7  November  og  to  dage  efter  Ekolsund,  hvor- 
fra han  f5rst  rejste  til  Vermland. 

Det  var  meget  sSrgeligt  at  måtte  bekæmpe  rygter,  som 
vare  blottede  for  al  sandsynlighed  og  for  al  sandhed;  men 
det  var  dog  nDdvendigt  at  unders5ge,  om  der  kunde  være 
DOgen  skygge  af  rimelighed  for,  at  en  sådan  plan  kunde 
være  udkastet  og  ledet  af  svenske  agenter,  og  altså  efter 
kongens  bud.  I  denne  anledning  anstilledes  derefter  nogle 
betragtninger  over  revolutionen  af  19  August,  hvorved  det 
havde  været  Gustav  111*  eneste  tanke  at  udrive  Sverige  af 
det  trældomsåg,  hvorunder  det  i  femti  år  havde  sukket. 
Hans  holdning  mod  de  fremmede  magter  og  navnlig  mod 
Danmark   havde    efter   denne  begivenhed  været  yderst  vel- 


GUSTAV  ms    NORSKE  POLITIK.  17 

villig»  og  i  overeDsstemmelse  dermed  havde  han  ikke  troet  at 
barde  lægge  DOgeo  vægt  på  de  rygter,  som  vare  komne  nd  om 
den  danske  regerings  mindre  fredelige  hensigter.  For  at  fa  nQj- 
agtig  rede  herpå  foretog  han  endelig  sin  rejse  til  grænse- 
distrikterne.  Besværligheder  og  anstrengelser  vare  intet  for 
ham,  når  han  derigennem  knnde  sikre  sine  undersåtter  den 
ro,  som  han  5nskede  at  lade  dem  uyde.  Tvungen  til  at  g5re 
vold  på  sit  fredelige  hjærte,  var  han  nu  omsider  nodsaget 
til  at  samle  nogle  tropper  ved  grænsen,  men  ndstedte  sam- 
tidig sin  erklæring,  hvori  gennem  det  var  hans  tanke  at  åbne 
det  danske  hof  en  adgang  til  atter  at  kunne  knytte  et  ven- 
skabeligt  og  tillidsfuldt  forhold.  Men  heri  var  der  dog  intet, 
som  kunde  antyde  en  plan  til  at  fremkalde  en  rejsnlng  i 
Norge.  En  så  bestemt  erklæring  i  hele  Europas  påsyn  kunde 
han  ikke  have  indladt  sig  på,  når  han  på  samme  tid  tænkte 
på  et  brud  ved  at  erklære  sig  til  fordel  for  et  oprdrsk  parti 
i  Norge.  Man  kunde  heller  ikke  i  Norge  påvise  nogen,  der 
var  bleven  overf5rt  at  have  tåget  del  i  en  sådan  plan.  For 
revolutionen  kunde  Gustav  III  ikke  have  tænkt  på  noget 
sådant;  for  sin  afrejse  til  grænsen  havde  han  bevislig  heller 
ikke  gjort  det.  Man  fik  nu  se,  hvorledes  han  optrådte  på 
selve  rejsen. 

Kongen  var  over  Vesterås  og  Orebro  ankommen  til 
Kristinehamn  den  tolvte  November  og  blev  der  til  den  fjor- 
tende om  morgenen  for  at  skaffe  sig  underretning  om  de  for- 
anstaltninger, som  vare  trufne  for  at  sikre  grænsen,  og  rejste 
derpå  til  Karlstad.  Han  modtog  her  et  bud  fra  sin  gesant 
i  København,  friherre  Sprengtporten,  med  den  danske  rege- 
rings svar  på  hans  deklaration,  som  allerede  den  forste  var 
afsendt  til  Danmark.  Da  han  fandt  dette  svar  tilfredsstillen- 
de, lod  han  Dalregimentet  stanse  sin  marsch  og  sendte  lig- 
nende  ordrer  til   det  fra  Orebrokanten  kommende  kavalleri 

»isU  Tidsskr.  2den  Uække  I.  2 


18  YNGVAR  NIELSEN. 

Og  til  artilleriet.  Desnden  skrev  han  et  brev  til  kongen  af 
Danmark.  Om  morgenen  den  18de  rejste  kongen  til  Eda 
skanse,  et  jordverk  fra  Karl  XI I^  tid  og  det  eneste  for- 
svarsverk på  en  strækning  af  35  til  40  mile.  Der  var  da 
i  den  hele  provins  kun  en  eneste  bataljon,  da  alle  andre 
tropper  vare  hjemsendte  eller  kontramanderede.  Ved  selve 
Eda  var  der  kun  et  halvt  kompagni,  medens  dettes  anden 
halvdel  lå  yed  Magnorbro.  I  kongens  folge  vare  kun  rigs'- 
råderne  Liewen  og  Scheffer  og  general  Spens  tillige  med 
hans  adjutanter  og  otte  drabanter.  Skansen  selv  var  aldeles 
forfalden.  Dette  var  samtidig  med,  at  man  fra  dansk  side 
havde  r&pareret  sine  fæstninger  og  var  i  fuld  gang  med  alle 
tilberedelser  til  en  »krig.  Det  var  ikke  p§  den  made,  at 
roan  kunde  angribe  sin  nabo.  Kongen  lå  om  natten  hos  en 
prest  i  nærheden,  bes5gte  den  folgende  dag  Magnor,  hvor 
han  så  på  „d«  marmorstene^  som  der  ere  oprejste  for  at 
betegne  grænsen  mellem  de  to  Tcongeriger^*'^  og  tilbragte 
atter  natten  i  den  samme  prestegård,  hvor  han  forst  havde 
sovet. 

Fra  dette  sted  afsendte  han  kaptejn  Liljehorn  med  et 
^^lettre  de  complimenP*'  til  prinsen  af  Hessen  (son  heau- 
frére)^  hvem  han  tidligere  havde  seet  i  Helsingborg  og  på 
sin  rejse  i  1770,  og  for  hvem  han  nærede  stor  agtelse.  Han 
opfordrede  nu  prinsen  til  at  mode  ham  ved  Svinesund  og 
der  fornye  det  tidligere  bekendtskab.  Den  enogtyvende  var 
han  tilbage  i  Karlstad. 

De  afdelinger,  som  1  Vermland  vare  udstillede  for  at 
våge    over    kongens  sikkerhed  på  rejsen,  bleve  derpå  hjem- 

o 

sendte,  da  kongen  afrejste  over  Amål  til  Venersborg.  Over- 
alt bleve  tropperne  sendte  hjem.  I  Bohus  lån,  hvor  general 
Scheffer  havde  befalingen,  gav  han  straks  ordre  til  de  regi- 
menter,  som   vare   undervejs   for   at    st5de  til  ham,  om  at 


GUSTAV   HIS    NORSKE   POLITIK.  19 

vende  tilbage.  Ved  selve  Svinesund  var  der  kun  tilbage  en 
sergeant  og  tolv  mand  for  at  holde  vagt  ved  posthuset, 
hvori  kongen  skulde  sove.  Han  benyttede  også  på  denne 
rejse  anledningen  til  at  gore  sig  bekendt  med  de  arbejder, 
hvormed  man  da  var  sysselsat  for  at  g5re  Gotaelven  farbar. 
27  November  modtog  han  igen  Liljehorn,  som  havde  udfart 
sit  hverv  hos  prinsen  af  Hessen  og  nu  fra  denne  medbragte 
kaptejn  Wilster^),  der  var  kommen  for  at  undersoge,  hvad 
der  foregik  i  Sverige.  Men  kongen  havde  intet  at  skjule. 
Han  modtog  Wilster  med  megen  veniighed,  og  da  han  af 
prinsens  brev  så,  at  denne  undskyldte  sig,  fordi  han  ikke 
kunde  komme,  beklagede  han  sig  over  at  gå  glip  af  denne 
sammenkomst 

Liljehorn  havde  i  Norge  truffet  general  Huth,  som  havde 
meddelt  ham  en  erklæring,  der  var  gjort  af  en  norsk  officer, 
og  som  Liljehorn  ved  sin  tilbagekomst  tilstillede  kongen. 
Wilster  var  bemyndiget  til  at  foreslå  en  tid,  til  hvilken  trop- 
perne  på  begge  sider  skulde  være  hjemsendte,  og  at  f5re 
klager  over  en  herr  Lowenhjelm  (kammerjunker  og  bruks- 
patron i  Vermland),  der  var  nævnt  som  en,  der  opviglede 
Normændene,  en  person,  som  kongen  for  5vrigt  aldrig  havde 
seet,    og  som  var  ham  aldeles  ubekendt^).     Hans  optræden 


1)  I  1772  var  der  ved  den  norske  hær  ikke  ansat  nogen  kaptejn 
af  dette  navn.  Sandsynligvis  menes  her  kammerjunker  Wilster, 
son  af  den  i  1776  afdode  generalmajor  Wilster.  Han  kan  enten 
have  været  kaptejn  ved  et  dansk  regiment  eller  ved  artilleriet, 
hvis  officerer  på  den  tid  ikke  opfdrtes  i  den  norske  militær- 
kalender,  formodentlig  af  den  grund,  at  artilleri-korpset  den  gang 
betragtedes  som  en  underafdeling  af  den  danske  artilleri-brigade. 

')  Prins  Karl  omtaler  selv  (Mémoires  pag.  67),  at  Lowenhjelm 
havde  uddelt  ,fde8  ehiffres  a  des  officier  a  pour  rassembler  a  un  cer- 
tain  jour  leurs  troupes  et  erter  Gustave  III,''  men  at  disse  office- 
rer havde  leveret  dem  til  general  Huth,  der  igen  lcd  Liljehorn 
bringe  dem  til  kongen.  Videre  ytrer  han;  „/<?  dis  å  Liljehorn, 
que  favais  toujours  éte  fort  attaché  au  rot,  que  jaurais  extrémement 

2* 


20  YNGVAR  NIELSEN. 

var  imidlertid,  således,  som  den  var  fremstillet,  meget  be- 
synderlig. At  ville  tillægge  Gustav  III  en  sådan  plan  stemte 
desuden  heller  ikke  med  den  made,  hvorpå  han  var  optrådt 
i  sin  for  hele  Europa  bestemte  deklaration,  allermindst  nu, 
da  han  havde  foretaget  sin  rejse  til  grænsen  alene  for  at 
træffe  anstalter  til  forsvar.  Hans  sidste  ordrer  til  sine  trop- 
per om  at  vende  tilbage  til  sine  kvarterer  stod  også 
i  strid  med  de  planer,  som  man  tillagde  ham.  Wilster  selv 
havde  p|l  sin  rejse  over  Svinesund,  Str5mstad  og  Uddevalla 
kun  seet  regimenter  og  detaschementer,  som  vendte  tilbage 
til  sine  hjemsteder.  „4ft  var  endnu  under  våben  iNorge\ 
men  kongen  afvæbnede:  han  havde  kongen  af  Danmarks 
ard  og  stølede  derpå^\  Da  Wilster  henvendte  sig  til  kancelli- 
præsident  Scheffer  i  anledning  af  afvæbningén,  kunde  denne 
svare,  at  kongen  allerede  havde  grebet  det  fbrste  5jeblik» 
da  han  modtog  venskabelige  forsikringer  fra  det  danske  hof, 
til  at  gi  ve  befaling  til  en  sådan.  Da  derpå  Wilster  spurgte 
om,  når  man  onskede,  at  prinsen  af  Hessen  hjemsendte  sine 
tropper,  svarede  man,  at  denne  selv  fik  råde  derfor,  da  kon- 
gen nu  ikke  mere  nærede  nogen  mistanke,  efterat  han  havde 
modtaget  kongen  af  Danmarks  ord.  Wilster  var  overbevist 
om  sandheden  af,  hvad  man  sagde  til  ham,  og  ber5rte  heller 
ikke  mere  den  erklæring,  der  var  fremkommen  fra  den  om- 
talte norske  officer,  da  han  syntes  at  være  skamfuld  over, 
at  man  kunde  fremsætte  beskyldninger  af  denne  art  imod  en 
fyrste  med  en  sådan  ærlighed,  åbenhed  og  ædelmod.  Fra 
Uddevalla  vendte  Wilster  tilbage  for  kongen.  Denne  havde 
indbudet  ham  til  at  gore  den  videre  rejse  i  hans  folge;  men 


desiré  de  pottvoir  me  rendre  quelque  part  pour  lut  faire  ma  eour, 
mais  que  malheureuaement  je  trouvai  des  cireonetanees  qui  devaient 
faire  eraindre  que  la  guerre  fCallåt  8*allumer,  quUl  ne  me  reatait 
ainei  que  Veapoir  de  mériter  son  éatime". 


GUSTAV  ms    NORSKE  POLITIK.  21 

han  havde  andsi§et  sig,  da  han  mente,  at  jo  for  han  kunde 
komme  tilbage,  jo  f5r  kunde  prinsen  af  Hessen  afskedige 
sine  tropper.  Kongen  fortsatte  rolig  sin  rejse  til  Svinesund, 
hvor  han  foretog  en  rotur  (d  fin  d*aller  voir  cette  grande 
riviére^  qui  sépare  les  deuæ  royaumes^  et  oii  Gfiarlea  X.I1 
fit  sa  descente  en  Norvége).  Han  passerede  derved  ganske 
nær  det  ved  Svinesund  stationerede  danske  detaschement,  uden 
at  dette  gjorde  mine  til  at  præsentere,  og  næsten  under 
Frederikshalds  fæstning,  uden  at  der  fra  dette  blev  salute- 
ret.  Kongen  rejste  dog  ikke  her  inkognito;  han  hiavde  skrift- 
lig meldt  sin  ankomst  for  prinsen  af  Hessen,  og  Wilster  var 
rejst  umiddelbart  i  forvejen  for  ham,  ligesom  flere  af  Frede- 
rikshalds indbyggere  havde  rejst  over  på  svensk  grund  for 
at  se  ham;  ^jinais  c'est  ainsi  qu^an  en  use  diféremment 
dans  differents  pays''\ 

Fra  Svinesund,  hvor  han  tilbragte  en  nat,  vendte  kon- 
gen tilbage  til  Str5mstad  og  rejste  derfra  til  Uddevalla  og 
videre  til  GSteborg,  idet  han  overalt  på  sin  vej  lod  trop- 
perne  vende  tilbage,  ligesom  de  femti  dragoner,  som  havde 
tjent  ham  til  eskorte  på  vejen  til  Svinesund.  12  December 
rejste  han  fra  Goteborg  til  Ekolsund.  Fra  Uddevalla  til 
Gøteborg  ledsagedes  han  af  en  dansk  general,  som  havde 
overbragt  sit  hofs  svar  på  det  brev,  der  meldte  kongens  an- 
komst til  grænseprovinserne  mod  Norge.  Denne  var  vidne 
til  alt,  og  man  ved,  at  han  ved  sin  tilbagekomst  til  K5ben- 
bavu  har  været  retfærdig  mod  kongens  rene  hensigt.  Han 
kunde  heller  ikke  g5re  andet.  Under  sit  ophold  hos  kongen 
havde  han  flere  private  sammenkomster  med  denne.  Der- 
imod  har  prinsen  af  Hessen  beholdt  sine  tropper  samlede 
det  hele  år  ud  og  ind  i  1773,  fortsat  med  at  rekrutere  dem, 
fuldendt  arbejderne  på  de  norske  fæstninger  og  disses  for- 
syning og  uddelt  mellem  binderne  geværer  med  36  skud  for 


22  YNGVAR  NIELSEN. 

hver  roand,  idet  han  indbildte  dem,  at  kongen  af  Sverige 
fremdeles  tænkte  på  at  kast^  sig  over  dem,  endskQnt  han 
da  var  150  franske  liéuee  fra  grænsen,  hvor  der  ikke  var 
samlet  et  eneste  kompagni  af  svenske  tropper  ^).  Man  sknlde 
nu  maske  vente,  at  det  danske  hof  i  den  tro,  at  kongen 
virkelig  havde  arbejdet  på  at  få  istand  en  rejsning  i  Norge, 
havde  forlangt  Lowenhjelm  afstraffet  i  henhold  til  de  oplys- 
ninger,  der  sknlde  være  meddelte  af  en  norsk  officer.  Men 
dertil  var  der  ikke  gjort  nogen  hentydning.  I  det  sted  havde 
man  ladet  dette  samme  aktstykke  sende  om  til  alleEnropas 
hoffer,  ledsaget  af  uretfærdige  beskyldninger  mod  Gnstav 
IIP  person.  Men  —  „Ze  monde  équitdble  rendra  jitstice 
aux  prindpes  d*un  souverain^  qui  mérite  Vadmiratian 
de  VEurope  et  des  procédés  plua  convenablea  de  la  part 
de  san  voisin^^. 

Til  det  her  meddelte  udf5rlige  nddrag  af  disse  eien- 
dommelige betragtninger,  der  gennem  sin  tone  og  sit  ind- 
hold  tilstrækkelig  r5be  sin  oprindelse,  skal  her  endnn  fdjes 
en  oversættelse  af  den  deri  påberåbte  ^^déposition  prétendue 
(tun  officier  Norvégien^^  som  for  en  del  danner  grnndlaget 
for  det  foregående  aktstykkes  udfald  mod  den  dansk-norske 
regering.     Dette  andet  aktstykke  lyder  således: 

„JSn  ganske  besynderlig  begivenhed  foranlediger  mig 
tU  at  meddele  Dem^  mine  herrer^  som  mine  overordnede^ 
f&lgende  rapport. 

Torsdag  aften  5  November^  ankom  hid  en  svensk 
kammerjunker^  ved  navn  L&wenhjelm^  ledsaget  af  en  svensk 


^)  Prins  Karl  af  Hessen  vendte  i  April  atter  tilbage  til  Kfiben- 
havn,  men  kom  i  Juni  igen  til  Norge  med  sin  gemalinde.  Udpå 
sommeren  foretog  dette  fyrstepar  en  rejse  til  Trondhjem.  Mé- 
moires,  72  flg.  Smlgn.  L.  Daae,  Det  gamle  Kristiania, 
189—193. 


GUSTAV  ms    NORSKE  POLITIK.  2ii 

bonde,  ved  riavn   Thor  Emterud,  hvem  jeg  allerede  længe 
Jiavde  kjendt. 

San  hegyndte  med  at  epdrge  mig,  om  jeg  havde  en 
vakker  hest  at  sælge  ham;  men  da  jeg  havde  svaret  nej, 
og  at  denne  slags  handel  var  os  fuUtstændig  forbudt^  brdd 
han  af  med  dette  emne  og  gav  sig  derpå  til  at  tale  om 
kongen  af  Sverige  og  om  den  vise  og  retfærdige  styrelse, 
som  Svenskeme  nu  havde,  som  en  fOlge  af  deres  nye  re- 
geringsform,  såvelsom  om  den  lykke,  som  deraf  fremgik 
for  dem.  Han  tilfojede,  at  kongen  af  Sverige  daglig  an- 
vender en  time  til  at  modtage  bdnfaldende,  og  at  han,  som  re- 
gel, selv  personlig  og  umiddelbart  giver  dem  svar,  men  at 
ansdgninger  leveres  til  en  kabinets-sekretær.  Jeg  sagde 
ham  min  mening  ligefrem,  hvilket  bragte  os  ind  i  en  sam- 
tale, der  vedvarede,  lige  til  Lowenhjelm  sagde,  at  han  vilde 
rejse.  Da  forlod  bonden  os,  hvorpå  Lowenhjelm  greb  min 
hånd,  trykkede  den  i  sin  og  sagde:  ,,H6r,.min  herre  I  jeg 
ser,  at  De  er  en  hæderlig  mand^  lad  os  g&re  det  så,  at 
vi  kunne  handle  med  heste  uden  at  sporge  Danske  og 
Tyske  derom^K  Da  jeg  ikke  ganske  forstod,  hvad  han 
vilde  sige  mig,  blev  han  også  selv  i  begyndelsen  lidt  for- 
virret, men  fortsatte  derpå  i  fblgende  ord:  „Ghid  forbyde, 
at  jeg  skulde  have  villet  sige  Dem  noget  ubehageligt!  men 
hvad  jeg  kan  forsikre  Dem  —  og  det  er  en  sandhed  — 
er,  at  det  ikke  er  fiyrste  gang,  som  min  konge  har  hævet 
en  kaptejn  op  til  oberstgraden,  og  ved  alle  djævle,  skal  Du 
blive  oberst,  hvis  Du  vil  •  lade  Dig  lede  af  mine  og  af 
deres  råd,  som  lade  mig  foretare  denne  rejse.  De  kæhke 
Normænd  blive  kun  betragtede  som  bastarder  af  de  Dan- 
ske, der  mishandle  dem  på  enhver  made,  Afryst  dette 
trykkende  åg  for  i  det  sted  at  bære  et,  som  vil  være  Eder 
uendelig  mere  behagéligt,     Tænk  på  dette,  som  jeg  nu  har 


24  YNGVAR  NIELSEN. 

8C^  Dem.  De  vil  kave  tid  dertil.  Jeg  kommer  ikke  tU- 
hage  for  på  Sdndag  aften.  Vær  altid  min  gode  ven^  og 
vær  overbevist  om^  at  De  en  gang  vil  takke  mig  derfor^^. 
Dermed  forlod  han  mig  og  kom  ikke  tilbage  for  Mandag 
aftenj  da  kaptejn  Bjerk  og  Ujtnant  Werner  hefandt  sig 
hos  mig^).  Vor  f '&r ste  samtale  var  foranlediget  ved  nogle 
heste-  som  man  havde  ladet  komme  for  prins  Karl,  men 
såsnart  jeg  gik  «d,  kom  Lovenhjelm  til  mig  og  spurgte^ 
om  jeg  ikj;e  havde  noget  andet  værelse,  hvor  vi  kunde  gå 
ind.  Vi  gik  derpå  af sides  og  bleve  for  os  selv  i  fem  og 
en  halv  time  indiil  kl.  8.  Han  begyndte  forst  med  at 
sige  tU  mig:  ,,Nuj  kære  broderi  —  ti  f  or  fremtiden  skulle 
vi  kaide  hinanden  så,  har  Du  tænkt  vel  over,  hvadjeg  sagde 
Dig  forleden  dag  f  Tro  mig!  jeg  er  en  hæderlig  mand  og 
holder,  hvad  jeg  lover  på  min  konges  vegne.  Hvad  siger 
Du  dertil  P*'  JEfter  vor  férste  samtale,  som  ikke  undlod 
at  overraske  mig  i  hijjeste  grady  havde  jeg  tænkt  på,  hvad 
jeg  havde  at  gore  ved  hans  tilbagekomst,  og  havde  be^ 
sluttet  at  optræde  med  fortrolighed.  Dette  bragte  mig  tU 
at  svare:  „Min  herre!  hvad  De  har  foreslået  mig,  kan 
ligeså  let  tjene  tU  at  gdre  mig  ulykkelig^  som  til  at  skaffe 
mig  nogen  fordel.  Ti,  tænk  på,  hvad  jeg  udsætter  mig 
for,  hvis  jeg  indlader  mig  i  nogen  hemmelig  forståelse  med 
Dem,  og  hvad  er  det  desuden  i  virkeligheden,  som  De  ^- 
sker  af  migP*"  —  ,,Hvad  jeg  fdrst  og  fremst  ønsker,'''' 
svarede  han  mig,  „er,  at  De  hyppig  vil  sende  mig  rap- 
porter  om  alt,  hvad  der  foregår  i  Deres  hær,  hvilke  or- 
drer den  modtager,  hvad  den  udrustning  kan  betyde,  hvor- 


^)  I  den  norske  militærkalender  for  1772  (i  rigsarkivet)ibrekommer 
ingen  kaptejn  Bjerk,  men  derimod  premier-ldjtnant  Ditlev  von 
Werner  ved  andet  akershusiske  regiment  med  anciennetet  fra 
1  Januar  1766. 


GUSTAV  ms    NORSKE  POLITIK.  25 

med  man  nu  her  er  heakæftiget^  hvad  fdlgeme  deraf  ville 
blive  0.  8.  v.  Jeg  skal  selv  lade  hente  de  oplysninger, 
som  De  vil  give  mig,  ved  en  bonde  fra  omegnen  af  Vin-- 
ger.  Se  nu!  Norge  og  Sverige  ere  ligesom  forenede  ved 
naturen;  vi  ere  brodre;  vi  have  én  Oud  og  én  religion: 
vi  bor  da  også  hun  have  én  konge.  Danmark  udgdr  et 
land^  der  er  aldeles  adskilt:  det  sdger  kun  at  træde  Norge 
under  fddder.  Det  er  retfærdigt,  at  JEders  solvminer 
kunne  anvendes  til  sit  gamle  og  rette  br*v^.  Eders  konge 
er  slov;  han  kan  ikke  g'6re  noget  derved  og  lader  sig  lede 
af  andre.  Vor  derimod  sdger  oprigtig  sine  undersåtters 
vely  og  hans  eneste  glæde  er  at  kunne  opnå  dette  for  dem. 
Lader  Eder  da  styre  af  en  svensk  konge  og  ikke  af  en 
konge  af  Danmark!  Da  kan  enhver  være  herre,  og  en- 
hver bonde  kan  gifte  sig  efter  behag.  For  exempel,  hvor 
stor  er  ikke  fordelen  ved  vort  militcervæsen  fremfor  Eders  f 
Vore  officerer  have  i  stedet  for  simple  lonninger  gårde, 
som  skaffe  dem  en  anseelig  indtægt,  og  have  for  Qvrigt 
intet  at  bestille  med  kongen.  Lad  os  antage,  at  vor  konge 
i  denne  vinter  rykkede  frem,  med  en  hcer  mod  Frederiks- 
hald,  lod  en  anden  gå  imod  Magnor  og  en  tredie  mod  det 
nordenfjeldske,  og  det  aldeles  uformodetj  —  tror  De  da 
ikke,  at  hele  landet  vilde  foretrække  at  overgive  sig  på 
nåde  og  unåde  fremfor  at  l'6be  den  risiko,  som  vil  være 
forbunden  med  en  krig  på  en  tid,  da  man  er  forberedt 
på  en  hungersnodf  Og  især,  når  Eders  egne  tropper,  som 
ikke  ere  andet  end  horder  af  bdnder,  frivillig  overgav  sig 
til  os,  hvilket  ufylbarlig  vilde  ske,  dersom  en  eller  flere 
officerer  ved  hvert  regiment,  fomemlig  af  dem,  som  ere 
indkvarterede  langs  med  grænsen,  alene  vilde  fremstille 
sig  for  vor  konge;  militsen  vilde  da  ligeså  snart  overgive 
sig  selv^  og  når  så  de  Danske  havde  fulgt  deres  eæempeU 


26  YNGVAR    NIELSEN. 

vilde  der  ikke  sta  andet  tilhage  for  os  end  at  drukne  Ty- 
skerne. Sog  derfor  at  danne  et  part%  såvel  imellem  De- 
res kammerater,  som  imellem  dem,  der  ere  Deres  under- 
givne.  Anvend  hvad  De  kan  af  de  bedste  overtalelses^ 
midler  og  forklar  for  bondeme,  at  de  skulle  slippe  for 
ethvert  skattepålæg.  Det  er  en  bevist  kendsgeming,  at 
alt,  hvad  der  findes  hos  Eder  af  kdbmænd,  er  yderst  mis- 
fomojet  med  den  nuværende  regering  og  onsker  at  kunne 
forandre  den.  Indbyggeme  ved  grcensen  ere  aldeles  hen- 
givne for  vore  interesser  og  lette  at  overtale.  De,  som 
bebo  Eders  land  længere  mod  Nord,  anse  sig  ikke  for 
lykkeligere  end  kongen  af  Danmarks  ovrige  undersåtter. 
Dersom  nogen  hos  os  tillader  sig  at  behandle  bbndeme 
på  den  måde^  som  man  ustraffet  gdr  det  i  Eders  land,  vil 
han  udsætte  sig  for  at  blive  hængt.  Oiv  mig  underret- 
ning om  alt,  som  foregår  hos  Eder,  Deres  udlæg  skulle 
rigelig  blive  erstattede,  og  Deres  anstrengelser  skulle  blive 
belonnede.  Jeg  vil  inden  ugens  udgang  få  anledning  tU ' 
at  tale  med  kongen,  min  nådige  herre^\ 

Sådant  var  det  sprog,  som  denne  Svenske  tillod  sig 
at  fore  til  mAg,  og  jeg  på  min  side  bestræbte  mig  for  så 
meget  som  muligt  at  gore  gode  miner  til  ham. 

Vi  skiltes,  idet  vi  gensidig  forsikrede  hinanden  om 
vort  oprigtige  t^nskab,  uden  hvilket  det  maske  havde  væ- 
ret mig  umuligt  at  få  alt  at  vide  af  ham. 

Han  kendte  bedre  end  jeg  vor  hærs  nuværende  for- 
fatning. San  kunde  nævne  cheferne  for  alle  regimsnter^ 
hvad  enten  de  vare  Danske,  Normænd  eUer  Tyskere.  Han 
sagde  endelig,  at  Jian  havde  gjort  sin  opvartning  for  hans 
exe.  general-lojtnant  Schnell^  ^)  som  havde  henvendt  en  ræleke 

1)  Chefen  for  det  nordenfleldske  gevorbne  regiment,  Klaur  Jdrgen 
von  Schnell,  deputeret  i  det  norske  generalitets-  og  kommissariats- 


GUSTAV   ms    NORSKE  POLITIK.  27 

eporgsmål  til  ham.  Han  leverede  mig  ligeledeø  en  af skrift 
af  et  alfabet^  hvoraf  jeg  skulde  betjene  mig,  når  jeg  havde 
noget  interessant  at  meddele  ham.  Endelig  modtog  jeg  af 
ham,  hans  adresse  og  et  aftryk  af  hans  segl,  hvilke  jeg  i 
tilfælde  af  nogen  ulykke  havde  at  fremvise  for  den  sven- 
ske  toldvagt,  som  da  skulde  ledsage  mig  til  ham, 

I  min  sjæls  inderste  skulde  .jeg  blot  kunne  smile  over 
en  mand,  som  er  så  tåbelig^  at  han  tror  mig  istand  til 
at  ville  bryde  min  troskabsed  og  på  en  så  skændig  made 
styrte  mig  med  min  hele  familie  i  den  v  ær  ste  af  alle 
ulykker''^, 

SammeDhæDgen  med  dette  ejendommeiige  aktstykke,  som 
i  den  her  benyttede  afskrift  savner  enhver  underskrift  lige- 
som  overhovedet  enhver  oplysning  ora  forfatterens  navn  og 
stilling,  med  undtagelse  af,  at  han  har  været  officer  og  for- 
modentlig norskfddt,  er  nu  ikke  let  at  oplyse,  8k5nt  det  sy- 
nes rimeligt,  at  det  er  ægte.  Det  deri  meddelte  referat  om 
den  svenske  udsendings  fors5g  på  at  vinde  en  Normand  for 
sin  konges  annexionsplaner  er  vistnok  også  ganske  pålideligt 
tiltrods  for  de  forsikringer  i  den  modsatte  retning,  som  Gu- 
stav III  anså  det  nodvendigt  at  give.  Der  foreligger  nemlig 
også  andre  ganske  utvetydige  vidnesbyrd  om  de  tanker,  hvor- 
med han  havde  omgåets,  samtidig  med  at  han  udf5rte  sin 
revolution,  i  de  såkaldte  ^^rejieanons  sur  la  Suéde  et  la  Nor- 
vege  au  mois  dAout  17 7 2'^  der  ere  trykte  i  det  af  Gejer 
udgivne  uddrag  af  hans  papirer.  Det  fremgår  af  disse,  at 
han  i  sin  forestilling  om,  at  Normændene  vare  trætte  af  det 
danske  åg  og  nærede  et  had  mod  broderfolket,  der  var  så 
meget  stærkere,  som  det  længe  havde  været  tilbagetrængt, 
troede,  at  der  kun  behovedes  „en  mand^  som  var  djcerv  nok 

kollegium,  under  4  Septbr.  1772  udnævnt  til  general-lojtnant  ved 
infanteriet. 


28  YNGVAR  NIELSEN. 

til  at  påbegynde  og  duelig  nok  til  at  gjennemdrive  en 
revolution^  og  som  ved  at  forjage  de  Danske  kunde  gjen-- 
oprette  Norges  gamle  frihed^^,  I  et  sådant  foretagende  så 
han  da  en  kraftig  hjæip  til  at  rive  Sverige  ud  af  den  indre 
splittelse,  i  hvilken  det  da  befandt  sig;  men  han  tænkte  sig 
forst  en  revolution  i  Norge,  som  måtte  være  udbrudt,  for- 
inden  den  svenske  konge  ilede  til  det  undertrykte  folks  bi- 
stand. For  sit  eget  vedkommende  ventede  han  sig  ialfald 
en  sikker  folge  af  en  sådan  optræden,  at  nemlig  det  svenske 
folk,  når  det  s§  hans  dristige  foretagende,  vilde  lade  sig  hen- 
rive af  begejstring  for  sin  konge  og  ,,/or  ham  fatte  den 
estime,  som  modet  altid  vækker  hos  denne  nation''*'.  Denne 
agtelse  skulde  da,  ^^ forenet  m£d  den  respekt  for  sin  konge- 
som  hos  dem  er  en  religids  félelse^  og  forbunden  med  hans 
for  dem  så  dyrebare  egenskab  at  være  fodt  imellem  dem, 
give  ham  en  tillid  og  en  anseelse^  som  skulde  lede  til  de 
lykkeligste  fdlger^  hvilken  udgang  end  hans  foretagende 
vilde  /å." 

Kongens  tanker  med  at  ville  fremkalde  en  revolutionær 
bevægelse  i  Norge  ere  efter  disse  sidste  udtalelser  temmelig 
lette  at  forstå.  Det  var  egentlig,  medens  han  var  sysselsat 
med  planen  for  sin  revolution,  at  han  som  en  st5tte  for  denne 
tillige  havde  fattet  den  idé  at  skaffe  sig  den  norske  krone. 
Ved  at  bringe  det  svenske  folk  den  anseelige  tilvækst  i  magt, 
som  besiddelsen  af  den  hele  skandinaviske  halv5  vilde  med- 
f5re,  håbede  han  at  erhverve  sig  den  almindelige  popularitet, 
som  han  anså  nodvendig  for  at  udfore  sit  store  foretagende, 
og  tillige  sikre  sig  et  middel  til  at  dæmpe  den  misfornojelse, 
som  en  heldig  udgang  af  dette  måtte  fremkalde  på  mange 
hold.  Erhvervelsen  af  Norge  blev  på  denne  made  den  be-* 
drift,  som  skulde  forsone  de  indre  modsætninger  og  skabe 
almindelig  kærlighed  til  den  nye  statsorden.    Gustav  IIP  poli- 


GUSTAV   ms    NORSKE  POLITIK.  29 

tik  i  1772  får  derved  en  stærk  lighed  med  den,  som  Earl 
Johan  fulgte  i  1812,  da  han  også  fra  forst  af  tænkte  sig, 
at  erhvervelsen  af  Norge  skulde  blive  det  pant,  der  sikrede 
det  nye  dynasti  det  svenske  folks  kærlighed  og  gav  det  ind- 
fodsret  på  Skandinaviens  jordbund. 

Revolutionen  kom  imidlertid  til  udbrud,  uden  at  det 
havde  været  nodvendigt  at  forsoge  på  at  bringe  et  sådant 
middel  i  anvendelse;  men  alligevel  havde  Gustav  III  under  . 
sine  forberedelser  gået  så  langt,  at  han  ikke  heller  onskede 
at  lade  dette  foretagende  aldeles  fare,  men  fremdeles  fort- 
satte med  sine  forsog  på  at  påvirke  stemningen  i  Norge. 
Efterat  imidlertid  opmærksomheden  var  bleven  henledet  her- 
på, og  man  i  Norge  havde  begyndt  sine  rustninger,  var  dette 
blevet  så  meget  vanskeligere,  og  det  var  derfor  ganske  na- 
tnrligt,  at  han  nu  optrådte  med  mere  forsigtighed  og  ind- 
rettede  sig  på  en  made,  der  i  påkommende  tilfælde  kunde 
tillade  ham  at  kaste  al  skyld  over  på  den  dansk-norske  re- 
gering  og  fremstille  ham  selv  som  den  aldeles  br5defrie. 
Dette  foranledigede  ham  til  at  lade  udgå  det  forste  af  de 
her  gengivne  aktstykker  og  i  det  andet  s5ge  et  bevis  for, 
at  han  var  et  offer  for  uværdige  beskyldninger  fra  den  dansk- 
norske regerings  side. 

Planen  var  nokså  behændig  udtænkt  Det  er  dog  et 
sporgsmål,  om  den  blev  ligeså  behændig  udfort,  og  om  det 
virkelig  lykkedes  Gustav  III  at  skaffe  sig  tiltro  for,  at  han 
var  den  uskyldige  mand,  som  han  udgav  sig  for.  Hans  rejse 
til  grænsedistrikterne  var  ialfald  ikke  så  fri  for  aggressive 
bihensigter,  som  den  nu  skulde  udgives  for,  idet  de  rust- 
ninger, der  samtidig  foretoges  såvel  af  den  store  fiåde  og 
skærgårdsflåden,  som  af  hæren,  vidnede  om,  at  han  selv  var 
forberedt   på    noget   af   hvert,   og   det   neppe  alene  til  for- 


30  YNGVAR  NIELSEN. 

svar^).  Navnlig  er  det  ganske  mærkeligt  at  se,  at  han  vilde 
have,  at  alle  regimenternes  bevægelser  skulde  foregå  i  al 
hemmelighed.  Sei  ve  udflugten  til  £da  synes  også  at  have 
været  mere  demonstrativ,  end  man  vilde  være  ved  i  det  for- 
svarsskrift, der  udgik  under  kongens  auspicier,  og  hvoraf  der 
i  det  foregående  er  leveret  et  uddrag.  Han  havde  for  sit 
eget  vedkommende  ikke  truffet  endelige  foranstaltninger  til 
at  gore  nogen  invasion  i  Norge,  og  begyndte  egentlig  forst 
at  ruste  sig,  da  der  i  Norge  blev  truffet  sådanne  forholds- 
regler, at  han  ikke  kunde  tro  sig  aldeles  sikker  fra  denne 
kant.  I  virkeligheden  havde  han,  da  han  indledede  sine 
f5rste  forbindelser  i  Norge,  næret  den  tro,  at  han  skulde 
kunne  sætte  sit  foretagende  igennem  alene  ved  at  rette  et 
opråb  til  det  norske  folk  eller  ved  udbrudet  af  en  revolution 
i  Norge,  der  skulde  lede  til,  at  de  misforn5jede  skulde  ind- 
,  kalde  den  svenske  konge.  Det  påstodes  endog,  at  han  un- 
der sin  omtalte  rejse  langs  den  norske  kyst  netop  havde  sine 
tanker  stærkt  henvendte  på  en  sådan  ipulighed  og  var  for- 
beredt på  at  modtage  den  ventede  kaldelse.  Det  rygte, 
som  fortalte  dette,  kan,  selv  om  det  ikke  var  grundet  på 
andet  end  formodninger,  alligevel  have  truffet  det  rette. 

Samtidig  med  at  kongen  selv  berejste  de  svenske  grænse- 
landskaber,  opholdt  også  hans  fortrolige,  baron  Toll,  sig  i 
disse,  ligeledes  for  fra  nærmeste  hold  at  have  oje  med  den 
made,  hvorpå  begivenhederne  udviklede  sig  i  Norge.  Hen- 
sigten  dermed  kan  have  været  en  dobbelt,  deis  at  lagttage 
de  norske  rustninger,  dels  at  have  en  mand  ved  hånden, 
som  i  påkommende  tilfælde  kunde  være  til  nytte,  hvis  der 
indtraf  en  omvæltning  i  Norge  og  man  derfra  påkaldte 
svensk  bistand.     Dog  var  det  sidste,  efter  den  made,  hvorpå 


>)  Gustavianska  papperen,  I,  234 


GUSTAV  HIS    NORSKE  POLITIK.  31 

Toll.  selv  har  omtalt  den  for  ham  ndfærdigede  instruktion, 
ikke  udtalt  i  denne,  idet  den  tværtimod  efter  sin  fonn  alene 
berorte  de  norske  rustninger.  Således  opfattede  o^så  Toll 
selv  sin  sendelse  og  gjorde,  hvad  han  kande,  for  at  indhente 
de  mest  nojagtige  oplysninger  om  forholdene  i  Norge.  Da 
disse  kun  gik  ud  på,  at  man  i  Norge  vilde  forholde  sig  rolig, 
gjorde  han  derhos  også,  hvad  der  stod  i  hans  magt  for  hos 
kongen  at  dæmpe  indtrykket  af  de  forskeliige  overdrevne 
rapporter,  der  vare  indlobne  fra  agenter,  som  i  sin  iver  for 
at  tjene  kongen  og  komme  hans  5nsker  imode  kun  havde 
villet  se,  hvad  han  5nskede  at  se.  Om  alt  dette  har  Toll 
udtalt  sig  temmelig  udforlig  i  et  længere  brev  til  kancelli- 
præsidenten,    der    er  dateret  Stromstad  22  November  1772. 

Han  begyndte  dette  med  at  beklage  sig  over  en  kaptejn 
D'Orchimont,  der  ved  sin  færd  i  Norge  havde  vist  sig  al- 
deles abrugelig  til  at  anvendes  i  sendelser  af  politisk  natur. 
Efter  hvad  Toll  antog,  var  denne  „a/  den  tankan  intagen^ 
att  KongL  Majest  just  nu  skulle  finna  lempligit  profitera 
af  konjunkturen^  om  något  synnerligit  missn'6je  vore  blandt 
Norrmånnen  o/ver  deras  ågande  regering  och  svaga  styrkaJ'*' 
Dette  havde  bragt  Toll  til  nærmere  at  undersoge  forholdene 
og  sammenligne  dem  med  de  fra  D*Orchimont  indlobne  be- 
retninger, 'hvorved  han  havde  fundet,  at  denne  havde  gjort 
sig  skyldig  i  meget  betydelige  overdrivelser  og  ^^icke  i  ord- 
ning med  sina  beråttelser  fdljt  sakema^\  Efter  sine  egne 
undersogelser  var  derimod  Toll  kommen  til  det  resultat,  at 
den  rette  sammenhæng  med  det,  som  foregik  i  Norge,  var 
folgende: 

Såsnart  man  i  Norge  havde  fået  underretning  om  den 
i  Sverige  foregåede  revolution,  var  der  straks  udgået  befa- 
ling til,  at  der  ikke  ved  noget  grænsested  måtte  modtages 
nogen    desertdr    fra    Sverige    under    nogetsomhelst    påskud. 


32  YNGVAR  NIELSEN. 

^hvilken  hefallning  nogsamt  utvisar^  att  ståndemas  j/ån- 
skap  med  Danska  ministeren  preparerat  en  slik  anstalt, 
och  att  åfven  appui  af  troupper  var  påt&nkt^,  da  en  del 
af  regimeoterne  straks  brod  op  kompagnivis  for  at  exercere, 
medens  resten  fik  befaling  til  at  holde  sig  færdig  til  opbrnd. 
I  forbindelse  hermed  stod  også  forskellige  andre  foranstalt* 
ninger,  såsom  at  der  fra  Danmark  blev  opsendt  nogle  tnsinde 
geværer,  og  at  man  ved  Kristiania  og  i  de  nærmeste  distrik- 
ter udskrev  ho,  som  indleveredes  i  magasineme,  at  galej- 
flåden  i  Fredriksværn  blev  udrustet,  og  at  man  i  Danmark 
sorgede  for  istandbringelsen  af  magasins-  og  ammunitions- 
effekter,  som  dog  férst  senere  kunde  opsendes  til  Norge 
For5vrigt  havde  man  i  Norge,  indtil  de  svenske  tropper 
sattes  i  bevægelse,  ikke  foretaget  andre  krigsrustninger,  end 
at  man  satte  tæstningerne  i  stand,  hvilket  var  aldeles  n5d- 
vendigt,  hvis  disse  ikke  skulde  ganske  forfalde,  —  at  en  del 
af  den  ankomne  ammunition  var  ble  ven  anvendt  til  at  fylde 
bomber  og  granater,  hvilket  også  var  meget  n5dvendigt,  da 
de,  som  man  tidligere  havde,  vare  aldeles  ubrugelige,  og  at 
man  endelig  havde  bragt  artilleriet  „i  nogorlunda  skick*^. 
y^Alla  déssa  anstalter  anstodo  general  Huth  såsom  mili" 
taire  att  i  det  st&rsta  fredslugn  vidtaga,  sedan  han  var 
på  stallet  och  de  af  en  svag  regering  så  lange  bli/vit  f^r^ 
summade!'^  Med  hensyn  til  kornleveransen  til  magasinerne, 
da  bestod  denne  kun  i,  at  der  var  udfærdiget  et  pålæg  om 
at  indlevere  på  en  gang  de  for  to  foregående  år  resterende 
leveranser;  ,,m,en  intet  kom  år  derdfver  uttagit.  Dettyckes 
vara  allenast  ett  fdrsigtigt  Qkonomiskt  steg  ej  lata  lan- 
det långre  åsamka  sig  skuld  och  att  fordran  utsoktes  straæ 
e/ter  sådesbergningen,^*'  Derhos  havde  man  opskrevet,  hvor 
mange  heste  der  fandtes  hos  almuen,  hvilket  igen  stod  i  for- 
bindelse   med    det    udstedte  forbud  mod  at  udf5re  heste  til 


GUSTAV  III*    NORSKE  POLITIK.  33 

Syerige,  —  ialfald  efter  hvad  adskillige  norske  bdnder  havde 
ytret  i  samtaler  med  ham,  medens  ^^andra  åter  fihrmOla 
(ne)y  att  ryktet  sager ^  det  vara  i  afeeende  på  Ufverenee 
till  kronan*\  Dog  havde  ingen  for  ham  udtalt,  at  der  herom 
var  udfærdiget  nogen  befaling,  ^varandee  capitaine  UOr- 
ehemont  den  enda,  som  positivt  /dregi/very  att  det  skedt/ér 
kroTians  rakning  till  framdeles  aJU/verering^  emedan  han 
ieke  j/inner,  att  någon  annan  raison  kunnat  vara  tiU  en 
sådan  upskrifning^y*, 

^jAtt  norska  anstaltema  endast  skedt  på  den  speeu- 
lation  att  draga  partie  af  en  olycklig  utgang  vid  rege- 
ringssåttets  forandring  i  Sverige  och  tUlstyrka^  i/aU 
de  in  puncto  kunnat  hår  i  riket  åstadkommit  någon 
hetydande  oppositiony  tror  jag  åfven  deraf  h&ra  med  så- 
kerhet  slutas^  att  så  snart  alt  hår  i  riket  tagit  sin  stad- 
ga^  uphdrde  genast  all  den  påbegynte  exerdce^  manskapet 
återgingo  på  sina  rotår  jo  ånda  dertil^  att  guamisonema 
åter  permitterade  sina  vanliga  så  kallade  frimån^^.  I 
denne  stilling  blev  alt  stående,  indtil  svenske  tropper  nær- 
mede sig  til  grænsen  og  derigennem  vakte  frygt  for  et  an- 
greb.  „X>é^  debiterades  bfveralt  f6r  de  enfaldige^  att  Sve- 
rige ville  angripa  (ett  ganska  poUtiqvt  steg  att  fOrtaga 
den  sista  gnistan  af  vålvilja  fér  Svenska  nationen)  och 
åndtligen  nu  sedan  infanteriet  hårifrån  marcherat  upp 
mot  gråntsen^  samt  flere  trouppers  anryckande  dagellgen 
f&mimmesy  det  Norrmånnen  ej  kunna  vara  okunnoge  om 


*)  Også  prins  Earl  af  Hessen  siger:  „0»  avait  envoyé  le  general 
Huth  en  Horvlgey  pour  faire  visiter  les  forteresses  et  VartUUrie  dans 
ce  pays.  Tout  était  dans  Vétat  le  plus  deplorable.  Les  forteresses 
tombaient  en  ruines.  Fas  un  eanon  monte.  Les  troupes  tCavaient 
point  été  exereées  depuis  dix  ans  et  fCavaient  point  eu  éCuniformes 
dans  ee  temps^\  Mémoires,  pag.  63.  Det  sldste  kan  dog  være 
tyivlsomt 

Bist.  TIdsskr.  2den  Rakke  I.  3 


34  YNGVAR   NIELSEN. 

fdrmedeUt  så  vål  norske  resande,  som  till  åfventyrs  espi- 
oner  af  deras  allierade,  som  hår  i  staden  åro  etablerade^ 
ha/va  vårkelige  hrigsrustningar  forst  bli/vit  påbegynte,  ty 
nu  åro  alla  regementer  ifrån  Trondhjem  alt  in  mot  sven- 
ska gråntsen  bef dilte  att  uppbryta  och  af  dem.  till  guami" 
sonens  forstårkning  på  Friederichsstadt,  som  eljest  består 
af  500  man  utom  artillerie,  et  regemente  commenderat; 
tåta  eæpresser  med  paqvetbåtar  of  verga  till  Danmark:  de 
permitterade  inkallas  till  sina  garnisoner,  Landtvårn  år 
befalt  uppvisa,  om  theras  gevår  åro  i  stand:  skjuts  upbo- 
dad  for  transporter  af  brod  och  ammunition,  inqvartering 
gjord  f'6r  uppbrutne  troupper:  vågar  och  broar  fdrbåttras 
på  alla  stallen:  och  storsta  uprnå  ksamhet  gores  of  ver  in- 
kommande  Svenskar,  så  at  arklimåstaren  Bagge,  hvilken 
af  mig  blef  skickad  till  Friederichsstadt,  vid  sin  ankomst 
den  18  sistl,  ganska  noga  af  general  Huth  sjelf  blef  exa- 
miner  ad  och  tillsagd,  att  i  hånseende  till  de  rustningar^ 
som  i  Sverige  gjordes,  ansågo  man  honom  snarare  f  dr  en 
espion  ån  f6r  en  handelsbetjent,  hvarfore  han  ej  skulle 
finna  underligit,  det  han  århdll  en  mans  betåckning,  un- 
der det  han  utråttade  sine  féregifne  handelsårender,  hvar- 
efter  han  blef  antydad  att  genast  begifva  sig  utur  fåst- 
ningen,  och  åter  kom  hit  den  20de  sent  om  aftonen^\ 
Derimod  var  der  ingen  sandhed  i,  hvad  der  fortaltes  om 
oprettelsen  af  varder,  ligesom  også  rygtet  om,  „att  dansk 
postering  år  utståld  vid  Svinesund^\  var  ugrundet.  Det 
hele  indskræokede  sig  til,  at  eD  korporal  med  4  mand  den 
syttende  havde  været  i  ti  minuter  ved  Svinesund,  for,  som 
det  hed  sig,  at  h5re  efter,  om  der  var  passeret  en  dansk 
genera],  som  man  Ventede,  men  formodentlig  nærmest  for  at 
efterspore  desertOrer. 

Toll    antog  således,    at    hvis  ikke  de  diplomatiske  for- 


GUSTAV   ms    NORSKE   POLITIK.  35 

bold  kunde  foranledige  et  fredsbrud,  var  der  intet  at  frygte 
efter  de  anstalter,  som  vare  trufne  i  Norge,  forinden  de  sven- 
ske tropper  vare  satte  i  bevægelse. 

Den  skildring,  som  dette  brev  giver  af  forboldene,  og 
de  slutninger,  som  dets  forfatter  derefter  har  draget,  ere 
vistnok  i  det  hele  tåget  meget  korrekte.  Det  giver  derhos 
også  enkelte  opiysninger,  som  ikke  stemme  med  det,  som 
kongen  vilde  have  frem  for  at  stille  sin  egen  handlemåde  i  et 
så  fordelagtigt  lys  som  muligt.  Men  det  viser  tillige,  at 
man  udpå  hasten  fra  svensk  side  må  have  opgivet  de  tidli- 
gere nærede  forhåbninger .  om,  at  det  norske  folks  misfor- 
n5jelse  skulde  være  så  kraftig,  at  den  kunde  sprænge  den 
bestående  forening  og  åbne  udsigt  til  en  ny  forbindelse  mellem 
Norge  og  Sverige.  Vanskelighederne  vare  også  nu  meget 
store,  og  den  russiske  regerings  tilnærmelse  til  hoffet  i  K5- 
benhavn  måtte  i  denne  henseende  for  Sverige  være  den  stær- 
keste  opfordring  til  at  vise  forsigtighed  i  sin  optræden  og 
ikke  indlade  sig  på  en  politik,  der  kunde  sætte  rigets  egen 
sikkerhed  i  den  alvorligste  fare.  Således  dode  for  denne 
gang  alle  praktiske  foreningsplaner  hen;  men  den  tanke,  som 
en  gang  havde  foresvævet  Gustav  III,  var  ikke  dermed  op- 
givet, idet  han  kun  ventede  på  en  mere  belejlig  tid  for  atter 
at  optage  den. 


II. 

I  de  følgende  år  vare  forholdene  meget  forandrede,  og 
Gustav  III  afholdt  sig  også  med  megen  klogskab  fra  alle 
skridt,  der  kunde  indgive  de  fremmede  regeringer  nogen 
mistanke  om  hans  hensigter.  Den  politiske  stilling  foran- 
ledigede endog  en  tilnærmelse  mellem  Sverige,  Danmark- 
Norge  og  Rusland,  der  ledede  til  den  bevæbnede  neutralitet 


36  YNGVAR  NIBLSBM. 

af  1780.  Men  Gustav  III'  f&lelser  vare  dog  ikke  nu  mera 
forandrede,  end  at  han  kort  efter  atter  omgikkes  med  tan- 
ken på  at  angribe  såvel  Danmark  som  Norge,  da  han  i  1783 
antog,  at  tiden  var  bleven  roere  gunstig  for  udfbrelsen  af 
en  plan  af  denne  art  Idet  kejserinden  af  Rusland  selv  uden 
videre  beraægtigede  sig  dele  af  Tyrkiet,  troede  han,  at  et 
lignende  skridt  fra  hans  side  ikke  vilde  vække  alvorlige  ind- 
sigelser  fra  den  kant,  og  fra  Englands  side  antog  han  ikke 
at  beh5ve  at  frygte  noget,  da  denne  stat  var  svækket  efter 
den  langvarige  krig  med  sine  amerikanske  kolonier.  Det 
orientalske  spdrgsmål  truede  med  at  give  st5det  til  betyde- 
lige og  sandsynligvis  langvarige  forviklinger  i  det  sydlige 
Europa,  og  under  disse  håbede  han  at  kunne  udf&re  sine 
egne  planer  uden  at  forstyrres  ved  nogen  indskriden  fra  frem- 
mede magter  til  fordel  for  den  stat,  som  han  havde  udseet 
til  sit  bytte.  Gustav  III"  planer  ved  denne  lejlighed  ere  ingen 
hemmelighed,  endsk5nt  han,  som  han  selv  ytrer  i  et  af  sine 
breve  fra  den  tid,  ikke  en  gang  vovede  at  betro  dem  til 
papiret  i  deres  fulde  omfang.  Hensigten  var  at  lade  en  fre- 
gat  Idbe  ud  fra  Karlskrona  og  i  Oresund  komme  i  kollision 
med  de  derliggeode  danske  vagtskibe,  hvorpå  en  eskadre, 
der  imidlertid  var  holdt  i  beredskab  i  dette  5jemed,  snarest 
mulig  skulde  Idbe  ud  for  at  blokere  København,  medens 
17,000  mand  fra  Skåne  bleve  kastede  over  på  Sjæland  og 
12,000  i  tre  afdelinger  under  anførsel  af  kongens  brddre, 
prinseme  Karl  og  Fredrik,  gik  over  den  norske  grænse  fra 
Venersborg,  Vermeland  og  Jæmtelaod. 

Det  blev  dog  også  denne  gang  kun  ved  tanken,  og  de 
vidtsvævende  planer  bleve  atter  indstillede.  General-adroiral 
af  Trolle,  som  ved  alle  sp5rgsmåi  om  flådens  anvendelse 
havde  en  vigtig  stemme,  var  i  begyndelsen  ikke  uden  be- 
tænkeligheder    med   hensyn  til  flådens  Ojeblikkelige  brugbar- 


GUSTAV  ms    NORSKE  ^LITIK.  37 

hed;  meo  disse  fik  dog  forei5b]g~  iDgen  indfiydetee  på  sagens 
gaDg,  da  maD  straks  begyndte  på  rustninger.  For  at  for- 
sikre sig  om  den  russiske  kejserindes  stemning  drog  kongen 
sely  over  til  Finland,  hvor  han  havde  en  sammenkomst  med 
Katharina  i  Fredrikshamn.  Selv  erklærede  han  bagefter,  at 
han  havde  al  ronlig  grnnd  til  at  være  tilfreds  med  ndfaldet 
af  denne;  men  desaagtet  bliver  det  påfaldende,  at  ban  efter 
sin  hjemkomst  straks  viste  sig  tilbdjelig  til  at  lytte  til  de 
forestillinger,  som  da  fremkom  fra  general-admiralen  om  ial- 
fald  at  opsætte  angrebet  til  den  fdlgende  vår.  I  det  sted 
tiltrådte  han  sin  rejse  til  Italien,  hvorunder  han  kunde  være 
så  meget  nærmere  ved  skuepladsen  for  de  store  politiske 
begivenheder,  som  man  samtidig  troede  at  kunne  im5dese  i 
Osten.  Men  også  under  hans  fravær  blev  der  hjemme  i 
Sverige  fortsat  med  rustninger  for  at  kunne  udf5re  de  store 
planer,  når  våren  kom. 

Foråt  alt  denne  gang  skulde  kunne  gå  efter  beregnin- 
gen, var  det  imidlertid  aldeles  nddvendigt,  at  der  blev  et 
stort  politisk  r&re,  hvorunder  den  almindelige  opmærksombed 
ikke  vilde  fæste  sig  synderlig  ved  hans  foretagender.  Men 
det  viste  sig  snart,  at  han  her  bavde  gjort  for  store  forhåb- 
ninger,  og  hvor  truende  end  de  orientalske  forviklinger  for 
et  djeblik  havde  seet  ud,  tråk  dog  uvejret  over.  De  forud- 
sætninger,  hvorunder  man  fra  svensk  side  havde  tænkt  sig 
planen  udf5rt,  sloge  således  ikke  til,  og  det  hele  blev  på 
grand  af  de  politiske  forhold  atter  indstillet^).  Idet  Rus- 
land ikke  længere  var  sysselsat  med  sine  erobrings- og  udvi- 
delses-planer  i  det  sydlige  Europa,  var  det  ikke  rimeligt,  at 


')  Oustavianska  papperen,  III,  1,  15  flg.  Hellstenius, 
anf.  st,  19  flg.  F&ltmarskalken  Grefve  Johan  Chri- 
stopher Toll,  I,  27  og  237  flg. 


38  YNGVAR  NIELSEN. 

det  med  roUghed  vilde  se  på,  at  Gustav  III  satte  sig  i  be- 
siddelse af  Norge. 

Ti  dette  var  Ojemedet  også  med  aogrebet  på  K5beD-^ 
havD.  Gustav  III  omgikkes  neppe  med  taokeu  på  at  gruod» 
et  skandinavisk  rige;  men  han  så  med  et  rigtigt  blik,  at 
den  letteste  made,  hvorpå  han  kunde  håbe  at  aftvinge  deq 
danske  regering  Norges  afståelse,  var,  om  det  vilde  lykkes 
for  ham  at  rette  et  afgorende  slag  mod  det  dansk-norske 
monarkis  hovedstad.  Han  nærede  et  giddende  had  mod  den 
danske  nation  og  anså  sig  kaldet  til  som  repræsentant  for 
det  holstenske  hus's  interesser  at  knuse  dettes  arvefiende, 
Danmark.  Heri  var  han  ved  denne  lejlighed  bleven  end- 
mere  bestyrket  af  Toll,  der  betragtede  Danmarks  regering^ 
folk  og  land  med  ligeså  ugunstige  Qjne,  som  sin  konge.  Grev 
Fersen,  hvis  memoirer  i  almindelighed  ikke  ere  anseede  som 
et  historisk  kildeskrift  af  hoj  rang,  har  i  dette  tilfælde  seet 
det  rette  og  med  en  korrekt  opfatning  bed5mt  såvel  kongens 
lidenskabelige  og  hensynsl5se  Danskehad,  som  hans  rådgiver 
Tolls  forhold.  Han  har  forstået,  hvad  der  lå  under  det  hele, 
noget,  som  ikke  var  klart  for  alle,  da  mange  troede,  at 
planerne  mod  Norge  og  Danmark  ikke  vare  alvorlig  mente, 
men  blot  skulde  skjule  kongens  virkelige  hensigter,  der  nær- 
mest troedes  at  være  rettede  mod  Rusland.  At  det  var 
Norge,  som  det  ogsfi  nu  gja4dt,  kunde  dog  bl.  a.  mærkes  af 
den  hdflighed,  hvormed  Gustav  III  behandlede  den  norske 
oberst  (senere  general)  grev  Schmettow,  som  netop  opholdt 
sig  i  Stockholm,  medens  man  der  dr5mte  om  Norges  erob^ 
ring.  Det  kan  dog,  som  også  grev  Fersen  har  udtalt,  være 
tvivlsomt,  om  kongen  har  været  så  heldig  At  vinde  grev 
Schmettow  for  sine  planer,  eller  om  ikke  den  sidste  har  væ- 
ret en  spion,  som  på  denne  made  kom  til  kundskab  om  hans 
hensigter   og   derefter   meddelte  dem  til  sin  regering.    Efter 


GUSTAV    III*    NORSKE   POLITIK.  39 

grev  Persens  mening  kunde  tidspunktet  betragtes  som  hel- 
digt  for  et  foretagende  mod  Norge,  hvis  man  alene  tog  heur 
syn  til  Danmarks  indre  tilstand;  men  uheldigvis  var,  efter 
hvad  han  autog,  Sveriges  egen  stilling  ikke  synderlig  bedre, 
iigesom  forholdet  til  de  udenlandske  magter  i  hans  5jne  var 
iidet  tilfredsstillende  allerede  på  sagens  f5rste  stadium  >). 
Grev  Persen  har  djensynlig  været  særdeles  vel  under- 
rettet om  kongens  planer,  og  det  må  derfor  være  en  aldeles 
rigtig  slutning,  når  en  af  de  i  planen  mest  indviede,  statsr 
sekretæren  von  Garlsson,  der  havde  opdagét,  at  hemmelig- 
heden var  rQbet,  troede  at  kunne  forfQlge  sporet  til  hans 
hus^).  Så  meget  mere  påfaldende  er  det  imidlertid,  atman 
i  Kobenhavn  i  det  længste  svævede  i  uvidenhed  om  de  tan- 
ker, hvormed  man  omgikkes  i  Gustav  IIP  nærmeste  kredse. 
Den  dansk-norske  chargé  d*affaires  i  Stockholm  havde  ikke 
en  gang  nogen  anelse  om,  at  der  i  denne  by  under  kongens 
fravær  i  udlandet  var  nedsat  en  hemmelig  yfieredning  f'6r 
forsvarsverket*^^  og  f5rst  da  der  kom  indtrængende  forestil- 
linger fra  den  engelske  regering,  vågnede  man  i  Kbbeahavn 
til  bevidstheden  om  den  fare,  hvori  man  svævede  ved  Gu- 
stav IIP  gridskhed  efter  at  udvide  Sveriges  landområde  mod 
Vest.  Selv  da  skal  man  ved  det  danske  hof  i  begyndeisen 
have  tåget  sagen  forholdsvis  rolig,  indtil  det  Guldbergske 
ministerium  blev  styrtet  og  kronprins  Predrik  overtog  den 
faktiske  styrelse  af  Danmark  og  Norge.  Det  kunde  således 
blevet  meget  uvist,  hvad  udfaldet  vilde  været,  såfremt  den 
svenske    flåde  i  god  tid  kunde  være  sat  i  kampdygtig  stand 


')  Qrefve  Fredrik  Axel  von  Persens  historiska  skrif- 
ter, V,  156  flg. 
*)  Hells tenius,  anf.  st.  23. 


40  YNGVAR  NIELSEK. 

Og  havde  lagt  sig  for  København,  —  enten  dette  vilde  være 
blevet  en  forldber  for  begiveohederoe  i  1801  eller  for  1807^). 

Hvad  Norge  angik,  havde  dette  laod  heller  ikke  været 
ladt  ode  af  sigte,  og  navnlig  havde  flere  svenske  officerer, 
af  hvilke  enkeltes  inkognito  var  ble  ven  rdbet,  berejst  for» 
skellige  egne  som  spejdere  eller  opviglere.  En  niand,  som 
nn  for  forste  gang  findes  omtalt  som  svensk  spion  i  Norge, 
var  den  bekendte  eventyrer  Ingmann-Manderfelt,  der  igen 
synes  at  have  stået  i  forbindelse  med  en  vis,  i  Vermeland 
bosat  Losbom  eller  LQsborg  (revisionssekretær  H.  af  Låst- 
bom),  som  var  chef  for  spejdervæsenet  på  denne  kant. 
Manderfelt,  som  dog  allerede  tidligere  må  være  komraen  til 
landet,  var  fra  nu  af  en  hojt  betroet  person  i  den  stab  af 
spejdere  og  agitatorer,  som  Gustav  Ul  anså  det  n5dvendigt 
at  holde,  for  at  f&lge  og  påvirke  stemningen  i  Norge,  og 
han    har   også    ved    sin  færd  opnået  en  vis  navnkundighed. 

Uagtet  de  politiske  forhold  også  denne  gang  havde  for*- 
hindret  Gustav  III  fra  at  iverksætte  sin  plan  oin  at  erh verve 
Norge,  vedblev  den  i  den  fdlgende  tid  at  beskæftige  hans 
fyrige  indbildningskraft  og  danne  grnndlaget  for  mange  fanta- 
sier. Snart  dr5mte  han  således  om  muligheden  af  at  kunne 
opnå  et  landebytte  ved  fredelige  underhandlinger,  således  at 
han  fik  Norge,  medens  Danmark  skulde  få  erstatning  på  en 
eller  anden,  ikke  nærmere  angiven  made,  snart  sysselsatte 
han  sig  med  tanken  på  en  ny  palatsrevolution  i  Danmark, 
der  skulde  rive  regeringens  t5jler  ud  af  kronprinsens  hænder 
lor   at    overdrage    dem  til  Juliane  Marie,  som  på  den  made 


0  I  Norge  var  der  i  slutningen  af  1784  udbredt  et  rygte  om,  at 
Gustav  III  selv  skulde  have  været  i  Norge  inkognito  og  der 
Sjort  forgæves  for86g  på  at  skaffe  sig  adgang  til  Akershus  og 
Fredriksten.  L.  Daae,  Af  Oeheimeraad  Johan  von  B(i- 
Jows  Papirer,  s.  163- 


GUSTAV   ms    NORSKE  POLITIK.  4| 

skulde  blive  aldeles  afhæogig  af  Sverige.  Her  var  det  atter 
igen  deo  aldrig  hvilende  projektmager  Toll,  som  var  kongens 
fortrolige;  han  rejste  frem  og  tilbage  over  Snndet,  forhand- 
lede med  enkedronningen  og  lykkedes  at  skræmme  hende^ 
men  dog  nden  at  få  hende  bevæget  lil  at  modtage  den  hjælp» 
som  var  hende  tilbuden. 

Sandsynligvis  har  Gustav  III,  idet  han  for  en  kortere 
tid  heagav  sig  til  forhåbninger  af  en  så  forskelligartet  be<> 
skaffenhed,  ikke  selv  næret  nogen  st5rre  tillid  til,  at  det 
skulde  lykkes  ham  at  drive  alle  disse  planer  igennem;  thi 
hvor  letbevægelig  han  end  ofte  viser  sig,  kan  han  dog  ikke 
have  stået  i  den  tro,  at  enhver  politisk  fiyveidé  skulde  lyk- 
kes. Snarest  have  derfor  disse  vekslende  planer  også  for  hans 
egen  opfatning  stået  som  fantasifostre,  af  hvilke  de  fleste 
blot  kom  frem  for  atter  at  forkastes,  men  dog  altid  med  det 
håb,  at  en  af  dem  tilsidst  kunde  åbne  en  ndsigt  til  at  drive 
denne  yndlingstanke  igennem.  Når  han  således  for  en  tid 
syntes  ivrig  beskæftiget  med  en  eller  anden  vidtgående  plan» 
beh5ver  det  ikke  derfor  at  have  været  hans  tro,  at  just 
den  vilde  f5re  ham  til  målet,  sk5nt  det  syntes  så  for  alle 
udenforstående.  Med  den  samme  lethed,  hvormed  denne  mærke- 
lige  per^onlighed  kastede  sig  ind  i  en  politisk  kombination^ 
kunde  han  også  drage  sig  ud  deraf  og  overgi  ve  sig  til  en 
ny,  der  enten  blot  var  en  modifikation  af  den  tidligere,  eller 
også  helt  og  holdent  tilhørte  nye  idékredse. 

1  spQrgsmålet  om  Norge  tabte  Gustav  III  aldrig  hoved- 
sagen af  sigte,  og  medens  han  omgikkes  med  sine  vildeste 
planer  til  at  knuse  Danmark  og  dets  kongehus,  glemte  han 
aldrig  at  bevare  de  forbindelser,  som  han  en  gang  havde 
indledet  for  at  påvirke  og  undersOge  stemningen  i  Norge. 
Et  vidnesbyrd  om  de  svenske  udsendinges  virksomhed  i  denne 
tid    haves    således    bevaret    i    en    karakteristik  over  Norges 


42  YNGVAR  NIELSEN. 

foFDemste  embedsmænd,  der  dog  ikke  på  nogen  made  kan 
give  anledning  til  at  formode,  at  nogen  af  dem  har  været 
vanden  for  de  svenske  interesser  eller  endog  blot  har  stået 
i  forbindelse  med  Gustav  IIP  udsendinge^).  Det  synes 
tværtimod,  som  om  disse  snarere  have  fået  et  ganske  andet 
indtryk  og  fondet  tiden  mindre  gnnstig  for  iverksættelsen  at 
foreningsplaner,  idet  alle  Normænd,  som  Qnskede  en  foran- 
dring i  det  bestående,  mere  havde  sine  tanker  henvendte  på 
at  skaffe  sit  fædreland  en  fuld  selvstændighed,  maske  endog 
med  en  republikansk  forfatning.  En  svensk  oberstl5jtnant, 
baron  Funck,  som  i  1786  berejste  Norge  og  indgav  en  ud- 
5rlig,  nu  desværre  sporlost  forsvunden  rapport  om,  hvad  han 
der  havde  seet,  synes  således  at  have  havt  den  opfatning, 
at  det  nok  ikke  kunde  være  vanskeligt  at  få  istandbragt 
en  antidansk  rejsning  i  Norge,  roen  at  denne  neppe  vilde 
kanne  ledes  i  retning  af  en  politisk  tilslutning  til  Sverige. 
I  henhold  hertil  ytrede  også  kongen  i  et  brev  til  sin  for- 
trolige, Toll,  af  3.  Juli  1785:  ^Med  Norge  synes  ej  start 
att  g'6ra;  det  blir  i  Kopenhamn^  som  denna  krona  shali 
togas;  det  har  lange  varit  min  tanka^  och  derom  år  jag 
ånnu  mera  f&rvissad.  Att  uppvåcka  der  en  republikansk 
anda  kunde  lått  ske;  men  hvem  vet^  om  den  vånde  sig 
e/ter  vår  dnskan^  och  sedan  /ruktade  jag  dess  smitta  till 
Sverige  f  som  så  nyss  deri/rån  år  kureradt^^^). 

Disse  forestillinger  om,  at  Normændene  eller  rettere  de 
af  dem,  som  vare  misforndjede  over  sit  fædrelands  politiske 
stilling,  vilde  foretrække  en  fuldkommen  uafhængighed  frem- 
for en  nærmere  forening  med  det  5stlige  naboland,  kunde  til 


1)  MeddeltafS.  Petersen  i  Illustreret Nyhedsblad  for  1862, 
No.  1  Smlgn  L.  Daae,  Det  gamle  Christiania,  s.  209  flg. 
Manderfelt  er  sandsynligvis  forfatteren. 

*)  F&ltmarskalk  Toll,  II,  7. 


GUSTAV   HIS    NORSKE  POLITIK.  43 

* 

eD  vis  grad  være  berettigede,  skQot  der  dog  ikke  t5r  lægges 
for  meget  i  den  selvstændighedsånd  eller  republikanske  ret- 
ning, som  de  svenske  spejdere  troede  at  have  fundet.  De 
h5jere  klasser  af  det  norske  samfund  have  ganske  vist  foi" 
en  stor  del  næret  anskuelser,  som  vare  stærkt  påvirkede  af 
den  samme  ånd,  der  kort  tid  efter  gav  sig  luft  i  den  fran- 
ske revolution,  og  den  særegne  stilling,  hvori  Norge  på  den 
tid  befandt  sig,  kunde  vel  også  hos  enkelte  fremkalde  6n- 
sker  om  at  fblge  de  nordamerikanske  koloniers  exempel. 
Men  det  var  lapgt  fra,  at  dette  havde  ledet  til  nogen  hand- 
ling, som  sigtede  til  at  fremkalde  en  sådan  omvæltning,  og 
begejstringen  for  de  republikanske  ideer  var  hos  de  fleste, 
der  nærede  den,  væsentlig  kun  at  betragte  som  et  uklart 
sværmeri,  der  iålfald  for  det  forste  ikke  vilde  fore  til  prak- 
tiske resultater,  men  meget  godt  kunde  forenes  med  beva- 
relsen af  den  lojale  bengivenhed  for  det  oldenburgske  konge- 
hus. Også  Danmark  frembdd  i  slutningen  af  det  18de  fir- 
hundrede  lignende  forhold,  endsk5nt  dog  disse  stemninger 
neppe  der  have  været  så  meget  udbredte  som  i  de  ostlige 
dele  af  Norge,  der  gennem  sin  levende  forbindelse  med  Eng- 
land havde  så  meget  lettere  for  at  blive  påvirkede  af  tidens 
liberale  anskuelser. 

Imidlertid  var  dog  den  i  Norges  5stlige  landskaber  her- 
skende  stemning  ikke  heller  aldeles  uden  sine  betænkelige 
sider  for  bevarelsen  af  den  gamle  forening,  og  den  kunde 
visselig,  om  den  var  bleven  bearbejdet  med  talent,  under  de 
senere  indtrafne  forhold  have  antaget  et  omfang,  der  kunde 
have  draget  vigtige  felger  efter  sig.  Omstændighederne  vare 
i  det  hele  tåget  meget  gunstige  for  at  nære  udviklingen  af 
en  separatistisk  stemning,  og  det  viser  sig  også  i  de  fblgende 
&r  af  flere  træk,  at  mange  Normænd  havde  begyndt  at  g5re 
sig  fortrolige,  om  just  ikke  med  muligheden  af  en  adskillelse 


44  YNGVAR  NIELSEN. 

Ira  Danmark,  så  dog  med  opnfielseo  af  en  mere  selvstændig 
stilling.  Selv  det  fbrste  af  disse  tvende  alternativer  havde 
sandsynligvis  enkelte  for  sig,  og  at  disses  antal  kunde  for- 
5ges,  var  meget  sandsynligt.  Man  var  i  det  hele  tåget  be- 
gyndt  at  ræsonnere  friere  og  f51te  sig  mindre  bunden  ved  det 
en  gang  hævdede.  Det  attende  århundredes  ånd  var  trængt 
ind  i  Norge;  den  havde  der  vakt  både  til  alvorlig  eftertanke 
og  ti)  letsindigt  eftersnak.  Der  taltes  og  tænktes  med  en 
frihed,  der  i  Norge  kunde  være  så  meget  st&rre  end  i  Dan- 
mark, som  man  fblte  sig  mere  fjærnet  og  derved  mere  sikret 
mod  at  kunne  beraærkes  af  regeringen.  I  mange  kredse 
kunde  man  således  på  denne  tid  bemærke  en  rabulisme,  der 
ofte  gjorde  sig  meget  bred,  uagtet  det  kan  være  tvivlsomt, 
om  den  i  virkeligheden  har  havt  den  betydning,  som  den 
vilde  give  sig  Skin  af  at  have.  N5jagtig  at  bestemme  denne 
Vilde  være  en  umulighed,  da  det  foreliggende  materiale  til 
at  ddmme  derom  ikke  er  synderligt  stort  og  nærmest  ind- 
skrænker  sig  til  referater  om,  hvad  der  kan  være  passeret 
ved  enkelte  anledninger. 

Under  disse  forhold  begyndte  den  bevægelse  eller  rejs- 
ning  af  almuen  i  Nedenæs  og  de  nærmest  tilstedende  land- 
skaber, der  lededes  af  den  bekendte  Kristian  Jenss5n 
Lofthus.  Lofthus  var  i  I5bet  af  1786  flere  gange  i  K5- 
benhavn  for  der  at  få  afhjulpet  de  misligheder,  hvorover  al- 
muen klagede.  Senere  vedblev  imidlertid  den  en  gang  be- 
gyndte uro  og  antog  et  omfang,  der  fremkaldte  adskillig 
ængstelse  mellem  auktoriteteme  i  de  af  den  ber5rte  distrikter. 
1  Marts  1787  lykkedes  det  at  gribe  Lofthus  i  Lillesand» 
hvorfra  han  tbrtes  til  Akershus,  hvor  han  sad  fængslet  til 
sin  d5d,  der  indtraf  i  1797.  Denne  bevægelse  havde  dog 
intet  politisk  djemed,  men  tilsigtede  alene  forandringer  og 
lettelser   i   forskellige   punkter,  hvormed  almuen  var  misfor- 


GUSTAV   im    NORSKE  POUTIK.  45 

o5jet.  Kan  dens  leder  har  maske  havt  videregående  plaiier, 
endskdnt  sådanne  tanker  mnligens  også  férst  kunne  være 
opståede  i  hans  hoved,  da  han  ander  sit  fangenskab  på 
Akershas  mærkede,  at  han  var  genstand  for  den  aloiindelige 
opmærksomhed,  og  at  andre  vare  tilbdjelige  til  at  betragte 
ham  som  en  politisk  martyr.  Da  således  Jonas  Anton  Hielm, 
som  den  gang  var  en  ang  student,  bes5gte  ham  i  fængslet, 
rystede  Lofthas  sine  lænker  og  sagde  med  et  flammende 
blik:  ffSfiledes  behandler  man  den  mand,  der  vilde  befrie 
Norge*'.  Men  hvor  meget  han  end  kan  have  orogåets  med 
planer  for  en  sådan  ^befrielsens  kan  det  ikke  retfærdiggdre 
eller  undskylde  den  hårde  made,  hvorpå  han  blev  behandlet, 
og  som  i  Kristiania  både  blev  meget  misbilliget  og  for  en 
del  vakte  sympati  for  den  ulykkelige  fange. 

I  Sverige  var  man  vel  vidende  om  den  af  Lofthas  le- 
dede bevægelse  og  sogte  så  meget  som  muligt  at  holde  sig 
underrettet  om  dens  udvikling.  Den  danner  således  emnet 
for  adskillige  af  de  breve,  der  i  denne  tid  indl5b  til  Gustav 
III.  I  en  apostille  til  kongen  af  16  Novbr.  1786  meddelte 
således  den  svenske  gesant  i  Rdbenhavn,  friherre  J.  W. 
Sprengt  porten,  at  han  fra  Helsingborg  havde  modtaget  den 
underretning,  ^^att  an/draren  af  de  hit  ankomne  34  Norrske 
hQndery  Kristian  Lofthus-  jemte  dess  trenne  f6ljeslagare 
helt  ofQrmodad  vare  /rån  Helsingborg  afreste^  den  f^rre 
till  Stockholm^  de  sednare  till  Norrige.  Orsaken  till  denna 
hastiga  och  ovåntade  fård  har  varit  en  fruktan  for  ut-- 
lefverering^  upprunnen  af  kammarherren^  ministem  Schbl- 
lers*)  och  dess  sekundant^  en  kamm^rjunkare  Billes  an- 
komst till  Helsingborg,     Anledningen  åter  till  deras  dit-- 


>)  Kammerherre  Johan  von  Schdller»  dansk-norsk  resident  ved 
det  polske  hof. 


46  YNGVAR   NIELSEN. 

resa  ledde  sig  från  herr  Schdllers  åsiundan  att  gefiom 
honom  mera  vårdiga  våpen  dn  de,  hvartned  han  hittills 
stridt  mot  justitiæradet,  målåren  Hdyer^),  derstådes  uti 
dess  blod  aftvåtta  sig  den  skam,  som  sistnåmde  på  honom 
kastat,  Emedlertid  har  målår e  t  betackat  sig  f  dr  all  ut- 
bjudning  i  den  vågen.  Han  har  låtit  svara,  att  sedan 
saken  nu  vare  under  laga  ransakning,  ville  han  forst  af- 
bida  lagens  utslag,  Kammarherren  och  kammarjunkaren 
åro  således,  utan  blodspillning,  hit  åter  intrdffade.  Hvad 
betråffar  de  hårvarande  Norrske  bdnder,  så  bemdtes  de 
våL  De  åro  dock  hos  Norrska  gardet  inqvarterade,  en 
slags  civile  arrest,  fastån  under  sken  af  såkerhet  och  nbje, 
att  med  landsmann  sig  befinna,  I  deras  sak  år  hittills 
intet  utslag  gi/vit.  Man  talar  foga  om  densamma  hår  å 
orten^\  I  en  anden  apostille  af  21  December  s.  å.  berettede 
gesanten  end  videre,  at  rygtet  nu  vidste  at  fortælle,  hvorledes 
Lofthas  var  kommen  tilbage  til  Norge  og  der  skulde  stå  i 
spidsen  for  15 — 1600  rnand,  med  hvem  han  igen  havde  ind- 
fundet  sig  hos  stiftamtmand  Adler  og  anholdt  om  retfærdig- 
hed.  „ Andra  åter  beråtta,  det  synes  med  msra  grund,  att 
dess  f  olje  endast  skall  hafva  bestått  af  15  å  16  mann. 
Sanningen  lårer  formodligen  innan  kort  uppdagas,^* 

Omtrent  samtidig  med  den  fdrste  af  disse  skrivelser 
fra  baron  Sprengtporten  havde  6gså  Toll,  der  nu  som  f5r 
udfoldede  en  betydelig  virksomhed,  hvor  der  var  noget  i 
gære,  som  han  an  tog  kunde  fremme  Norges  tilslutning  til 
Sverige,  sendt  kongen  underretninger  om  Lofthus.  Han  skrev 
således  under  19  November  fra  Stockholm:  ,,Den  8de  i 
denna  månad  har  en  Dansk  kammarherre  SchQller  kommit 


')  Formodentlig  professor  Kornelius  Hdjer^   f  1804,  en  i  sin 
tid  bekendt  dansk  maler. 


GUSTAV   irs    NORSKE   POLITIK.  47 

till  Helsingborg,  fdrsedd  med  pass  till  Trondhjem,  men 
icke  dessmindre  den  10de  ånnu  varit  qvar  i  Helsingborg 
utan  att  hafva  talt  vid  någon  annan  ån  gdstgifvaren^ 
hvilken  han  gjort  många  frågor  om  Lofthusen  och  de  Sne 
andra  bonder  från  Norrige,  hvarunder  han  yttrat,  det  de 
gjorde  båttre  att  resa  till  K^penhamn  ån  i  Helsingborg 
férsumma  sin  tid.  Då  ett  rykte  den  9de  om  morgonen 
kommit  från  Hehingor,  att  alla  de  till  Kopenhamn  anr- 
lande  Norrska  b'6nder  dår  blifvit  arresterade,  har  Loft- 
husen  og  de  Sne  '6friga  genast  hos  magistraten  begårt  och 
erhållit  pass  att  resa  till  Stockholm  och  åter  till  Helsing- 
borg hvarefter  de  vid  middagstiden  begifvit  sig  utur  sta- 
den. Vid  nårmaste  gåstgifvaregård  dår  intill  hafva  desse 
bonder  dfver  2n€  timmar  hållit  enskildt  samtal  emellan 
sig,  angelågne  att  ingen  skulle  hi^ra  dårpå,  då  de  åtskildgts 
(sic),  så  att  Lofthusen  tagit  vågen  till  Stockholm,  men  de 
ofrige  den  åt  Norrige.  Sent  om  aftonen  den  9de  an- 
komme kammarjunkaren  Bille,  samt  capitainerne  Berner 
och  Tuæen  till  Helsingborg ;  den  sistnåmde  gick  genast  från 
bryggan  till  Lofthusene  qvarter,  utan  att  forut  tala  vid 
någon  menniska,  och  har  icke  vål  kunnat  dolja  sin  sur- 
prise,  då  han  af  varden  fått  h&ra  Lofthusens  resa  till 
Stockholm.  Varden  har  ganska  uppriktigt  sagt  honom, 
att  Lofthusen  ej  vågat  drQja  qvar,  sedan  han  fått  kunn- 
skap om  sine  medbr6ders  arresterande,  hvaraf  Tuxen  f'6r- 
nekat  sanningen  och  férklarat,  det  de  endast  blifvit  in- 
qvarterade  sårskilt  hos  fotgardet,  som  år  deras  landsmån^^. 
Derefter  beretter  Toll,  at  de  to  kaptojner  5jeblikkelig  vare 
afrejste  uden  at  have  været  så  meget  som  en  time  i  Hel- 
singborg, hvorimod  Bille  var  bleven  tiibage  hos  Scholler. 
ytingen  af  dessa  herr  ar  har  s'6kt  kommendanten,  och  har 
han   ej   heller  gjort  sig  angelågen  råka  någon,  åfven  som 


48  YNGVAR  NIELSEN. 

han  margyemt  alt  (f)  indifferenee  emot  Lofthvsen^  den  dår 
fw  ailay  han  iråffaU  omtalt  sitt  vårf.  J?br  itfrigt  be- 
skrifves  Lofthusen  såsom  eULig  och  tilltagsen^  men  iche 
eftertånksam^.  ToU  vilde  ikke  afg5re,  om  politiske  forsig- 
tighedshensyD  havde  bestemt  den  danske  regeriog  til  at  an- 
yeode  et  sådant  middel,  som  at  arrestere  de  norske  b5nder, 
der  vare  komne  for  at  klage.  Imidlertid  vilde  han  dog  an- 
tage,  at  det  ikke  var  noget,  som  Lofthas  selv  havde  op- 
«pundet;  ti  i  det  fald  ^skulle  han  l:mo  icke  stadnat  qyar 
i  Helsxnghorg^  2:do  iche  tagit  farhåga  af  ett  rykte  oeh 
3:tio  icke  återsdndt  några  till  Norrige^  då  han  sjelf  /dr- 
fogar  sig  hit.  Utan  tvi/vel  maste  en  plan  vara  å  fdrde^ 
och  den  samma  ha/va  djupa  ri^tter,  men  Lofthusen  vara 
endast  det  forstå  och  grof vaste  vårktyget  Då  man  efter- 
sinnar^  att  Norriges  inhyggare  i  flere  år  speculerat  på 
independance,  hvilket  så  vål  Låstboms  beråttelse  och  (o:  aft) 
år  17 84^  som  baron  Fancks  beråttelse  f&rlidit  år  inne^ 
hålla^  så  tyckes  hela  upptrådet  kunna  sammanbindas  med 
en  sådan  plan^  ty  dårmed  forenas  ganska  vål  den  mareh^ 
saken  tagit^  och  synes  just  dårfdre  vara  utdragen  till  No^ 
vemher  månad»  Vore  det  endast  klagan  6fver  embetsman^ 
féresats  att  få  dem  reprimerade^  —  ingalunda  hade  Loft" 
husen  beheft  droja  ifrån  Julii  månad  till  denna  månad 
emellan  den  forstå  och  andra  klagan;  ej  heller  hade  det 
kunnat  falla  honom  in  att  operera  så  systematiskt^  som 
nu  sker,  då  3ne  återgå  till  fådemeslandet  med  beråttelsen^ 
att  de  framkomne  blifvit  dragne  i  hakte  och  anforaren 
mast  8'6ka  sin  såkerhet  under  fråmmande  spira.  Utan 
meddelande  af  mina  tankar  och  gissningar  har  jag  en-- 
dast  beråttat  revisions-sekreteraren  af  Låstbom  /acta  med 
Lofthusen  i  Norrige  och  i  Helsingborg  och  kundgjordt 
honom   Eders   Kgl.   Maj:s   nådiga  viljå  att  blifva  under- 


GUSTAV   ms    NORSKE  POLITIK.  49 

råttad  om  invdrtes  tillstandet  dår  i  landet^  samt  att  dy-- 
lika  kunnskaper  tillforlåteligen^  men  med  all  mojelig  grann- 
lagenhet  forskaffas,^  hvilket  han  hoppas  skyndosammast 
vårkstålla  och  har  dårom  redan  gådt  i  anstalt,  Slnteli" 
gen  får  jag  tinder dånig st  hercltta,  det  jag  trott  mig  kunna 
och  h'6ra  åberopa  Eders  Majestets  Nådiga  hefallning  och 
hålsning  till  lagmannen  Liljensparre  ^ )  att  om.  någon  Norrsk 
mann  vid  namn  Lo/thusen  anléinde,  skulle  han  varsamt 
lata  observera  hans  umgånge,  foretagande  och  utlåtelser, 
men  icke  gi/va  honom  minsta  soupgon  att  vara  espierad, 
och  alt,  hvad  han  om  honom  ctrforo,  Eders  Kongelig  Maje- 
stet ensamt  tillkånnagifva ;  men  jag  har  icke  låtit  honom 
forstå,  att  jag  om  Lo/thusen  visste  det  minsta.^ 

Der  haves  endnu  et  brev  fra  Toll  til  kongen,  hvori  han 
omtaler  Lofthus,  men  som  f5rst  er  skrevet  efter  dennes  fængs- 
ling,  nemlig  under  lejren  på  Bonarps  hed,  13  Maj  1787. 
Det  heder  deri:  „Z>^  danska  ber  ått  eiser  låra  ofelbart  vara 
Eders  Majestet  båtre  bekanta,  ån  jag  behofver  upprepa 
något  deraf  vidare,  ån  att  man  dår  ej  gbr  någon  mystére 
derutaf,  att  bullret  i  Norrige  skall  vara  stillat  igenom  det 
af  kronprinsen  gifna  lo  f  te,  att  -vid  en  personlig  samman- 
komst  i  sommar  in  loco  afhjålpa  alla  besvårsmål,  men 
att  detta  lofte  hvarken  i  ett  eller  annat  skall  vara  till- 
tånkt  att  fullbordas.  Ett  bref  af  Lo/thusen  har  jag  ha/t 
till/ålle  se  sedan  min  hitkomst,  skri/vit  i  dess  /ångelse, 
m,en  utan  frtiktan  f6r  något  oblidt  ode^  icke  heller  utan 
hopp  om  /ramgång  i  dess  /oretagande/^  Toll  drog  deraf 
den  slutning,  at  hans  bevogtning  måtte  være  meget  slåp. 
„Z>6<  vore  en  mdjelig  håndelse,  att  lo/tet  om  kronprinsens 


0  Henrik   Liljensparre,   f    1738  f  1H14,  var  fra  1776—1792 
politimester  i  Stockholm;  1784  fik  han  titel  af  lagmand. 

Hist.  Tidsakr.  2den  Række  I.  4 


50  YNGVAR  NIELSEN. 

resa  kann  wppehMla  stora  utbrottety  men  ock^  att  viss- 
heten^ det  samman  fullbardan  ej  dr  tilltånkt^  gor  slag  i 
saken.  Ddr  jag  ej  hann  bidraga  till  konjunkturen^  wn- 
derlåter  jag  iche  att  Idmpa  mig  efter  den  samma  till  alla 
m&jeliga  fdrdelars  fQrenande,^'' 

De  her  meddelte  adtalelser  af  mænd,  der  stode  Gastav 
III  nær,  og  af  hvilke  den.  ene,  Toll,  i  alt,  som  angik  sp5rgs- 
målet    om  Norge,    besad    kongens    falde   fortrolighed,  ere  af 
vigtighed  med  hensyn  til  bedommelsen  af  den  norske  bonde- 
leders forhold.     Han    kan   efter  dem  neppe  have  stået  i  no- 
gen    forbindelse    med  Gastav    III    og   hans   omgivelser,  men 
har  derimod  havt  venner  i  det  sydlige  Sverige,   formodentlig 
i  Helsingborg,    til  hvem  det  endog  er  lykkets  ham  at  sende 
breve  i   den   forste  del  af  hans  fangenskab,  da  han  behand- 
ledes   med    st5rre    mildhed,    end    det    senere    var    tilfældet. 
Derimod  viser  det  sig,  at  Toll  har  ventet  sig  meget  af  frem- 
tiden,   i    den    tro,    at    den  af  Lofthus  ledede  bevægelse  kun 
var  forlSberen   for   et  mere  voldsomt  udbrod,  der  ikke  vilde 
udeblive,  når  man  i  Norge  så,  at  der  ikke  blev  gjort  alvor- 
lige  skridt    for   at   imodekorame   de  fremsatte  klager,  og  at 
Lofthns   då    vilde   få  mere  talentfnlde  og  kraftigere  efterfol- 
gere.     Med  denne  fremtidige  mulighed  for  5je  var  Toll  atter 
på  sin    post   og    vågede    over,    hvad    der  skede  i  Norge,  for 
ved  f5rste   givne   lejlighed  a-t  kanne  variitage  sin  konges  in- 
teresser.    Spionvæsenet    kom    derved    atter    i  fuld  gang,  og 
Låstbom    har  neppe  været  den  eneste,  som  modtog  sådanne 
instraktioner  fra  Toll,  som  de,  denne  omtaler  i  sit  ene  brev. 
Stemningen  i  Norge  var  i  virkeligheden  også  til  samme 
tid    bleven    en    sådan,   at  en  svensk  påvirkning,  der  lededes 
med    talent,    nu    mere    end  nogensinde  tidligere  kunde  have 
havt    ret    gode  udsigter  til  at  foi-e  til  et  resultat,  og  ialfald 
kunnet    bidrage  til  jit  I5sne  foreningen  med  Danmark.     Man 


GUSTAV   IIIs    NORSKE   POLITIK.  51 

tænkte  og  talte   på  en  made,  som  man  tidligere  ikke  havde 
kunnet   anse    for   mnlig,    og  det  vilde  derfor  fra  regeringens 
side    have    været    et    klogt  skridt,  om  den,  således  som  det 
var    påtænkt,    havde    ladet   kronprinsen  netop  ander  de  da- 
værende   omstændigheder    foretage  en  rejse  omkring  i  Norge 
for  ved  sin  personlige  nærværelse  at  dæmpe  den  almindelige 
gæring,    fremfor    alt  den  ophidselse,  som  endnu  kunde  sid<ie 
tilbage  efter  urolighederne  på  Vestlandet.    Folkets  hengiven- 
hed    for    kongehuset    var    nemlig  fremdeles  lige  stor,  og  når 
almaen    kunde    fole    sig    misforn5jet  over  trykkende  skatter 
eller    dårlige    embedsmænd,    da  troede  de  altid,  at  alt  vilde 
blive    godt,    såsnart   kun  kongen  blev  underrettet  derom,  da 
hans  vilje  og  evne  til  at  hjælpe  ansåes  for  ubegrænsede.     Hvad 
de  h5jere  samfundsklasser  angik,  da  så  disse  vistnok  tingene 
i  et   noget    andet    lys,    idet  de  havde  et  mere  kritisk  blik; 
men  også  p§  dem  kunde  kronprinsens  personlige  optræden  i 
selve    landet    blot  ventes  at  ville  have  de  bedste  virkninger. 
Det    var    en    h5flighed    mod  det  norske  folk,  hvormed  dette 
ikke  var   forvænt,  da  der  snart  var  hengået  40  år,  siden  et 
medlem    af   kongehuset    havde  betrådt  norsk  grund,  og  f5l- 
gelig    kunde  prinsens    bes5g  allerede    af   den    grund    ventes 
at  ville  blive  godt  optaget. 

Men  endskdnt  således  mange  omstændigheder  talte  for 
en  hurtigst  mulig  udf5relse  af  kronprinsens  norske  rejse,  tog 
man  sig  denne  sag  temmelig  let  i  K5benhavn,  som  om  det 
ikke  havde  nogen  hast,  og  uagtet  det  synes,  som  om  det  i 
begyndelsen  af  1787  virkelig  har  været  bestemt,  at  den 
skulde  foregå  i  årets  Idb,  var  den  ikke  bleven  udfort,  da 
h5sten  kom  og  den  gode  rejsetid  i  Norge  var  forbi.  Med 
en  ganske  anden  omhyggelighed  tog  Gustav  III  sig  ved 
denne  lejlighed  af  de  norske  forhold,  hvis  udvikling  han  fulgte 
med    megen    opmærksomhed.     Hvilken  vægt   han    nu    lagde 


52  YNGVAR   NIEJ.SEN. 

pfi  at  erholde  pfilidelige  og  udforlige  meddelelser  om,  hvad 
der  foregik,  viste  sig  af  et  skridt,  som  han  foretog  i  dette 
år,  idet  han  besluttede  sig  til  at  ansætte  en  oflficiel  agent  i 
Kristiania,  med  titel  af  general-konsul.  Dermed  begyndte  et 
nyt  afsnit  i  Gustav  III»  forsGg  på  at  erhverve  Norge,  uag- 
tet  heller  ikke  det  nu  fors5gte  middel  i  længden  viste  sig 
at  svare  til  hensigten. 


III. 

En    maud,-  som   havde  gjort  regning  på  at  erholde  det 
nyoprettede  svenske   general-konsulat  i  Kristiania,  var  den  i 
det  foregående  omtalte  eventyrer  Karl  Ingmann,  a^ia«  Man- 
derfelt,  der  da  allerede  i  nogle  år  havde  opholdt  sig  i  Norge. 
Ingmanns    fortid    var  ikke   den    bedste,  da  det  ikke  var  for 
sine  dyders  skyld,  han  havde  forladt  sit  fædreland,  idet,  som 
han  selv  har  opgivet  i  et  brev  fra  1779,  hans  uforsigtighed 
og  mangel    på   omtanke  havde  bragt    ham  til  ^^vid  ett  stort 
och   lysande    kof'*'  at  odelægae   sin    ejeudom  og  g5re  storre 
gæld,    end    han    „i    en   hast   mågtade  betala^\  hvorfor  han 
havde    seet    sig    nodsaget    til  at  flygte.     Hans  midler  havde 
imidlertid    senere    vist    sig    tilstrækkelige    til  at  dække  hans 
indenlandske  forpligtelser,    medens  de  udenlandske  kreditorer 
havde    erholdt    sit    ^^genom   Hans  Majds  egit  konungsliga 
ådelmod  och  mildhet,  egenskaper,  som  alltid  dro  så  oshilj- 
ahtiga  från   denne    store   regent^\    og  det  var  derfor,  som 
han    udtalte    i   det  nævnte  brev,  hans  onske  at  forklare  sig 
for   kongen   og    lægge  sin  fremtid  i  hans  hænder.     Han  var 
således    kommen    tilbage    ,,f'6r   att  i  stdrsta  stillhet,  mera 
bortgldmd   af  verlden   och   m,er  hånd  hos  Chd,  med  min 
fattiga  familj   s'6ka   nåra   mig   i   min   anletes  svett,  åra 
shaparen,  vålsigna  konungen,    bedja  godt  for  fosterlandet. 


GUSTAV   ms    NORSKE   POLITIK.  53 

arbeta  i  en  tacksam  jord  och  uti  min  lilla  trånga  krets 
ut6fva  en  god  medhorgarea  pligter.  Aldrig  har  Guatafs 
vålsignade  spira  gjordt  någon  enda  olycklig^  men  of  ta  rdtd- 
dat  den^  som  fallit  under  lagens  eller  odets  strånghet. 
Jag  lårer  dårfore  icJce  ensam  bli/va  utesluten  från  den 
godhet  och  nådy  som  verlden  och  hans  folk  v&rda  bland 
Hans  storsta  egenskaper.  I  alla  håndelser  blir  jag  med 
Hans  Majits  egen  hogsta  decision  fullkomligen  nojd;  ty 
vi  veta  alle,  att  vår  Konung  aldrig  kan  gora  annat  ån  detj 
som  år  stort  och  godt  och  rått,  Gustaf  Hl  vårdigt!''''  Dette 
brev  var  skrevet  til  en  landshovdiDg,  men  vistnok  beregnet  på» 
at  det  også  skulde  komme  for  kongens  5jne,  og  da  det  nu  fin- 
des  i  det  svenske  rigsarkiv,  er  det  rimeligt,  at  denne  bensigt  er 
bleven  opnået,  ligesom  det  viste  sig,  at  Ingmann  bavde  for- 
stået,  hvorledes  man  skulde  tåge  Gustav  III  Ingmann,  eller, 
som  ban  senere  kaldte  sig,  Manderfelt,  blev  atter  anvendt  og 
fik  derigennem  endog  lejligbed  til  at  skaffe  sig  en  i  okono- 
misk  benseende  uafhængig  stilling. 

Efterat  Manderfelt  på  ny  var  kommen  i  beroring  med 
kongen,  der  efter  det  anf5rte  brev  allerede  tidligere  synes  at 
bave  anvendt  ham  i  underordnede  diplomatiske  bverv,  må 
ban  meget  snart  være  bleven  sendt  til  Norge,  bvor  ban  alle- 
rede forekommer  omkring  1780  og  optræder  under  titel  af 
legations-sekretær  og  landråd«  Under  sit  opbold  i  Norge 
kom  ban  i  forbindelse  med  den  berygtede  grev  Kristian 
Konrad  Danneskiold-Laurvik  og  dennes  mætresse,  fru  Inge- 
borg Ackeleye,  bos  bvem  ban  vidste  at  sætte  sig  i  en  sådan 
yndest,  at  ban  fik  bestyrelsen  af  grevens  okonomi  og  i  ben- 
bold  til  bestemmelser  af  denne  endog  efter  bans  i  1783  ind- 
trufne  dod  tiltvang  sig  en  pension  af  boet.  Da  fru  Ackeleye 
på  samme  made  var  bleven  rigt  betænkt  af  sin  elsker,  fandt 
Manderfelt  sig  vel  bjulpen  ved  at  ægte  bende  og  bosatte  sig 


54  YNGVAR    NIELSEN. 

derefter  i  Kristiania,  hvor  han  optrådte  sora  en  ivrig  Nor- 
mand,  idet  han  maske  på  den  made  har  håbet  at  kunne 
bringe  adenforstående  i  vildrede  med  hensyn  til  den  stilling, 
som  han  i  virkeligheden  indtog.  Da  han  efter  sit  giftermål 
i  5konomisk  henseende  var  uafhængig,  har  han  neppe  mod- 
tåget  nogen  godtg5relse  for  de  tjenester,  som  han  i  denne 
tid  har  troet  at  bevise  de  svenske  interesser,  men  har  sand- 
synligvis  kan  tænkt  derved  at  indlægge  sig  jjtneriter^*'  for 
senere  at  komme  i  betragtning  til  en  diplomatisk  post,  da 
han  i  dette  punkt  havde  vidtgående  planer  for  sin  fremtid. 
Det  må  således  allerede  have  været  ham  en  skuffelse,  at 
han  ikke  fik  general-konsulatet  i  Kristiania,  der  virkelig  var 
en  diplomatisk  post;  men  han  skjulte  sin  ærgrelse  og  hå- 
bede,  at  fremtiden  vilde  bringe  ham  noget  bedre  i  erstat- 
ning. Selv  forlor!  han  kott  efter  Kristiania  og  begav  sig  til 
Kobenhavn,  hvor  han  efter  evne  stræbte  at  gore  sig  værdig 
til  Gust  j v  IIP  tillid,  for,  oni  muligt,  at  blive  svensk  minister 
ved  det  danske  hof,  en  post,  hvortil  han  dog  ved  sit  skan- 
daløse giftermål    måtte  ansees  umulig 

Den  person,  der  blev  Manderfelts  lykkelige  medbejler  til 
det  nye  generaUkonsulat,  var  Johan  Chrysostomus  Mar- 
ti nau,  en  s6n  af  kong  Frederiks  frisQr  (f.  i  Stockholm  25 
Januar  1735),  der  i  sin  ungdom  f5rst  havde  været  læge  i 
Frankrige  (chirurgien  major)  og  fra  1762  kgl.  svensk  hof- 
medicus.  Hos  Gustav  III,  der  i  1782  udnævnte  ham  til  sin 
forste  livkirarg,  må  han  have  nydt  en  stor  tillid,  hvilket 
også  nu  skaffede  ham  denne  post,  der  for  ovrigt  var  vidt 
forskellig  fra  de  stillinger,  som  han  tidligere  havde  beklædt^). 
Hvilke  egenskaber  hos  Martinau  det  var,  der  oetop    bestemte 


^)  Joh     Fretlr.    Sackléii,    Sveriges    lakare-historia.    1, 
394  flg. 


GUSTAV   ms    NORSKE   POLITIK.  55 

kongen  til  at  anvende  ham  som  diplomatisk  agent,  vides 
ikke;  maske  have  dog  hans  kundskaber  i  det  franske  sprog 
bidraget  sit  til  at  henlede  opraærksomheden  på  ham.  Postens 
oprettelse  var  allerede  bestemt  om  våren  1787;  og  under 
14  Maj  blev  Martinau  udnævnt,  hvorpå  Gustav  III  fS 
dage  efter  udfærdigede  sin  instruktion  for  den  nye  general- 
konsul. Da  dette  aktstykke  i  flere  henseender  er  af  adskillig 
vigtighed,  meddeles  det  her  fuldstændig  efter  originalen,  der 
findps  i  udenrigs-rainisteriets  arkiv: 

Kongl,  Maj:t8 

Enshylta  Nådiga  Insfruction,  hvarefter  Dess  General  Con- 
8ul  i  Norrxge^  Martinau^  har  Sig  i  underdanighet  att 
efterråtta.     Gi/ven  Upsala  Slott  den  23,  May  1787, 

Utom  det^  som  gemensamt  med  alla  andra  Kgl,  Majits 
Consuler  åligger  Dess  General  Consul  i  Norrige,  Marti- 
naUf  att  hevaha  i  anseende  till  Svenska  handelns  ochsjd- 
fartens  samt  alla  andra  nyttiga  nåringsgreTiars  hasta  och 
f&rkofran  och  til  hefråmjande  af  Svenske  Ifndersåtares 
vål  och  angeldg enheter y  i  hvad  på  honom  ankomma  kan  å 
den  Ort,  han  kommer  att  vistas,  eller  på  dem,  dit  Dess 
befattning  strdcker  sig,  om  hvilket  alt  han  nu  eller  fram- 
deles varder  erhålJ andes  sårskildt  fdreskrift,  har  Kongl, 
Majit  af  synnerlig  Nåd  och  fortroende  velat  forse  honom,, 
Martinau,    med    denne  Dess  enshylta  Hbga   Instructiqn 

l:o 

Som  ingen  Svensk  Consul  fore  detta  i   Norrige  varit 

tillforordnad,  och    således   inga    Exempel   dro    att    tillgå, 

hvaraf  domas  kan,  hvad  formaliteter  for   honom    kunna 

vara  at  iagttaga  till  Dess  legitimerande,  vill  Kongl.  Majit 


56  YNGVAR   NIELSEN. 

lata  ankomma  på  Oeneral  Consuln  Martinaus  eget  omdome 
och  forsigtighet  att  utrona  och  i  vctrket  stalla^  hvad  dårtill 
nddigt  vara  kan;  låtandes  sig  for  ofrigit  uti  alt  ange- 
laget  vara  atU  utan  ef ter  gift  i  något,  som  horer  til  KongL 
Maj:t8  och  Dess  Oronas  vårdighet^  forst  S()ka  vinna  sina 
fQremM  med  Ictmpa^  och  utan  att  gå  brostgånges  till  våga^ 
for  att  lopa  fara  att  hos  Danska  reg  er  ingen  på  ett  for- 
hatligt  satt  blifva  anskrifven^  utan  fast  mera  soka  gora 
sig  sjelf  personligen  och  Svenska  nationen  alt  mera  och 
mera  behagelige  å  de  orter,  han  KongL  Maj:ts  hbga  ange- 
lågenheter  har  att  besorja, 

2:o 
Utan  att  visa  sig  otidigt  nyfiken  om  invårtes  Stall- 
ningen  i  landet  och  utan  at  roja  någon  ensidighet  f&r  det 
ena  eller  andra  partiet  eller  hug  att  deltaga  i  der  as  fere- 
taganden  emot  hvarannan,  bor  Oeneral  Consuln  hafva  ett 
vakande  og  a  på  alt,  hvad  dår  i  desse  afseender  forefaller^ 
samt  uppå  det  sinnelag  och  de  bdjelser,  hvilka  i  nctrva- 
rande  stund  regera  innom  Norske  Allmånheten,  och  med 
uppmårksamhet  noga  f  olja  de  forandring  ar,  som  derutinnah 
tid  efier  annan  kunna  forefalla,  och  sådant  jlitigt  och 
omstendelig  en  till  Kongl,  Maj:t  i  underdanighet  inberåtta. 
Hvilket  alt  bor  landa  Oeneral  Consuln  till  en  albmån  regel 
under  hela  Dess  Embetesforvaltning. 

3\o 
Till  en  borjan  bor  Oeneral  Consuln  forst  och  fråmst 
med  all  jlit  vinlågga  sig  om  att  inhåmta  tillforlåtelige 
efterråttelser  om  retta  orsakerne  till  det  sig  senast  i  Norge 
yppade  missnoje  med  regeringen  i  Dannemark;  —  uti 
hvad  sinnesforfatning  inbyggarne  i  Norrige  i  allmånhet 
kunna  vara    såvål    emot    Danska  Regeringen    som    emot 


GUSTAV    ms    NORSKE   POLITIK.  57 

Dansha  Nationen;  —  om  forhemdlte  missnQje  hlififit 
stilladt  eller  qy&ft^  eller ^  som  det  samma  tfr,  om  re- 
geringen  i  Dannemark  tilfredstdllt  Norriges  Innvå- 
nare  eller  tagit  någre  måt  och  steg,  som  injagat  dem 
fruktan  ;  —  I  hvilket  dera  fallet,  kvad  desse  matt 
å  Danska  regeringens  sida  varit  eller  framdeles  hlifva 
kunna,  samt  hvad  fdljder  sådane  forfattningar  redan  haft 
och  fdruises  framdeles  hunna  vårka;  —  Om  missnojet 
fort  far  j  och  då  det  altid  år  att  formoda,  det  Danska  Rege- 
ringen  dger  en  del  af  folket,  utom  dess  insatte  Embetsman* 
sig  tillgifvet,  hvad  mer  eller  mindre  Qfvervigt  det  ena  eller 
andra  partiet  åger  och  vidare  takandes  varder;  —  Be- 
skaffenheten  af  Regerings-forvaltningen  i  Norrige,  både  i 
af  seende  på  sjelfva  Regements-forfattningen  och  på  det,  som 
kan  vara  véfrkan  af  bruk  och  vana;  det  dr,  om,  Danska 
Regeringen  styr  Norriges  inbyggare  mera  eller  m.indre  myn- 
digt ,  ån  Regements-lAigarne  i  anseende  till  Norrige  fore- 
skrifva :  samt  hvad  tånkesdtt  invånarne  dårstddes  f  attåt 
'éfver  detta  dmne,  och  huruvida  de  anse  sig  priviligierede, 
samt  på  hvad,  grunder ;  —  Om  Embets^ndn  och  Befålhaf- 
vande  af  infddde  Danskar  i  Civilen  och  Militairen  i  Nor- 
rige  tillsdttas  i  någon  myckenhet;  —  Hvilka  Embetendro  de 
mdstbetydande  i  nyssndmnde  stand,  dfvensom  i  det  andeliga; 
—  Hvilka  stand  influer  a  mdst  innom  Landet;  —  Namnen 
på  de  indst  betyd  ande  ibland  befdlhafvande  och  Embetsmdn; 
men  fomdmligast  namnen  och  beskrifning  på  de  personer, 
af  hvad  stand  de  kunna  vara,  i  tjenst  eller  utom^  hvilka 
dga  Invånarnes  fortroende  eller  tros  efterstrdfva  det- 
samma,  såsom  deras  beskyddare,  eller  gifva  sig  sjelfve  an- 
seende derutaf  Om,  några  Danska  orlogsskepp  af  mera 
eller  mindre  styrka  dro  stationnerade  i  Norrska  ham- 
nar;    —   Huru    stark    krigsmagten    dr^    samt    huruvida 


58  YNGVAR    NIELSEN. 

densamma  år  Danska  Regeringen  fullkomligen  tilgi/ven. 
Enår  Oeneral  Constdn  al/varligen  fdresåtter  sig  desae 
étmnen  tUl  fQrsigtigt  utforakande^  låra  anledningar  ej  for 
lang  tid  kunna  tryta  f  dr  honom  att  hvarje  poatda^,  åt- 
minatone  en  gang  hvarje  vecka^  med  Enskt/lt  underdanig 
beråttelae  till  Kongl.  Maj:t  inkomma, 

4:o 

E/ter  någon  tida  långre  viatande  i  landet  lårer  Oe- 
neral Oonauln  ofelbart  a'6ka  gora  sig  ån  ytterligare  for- 
tjent af  Kongl.  Majita  nådiga  vålhehag  och  fdrtroende, 
medelat  vål  grundade  underdåniga  beråttelaera  tid  e/ter 
annan  inaåndande,  om  Folknummem,  deaa  till-  eller  afta- 
gande^  om  åkerhruketa^  Bergvårkens  och  Sl6gdernas  tillatånd 
och  afkaatningar^  om  allmånna  idogheten  och  formdge  he- 
ten, och  huruvida  den  aenare  år  mera  eller  mindre  jemnt 
delad  invåname  emellan^  om  Embetamånnernea  aått  att 
tillvågagå  och  folkete  mera  eller  mindre  bojelighet ;  Hvad 
skatt  de  betala,  m£d  mera,  aom  General  Oonaulena  nit 
f  dr  Kongl,  Majit  ochfådemealandetatjenatupterfdrhonom^ 
såaom  nyttiga  och  angelågne  åmnen  att  f6r  Kongl.  Majd 
med  utforlighet  utredaa. 

5:o 

Då  pålitligheten  år  den  egenakapen^  Kongl.  Maj:tfram- 
f6r  alt  aåtter  varde  uppå  hoa  dem,  han  nyt  jar  i  ain  tjenat, 
och  aanning  det  enda,  Kongl.  Maj:t  adker^  då  Han  lemnar 
någon  den  utmårkte  Nåden  att  omedelbarligen  med  beråt- 
telaer  till  honom  inkomma^  kan  General  Oonauln  Martinau 
ej  på  ett  aåkrare  aått  g'6ra  aig  fortjent  af  Kongl.  Majita 
honom  redan  vederfame  nåd  och  fortfarandet  dåraf  ån 
då  han  åfven  aå  ofdrbehållaamt  aom,  flitigt  inberåttar  hvad 
till  deaa  kundakap  kommer  rdrande  de  åmnen,  honom  upp- 
dragne  blifvit  att  f  olja,  och  då  han,  aåaom  bidragande  till 


GUSTAV  ms  norskp:  politik.  59 

mera  upplysning  om  saken^  heledsagar   sådant   med  egna 

omd(}men  e/ter  deee  vårkeliga  Qfvertygehe.     Han  behqfver 

då  ej  frukta,  att  något,  som  år  grundadt  på  sanning^  kan 

vara  Kgl.  Maj:t  ohehagligt,  då  ddremot  den  ofelhart  skulle 

gå  miste  om  dndamålet,    som    slakte  att  med    sanningens 

doljande  eller  6/verdre/ne   berdttelser  gbra  sig    angenåm, 

6:0 

Af  denna  instruction  åldgger  Kongl.   Majit    General 

Gonsuln  att  gora  en  fullkomlig   hemlighet,  for    hvem    det 

ock  vara  månde,  samt  att  noga  fdrvara  den  samma,  åfven^ 

som  den  honom  lemnade  Ghiffre. 

7:o 
Då  Kongl,  Maj:t  for  Dess  Oeneral  Consul  i  Norrige 

anslagit  en  så  tillråcklig  lon^  att  han  med  all  vdrdighets 
iagttagande^  efter  dess  stand,  dår  kan  finna  Dess  rikeliga 
utkomsty  så  forvåntar  Kongl,  Majit  Sig  också,  det  Oeneral 
Gonsuln  Martinau,  bland  annat  af  undersåtelig  erkånsla, 
så  staller  dess  enskylte  hushållning,  att  han  aldrig  måtte 
framkomma  med  någon  ansokan  om  påokning  i  tracta- 
mentet  eller  serskildt  understodj  ej  heller  om  någon  for- 
mans vinnande,  som  på  minsta  satt  kunde  falla  Kongl, 
Majits  handlande  undersåtare  till  last.     Datum  ut  supra, 

Gustaf, 

P,  P,  v.  Asp, 
Sårskilt  instruction  for  Gen,  Gonsul  Martinau, 

Efter  den  raåde,  hvorpå  Martinaus  stilling  betraktedes  i 
denne  instruktioa,  var  han  ikke  alene  en  consul  missus,  men 
endog  mere  en  diplomatisk  person  end  en  sædvanlig  han- 
delsagent,  som  de  almindelige  konsuler.  Han  havde  tidligere, 
såvidt  vides,  aldrig  uddannet  sig  for  en  sådan  lobebane, 
men  havde  dog  en  gang  været  på  tale  til  at  få  det  svenske 
konsalat  i  Lissabon,  formodentlig  ikke   mange  år,  førend  han 


60  YNGVAR  NIELSEN. 

modtog  sin  ansættelse  i  Kristiania.  Dette  synes  imidlertid 
at  have  vakt  megen  opsigt  og  fremkaldt  mange  ind vendinger, 
som  endog  havde  foranlediget  ham  til  at  indsende  en  fore- 
stilling til  kongen,  der  skulde  gendrive  disse.  Man  havde, 
som  det  synes,  væsentlig  anket^ver,  at  han  ikke  var  han- 
delsmand,  hvorimod  han  anforte  flere  svenske  konsuler,  som 
ikke  havde  drevet  handel,  —  ligesom  han  mente,  at  den  ind- 
vending,  man  havde  villet  hente  fra  hans  katolske  troes- 
bekendelse,  i  virkeligheden  var  det  modsatte,  da  dette  sna- 
rest måtte  være  en  anbefaling  ved  et  hof  5om  det  portu- 
gisiske. Det  synes  derhos  også, '  som  ,om  en  ung  mand  af 
en  fornem  familie  (Kantzow)  ved  samme  lejlighed  havde 
anstrengt  sig  for  gennem  sine  forbindelser  at  få  det  af  Mar- 
tinau  eftertragtede  embede,  idet  denne  i  sin  forestilling 
gjorde  sig  umage  for  at  bevise,  at  hans  egne  kvalifikationer 
vare  ligeså  gode^).  Martinau  fik  imidlertid  ikke  posten  i 
Lissabon,  men  blev  i  det  sted,  som  omtalt,  ansat  i  det  nyop- 
rettode  konsulat  i  Kristiania,  en  post,  som  på  grund  af  det 
dermed  forbundne  politiske  5jemed  måtte  betragtes  som  ganske 
anderledes  vigtig. 

Efterat  kongens  valg  til  general-konsul  i   Kristiania  var 
faldt  på  Martinau,  var  det  hans  onske,  at  denne  snarest  mu- 


)  Den  her  omtalte  forestilling,  der  findes  mel  Jern  Gustav  Ilh  papi- 
rer i  Upsala,  er  udateret.  Af  en  anden,  også  udateret  skrivelse 
fra  Martinau  fremgår,  at  han  ikke  var  bleven  indstillet  til  kon- 
sulatet i  Lissabon,  hvorfor  han  også  havde  kastet  sine  ojne  på 
posten  i  Ostende,  såfremt  det  ikke  skulde  lykkes  ham  at  få  den 
forste,  for  hvilken  hun  fremdeles  anså  sig  meget  skikket,  bl.  a. 
på  grund  af  sine  forbindeJser  med  Stockholms  forste  handels  huse 
han  var  desuden  familiefader,  hvilket  ikke  var  tilfældet  med  hans 
medansogere,  der  sil\fi\a.rec€libataires-  Martinau  var  nemlig  siden 
1767  gift  med  Ulrika  Antonetta  Peyron,  som  overlevede  ham. 


GUSTAV    ms    NORSKE   POLITIK.  gl 

ligt  afrejste  til  sit  nye  opholdssted,  i    hvilken   anledning  der 
også  blev  ilet  med    afgdrelsen   af  sporgsraålet    om    at   tilstå 
ham  et  forskud  til   rejsepenge    på    100—150    rdl.     Han  af- 
reiste  fra  Stdckholm    26   Mai  1787    og   ankom    2    Juni    til 
Kristiania,  efter,  som  han  selv   skrev  hjem    til  Sverige    otte 
dage  efter  sin  ankomst,  at  have  rejst  par  des  chemina  exé' 
crablement  montagnev>x.     Den  folgende  dag,  en  Sondag,  til- 
bragte Martinau  i  ro,  for  at  blive  lidt  kendt  med    byen,  og 
bestemte  sig  så  om  Mandagen   til   at    g5re    sit  f5rste    bes5g 
hos  Akershus  stiftamtmaud,    hs.   exe.   gehejme-konferentsråd 
Scheel,  der  egentlig  bestandig  opholdt  sig  på  landet,  en  fjer- 
ding fra  byen  (på  Ladegårdsoens  hovedgård),  og  i  Kristiania 
kun  havde  nogle  aftrædelsesrum.     Da  han  nu  kom  til  byen, 
sendte  Martinau  ham  bud  med  underretning  om,  at  han  onskede 
at  gdre  hans    excellence   sin    opvartning;    men   Scheel   und- 
skyldte  sig  og  bad  ham  i  det  sted  om    at    komme    til    ham 
den  næste  dag  og  da   blive    til   middag.     Martinau    modtog 
^  denne  indbydelse  og  begav  sig  afsted  i  fuld  uniform  og  led- 
saget af  sin  sen  (den  sidste  også  dans  son  uniforme  fran- 
cisée).     Da  de  kom  ud  til  Ladegårdsoens  hovedgård^),  bleve 
de  forte  ind,    idet  en  tjener  med  megen  larm  slog  flojdorene 
op,  og  traf  fruen,  som  straks  gik  hen   til  dem,  5nskede  dem 
til  lykke  med  deres  ankomst  og  gjorde  undskyldning  for,  at 
hendes  mand  ikke  var   tilstede,    da    han   for    5jeblikket  var 
beskæftiget    med  forretninger  som  formand  i  en  kommission, 
der    holdtes    i    le    domicile    attaché    d    sa    charge,     £n 
liden  stund    efter  åbnedes    imidlertid    to  andre    flojdore,    og 


*)  Denne  nævnes  dog  ikke  udtrykkelig  i  den  skildring,  som  Marti- 
nau sendte  Gustav  III  af  dette  besog ;  det  kan  dog  ikke  være  tvivl- 
somt,  at  det  er  hovedgården,  der  menes,  når  han  taler  om  stift- 
amtmandens  bolig  på  landet. 


g2  YNGVAR   NIELSEN 

hans  excellence  trådte  ind,  ledsaget  af  kommissionens  med- 
lemmer. Martinaa  begyndte  samtalen:  „Deres  excellence  er 
sikkert  underrettet  om  den  mellem  vore  to  suveræner  af- 
slnttede  overenskomst  om  oprettelsen  af  et  konsulat  i  Norge, 
og  da  kongen,  min  herre,  har  vist  mig  den  nåde  at  udnævne 
mig  til  sin  generaUkonsul  hersteds,  har  jeg  den  ære  at  gdre 
Dem  min  Qpvartning  i  denne  egenskab/*  Scheel  lyk5nskede 
ham  derpå  med  udnævnelsen  og  fandt,  at  han  og  hans  om- 
givelser måtte  være  glade  ved  at  få  en  så  behagelig  for- 
ogelse  af  sin  selskabskreds,  medens  han  for  ovrigt,  hvad  sa- 
gen selv  angik,  ikke  havde  fået  nogen  meddelelse  fra  sit 
hof.  Da  Martinau  dertil  mente,  at  dette  var  en  forglem- 
melse fra  kancelliet,^)  forsikrede  stiftamtmanden,  at  det  neppe 
forholdt  sig  så,  da  det  samme  var  skeet  med  den  engelske 
general-konsul  i  Kristiansand,  hvis  legitimation  også  férst 
var  kommeo,  efterat  der  var  indl5bet  underretning  om  hans 
ankomst;  men  han  skulde  imidlertid  med  den  fdrstafgående 
kurer  gore  sit  for  at  få  rettet  herpå. 

En  time  senere  gik  man  tilbords,  og  Martinau  kunde 
der  glæde  sig  over  en  splendid  middag.  Samtalen  drejede 
sig,  sålænge  man  sad  tilbords,  kun  om  ligegyldige  genstande ; 
men  ved  kaffeen  tog  stiftamtmanden  Martinau  til  side  og 
udtalte  sig  med  megen  oprigtighed  om  den  gode  forståelse, 
som  nu  herskede  mellem  de  to  hoffer,  hvortil  Martinau  — 
efter  sin  egen  forsikring  —  svarede  med  en  lignende  åben- 
hed  og  erklærede,  at  hans  konge  ikke  havde  noget  varmere 


^)  I  den  benyttede  afskrift  står  une  commUtion  de  la  chancell&rie, 
hvilket  dog  enten  der  eller  i  den  originale  skrivelse  må  være  en 
skrivfejl  for  une  omisaion  de  la  chancellerie,  da  det  forste  neppe 
giver  nogen  mening. 


GUSTAV    ms     NORSKE  POLITIK.  63 

onske  end  at  se  denne  bevaret.  Scheel  adbredte  sig  på  sin 
side  meget  over  de  gensidige  fordele,  der  kunde  folge  af  en 
inderlig  sammenslutning  (une  alliance  intime)^  sådan  som 
omstændighederne  for  ojeblikket  fordrede  og  landenes  geogra- 
fiske beliggenhed  natarlig  foreskrev  dem.  Martinau  troede 
selv,  at  han  ved  denne  sin  fSrste  optræden  havde  vun- 
det både  stiftamtmanden  og  fruen,  og  var  meget  smigret 
ved,  at  de  iudtrængende  bade  ham  blive  hos  dem  til  aften, 
hvad  han  også  gjorde,  uagtet  det  ikke  fra  f&rst  af  havde 
været  hans  bestemmelse.  Ligeledes  blev  hans  son  behand-^ 
let  med  megen  hoflighed  og  måtte  konversere  husets  to  ældste 
dotre.  I  det  ydre  herskede  der  således  den  bedste  over- 
ensstemmelse mellem  den  hojeste  embedsmand  i  Norge  og 
den  svenske  konges  agent. 

Allerede  dagen  efter,  at  Martinau  for  forste  gang  havde 
været  i  stiftamtmandens  hus,  indfandt  denne  sig  hos  ham 
for  at  besvare  hans  visit.  Martinau  viste  ham  da  sit  diplom 
som  general-konsul  og  overleverede  ham  endog  en  afskrift 
af  dette,  da  det  var  affattet  i  en  mod  hans  danske  maje- 
stæt  meget  anerkendende  form.  Han  troede  at  bemærke,  at 
den  således  viste  opmærksomhed  gjorde  stiftamtmanden  „stor 
glæde^,  og  i  sin  indberetning  om  denne  samtale  bemærkede 
han,  at  når  han  havde  udbredt  sig  noget  vidtl&ftig  over  den 
modtagelse,  som  han  havde  fundet,  var  det  ikke  for  at  til- 
fredsstille sin  personlige  egenkærlighed,  men  af  glæde  over 
det  hensyn,  som  på  denne  made  var  vist  mod  hans  herre, 
kongen.  Også  alle  andre  af  byens  mere  fremtrædende  ind- 
byggere  modtoge  ham  med  en  forekominenhed,  der  svarede 
til  den,  som  stiftamtmanden  havde  lagt  for  dagen;  og  uagtet 
han  antog,  at  politisk  forsigtighed  under  de  daværende  van- 
skelige tidsforhold  mutte  gore  folk  mere  tilbageholdne  i  sine 
udtalelser,  troede  han  dog,  at  dette  netop  foranledigede  dem 


g4  YNGVAR    NIELSEN. 

til  at  vise  sig  så  meget  mere  iroodekommende  i  sin  omgang 
med  den  nye  svenske  agent^).  Ikke  alle  de  bekendtskaber, 
som  Martinau  havde-  anledning  til  at  gore  i  de  forste  dage 
af  sit  ophold  i  Kristiania,  vare  dog  lige  behagelige  for  ham. 
Han  traf  således  der  en  fransk  vicekonsul  Pauly,  der  tidli- 
gere havde  været  bosat  i  Sverige,  men  havde  fundet  det 
bedst  at  flygte  derfra  for  at  undgå  sine  kreditorer  og  så 
havde  tåget  sin  tilflugt  til  den  norske  hovedstad,  hvor  han 
ernæreHe  sig  ved  at  meddele  undervisning  i  Fransk.'^)  Hans 
yngre  datter  var  her  året  i  forvejeu  bleven  gift  med  den  i 
Kristiania  velbekendte  svenske  musiker  Zahr  (som  Martinau 
kalder  ham:  c<yryphée  fugitif  du  notre  opera),  og  disse 
havde  da  slået  sig  sammen  med  en  fransk  eventyrer,  med 
hvem  de  skulle  have  opfort  små  operetter.  Da  imidlertid 
disse  ikke  viste  sig  særdeles  indbringende,  forlod  „det  lyriske 
par"  Kristiania  for  at  drage  til  Goteborg,  hvor  man  altså 
—  som  Martinau  nu  skrev  hjem  —  kunde  få  fat  på  den 
samme  Zahr,  hvis  man  anså  det  umagen  værd  at  bemægtige 
sig  hans  person^). 

Martinaus  udnævnelse  havde  efter  hans  egen  beretning 
vakt  megen  opmærksomhed  mellem  hans  nye  omgivelser, 
da  det  var  påfaldende  at  oprette  en  sådan  post  på  et  sted 
som  Kristiania,  der  i  sammenligning  med  andre  norske  byer 
havde  en  forholdsvis  liden  handel,  ligesom  det  også  forekom 
folk  besynderligt,  at  den  besattes  med  en  hoflæge.  Maa 
kunde  ikke  ganske  forstå  sammenhængen  dermed    på  en  tid. 


^)  Således  var  han  i  den  folgende  uge  til  middag  hos  general  Wake- 
nitz,   deputeret  i   generalitets-    og    kommissariats-koUegiet. 

'^)  Han  omtales  af  Martinau  som  pere  de  Mademowlle  Pauly,  fonda- 
trice  du  femple  du  gaut  a  Stoek/iolm,  qui  s^ccroula  si  vite  et  entraina 
par  sa  chute  Cespoir  a  ioute    la  familie  cCavoir    désormais  du  pain, 

'0  Smlgn.  H.  J.  Huitfeldt,  Christiania  Theaterhistorie,  I, 
117  o.  fl.  st. 


GUSTAV   ms    NORSKE  POLITIK.  65 

€om  den  daværendef  uden  at  danne  sig  meget  vidtsvævende 
forestillinger,  hvori  Martinaa  naturligvis  spillede  en  meget 
fremtrædende  rolle  og  derfor  også  blev  tillagt  ^talenter,  der 
vare  skikkede  for  store  formSl,"  noget,  som  ojensynlig  smig- 
rede ham,  der  i  det  hele  synes  at  have  arvet  en  god  del 
af  den  forfængelighed,  der  ofte  tillægges  det  folk,  som  hans 
fader  tilhorte.  Hvad  der  fornemlig  bidrog  til  at  henlede 
opmærksomheden  p§  Martinau  og  den  af  ham  indehavte  post, 
var  vistnok  den  nære  sammenhæng,  som  man  i  Kristiania 
indbildte  sig  at  kunne  formode  mellem  den  af  Lofthus  ledede 
bevægelse  og  de  planer,  som  man  troede  at  kunne  skimte 
bag  det  nyoprettede  general-konsulat.  Martinau  synes  dog 
ikke  selv  at  have  troet,  at  der  var  nogen  forbindelse  mellem 
disse,  skont  han  naturligvis  ikke  undlod  at  holde  et  vaagent 
(3je  med  en  begivenhed,  der  i  den  grad  tiltrak  sig  den  alminde- 
lige  opmærksomhed,  som  urolighederne  i  Nedenæs  og  Robygde- 
lagets  amt.  Allerede  i  sit  forste  brev  —  formodentlig  skre- 
vet til  statssekretær  Asp  —  omtaler  han  således  disse  i 
folgende  ord:  „1>^  har  sikkert^  min  herre-  læst  i  aviseme 
om  et  oplob  i  Kristiansands  stift  Indhyggeme  ere  der  alle 
s'6folk  og  de  råeste  i  Norge^  —  som  en  folge  deraf  også  til- 
bojelige  til  ojpror.  De  have  imidlertid  denne  gang  hun 
vist  sig  i  små  afdelinger^  og  den  storste  samling  har 
aldrig  nået  et  antal  af  hundrede  mand^  altid  uden  våben, 
således  at  de  nærmest  havde  præget  af  folk,  som  simpelt 
hen  personlig  krævede  retfærdighed  for  de  udsugelser,  som. 
bleve  begåede  af  opkræverne  af  de  offentlige  af  gifter.  Man 
har  sat  nogle  tropper  i  bevægelse,  hvorefter  de  have  oplost 
sig,  og  en  af  deres  forere,  en  bonde,  eller  snarere,  som 
jeg  må  tro,  en  lods,  er  her  på  Akershus  i  fængseL  Ifjor 
foregik  der  en  lignende  rejsning,  som  endte  med,  at  man 
sendte   treti  deputerede  til  København;  men   denne  gang 

Hist.  Tldsskr.  2den  Række  I.  5 


g6  YNGVAR   NIELSEN. 

liave  de  indskrænket  sig  til^  eller  rettere^  er  det  ikke  hie-' 
vet  dem  tilladt,  at  sende  mere  end  fire.  Man  venter  nu  på 
virkningen  af  deres  forestillinger.  Imidlertid  er  alt  roligt^ 
og  den  i  denne  anledning  nedsatte  kommission  har  opVdst 
sig.  Der  er  her  endog  fiere^  som  vare  medlemmer  af  denne, 
deriblandt  hr,  Scheel,  Imidlertid  forstærker  man  garni- 
sonen i  Kristiansand  ved  to  kompagnier  herfra^  der  skulle 
marschere  på  forstkommende  Mandag^  hvilket  de^  som  jeg 
håher^  ville  g'6re  uden  videre^  da  de  norske  tropper  ganske 
nylig  have  fået  en  lignende  forogelse  i  sin  lonning,  som 
den^  der  er  tilsiået  de  danske.  Her  er  nok^  hvad  politi- 
ken  angår!  Æt  hoved  tilsteder  ikke  mere  pa  en  gang, 
og  har,  som  De  ved,  aldrig  været  rettet  derpå,^'  De  sidste 
ord  vare  jo  ikke  aldeles  på  sin  plads  bos  en  nylig  ansat 
diplomatisk  agent;  men  det  synes  dog,  som  om  Mar- 
tinau  der  har  været  sandheden  nærmere,  end  han  selv  har 
troet.  Ti  skont  ansat  i  en  politisk  post,  manglede  han  dog 
de  fleste  betingelser  for  at  kunne  udfylde  den,  og  er  nær- 
mest et  nyt  bevis  for  upålideligheden  af  éen  gamle  sats,  at 
den,  hvem  Gud  har  givet  et  embede,  giver  han  også  for- 
stand til  at  styre  det. 

Kort  efter  sin  ankomst  forlod  Martinau  atter  Kristiania 
for  at  vende  tilbage  til  Stockholm,  hvorfra  han  ikke  f5r  1 
slutningen  af  September  på  ny  drog  til  Norge^).  Fra  dette 
hans  ophold  i  Sverige  er  der  bevaretjen  rapport,  der  er  date- 
ret  30  Juni  1787  og  har  adskillig  interesse,  da  han  deri  med 
en  vis  udforlighed  dvæler  ved  forholdene,  således  som  han 
havde  kunnet  opfatte  dem  under  sit  forste  korte  besog  i 
Kristiania.     Det  er  just  ikke  den   allerpålideligste   skildring, 


0  Det  forste  brev,  hvori  han  meddelte  kancelli-præsidenten  sin  til- 
bagekomst  til  Kristiania,  er  dateret  29  September  1787. 


GUSTAV   HIS    NORSKE   POLITIK.  g7 

som  haD  på  denne  made  var  sat  i  stand  til  at  give,  og  det 
ser  endog  næsten  ud,  som  om  det,  der  har  været  ham  mest 
magtpåliggende,  har  været  at  ta  sammen  så  meget  som  mnligt. 
Imidlertid  fortjener  den  dog  at  kendes.  Martinau  omtaler 
her  bl.  a.  den  Lofthusiske  bevægelse  i  folgende  ord :  „G^n- 
den  til  opldbet  var  bokstavelig  det^  som  bladene  derom 
have  meddelt:  overdrevne  udpresninger  fra  skatteopkræ-- 
vernes  side.  Dette  var  i  det  mindste  den  grund^  som 
blev  fremmat;  men  en  denne  nation  iboende  uvilje  mod 
ovrigheden  vil  altid  blive  en  rig  hilde  til  rejsninger. 
De  beklage  sig  over  amtmanden,  over  lagmanden^  over 
sorenskriveren^  over  fogden  og  selv  over  presten^  hvilke  i 
fællesskab  udgore,  hvad  de  kalde  sin  bvrighed.  I  virkelig- 
heden behandle  disse  folk  dem  pd  en  vilkårlig  mede  og  med 
så  meget  storre  tryghed,'  som .  de  selv  på  en  gang  ere  dom- 
mere og  parter^  således  at  selv  de  mest  lovlige  klager  blive' 
virkningsløse,  En  sd  mislig  tilstand  indgav  dem  den  beslut- 
ning at  forsamle  sig  og  opnævne  en  deputeret  for  hvert 
prestegæld.  Disse  deputerede,  treti  i  tallet,  og  med  Loft- 
hus som,  ordfdrer,  erholdt  lejde  for  to  måneder  og  bragte 
sine  underdanigste  andragender  frem  for  kronprinsen  i 
Kobenhavn,  Defremlagde  sine  skattesedler  og  beviste  så- 
ledes med  papiret  på  bordet^  at  der  var  foregået  forfær- 
delige  udsugelser.  Disse  sikre  beviser^  i  forbindelse  med 
politiske  toleranse-hensyn^  have  bragt  vedkommende  til 
at  betragte  deres  skridt  som  tilgivelige  og  de  ere  blevne 
afskedigede  med  iQfte  om^  at  der  skal  ske  retfærdig- 
hed.  Man  har  i  overensstemmelse  dermed  også  på  stedet 
nedsat  en  kommission,  der  alene  skal  have  at  indhente 
oplj/sninger  om  sagen.  Fremstillinger^  der  ere  affattede 
på  bondemes  måde^  ere  modtagne  og  af sendte  til  ho  f  et  ^ 

men  uden  at  de^  såvidt  jeg  ved^  hidtil  have  havt  andre 

5» 


QQ  YNGVAR  NIELSEN. 

felger^  end  at  to  fogder  ere  blevne  a/satte.  Sr.  Scheel, 
hr.  etatsråd  Golbj&maen  og  den  yngre  Falsen^  overhofrets- 
e^aeaaor,  alle  bosatte  i  Kristiania  ^  vare  medlemmer  af 
denne  hommiasion.  Jeg  Mber  med  tiden  fra  dem  at  kunne 
erholde  nogle  interessante  enkeltheder. 

Ved  tilbagekomsten  toge  diaae  inaurgenter  det  parti 
i  ro  at  a/vente  virkningen  af  alne  foreatiUinger;  men  af 
henayn  til  ain  fdrera  aikkerhed,  aom  de  vidate  var  mia- 
tænkt  ved  hoffet,  beatemte  de  aig  for,  at  tolv  af  dem  dag- 
lig akulde  våge  over  håna  peraon.  I  virkeligheden  frem- 
holdte henaynet  til  de  atore  talenter,  aom  man  troede 
at  have  opdaget  hoa  ham^  en  bealutning  om  at  bemæg- 
tige  aig  håna  peraon,  og  hoffet  vdatedte  ogaå  hemme- 
lige ordrer  i  overenaatemmelae  dermed.  Denne  ulykkelige 
forer,  aom  altfor  tillidafuld  havde  betroet  ain  peraon  til 
en  falak  ven,  en  via  kaptejn  Hammer,  fåndt  aig  aåledea 
pludaelig  overfaldt  med  to  andre  mænd,  der  vare  luiatil- 
lede  for  at  hjælpe  ham,  men  aom  nu  bandt  håna  hænder 
med  anore,  forhindrede  ham  fra  at  akrige  og  med  vold- 
eomhed  kaatede  ham  i  en  bad.  Håna  vagt  opdagede  meget 
snart  forræderiet,  og  en  mængde  bdnder  aatte  aig  atraka 
langa  msd  atrandbredden  i  beaiddelae  af  alty  aom  kunde 
flyde  på  våndet;  m^n  tiltroda  for  den  hurtighed,  aom  de 
udviMede  for  at  indhente  voldamændene,  lykkedea  det  dog 
diaae  at  aflevere  ait  bytte  i  Frederikavæm  og  unddrage  aig 
for  ddden;  ti  hvia  de  vare  blevne  tagne,  vare  de  blevne 
druknede  med  det  aamme.  To  aådanne  'voldaomheder, 
for'6vede  fra  begge  aider,  i  forbindelae  med  hofihua^a  fri- 
hede havde  aikkerlig  fremkaldt  begivenheder  af  atdrate  vig- 
tighed.  Medena  bondeme  forlangte  ain  fdrera  udlevering, 
blev  han  under  god  bevogtning  og  uden  derea  vidende  bragt 
til  Akerahua,  en  f  metning,  der  ligger  lige  ved  Kristiania, 
Flere  bdnder  begave  aig  derhen  tiltroda  for  afatanden  og 


GUSTAV   HIS    NORSKE   POLITIK.  69 

opfordrede  Scheel  og  den  kommanderende  general  til  at 
loslade  Lofthuå.  Men  gode  ord  og  fremfor  alt  den  util'- 
goengelige  fæatning^  med  dens  garnison  af  kvervede  tropper^ 
bevirkede^  at  de  droge  hort^  idet  de  dog  hydende  forlangte^ 
at  man  skulde  give  den  fangne  3  mark  om  dagen  og  en 
flaske  vin.  I  stedet  for  dette  glimrende  traktement  er 
han  i  lænker^  hevogtet  som  en  statsfange^  og  vagtofficeren 
har  pålæg  om  at  hesUge  ham  hver  time  for  at  se^  om  han 
forsQger  på  at  befri  sig.  Denne  katastrofe  har  adsplittet 
partigængeme ;  men  de  må  dog  i  ethvert  fald  i  hemmelighed 
være  i  bevægelse.  De  jage  efter  en  anledning,  og  de  ville 
ganske  sikkert  benytte  sig  deraf  hvis  der  tilbyder  sig  nogen 
god  sådan,  ligesom  alle  folk,  der  en  gang  have  grebet  tanken 
om  opr&r,  fremfor  alt  i  dette  land,  hvor  der  ikke  er  en 
tilstrækkelig  magt  til  at  holde  dem  i  tommé^).  De  natio- 
naie  soldater  ere  kun  bdnder,  tiden  disciplin  og  uden  milir- 
teer  ånd.  Alle  undersåtter  på  landet  ere  i  almindelighed 
lige  fra  sin  fddsel  indskrevne  som  soldater  og  må  allerede 
i  en  alder  af  16  år  tjene  efter  sin  tur.  Denne  tjeneste 
foregår  følgelig  kun  med  lange  mellemrum,  og  dens  varig- 
hed  er  derhos  kun  nogle  dage  om  året,  således  at  de,  skdnt 
indskrevne  og  fordelte  til  sine  regimenter,  dog  ikke  et  minut 
ophdre  at  være  bdnder  og  at  bevare  disses  interesser.  To 
infanteri-regimenter,  det  ene  i  Kristiania,  det  andet  på 
Frederikshald,  udgbre  regeringens  eneste  stotte:  desuden 
er  dette  kun  en  dårlig  udstyret  del. 

Da  sammenrottelsen  ikke  har  været  stærk,  heller  ikke 
bevæbnet,  har  man  troet  at  kunne  lade  være  at  anvende 


^)  I  et  senere  brev,  af  26  Januar,  ytrer  Martinau :  „  Jf.  Adler  grand 
baiUi  de  Chrietiansand,  Id  oit  a  éte  Vémeute,  vient  de  se  démettre  de 
sa  charge,  avee,  dit-on,  ttne  pension  de  1000  rdl,  D,  C,  (Test  un 
sacrifiee,  en  apparenee  volontaire,  mais  au  fond  force  pour  Vas-' 
soucissement  des  méeontents  de  son  baiUage,* 


tt 


70  YNGVAR   NIELSEN. 

de  nationale  regimenters  hjælp.  I  granden  stoler  man 
ikke  meget  på  disse^  især  under  folkelige  uroligheder^  hvori 
de  ere  tilbdjelige  til  at  gore  fælles  sag.  Man  har  for  tre 
år  siden  f  ået  et  bevis  herpå  i  Zhammen,  hvor  der  foregik 
fdlgende  optrin,  JEn  kvinde^  som  var  dreven  til  fortvivlelse^ 
havde  tilsidst  fattet  den  beslutning  at  hænge  sig.  Amtman- 
den  og  presten  havde  ikke  desto  mindre  imod  almindelig 
brug  tilstedet^  at  hendes  lig  kunde  blive  ordentlig  begravet; 
men  folkemassen^  der  holdt  på  sin  gamle  fordom,  gjorde  der- 
im^d  den  mest  levende  modstand.  Man  så  sig  da,  for  at 
skaffe  respekt  for  embedsmændenes  afgorehe,  nødsaget  til 
at  tilkalde  400  soldater;  men  disse  vare  alt  andet  end 
villige  til  at  hjælpe.  Imidlertid  fik  man  dog  i  hemmelig- 
hed  gravet  delinkventen  ned  i  jorden;  men  hun  fik  ikke 
der  nyde  lang  hvile,  da  de  oprQrske  gravede  hende  op, 
satte  et  uglehoved  i  hendes  mund  og  således  bragte  liget 
til  byfogdens  hus,  hvor  de  endelig  forlode  det. 

Denne  affære  msd  Lofthus  har  tigeså  lidt  som  hans 
fængsling  på  Akershus  fremkaldt  nogen  opmærksomhed  i 
Kristiania,  men  har  derimod  gjort  en  så  meget  storre  virk- 
ning i  Kobenhavn,  hvor  regeringen,  der  er  meget  mistænke- 
lig^  fomemlig  i  alt,  som  vedkommer  Norge,  var  bleven 
meget  foruroliget  derover  og  havde  bestemt  sig  til  at  opf or- 
dre kronprinsen  til  at  rejse  derhen  m£d  en  galej.  Han 
havde  vel  været  den  eneste,  til  hvem  den  havde  vovet  at 
hetro  en  sådan  expedition;  ti  hvis  man  kan  tro  folkesnakken, 
tmdgår  man  altid  med  megen  mnhyggelighed  at  sende  nogen 
fremragende  mand  derhen,  af  f  ry  gt  for,  at  man  i  Norge 
skal  benytte  sig  deraf  og  udråbe  ham  til  konge.  Den  norske 
feltmwrschal,  prins  Karl  af  Hessen,  er  der  m^get  elsket, 
og  af  denne  grund  holder  den  politiske  klogskab  hamfjær- 
net  derfra.  Denne  prins  har,  siger  man,  ærgærrige  planer, 
hL  a.  at  få  sin  datter  gift  med   kronprinsen,  som  skal 


GUSTAV   ms    NORSKE   POLITIK.  71 

have  vist  smctg  for  hendes  skonhed  blot  e/ter  et  portrætj 
som  man  havde  sorget  for  at  lade  ham  få.  Det  påståes 
endog  ^  at  den  mønstring  af  tropperne  i  Holsten  ^  som 
denne  prins  iår  har  foretoget,  meget  behændig  har  været 
aftalt  for  at  lade  ham  få  se  originalen.  Denne  prin^ 
sesse  skal  være  af  en  fuldendt  skonhed.  Man  ser  af 
denne  lette  skisse,  hvor  liden  enighed  der  er  mellem  disse 
to  nationer.^^ 

NormæDdene  vare  efter  Martinaus  opfatning  et  stolt 
folk,  der  udmærkede  sig  ved  en  stærk  uafbæogighedslyst, 
medens  de  Danske  omtrent  havde  alle  de  slette  egen- 
skaber, som  et  underkuet  folk  kan  have.  Naar  en  Nor- 
mand  traf  sammen  med  en  Englænder  og  Dansk,  vilde  han 
også  straks  fole  sig  stående  den  forste  nærmest  og  aldeles 
ikke  betragte  den  Danske  som  sin  medborger.  Det  norske 
folks  klager  gjaldt  forst  og  fremst,  at  de  ikke  havde  nogen 
egen  flåde,  da  der  i  Frpderiksværn  kub  var  6 — 8  galejer, 
dernæst,  at  de  ikke  havde  noget  ■  universitet,  da  nu  årlig 
300  unge  mennesker  måtte  rejse  til  Kobenhavn  for  at 
studere,  for  det  tredie,  at  deres  handel  var  bunden  ved 
forbudet  mod  at  indfore  korn  til  det  sydlige  Norge  uden 
fra  Danmark,  for  det  fjerde,  at  de  behandledes  som  en 
erobret  provins  uden  at  nyde  de  "et  kongerige  tilkom- 
mende rettigheder,  og  for  det  femte  over  den  despotisme, 
fiom  nu  under  kongens  slovhedstilstand  ud5vedes  af  regerings- 
koUegierne.  Blandt  andet  skulde  der  fores  klage  over,  at  de 
skibe,  som  gik  fra  Norge  til  Amerika  for  at  hente  sukker,  vare 
tvungne  til  at  anlobe  Kobenhavn  på  tilbagevejen,  hvilket  skulde 
være  et  påfund  af  Schimmehuann  for  at  fremme  dennes  egen- 
nyttige interesser.  Ligeledes  påstodes  det,  at  der  var  planer  i 
gære  mod  overhofretten,  „c«  dernier  monument  du  B>oyaume^\ 
idet  det  ialfald  var  sikkert,  at  der  i  stedet  for  ti  assessorer 
6om  der  skulde  være  i  denne,  på  længe  kun  havde  været  syv. 


72  YNGVAR  NIELSEN. 

Martinan  erkendte  i  sin  her  benyttede  fremstilling  af  de 
norske  forhold,  at  disse  klager  kande  være  berettigede,  men 
var  dog  mest  tilbQjelig  til  at  tro,  at  de  vare  overdrevne, 
idet  regeringens  holdning  lige  over  for  dens  norske  under- 
såtter nærmest  bar  præget  af  en  svaghed,  der  hos  de  liojere- 
stående  klasser  fremkaldte  ligegyldighed,  hos  de  lavere  tojlés- 
I5shed.  Han  antog,  at  denne  svaghed  snart  vilde  træde  for 
dagen  i  LofthQs*s  sag,  da  man  aldrig  vilde  vove  at  overlade 
ham  til  lovens  straf,  ^^quoiquHl  soit  greve  alun  forfatt  atroce^ 
en  menagant  de  paseer  avec  taus  les  siens  sous  la  domi-- 
nation  du  roi  de  8uéde^\  —  et  rygte,  for  hvis  pålidelighed 
Martinan  dog  ikke  vilde  stå  inde.  Videre  omtalte  han,  at 
de  fire  stiftamtmænd  og  obersteme  (regimenternes  chefer) 
altid  vare  Danske,  hvilket  dog  opvejedes  derigennero,  at 
flere  Normænd  havde  opnået  de  hQjeste  poster  i  Danmark^ 
ligesom  der  ikke  vistes  nogen  partikshed  ved  besættelsen  af 
de  underordnede  embeder.  Med  hensyn  til  kronprinsen  vare 
meniogerne  meget  delte.  Medens  nogle  tillagde  ham  de 
mest  oph5jede  egenskaber,  troede  andre  hos  ham  at  knnne 
bemærke  forbud  på  en  forvirring  i  hjærnen.  I  en  ting  vare 
dog  alle  enige,  nemlig  i  at  bebrejde  ham  hans  forkærlighed  for 
militæret,  der  bragte  ham  til  at  forglemme  andre  sager  af 
den  storste  vigtighed.  Dette  havde  dog  ingen  indflydelse  på 
de  militære  i  Norge,  som  aldeles  ikke  havde  nogen  overvægt^ 
men  altid  syntes  at  ligge  under  for  civil-etaten  og  den  h5jere 
borgerstand.  For  ovrigt  var  der  her  i  social  henseende  eo 
almindelig  lighed  og  meget  liden  luxus,  undtagen  ved  bordet, 
hvor  det  stedse  gik  overfl5digt  til,  fornemlig  med  drik.  Lan- 
dets hær  skulde  tælle  24,000  mand,  fordelte  i  13  regimenter 
infanteri,  4  regimenter  dragoner,  et  artilleri-korps  og  et  inge- 
ni5r-korps;  arsenalerne  skulde  være  i  den  bedste  stand. 

Denne  lange  rapport  endte  med  en  opregning  af  deo 
norske  hovedstads  mest  fremtrædende  personligheder,  ledsage 


GUSTAV   ms    NORSKE  POLITIK.  73 

af  korte  karakteristiker,  der  altså  danner  et  sidestykke  til 
den  ovenfor  (s.  41  flg.)  omtalte  karakteHstik,  der  formodentlig 
skriver  sig  fra  Manderfelts  hånd.  Den  meddeles  her  i  fald- 
stændig  oversættelse: 

j^Stedets  anseede  mændy  såvidt  jeg  for  tiden  har  kend-' 
skab  til  deniy  ere  /fiffende : 

Hr.  Scheel,  en  beleven  mand,  men  uden  noget  frem- 
ragende i  sin  begavelse  og,  efter  hvad  jeg  tror,  vden  nogen 
forbindelser  til  hove. 

Hr.  Zepelin,  generaUlQjtnant,  stedets  kommandants 
en  fattig  mand,  dårlig  både  på  legeme  og  ånd. 

Hr.  von  Wakenitz,  general-major^  kammerherre 
0.  s.  v.,  „dont  je  me  reserve  la  définition  å  Vavenir;  car 
il  ne  s^est  pa^  communiqué,  peut-étre  simplement  pour 
n^avoir  pas  trouvé  en  moi  assés  d! analogis  allemandcy  dont 
il  est  fort  entiché;  par  contre.  Madame  nCaccueilli  (sic) 
beaucoup,  et  elle  le  gouveme.^ 

Hr.  Krog,  admiral,  en  mand  på  seksti  år,  uden 
karakter  og  uden  Indfl/ydelse,  som  uden  videre  siger  alt, 
hvad  som  går  igennem  hans  hoved. 

Hr.  Hesselberg,  oberst  f  or  det  gamisonerende  regi- 
ment, en  stor  „facticien^\  blid  af  karakter,  men  vden  den 
mindste  elevation,  der  svarer  til  hans  stilling,  hengiven 
tU  sine  forretninger  og  sine  pligter.  Han  er  en  entusiast 
for  general,  baron  Sinclairs  reglement,  hvilket  han  lader 
anvende  ved  sin  afdeling. 

Hr.  Olason,  oberst  ved  ingeni&r-korpset,  en  ubetyde- 
lig olding,  min  gamle  ven  fra  Frankrige  for  23  år  siden. 
Alt,  hvad  han  ved,  vil  han  betro  mig,  idet  han  er  så  god, 
at  han  ser  alt  i  det  bedste  lys. 

Hr.  de  Falsen,  den  ældrCy  konferentsråd,  af  en 
jovial  karakter,  en  olding  uden  Indflydelse. 

Hr.  de  Falsen,  den  yngre,  assessor  i  overhofretten. 


74  YNGVAR  NIELSEN. 

Jeg   har   endnu   ikke  ffennemakuet  ham;  men  han  bcerer 
præget  af  en  mand  med  geni. 

Hr.  Rosenkrantz^  broder  til  vor^  assessor  i  over-' 
hofretten,  en  ung  mand  mM  megen  naturlig  Begavelse 
cg  Kundskaber. 

Hr.  ColbjQrnsen^  stedets  lagmand,  etatsråd.  Han 
er  den  vise  på  bjerget,  som  ved  alt^  hvem  man  råd^ 
sporger  om  a%  og  som  bestemmer  om  alt.  Han  er  i 
virkeligheden  en  mand  af  fortjeneste^  en  god  ven  af  Scheel 
og  hans  Leder.    Han  forekommer  mig  som  salig  Appelhlad. 

Hr.  Wessel^  den  foregåendes  svigerson^  general-audi- 
i^r,  justitsråd^  en  mand  med  mange  kundskaber^  ustraffe^ 
lig  og^  efter  hvad  jeg  antager^  meget  hæderlig. 

Hr.  Hagerup,  justitsråd,  byfoged^  godt  hoved,  en 
ligefrem  mand,  handelsdrivende. 

Hr.  Berg,  zahlkasserer  for  Norge,  ju^titsråd  og  efter- 
felger  af  Juel,  som  flygtede  til  Sverige.  Han  har  ikke 
sin  forgængers  sving;  ti  tiltrods  for  hans  fortjenester, 
som  ere  mig  ubekendte,  er  det  en  stor  tosse. 

Handelsm^ænd. 
Hr.  Anker  den  ældre,  etatsråd.     Han    eftertragter 
forrangen  over  alle  de  foregående;  rig,  fordringsfuld  og 
splendid,  er  han  genstand  for  oprigtig    eller  forstilt  hyl- 
dest „de  tout  ce  qui   tient  au  bon  ton.^*^    Efter   min   op- 
fatning  er  han  den  alm^ægtige  på  stedet,  ligesom  han  også 
giver  sig  mine  deraf.     Han  gav  mig  en  audiens,  som  jeg 
betalte  med  al  den  sluhed,  hvortil  jeg  fandt   mig   istand. 
Min  hensigt  er  ikke   alene  at  omgåes  ham,   m£n  også  at 
vinde  ham,  noget,  som  er  let  gennem  en  blanding  af  over- 
legenhed,  svarende  til  hans,  og  af  eftergivenhed  for  hans 
fortjenester,  hvoraf  han  er  meget  indtagen.     Ved  indfal- 


GUSTAV   ms    NORSKE   POLITIK.  75 

det  (Virruption)  i  1772  var  han  meget  mistænht  af  rege- 
ringen.  Jeg  ved  ikke^  om  han  vedbliver  at  nære  de  samme 
foleUer;  i  ethvert  fald  skal  jeg  arbejde  på  at  holde  ham 
deri.  Men  jeg  tror^  at  hans  grundaætninger  i  denne  hen- 
seende ere  m^get  vaklende,  og  at  de  ledes  e/ter  Qjéblikkets 
hum'6r. 

Dhrr*  Per  og  Jes s  Anker-  hans  to  brddre^  ere 
ikke  af  anden  Indjlydelse^  end  den,  som  rigdom  i  almin- 
delighed  giver. 

Hr,  Collett^  en  stor  klods  i  handelen  (gros  lourdaud 
de  commerce)j  men  som  ikke  desto  mindre  har  et  af  de 
første  huse. 

Hr,  Mon  sent  titulær  kancelliråd^  rig  gennem  arv^  må- 
delig  handelsmand,  vil  spille  den  fiffige^  sandsynligvis  i 
kraft  af  sin  bestalling,, 

Der  er  ligeledes  to  fremtrædende  enker,  der  besidde 
indfiydelse  i  selskabslivet: 

Fru  Anker,  den  ældre,  som  tiltrods  for  sin  alder 
har  en  vis  energi  i  sin  karakter  og  et  nobelt  hjcerte;  hun 
forer  et  stort  hus  —  med  et  ord,  jeg  kunde  beskylde 
hende  for  at  efterligne  den  afdede  marsch>alinde  De  Oeer, 
hvis  hun  havde  havt  den  ære  at  være  kendt  af  hende. 

Fru  Holter,  maske  den  rig  este  dam£  i  byen,  sQster 
af  Juel,  som  Jlygtede  til  Sverige,  endnu  temmelig  ung  og 
smuk,  jævnj  m£n  dog  også  med  sine  fordringer  i  stilhed. 

Alle  disse  personligheder  leve  i  et  slags  anarki  uden 
at  have  altfor  god  rede  på,  hvorvidt  de  ere  tilfredse 
Æer  ikke.  De  forekomme  mig  som  ligeså  mange  om- 
Jlakkende  drabanter,  som  vilde  om>give  og  fæste  sig  ved 
den  fQrste  planet,  der  mddte  dem. 

IV. 

Efter  sin  tilbagekomst   til   Kristiania    synes  Martinau  i 


76  YNGVAR   NIELSEN. 

de  tre  geDværende  måneder  af  året  knn  at  have  havt  for- 
holdsvis ubetydeligt  at  indberette  af  hvad  der  forefaldt* 
Der  er  ialfald  ikke  fra  denne  tid  bevaret  mere  end  ni  breve 
fra  hans  hånd,  hvoraf  flere  endog  ere  ganske  korte  og  af  et 
ubetydeligt  indhold.^)  Et  af  de  emner,  hvormed  han  i  disse 
især  beskæftigede  sin  pen,  var  den  da  stedse  nærmere  adsigt 
til  krig  og  den  stilling,  som  den  dansk-norske  stat  knnde 
formodes  at  ville  indtage  nnder  et  brud  mellem  Sverige  og 
Rusland.  Således  indberettede  han  allerede  under  6  Okto- 
ber umiddelbart  til  kongen,  at  der  var  kommet  ordre  om 
at  samle  2 — 3000  matroser,  hvormed  man  vilde  bemande 
otte  linieskibe  og  fire  fregatter,  som  skulde  overlades  til  Rus- 
land og  endog,  som  det  fortaltes,  få  russiske  chefer.  Det 
sidste  anså  dog  Martinau  for  et  ugrundet  rygte,  der  enten 
var  udspredt  af  ondskab  eller  af  mistillid  til  sine  egne  soofiice- 


^)  I  et  brev  af  3.  Novbr.  sdger  M.  også  at  værge  sig  mod  den  mis- 
tanke, som  kongen  kunde  fatte  om,  at  han  ikke  skulde  være 

,,€t88éa  8urveillant,  On  nCa  donné  Vallarme  de  Stockholm  h  ee  at^et", 
siger  han,  idet  der  skulde  være  ankommet  „de8  nouvelles  trés-intW' 
essantes  de  la  Norvéffe*',  uden  at  general-konsulen  havde  talt  om 
disse.  I  den  anledning  forsikrede  han,  at  det  var  ham  umuligt 
at  fatte,  hvilke  disse  nyheder  kunde  være:  „Je  le  repéte;  rien  ne 
iranspire  ici  ni  étici  eurtout.**  Hvad  der  var,  havde  han  indberet- 
tet.  ,,Ce  ptiye  eat  le  pendant  de  la  Sibétie  quant  h  la  communieation» 
Tout  y  eat  de  la  plua  grande  tmifortnité»  Notre  poaition  géogra- 
phique  noua  rend  lea  derniera  a  aavoir  ce  qui  ae  paaae  en  Europe, 
car  lea  nouvellea  doivent  noua  Hre  refouliéea  de  Oopenhague  ei  Satip- 
bourfff  et  le  paya  en  lui-m$me  offre  rarement  de  quoi  rendre  eompte* 
Quiconque  p  a  vu  une  f  oia  de  Vannée,  lea  a  qualiment  toua  vu.  Le 
charme  de  Vhumanité,  la  variation  y  eat  inconnue.  Fort  peu  des 
habitanay  aont  aiguUlonnéa  aur  lea  objeta  politiquea:  ila  liaent  froide- 
ment  une  gazette  et  voyent  aana  étonnement  le  miraele  de  la  faicy 
aiecle,  que  la  cavallerie  Fruaaienne  prend  dea  villea  en  Bollande  et 
que  leura  huzarda  a^emparent  ^une  frégatte,** 


GUSTAV  ms    NORSKE  POLITIK.  77 

rer.    Derimod  troede  ban,  at  det  ganske  sikkert  vilde  være 
en  umalighed  at  få  s§  mange   matroser  samlede  inden    den 
tid,  som  det  var  nodvendigt,  da  de  fleste  af  dem  netop  vare 
fraværende  i  koffardifart.     Fjorten  dage  senere  indberettede 
han,  at   admiral    Krog,   som  var   den,   der    måtte   modtage 
alle  ordrer   vedkommende   matroserne,   bavde    meddelt  ham, 
at  der  ikke  var  indlobet  nogen  sådan  befaling.    Kort    efter, 
26  Oktober,  skrev  ban  til  sin  koi^ge,  at   alt  na  var  i  virk- 
fiomhed  i  anledning  af  kronprinsens   ankomst,  nagtet    denne 
fdrst  var  bestemt  til  6  Juni  i  det  f5lgende  år;  det  var  hans 
faensigt  at  bes5ge  den  lystlejr  på  9000  mand,  som  da  skulde 
samles   ved  Frederikstad.    Da   dette   var   ganske   nær    den 
svenske  grænse,  kunde  man  også  håbe  at  se  den  svenske  konge 
der,  hvilket  var  Martinaus  levende  onske.     Derfra  var  „^n 
elleve  mile  god  vej  igen  far  at  g&re  et  besdg  i  denne  lille 
hovedstad.^*'    Videre  berettede  Martinau,  at  prinsen  af  Hes- 
sen allerede  ventedes  til  Norge  i   Maj,   formodentlig   for   at 
få  lidt  skik  på  den  lille  hær,  som  i  over  tyve  år  ikke  bavde 
været  samlet  på  anden  made  end  kompagnivis  til  sine  årlige 
ovelser,   Efter  hvad  en  af  deres  egen  midte  bavde  fortalt,  havde 
officererne   endog  i  umindelige  tider   manglet   telte.    Kron- 
prinsens nærværelse  syntes  nodvendig  for  at  få  en  forandring 
i  den  fuldstændige  ligegyldighed,  hvormed  man  nu  betragtede 
alt,  som  angik  kongens  tjeneste.     Også  taltes  der  meget  om 
krigen,  idet  det  bed  sig,  at  Danmark  skulde  stille    en  flåde 
til  Ruslands  disposition,    ligesom  man  påstod,   at   man    var 
kommen  under  vejr  med   en   plan,  som  den    svenske    konge 
skulde  have,  om  at  forlægge  nogle  krigsskibe  til   Stromstad. 
Tilsidst  omtalte  Martinau,  at  Manderfelt  nylig  var  rejst  fra 
Kristiania   til   Kobenbavn  for  der    at  udvikle  sine  talegaver 
i  den  sag,  som  han  nu,  efter  at  have   vundet  i  de  to  f5rste 
instanser,  havde  for  hojesteret.     Da  han  ved  sin  afrejse  havde 


78  YNGVAR   NIELSEN. 

anmodet  om  et  anbefalingsbrev  til  baron  Sprengtporten,  havde 
Martinan  ikke  troet  at  kunne  negte  ham  det,  så  meget  mindre 
som  han  havde  troet  at  bemærke,  at  kongen  nu  var  tilboje- 
lig  til  at  vise  mildhed  „j?(M«r  ce  coupable^y  der  altså  ved  at 
fortsætte  med  at  vise  god  opf5rsel  kunde  finde  fuldkommen 
nåde,  hvorhos  det  jo  var  af  interesse,  at  han  vandt  sin  sag,  idet 
han  da  en  dag  kunde  bringe  sin  hustrus  formue  til  Sverige. 
Den  sag,  hvorom  det  for  5jeblikket  drejede  sig,  var  nemlig  — 
hvad  forOvrigt  Martinau  ikke  oplyste  —  processen  med  grev 
Danneskiolds  bo,  som  f5rst  var  behandlet  af  en  saerskilt 
kommission  og  derpå  af  overhofretten,  som  ved  en  i  Februar 
1787  afgiven  dom  havde  tilkendt  Manderfelt  en  st5rre  sum. 
Af  den  made,  hvorpå  Martinau  her  omtaler  denne  æventyrer, 
må  det  synes,  som  om  han  aldeles  ikke  kan  have  havt 
nogen  bestemt  vished,  maske  ikke  engang  anelse  om  det  for- 
hold, hvori  Manderfelt  da  allerede  længe  havde  stået  til 
Gustav  III.  Det  er  jo  også  ganske  rimeligt,  at  denne  har 
plejet  at  holde  sine  forskellige  agenter  så  meget  som  muligt  i 
uvidenhed  om  den  stilling,  som  de  andre  indtoge,  og  om  den 
tillid,  som  kongen  nærede  til  dem.  Manderfelt  har  maske  selv 
gjort  tjeneste  som  den,  der  skulde  bevogte  Martinaus  skridt, 
og  når  det  netop  på  denne  tid  heder  sig,  at  man  i  Stock- 
holm fik  interessante  nyheder  fra  Norge,  hvorom  general- 
konsulen ikke  havde  sendt  nogen  underretninga),  da  er  det 
meget  sandsynligt,  at  disse  netop  kom  fra  Manderfelt.  Rime- 
ligvis har  denne  derved  lagt  en  vel  stor  vægt  på  det  interes- 
sante og  derved  gået  sandheden  for  nær,  maske  i  håbet  om, 
at  han  kunde  gore  sin  lykkeligere  rival  mistænkelig  og  såle- 


0  Smlgn.  det  ovenfor  s.  76  i  noten  anfOrte  brev  af  3  November 
1787,  hvori  Martinau  selv  hentyder  til,  at  han  var  forberedt  p& 
at  blive  mistænkt  for  ikke  at  udfolde  en  tilstrækkelig  iver  på  sin 
post. 


GUSTAV   ms    NORSKE  POLITIK.  79 

des  selv  komme  nærmere  mod  det  mål,  som  han  allerede 
på  denne  tid  havde  stillet  sig,  at  blive  ansat  i  en  diploma- 
tisk post.  Folk,  for  hvem  det  at  gore  lykke  er  hoved- 
sagen i  livet,  ere  ofte  knn-  lidet  kræsne  med  de  midler,  som 
de  bringe  i  anvendelse,  og  Manderfelt  har  selv  ofte  godtgjort, 
at  han  i  denne  henseende  var  en  af  de  mindst  ndjeregnende. 
I  et  af  de  påfolgende  breve,  af  10  November,  omhand- 
lede Martinaa  det  indtryk,  som  Gastav  IIP  pludselige  besog 
ved  hoffet  i  Kdbenhavn  havde  gjort  på  Normændene,  da 
efterretningen  herom  den  ottende  var  kommen  til  Kristiania. 
Hvad  dette  skulde  betyde,  vidste  endnu  ingen  rigtig  at  for- 
klare sig;  men  Martinau  var  dog  overbevist  om,  at  man  med 
ham  var  enig  i  at  nære  det  oprigtige  5nske  at  se  et  lykke- 
ligt  udfald  af  hans  skridt,  hvorom  de  nærmest  troede,  at  det 
sigtede  til  begge  nationers  held  på  dette  kritiske  tidspunkt. 
Han  berettede  i  den  anledning  f5lgende  træk:  ^^Igåraftea 
fortalte  man  i  et  stort  sehkab,  at  Deres  majestæt  havde 
havt  en  samtale  på  to  timer  med  kongen  af  Dan* 
mark^  kronprinsen^  grev  Bernstorf  og  andre  danske  mini- 
stre* På  mit  spérgsmål  om,  hvem  Deres  majestæt  havde 
havt  med  sig,-  svarede  man:  ytingen!  han  selv  var  nok^. 
Jeg  erkendte  denne  sandhed  med  et  beskedent  buk,  som 
blev  efterfulgt  af  en  sagte,  bekræftende  mumien  fra  den 
hele  forsamling,  der  igen  —  ligesom  efter  nærmere  over- 
vejelse  —  blev  aflost  af  en  almindelig  taushed,  som  om  man 
maske  havde  sagt  formeget,  der  kunde  benyttes  til  en  ond-^ 
skabsfuld  fortolkning.  Jeg  bdnf alder  Deres  majestæt  om 
ikke  at  forringe  tilfredstillelsen  ved  en  sådan  hyldest  gen- 
nem  den  mest  ubetydelige  mistanke  om^  at  det  skulde  være 
smigreri  fra  min  side,  for  hvilket  jeg  har  en  rædsel.  Sagen 
er  sikker;  den  foregik  ved  bordet,  i  nærværelse  af  tyve 
personer»    At  gentage  den  er   mig  ligeså  behageligt,   som^ 


80  YNGVAR   NIELSEN. 

det  vilde  været  mig  pinligt  at  berette  det  modsatte^  hvil^ 
ket  jeg  dog^  tvungen  af  min  pligty  vilde  gjort  med  den 
samm£  ndjagtighed.  Man  har  her  en  Mj  mening  om 
Deres  majestæta  personlighed;  men  netop  af  den  grund 
dnake  de^  at  de  ikke  må  blive  regerede  af  Deres  majestæt, 
ligesom  forkælede  bom,  der  beundre  og  frygte  klartseende 
overordnede^^  Dette  er  mere  en  pr5ve  på,  hvorledes  Mar- 
tiaaa  forstod  at  benytte,  hvad  der  kande  forefalde,  til  deraf 
at  sammensætte  en  skildring,  der  kunde  gdre  et  behageligt 
indtryk  på  Gustav  IIP  forfængelighed,  end  et  træk,  der 
beviser,  hvorledes  stemningen  virkelig  var  i  den  lille  hoved- 
stad,  hvor  han  nu  levede.  Det  ser  næsten  ud,  som  om  han 
var  bange  for,  at  der  arbejdedes  mod  ham,  og  derfor  har 
villet  bringe  det  mest  mulige  ud  af,  hvad  han  så  og  h5rte, 
for  således  at  forekomme  sine  medbejlere  til  kongens  gunst, 
ved  at  benytte  de  samme  midler,  som  de. 

I  endnu  et  brev,  af  17  November  1787,*dvælede  Mar- 
tinau  ved  det  samme  emne,  idet  der  nu  med  sidste  post 
var  kommet  nærmere  efterretninger  derom  fra  K5benhavn, 
hvorefter  han  troede  at  kunne  vente  en  nærmere  allianse, 
overensstemmende  med  den  fornuftigste  politik,  der  vilde 
give  disse  nationer^)  en  hidtil  ukendt  betydning  og  fremfor 
alt  befri  dem  for  ethvert  afhængigheds-forhold  til  Rusland. 
Efter  Martinaus  udsagn  skulde  disse  udsigter  have  vakt  en 
almindelig  tilfredsbed  i  Kristiania,  hvor  man  blot  onskede, 
at  det  måtte  lykkes  den  svenske  konge  at  bibringe  grev 
Bernstorf  en  lignende  hojsindet  tænkemåde  og  lade  ham  få 
smag  for  det  store  i  at  være  uafhængig!    Efter  et  brev,  som 


*)  Martinau  bruger  her  som  ved  flere  andre  lejligheder  udtrykket 
ces  deux  nations  på  en  sådan  made,  at  derved  tydelig  menes  den 
svenske  på  den  ene  og  den  dansk-norske  på  den  anden  side. 


GUSTAV  HIS    NORSKE  POLITIK.  81 

admiral  Krog  havde  modtaget  fra  sin  sod  i  K5benhavD, 
faavde  man  der  hilst  kongen  i  teatret  ved  at  benytte  de 
ord:  „ Velkommen,  min  ven!"  som  nétop  forekom  i  det  da 
opforte  stykke,  —  et  træk,  som  hvis  det  var  sandt,  måtte 
g5re  det  danske  parterre  al  ære.  Martinau  havde  lige- 
ledes  seet  et  andet  privat  brev  fra  ,,en  bibliotekar",  der 
rosende  omtalte  den  dy  be  indsigt,  som  Gnstav  III  skulde  have 
lagt  for  dagen  ved  et  bes5g  på  det  kongelige  bibliotek.  I 
det  samme  brev  omtalte  også  Martinan  et  bes5g,  som  Kri- 
stiania i  de  samme  dage  havde  fået  af  en  fornem  udlænding, 
en  greve  afMiranda,  der  sagdes  at  drive  metallurgiske 
studier,  men  uden  at  man  af  hans  optræden  på  rejsen  fik 
noget  indtryk  af,  at  disse  havde  været  indbringende  for  ham. 
Han  havde  først  været  i  Karlstad  og  beseet  de  vermelandske 
jærn verker  og  var  dagen  efter  sin  ankomst  til  Kristiania 
atter  rejst  derfra  for  at  aflægge  et  besog  ved  Kongsbergs 
gruber,  hvorpS  han  den  17de  agtede  at  drage  til  G5teborg. 
Efter  Martinaus  beskrivelse  var  greven  i  besiddelse  af  store 
talegaver,  hvorved  han  i  Kristiania  havde  bragt  selv  de 
værste  snakkere  til  taushed.  Man  havde  pludselig  ført  ham 
til  en  stor  middag,  hvor  man  netop  var  i  begreb  med  at  sætte 
sig  tilbords,  da  greven  kom;  men  neppe  havde  man  sat  sig, 
fbr  han  var  den  eneste  af  jdet  hele  selskab^  som  førte  ordet, 
medens  de  øvrige  forvandledes  til  hans  lyttende  tilhørere. 
Navnlig  vare  hans  vidtløftige  rejser  et  udtømmeligt  emne, 
ligesom  han  i  sine  taler  kom  med  heftige  udfald  mod  despo* 
tismep,  fanatismen  og  selv  mod  katholicismen! 

Det  sidste  brev,  som  Martinau  i  1787  sendte  hjem  til 
sin  konge,  var  af  8  Decemben  I  dette  meddelte  han,  at  der 
i  den  kommende  sommer  skulde  holdes  tre  forskellige  lejre 
i  Norge,  og  at  kronprinsen  skulde  komme  til  Frederikstad 
19  Juni.     Videre  berettede  han:  ^Lofthus  er  fremdeles  i 

.  Hist.  Tidsskr.  2den  Kække  I.  6 


82  YNGVAR  NIELSEN. 

lænker  på  den  fæatninffj  som  ligger  lige  ved  denne  by, 
medene  man  forbereder  hans  procee.  To  af  hane  dommere 
ere  sendte  tU  vedkommende  distrikter  for  der  at  indhente 
mere  vdf&rlige  oplysningerj  hvilket  man  siger  vil  heshæf^ 
tige  dem  heU  vinteren  igennem,  Politiken  t/tZ,  som  jeg 
håber^  denne  gang  heldigvis  kunne  forenes  med  bilUgheden, 
således  at  denne  stakkets  mands  liv  reddes.  Juristeme 
påstå  for  alvor^  at  hans  forseelse  ikke  er  af  den  natur- 
at  den  kan  pådrage  ham  dddsstraf  Han  har^  sige  de^ 
kun  været  ordfører  for  nogle  plagede  undersåtter^  som 
aldrig  have  fremstillet  sig  på  nogen  voldsom  made  og 
heller  aldrig  bevæbnede.  Alle  disse  smukke  udtaleUer  ere 
efter  min  mening  fortabere  for  den  mildhedy  som  udmær- 
her  den  nuværende  regering.^^  Tilsidst  berettede  Martinaa 
for  kongen,  at  under  den  ro,  som  for  5jeblikket  herskede, 
tænkte  flere  af  stadens  matadorer  pi  i  denne  vinter  at  rejse 
til  Stockholm,  hvis  man  der  opf&rte  „Gnstav  Vasa". 

Det  bes9g,  som  Gustav  III  i  Oktober  1787  aldeles 
oforberedt  havde  aflagt  ved  hoffet  i  E5benhavn,  og  hvorved 
Martinau  i  sine  her  omtalte  breve  fra  slutningen  af  året 
1787  dvælede  med  forholdsvis  stor  ndférlighed,  var  også  i 
virkeligheden  en  af  de  mærkeligste  politiske  begivenheder, 
som  forefaldt  i  lobet  af  denne  vinter,  og  det  var  derfor  aldeles 
i  sin  orden,  at  Martinau,  såvidt  muligt,  sbgte  at  g5re  sin 
konge  bekendt  med  det  indtryk,  som  hans  optræden  havde 
gjort  på  Normændene.  Dette  kongebes5g  tiltrak  sig  en  så 
meget  st5rre  opmærksomhed,  som  man  netop  ved  deo  tid  i 
Norge  og  Danmark  ligeså  vel  som  i  Sverige  var  meget  spændt 
på  at  se,  hvad  fremtiden  bar  i  sit  skod,  og  derfor  med  fordget 
interesse  betragtede  alt,  som  syntes  at  kunne  bidrage  til  at  lose 
tidens  store  politiske  gåder.     Det  var  klart,  at  Gustav  III  om 


GUSTAV  ms    NORSKE  POLITIK.  83 

» 

h5sten  1787  havde  foretaget  en  stor  svingning,  og  at  han 
efterstræbte  et  forband  med  det  dansk-norske  monarki,  rettet 
imod  Rusland;  det  var  kun  tvivlsomt,  om  dette  var  ærlig 
ment,  og  om  der  ikke  bag  den  venlighed,  som  for  ojeblikket 
fremskinnede  af  hans  hele  optræden  mod  sin  vestlige  nabo- 
stat, alligevel  kunde  skjule  sig  planer,  som  ikke  vel  talte 
at  komme  frem  i  dagens  klare  lys.  Gustav  III  var  en  sådan 
personlighed,  at  der  kunde  tiltroes  ham  alt,  og  man  måtte 
aldrig  stole  for  meget  på  hans  ord.  I  virkeligheden  havde 
han  dog  nu  forel5big  opgivet  alle  sine  gamle  erobringspla- 
ner  for  i  det  sted  at  kaste  sig  ind  i  nye  ideer,  idet  han  ved 
en  krig  mod  Rusland  vilde  samle  alle  Svenske  og  Finner 
om  sig  og  aflede  deres  opmærksomhed  fra  den  indre  politik, 
som  da  var  begyndt  at  antage  et  præg,  der  ikke  synderlig 
buede  ham.  Intet  foretagende  forekom  ham  under  de  davæ- 
rende forhold  mere  skikket  til  at  opnå  dette  mål,  end  netop 
en  krig  med  Rusland,  som  desuden  pfi  den  tid,  da  dette  rige 
befandt  sig  i  krig  med  Tyrkiet,  kunde  f5res  under  ganske 
gunstige  udsigter,  da  Sverige  kunde  stette  sig  til  England 
og  Preussen,  der  nu  holdt  stærkt  sammen.  Tiden  var  fuld 
af  brydninger  mellem  de  politiske  modsætninger ;  hele  Europa 
befandt  sig  i  en  tilstand,  der  besad  så  meget  af  krigens  uro, 
at  den  ikke  kunde  kaldes  fred,  og  da  var  ikke  Gustav  III 
den  mand,  som  onskede  at  holde  sit  land  udenfor  det  store 
8ammenst5d,  som  syntes  at  rykke  nærmere  og  nærmere. 
Ligesom  han  nogle  år  tidligere,  under  noget  lignende  om- 
stændigheder,  havde  tænkt  at  benytte  disse  til  at  kaste  sig 
over  Norge,  gjaldt  nu  hans  forhåbninger  en  krig  mod  Rusland, 
og  dette  land  optog  nu  alle  hans  tanker. 

Foråt  det  skulde  kunne  være  muligt  at  rette  et  angreb 
fra  Finland  mod  den  russiske  kejserstat,   var  det   imidlertid 

en  n5dvendighed  for  Gustav  III  at  have  ryggen  fri  og  være 

6» 


34  YNGVAR   NIELSEN. 

forsikret  om  den  dansk-norske  regerings  hensigter  under  en 
svensk-mssisk  krig.  I  denne  henseende  kunde  han  ikke  nden 
videre  være  rolig,  da  der  gaves  en  traktat  af  1773,  hvorefter 
Rusland  i  tilfælde  af  angreb  var  berettiget  til  at  vente  under- 
st5ttelse  fra  dansk  og  norsk  side,  ligesom  han  på  sin  side 
bestandig  var  optrådt  på  en  alt  andet  end  tillidindgydende 
made.  En  sådan  traktat  kunde  dog  omg5res,  og  for  person- 
lig at  virke  for  sin  sag  var  det,  at  Gustav  III  foretog  den 
rejse  til  Kobenhavn,  som  gav  Martinau  stof  til  flere  breve 
og,  hvis  man  t5r  anse  hans  beretning  for  en  pålidelig  kilde, 
skulde  have  vakt  megen  glæde  hos  Norraændene.  Imidlertid 
var  dog  den  jubel,  hvormed^Martinau  havde  fundet  sig  befojet 
til  at  hilse  denne  begivenhed,  noget  overilet,  og  de  store  f5]ger, 
som  han,  og  vistnok  også  andre  med  ham,  havde  ventet  sig 
deraf,  udebleve  aldeles,  idet  regeringen  i  København  ikke 
lod  sig  påvirke  til  at  opgive  sine  tidligere  forbindelser  med 
Rusland  og  at  tro  på  oprigtigheden  af  sin  gamle  fiendes 
pludselige  omvendelse.^) 

Det  eneste  positive  udbytte,  som  det  lykkedes  Gustav 
III  at  bringe  med  sig  tilbage  fra  sin  rejse,  var  et  venskabe- 
ligt  brev  fra  Kristian  VII,  der  bagefter  kunde  fremvises  for 
hans  råd  og  for  dette  tjene  som  vidnesbyrd  om,  at  det,  som 
han  havde  tilsigtet,  var  at  få  sikkerhed  for  den  dansk-norske 
regerings  holdning,  og  at  dette  på  en  made  også  var  opnået. 


^)  £n  fremstilling  af  disse  forhold  findes  hos  E.  Holm,  Danmarks 
politik  under  den  svensk-russiske  krig  1789-1790 
(trykt  i  det  danske  videnskabs-selskabs  skrifter,  femte  række, 
histor.-filos.  afdeling,  IV  b,  side  35  flg.  —  også  særskilt).  Senere  har 
den  samme  forfatter  meddelt  Bernstorfs  beretning  om  de  forhand- 
linger, som  han  under  Gustav  IIIs  besdg  i  Edbenhavn  fdrte  med 
denne,  i  Dansk  historisk  tidsskrift,  fjerde  række,  I,  679flg. 


GUSTAV  ms    NORSKE  POLITIK.  85 

Så  meget  havde  han  i  ethvert  tilfælde  havt  anledning  til  at 
overbevise  sig  om  ved  sit  personlige  samvære  med  kron- 
prinsen og  Danmarks  ledende  mænd,  at  disse  nærede  et 
oprigtigt  onske  om  at  bevare  freden  i  Norden,  og  der  var 
altså  ingen  grund  for  ham  til  at  frygte  noget  fra  denne  kant, 
hvis  han  selv  holdt  sig  rolig.  Men  det  var  netop  dette, 
ban  ikke  havde  til  bensigt,  og  deri  Ifi  allerede  på  forhånd 
faren  for,  at  hans  tilnærmelses-forsdg  skulde  blive  ganske 
resaltatldse.  Imidlertid  gjorde  Gustav  III  forel5big  alt  maligt 
for  at  give  det  udseende  af,  at  han  havde  opnået,  hvad  han 
Vilde,  og  at  den  dansk-norske  regering  ikke  var  uvillig  til 
at  gå  ind  på  hans  forslag  om  tilnærmelse,  som  da  skulde 
danne  grundlaget  for  nye  politiske  kombinationer.  I  dette  lys 
fremstillede  han  også  selv  bagefter  sagen  for  sit  råd.  På  den 
anden  side  havde  det  dog  lykkets  for  ham  at  bibrioge  den 
dansk-norske  regering  den  mening,  at  han  for  5jeblikket 
nærede  fredeligere  tanker,  og  at  han  også  ligeoverfor  Rusland 
vilde  fdlge  en  politik,  der  forebyggede  det  brud,  hvorefter 
han  nys  havde  tragtet.  Under  denne  forudsætning  havde 
man  i  Kobenhavn  vist  sig  im5dekommende,  medens  Gustav 
III  var  gået  ud  fra  det  modsatte  synspunkt.  Når  så  mod- 
sætningen  mellem  begge  parters  forskellige  opfatning  kom 
for  en  dag,  vilde  den  gensidige  skuffelse  fremtræde  så  meget 
stærkere,  og  den  dansk-norske  regering  maske  fastere  end 
nogensinde  stå  ved  sit  forsvars-forbund  med  den  russiske.  Der- 
med var  i  grunden  det  kommende  års  politik  bestemt,  uagtet 
den  dansk-norske  regering  fremdeles  gjorde,  hvad  den  formåede, 
for  at  forebygge  et  fredsbrud  og  muligg5re  bevarelsen  af  det 
veoskabelige  forhold. 

Uafhængig  af  disse  politiske  forhold  havde  det  allerede 
i  1787  været  bestemt,  at  en  del  af  den  norske  hær  i  det 
kommende  år  skulde  samles  til  en  lystlejr   ved  Frederikstad 


86  YNGVAR  NIELSEN. 

Og  kronprinsen  samtidig  bes5ge  Norge.  En  sådan  rejse  havde, 
som  i  det  foregående  er  omtalt,  allerede  tidligere  været  pa 
bane  og  var  nn  endelig  bleven  bestemt.  Det  var  vistnok 
ogsfi  i  virkeligheden  det  bedste  middel  til  at  modarbejde  de 
svenske  agitationer  i  Norge,  om  hvilke  man  i  K5benhavn 
ikke  vel  kunde  være  i  avidenhed,  og  den  misforn5jelse  med 
fædrelandets  politiske  stilling,  som  ligeledes  begyndte  at  ytre 
sig  lidt  mere  hbjlydt  [end  tidligere.  Den  forandrede  hold- 
ning, som  Gustav  III  havde  fors5gt  at  indtage  om  hQsten 
1787,  kunde  i  denne  henseende  ikke  tillægges  nogen  synder- 
lig betydning,  idet  der  i  den  ikke  lå  nogen  sikkerhed  for, 
at  han  også  i  fremtiden  vilde  vise  en  lignende  villighed  til 
at  opgive  sine  gamle  erobringstanker,  og  kronprinsens  rejse 
vedblev  derfor  lige  fuldt  at  være  bestemt.  Det  var  en  demon- 
stration  for  at  knytte  Normændene  fastere  til  kongehuset, 
af  hvilken  der  var  al  grund  til  at  vente  det  heldigste  udfald, 
og  til  at  opgive  den  var  der  således  nu  ikke  mere  grund  end 
f5r.  Medens  således  de  to  skandinaviske  regeringer  endna 
ikke  havde  vundet  frem  til  faste  udgangspunkter  for  sin 
fremtidige  politik,  og  dels  skufiPede  sig  selv,  dels  hverandre 
indbyrdes,  vedblev  den  fyrstelige  rejse  til  Norge  at  være 
den  store  begivenhed,  hvorom  den  almindelige  opmærksom- 
hed,  navnlig  i  det  land,  som  bes5get  skulde  gælde,  gruppe-* 
rede  sig,  og  som  im5desåes  med  stor  spænding. 

Selvfølgelig  var  der  under  disse  omstændigheder  ingen, 
hvem  rejsen  mere  måtte  interessere,  end  Sveriges  diploma- 
tiske agent  i  Norge,  og  den  afgav  ogsfi  et  velkomment  stof 
for  hans  brede  pen.  Allerede  i  et  brev  af  5  Januar  1788  var 
Martinau  inde  pfi  dette  interessante  emne,  idet  han  meddelte 
et  rygte  om,  at  der  pfitænktes  en  formæling  mellem  kron- 
prinsen og  en  preussisk  prinsesse.  En  sådan  plan,  skrev  han, 
tiltalte   meget  landets   magnater,  som   ikke  bnskede  at  se 


GUSTAV  Illg    NORSKE  POLITIK.  87 

ham  i  Norge  og  an  toge,  at  rejseplanen  vilde  gå  overstyr 
hvis  der  kom  et  giftermål  istand  ;  men  medens  „de  styrende^ 
vilde  have  ham  bort,  nærede  ^de  lydende"  et  levende  onske 
om  at  få  se  ham  på  norsk  grand,  idet  de  led  under  de 
forsles  undertrykkelser,  da  disse  vare  så  langt  Qærnede  fra 
administrationens  hovedsæde,  at  de  troede  at  kunne  sætte 
sig  udover  alle  hensyn  til  denne.  Misforndjelsen  herover 
var  almindelig  og  udpræget;  men  håbet  om  en  snar  foran* 
dring  forhindrede  dog,  efter  Martinaus  formening,  et  udbrud 
af  denne.  Den  skildring,  han  under  sådanne  forudsætninger 
har  givet  af  forholdene  i  Kristiania,  måtte,  om  den  var  på- 
lidelig, give  et  lidet  trosteligt  billede  af  tilstanden*  Imidler- 
tid er  den  efter  al  rimelighed  meget  overdreven,  men  kan 
dog  til  en  vis  grad  belyse  forholdene.  Der  var,  hvis  man 
kunde  tro  Martinau,  udbredt  en  almindelig  gensidig  mistillid 
mellem  alle  samfundets  klasser,  i  den  grad,  at  der  i  den 
hele  by  neppe  kunde  påvises  fire  personer,  som  vare  oprig- 
tige  venner!  Selv  garnisonens  offioerer  befandt  sig  på  en 
spændt  fod  sig  imelleqo,  så  at  det  endog  skulde  være  meget 
sjeldent  at  se  dem  sammen;  kun  om  en  ting  vare  de  enige, 
at  foragte  andre  samfundsklasser  og  bryste  sig  af  sin  egen 
stand:  „en  dårliff  erstatning  for  den  fattigdom^  hvori  de 
må  level^  En  by  med  mere  uenige  indbyggere  end  Kristia- 
nia fandtes  ikke;  den  var  ^^tvedragtena  fasdreland^.  Til  denne 
skildring  f5jede  Martinau  cogle  bemærkninger,  der  just  ikke 
udmærkede  sig  ved  sin  slående  sandhed,  at  nemlig  en  mindre 
delikat  nabo,  end  Gustav. III,  med  hans  agtelse  for  den 
ellers  miskendte  politiske  ejendomsret,  derigennem  vilde  have 
god  anledning  til  at  krænke  denne,  hvilket  han  dog  under 
de  lykkelige  forhold,  hvori  Svenskerne  for  Qjeblikket  befandt 
sig,  aldeles  ikke  kunde  5nske!  Tilsidst  berettede  han,  at 
Scheel,  stedets  r^atore  sti/tamtmand^^  i  denne  måned  vilde 


B8  YNGVAR  NIELSEN. 

gore  en  rejse  til  Danmark,  og  at  han  tænkte  på  at  lægge 
hjemvejen  over  Stockholm  og  tåge  sin  hustra  med  derhen* 
Martinaa  optræder  i  sine  rapporter  fra  denne  tid  gærne 
som  den  overlegne  roand  i  sit  forhold  til  sine  nye  omgivel- 
ser, uagtet  rigtignok  disse  samme  rapporter  frisk  væk  levere 
beviser  for,  at  hans  store  tanker  om  sin  egen  dygtighed  og 
overlegenhed  ikke' vare  aldeles  berettigede.  Imidlertid  havde 
han  dog  et  vist  talent  til  i  sine  indberetninger  at  efterligne 
den  lette  diplomatiske  tone,  og  navnlig  kan  han  være  ganske 
heldig  som  sarkastiker.  Dette  talent  havde  han  bl.  a.  også 
lejlighed  til  at  lægge  for  dagen  i  anledning  af  kronprinsens  for- 
ventede bes5g  i  Norge,  der,  som  man  let  kan  tænke  sig,  måtte 
bringe  mange  besynderligheder  frem  for  dagen.  Kristiania  var 
på  den  tid  kun  en  ganske  liden  by,  og  der  var  næsten  hengået 
40  år,  siden  den  sidst  havde  havt  et  kongeligt  besog.  Blandt 
meget  andet,  som  nu  skulde  frem  og  vise  sig,  var  ogsfi 
stadens  borgergarde,  som  Martinau  allerede  fik  anledning  til 
at  se  i  slutningen  af  Januar  under  det  da  afhoidte  marked  ^). 
Borgervæbningen  havde  hidtil  ikke  havt  nogen  fælles  uni- 
form; men  hver  mand  mødte  frem  til  exercits  i  sine  egne 
klæder.  Da  forrige  århundredes  moder  ikke  udmærkede  sig 
ved  den  ensformighed,  som  er  særkendet  for  vor  tids  sorte 
dragt,  måtte  synet  af  et  således  udstyret  militært  korps  vække 
en  fremmed  tilskuers  munterhed.  Sporgsmålet,  om  byen 
skulde  opf5re  en  æreport  til  kronprinsens  h5jtidelige  indtog, 
havde  også  foranlediget  megen  snak;  men  man  var  dog  til- 


^)  I  et  brev  af  26  Januar  1788  siger  han:  „Nou8  sommes  %e%  en  tems 
de  f  otr  øy  qui  n*  off  re  rien^  sinon  le  eomique  de  voir  les  bourgeois  mott' 
ter  la  garde,  nuancés  de  toutes  les  eoulettrs.  On  diroit,  h  les  voir, 
la  ville  en  grand  donger,  et  qu^en  eonséquenee  on  auroit  indisiinete- 
ment,  fort  h  la  hate,  aeeablé  (?)  ees  Messieurs,  grands  et  petits, 
éCwne  bandotdiére  et  é£im  fiisiV, 


GUSTAV  ms    NORSKE  POLITIK.  89 

sidst  kommen  til  enighed  og  havde  bestemt,  at  der  i  dette 
ojemed  skulde  anvendes  4000  rdl.,  hvilket  Martinau  også 
fandt  gjorde  dem  ært",  idet  det  var,  hvad  byen  skyldte  lan- 
dets regent  og  tilkommende  suveræn.  En  anden  idé,  som 
nn  også  var  kommen  frem,  formodentlig  i  samme  anledning, 
var  at  give  det  hele  folk  en  almindelig  nationaldragt,  hvor- 
til man  havde  tænkt  at  vælge  den  dragt,  som  bragtes  i  Fre- 
derik Iirs  tid.  Tanken  var  Qjensynlig  lånt  fra  Sverige, 
hvor  jo  også  „den  svenske  dragt"  var  en  af  Gustav  IIFs 
yndlingsidéer^). 

I  det  hele  tåget  var  Martinau  under  denne  vinter  me- 
get mindre  tilfreds,  end  han  havde  været  ved  sit  férste  be- 
85g  i  Kristiania,  og  grunden  hertil  må  vel  også  for  en  del 
s5ges  deri,  at  han  selv  på  sin  side  fdlte,  at  han  ikke  læn- 
gere  var  ligeså  vel  seet,  som  tidligere.  Dette  var  igen  til- 
dels en  f5lge  af,  at  han  nu  var  bleven  genstand  for  mis- 
tanke fra  hoffet  i  Kobenhavn.  Herom  blev  han  underrettet 
i  en  skrivelse  fra  statssekretær  von  Asp,  som  tillige  meddelte 
ham,  at  han  efter  kongens  onske  måtte  se  til  at  undgå  alt, 
som  kunde  vække  endog  blot  den  svageste  tvivl  om,  at  man 
fra  svensk  side  tilsigtede  andet  end  en  inderlig  og  oprigtig 
allianse.     Hvad  så  end  Gustav  llYs  tanker  kunne  have  været, 


*)  I  det  i  foreg.  note  anførte  brev  af  26  Jan.  1788  heder  det :  ,,7/  est 
question,  et  irés-sérieusement,  dHétahlir  un  habillement  national.  La 
bonne  mine  de  notre  ambassade  en  aura  fait  Vidée,  Ce  sera  le  co- 
stume  du  tems  de  Frédérie  IIL"  Forøvrigt  handlede  dette  brev 
om  en  svensk  mand  i  Kristiania  ved  navn  Boye,  un  pauvre  homme 
qui  vient  éCobtenir  sa  grace  du  roi,  de  pouvoir  retourner  dans  sa 
patrie.  Der  var  til  ham  ankommet  flere  pengebreve,  som  bare 
tydelige  spor  af  at  være  åbnede  undervejs  og  berøvede  sit  ind- 
hold,  og  herom  havde  nu  Martmau  underrettet  vedkommende 
svenske  myndigheder. 


90  YNGVAR  NIELSEN. 

da  haa  bestemte  sig  for  at  ansætte  en  agent  i  Norge,  sa 
vare  disse  ialfald  na  for  en  tid  adoste  af  ganske  andre  pia- 
ner,  og  derfor  måtte  også  hans  general  «konsol  i  Kristiania 
instrueres  i  overensstemmelse  dermed,  så  at  han  ikke  fore* 
tog  sig  noget,  der  kunde  rokke  tiiliden  til  kongens  hensigter 
hos  den  dansk-norske  regering.  Martinau  tog  sig  imidlertid 
meget  nær  af,  at  hans  herre  blot  havda  knnnet  nær& 
tvivl  ora,  at  han  altid  havde  iagttaget  klogskabens  bud,, 
og  ndyiklede  i  den  anledning  meget  adforlig  alt,  son» 
kunde  overbevise  kongen  om,  at  han  her  havde  vist  al 
onskelig  konduite.  Han  havde  jo,  skrev  han  i  sit  meget 
lange  brev  af  9  Februar  1788,  allerede  været  udsat  for 
den  dansk-norske  regerings  mistanke,  da  han  blev  ansat 
i  sin  nuværende  post,  forindetf  han  endnu  havde  sat  fo- 
den  på  norsk  grnnd;  men  elterat  han  var  kommen  til 
Kristiania,  havde  han  ikke  foretaget  noget,  som  kunde  be- 
styrke denne  mistanke:  ^Derea  majestcBt  kan  vcere  over^ 
bevist  om^  at  jeg  ikke  skal  skade  allicmsens  stare  verk^ 
Oud  give  dertil  sin  nåde!  men  uden  denne  mægtige  stdtte 
tvivler  jeg  derom;  ti  de  have  ikke  mod  til  at  afryste  det 
moskovitiske  åg,^  For  at  vise,  at  han  var  ^suspect  par  la 
nature  de  la  chose  et  non  par  la  plus  legere  inconduite^^ 
fortalte  han,  at  man  i  Kristiania  var  bleven  aldeles  over-, 
rasket  ved  hans  uventede  ankomst  forrige  sommer,  så  at  der 
ikke  havde  været  tid  til  nogen  påvirkninger,  og  som  en 
folge  deraf  havde  han  da  fundet  en  oprigtig  og  venlig  mod- 
tagelse.  Da  han  om  h5sten  kom  derhen  for  anden  gang,, 
mærkede  han  imidlertid  folgerne  af  regeringens  insinuationer, 
som  nu  havde  fået  anledning  og  tid  til  at  virke.  Stiftamt- 
manden  fandt  sig  således  ikke  befgjet  til  at  besvare  Marti- 
naus  forste  visit  for  efter   tre  ugers  forlib,    og    det   vårede 


GUSTAV  ms    NORSKE  POLITIK.  91 

endog  hele  to  måneder,  forinden  han  sendte  ham  en  indby- 
delse  til  sit  bus.  Scheel  måtte  her  5jensynlig  handle  efter 
ordre,  da  Martinaa  havde  den  opfatning,  at  ban  selv  skam- 
mede sig  over  at  være  n5dsaget  til  at  behandle  ham  på  en 
så  lidet  bensynsfald  m§de,  hvorfor  han  også  hver  gang  de 
mOdtes  kom  med  nndskyldninger  over  sin  forsommelse.  Mar- 
tinan  havde  siden  sin  tilbagekomst  kan  en  eneste  gang  været 
i  middag  hos  stiftamtmanden,  indtil  han  for  ganske  nylig 
var  bleven  buden  på  et  bal  hos  ham,  hvad  ikke  vel  kunde 
andgåes. 

Under  indflydelsen  af  denne  tilbageholdenhed  fra  stift- 
amtmanden, og,  som  han  selv  troede,  efter  ligefrem  påvirk^ 
ning  af  denne,  så  Martinaa  p§  den  made  sin  selskabeligo 
omgangskreds  lidt  efter  lidt  formindskes.  Indbydelserne  til 
ham  og  hans  familie  bleve  stadig  sjeldnere,  og  to  af  byens 
første  handelshuse  fandt  sig  endog  opfordrede  til  at  vise 
regeringen  sin  hengivenhed  ved  aldeles  ikke  at  invitere  den 
mand,  som  i  dens  5jne  skulde  være  mistænkt.  Efter  sin 
egen  påstand  besvaredé  han  denne  påfaldende  fremgangs- 
måde  kun  med  hoflighed  og  opnåede  også  derved  at  tvinge 
en  anden  af  byens  forste  familier  til  at  indbyde  ham  til  et 
bal.  Pfi  de  få  steder,  hvor  han  nu  kom,  folte  han  sig  til- 
bagest5dt  og  fandt  kan  tiden  hjærtelighed.  Hans  damer 
havde  også  vanskeligheder  ved  at  finde  omgang,  idet  de  af 
sit  eget  kon  betragtedes  som  ufarlige  slanger^y  der  vilde 
lokke  statshemmeligheder  ud  af  dem,  og  når  de  gjorde  et 
spQrgsmål,  fik  de  kun  enstavelsesord  til  svar.  Kort  sagt, 
roan  behandlede  general-konsulen  og  hans  familie  på  samme 
roåde  som  en  fremmed  minister,  der  må  holdes  i  en  vis 
afstand;  det  mærkelige  ved  det  hele  var  imidlertid  det,  at 
Scheel    fornojede    sig   nok   så  godt   med   Martinau,    når   de 


92  YNGVAR  NIELSEN. 

roodtes.      Denne  havde  derhos  i  ethvert   tilfælde  ^re  gode 
husert  hvor  han  omgikkes  på  en  fortrolig  fod^). 

Et  af  disse  huse,  hvortil  Martinaa  fremdeles  havde  ad- 
gang, var  sandsynligvis  admiral  Krogs,  hvor  han  var  buden  i 
et  middagsselskab  på  kronprinsens  fodselsdag,  28  Januar,  og 
hvor  der  ialt  var  32  gæster,  deriblandt  stiftamtmanden,  general 
Zepelin,  general-l5tnant  von  Krogh,  general-major  Wakenitz, 
kammerherre,  oberst  Mansbach^)  og  de  tre  brodre  Anker, 
Bernt,  Pede/  og  Jess.  De  i  selskabet  udbragte  skåler  bleve 
drukne  af  en  stor  pokal  med  låg,  der  gik  bordet  rundt,  såle- 
des at. enhver  efter  tur  holdt  dette,  medens  hans  nabo  dråk 
af  pokalen.  Da  således  værten  rejste  sig  og  udbragte  „da- 
gens  skåP,  holdt  stiftamtmanden  forst  i  laget,  medens  admi- 
ralen dråk,  og  modtog  derpå  pokalen  af  denne  for  selv  at 
levere  laget  til  sin  næste  sidemand.    Det  var  i  begyndelsen 


^)  Ifølge  det  her  benyttede  brev  af  9  Febr.  1788  havde  Martinau 
meget  travlt  med  at  modbevise  de  angreb,  som  fremkom  imod 
den  svenske  administration  i  anledning  af  ^Vordonnanoe  émanée 
nauvellement,  qui  défend  les  jugementa  ainiatres  sur  les  mandements 
ou  opérations  de  Vétat.'*  Hans  væsentligste  forsvarsgrund  var  den, 
at  vedkommende  bestemmelse  aldrig  vilde  blive  bragt  i  anven- 
.  deise  uden  é^une  mantere,  qui  marque  le  rot  element  et  phUosophe." 
Adskillige  bagvaskelser  kom  også  fra  Pauly,  som  fik  stoffet  fra 
sin  datter  i  Stockholm.  Nogle  unge  Normænd,  som  den  fore- 
gående vinter  havde  besdgt  den  svenske  hovedstad,  havde  også 
udbredt  et  rygte  om,  at  Gustav  III  var  fordrukken!  Martinau 
forsikrede,  at  der  ikke  var  ædrueligere  fyrste  til,  og  trdstede 
med,  at  ee  brutt  n*a  été  qtC  éphémére  et  Von  est  autant  disposé  tei 
qu*aueune  autre  part  du  monde  de  eonvenir  de  deux  qualités  eonsti' 
tutives  de  Votre  Ma^esté:  la  doueeur  du  earaetere  et  la  sagaeité  de 
Vespnt!*^ 

^  Denne  var  chef  for  det  sdndenQeldske  regiment  (på  Frederiks- 
hald)  og  havde  da  været  tre  uger  i  Kristiania.  For  Martinau 
påstod  han,  at  han  havde  kendt  Gustav  III  personlig.  Efter 
Martinaus  mening  var  han  tm  vrai  roué  de  eour,  grand  parleur  et 
eomplimenteur,    4  Juli  1788  blev  han  general-major. 


GUSTAV  ms    NORSKE  POLITIK.  9S 

kan  de  fornemste  gæster,  som  dråk,  og  da  prinsens  navn  ikke 
var  nævnt  ved  udbringelsen  af  skålen,  indskrænkede  disse  sig 
alene  til  at  rejse  sig  fra  sine  pladse.  Således  gik  det  i  nogen 
tid,  indtil  pokalen  kora  til  den,  der  sad  foran  Martinan.  Idet 
denne  leverede  Martinan  pokalen,  sagde  han  lige  ud:  „iPrin- 
sens  skål!"  Dette  benyttede  Martinan  til  en  liden  demon- 
stration  og  svarede:  „{  dette^  tilfælde  må  jeg  drikke  den 
med  al  den  ærb5diglied,  som  skyldes  hans  højhed",  og  rej^te 
sig  ret  op,  idet  han  så  ærbødig  som  mulig  dråk  af  pokalen. 
En  ung  I5jtnant  og  kammerjunker.  Gyldenstjerne  Sehested, 
der  hørte  til  byens  toneangivende  unge  herrer,  blev  strax 
meget  begejstret  over  denne  hans  opforsel  og  bevidnede  ham 
i  alles  påh5r,  hvor  henrykt  han  var  over  den  ærbbdighed, 
hvormed  han  var  optrådt.  Værten  udbragte  derefter:  „Nabo7 
rigets  skål!"  og  henvendte  denne  til  Martinan;  enhver  rejste 
sig  derved,  idet  han  dråk,  op  fra  sin  stol,  uden  videre  cere- 
monier.  Men  da  raden  kom  til  Sehested,  rejste  han  sig  op 
med  pokalen  højt  l3ftet  og  sagde:  „Jeg  har  her  den  ære 
at  drikke  hans  majestæt,  kongen  af  Sveriges  skål!'^  Dette, 
der  formodentlig  skulde  være  en  slags  tak  for  den  made, 
hvorpaa  Martinan  havde  drukket  kronprinsens  skål,  kom 
imidlertid  meget  uventet  for  de  tilstedeværende,  der  ikke 
vidste,  hvad  de  skulde  sige  hertil.  Run  Martinan  rejste  sig 
op,  og  medens  de  ovrige  samtlige  bleve  siddende,  havde  man 
det  syn  at  se  ham  og  Sehested  stående  ved  hver  sin  ende 
af  bordet,  i  sine  nationale  farver.  Lidt  senere  udbragte 
Martinan  atter  en  skål:  „Norriges  frelsning!'^  der  dog  ikke 
vakte  noget  opstyr,  men  ganske  maskinmæssig  gik  sin  tur 
rundt  om  bordet. 

Så  ubetydelig  denne  begivenhed  end  var,  så  nod  den 
dog  æren  af  at  blive  indberettet  til  Gustav  III  med  alle 
sine  detaljer,   ligeså  vel  som   en   anden,  der  forefaldt  dagen 


94  YNGVAR  NIELSEN. 

efter,  på  kongens  fodselsdag.  Denne  dag  vare  Martinaa  ag 
hans  s5n  h5j  tidelig  indbudne  til  at  overvære  en  examen  ved 
den  matematiske  skole  (som  krigsskolen  dengang  kald  tes). 
Man  viste  her  de  svenske  gæster  en  ære,  som  Martinaa  an^ 
tog  måtte  misbilliges  af  „den  politiske  liga'',  hos  hvilken 
han  ikke  var  vel  seet.  En  af  lærerne  holdt  nemlig  en  tale, 
hvori  han  bl.  a.'  opfordrede  ungdommen  til  at  dyrke  viden- 
skaberne,  og  idet  han  pegte  til  den  side,  hvor  Martinau  havde 
sin  plads,  bad  han  dem  sætte  sin  ære  i  ikke  at  stå  tilbage 
for  nabofolket,  der  i  enhver  gren  af  videnskaberne  gav  dem  et 
féigeværdigt  exempel.  Det  hele  var  neppe  andet  end  et  hof- 
lighedsbevis;  men  det  forhindrede  ikke  Martinaa  fra  deri  at 
finde  et  nyt  tegn  til,  at  stemningen  var  meget  gunstig  for 
Sverige,  endskont  regeringens  årvågne  politik  sogte  at  påvirke 
den  i  en  fiendtlig  retninga). 

Uagtet  det  skulde  synes,  som  om  kronprinsens  rejse  til 
Norge  måtte  være  aldeles  bestemt  fastsat  tilsommeren  1788, 
gik  der  dog  udover  våren  rygtér  om,  at  den  var  opgiven, 
som  en  folge  af  statsrådets  forestillinger,  der  havde  påvirket 
kronprinsen  således,  at  det  hed  sig,  at  han  vilde  blive  hjemme 
i  Danmark.  Dette  var  imidlertid  intet  bevis  på,  at  regerin- 
gen  vilde  fremkalde  en  for  Sverige  ugunstig  stemning,  idet  en 
opgiven  af  en  så  længe  fastsat  plan  med  nbdvendighed  måtte 
virke  opirrende  på  det  norske  folk  og  derved  let  kunde 
have  folger,  der  ikke  vilde  blive  heldige  for  foreningen,  aller- 
mindst  da  der  til  samme  tid  var  kommet  ud  rygter  om,  at 
den  svenske  konge  ikke  alene  vilde  aflægge  et  bes5g  i  den 
paatænkte  lejr,   men  også   troedes  at  tænke  på  en  rejse  lige 


0  I  det  samme  brev  af  9  Februar  er  der  en  efterskrift,  som  lyder 
således:  ,^Le  jour  de  la  fete  du  rot  une  soeieté  cTamateura  donna 
sur  un  petit  theatre  efiei  une  drame  intitulée:  Le  major  André*  Le 
soir  il  y  eut  bal  h  la  maison  des  franes^magons,' 


fl 


GUSTAV  ms    NORSKE  POLITIK.  95 

til  Trondbjero!  Det  virkelige  forhold  har  formodentlig  væ- 
ret, at  man  i  regeringskredsene  og  kronprinsens  omgivelser 
t  K5benhavn  altid  havde  havt  opmærksomheden  henvendt 
på  de  hindringer,  der  under  den  daværende  politiske  situa- 
tion  let  kunde  komme  i  vejen  for  den  paatænkte  rejse,  og 
at  dette  har  foranlediget  rygter  som  de  nævnte.  Dette  viser 
«ig  også  deraf,  at  man  udover  våren  fortsatte  med  dé  tilbe- 
redelser, som  en  gang  vare  påbegyndte  ^). 

Sfiledes  måtte  f.  ex.  alle  rygtesmede  og  Martinau  selv 
daglig  have  anledning  til  at  overbevise  sig  om,  at  der  ikke 
var  tale  om  at  opgive  den  en  gang  bestemte  store  lystlejr  ved 
Frederiksstad,  der  skulde  afholdes  samtidig  med  kronprinsens 
ophold  i  Norge  sommeren  1788  og  kommanderes  af  prins  Karl 
af  Hessen  i  dennes  stilling  af  5verstbefalende  over  den  nor- 
ske hær.  Han  skulde  i  den  anledning  nu  for  tredie  gang 
komme  til  Norge,  hvor  han  allerede  måtte  være  længere 
tid,  forinden  kronprinsen  afrejste  fra  Kobenhavn,  foråt  lejren 
kunde  være  i  fuld  stand  til  dennes  ankomst.  Tilberedel- 
«erne  til  denne  lejr,  der  på  den  tid  var  noget  i  Norge  alde- 
les ukendt,  måtte  vække  megen  opsigt  og  blive  meget  om- 
talte. Det  var  derfor  ingenlunde  urimeligt,  at  man  også  satte 
dem  i  forbindelse   med  et  besog  af  den  svenske  konge,   som 


0  Martinaus  under daniga  skr if velse  af  15  Marts  1788.  Det  heder  i 
denne  bl.  a.:  Un  jeune  officier,  nommé  Møller,  a^enfuit  Vannée 
pcusée  avee  la  femme  d'un  bourgeois,  Ils  ont  veeus  h  Strømstad,  et 
ont  obtenu  leur  grace;  mais  il  a  dd  renoncer  å  sa  place  de  lieutenant 
au  regiment  de  eette  garnison^  Sur  sa  tres-humble  déclaration  au 
Frinee  Moyal  cC$tre  dans  la  néeessité  de  demander  service  en  Suede, 
le  JPrinee  Moyal  a  mieux  aimé  le  reprendre  au  service  en  JDannemare* 
Un  bien  intentionné  nCa  dit,  qtCU  craignoit,  que  Votre  Majesté  eut 
ignoré,  que  le  prince  d^Augustenbourg  est  Varbitre  des  acts  politiques 
par  Vinfluance  de  son  augusts  épouse  sur  le  Frinee,  son  frére,* 


ff 


96  YNGVAR  NIELSEN. 

nu  skolde  komme  til  Norge  for  at  fortsætte  de  forhandlingert 
som  man  måtte  antage  vare  fbrte  i  K5benhavn,  da  han 
bavde  været  der  den  foregående  h58t  for  at  fors5ge  sine 
overtalelsesevner  til  at  vinde  den  dansk-norske  regering» 
allianse  eller  ialfald  neotralitet  under  sin  forestående  krig: 
med  Rusland. 

Rygterne  om,  at  Gustav  III  bavde  til  bensigt  at  komme- 
til  Norge,  og  det  ikke  inkognito,  men  i  sin  folde  kongelige 
pomp  og  med  en  talrig  svite,  synes  at  have  været  meget 
udbredte  og  at  bave  fundet  adskillig  tiltro.  Det  fortaltes 
således,  hvis  man  t5r  tro,  bvad  Martinau  berettede  i  et  brev 
til  sin  konge  af  26  April,  at  den  russiske  gesandt  i  K5ben-> 
bavn  bavde  fundet  sig  belbjet  til  at  forebolde  grev  Bernstorf, 
at  bans  kejserinde  ikke  betragtede  denne  plan  uden  betæn- 
keligbed,  og  at  grev  Bernstorf  også  i  den  anledning  bavde 
henvendt  sig  til  den  svenske  ambassad5r  for  at  faa  ham  til 
at  påvirke  sin  konge.  Ligeledes  skulde  det  være  fortalt,  at 
en  russisk  kurer  på  gennemrejsen  gennem  Stockholm  skulde 
have  givet  ^fiydende  advarsler^.  Der  gik  ellers  også  rygter 
om,  at  prinsen  af  Hessen  ikke  'skulde  komme  op  som  chef 
for  den  store  lejr,  da  det  sagdes,  at  ban  måtte  rejse  til  sin 
broder,  landgreven  i  Hanau,  hvis  hær  skulde  have  -  gjort 
en  del  optejer  i  anledning  af,  at  ban  bavde  pryglet  en  offi- 
cer,  som  derefter  på  en  opsigtvækkende  made  bavde  berøvet 
sig  selv  livet.  Historien  l5d  dog  lidet  trolig,  og  Martinau 
vilde,  skont  han  i  mangel  af  noget  bedre  dermed  fyldte  en 
st3rre  del  af  en  rapport,  beiler  ikke  for  sit  eget  vedkom- 
mende fæste  lid  dertil.  Det  var  vel  i  virkeligheden  også 
det  mest  rimelige,  at  den  var  ligefrem  opdigtet,  og  ialfald 
var  der  vel  ingen  grund  til,  at  prins  Karl  derfor  skulde  være 
bleven  nSdsaget  til  at  foretage  en  så  lang  rejse. 


GUSTAV   ms    NORSKE   POLITIK.  97 

V. 

Ved  sit  besog  i  Kdbenhavn  om  h5steD  1787  havde 
Gustav  III,  som  ovenfor  omtalt,  ialfald  havt  det  resultat,  at 
han  havde  givet  den  derværende  regering  indtrykkot  af,  at 
han  for  sit  eget  vedkommende  kan  nærede  fredelige  tanker 
og  ganske  havde  opgivet  sin  tidligere  politik.  Skont  han  ikke 
havde  opnået  at  vin,de  en  allieret,  vilde  han  derhos  også 
ialfald  have  det  udbytte  af  sin  rejse,  at  han  gav  andre  fore- 
stillingen om,  at  der  bestod  «n  mere  venskabelig  forbindelse 
mellem  ham  og  nabostatens  regering.  Han  gjorde  af  hensyn 
hertil  alt  muligt  for  at  gi  ve  det  adseende  deraf  og  vedblev 
at  vise  den  dansk-norske  regering  ved  enhver  anledning, 
som  dertil  kunde  benyttes,  hvor  lueget  han  satte  pris  på 
dens  venskab,  og  at  han  vilde  gore  megetfor  at  bevare  dette.  ^) 
Uagtet  man  i  København  netop  p§.  denne  tid  blev  vidende 
om,  at  Gustav  III  stod  i  forhandlinger  med  Rusland,  der 
syntes  at  befinde  sig  i  fuldstændig  strid  med  hans  optræden 
ved  det  danske  hof,  blev  man  alligevel  der  fremdeles  rolig, 
under  forudsætningen  af,  at  han  dog,  når  det  kom  til  styk- 
ket, ikke  vilde  svigte  sine  egne  fredelige  forsikringer.  Fra 
Rusland  indlob  der  opfordringer  til  at  være  beredt  på,  at 
det  kunde  kom  til  fredsbrud  mellem  det  og  Sverige,  således 
at  den  danske  regering  i  et  sådant  tilfælde  kunde  yde  den 
ved  traktaten  af  1773  foreskrevne  hjælp.  Men  den  russiske 
regering  onskede  på  samme  tid,  at .  man  ikke  foretog  noget, 
der  kunde  udfordre  den  svenske,  og  heri  var  man  også  enig 
i  København.  Det  kom  således  under  disse  forhold  meget 
vel  med,  at  en  del  af  den  norske  hær  allerede  tidligere  var 


1)  E.  Holm,  anf.  st.  43  flg.  {11  flg.).    Dette  verk  er  også  i  det 

fdlgende  stadig  benyttet  som  en  hovedkilde,  selv  hvor  det  ikke 
er  påberåbt  som  sådan. 

Hist.  Tidsskr.  2den  Række  I.  7 


98  YNGVAR  NIELSEN. 

bestemt  til  at  samles  til  lystlejr  noder  prins  Karls  kommando. 
Dette  vilde  ikke  have  ndseende  af  nogen  demonstration,  men 
var  alligevel  en  ganske  god  betryggelse. 

Medens  således  Sveriges  to  nabostater  indtoge  en  fre- 
delig holdning  dels  på  grand  af  hensynet  til  den  almindelige 
politiske  situation,  dels  på  grand  af  deres  alyst  til  at  kaste  sig 
aden  nodvendighed  ind  i  en  krig,  var  Gastav  III  adover 
våren  1788  kan  bptagenaf  den  ene.  tanke  at  kaste  sigover^ 
Basland,  medens  dette  var  indviklet  i  sin  krig  med  Tyrkerne, 
og  derander  vilde  han  da  også  såvidt  maligt  sikre  sig  sin 
vestlige  nabos  neatralitet.  Øjeblikket  var  i  mange  hense- 
ender ganstigt,  og  hvis  en  svensk  konge  nogensinde  skålde 
kanne  dramme  om  at  optage  en  heldig  kamp  mod  Rasland, 
måtte  tiden  na  synes  at  være  inde.  Idet  han  med  dette 
mål  for  oje  foretog  sioe  rastnioger,  optrådte  b,an,  som  om 
han  ikke  frygtede  noget  af  sin  anden  nabo.  Grænseprovin- 
serne  mod  Norge  og  Skåne  blottedes  for  tropper,  medens 
der  af  alle  kræfter  rastedes  i  Finland,  som  det  angaves,  på 
grand  af  Raslands  trående  holdning  >).  Udsigterne  til,  at 
man  fra  dansk  og  norsk  side  vilde  holde  sig  rolig,  hvis  han 
foretog  et  angreb  fra  Finland,  vare  dog  herander  i  virkelig- 
heden ikke  store,  idet  regeringen  i  Kobenliavn  var  fast  be- 
stemt på  at  opretholde  traktaten  af  1773,  aagtet  den  i  det 
længste  fofsbgte  at  forhindre  braddet  og  derved  holde  sig 
selv  adenfor  krigen.  Oen  adsatte  sig  endog  ved  denne  sin 
fredelige  holdning  for  bebrej deiser  fra  sin  eventaelle  allierede,' 
der,    da  forholdene    begyndte   at  antage    et   mere    trående 


^)  G.  L  Adlerbeth,  Historiska  anteckningar,  I,  37  flg.  og 
52.  Dog  må  det  også  erindres,  at  hensynet  til  de  med  opstilluig 
og  underholdning  af  krigsfolk  forbundne  udgifter  og  den  misfor- 
nojelse,  som  kunde  ^opstå,  om  disse  bleve  liggende  uvirksomme, 
her  kunde  have  nogen  indflydelse. 


GUSTAV   HIS    NORSKE  POLITIK.      ^  •  99 

præg,  onskede,  at  den  skulde  foretoge  storre  rustninger  for 
derigennenf  at  vise  Gustav  III,  at  han  i  tilfælde  af  et  an- 
greb  på  Rusland  måtte  være  forberedt  på,  at  alllanse-trak- 
taten  af  1773  trådte  i  kraft*).  Formodentlig  har  den  made, 
hvorpå  den  danske  regering  optrådte  under  disse  spændte  for- 
hold, givet  Gustav  III  —  skont  uden  virkelig  grund  —  nyt 
håb  om,  at  den  i  påkommende  tilfælde  vilde  soge  at  und- 
drage  sig  de  derved  indgåede  forpligtelser,  og  den  sorgloshed, 
hvormed  han  lod  grænsen  mod  Norge  og  Danmark  være  ube- 
skyttet,  er  vel  også  et  vidnesbyrd  om,  at  han  troede  at 
have  god  grund  til  den  tillid,  som  han  viste.  I  ethvert 
tilfælde  lod  han  det  ikke  mangle  på  fors5g  på  at  få  den 
danske  regering  stemt  mere  gunstig  for  sine  planer.      Hertil 

fremb5d  der  sig  en  ypperlig  anledning,  da  om  våren  og  for- 

• 

sommeren  1788  ikke- alene  kronprins  Frederik,  men  også  prins 
'  KarL  af  Hessen  skulde  komme  til  Norge  og  på  rejsen  endog 
tildels  passere  over  svensk  territorium.  Denne  vilde  den 
svenske  konge  også  benytte  både  gennem  officielle  ambassader 
med  h5jtidelige  komplimenteringer  og  gennem  sit  sædvanlige 
underhånds  spioneri.  Til  det  sidste  udsåes  Manderfelt,  som 
i  den  anledning  nu  igen  optrådte  som  handlende  person  i  den 
lavere  politik,  medens  det  f5rste  overdroges  til  forskellige 
hojtstående  personef. 

Idet  Gustav  III  således  s5gte  at  sikre  sig  den  dansk- 
norske regerings  neutralitet,  som  han  ialfald  ikke  anså  det 
for  umuligt  at  opnå,  forbandt  han  -dermed  også  mere  vidt- 
gående planer.  Han  forstod,  at  hvis  den  ikke  helt  ud  op-* 
fyldte  sine  forpligtelser,  vilde  den  derved  komme  i  en  sådan 
stilling,  at  den  sandsynligvis  vilde  blive  nodsaget  til  at  kaste 


^)  Fersens    historiska  skrifter,  VII,    47:     ^Danmark    snn 
skade  fred/'' 


100  .  YNGVAR   NIELSEN.    ^ 

•  - 

sig  i  armene  på  Sverige  og  de  med  dette  forbaadne  magter. 
Hvad  félgerne  deraf  vilde  bUve,  kunde  dog  ikke»  være  tvivl- 
somt  for  regeringen  i  K5benhavn,  og  dette  måtte  mere  end 
noget  andet  opfordre  den  til  klog  forsigtlghed.  Ti  hvis  Sve- 
rige snart  glattede  fred,  kunde  der  let  indtræfife  en  sitnation, 
hvori  Rusland  tiliod  det  at  tåge  sin  del  af  det  dansk-norske 
monarki  ved  given  lejlighed  og  derved  gav  dette  sin  tak, 
fordi  det  en  gang  havde  svigtet.  Gustav  III  har  vistnok  også 
selv  havt  denne  mulighed  for  5je,  da  han  nu  sogte  at  nærme 
sig  til  hoffet  i  Kobenhavn,  som,  hvis  det  frivillig  eller  nød- 
tvungen modtog  en  allianse'  med  haiu,  vilde  miste  den  eneste 
stotte,  der  kunde  sikre  det  besiddelsen  af  Norge  ^).  Hvis  han 
har  omgåets  med  sådanne  tanker,  strandede  de  imidlertid  på 
den  omstændighed,  at  man  i  Kobenhavn  forstod  betydningen 
af  den  russiske  allianse  og  ikke  st5dte  denne  fra  sig  —  til- 
trods  for  de  opfordringer,  som  kom  fra  Sverige  under  de 
fornyede  underhandlinger,  der  fortes  ji  Norge  i  lobet  af  Juni 
og  Juli  1788. 

Den  29  Maj  ankom  prins  Karl  af  Hessen  til  Kristiania, 
ledsaget  af  sin  son,  prins  Frederik,  som   den   gang  var  ge- 


^)  Holm  har,  anf«  st.  side  42  (10),  påvist,,  hvilken  fare  en  tilnær- 
melse til  Sverige  vilde  medfore  for  den  dansk-norske  regering. 
Om  Gustav  IIIs  betragtning  af  situationen  får  man  opiysning  i  en 
instruktion,  som  han  i  Januar  1788  udfærdigede  for  sin  gesant 
i  London  (trykt  som  bilag  til  Ferskens  historiska  skrifter, 
VII,  149),  og  hvor  hacti,  idet  han  beskæftigede  sig  med  planen  til 
et  forband  med  England,  udtalte,  at  man  i  Danmark  alt  Onskede 
fred  og  gærne  vilde  slutte  en  venskabstråktat  med  Sverige  og 
England,  hvis  der  ikke  fordredes  mere  end  „en  strikt  neutralitet^'. 
Han  mente  nemlig,  at  et  sådant  skridt  vilde  vække  Ruslands  mis- 
hag i  den  grad,  at  den  danske  regedng  vilde  blive  tvungen  til  at 
kaste  sig  i  Sveriges  og  dets  allieredes .  arme»  Hvad  deraf  videre 
kunde  folge,  omtalte  ik]{;e  Gustav  III;  men  det  kunde  vel  ikke 
være  tvivlsomt.  ' 


GUSTAV   ms    NORSKE  POLITIK.  '  .101 

D«raI-major  og  chef  for  det  slesvigske  infanteri-regiment  og 
senere  i  nogle  år  var  vicestatholder  i  Norge.  Indtoget  synes 
at  have  været  meget  h5jtide]igt,  qg  hvis  mængden  af  de 
kanonskud,  hvormed  Kristiania  borgerskab  hilsede  de  to  hes- 
siske  prinser  velkomne,  sknlde  afgive  en  pålidelig  målestok 
for  dets  folelser  for  dem  og  kongehuset,  havde  de  al  mulig 
grund  til  åt  f5le  sig  tilfredse  méå  en  sådan  modtagelse.  Der 
var  »p§  Bj5rviken  ndlagt  et  Skib,  som  saluterede  med  27 
sknd,  da  de  b5je  rejsende  såes  i  Ekebérgbakken,  med  27, 
da  de  passerede  Vaterlands  bro,  og  atter  med  27,  da  de 
stege  af  i  det  for  dem  bestemte  kvarter,  Bernt  Ankers  gård,' 
det  senere  palæ,  altsammen,  som  det  hederi  „InteUigens-sed- 
lerne"  for  4  Juni,  ^ar  underdanigst  at  hevidne  denne 
landets  store  general  og  vores  allemådigste  konges  hdje 
svoger  den  glæde,  enhver  retshaffen  horger  folede  ved  at  se 
ham  med  son  på  dette  sted"*.  Fra  Akershus  blev  derimod 
kun  fyret  ni  sknd. 

Mellem  den  skare,  som  modtog  prinserne,  da  de  stege 
ud  af  vognen,  var  også  Martinau,  der  blev  forestillet  af 
ScheeP)  og  fandt  prins  Karl  meget  forekommende.  Dette 
var-  også  nokså  rimeligt  ovenpå  al  den  h5flighed,  som  Gustav 
III  netop  kort  i  forvejen  havde  fundet  det  hensigtsmæssigt 
at  vise  den  overstbefalende  over  de  norske  tropper,  da  han 
på  sin  rejse  til  Norge  passerede  gennem  Sverige.  Kongens 
egen  broder,  hertug  Karl  af  Sodermannland,  havde  indfundet 
sig  i  Goteborg  for  at  komplimentere  de  tO  prinser,  og  lige- 
ledes  lod  Gustav  III  også  kammerjunker  Borgenstjerna  led- 


^)  Kort  i  forvejen  var  forholdet  mellem  Martinau  og  Scheel  alt  aii- 
det  end  godt.  I  et  brev  af  26  April  taler  M.  således  meget  hån- 
lig om  Stiftamtmanden,  der  preche  partout  tme  ridieule  défianee  du 
eommeree  de  ma  peraonne.  Four  faire  le  Jiéroa,  il  attaque  lee  mou" 
lins  a  vent. 


102  *  YNGVAR   NIELSEN. 

sage  dem  pi  hele  rejsen  ^).  For  disse  og  andre  artigheder 
fik  on  Mårtiqan  deo  fornojelse  at  modtage  den  forste  tak. 
Ved  den  store  kur,  som  holdtes  hos  prins  Karl  amiddelbart 
elter  ankomsten,  kom  denne  to  .gange  hen  til  Martinaa  for 
at  bevidne  ham  den  uendelige  glaéde,  han  havde  folt  ved  at 
modtage  sådanne  beviser  på  hans  konges  imodekt)mmendé 
venlighed,  og  ide  samme  toner  talte  også  prins  Frederik  og 
det  hele  folge.  Der  odsledes  med  lovtaler  over  hertugep  af 
SQdermannland  og  Borgenstjerna,  og  begejstrmgen  over  disse 
kom  igjen  Martinau  til  gode,  som  nu,  straks  han  atter  be- 
^andt  sig  i  nærheden  af  et  Kof,.  om  det  end  var  nokså  lidet, 
atter  kom  i  et  meget  bedre  ham5r  og  så  forholdene  i  et  langt 
gunstigere' lys,  end  tidligere.  Men  så  havde  han  også  dagen 
efter  den  store  tilfredsstillelse  at  være  i  en  mindre  middag 
hos  prinserne,  ligesom  hans  hustru  samme  aften  var  tilsagt 
til  souper.  Senere  havde  han  fremdeles  oftere  anledning  til 
at  tale  med  prins  Karl  og  spiste  bl.  a.  middag  med  ham  på  fire 
forskellige  steder,  hvor  denne  var  buden  i  seiskab.  Mere  kunde 
Martinau  ikke  vel  fordre,  da  prinsernes  ophold  kun  var  ganske 
kortvarigt.  Allerede  5  Juni  afrejste  de  til  Frederikstad.  Han 
vilde  imidlertid  også  som  sin  konges  repræsentant  gore  gengæld. 


^)  Smlgn.  Hellstenius,  anf.  st,  og  Fersens  historiska  skrif- 
ter, VII,  33  flg.  —  I  et  brev  af  24  Maj  1788  omtaler  Martinau 
det  rygte,  som  da  var  udbredt,  om,  at  hertugen  i  Goteborg  yilde 
hilse  på  prins  Karl,  hvilket  han  dog  ikke  anså  for  rimeligt.  I 
det  samme  brev  fortællerhan  ogak,  at  en  betjent  ^ved  Frederiks- 
halds  postkontor  havde  åbnet  flere  'af  de  til  ham  og  andre  be- 
stemte breve  og  deraf  udtaget  penge,  men  at  forbryderen  nu  var 
arresteret.  Disse  penge  tilhorte  bl.  a.  den  i  det  foregående  ^(s. 
59,  note  1)  omtalte  Boye.  —  I  Mummsens  Tagebuch  einer 
Reise  uach  dem  sUdlichen  Theil  von  Norwegen  im 
Sommer  1788,  S.  17,  fortæUer  denne  forf.,  hvorledes  han  i  Gø- 
teborg traf  sammen  hos  prins  Karl  af  Hessen  med  Bergenstjerna, 
^fWelohen  der  Kdnig  gesandt  hatte,  den  Prinzen,  welehen  die  eehwe-t 
diache  Natten  mit  Reoht  ehret,  durehe  Land  zu  begleiten.*' 


GUSTAV   ms    NORSKE  POLITIK.  103 

Allerede  flere  dage  forinden  de  to  hessiske  prinsers  an- 
komst havde  Martinau  i  et  —  formodentlig  til  statssekretær, 

»  • 

v.  Asp  skrevot  —  brev  ftemsat  den  tanke,  at  det,  når  kron- 
prinsen kom  til  Kristiania,  ikke  vilde  være  upassende,  om 
han  gav  denne  et  bal,  —  rigtignok  ikke  på  sin  egen,  men 
på  Gustav  Uls  bekostning,  og  han  havde  også  i  den  anled- 
ning —  tiltrods  for  §  7  i  den  ham  meddelte  instruks  —  un- 
derhånden s5gt  at  udforske,  hvorvidt  kongen  vilde  være  til- 
bojelig  til  at  yde  noget  bidrag  til  et  sådant  repræsentativt 
ojemed.  Han  anfdrte,  at  dansen  var  kronprinsens  eneste 
liddnskab,  og  at  ingen  i  Kristiania,  såvidt  det  var  kommet 
til  hans  kundskab,  havde  tænkt  på  at  tilfredsstille  denne,  da 
man  udelukkende  havde  jtaget  hensyn  til  de  store  interesser, 
som  for  5jeblikket  havde  lagt  beslag  på  den  almindelige  op- 
mærksomhed.  Da  derhos  Martinau  i  Kristiania  var  den  ene- 
ste fremmede,  der  indtog  en  ofifentlig  stilling,  fandt  han  det 
af  denne  grund  så  meget  mere  passende  „at  tidmærke  9%g 
ved  en  eller  anden  ting  ved  en  eå  smuk  lejliffhed,^^  Kron- 
prinsen  skulde  ikke  slå  vrag  på  nogen  indbydelse  til  dans, 
fra  hvem  han  også  fik  den,  og  dansede  ligeså  gærne  med  en 
bryggermadame,  som  med  en  hertuginde,  ligespra  Martinau 
f5lte  sig  forvisset  om,  at  hans  frue  og  datter  på  en  tilfreds- 
fttillende  made  vilde  opfylde  sine  pligter,  når  de  n5de  den 
ære  at  have  en  kronprins  til  gæst.  Til  sit  bal  vilde  han 
også  byde  folk  helt  fra  Stockholm,  derimellera  „modeherren 
De  Besche^^.  Imidlertid  synes  ikke  den  5nskede  tilladelse  at 
være  kommeo,  og  ballet  blev  ialfald  ikke  h9ldt.  På  den 
made  vilde  Gustav  III  ikke  vinde  den  dansk-norske  stats 
bistand  under  sin  krig  med  Rusland^). 


^)  I  sit  ovenfor  omtalte  brev  af  24  Maj  siger  Martinau  bl.  a.:  „Le 
fameux  FMenskiold  est  rappelU^et  a  été  fait  ehatnbellan.  Il  sera, 
dit-on,  h  son  reiour  måitre-générdl  de  poliee  de  Oopenhague,  nauvelle 


104  YNGVAR   NIELSEN. 

Han  virkede  med  andre  midler.  F5rst  vendte  han  sig 
mod  prins  Karl  personlig.  Det  er  allerede  i  det  foregående 
(s.  18)  lejlighedsvis  omtalt,  at  Gustav  III  meget  tidlig  faavde 
havt  forbindelser  med  denne,  formodentlig  nærmest  på  grnnd 
af  fælles  interesse  for  frimnrervæsenet,  der  den  gang  var  p» 
moden  og  i  Karl  af  Hessen  havde  en  af  sine  ivrigste  dyr- 
kere. Det  var  derfor  heller  ikke  nogen  tilfældighed;  at  6u-» 
stav  III  havde  valgt  sin  broder  Karl  til  at  komplimentere 
.  de  hessiske  prinser  nnder  deres  ophold  i  65teborg,  idet  hans 
stilling  til  frimureriet  gjorde  ham  til  den  bedste  person,  der 
kunde  sendes  til  Karl  af  Hessen.  Rimeligvis  har  derfor  al- 
lerede i  Goteborg  murerforbindelsen  været  benyttet  til  at 
påvirke  den  hessiske  'prins,  idet  han  stod  i  begreb  med  at 
overtage  kommandoen  over  de  norske  tropper  i  egen  person, 
og  da  han  var  ankommen  til  Norge,  sorgede  Gustav  III  for,, 
at  man -ikke  så  snart  slåp  den  en  gang  indledede  forbindelse. 
Om  natten  mellem  2  og  3  Juni  ankom  der  således  en  kurer 
fra    den   svenske  konge,    som  deri  tilbod  prins  Frederik  en 


charge,  créée  en  sa  faveur,  CPétoit  en  son  teins  le  bras  drott  dif 
comte  Struensee»  Il  fut  d^abord  enfermé  au  MunJcholm  en  Norveger 
pendant  3  a«»,  ensuite  élargi  sous  condition  de  ne  jamais  rentrer  dans 
les  etats  du  Danemefrc.  Les  Struensees  reviennent  å  foree ;  mais  je 
n*augure  rien  de  bon  de  celui^ci  par  Vaneedote  suivante,  qui  eontri-- 
bua^  beaucoup  a  sa  ehuie  lors  de  la  revolution.  En  exer  gant  un  jour 
son  regiment,  le  prince  Frédérie,  qui  survint  eomme  speetateur,  mon- 
tott  'tm  eheval,  qui  s^affarotteha  au  bruit  du  tambour  [au  point  éCex^ 
poser  le  prince.  Un  de  ses  eavaliers  fut  droit  h  Mr.  de  Falkenskiokf 
le  prier  de  faire  eesser  le  tambour ^  h  quoi  il  répondit  brusquement : 
JVo»,  —  ajoutant:  fusse  meme  le  fUs  de  Dieu.  Oe  propos,  h  la  fbi$ 
saorilége  et  insolent  envers  un  prince  rot/al,  joint  å  la  pusiUanimit^ 
de  pleurer,  lorsqu^il  fut  arrete  a  la  revolution^  marque  4tn  petit  st^'et. 
Les  larmes  de  la  peur .  sont  attssi  méprisablesy  que  celles  de  la  sensi- 
bilité  sont  honor ables.**  Den  her  omtalte  prins  Frederik  er  arve- 
prins Frederik,  Kristian  VIIs  broder,  ikke  kronprins  Frederik, 
hans  s5n.     . 


GUSTAV  ms    NORSKE  POLITIK.  105 

plads  i  sin  hær  under  felttoget  mod  Rasland.  Prins  Earl 
viste  denne  skrivelse  for  Martinau,  omtalte  Gustav*  III  på 
en  made,  der  bragte  Martinaa  til  at  kalde  ham  dennes  ^^ær- 
hadige  og  sande  v«n",  og  forsikrede  fremfor  alt  ,om  sin  glæde 
over  det  tilbud,  der  var  gjort  hans  son,  som  han  dog,  na- 
turligvis til  dennes  store  sorg,  fandt  at  måtte  afslå,  dels  af 
hensyn  til  hans  svagelige  helbred,  dels  på  grund  af  omstæn- 
dighederne.  .  Gustav  III  havde  vel  heller  ikke  ventet  at  få 
se  Frederik  af  Hessen  i  svensk  tjeneste;  men  Martinau 
slåp  ikke  dette  forslag,  da  han  deri  troede  at  se  et  bevis 
på,  at  hans  konge  var  forvisset  om  den  danske  regerings 
venskabelige  holdning,  og  gjorde  sig  derfor  al  umage  for  under 
sine  sammenkomster  med  prins  Karl  at  bibringe  ham  en  lig- 
nende  opfatning.  Men  det  lykkedes  ham  ikke,  og  alt,  som 
kom  ud  deraf,  var,  at  prinsen  selv  udtalte  sin  personlige 
agtelse  for  Gustav  III  og  beroligede  Martinau  i  Henseende 
til  det  rygte,  som  var  kommet  ud  om,  at  der  i  KObenhavn 
udrustedes  ti  linjeskibe.  Han  gav  endog  den  svenske  agent 
sit  æresord  på,  at  han  med  sikkerhed  vidste,  at  den  fiåde, 
som  var  under  udrustning,  ikke  talte  mere  end  seks  linje- 
skibe og  et  dertil  kvarende  antal  fregatter^).  Efter  hvad 
Martinau  berettede  i  sine  breve  til  Gustav  III,  var  prinsen 
meget  åben  mod  ham,  navnlig  efter  at  han  under  sit  ophold 
i  Kristiania  havde  modtaget  en  kurer.  Det  lod  på  hans  ud- 
talelser,  som  om  han  antog,  at  han  vilde  blive  en  længere 
tid  i  Norge,  maske  endog  hele  den  næste  vinter,  hvilket  Mar- 
tinau dog  ikke  betragtede  som  nogen  lovende  udsigt  for  sin  kon- 


*)  Smlgn.  Fersens  historiska  skrifter,  VII,  38.  —  Forskel- 
lige  detaljer  om  prins  Karls  ophold  i  Kristiania  og  om  festlighe- 
^eme  på  Bogstad  og  andre  steder  hos  Mummsen,s.  39.  Denne 
udtaler  sig  også  i  meget  anerkendende  ord  om  stiftamtmanden 
og  hans  frue. 


lOg  YNGVAR   NIELSEN. 

ge8  intiBresser.  Han  antog  det  nemlig  også  for'  givet,  at  lej- 
ren,  der  efter  den  officielie  bestemmelse  kun  skålde  vare 
Juni  måned  nd,  yilde  blive  forvandlet  fra  en  lystlejr  til  en 
observationslejr,  og  at  hvis  den  opldstes,  vilde  dette  ialfald 
kan  v^re  for  at  fordele  tropperne  i  grænse-distrikterne.  Om 
Sveriges  forhold  til  Rusland  synes  også  prinsen  at  have  talt 
meget  ligefrem;  han  sagde  bl.  a.,  at  Russerne  vilde  være  i 
stor  mangel,  såvel  for  penge,  som  for  soldater,  og  at  det  havde 
været  meget  onskeligt,  om  den  svenske  konge  havde  ventet, 
indtil  flåden  fra  Kronstadt  havde  passeret  Øresund.  Hertil 
svarede  Martinau,  at  hans  konge  derved  havde  handlet  i  over- 
ensstemmelse med  sine  allieredes  onsker^). 

I  Frederiks  tad  modtes  prins  Earl  med  kronprinsen,  som 
rejste  «p  tilsos  m,ed  sin  egen  „lyst-fregat"  og  ikke  over  land 
gennem  Sverige.  Han  ankom  19  Juni  udenfor  Frederikstad, 
hvor  der  ved  indsejlingen  hændte  ham  en  ganske  pudsig  be- 
givenhed.  Idet  fregatten  befandt  sig  i  en  meget  snever  pas- 
sage mellem  'nogle  Qer  eller  skær,  hvor  den  næsten  ikke  havde 
vind  i  sejlene,  blev  der  fra  dens  dæk  opdaget  en  båd,  hvori 
der  befandt  sig  tre  personer,  —  som  det  senere  viste  sig, 
en  kobmand  Hans  Eristensson  Fdyn  og  en  tobakspinder  Dahl, 
begge  fra  Tonsberg,  og  en  ung  s5n  af  sogneprest  Falck  på 
Nottero,  der  vare  roede  over  fjorden  for  at  aflægge  etbes5g 
i  lejren.  Da  fregattens  chef,  kaptejn  Liitken,  5nskede  at 
få  hjælp  til  at  bugsere  sit  skib  ud  af  den  passage,  hvori  det 
lå,  rfibte  han  til  dem,  som  sad  i  baden,  at  de  skulde  komme 
ombord  for  at  bugsere  fregatten,  da  denne  ikke  vilde  lystige 


0  I  det  brev  af  5  Juni,  som  her* har  været  kilden,  ytrer  også  Mar- 
tinau: „Z««  mouvementa  en  Suéde  semblent  avoir  donné  toute  uf(» 
autre  faee  aux  ehoaes  d*iei.  On  eat  étonné  de  fentrepriae;  on  admire 
fiotre  aetivité,^*  Han  udbad  sig  også  ordre  om,  hTorvidt  han  sl^ulde 
rcjse  til  Frederikstad  og  blive  der,  medens  lejren  var  samlet. 


GUSTAV   ms    NORSKE   POLITIK.  107 

ror.  Men  Foyn  råbte  til  svar:  „Nej!  vi  kommer  ikke!" 
og  roede  videre.  Fregatchefen  råbte  atter,  at  kronprinsen 
var  ombord,  og  befalede  dem  straks  at  lægge  til  med  sin 
bad ;  men  denne  besked  imponerede  ikke  Foyn,  som  blot  sva- 
rede,  at  de  fik  bie  til  en  anden  gang.  Kronprinsen  gav  da 
befaling  til  at  fyre  et  skarpt  skud,  dog  således,  at  det  ikke 
rammede  baden  og  dem,  som  befandt  sig  i  den.  Men  heller 
ikke  dette  bavde  nogen  virkning.  Foyn  mente  nemlig,  som 
han    siden  forklarede,    at  nu  var  det  en  skam  for  en  norsk 

.   mand    at  vende  om  for'  et  kanonskud,  tog  blot  sin  hat  af, 
idet  han  sagde:    „Mange  tak!"    og  vedblev  så  at  ro,  iadtil 

.  han  kom  indtil  byen,  medens  kronprinsen  måtte  gå  i  sin  cha- 
Inpe  og  i  den  tilbagelægge  den  sidste  del  af  vejen. 

Dette  optrin  fremkaldte  et  stort  r5re.  Hvorvidt  Foyn 
virkelig  forstod,  at  kronprinsen  var  ombord  på  fregatten  eller 
ej,  er  ikke  ganske  afgjort,  skont  der  er  al  rimelighed  for, 
at  han  måtte  være  vidende  derom.  Da  han  senere  kom  i 
nlejlighed  for  sin  opfdrsel,  vilde  han  g5re  det  til,  at  han  den 
hele  tid  havde  stået  i  deo  tro,  at  kronprinsen  allerede  be* 
fandt  sig  i  Frederikstad,  og  at  han  forst  fik  hore,  at  denne 
var  ombord  på  fregatten,  da  han  kom  op  til  en  mudderpram, 
som  lå  udenfor  Frederikstads  forstad.  Imod  sandsynligheden 
af  denne  forklaring  taler  imidlertid  det,  at  fregatchefen  er- 
klærede,  at  han  havde  råbt  til  folkene  i  baden,  at  kronprinsen 
var#  ombord,  ligesom  det  synes,  som  om  F5yn  bagefter  i  Tons- 
berg  har  gjort  sig  til  af  den  made,  hvorpå  han  havde  be- 
handlet kronprinsen.  Han  fandt  deri  medhold  af  stadens  uro- 
lige hoved,  tolderen  og  postmesteren,  kammerråd  Koss,  som 
gik  om  og  demonstrerede,  at  F5yn  kan  havde  gjort,  hvad 
der  var  rigtigt,  og  at  kronprinsen  heller  ikke  var  mere  end 
en  undersåt,  o.  s.  v.    Denne  Koss  skulde   heller  ikke  savne 


108  YNGVAR   NIELSEN. 

ligesiodede,  og  mellem  dem  har  formodentlig  F5yn  alt  tid- 
ligere været,  så  at  han  ikke  nsandsynlig  har  tilsigtet  lige- 
frem  at  fornærme  kronprinsen  ved  den  made,  hvorpå  han  be-' 
svarede  opfordringen  til  at  komme  ombord.  Hvorvidt  det, 
var  bef5jet  fra  fregatchefens  side  at  påkalde  bistand  fra  en 
forbisejlende  bad,  er  et  andet  sp5rgsmål;  men  hvordan  dette 
end  måtte  blive  besvaret,  kan  det  ikke  have  nogen  indfly- 
delse  p§  dommen  over  FQyns  opf5rsel,  der  bliver  lige  på- 
faldende. 

Imidlertid  var  han  ikke  mand  for  at  være  konsekvent 
og  faldt  snart  tilfode,  da  han  mærkede,  at  kronprinsen  ikke 
vilde  lade  den  ham  tilf5jede  fornærmelse  henga  upåtalt.  Ge- 
neral-adjutant,  kaptejn-l5jtnant  Fisker  indfandt  sig  efter  nogeo 
tids  forl5b  i  Tonsberg  og  medbragte  ordre  til  at  arrestere 
Hans  F5yn,  der  nu  skildredes  som  en  meget  stor  forbryder, 
der  kun  havde  en  ligemand,  nemlig  kammerråd  Koss.  By- 
fogden, den  fra  „Norske  selskab"  bekente  Ove  Gerlow  Meyer, 
lod  derpå  Fdyn  sætte  v  hullet,  hvor  han  havde  rigelig  an- 
ledning til  at  angre  og  overveje  sine  dumheder.  Senere  slåp 
han  dog  med  at  blive  bevogtet  hjemme  i  sit  eget  hus.  Han 
kom  snart  til  den  erkendelse,  at  det  var  klogest  at  g5re 
fuld  afbigt,  og  ans5gte  derfor  under  9  Juli  i  de  mest  un- 
derdanige udtryk  den  ^hbjkongelige  kronprins'*  om,  at  denne 
vilde  lade  nåde  gå  for  ret  og  lade  ham  slippe  los.  Han  und- 
skyldte  sig  med,  at  det  hele  var  en  folge  af,  at  han  ikke 
havde  været  vidende  om,  at  kronprinsen  var  ombord  på  fre- 
gatten, og  uagtet  kaptejn  Ltitken  i  sin  forste  klage  havde 
erklæret,  at  det  var  en  tilstrækkelig  stor  forbrydelse  at  lade 
et  kongeligt  orlogsskib  blive  liggende  i  en  sådan  stilling,  som 
den,  hvori  fregatten  befandt  sig,  uden  at  hjælpe  det,  når 
man  dertil  blev  opfordret,  blev  denne  undskyldning  tåget  for 


GUSTAV    ms    NORSKE   POLITIK.  109 

god.     Sagen  blev  ikke  videre  undersogt,  og  i  slatniDgen  af 
Jnli  kom  Hans  Foyn  atter  på  fri  fod.^) 

£fter  nogle  dages  ophold  i  Frederikstad,  hvorunder  der 
også  foretoges  en  adflugt  til  Frederikshald,  afrejste  kronprinsen 
28  Juni  til  Moss,  hvor  han  overnattede,  og  ankofn  den  næste 
dag  til  Kristiania,  hvor  han  hi\seåe&  at  ^^olketa  f rydeskriff^, 
af  salut  fra  det  på  Bjorviken  udlagte  skib  og  fra  Akershus 
m.  ffl.  På  torvet  var  der  opf5rt  en  storartet  æreport,  ved 
hvilken  garnisonen  var  opstillet  i  parade,  og  hvor  kronprinsen 
modtoges  af  magistrat  og  embedsmænd  samt  byens  eligerede 
mænd.  Tre  fjerdinger  fra  byen  var  han  m5dt  af  et  ridende 
korps  af  ^^0  ærværdige  odelsbønder^^  som  derpå  eskorte- 
rede  ham,  og  i  Ekebergbakken  m5dte  endelig  det  af  stadens 
borgere  oprettede  nlivskytter^karps^  på  12  mand,  klædte  i 
^uniforme  paille  kjoler  og  blå  vester^  ^  —  den  forste  op- 
rindelse  til  det  fremdeles  bestående  „gule  kor^,  der  er  den 
kongelige  famihes  selvskrevne  æresvagt  ved  dens  ankomst  til 
og  afrejse  fra  hovedstaden.  De  to  hessiske  prinser  vare  denne 
gang  i  kronprinsens  folge  tilbage  og  bleve  senere  hos  ham 
under  hatis  ophold  i  Kristiania.^) 

Mellem  dem,  som  i  Kristiania  med  storre  og  mindre  held 
bragte  kronprins-regenten  sin  hyldest,  var  også  Manderfelt, 
som  nu  efter  sit  besog  i  K5benhavn  den  foregående  host  var 
vendt  tilbage  til  Kristiania,  hvor  han  vilde  opholde  sig  i  tre 
måneder  og  i  disse  benytte  anledningen  til  at  fortsætte  den 
forbindelse,  som  han  forud  havde  indledet  med  prinsen.  Om 
denne  var  der  også  kommet  et  rygte  til  Martinau.  Det  hed 
sig  endog,  at  Manderfelt  under  sit  ophold  i  Kobenhavn  havde 


^)  Efter  de  sagen  vedkommende  dokumenter  i  rigsarkivet  (Akershus 

stiftsarkiv.) 
*)  Beskrivelser  over  prinsemes  rejse  i  „Norske  intelligens-sed- 

ler**  for  1788,  No.  27  flg. 


110  YNGVAR  NIELSEN. 

sogt  at  få  et  amtmands-^embede,  .og  at  han  virkelig  til  eo 
tid  skålde  have  havt  ad^igt  til  at  opnå  dette,  uagtet  der 
mellem  haos  medansogere  befandt  sig  ialfald  eD  soo  af  en 
hdjtstillet  og  meget  formående  mand.  Martinaa  var  ikke 
sen  med  at  indberette  dette  til  Gustav  III  som  bevis  på, 
at  Manderfelts  patriotiske  folelser  just  ikke  vare  meget  store, 
nden  at  tænke  på  den  malighed,  at  ManHerfelt  kunde  have 
kongens  tilladelse  til  at  optræde  på  en  sådan  made  for  der- 
ved  så  meget  bedre  at  kunne  udspionere  regeringen  i  K5- 
benhavn.  Da  derpå  Manderfelt  i  April  var  kommen  op  til 
Kristiania,  henvendte  han  sig  til  Martinau,  fo'r,  som  han  fore- 
gav,  gennem  denne  på  ny  at  komme  i  forbindelse  med  kongen. 
Martinau  må  fremdeles  have  været  i  fuldstændig  uvidenhed 
om,  at  Gqstav  III  allerede  på  en  vis  havde  tag^t  denne 
æventyrer  til  nåde,  og  Manderfelt  har  neppe  heller  folt  sig 
opfordret  til  at  gore  general-konsulen  ndere  klog  på  det  for- 
hold, som  må  have  bestået  mellem  ham  og  kongen.  På  denn^ 
tid  har  han  maske  ovenik5bet  næret  frygt  for,  at  han  under 
sit  sidste  ophold  i  Kobenhavn  skulde  have  drevet  sit  dob- 
belte spil  videre,  end  han  burde,  således  at  dette  kunde  have 
pådraget  ham  mistanke  fra  kongens  side,  og  har  derfor  maske 
nu  også  af  denne  grund  s5gt  at  benytte  Martinau  for  at  få^ 
tilvejebragt  en  forsoning,  hvis  denne  formodning  skulde  vise 
sig  grundet. 

General-konsulen  \iste  sig  også  villig  til  at  arbejde  for 
Manderfelt  og  omtalte  i  et  brev  af  12  April,  at  denne  havde  ^ 
anmodet  ham  om  at  besorge  kongen  tilstillet  en  ans5gning,. 
som  han  havde  forfattet,  og  hvori  han  formodentlig  har  an- 
draget  om,  [at  den  ham  overgåede  dom  nu  måtte  blive  en- 
delig kasseret.  Denne  synes  nemlig  endnu  ikke  at  være  ble- 
ven  formelt  ophævet,  uagtet  han  oftere  havde  gjort  dertil 
sigtende  forsog.    Martinau  fortalte  nu,  at  Manderfelt,  {'hvem 


GUSTAV   ms    NORSKE  POLITIK.  Ul 

haD  for  5jebl]kket  mere  så  en  karakterl5s  person  end  en 
kæltring,  var  konj  men  i  forbindelse  med  grev  Bernstorf,  der 
havde  benyttet  ham  ved  den  slags  diplomatiske  hverv,  hvortil 
folk  af  hans  kaliber  mest  passende  kande  anvendes;  men 
netop  i  denne  stilling  knnde  han  blive  nyttig  for  kongen,  og 
derfor  foreslog  Martinau,  aX  denne  skulde  give  ham  udtryk-? 
keligt  tilsagn  om  fald  oprejsning  efter  to  års  fori5b,  hvis 
han  i  disse  vilde  give  påtagelige  beviser  for,  at  han  var  sit 
fodeland  hengiven.  Forslaget  viser,  hvilke  begreber  Marti-» 
nau  havde  dannet  sig  om  Manderfelts  karakter,  det  kom 
imidlertid  nogét  forsent,  da  al  rimelighed  taler  for,  at  Gustav 
III  allerede  forlængst  havde  forstået,  at  dette  varden  made, 
hvorpå  Manderfelt  bedst  kunde  bruges,  og  praktiseret  den,  — 
rigtignok  uden  at  give  ham  nogen  sådant  tilsagn  som  det, 
der  var  bragt  i  forslag  af  Martinau. 

Det  vides  ikke,  hvorvidt  Gustav  III  denne  gang  tog 
nogen  nærmere  notits  af  Martinaus  råd.  I  ethvert  fald  er 
det  sikkert,  at  Manderfelt  fremdeles  fortsatte  på  samme  made, 
som  tidligere,  og  medens  han  omgikkes  med  planer  om  at 
opnå  en  anseet  stilling  i  sit  fædrelands  tjeneste,  arbejdede 
mod  dette  mål  med  midler,  som  måtte  gore  ham  endnu  mere 
uskikket  til  at  beklæde  en  sådan  post,  end  han  allerede  i 
forvejen  var.  Han,  som  i  April  havde  forrådt  for  Martinau, 
at  .han  havde  ladet  sig  benytte  af  det  dansk-norske  diplo- 
mati, var  under  prinsernes  ophold  i  Norge  den  ivrigste  til 
at  bringe  dem  sin  hyldest  på  en  made,  der  var  overdreven 
indtil  væmmelse. 

Allerede  ved  prins  Karls  afrejse  til  lejren  5  Juni  var 
Manderfelt  ude  med  et  fransk  digt  til  prinsens  ære,  der  udkom 
som  et  særskilt  tillæg  til  „lntelligens-sedlerne"  for  4  Juni 
1788  og  i  de  mest  hSjtstemte  toner  besang  denne  store  hærf5- 
rer,  og  da  kronprinsen  var  ankommen,  bragte  atter  det  samme 


112  YNGVAR'  NIELSEN. 

blad  i  et  særskilt  tillæg  eD  a!  Maoderfelt  forfattet  ^Norges 
hilsen  til  hans  kongelige  hdjhed  kronprinsen  1788^^  hvori 
det  bl.  a.  beder:* 

Har  hinden  udaeet  Dig  at  blive  folkets  fader, 
aa  frem  hver  Norges  son  og  eveer  på  fædrea  via : 
'at  ej  vor  kærlighed  Dig^  tronene  air !  forlader j 
aaUenge  dette  land  Aar  folk  og  fjeld  og  ia! 

Så  frem  hver  aandheda  mand  og  tal  med  mandig  atemme 
om  Norges  trang  og  hjalp,  om  opkomat  eller  fald! 
Og  ff/raten  .hore  til!  og  prove,  veje,  gemme 
den  klogea  råd  og  vink,  til  hoje  verk  og  kald.^' 

Enhver  fodt  Normand  kunde  have  underskrevet  de  af 
Manderfelt  adtalte  f5lelser  for  dette  land  med  dets  folk,  dets 
fjelde  og  dets  is,  hvis  talsmand  han  her  var  hos  den  fyrste, 
som  han  på  en  gang  smigrede  og  udspionerede.  ^)  Men  Man- 
derfelt nojedes  ikke  med  at  vise  sin  norske  patriotisme  alene 
som  indsender  i  en  så  ubetydelig  avis,  som  de  „Norske  In- 
telligens-sedler".  Han  sogte  også  at  optræde  på  den  store 
literaturens  mark  som*  selvstændig  forfatter  efter  en  noget 
storre  målestok. 

Han  udgav  nemlig  i  København  en  liden  bog,  som  bæ- 
rer ti  tel  en:  „  Folkets  rost  til  hans  kongelige  hojhed  kron- 
prinsen ved  hans  ankomst  til  Norge  1788^,  hvori  han  atter 


^)  I  anledning  af  sine  franske  vers  kom  Manderfelt  i  en  fejde  med 
en  anden  rimsmed,  der  fortsattes  gennem  flere  numere  af  ,,Intel- 
ligens-sedlerne^S  og  som  blandt  andet  gav  en,  der  underskrev  sig 
Ze  Misanthrope  de  Moliere,  anledning  til  au  aujet  des  vers,  dets 
Franqaia,  hvormed  Manderfelt  og  hans  modstander  opvartede, 
at  komme  med  folgende  vers: 

Je  pourroia  par  malheur  en  faire  éCauaai  méchanta, 
maia  je  me  garderoia  de  lea  montrer  aux  gena. 
Ligeledes  måtte  han  ddje  angreb  for  den  made,  hvorpå  hau  al- 
deles ukaldet  havde  gjort  sig  til  tolk  for  andres  fdlelser.  (I  n  te  11.- 
se  dier  ne  for  16  Juli  1788.) 


GUSTAV   ms    NORSKE   POLITIK.  113 

gjorde  sig  til  en  selvskreven  tolk  for  ået  norske  folks  5nsker 
ved  denne  anledning  og  gav  kronprinsen  en  hel  hoben  gode 
råd,  bl.  a.  om  at  skaffe  Norge  et  eget  universitet,  en  egen 
diskonto-kasse  m.  m.  -^Han  gik  derhos  ind  på  flere  5kono- 
raiske  sp5rgsmål  af  mere  almindelig  betydning  og  komplimen- 
terede  den  unge  fyrste  i  anledning  af  det  held,  hvormed  han 
faavde  vist,  at  han  knnde  modstå  ,^alU  vellystens  tiHokkel- 
ser.^  Manderfelt,  der  i  dette  punkt  ikke  havde  lagt  en  lig- 
nende atholdenhed  for  dagen,  prædikede  også  med  megen  iver 
mod  al  luxus  og  vilde,  at  man  skulde  aiskafife  brugen  af 
kaffe,  the,  fremmede  -  likQrer,  udenlandske  tojer  m.  m.,  da 
hverken  Norge  eller  Danmark  uden  et  sådant  radikalt  middel  ' 
kunde  komme-  til  velstand.  Hag  ivrede  også  mod  den  fra 
København  drevne  ostindiske  og  kinesiske  handel,  der  efter 
hans  påstand  kun  tjente  til  at  berige  nogle  hundreder,  men 
adarmede  millioner.  Den  eneste  made,  hvorpå  denne  handel 
kunde  forsvares,  var  i  hans  ojne  ved  at  omg5re  den  til  en 
transit-handel,  således  at  d-et  asiatiske  kompagni  og  de  pri- 
vate, som  vare  interesserede  i  den  samme  handel,  som  dette, 
solgte  de  i  Norge  og^  Danmark  unodige  varer  til  fremmede 
i  stedet  for  at  lokke  rigernes  egne  indbyggere  til  at  kobe 
dem.  Dette  og  meget  mere  blev  fremholdt  for  kronprinsen 
som  genstande,  der  i  fortrinlig  grad  måtte  tildrage  sig  hans 
opmærksomhedsom  de  to  landes  styrer.  Gustav  IIIs  spion 
gav  don  dansk-norske  regent  anvisninger  til  at  skabe  sine 
folks  lykke  og  vinde  deres  kærlighed!  Sk5nt  hans  dobbelte 
stilling  som  lykkejæger  ved  tvende  hoffer  neppe  var  tilstræk- 
kelig  bekendt,  må  han  dog  selv  have  havt  en  folelse  af  det 
påfaldende  ved,  at  en  fremmed  konges  undersåt,  hvis  fortid 
ikke  var  uden  pletter,  således  optrådte  som  en  lojal  og  fæ- 
drelandssindet  borger  i  „tvillingrigerne".  Hans  bog  udkom 
derfor  også  uden  angivelse  af  noget  forfatternavn. 

Hist.  Tid8skr.  2den  Række  I.  8 


114  YNGVAR  NIELSEN. 

MedeDs  Manderfelt  således  trængte  sig  frem  i  f5rste  række 
ved  krooprinseDs  bes5g  i  Norge,  havde  heller  ikke  Martinao 
holdt  sig  tilbage.     Han  var,  da  kroDprinsen  ankom  til  Fre- 
derikstad,  tilstede  i  depoe  by,  hvorhen  han  var  rejst  nogle 
dage  e|ter  de  hessiske  prinser,    og  blev  af  prins  Rarl  sebr 
førestillet   for   kronprinsen,  ved  hvis  taffel  han  senere  spiste 
under  hans  ophold  i  Frederikstad.     Ved  den  f5rste  middag,, 
som  kronprinsen  gav  i  lejren,  iforlangte  han  efter  bordet  at 
tale  med  Martinan,  som  tidligere  havde  holdt  sig  niere  til- 
båge.     General-konsnlen  blev  da  kaldt  ind  i  prinsens  telt^ 
hvor   denne   béfandt   sig  alene   med  prinserne  af  Hessen  og 
nogle  generaler.    Kronprinsen  spurgte  forst  efter  Gustav  III  ^) 
og  talte  derpå  om  nogle  jibelydeligheder,   bL  a.  om  den  af 
Martinau  bårne  uniform,  som  han  fandt  meget  smuk.    Der- 
med var  audiensen  forbi.    Det  syties,  som  om  Martinau  var 
mindre  vel  tilfreds  med  at  blive  affærdiget  på  en  sådan  made 
og  ikke  få  en  samtale  om  den  h5jere  politik;  men  han  tro- 
stede  sig  med,  at  det  altid  skulde  gå  således  ti),  når  kron- 
prinsen for  f5rste  gang  gav  en  fremmed  audiens. 

Derimod   var  han  aldeles  henrykt ,  over  den    forekom- 
menfaed,   hvormed  prins  Karl  vedblev   at  behandle  ham,  og 


0  Ifdlge  en  længere  depesche  fra  Martinau  til  Gustav  III  af  14  Juni 
1788  skulde  der  med  en  kurer,  som  den  tokte  ankom  til  Kristi- 
ania fra  Danmark,  være  kommet  efterretning  om,  at  den  svenske 
konge  fem  dage  i  forvejen  pludselig  havde  vist  sig  i  Kobenhavn 
på  samme  made  som  den  foregående  host.  Dette  gjorde  natur- 
ligvis stor  opsigt  i  Kristiania  og  vakte  Martinaus  forbauselse  i 
hdj  grad.  Imidlertid  modtog  han  samme  dagbesdgafenrejsende 
fra  Stockholm,  som  påstod  med  bestemthed,  at  han  der  havde  seet 
Gustav  III  den  samme  dag,  han  efter  den  anden  beretning  skulde 
have  været  i  Kdbenhavn.  ~-  I  denne  samme  depesche  omtalte  M. 
også,  at  den  langvarige  tdrke  allerede  havde  fremkaldt  en  foder- 
mangel,  der  vilde  blive  end  mere  folelig,  hvis  man  vilde  holde 
troppeme  samlede  for  længere  tid  i  lejren. 


GUSTAV   III8    NORSKE  POLITIK.  115' 

som  efter  Martinans   adsagn   næsteD    syDtes  at  være  anlagt 
på  at  vise  al  verden,  at  prinsen  vilde  lægge  for  dagen,  hvor 
hojt    han    agtede   den   svenske  kongo    ved  at  behandle  y,den 
ringeste  af  hans  undersåtter^  på  en  udroærket  raåde.    Der- 
for garanterede  også  Martinau,  at  prins  Karl  nærede  en  ube- 
tinget hengivenhed  for  Gustav  III,  hvorom  han  også  stadig  for- 
sikrede enhver,  som  vilde  h5re  derpå.     Efter  hvad  etatsråd 
(Bernt)  Anker,  der  smigrede  sig  med  at  besidde  denne  prins*s 
fortrolighed,    havde    betroet  ham,    havde   prins  Karl   erklæ- 
ret,    at  han   vilde   g5re  sin   pligt  mod  enhver,    der  angreb 
hans  suveræns  stater,    selv   om   det  var  den  svenske  konge, 
men   at  han   var  fuldt  og  fast  besluttet  på  at  nedlægge  sin 
kommando,  såfremt  der  under  den  daværende  situation  skulde 
blive  tale  om  at  foretage  et  angreb  på  Sverige.    Anker,  der 
nu  af  Martinau  omtales  som  en  trop  galant  homme^  kunde 
ikke   vel  tænkes   at   ville  udtale  noget  sådant,  når  det  ikke 
var  aldeles  korrekt,  og  man  havde  deri,  efter  Martinaus  me- 
ning, enten   et  bevis  for,  at  prins  Karl  måtte  være  vidende 
om,    at  de   danske   ministre   nærede   velvillige  folelser^mod 
Sverige,  eller  i  det  mindste  for  den  store    hengivenhed,  som 
han  nærede  for  Gustav  III.    y^Denne  prins  holder  nu  statens 
roTf  på  ^grund  af  den  store  tillid^  som  han  har  vundet  hos 
kronprinsen^^  skrev  Martinau  til  kongen  fra  Frederikstad  22 
Jani^).     Alt,  hvad  han  under  sit  ophold  i  lejren  ved  denne 


*)  i  et  noget  senere  (udateret)  brev  til  kongen,  fra  de  fSrste  dage' 
i  Juli,  omtaler  Martinau  atter  den  varme  hengivenhed,  hvormed, 
prins  Earl  omfattede  Gustav  III,  og  som  næsten  bragte  ham  på 
den  formodning,  at  prinsen  dermed  også  forbandt  hensyn  til  «sine 
private  interesser  og  maske  endog  tænkte  på  en  giftermåls- 
forbindelse  med  den  svenske  kronprins.  Han  skulde  selv  have  skadet 
sin  plan  til  en  lignende  forbindelse  med  kronprins  Frederik  ved 
at  arbejde  altfor  meget;  men  nu  skulde  der  atter  være  håb  for 

8» 


Hg  YNGVAR  NIELSEN. 

by  så  eller  troede  at  se,  tydede  i  hans  5JDe  på,  at  hverken 
prinserne  eller  deres  omgivelser  ved  hoffet  og  i  hæren  nærede 
andre  onsker  end  at  leve  i  den  bedste  enigbed  med  Sverige, 
og  at  dette  også  var  den  hos  folket  herskende  opfatning. 
Et  yderligere  bevis  på,  at  alt  fra  denne  side  kun  åndede 
fred,  fandt  han  deri,  at  lejren  allerede  skolde  opl5ses  den 
treogtyvende,  idet  kan  artilleriet  og  et  kompagni  jægere 
endna  skålde  være  samlede  i  fjorten  dage  fur  at  afslutte  sine 
ovalser,  ligesom  der  i  grænse-distrikterne  skulde  forblive  en 
bataljon,  der  ifolge  en  tidligere  fattet  bestemmelse  skolde 
forstærke  besætningerne  på  Frederiksten  og  Frederikstad 
med  Koogsten. 

I  sin  henrykkelse  over  den  venskabelige  holdning,  Mar- 
tinao  således  troede  at  have  opdaget,  forandrede  hån  også 
sin  opfatning  af  mange  forhold  i  Norge.  Således  odtalte  han 
sig  no  med  megen  agtelse  om  den  norske  hær,  som  han  tid- 
ligere ikke  havde  beundret.  Ban  havde  no  anledning  til  i 
lejren  at  g5re  sig  lidt  mere  bekendt  med  denne  og  skrev 
i  sit  ovenfor  omtalte  brev  af  22  Joni  1788:  y^Der  har 
her  endnu  ikke  vist  sig  en  eneste  svensk  ofjicer^  — formo- 
dentlig af  den  grund^  at  disse  ikke  vove  at  rejse  bort 
Kendere  vilde  her  have  fundet  meget  interessante  ting. 
Stedet  for  denne  lejr  er  valgt  meget  smukt:  En  flod^  der 
kaldes  Olommen^  danner  en  halvmåne^  indén  hvilken  lejren 
er  lagt,  således  at  både  dens  Mjre  og  dens  venstre  Jloj  læne 
sig  mod  elven.  Prinserne  have  meget  broderlig  sine  telte 
umiddelbart  ved  hinanden,  på  en  liden  hojde  til  venstre,  en 
smule  foran  linjen,  hvorfra  de  med  et  djekast  kunne  overse 
den  ^  hel&  hær,   som  tæller  10, 750  mand,  folk  af  en  ud- 


ham.  Smlgn.  hvad  £.  Holm  (anf.  st.  46)  fortællerom,  at  kejser- 
inden  af  Rusland  om  våren  1787  arbqjdede  på  et  giftermål  mellem 
kronprinsen  og  en  med  hende  bealægtet  prinsesse  af  Anhalt. 


.      *  GUSTAV   ms    NORSKE   POLITIK.  117 

mærket  beskaffenhed^  der  som  venner  ere  ligeså  gode  og 
prægtige^  som  de  ere  frygtelige  som  fiender.  De  ere 
ffBrdige  til  at  rykke  i  marken  på  forste  signal-  såvel  i 
henseende  til  deres  hevæhning^  som  til  proviantering^  hvad 
jeg  ikke  ventede  mig^  .^fter  hvad  indhyggeme  selv  havde 
berettet  far  mig,  I^ins  Karl  er  deres  afgvd^  og  ^derfor 
have  de  også  for  ham.  en  lærvillighedy  som  hjælper  meget 
til  at  udvikle  dem.  Hestene^  som  i  virkeligheden  ere  un- 
der den  almindelige  storrelse  for  dragonheste,  ere  ikke 
mindre  udmærkede;  de  have  den  særegénhed,  som  er  egen 
for  dette  land^  at  kunne  passere  klipper  ligeså  godt  som 
sletter, "^  ^) 

Martinau  er  formodentlig  rejst  tiibage  til  Kristiania 
samtidig  med  kronprinsen  og  de  to  hessiske  prinser.  Her 
ankom  30  Juni  en  svensk  ambassade,  der  skulde  komplimen- 
tere kronprinsen  på  Gustav  IIIs  vegne.  Denne  bestod  af 
general-l5jtnant,  baron  Duvall  og  den  samme  kammerjunker 
Borgenstjerna,  der  allerede  tidligere  havde  komplimenteret. 
prins  Karl.  De  overbragte  et  egenbændigt  brev  fra  Gustav  III, 
der  var  svaret  på  et,  som  kronprinsen  forinden  sin  afrejse 
fra  Kobenhavn  havde  sendt  denne  for  at  udtrykke  sit  onske 
om,  at  der  ikke  måtte  ske  noget,  som  kunde  tvinge  ham  til 
at  yde  Rusland  sin  bistand.^)  Martinau  skrev  hjem,  at  man 
af  denne  sendelse  blot  kunde  vente  sig  det  bedste  udfald,  da 
Duvalls  venlige  personlighed  allerede  var  lige  agtet  af  prin- 


0  Videre  udtalte  Martinau  sig  i  dette  brev  om,  hvorledes  man  i 
Norge  med  megen  interesse  fulgte  den  svenske  konge,  -  hvor- 
ledes nogle  betragtede  haus  sag  som  tabt,  medens  andre  mente, 
at  svenskerue  netop  i  sin  konges  nærværelse  havde  enudmærket 
sto t te  lige  over  for  Rusland. 

2)  E.  Holm,  anf.  st.  48  og  50  flg.  (16  og  18  flg.)  og  Fersens 
historiska  skrifter,  VII,  34. 


118  YNGVAR   NIELSEN. 

serne,  af  hoffet  og  af  staden.  Samtidig  afsendte  krooprinsen 
en  lignende  ambassade  til  Finland,  bestående  af  oberst  Mans- 
bach  og  general-adjutant  Bielefeldt,  en  talentfuld  yngre  4^r- 
tilleri-officer,  der  ansåes  for  at  være  en  ivrig  tilhænger  af 
alliansen  med  Sverige^).  Da  Dnvall  havde  en  så  hoj  rang, 
måtte  man  også  skaffe  den  norske  afsending  en  omtrent  til- 
svarende, og  derfor  skal  Mansbach  nn  adenfor  sin  tar  være 
bleven  general-major,  ligesom  hans  tre  formænd  som  oberst 
også  fik  samme  grad  (par  ricochet)  Denne  var  vistnok 
onder  den,  som  det  svenske  sendebud  havde;  men  da  der  — 
efter  Martinaus  udsagn  —  ikke  i  hæren  skulde  findes  en 
eneste,'  der  var  kvalificeret  til  at  blive  general-lQjtnant,  måtte 
man  n5jes  med  at  sende  en  general-major. 

Da  prinserne  vare  rejste  til  Trondhjem,  i  hvis  nærhed 
der  også  var  samlet  en  lejr  på  6000  mand,  begyndte  Mar- 
tinau  for  fdrste  gang  at  få  mistanke  om,  at  udsigterne  ikke 
vare  så  fredelige,  som  han  tidligere  havde  antaget.  Det  i 
Kristiania  stationerede  artilleri,  som  havde  været  i  lejren  ved 
Frederikstad,  blev  fremdeles,  eiterat  denne  var  opl5st,  lig- 
gende i  grænse-distrikterne,  som  det  hed  sig,  for  at  exercere 
det  nationale  artilleri,  hvilket  forekom  ham  noget  påfaldende, 


^)  Smlgn.  E.  Holm,  anf.  st.  55  (23).  Martinau  siger  om  Bielefeldt, 
at  han  var  den  samme,  ,,qui  leva  le  plan  du  camp  de  Votre  Majesté 
en  Seante  1786  avec  des  remarquea,  et  mr  guoi  Mr.  le  general  de 
Toll  pourra  donner  des  éelaireissementa,^^  Videre  siger  han:  „Il 
est  neveu  du  •  rigide  eommandant  de  Frederiks/hald,  plua  jaloux  de 
montrer  sa  forteresse,  qu^un  Ture  son  sérail^*'  Hvad  Mansbach 
angår,  da  omtaler  han  ham  som  en  tysk  lykkejæger,  der  dog 
hverken  manglede  begavelse  eller  militær  indsigt,  —  og  som  nær- 
mest var  kommen  frem  som  kreatur  af  prins  Earl.  (Smlgn.  s. 
92  note  2).  Familien  er  også  hessisk,  fra  godset  Mansbax^h.  Da 
Mansbach  kom  tilbage  fra  Sverige,  henrykt  over  den  modtagelse, 
han  her  havde  fundet,  skrev  Martinau  9  August:  „Cesi  un 
homme  aimable,  avec  tme  langue,  tantot  dorée^  tantot  de  vipere,^^  ManS- 
bachs  anciennetet  regnedes  fra  4  Juli. 


GUSTAV   ms    NORSKE   POLITIK.  ,  119 

især  da  der  også  foranstaltedes  stotre  leveraDser  af  ammu- 
oitioD  til  artilleriet.  SkQnt  han  ikke  med  bestemthed  vo- 
vede  at  sige  acdet,  end  at  dette  skede,  foråt  man  kande  være 
i  sikkerhed  mod  alle  tilfælde,  antydede  han  dog,  at  det  lå 
fiær  at  formode,  at  diss(j  foranstaltninger  vare  rettede  mod 
Sverige,  og  at  det  af  den  grnnd  var  nodvendigt  at  være  på . 
«in  post.  Maske  skyldtes  dette  begyndende  omslag  i  hans 
meninger  Duvalls  indflydelse,  da  denne  ikke  så  sagerne  i  det 
:gunsti^e  lys,  hvori  Martinau  tidligere  havde  betragtet  dem, 
medens  han  daglig  omgikkes  med  de  tre  prinser. 

,  Baron  Davall  skulde,  som  det  synes,  oprindelig  have  fulgt 
kronprinsen  til  Trondhjem;  men  da  han  under  sin  rejse  havde 
fået  et  anfald  af  et  gammelt  onde  i  ryggen  og  derhos  havde 
mærket,  at  kronprinsen  ikke  5nskede  denne  ledsagelse,  tog 
han  påskud  af  sin  sygdom  og  blev  i  Kristiania,  medens  Bor- 
genstjerna  rejste  til  Trondhjem.  Denne  forlod  dog  ikke  Rri- 
«tiania  f5r  tre  dage  efter  prinserne,  da  han  ikke  vilde  være 
med  i  deres  f5lge.  På  vejen  havde  han  et  meget  alvorligt 
uheld,  idet  hans  vogn  omtrent  tyve  mile  fra  Kristiania  væl- 
tede  og  han  selv  forvred  sit  ben;  desnagtél  fortsatte  han 
sin  rejse  lige  til  Trondhjem,  hvor  kronprinsen  lod  ham  be- 
handle af  sin  egen  læge  og  i  det  hele  viste  ham  megen  fore- 
kommenhed.  Duvall  blev  under  sit  ophold  i  Kristiania  meget 
feteret  og  vandt  almindelig  anerkendelse  ved  sit  venlige  og 
belevne  væsen.  En  dag  ved  et  selskab  i  byen  blev  hans 
skål  ledsaget  af  kanonskud,  og  det  samme  skede  også,  da 
han  11  Juli  var  buden  i  selskab  på  Bærums  jærnverk.  Des- 
nagtet  fandt  ban  det  i  længden  noget  kedeligt  i  Kristiania 
og  5nskede,  at  han  alligevel  havde  kunnet  rejse  til  Trondhjem. 
Om  aftenen  25  Juli  kom  de  tre  prinser  tilbage  fra  sin 
rejse.  Forinden  indtoget  i  Kristiania  indtoges  en  diner  på 
Linderud,  som  den  gang  ejedesaf  kancelliråd  Monsen.     Det 


120      •  YNGVAR  NIELSEN. 

var  eo  siddende  middag  på  36  couverts.  Melletu  gæsteroe 
vare  også  Martinau,  baron  Davali  og  BorgeDstjerna.  Fdrst  kl. 
9  k5rte  de  kongelige  herskaber  ind  i  byen.  Vognene  vare 
efter  rejsen  medtagne  på  en  made,  der  viste,  at  de  norske 
veje  i  1788  ikke  vare  i  den  bedste  stand,  og  dog  havde 
prinserne  kun  foretaget  rejsen  i  åbne  vogne,  da  karosserne 
endog'  tildels  vare  ladte  tilbage  i  Frederikstad.  Det  hele 
selskab  befandt  sig  i  bedste  velgående,  uagtet  flere  af  dem 
vare  gamle  folk:  Alene  general  Hnth  beklagede  sig  over  at 
være  noget  indisponeret  efter  rejsen. 

'  Kronprinsen  forblev  nu  i  Kristiania  til  27  Juli,  da  han 
med  prins  Karl  og  med  prins  Frederik  om  formiddagen  kl. 
11  rejste  til  Kongsberg  og  derfra  videre  til  Vestlandet,  hvor 
rejsen  afsluttedes  i  Kristiansand.  Her  gik  de  tre  prinser  7 
August  ombord  på  en  fregat,  der  f5rte  dem  til  Frederiks- 
havn. Under  kronprinsens  ophold  i  Kristiania  var  der  flere 
festligheder,  bl.  a.  en  stor  middag  hos  Peder  Anker  på  Bog- 
stad. De  fleste  dage  var  der  taffel  hos  krpnprinseu.  Alle- 
rede dagen  eft«r  ankomsten  var  Martinau  tillige  med  de  to 
andre  svenske  herrer  tilsagt  til  dette.  Baron  Duvall  var 
fremdeles  meget  afgjort;  han  blev  h5rt  som  et  orakel  og 
var  dagens  love  i  alle  selskaber.  Imidlertid  var  det  frem- 
deles hans  eneste  onske  at  kunne  forlade  byen  og  rejse  hjem. 
Med  kronprinsen  havde  han  hyppige  samtaler,  i  hvilke  han 
havde  rig  anledning  til  at  erfare  dennes  virkelige  planer.  Da 
han  —  formodentlig  straks  efter  kronprinsens  afrejse  —  forlod 
Kristiania,  blev  han  ledsaget  de  f5rste  seks  mile  fra  byen  af 
biskopen,  der  skildres  som  en  stolt  og  sygelig  niand,  men  allige- 
vel  nu  satte  disse  hensyn  til  side,  —  tillige  med  flere  andre» 
Også  Martinau  må  h^ve  fulgt  dem  på  vejen,  maske  lige  til 
græusen.     lalfald  var  han  2  August  på  Moss. 

Uagtet  baron  Duvall,  efter  Martinaus  beretning,   havde 


GUSTAV   IIIS    NORSKE  J»OLITIK.  121 

gjort  et  befaageligt  indtryk  på  alle,  med  hvem  ban  var  kom- 
men  i  berdrelse,  freifigår  det  dog  a  f  de  rapporter,  som  ge- 
neral-koDSulen  i  åen  ^idstQ  tid  af  hans  ophold  i  Norge  sendte 
hjem,  at  han  ikke  hos  kronprinsen  havde  fondet  en  sådan 
modlagelse  for  sin  konges  onsker  og  forslag,  som  denne  havde 
håbet.  Kronprinsen  var  efter  Marlinaus  skildringer  fra  denne 
tid,  som  formodentlig  mest  ere  hyggede  på  det  indtryk,  som 
baron  Duvall  havde  fået,  en  temmelig  tarvelig  person,  men 
også  en  meget  hæderiig  mand.  Hans  stemning  mod  Sverige 
var  oprindélig  efter  hans  hele  opdragelse  alt  andet  end  til- 
fredsstillende; men  i  tidens  I5b  havde  han  dog  måttet  yde 
Gustav  IIIs  talenter  den  anerkendelse,  som  skyldtes  dem. 
Dog  måtte  man  ikke  stole  på  hans  fredelige  hensigter.  Kron- 
prinsen dnskede  at  vise  sine  formentlige  talenter  som  tak- 
tiker, og  prins  Karl  brændte  af  begærlighed  efter  at  spille 
en  rolle.  Derfor  var  også  Dovalls  og  hans  ledsagers  stilling 
en  meget  delikat,  da  prinserne  ikke  viste  nogen  tilb5jelighed 
til  at  gå  ind  på  at  modtage  de  fordele,  som  Gustav  III  havde 
ladet  dem  stille  i  lidsigt.  Da  de  to  andre  vare  rejste,  og 
^den  diplomatiske  bastard"",  som  Martinau  kaldte  sig  selv, 
var  bleven  alene  tilbage,  var  det  heller  ikke  vanskeligt  for 
ham  at  se,  hvorledes  den  politiske « situation  daglig  forvær- 
redes,  og  at  det  håb,  som  Gustav  III  havde  truet  at  kunne 
nære  om  neutralitet  fra  dansk  og  norsk  side,  mere  og  mere 
måtte  vise  sig  ugrundet.  Martinaus  skrivelser  fra  den  føl- 
gende tid  vise  også,   at  han  var  revet   ud    af  sine   dromme. 


VI. 

Medens  Gustav  III  i  1787  bestræbte  sig  for  at  vinde 
og  bevare  den  dansk-norske  regerings  venskab  og  sikre  sig 
dens  neutralitet,  var  det  givet,    at  alle  planer  om  at  vække 


122  YNGVAR  NIELSEN. 

4 

NormændeDes  avilje  mod  sio  regering  iDdtil  videre  måtte 
stilles  i  bero.  Han  måtte  således  for  det  f5rste  opgive  at 
h5ste  frugten  af  deo  gennem  flere  år  drevne  agitatoriske  virk- 
somhed,  selv  om  denne  i  nogen  påtagelig  grad  havde  vist 
sig  i  stand  til  at  rokke  det  norske  folks  hengivenhéd  for 
sit  kongehus  og  bringe  det  til  at  dnske  foreningen  med  Dan- 
mark afl5st  af  en  med  Sverige.  Noget  sådant  resultat  var 
imidlertid  ikke  opnået,  og  i  almindelighed  kan  man  derfor 
også  sige  om  den  hele  påvirkning,  at  den  havde  vist  sig  ude 
af  stand  til  at  nå  sit  mål.  I  sytten  år  havde  den  5stlige  del 
af  Norge  været  berejst  af  svenske  agenter;  men  ingen  af 
disse  kunde  rose  sig  af  at  have  vundet  anklang  for  sine 
overtalelser  mellem  landets  egne  b5rn,  og  hvis  folk  som  Toll, 
Låstbora,  Manderfelt,  Martinau  m.  fl.  havde  skullet  påvise  noget 
udbytte  af  sin  færden  mellem  Norniændene,  måtte  de  være 
komne  i  stor  forlegenhed.  Og  dog  kan  der  ikke  være  tvivl 
om,  at  en  med  behændighed,  men  fremfor  alt  med  kendskab 
til  landets  forhold  ledet  bearbejdelse  måtte  kunnet  blive  farlig 
for  den  dansko  regering.  Samtiden  forstod  også  dette,  og 
når  man  både  i  l^orge  og  i  Sverige  vilde  sætte  den  af  Loft- 
hus ledede  bevægelse  i  forbindelse  med  de  svenske  agitatio- 
ner,  viste  dette,  at  man  ialfald  vidste  at  vurdere,  hvad  stem- 
ningen i  Norge  kunde  medfore.^) 

Kronprinsens  bes5g  i  Norge  havde  imidlertid  i  denne 
henseende  en  meget  beroligende  virkning,  uagtet  maske  al- 
lerede ikke  ganske  få  havde  været  fortrolige  med  tanken  på 
muligheden  af  en  storre  forandring  i  Norges  politiske  stilling. 
For  at  en  sådan  skulde  kunne  gennemf5res,  var  det  en  uaf- 
viselig  n5dvendighed,  at  folkets  store  masse  støttede  en  dertil 


^)  Smlgn.  Adlerbeths  historiska  anteckningar,  I,  27,  samt 
side  72  ovenfor. 


GUSTAV   1118    NORSKE   POLITIK.  123 

sigteDcie  bevægelse;  men  aheldigvis  gjaldt  de  derfra  kommende 
klager  udelnkkende  rent  materielle  og  5konomiske  besværin- 
ger.     Ved  at  afbjælpe  disse  vilde  den  danske  regering  have 

4 

ndsigt  til  for  længe  at  sikre  sin  Indflydeise  i  Norge,  og  den 
forstod  dette.  Umiddelbart  for  kronprinsens  afrejse  til  Norge 
udkom  således  den  kongelige  ^^orordning  om  kornhandelen 
i  Danmark  og  Norge''''  af  6  Juni  1788,  der  ophævede  det 
hidtil  gældende  forbnd  mod  indf5rsel  af  kom  fra  udlandet  til 
det  s5ndenfjeldske.  Denne  bestemmelse,  der  havde  tvunget 
Norge  til  at  tåge  al  sin  kornforsyning  fra  Danmark,  havde 
altid  været  yderst  trykkende  og  derfor  også  stedse  været  meget 
forhadt;  idet  dan  nu  med  ét  bphævedes,  kunde  regeringen 
gore  sikker  regning  på  at  forsone  megen  misforn5jeIse  og 
styrke  folkets  hengivenhed  for  kongehuset  og  det  bestående. 
Den  nye  forordning,  der  allerede  inden  14  Juni  var  bekendt 
i  Norge  og  senere  blev  almindelig  nd bredt  ved  at  optrykkes 
i  ^Intelligens-sedlerne'',  blev  for  kronprinsen  den  bedste  an- 
befaling  til  det  hele  folks  hengivenhed  og  forfejlede  ikke  sit- 
Qjemed. 

Beskaffenheden  af  de  krav,  som  det  norske  folk  på  denne 
tid  stillede  til  sin  regering,  fremgår  bedst  af  den  lille  lite- 
råtur,  der  fremkaldtes  ved  kronprinsens  rejse  til  Norge.  Vi 
have  af  denne  allerede  omtalt  Manderfelts  skrift  og  hans  op- 
træden  i  aviserne  som  patriotisk  Nortoand.  Han  havde  der- 
ved neppe  anslået  andre  strenge  end  dem,  hvorom  han  kunde 
g5re  regning  på,  at  de  vilde  finde  tilslutning  hos  det  folk, 
hvis  sag  han  gav  sig  udséende  af  at  tale;  ligesom  han 
naturligvis  heller  ikke  vovede  sig  længere  frem,  end  han 
kunde  håbe  at  undgå  enhver  kollision  med  lovene.  Det  samme 
gælder  også  alle  de  5vnge  forfattere,  som  fandt  sig  kaldede 
til  at  optræde  for  at  belære  kronprinsen  om,  hvad  der  var 
til  Norges  sande  gavn.     Ingen  vovede  naturligvis  at  prædike 


124  YNGVAR   NIELSEN. 

om  opl5sning  af  foreningen  med  Danmark,  og  selv  om  nogea 
havde  gået  til  en  sådan  yderlighed,  vilde  han  dog  ikke  under 
de  daværende  forhold  have  kunnet  g5re  regning  på  mange 
proselyjter.  Den  hele  lejligheds-literatur  var  i  sin  form  yderst 
lojal  og  viser,  at  nogen  egentlige  omvæltnings*tanker  ikke 
kunne  have  r5rt  sig  hos  disse  forfattere.  AUigevel  er  der 
nok  af  ytringer,  som  vise,  åt  man  ikke  f5lte  sig  tilfreds  med 
den  stilling,  hvori  fædrelandet  var  bragt,  men  5nskede  at 
opnå  en  storre  selvstændighed.^) 

Efterat  forst  en  dansk  mand,  Tyge  Rothe,  ved  sit  skrift 
^Danmarks  og  Norges  fordringer  til  hinanden  i  anledning 

m 

af  kronprinsens  rejse  til  Norge'''  havde  benyttet  lejligheden 
til  at  udtale  de  onsker  for  Norge,  som  derved  kunde  frem- 
byde sig,  udgav  sognepresten  på  Eker,  professor  Hans  Str5m, 
et  lidet  skrift  på  seksten  sider,  som  han  kaldte  ,^En  Nor- 
mands   fordringer   til  sine   landsmænd  ved  anledning  af 


')  Et  skrift,  der  giver  et  ganske  godt  indblik  i  disse  tidens  stem- 
ninger, er  „Grundtegning  a  f  den  fornuftiffe  norske  patriottsme*''^  hvis 
forfatter  var  sorenskriver  Haus  Arentz  i  SondQord  (Bergen  1787). 
Der  gores  i  dette  med  megen  omstændelighed  opmærksom  på, 
at  rigernes  inderlige  forbindelse  ikke  gjorde  nogen  indskrænkning  i 
det  norske  folks  særstilling:  „£thvert  af  disse  folkeslag  har  og  behold 
da,  foreningen  uagiet,  sii  sterskilie  fædreneland  Jor  sig^  som  format 
for  deis  udi  egentlig  forstand  tagne  patriotisme,  hvilken,  som  en  natur- 
drift  betragtet,  nødvendig  må  udi  et  dansk  }^ei'te  hælde   til  det  dan^ 
tke  land  og  folk,    og  udi  et  not^sk  hjerte  ligeledes  til  det  norske  land 
og  folk'*,     Forf.  holdt  også  på,  at  man  ligcså  godt  kunde  anse 
Norge     som  Danmark  ,,for  vores  falles  konges  og  kongelige,  families 

virkelige  fadreland.    —  — Fores  falles  enevolds    arvekonge 

med  sin  familie,  som  naturligen  nedstigende  fra  Kong  Frederik  den 
tredie,  bliver  altså  altid  formedelst  sin  fodsel  naturligvis  ligeså  vel 
norsk,  som  dansk,  og  Norge  ligeså  vel  et  virkeligt  fadreland  for 
samme,  som  Danmark  tillige,  i  henseende  til  fbdsel&^stedei,  er  det". 
Forresten  gik  denne  patriots  fordringer  ud  på  et  eget  norsk  uni- 
versitet, bank-kontorer  i  stiftsstæderue ,  næringsvejenes  opmunt- 
ring  0.  s.  v. 


GUSTAV    HIS    NORSKE   POLITIK.  125 

Mothes    Danmarks   og  Norges  fordringer  til   hinanden^K 
Dette  udkom  som  tillæg  til  ^iDtelligens-sodlerne^  for  18  Juni 
1788.     Forfatteren  viste   forst,  hvorledes  kronprinsens  rejse 
til  Norge  var  en  epokegorende  b(>givenhed,  og  sagde,  at  man    ' 
måt^te  være  denne  fyrste  taknemlig,   fordi  han  i  egen  person 
vilde  komme  til  Norge  for  at  vække  folket  af  sin  uvirksom- 
hed    og    lære   det  at  benytte   sine  egne  kræfter.^)      Ved  at 
vise  begge  rigers  indbygg^re  den  samme  opmærksomhed  vilde 
han    forhindre  \jalousi  mellem  natwnerne'^,  idet   han  ikke 
gjorde  y,nogen  anden  forskel  imellem  dem  end  den  væsent" 
lige  og  ./ornbdne^   den  nemlig,  som  fiyder  af  rigernes  be-  - 
skaffenhed  og  indhyrdes  forhold  og  noje  må  iagttagesy  om 
begge  skal  blive  ved  magU  og  ethvert  skal  beJaolde  sine  na- 
turlige fordele  tiden  det  åndets  fornærmelse'^.    Den  udfér- 
lighed,  hvormed  forfatteren  dvælede   ved  dette  punkt,  og  de 
stærké   udtryk,    hvori  han  omtalte   den   indbyrdes  uenighed, 
der  herskede   mellem   de  forskellige  folkeslag  på  de  britiske  . 
oer,  synes  at  antyde,  at  han  her  må  have  tænkt  på  lignende 
forhold  mellem  Normænd  og  Danske,  og  at  mange  afde  forsCe 
have  troet  at  se  sit  laud  mere  end  tilborlig  tilsidesat.     [det 
nu  Str5ui  ikke  ligefrem  benegtede,  at  dette  kunde  være  grun- 
det,  s5gte  han  dog  at  dæmpe  en  sådan  misfornojelse,  hvor  den 


^)  Der  forekommer  her  på  side  2  negle  ganske  mærkelige  ytringer; 
„  Vi  have  hidtil  for &g tet  oa  selv ;  med  alt  for  stor  ligegyldighed  have 
vi  anhort  fremmedes  foragtelige  domme  om  os ;  mange  maske  have  i 
stedet  for  at  ivres  derover  tåget  del  i  deres  hånlige  latter  på  vor  be- 
*  kostning.  Andre  derimod  have  sogt  en  indbildt  ære  i  det  blotte 
navn  af  Normænd',  vi  have  prætenderét  rang  over  en  del  andre  folk, 
blot  fordi  vi  vare  fodte  under  et  andet  klimat,  uden  at  vise  ringeste 
prove  på  den  sinda  og  legems  storke,  den  hårdforhed,  arbejdsomhed 
cg  tarvelighed,  hvormed  indbyggerne  i  bjergagtige  lande  sædvanlig  ttd" 
mærke  sig,  sålange  de  folge  naturen.  Men  disse  tåger  i  vor  forstand, 
^om  ofte  have  kastet  mdrke  skygger  fra  sig  på  vort  for?iold,  vil  denne 
Nordens  opadgående  sol  adsprede*^. 


126  YNGVAR   NIELSEN. 

faodtes,  ved  at  stille  i  udsigt,  at  alt  na  genDem  kroDprinsens 
indgriben  vi  Ide  blive  anderledes.  Han  påpegede  derefter  de 
tiog,  som  efter  haos  roeoiog  barde  blive  forandrede.  Disse 
vare  væsentlig  brændevins-brændingen,  kornhandelen,  mono- 
polerne,  bjelkebandelen  o.  s.  v.,  hvorved  han  for  en  stor  del 
gav  sipe  landsmænd  skylden  for  de  misligheder,  som  fandtes. 
Men  fremfor  alt  rettede  ban  sine  anker  mod  Norges  savn 
af  ^en  b5jere  videnskabelig  dannelsesanstalt  ^),  og  her  lå  ikke 
skylden  bos  det  norske  folk;  na  var  tiden  kommen,  da  sand- 
heden  kunde  finde  vej  til  tronens  fod  og  „rø^  dog  engang  han 
.Hive  ret  og  triumfere  mod  uret  og  v,8urpat%on^^. 

For  5vrigt  indeholdt  ^Intelligens-sedlerne"  i  den  tid, 
hvori  kronprinsen  opholdt  sig  i  Norge,  stadig  indsendte  ar- 
tikler, både  på  vers  og  i  prosa.  Ligesom  Hans  Str5m  havde 
sammenlignet  ham  med  Frederik  W  og  Josef  H,  således  fik 
han  hos  andre  endna  mere  glimrende  tilnavne.  Han  varden 
nhimmeUendte  tronfolger^^  den  y^utrætteligste  Hannihal^y 
der  nu  onskedes  velkommen  ^fiag  Nordens  Alper^\  hvor 
y^endog  diende  barn  udlallede  ved  moderhryat*'^  hans  lov; 
han  var  den  ^vidtforskende  ånd",  der  nu  var  kommen  for 
at  tåge  i  Qjesyn  ,,dette  hårete^  dette  ujævne  og  snedækkede 
opholdssted^  der  blev  Normands  lod  af  jordkloden^*" ^  og  den 
y^retekafne  menneskeven''^  o.  s.  v.  Til  hans  ros  sang  man 
også  i  hoje  toner: 

i  f  Lad  havdet  mUbrug  i  Big  Jinde 
en  dommere,  Minoisk  streng^ 
8om  bVédhed  aldrig  kunde  binde 
på  vellysta  rosenaeng  ! 


^)  Også  Mummsen  (anf.  st.  s.  75  flg.)  omtaler  det  dnskelige  i,  at 
Norge  kunde  få  sit  eget  universitet. 


GUSTAV    ms    NORSKE  POLITIK.  127 

Lad  overdåd  og  prægtig  dumhed 
beakæmmea,  når  de  Dig  fa  se, 
Dig,  som  ej  adger  rang  i  tomhed, 
ej  lyst  i  sjalt  fordærvelae  !^' 

Når  det  ikke  var  andet,  som  det  norske  folks  talsmænd 
for  ojeblikket  krævede  af  regeringen  end  at  se  overdåden  ind- 
skrænket,    næringsvejene    ophjalpne   m.  ro.,   var  det  ikke  så 

m 

vanskcligt  at  imodekomaie  dem  og  derigennem  forebygge  en 
mulig  for5ge]se  af  misnojen.  Allerede  den  omtalte  forord- 
ninga) og  kronprinsens  rejse  til  Norge  kunde  opfattes  som  et 
tegn  på,  at  der  nu  ikke  mere  i  nogen  henseende  skulde 
.g5res  forskel  mellem  begge  folk.  Uagtet  kronprinsen  aldeles 
savnede  en  vindende  personlighed,  var  dog  blot  den  om- 
stændighed,  at  han  indfandt  sig  i  landet,  tilstrækkelig  til 
at  give  ham  og  dynastiet  ny  popularitet,  og  under  for- 
udsætning  af,  at  dette  ikke  vilde  blive  hans  eneste  besog  i 
Norge,  sang  også  den  sidst  anforte  naive  digter  i  ^Intelli- 
gens-sedlerne" : 

,,Kom  day  kom  tidt  til  oa  tUbage, 
våg  over  elakie  rigerajhr! 
"  ^9  fj^de  Kristians  blide  dage 
besoge  *k<A  vort  stolte  Nord! 

Og  broderbåndet  fast  skal  knyttes^ 
som  Nor  og  Dan  tilsammenbandt ! 
og  begges  lykke  skal  beskyttes 
af  Dig^  som  begges  hjerter  vandt  !*' 

Denne  virkning  havde  også  prinsebesoget.  Endsk5nt  Nor- 
mændenes  onsker  ingenlunde  bleve  opfyldte  i  den  udstrækning, 


*)  Under  13  Juni  1788  skriver  Mummsen  (anf.  st.  s.  75),  som  da 
opholdt  sig  på  Kongsberg:  „Heute  braekte  die  Fost  dem  Lande^  er- 
fretdiehe  Naehriehten  von  der  freien  Einfuhr  des  Kornes,  naeh  wél- 
eher  lange  vergebens  manehe  Gegenden  gesehmaehtet  hatten^',  Smstds. 
S.  129  flg.  også  enkelte  notitser  om  kronprinsens  fdrste  ophdd  i 
Kristiania» 


128  YNGVAR   NIFXSEN. 

som  de  havde  håbet,  og  skdot  de  navnlig  bleve  skuffede  i 
håbet  om  at  få  sit  ("get  universitet,  var  dog  kronprinsens 
rejse  til  Norge  nok  til  for  det  f5rste  at  ber5ve  den  der  her- 
skende misforndjelse  enhver  lejlighed  til  at  komme  til  udbrnd. 
Normændenes  lojalitet  mod  det  oldenburgske  kongehus  besej- 
rede  for  denne  gang  alle  andre' hensyn,  og  om  der  også  frem- 
deles inden  de  dannode  klasser  kunde  være  mefe  end  en,  der 
ikke  var  ganske  tilfreds,  var  dog  disses  tal  i  den  nærmest 
f5lgende  tid  forsvindende.  For  fremtidige  svenske  agita- 
tioner  kora  derfor  også  kronprinsens  rejse  meget  ubelejlig,  og 
om  disse  tidligere,  da  der  var  gærin  .sstof  tilstede,  som  kunde 
været  udnyttet,  havde  forfejlet  sin  opgave,  så  var  der  nu  end 
mindre  udsigt  for  dem  til  at  trænge  igecnem. 

Dette  var  også  gået  op  for  Martinau,  som  i  sin  rap- 
port  af  2  August  1788  skildrede  for  Gustav  III,  hvorledes 
stemningen  i  Norge  yar  efter  prinsernes  rejse  gennem  landet. 
Man  havde,  skrev  han,  ventet  sig  allehånde  klager  og  besvæ- 
ringer;  men  dette  var  dog  ikke  blevet  tilfældet,  I  Akershus 
stift  havde  alt  været  tilfredsstillende,  hvorfor  kronprinsen 
også  der  havde  fundet  sig  meget  vel;  mindre  vel  havde  han  likt 
sig  i  Trondhjems  stift,  hvor  han  derfor  heller  ikke  var  ble- 
ven  så  afholdt,  som  i  det  sondenfjeldske.  Til  Bergens  stift 
var  han  aldeles  ikke  kommen,  og  som  en  f5lge  deraf  var 
man  der  meget  misforoojet  over  en  sådan  tilsidesættelse. 
Fra  Kristiansands  stift,  der  var  den  del  af  landet,  hvor  mis- 
forn5je!sen  tidligere  havde  været  mest  levende,  havde  man 
endnu,  da  han  nedskrev  dette  brev,  ikke  modtaget  nogen  ef- 
terretninger  om,  hvorledes  stemningen  der  havde  været  under 
kronprinsens  rejse.  Men  Martinau  antog  dog,  at  fordringen 
om  kornhandelen  havde  havt  en  meget  beroligende  virkning, 
og  at  alt  nu  var  i  den  bedste  orden.  Der  er  ingen  grund 
til  at  tvivle  om  pålideligheden    af  de   efterretninger  og  for- 


GUSTAV  III8    NORSKE  POLITIK.  129 

modoioger,  som  han  pa  denne  made  forebragte  for  sin  konge- 
da  de  stemme  aldeles  overens  med,  hvad  der  fra  andre  kil- 
der kan  opiyses  om  det  norske  folks  stemning  i  1788. 

Men  imedei^s  alt  således  i  Norge  antog  et  rofigt  præg 
og  hengivenheden  for  det  gamle  kongehus  der  atter  for  nogep 
tid  vandt  for5get  styrke,  var  der  i  Sverige  foregaet  merke- 
lige begivenheder.  Gustav  III  havde  23  Juni  forladt  sin 
hovedstad,  var  gået  over  til  Finland  og  havde  der  åbnet 
krigen  mod  Rusland.  Dette  måtte  igen  5ve  en  bestemmende 
indflydelse  på  den  dansk-norske  regering,  som  dog  fremdeles 
vedligeholdt  sin  fredelige  stemning  og.  i  d«t  langste  gjorde, 
hvad  der  stod  i  dens  magt  for  at  undgå  krigen.  Sålænge 
kronprinsen  var  i  Norge,  blev  der  ikke  foretaget  noget  skridt, 
der  i  denne  henseende  kunde  være  afg5rende,  uagtet  det 
bagefter  viste  sig,  at  han  ikke  havde  gi  vet  de  svenske  ud- 
sendinge  noget  håb  om,  at  neutraliteten  kunde  bevares,  hvis 
Sverige  br5d  med  Rusland.  At  så  vilde  ske,  var  5jensynligt, 
da  han  vendte  tilbage  fra  Trondhjem;  men  alligevel  holdt 
man  sig  rolig  i  Norge,  og  endnu  i  sit  ovenfor  anfbrte  brev 
af  2  August  havde  Martinau  troet  at  kunne  udtale  et  håb 
om,  at  bruddet  fremdeles  var  til  at  undgå,  sk5nt  han  dog 
anså  det  for  mest  rådeligt  at  indrette  sig  på  det  værste.  Han 
troede  at  finde  bestyrkelse  for  dette  håb  deri,  at  prins  Karl, 
som  var  den  dverstbefalende  for  ded  norske  hær,  var  rejst 
til  Slesvig,  og  at  også  artilleriet  nu  havde  fået  ordre  til  at 
forlade  Frederikstad. 

Medens  kronprinsen  og  d»  hessiske  prinser  vare  på  rejsen 
til  Trondhjem,  skrev  baron'Duvall  en  rapport  til  Gustav  III, 
hvori  han  refererede  en  samtale  med  prins  Karl,  der  var  af  et 
andet  indhold  end  de  udvekslinger  af  gensidige  h5fligheds-bevi- 
ser,  som  havde  fundet  sted  mellem  Martinau  og  prinsen.  Hvor- 
meget  end  denne  sidste  kunde  lade  sig  påvirke  af  sine  fri- 

Hist.  Tidflskr.  2den  Række  I.  9 


130  YNGVAR  NIKLSEN. 

marer-forbiodelser  og  persoolige  sympatier  for  den  svenske 
koDge,  var  ban  dog  ikke  blaendet  med  beDsyd  til  dé  farer» 
som  en  ubetinget  tilslotDing  til  Sveriges  poli tik  med  opgivelse 
af  det  jgamle  russiske  forbopd  kunde  medfdre  for  det  dynasti» 
i  bvis  tjeneste  ban  var  trådt.  Han  sagde  derfor  lige  ud  til 
Duvall,  at  ingen  matte  indbilde  sig,  at  hans  konge  på  simple 
hdflige  venskabsforsikringer  fra  svensk  side  kunde  være  til- 
sinds  at  st5de  sin  gamle  forbnndsfælle  fra  sig,  og  at  man 
heller  ikke  bavde  nogen  sikkerfaed  for^  at  ikke  den  svenske 
konge  vilde  benytte  de  fordele,  som  han  kunde  vinde  over 
Russerne,  til  bagefter>at  udf5re  sine  gamle  planer  og  katåe 
sig  over  Norge  ^).  I  disse  meget  ligefremne  ord  bavde  prin- 
sen af  Hessen  udtrykt  den  daaske  regerings  opfatning  af 
5jeblikkets  situatioD,  medens  den  langsomhed,  hvormed  man 
i  Norge  skred  til  rustningerne,  måtte  vise,  at  den  kun  n5- 
éig  fntgte  de  forpligtelser,  som  traktaten  af  1773  bavde  på- 
lagt den. 

En  måned  senere  (5  August  178S)  skrev  Manderfelt, 
som  da  fra  Kristiania  var  vendt  tilbage  til  K5benhavn,  en 
længere  beretning  om  sin  rejse  og  udbyttet  af  denne,  hvilken 
Gustav  III  modtog  på  Kymmenegård  20  August.  Det  beder 
i  denne:  ^^Jep^  fik  adgang  til  hoffet,  var  o/te  tilsagt  til 
taffeU  og  havde  fieré  gange  anledning  til  at  tale  med  prin-- 
seme.  Da  jeg  stod  i  venakdbsforhold  til  folk,  som  hesidde 
disses  f  vide  fortrolighed,  var  jeg  tilstrækkelig  inde  i  hem-- 
melighedeme  til  at  kunne  danne  mig  en  rigtig  forestilling 
om  sagemes  stilling  og  om  stemningen.  Lige  fra  det  Oje- 
blik  af  da  Deres  majestæt  hegykdte  at  trwffe  sine  f^ste 
forberedelser  til  et  angreb  på  Rusland,  bemærkede  jeg  af 
folks   samtaler,   såvelsom  af  de  forholdsregler,   der  bleve 


0  H  ell  B  ten  lu  8,  anf.  st.  36.    Duvalls  brev  er  dateret  4  Juli  1787. 


i 


GUSTAV   III»    NORSKE  POLITIK.  131 

infufiké  både  med  floden  og  hæren^  at  man  ventede  en  op^ 
fardrinff  fra  denne  eidete  magt  til  cU  g6re  fællea  eag  med 
den.  Man  talte  allerede  am  cperationsplaner.  De  bedet 
underrettede  sagde  til  mig:  ^Der  er  kun  en  eneste  om- 
stamdighed,  som  vil  kunne  forhindre  os  fra  at  optræde  til 
Buslands  fordel^  og  det  er^  hvis  kongen  af  Preussen  er-- 
kkerer  sig  bestemt  for  Sverige  og  truer  os  fra  Holsten^ 
hvis  vi  iAÆ^  ville  forblive  rolige"^.  —  Sådan  var  sagemes 
stilling^  da  general  Duvall  ankom  til  Kristiania  i  Deres 
majestæts  ærinde.  Denne  khge  og  oplyste  underhandler 
vandt  snart  gennem  sm  overbevisende  optræden  og  ved  den 
oprigtighed  og  klogskab^  som  han  viste  i  alle  sine  samtor^ 
ler  med  prinserne,  en  sådan  indflydelse  hos  disse,  at  det 
russiske  parti  begyndte  at  nære  betcenkeligheder.  Tonen 
forandredes  i  den  grad,  at  man  her  kun  talte  om^  hvor 
meget  man  '&nskede  at  se  Beisland  som  angriber  for  at 
kunne  undgå  at  yde  de  i  traktaten  fastsatte  sMbe  og  trop-' 
per.  De  venskahelige,  den  store  Gfustav  værdige  breve^ 
der  på  samme  tid  ankom  til  kronprinsen  og,  prinsen  af 
Hessen,  bidroge  meget  til  at  berolige  stemningen.  Men, 
Deres  majestcst,  min  samvittighed  og  min  troskab  mod 
Deres  hellige  person  forbyde  mig  at  lasgge  dolgsmål  på, 
at  hele  dette  smukke  verk  og  alt  Duvalls  arbejde  kan 
blive  ødelagt  ved  den  hervoerende  russiske  ministers  in- 
triger, der  g'6r  alt  for  at  vinde  Danmark  og  overhevise 
det  om,  at  Deres  majestæt  er  den  angribende  part,  og  at 
man  således  ikke  mere  kan  negte  I£usland  den  bistand, 
som  nu  forlanges  igen  for,  hvad  der  tidligere  er  ydet.  De 
ytringer,  som  hans  tilhængere  hvert  cjeblik  hviske  i  prin- 
semes  Qreni  „Hvis  kongen  af  Sverige  bliver  altfor  lykke- 
lig  eller  altfor  mægtig,  da  er  det  i  vor  interesse  at  ar- 
bejde på  at  svække  ham  i  forening  med  Rusland^,  —  disse 

9^ 


132  YNGVAR  NIELSEN. 

giftige  ytringør  og  andre  have  ofte^  e/ter  kvad  jeg  fra 
nært  hold  har  havt  anledning  til  at  se^  gjort  sin  virkning. 
Når  man  dertil  fdjer  en  ekingyge^  som  num  aldrig  vil 
kunne  overvinde^  over  Deres  majestæts  ære  og  over  den 
styrke  og  de  hjælpemidlerj  hvormed  Deres  majestæt  he- 
gynder  at  optræde,  og  et  hemmeligt  iinske  hos  prinseme 
om  at  kunne  tuimcBrke  sig  og  visSj  hvortil  deres  tropper 
due^  et  Unsksy  som  jeg  mere  end  én  gang  har  seet  fremskimte^ 
da  hår  man  det  rette  udgangspunkt  for  at  hed&mme^  fra 
hvilken  kUde  den  beslutning  vil  komme^  som  man  her  vil 
fatte^  medens  opfyldelsen  af  traktaten  med  Rusland  tjener 
som  et  smulet  påskudd  en  traktat-  om  hvis  rette  mening 
hele  Europa-  efter  hvad  jeg  tror^  er  i  uvidenhed^  og  som 
man  kan  dreje  på^  forklare  og  sætte  sig  tidover  efter  om- 
stændighedeme.  Men  man  må  hMe,  at  de  ivrige  magter^ 
som  ere  interesserede  i  ai  opretholde  en  retfærdig  ligevægt 
i  Europa-  ikke  ville  tåle  sådanne  politiske  fantomer^  og 
at  man  vil  tvinge  Danmark  til  at  demaskere  sig.  -^  Så- 
ledes har  tiltrods  for  aUe  de  hOjligheds-beviser^  som  man 
har  givet  Deres  majestæt,  og  tiltrods  for  de  følelser  af 
respekt  og  beundring^  som  man  ikke  kan  negte  Deres  ma- 
jestæts store  personlige  egenskaber,  fi)lelser,  som  hos  de  to 
prinser  ere  sande  og  oprigtige,  den  siirgelige  og  fcAske  po- 
litiky  som  forer  dem  i  Ruslands  arme,  i  deri  grad  vundet 
i  styrke,  at  der  behøves  aldeles  overordentlige  begivenheder, 
—  ikke  mindre  end  en  forening  af  Preussens  og  Englands 
kræfter  med  Deres  majestæts  for  at  rokke  den.  Imidlertid 
vil  den  almægtiges  arm  stå  Deres  majestæt  bi.  Deres  maje- 
stæts eget  og  Deres  værdige  brQdres  og  alle  kække  Svenskers 
heltemod  vil  betvinge  kæmpens  utålelige  hovmod^  som  vil 
si)ndertræde  alt  Ctustav  Adolf s  manes  ville  me<2  sikre 
skridt  fere  Deres  majestæt  mod  udddeligheden,   og  aUe 


GUSTAV  HIS    NORSKE  POLITIK.  133 

Deres  trofaste  undersåtters  hrcendende  h^ner  viUe  bringe 
lykke  Off  laurbær  far  Deres  majestæts  våben.  —  Deres 
majestæts  kloffshdb  vil  ailerede  have  sdrget  far  at  sikre 
Odteharffy  Nya  Elfsbarff  ag  ffromsebyeme  i  Skåne^  navne- 
sam  jeg  udtiryhkelig  gentager^  fardi  jeg  så  ofte  har  hdrt 
dem  nævne  i  angrebs^  ag  indf€ddsplaner.  Hvis  det  rus'~ 
siske  parti  vinder  overhånd,  som  der  er  al  grund  til  at 
frygte,  er  det  prins  Karl  af  Hessen  i  spidsen  far  talvtu- 
sinde  mand^  der  vil  komme  til  at  aptræde  med  denne  hjæl^ 
pehcBr  tillands^  medens  tilsds  6  linjeskibe  og  4  fregatter 
ville  forene  sig  med  den  russiske  eskadre.  Denne  eskadre 
har  allerede  gjort  svenske  sejlere  skade,  idet  den  har  dre- 
vet sin  ufarskammethed  så  vidt  som  til  at  apsnappe  dem 
lige  ved  indldbet  til  Sundet,  hvilket,  som  det  synes  mig, 
viser,  hvor  meget  man  stoler  på  Danmarks '  eftergivenhed. 
Ghefen,  som  kammanderede  den,  hr,  von  Dessen,  er  en 
svoger  af  min  hustru  og '  er  nagle  gange  kammen  i  vart 
hits.  Da  han  har  tåget  mig  far  en  indfddt  Dansk,  har 
han  ganske  naivt  betroet  mig  sine  planer  om  at  krydse 
foran  Sundet  og  i  Nordsben  for  at  apsnappe  de  svenske 
skibe,  som  han  traf  på^),  øjeblHekelig  —  fem  daffe  forh- 
inden han  forlad  reden  hersteds  —  underrettede  jeg  Har-- 
tinau  herom,  idet  jeg  radede  ham  til  straks  at  begive  sig 
Hl  Nordsaens  kyst  far,  am  det  var  muligt  at  bringe  wn- 
derretning  til  Deres  majestæts  tre  fregatts  am  Russernes 
ankomst  og  bringe  alle  svenske  skibe  til  at  blive  liggende 
i  de  norske  havne  fremfar  at  udsastte  dem  for  et  blodbad^). 


0  SmlgiL  Kong  Gustaf  IIIs  bref  till  grefve  C.  A.  Wacbt- 

meiflter  och  stats-sekreteraren  U.  6.  Franc,  utgifne 

af  Gust.  Anderson,  s.  25. 
0  Denne  kommission  sees  Martinau  også  at  have  opfyldt  ved  at 

sende   en   sådan   underretning   til  sine  „eommeUans  dan$  iou9  Ub 

poriB  de  la  Norvége", 


134  YNGVAR  NIELSEN. 

Men  farinden  mine  underretninger  have  kunnet  virke^  har 
min  lumpne  svoger  allerede  iOigei  femten  ékibe  ved  de  to 
kapere^  som  han  anvender  i  dette  6jemed^. 

De  meddelelser,  som  på  denne  made  indldb  fra  Duvall 
og  Manderfelt,  og  som  stottede  sig  til  langt  mere  bestemte 
kendsgerDioger,  end  det,  som  Martinaa  troede  at  kmme  fiode 
ad,  vare  af  en  meget  alvorlig  beskaffenhed  for  den  svenske 
konge,  som.  da  havde  kastet  bandsken  til  Rusland  og  be- 
gyndt  krigen  med  denne  stormagU  Det  viste  sig  nu,  at  han 
havde  gjort  falske  beregninger,  da  han  stolede  på  at  kanne 
aprænge  den  dansk-russiske  allianse,  og  ban  så  sit  land  truet 
på  to  kanter  af  en  meget  stor  tare.  Hvor  meget  end  de 
svenske  diplomater  arbejdede  på  at  fremstille  forholdene,  som 
om  det  var  Rusland,  der  var  den  angribende  part^),  lykke- 
des  det  dog  ikke  på  denne  made  at  overbevise  regeringen  i 
København.  Denne  betragtede  sig  fremdeles  som  bunden  ved 
traktaten  at  1773,  tiitrods  for  sine  oprigtige  dnsker  om  fren- 
dens bevarelse,  og  da  den  modtog  optordring  fra  Rusland 
til  at  opfylde  sine  forpligtelser  \  måtte  der  tåges  et  afgdreode 
skrid t.  Kronprinsen  ankom  10  August  til  K&benhavn  efter 
sin  rejse  til  Norge;  fem  dage  efter  af  holdtes  statsråd  til  at 
drofte  sagen,  og  19  August  udstedtes  endelig  den  formelige 
deklaration  om^  at  man  var  villig  og  beredt  til  at  opfylde 
de  forpligtelser,  der  vare  påtagne  ved  traktaten. 

Gustav  III  vilde  senere  fors5ge  at  g5re  gældende,  at 
denne  beslutning  kom  ham  aldeles  overraskende  ovenpå  den 
holdning,  som  den  dansk-norske  regering  havde  indtaget  un- 
der de  forudgående  forhandlinger,  og  en  ensidig  beundrer  af 
ham  har  også  i  den  anledning  rettet  meget  nærgående,  men 


^)  E.  Holm,  anf.  st.  57  (25). 

^)  £.  Holm,  anf.  st  57  (25),  sammenli^et  med  59  (23). 


GUSTAV  UK    NORSKE  POLITIK.  135 

Også  aldeles  ugraodede  beskyldninger  mod  denne  regerings 
chef^).  Grev  Bernstorf  havde  aldrig  forsdgt  at  kaste  noget 
sl5r  over  de  forpligtelser,  som  bandt  den  dansk-norske  rege- 
ring  til  den  russiske,  om  han  også  i  nogeo  tid  selv  havde 
været  bildet  i  en  fejlagtig  opfatning  af  Gustav  IIIs  hensigter 
og  troet  at  kunne  håbe  på  muligheden  af  at  utidgå  en  kol- 
lision,  der  vilde  tvinge  hans  konge  til  at  deltage  i  kampen, 
Gustav  III  havde  selv  levet  sig  ind  i  de  illusioner,  som 
havde  hindret  ham  fra  at  se  klart  på  forholdene,  og  han 
havde  stolet  for  meget  på  sin  egen  og  sit  diplomatis  evne 
til  at  vinde  den  dansk-norske  regering.  Derfor  blev  han  nu 
skuffet  Men  den  voksende  fare  gav  denne  gådefnlde  per- 
sonlighed  anledning  til  at  udvikle  hele  sin  sjæls  energi  og  op- 
traude  på  en  made,  som  måtte  fratf inge  selv  hans  modstan- 
•dere  en  beundring,  der  overgik  den,  hvoraf  hans  smigreres 
indberetninger  plejede  at  stramme  over.  Der  frembdd  sig  nu 
«n  situation,  som  i  al  sin  truende  vtrkeiighed  gav  ham  an- 
ledning til  at  vise  sine  talenter  og  sin  personligheds  trylle- 
kraft i  det  mest  glimrende  ly$  og  lod  ham  vise,  hvad  han 
formåede.  Han  optog  på  én  gang  kampen  med  to  udvortes 
fiender  og  mod  misforndjelsen  i  det  indre,  idet  han  appelle- 
rede  til  det  svenske  folks  kærlighed  til  det  fadreland,  som 
nu  virkelig  truedes  af  et  fiendtligt  angreb. 


^)  Uagtet  disse  bleve  ualmindelig  udbredte  og  troede,  er  dog  også  den 
modsatte  op&tniDg  allerede  forlængst  fremholdt  af  svenske  for- 
fattere. Smlgn.  s&ledes  P.  A.  Granberg,  GO teborgs  histo- 
ria och  beskrifning,  I,  68  flg.,  hvor  det  bl.  a.  heder:  „Man 
bor  oekaa  gbra  hofvet  i  Kopenhamn  den  råtviaan,  att  det  aldrig  aokte 
ddlja  tina  tånkesått.  —  —  —  —  Danaka  kabinettet  underråttade 
genaat  det  wenaka,  at  det  åmnade  uppfyUa  den  med  Myaaland  1773 
alutne  traktat  och  lemna  at  detta  rike  att  ajelf  beatåmma,  från  hvad 
fiunkt    de   utlofvade   ^'elptropparne   akulla  bSrja    aina   operationer'*. 

Denne  forfatter  påberåber  sig  som  hjemmel  for  disse  sine  udta- 
lelser  netop  friherre  d*Albedyhlls  brevveksling  med  grev  Bernstorf. 


136  YNGVAR  NIELSEN. 

I  Gustav  IIIs  br^vvekfiliDg  med  sin  fortrolige  ven  rigs- 
drotseten,  grev  Wachtmeister  findes  der  flere  udtalelser  fira 
barn  om  hans  stilling  til  den  dansk-norske  regering,  der  vise, 
at  han  endna  på  denne  tid,  da  han  havde  fået  djnene  fald- 
stændig  abne  for  sitnationens  beskaffenhed,  nærede  håb  om 
at  knnne  ad'  nnderhandlingernes  vej  ^holde  det  danske  mi- 
nisterium tUbciffe^.  Endnu  nd  i  August  1788  var  han  usik- 
ker,  om  [han  skulde  samle  tropper  til  at. beskytte  grænsen 
mod  Norge,  da  han  dels  frygtede  for,  at  disse  vilde  koste 
for  meget,  og  dels,  y^crdi  de  ville  forblive  uvirhewnme^  og 
det  er  den  farligste  ting'  f  or  stemningen  hos  Svensheme*^  ^). 
Men  uagtet  alle  sine  betænkeligheder  og  sit  håb  om  at  kunne 
undgå  et  angreb  i  ryggen,  anså  han  det  dog,  som  han  lige- 
frem  udtalte  for  grev  Wåchtmeister,  fbr  meget  gavnligt  at 
opvække  nationalbadet  og  lade  byernes  kttbmænd  lære  at 
forstå  de  fordele,  som  kunde  tilflyde  dem  under  en  krig  med 
Danmark  og  Norge  gennem  kaperier  i  sammenligning  med  en 
krig,  der  alene  fdrtes  mod  Rusland,  da  dette  ikke  havde  nogen 
handelsflåde.  Da  der  kort  efter  kom  fornyede  underretninger  af 
foruroligende  indhold  —  maske  Martinaus  brev  fra  Moss  af  2 
August  —  begyndte  Gustav  III  at  tåge  under  overvejelse,  hvilke 
foranstaltninger  der  n^åtte  tåges  til  at  beskytte  Sverige.  Der 
var  nemlig  her  foruden  gamisonerne  i  Stockholm  og  G5te- 
borg  ikke  andet  infanteri  end  Skaraborgs  regiment,  en  ba- 
taljon af  Nerikes  og  en  af  Yermlands  regiment.  Disse  måtte 
tilligemed  Bohuslåns  dragoner  anvendes  til  at  forsvare  græn- 
sen  mod  Norge;  [hvis  ikke  .de  vare  der,  kunde  nemlig  den 
norske  hær  efter  Gustav  IIIs  egen  erklæring  have  marscheret 
lige  til  Stockholm  uden  at  st5de  på  en  regulær  soldat. 


*)  Gustaf  I.IIs  bref  till  grefve  Wachtmeister,  s.  25,  smlgn. 
ovenfor  s.  97,  note. 


GUSTAV  ms    NORSKE  POLITIK.  137 

Gustav  III  var  også  på  det  rene  mecl,  at  den  danske  , 
regering  ved  denne  lejlighed  Ivilde  fremstille  sin  optrieden 
som  ndelnkkende  rettet  mod  ham  personlig  og  ikke  mod  hans 
rige.  Der  var  i  virkeligheden|ikke  noget  i  de  danske  rege* 
rings-depescher,  som  tydede  på,  at  nationalhad  bavde  nogen 
andel  i  Danmarks  beslutning  om^at  komme  Rusland  til  bjælp: 
det  var  alene  kongen,  hvem  man  frygtede  og  badede,  som 
den,  der  i  hele  sin  regeringstid  bavde  virket  for  at  få  det 
dansk-norske  monarki  opiQst,  medens  roan  i  regerings-kred- 
sene  i  Rdbenhavn  hengav  sig  til  illusioner  om,  at  i  det  mindste 
et  stort  parti  i  Sverige  betragtede  ham  med  den  samme 
uvilje.  Dette  var  ganske  sikkert  en  fuldstændig  misforstå- 
else og  kan  kun  forklares  som  en  f5lge  af  den  ensidighed, 
hvormed  man  altid  i  Danmark  h»vde  betragtet  forholdene 
si  Sverige;  men  det  var  dog  så,  at  den  danske  regering  al- 
deles savnede  blik  for  Gustav  IIIs  evne  til  at  anslå  natio- 
naie  strenge  og  for  den  daværende  russiske  krigs  betydning 
for  det  svenske  folk  ^).  Imidlertid  bavde  denne  fejlagtige  be- 
tragtningsmåde  dog  ialfald  en  fordel,  idet  regeringen  i  K5- 
benhavn  nu  ikke  fandt  nogen  grund  til  at  ophidse  sine  under- 
såtters nationalhad  imod  nabofolket^  men  lod  dem  blive  ufor- 
styrrede  i  sin  opfatning  af  „de  brave  svenske"  og  den  ^agt- 
værdige  svenske  nation'*.  Således  havde  vistnok  også  den 
ellers  alt  andet  end  klartseende  Martinau  ret  i  at  skildre 
stemningen  inden  de  kredse,  hvortil  han  bavde  adgang  i  Kri- 
stiania, som  meget  velvillig  imod  Sverige,  noget,  som  nneg- 


0  E.  Holm,  anf.  st.  s.  33  flg.  Denne  Forf.  ytrer  bl.  a.:  „BHndheden 
kttnde  ikke  vare  atdrre ;  der  leider  sig  kun  sige  til  dent/tindskyldning^ 
at  den  ikke  overgik  den^  Ghutav  selv  viste  med  hensyn  til  Norge,  idet 
han  mente,  at  folket  der  onskede  en  tilinietg dreise  af  forbindelsen 
med  Danmark,  og  at  det  med  glade  vilde  hilse  ham  selv  som  befrier, 
når  han  frelste  det  for  det  danske  åg*^» 


138  YNGVAR  NIELSEN. 

^  telig  er  påfaldende  oiniddelbart  foran  a4braddet  af  en  krig 
mellem  to  fotk»  af  hvilke  ialfald  det  norske  i  århundreder 
havde  betragtet  det  svenske  med  meget  uvenlige  f&lelser. 

Idet  nn  den  svenske  konge  havde  fattet,  hvorledes  den 
dansk-norske  regering  vilde  have  ham  betragtet,  som  om  han 
var  isoleret  fra  sit  folk,  havde  han  dermed  også  fået  et  ud- 
gangspunkt  for  sine  egne  videre  foretagender.  Med  det  samme, 
man  vilde  skille  *ham  og  Sveoskeme,  havde  han  for5get  op- 
fordring  til  at  vise,  at  han  fuldt  hd  kunde  regne  på  deres 
hengivenhed  og  offervillighed.  Han  bebudede  derfor  allerede 
i  et  brev  fra  Kymmenegård  16  August  til  grev  Wachtmei- 
ster,  at  hvis  der  blev  alvor  i  sagerne,  vilde  han  straks  komme 
tilbage  til  Sverige  for  at  oplive  sit  folks  stemning  og  f5re 
det  til  kamp  mod  en  iende,  hvis  venskab  han  havde  gjort 
alt  Ibr  at  vinde,  men  hvis  avindsyge  mod  Sverige  bevirkede, 
at  man  aldrig  kunde  stole  derpå ' ).  Efter  dette  modtog  han 
Manderfelts  skrivelse  og  derpå  den  danske  deklaration  af  19 
August,  der  ikke  kunde  efterlade  nogen  tvivL  Det  var  da, 
han  udbr5d  i  de  bekendte  ord:  y,Je  suis  sauvé!**  (eller  efter 
en  anden  beretning:  „^A/  tant  mieux!  X  ai  gagne  !^)  Han 
kunde  nu  forlade  Finland  og  sin  farlige  stilling  midt  i  den 
misforn5jede  hær.  Han  viste  sig  i  Dalarne  og  henvendte  sig 
umiddelbart  til  sit  folk,  som  han  kaldte  til  våben.  Hans 
opfordring  blev  ikke  forgæves.  Over  sågodtsom  hele  Sve* 
rige  dannede  der  sig  frikorpser,  der  vare  villige  til  at  kæmpe 
for  sit  land  under  den  strid,  som  nu  skulde  udbryde,  og  som 
det  hele  folk  var  beredt  til  at  optage.') 

Medens  dette  foregik  i  Sverige,  havde  Martinau  fortsa^ 
sin  rapporterende   virksomhed   fra   Kristiania.     I  et  brev  af 


M  Gustaf  IIIb  bref  till  grefve  Wachtmeister,  s.  27. 
')  Hellstenius,  anf.  st.  s.  36  flg. 


GUSTAV  ms    NORSKE  POLITIK.  139 

9  Angast  til  en  baron  (formodeotlig  Davall,  da  det  heder: 
n  Taut  le  monde  me  prie  de  V<m8  témaigner^  Moneieur  le 
bamm^  sa  vénération  parUcuUére  et  U  regret  de  Vawrir 
encore  aelan  eux^  si  imparfaUementy  pu  prauver^.^)  om- 
talte hao  forekeliige  krigstilberedelser:  der  blev  bågt  grovt 
br5d;  det  borgerlige  militær  var  af  prinsen  opfordret  til  at 
dve  sig  i  kanonezercits,  de  permitterede  soldater  fik  ikke  til- 
ladelse  til  at  fjæme  sig  mere  end  fire  mile  fra  sine  sædvan* 
iige  opholdssteder,  og  endelig  havde  prinsen  af  Hessen  pålagt 
Bernt  Anker  at  lade  opk5be  14  ridebeste.  Opbringelsen  af 
svenske  handelsskibe  var  efter  Martinaos  opfatning  et  brud 
på  nentraliteten.  I  et  andet  brev  af  samme  dag  (formo- 
dentlig skrevet  til  statssekretær  von  Asp)  omtaler  han  i 
hånlige  ord  den  indbildte  iver  for  soldatvæsenet,  som  man 
havde  villet  lægge  for  dagen  for  kronprinsen,  og  som  endog 
havde  adbredt  sig  til  gadegntteme,  der  vandrede  om  med 
papirhatte  og  træsabier.  Særlig  fæstede  han  sig  dog  ved  na- 
tionens  fredelige  stemning,  der  ikke  lod  sig  påvirke  af  de 
krigerske  demostrationer;  man  var,  skrev  Martinan,  endelig 
bleven  træt  af  Danmarks  trykkende  ag  og  nærede  kan  det 
dnske  at  leve  i  god  forståelse  med  Sverige,  endskont  ingen 
kunde  vide,  hvad  enden  vilde  blive,  da  kabinetterne  plejede^ 
at  have  sin  egen  made  at  betragte  sagerne  på,  og  der  ikke 
var  grand  til  at  tro,  at  det  i  K5benhavn  var  særdeles  ven- 
lig  stemt  mod  Sverige,  allerroindst  nu,  da  kejserinden  havde 
forlangt  de  ved  traktaten  af  1773.  fastsatte  12,000  mand  og 
6  linjeskibe.  Hvis  man  alene  skulde  tåge  hensyn  til  stem- 
ningen i  Norge,  var  der  imidlertid  ingen  fare,  da  man  her 
ikke  5nskede  at  foretage  noget  mod  Sverige. 

I  sit  næste  brev  af  16  August  berettede  Martinan,  at 
der  vrimlede  af  soldater  i  alle  byerne  langs  Kristianiafjorden, 
og  at  8 — 10  galejer  vare  satte  på  våndet  i  Frederiksvæm, 


140  YNGVAR  I^IELSEN. 

hvorfra  de  i  24  timer  kande  være  foran  Nya  Elfsborg,  hvorpi 
Dok  prioseD  af  Hessen  især  skålde  have  kastet  sine  djne,  da 
det  endog  var  berettet,  at  han  i  en  fortrolig  samtale  havde 
ytret  sig  om,  at  det  var  ronligt  at  tåge  denne  fæstning  i 
I5bet  af  tolv  dage.  Prinsen  havde  fremdeles  i  Kristiania  alt, 
hvad  han  havde  brngt  i  densidste  lejraf  vogne,  hesteo.  s.  v., 
og  der  kom  fremdeles  flere  sager,  der  vare  bestemte  for  hans 
personlige  bmg.  Alle  heste,  som  faodtes  i  Kristiania,  vare 
opskrevne  på  foranstaltning  af  magistraten,  hvilket  ikke  var 
ekeet  siden  1772,  ligesom  der  dag  og  nat  arbejdede  24  men- 
nesker pa  at  båge  det  til  hæren  bestemte  br5d.  Også  sa-* 
delmagerne  havde  fået  store  bestillinger.  Det  hed  sig  end* 
videre,  at  prinsen  af  Hessen  kunde  ventes  tilbage  i  Oktober^}. 
Imod  slutningen  af  August  fortsattes  rustningeme  i  Norge 
efter  en  steds»  8t5rre  målestokk  Tyve  bataljoner  infanteri, 
otte  bataljoner  dragoner,  600  mand  elitetropper  af  de  tre 
trondhjemske  regimenter^),  artilleriet,  jæger-kompagnierne  og 
de  seks  kompagnier  skil5bere,  hvert  på  120  mand,  vare, 
efter  hvad  Marti  nau  under  29  August  indberettede  til  sin 
konge,  beordrede  til  at  være  marschfærdige  til  6  September, 
hvorfor  man  i  gademe  og  på  landevejene  næsten  ikke  så 
andet  end  dragon-  og  artilleriudredere.  Imidlertid,  skrev 
Martinau,  forsikrede  man  i  Norge  fremdeles,  at  det  hele  ikke 
i  virkeligheden  havde  noget  at  betyde,  da  det  kun  var  et 
middel,  som  prins  Karl  og  general  Huth  vilde  anvende  for 
at  få  hæren  sat  i  fuld  stand,  idet  de  hidtil  forgæves  i  mange 
år  havde  forlangt  de  n5dvendige  penge.    Martinau  vilde  dog 


^)  I  det  samme  brev  af  16  August  1788  meddelte  M.  også  oplysning 
om  forskeilige  forbedringer,  der  efter  1772  vare  foretagne  ved 
det  norske  artilleri,  og  hvortil  prins  Earl  havde  givet  stddet. 

^)  Efter  hvad  Martinau  oplyser  i  sit  brev  af  12  September,  bleve 
disse  senere  sendte  til  Kongsvinger. 


GUSTAV  ms    NORSKE  POLITIK.  141 

DU  ikke  mere  tro  på  dem^  som  forsikrede,  at  alt  kun  var 
etskio:  ^Jeg  ør^,  skrev  han,  f^fikit  med  en  dyb  miatiUid  tU 
de  Danske^  eom  far  ihnrifft  aUe  tiders  hietarie  kun  altfor 
meget  har  bestyrket*^.  Fra  dette  haos  staodpaokt  var  det 
en  given  sag,  at  Martinau  ikke  vilde  h5re  noget  pa  dem, 
der  sagde,  at  kronprinseo  og  prins  Earl  bavde  fandet  den 
svenske  konge  altfor  bydende;  ban  kendte,, sagde  ban,  sin 
konges  oprigtige  5o8ker  og  vidste,  bvor  ograndet  en  sådan 
fortælling  var.  Derimod  berettede  han,  at  i  Kristiania  troede 
alle,  at  det  var  prins  Karl,  som  postede  til  ilden,  og  Mar- 
tinau var  da  også  straks  den,  som  bavde  forstået  dette,  oag- 
tet  prinsen  tidligere  bavde  vist  sig  i  en  ganske  anden  skik- 
kelse. I  Kristiania  fortaltes  det,  at  kejserinden  af  Rusland 
bavde  forsynet  den  danske  regering  med  8  millioner  rubler, 
og  at  desuden  admiral  Dessen  bavde  fået  ordre  til  at  give 
værftsarbejdeme  i  K5benbavn  rigelige  drikkepenge  for  at  på- 
skynde udrustningen  af  den  eskadre,  som  var  lovet  Rusland. 
Endelig  kom  den  dag,  der  var  fastsat  til  bærens  opstilling, 
6  September.  Martinau  sendte  da  på  ny  til  sin  konge  en 
beretning  om  de  på  det  nærmeste  tilendebragte  rustninger, 
hvorom  ban  udtalte,  at  han  ikke  kunde  forstå,  „Avor^tZ  alle 
disse  stare  tilberedelser  skulde  sigte.  Ti^  kvad  have  de 
ai  frygte  af  os  i  vor  nuværende  stilling  f  men  de  frygte 
os.  Det  er  dem  medfddt;  det  er  fabelen  om  dyrene^  der 
vare  bange  for  lOven,  endsk&nt  den  var  syg*^^).    I  sit  derpå 


^)  Martinau  fortæller  i  dette  brev,  at  der  til  Frederikstad  var  op- 
sendt  tohundrede  kanoner  og  treti  husarer,  at  man  havde  ansat 
treti  studenter  som  officerer,  at  kongen  lovede  hver  kaptejn  fire 
heste  og  hver  Idjtnant  to,  at  Peder  Anker  (un  honnéte^homme, 
mait  vain  ei  éPun  géniå  médiocrej  var  udnævnt  til  eommissairø^ff^ 
néral  ds  Varméø,  at  generalidjtnant  von  Ejrogen  (som  havde  ijent  i 
Preussen  et  dott  itre  nn  galant  homme  å  ioue  égardsj  skulde  commander 
en  chef  (den  i  det  nordenlQeldske  opstillede  styrke,)  at  general- 


142  YNGVAR  NIELSEN.  \ 

fbigende  brev,  af  12  September,  fortsatte  han  med  dUsebe- 
tragtninger.  Man  var  nu  i  Norge  færdig  med  sine  forbere- 
delser,  og  det  kunde  hvert  5jeblik  bryde  l5s.  Det  hed  sig» 
at  regeringen  endna  ikke  vilde  have  krig,  og  at  alt  kom  an 
på,  hvad  kongen  af  Sverige  vilde  bestemme  sig  for.  Mar- 
tinaa  mente  imidlertid,  at  brndet  ikke  lod  sig  afværge,  og 
at  man  —  son^  også  var  ganske  rigtigt  —  mere  havde  for 
éjft  at  komme  Gnstav  III  end  hans  rige  tillivs.  Et  tegn  herpå 
så  han  deri,  at  mmm  iiUagde  kongen  en  otæmmelig  lyst  til 
at  g5re  erobringer  fra  sine  naboer ;  efksr  sigende  sknlde  også 
kejserindeo  have  tilstiUet  kronprinsen  to  breve  fra  keag^ 
af  Sverige,  der  indeholdt  forslag  om  at  bemægtige  sig  Norge, 
hvilket  havde  indgivet  kronprinsen  en  dyb  mistillid  og  uvilje 
imod  Gustav  III.  For  rigtig  at  komme  ham  tillivs  sknlde 
den  danske  regering  have  bestemt  sig  for  at  yde  det  mis- 
fom5jede  parti  i  Sverige  sin  understbttelse  og  tvinge  kongen 
til  at  antage  den  i  1772  af  ham  selv  ophævede  forfatninga). 
Desuagtet  mente  Martinau,  at  regeringen  fremdeles  var  frede- 
lig stemt;  men  han  så  ikke  grnnden  dertil  i  andet  end  deres 
overbevisning  om  Svenskernes  overlegenhed  på  alle  felter. 
Der  var  endog  10  September  ble  ven  bekendtgjort  fra  gene- 
ralitetet, at  de  to  suveræner  vare  komne  til  forståelse,  at 
freden  var  sikret,   og  at  troppeme  snart  vilde  blive  hjem- 


major  During  skulde  anfore  kavalleriet  o.  s.  v.  Han  fortæller 
også  deri  fdlgende:  ^^Hier  dans  tme  eonveraation  amieale  avec  Mr, 
de  Scheel^  qui,  depuia  le  aéjour  du  prince  royal  en  ce  paya^  s^ett 
aequie  une  certaine  confianee  auprée  de  Son  ÆUesCj  nCaeeiwra  avoir 
la  plu8  parfaite  certitude,  que  Veeprit  actuel  du  ministere  JDanois 
étoit  de  ne  point  étre  en  guerre  avec  la  Suhde,  itmcint  que  Votre 
Majesté  rCy  donnw  lieu,  Je  eute  sur,  quUl  a  puisé  eela  dane  la  con- 
versation  dee  princes  et  par  des  rdaiione  de  eouree^^*  Af  de  seks 
russiske  orlogsskibe,  som  ventedes  fra  Archaugelsk,  var  et  an- 
kommet til  Trondhjem. 
^)  Smlgn  £.  Holm,  anf.  st.  side  84. 


GUSTAV  HIS    NORSKE  POLITIK.  143 

sendte.  Hensigteo  med  dette,  som  aldeles  ikke  var  stem* 
mende  med^sandheden,  var  dels  at  berolige  stemningeD  mellem 
soldateme,  der  aldeles  ikke  betragtede  denne  krig  med  nogen 
glsede,  dels  at  bibringe  folk  den  tro,  at  når  det  en  gang  kom 
til  et  brnd,  da  var  dette  kun  en  f5lge  af  den  svenske  konges 
falskhed  ^). 

Således  stode  sagerne,  da  kronprinsen,  der  viide  ledsage 
det  norske  hjælpekorps,  såiceo^  éet  kam  tii  uwityllBiiig  f 
Sveciga,  aUer  Mikom  til  Kristiania  13  Septen^r,  sent  på 
aftenen,  ledsaget  af  prins  Karl,  der  kom  for  at  overtage 
komitandoen^  og  af  prins  Frederik  af  Hessen,  der  også  no 
falgte  sin  fader.  Disses  ankomst  var  det  sikre  tegn  til,  at 
fiendtlighederne  snart  vilde  åbnes,  og  at  de  norske  .tropper, 
der  vare  bragte  op  til  et  antal  af  12,000  mand,  det  samme, 
som  var  fastsat  ved  traktaten  af  1773^  nu  skulde  opfylde 
de  forpligtelser,  som  regeringen  havde  påtaget  sig  ved  denne. 
Det  i  den  forodsatte  tilfælde  var  indtrådt;  den  svenske  konge 
havde  ikke*  villet  lytte  til  de  forestillinger,  der  vare  ham 
gjorte,  og  hvor  meget  man  end  i  København  havde  kviet  sig 
derved,  måtte  hjælpen  ydes.  Rusland  vilde  have  denne 
form  af  en  diversion  fra  Norge,  og  intet  valg  var  mere  levnet. 

Martinan  forblev  under  alt  dette  uantastet  i  sin  stilling 
som  svensk  general-konsul  i  Kristiania.  Regeringen  viste 
herigennem  sin  opfatning  af  stillingen,  Idet  den  tiltrods  for 
sin  bestemmelse  om  at  yde  Rusland  den  traktatmæssige  hjælp 


*)  Ugen  i  forvejen  var  der  til  Kristiania  ankommet  en  stafet  fra 
Kongsvinger  med  anmodning  fra  kommandanten,  general-msgor 
Biellard,  om  at  få  en  forstærkning  af  1000  mand ,  da  1300  Sven- 
sker skulde  have  overskredet  grænsen.  Denne  B.  var  efter  Martinau 
un  grand  bavard  pouriani,  qui  seroit  tnieux  nommé  braillard,  car  en 
tout  il  fait  plu8  de  bruit  que  de  besogne.  Det  hele  var  i  dette  til- 
fælde  blind  allarm. 


144  YNGVAR  NIELSEN. 

ikke  betragtede  sig  selv  eller  dnskede  at  blive  betragtet  som 
krigfbrende  roagt  i  dette  ords  falde  adstrækoing.  Desaagtet 
konde  det  ikke  nodgies,  at  han  mltte  komme  i  eo  for  ham 
selv  mindre  behagelig  stilling  og  ofte  måtte  fdle  sig  udsat 
for  mistanke.  I  sit  brev  af  12  September  skriver  han  herom: 
^^Man  har  i  en  soBrliff  grad  dje  med  aUe  Svensker.  For 
mit  eget  vedkommende  bliver  jeg  fuletændig  skyet  i  alle 
selskdber^  på  grund  af^  at  man  finder  det  ubehageligt  ikke 
at  kunne  udgyde  sig  over  dagens  begivenkeder.  Her  er 
ftddt  op  af  svenske  arbejdere^  som  havde  arbejde  her  om 
sommeren^  msn  vende  hjem  om  vinteren.  Disse  stdkkels 
folk  blive  nu  plagede  med  spdrgsmål,  To  af  dem  ere  ka^ 
stede  i  fængsel  under  intetsigende  pdskud;  den  ene  er  på 
mit  forlangende  sat  i  frihede  og  jeg  holder  på  at  befri  den 
anden^  som  man  med  magt  vU  anvende  imarinen^  uagtet 
han  er  skomagergut.  Man  skaffer  mig  tusinde  vanskelig'- 
heder,  på  halsen;  man  påstår^  at  vi  her  have  spioner^  der 
ere  forklædte  som  fruentimmer^  ^). 

Martioau  vedblev  dog  at  have  omgang  både  med  byens 
indbyggere  og  enkelte  af  de  mange  dlrejsende,  som  i  denne 
tid  indfandt  sig  i  Kristiania.  Blandt  dem  var  også  en  per- 
sonligfaed,  som  vi  allerede  tidligere  (s.  38  flg.)  have  omtalt,  og 
som  siden  tiltrak  sig  megen  opmærksomhed,  nemlig  grev  Schmet- 
tow,  som  i  September  passerede  gennem  Kristiania  på  vejen 
til  Lanrviks  grevskab,    hvor  de  tropper  lå,  som  han  skålde 


^)  Det  heder  straks  efter  i  det  samme  bre?:  „Zø  Imalheureux  eapi- 
taine  Stierneld  est  peråecuié  m$me  tei  dana  aon  azile.  Il  iefforee  h  dé- 
eouvrir  de  quoi  ae  rendre  méritanL  Son  atnour  pour  aon  aouverain  et 
aa  patrie  n*eat  point  aliéré  par  la  durété  du  aort,  gut  Ven  éloigne, 
(f  eat  un  Jldel  et  zélé  at^'et,  eoupable  |a  la  vérité  d^un  grand  crime, 
maia  aana  partieipation  de  Sa  volonté.  Il  implore  la  olemence  de 
Votre  Majeate  pour  aumoina  obtenir  un  aauf-eonduit^^» 


GUSTAV  nis    NORSKE  POLITIK.  145 

-kommandere^).  Han  var  efter  Martinaus  udsagn  en  iiianfd, 
der  var  vel  skåren  for  tongebåndet,  og  som  na  konverserede 
den  svenske  agent  om  tidens  sp^rgsmal.  Greven  forsikrede 
Martinau  om,  at  han  var  n5je  inde  i  de  grunde,  som  bavde 
foranlediget  den  nuværende  uenighed,  og  at  ban  iigieledes 
forstod,  bvad  der  under  den  forhåndenværende  sitnation.vilde 
Mnge  Gustav  IIIs  planer  til  at  strande;  men  Martinau  viåde 
ikke  låne  Qretil,  bvad  den  anden  bavde  atfremfdre.  Da  deres 
-samtale  var  f5rt  i  påbor  af  mange  mennesker,  anså  imidlertid 
Martinau  det  for  n&dvendigt  at  indberette  den  til  Gustav  III, 
foråt  ikke  hans  tausbed  skulde  udsætte  ham  for  misforståelser. 

Men  uagtet  således  Martinau  så  sig  n5je  bevogtet  på 
alle  kanter,  og  uagtet  det  måtte  Være  en  uundgåelig  fdlge  af 
den  uklarbed,  der  bvilede  over  den  politiske  situation,  at 
der  blev  boldt  5je  med  hvert  af  hans  skridt,  fandt  ban-  dog 
anledning  til  at  g5re  sin  konge  negle  små  tjenester.  Han  fik 
således  fat  på  tre  karter  over  Norge,  som  ban  med  sin  sekre* 
tær,  Bromell,  sendte  til  Sverige.  Denne  blev  ved  sin  ankomst 
til  Svinesund  stanset  af  toldvagten,  der  lod  ham  og  alle  hans 
sager  bringe  til  Frederikshald,  hvor  den  rulle^  der  indeboldt 
de  tre  karter,  tiltrods  for  alle  hans  protester,  og  uagtet  den 
var  forseglet  med  generai-konsulatets  segl,  blev  åbnel  og 
undersbgt.  Han  fik  dem  imidlertid  alle  tilbage,  men  var  da 
bleven  opboldt  otte  timer  på  Frederikshald  ^). 

Med  prinsen  af  Hessen  stod  Martinau  under  hans  opbold 
denne  anden  gang  på  en  meget  god  fod,  og  sk5nt  han  kort 
forud  bavde  ladet  sig  påvirke  af  den  I5se  folkesnak,  var  han 
dog  nu  djeblikkelig  imponeret  af  prinsen  og  troede  om  ham, 


^)  MartiDau  omtaler  ham  i  sit  brev  af  12  Septbr.  som  celui,  quiy  il* 
y^a  einq  anSf  eui  une  exUtanee  problématique  h  Stockholm, 

^)  Bromells  indberetning,  dateret  Stromstad  13  September  1788,  fin- 
des  mellem  Martbiaus  rapporter  i  det  svenske  rigsarkiv. 

Hist.  Tidsskr.  2den  Række  I.  10 


146  YNGVAR   NIELSEN. 

at  han  var  hans  koDges  bedste  ven.  Da  prins  Karl  sagde, 
at  han  ikke  kendte  noget  til  de  to  breve  fra  kongen  af  Sve- 
rige, som  efter  sigende  kejserinden  af  Rasland  havde  sendt 
til  København,  og  at  alt,  hvad  der  var  fortalt  om  kronprin- 
sens fiendtlige  sindelag  mod  Sverige,  var  en  ligefrem  opdig- 
telse,  troede  Martinaa  dette  djeblikkelig.  Han  anså  det  for 
sin  pligt  at  g5re  Gastav  III  udtrykkelig  oproærksom  pa, 
at  når  han  havde  beskyldt  prinsen  af  Hessen  for  at  være 
den,  der  fomemlig  havde  arbejdet  for  krigen,  da  var  detto 
en  foldstændig  misforståelse.  .  Ja,  han  gik  endna  videre  og 
fortalte  selv  til  prinsen^  at  han  havde  omtalt  ham  på  en 
sådan  made  i  sine  rapporter.  Hvis  det  er  sandhed,  hvad 
Martinaa  fortæller  i  sit  brev  til  kongen  af  17  September  1788, 
må  prinsen  af  Hessen  endna  da  have  stået  i  den  tro,  atalt 
fremdeles  kande  blive  godt,  idet  han  endog  erklærede  sig 
villig  til  gennem  Martinaa  at  indlede  nye  anderhandlinger 
med  Gastav  III.  Martinaa  var  da  bestemt  på  at  forlade 
Kristiania  for  at  rejse  til  Frederikshald,  hvor  han  kande  være 
nærmere  skaepladsen  for  de  na  forestående  begivenheder,  og 
hvor  han  tillige  kande  have  anledning  til  at  g5re  et  bes5g 
i  Str5m8tad,  hvis  Gastav  III  indfandt  sig  i  denne  by.  Hvis 
det  skålde  komme  til  fieodtligheder,  adbad  han  sig  også  nær- 
mere forholdsregler,  hvorvidt  han  skulde  rejse  med  det  samme» 
når  han  blev  opfordret  dertil,  eller  om  han  skålde  selv  i 
dette  tiltælde  erklære,  at  han  f&rst  vilde  oppebie  nærmere 
forholdsordre  fra  sin  konge.  Han  selv  vilde  foretrække  det 
sidste  og  ikke  rejse,  aden  man  bragte  magt.  Dette  ventede 
han  dog  ikke,  på  grand  af  sit  forhold  til  T^rins  Karl,  der 
også  gav  ham  tilladelse  til  at  fremstille  sig  for  ham  i  Fre- 
derikstad. 

Af  en  af  disse  samtaler  med  prins  Karl,  som  han  havde 
14  September,   altså  allerede  dagen  efter  prinsens  ankomst 


GUSTAV  ms    NORSKE  POLITIK*  147 

til  Kristiania,  har  Martinaa  $«lv  leveret  et  referat,  som  her 
meddeles.  Det  er  rigtigook  f5rst  nedskrevet  ti  dage  efter,  at 
samtalen  skai  være  holdt,  og  kan  således  ikke  ansees  for 
aldeles  n5jagtigt  og  pålid<3ligt;  men  det  må  vel  i  hovedsagen 
gengive  begge  de  talendes  mening: 

nPrinsKarl:  Hvor  sagerne  have  tåget  en  nganstig 
vending  for  Deres  konge  i  den  korte  tid,  siden  vi  såies!     . 

General-konsnl  Martinaa:  Det  er  sandhed,  Deres 
h5jhéd!  De  st5rste  planer  ere  i  det  ojeblik,  da  de  skulde 
sættes  i  verk,  strandede  på  grand  af  vore  troppers  frafald, 
der  for  bestandig  vil  erindres  som  en  skamplet  i  Sveriges 
årb^ger,  og  som  til  deres  evige  skændsel  adsætter  konge  og 
land  for  deres  naboers  nåde  og  forgodtbefindende.  Lykkelig- 
vis kan  han  endnu  smigre  sig  med,  at  han  i  Deres  h5jhed 
har  en  ligeså  god  ven  som  nær  slægtning,  der  i  Danmark 
holder  statens  ror. 

Prinsen:  Jeg  forsikrer  Dem  hellig  om,  at  jeg  for  kon- 
gen af  Sverige  nærer  den  hjærteligste  hengivenhed.  Jeg  skal 
give  beviser  derpå,  ligesom  på  min  ærefrygt  for  hans  store 
egenskaber  i  alt,  som  kan  forenes  med  mine  pligter. 

General-konsalen:  Det  er  at  befrygte,  at  deres  h6j- 
heds  delikatesse  giver  disse  en  altfor  stor  adstrækning,  til  at 
deraf  kan  håbes  noget  virkelig  godt. 

Prinsen:  Jeg  kenderikke  faldstændig  grænserne derfor. 
Jeg  skjelner  mellem  generalen  og  mægleren;  de  kunne  for- 
liges, og  som  bevis  derfor  betror  jeg  Dem,  for  at  De  igen 
kan  meddele  det  til  Deres  herre,  at  England  har  erklæret 
os,  at  det  ikke  kan  samtykke  i  en  udstykoing  af  kongens 
stater,  men  tillige,  at  det  ikke  vilde  modsætte  sig  en  ombyt- 
ning  af  den  nuværende  forfatning  med  den  af  1721.  Det  er 
det  eneste  og  virkelige  5jemed,  som  vi  have  at  opfylde. 


10" 


148  YNGVAR  NIELSEN. 

General-koosolen:  Men  dette  er  koDgeos  og  rigets 
fælles  ulykke. 

P  rin  sen:  Maske  det  er  i  strid  med  kongens  ære,  men 
ikke  med  hans  nndersåtterB  lykke. 

Geiieral-konsnleo:  Efler  den  sundeste  regel  hsnger 
den  ene  af  disse  sammen  med  den  anden,  og  der  er  ikke  et 
menneske  med  sund  fornuft  i  Sverige,  som  ikke  gyser  tilbage 
for  denne  forfatning,  der  er  så  smuk  på  papiret,  men  så  af- 
skyelig  i  sin  uddvelse. 

Prinsen:  Lad  så  være,  at  De  taler  sandt;  men  be- 
slutningen derom  er  uigenkaldelig  tågen  efter  kejserindens 
vilje.  Je^  kan  ikke  gore  noget  derved;  men  hvis  kongen 
vil  holde  sig  til  mig,  når  derom  bliver  spQrgsmål,  må  han 
sende  mig  de  indskrænkninger,  som  han  5nsker.  Jeg  skal  da 
efter  min  bedste  evne  gOre  dem  gældende. 

General-konsulen:  I  ulykken  er  dette  en  trdst; 
men  sålænge  kongen  har  våben  i  hånd,  tvivler  jeg  på,  at 
han  vil  stille  sig  tilfreds  dermed. 

Prinsen:  Så  meget  værre!  Jeg  ser  intet  middel  der- 
imod,  med  mindre  der  skolde  indtræde  nogen  forandring  med 
kejserinden. 

General-konsulen:     Hvad?  er  hun  syg? 

Prinsen:     Nej! 

Gen  era  I- kons  ul  en:  Forestår  der  nogen  frivillig  eller 
tvungen  abdikation? 

Prinsen:  Det  siger  jeg  ikke.  Dertil  fattes  der  vel 
meget. 

General-k  onsulen:  „Ge  qu'étant,  pardonnez,  Mon- 
seigneur,  cette  attente,  est  done  une  lettre  de  change  sur  les 
brouillards  de  la  Seine!" 

Prinsen:  Tro  ikke  det!  sig  kongen,  at  jeg  har  udtalt 
dette  ord!  Han  må  vide  at  sætte  pris  derpå. 


GUSTAV   ms    NORSKE  POLITIK.  1^9 

GeDeral-koDsnlen:  Det  skal  jeg  g5re  med  stdrste 
fomOjelse,  og  jeg  dofiker,  at  ^rimportance  de  sa  signification 
se  réalise^.  Imidlertid  må  De,  min  prins,  berolige  os  med 
hensyo  til  vor  frygt  for  et  indfald  af  danske  tropper. 

Pri.nsen:  Dét  står  ikke  i  min  magt.  Vi  have  våndet 
tid  —  det  er  ftjensynligt  —,  og  kun  altfor  meget,  i  k^jser- 
indens  5jne,  som  beklager  sig  derover. 

Gene ral-konso  len:  Har  denne  udsættelse  sin  grnnd 
i  en  venskabelig  stemning  hos  kongen  af  Danmark  eller  deri, 
at  man  tidligere  ikke  har  kunnet  eller  vovet 

Prinsen:  Tiden  vil  vise,  hvor  gode  vore  hensigter 
have  været.  Vi  ville  betale  alt  med  rede  penge  og  ikke 
optræde  som  fiender. 

G^neral-konsulen:  Dette  er  ædelt,  ligesom  kron» 
prinsens  velgerninger  mod  de  fattige  brandlidte  i  Rå^).  Jeg 
betragter  disse  som  aldeles  stemmende  med  hans  kongelige 
hQjheds  gode  hjærte ;  men  det  er  også  ofte  som  en  slags 
politisk  valmue,  for  bedre  at  kunne  dysse  de  lettroende  i 
s5vn«  Jeg  håber,  at  den  årstid,  som  nu  er  i  anmarsch,  vil 
sætte  os  i  sikkerhed  for  dette  år. 

Prinsen:  Ingenlunde,  Vi  vente  inden  ti— tolv  dage 
en   kurer  fra   Petersburg,    der  skal  bringe  bestemmelser  om 


0  Smlgn.  E.  Holm,  anf.  st.  66 (34) og  Norsk  intelligens-sed» 
ler  for  17  Sq)tember  1788  (efter  Stockholms  inrikestidningar for 
1  Septbr.  s.  å ).  Fiskerlejet  Eå  i  Skåne  blev  natten  mellem  9  og 
10  August  plyndret  og  brændt  af  den  russiske  eskadre,  som  då 
]&  i  Sundet.  Gre?  Scbimmelmann  kom  selv  nogle  dage  efber 
derover  og  uddelte  50  rdl.  dansk  til  de  ulykkelige;  20  August 
kom  han  atter  tilbage  og  uddelte  da  fra  kronprinsen  800  rdl. 
4ansk  til  indbyggerne.  Det  svenske  blad,  hvorfra  notitsen  i  det 
norske  var  hentet,  duskede  i  den  anledning,  at  kronprinsen  måtte 
opnå  Nestors  alder.  -  Efter  et  sådant  optrin  var  det  ganske  n  a- 
turiigt,  at  folk  også  flyttede  bort  fra  Goteborgs  skærgård.  P.  A- 
Granberg,  Gøteborgs  historia  och  beskrifning,  I,  67. 


150  YNGVAR  NIELSEN. 

det  sted,  hvor  vi  skalle  rykke  ind  i  Sverige,  enten  fra  Norge 
med  denne  hær  elier  i  Skåne  med  den  danske.  I  det  sidste 
tilfælde  ville  kronprinsen  og  jeg  begive  os  derhen  med  en 
fregat,  som  for  tiden  i  dette  5jemed  ligger  i  Frederiksstad. 
Hvilken  af  de  to  hære  der  end  skal  optræde,  ville  dog  de  to 
hoffer  ikke  desto  mindre  forblive  venner.  Ti  antallet  af  de 
12,000  hjælpetropper  vil  ikke  blive  overskredet  med  en  eneste 
mand,  og  de  må  derfor  betragtes  som  Rasser. 

General-konsalen:  Det  forbyde  Gad!  Ti  efter  deres 
forbillede  måtte  dette  blive  ved  ild  og  plyndring.  For  resten 
er  denne  distinktion  kan  en  sabtilitet,  hvorpå  dog  kongen 
gærne  kan  gå  ind,  da  han  foretrækker  at  kæmpe  med  12,000 
fremfor  med  50,000.  Men  dersom  kongen  i  den  tid,  hvori 
disse  tropper  opholde  sig  i  Sverige,  foretager  et  indfald  i 
Norge,  måtte  det  vel  blive  nddvendigt,  at  disse  12,000  mand 
tråk  sig  tilbage  for  at  forsvare  sine  egne  arnesteder,  og  hvad 
vilde  der  da  blive  af  de  12,000  Rasser? 

Prinsen:  Jeg  indlader  mig  ikke  på  disse  diskossioner. 
Det  må  være  nok,  jeg  gentager  det:  vi  ville  rykke  ind  i 
Sverige  som  venner. 

General-konsalen:  Ja,  som  Polens  venner,  der 
endte  med  at  beklippe  det! 

Prinsen:  Åk!  for  forfængelighedens  skyld  kande  man 
nØjes  med  en  klippe! 

General-konsalen:  Ved  en  klippe  i  politisk  betyd- 
ning forstår  man  ti  mile  i  omkreds,  sådan  som  f.  ex.  Bahus.*' 

Dermed   var  denne   lange  samtale  forbi  ^),   og  prinsen 


^)  Martinan  siger  i  det  samme  brev  af  24  September,  at  prinsen 
havde  udtalt  det  håb,  at  postgangen  fremdeles  kunde  fore^  ahin- 
dret,  selv  om  han  rykkede  ind  i  Sverige,  hvilket  kunde  være  til 
begge  parters  fordel  Dertil  mente  M.,  at  det  naturligvis  vilde 
være  en  stor  fordel  for  Norge  og  Danmark,  om  de  kunde  behokle 


GUSTAV  III8    NORSKE  POLITIK.  161 

forlod  Martioau,  idet  han  trykkede  hane  hånd,  medens  denne 
mente,  at  han  i  eit  eidste  svar  netop  havde  truffet  hovedet 
pa  s5mmet  og  adtalt,  hvad  der  virkelig  lå  bag  den  dansk- 
norske  regerings  optræden.  Det  er  ganske  vist,  at  en  generob- 
ring  af  Båhuslen,  tillige  med  et  sted  som  Båhns,  med  alle 
dets  historiske  minder  for  det  norske  folk,  vilde  have  været 
en  smak  opgave  for  vor  regeriog  i  1788,  og  at  det,  hvis 
det  var  Ijkkedes  at  knytte  denne  provins  til  Norge,  neppe 
vilde  have  vsret  forbandet  med  store  vanskeligheder  at  gen- 
indsætte  den  norske  nationalitet  i  dens  gamle  rettigheder. 
Båhuslens  hele  natur  og  dets  befolknings  levesæt  og  karak- 
ter frembyde  altfor  megen  lighed  med  det  5vrige  Norge  til, 
at  den  der  fra  1659  til  1788  foregåede  denationalisering  ikke 
snart  kunde  have  været  opvejet  af  •  en  tilsvarende  stærk  på- 
virkning fra  norsk  side,  hvis  det  atler  var  blevet  en  norsk 
provins.  Men  ingen  sådan  tanke  synes  ved  denne  lejlighed 
at  have  foresvævet  kronprinsen,  prins  Karl  eller  nogen  af 
regeringens  medlemmer.  De  gik  til  kampen  med  afgjort  nlyst^ 
og  om  åt  g5re  erobringer  var  der  fra  den  side  aldeles  ikke 
tale.  Derimod  var  det  for  Gustav  III  en  stor  fordel,  om 
han  kunde  bibringe  sit  folk  den  tro,  at  når  den  norske  hær 
gik  over  grænsen,  da  var  det  for  at  tåge  Bahus  i  besiddelse, 
g5re  Gøteborg  til  en  selvstændig  stad  og  beholde  den  lange 
kyststrækning  mellem  denne  by  og  Svinesund  med  dens  mange 
naturlige  fordele.  Dette  vilde  give  den  svenske  nationalftt- 
lelse  et  mægtigt  stM  fremad  og  knytte  fblket  til  ham,    når 


sin  uforstyrrede  postforbindelse,  medens  der  næsten  ikke  var  noget 
kommercielt  samkYem  mellem  Norge  og  Sverige,  da  der  kanske 
ikke  kom  ti  breve  om  ugen.  Fremdeles  heder  det:  „Tout  ce  can- 
ton  retentit  du  zele  animé  du  bayon  de  Hier  ta  et  du  eolonel  Tran  f  elt. 
Si  la  pSohe  est  interrompue  par  la  guerre,  il-y^tmra  dix  mille  hommes 
sans  oeeupation,  et  qui  armés  seront  bien  utils  ^  Votre  Majesté/* 


152  YNGVAR  NIELSEN. 

han  fremstillede  sig  som  den,  der  vilde  f9tge  landet  mod 
deo  indtrængeode  fiende.  Derfor  kande  det  være  nokså  be«- 
bændigt  fra  Martinaas  side,  at  han  meddelte  kongen  alle 
trsdk,  der  lede  sig  udnytte  til  et  sådant  mål;  men  det  inr 
deholder  intet  bevis  for,  at  prins  Karl  har  omgåets  med 
sådanne .  planer,  der  under  de  daværende  politiske  forhold 
desnden  vilde  have  medf5rt  store  farer. 

Den  samme  dag,  Martinau  skrev  den  lange  rapport  om 
sin  samtale  med  den  hessiske  prins,  rykkede  denne  i  spidsea 
for: det  norske  hjælpekorps  ind  i  Båhuslen  og  fortsatte  med 
en  sådan  hurtighed  jsin  marsch  gennem  dotte  landskab,  at 
bans  tropper  allerede  4  og  5  Oktober  havde  nået  Goteborga 
omegn«  Der  foreligger  om  dette  felttog  —  hvis  det  over-* 
hovedet  fortjener  at  kaldes  med  et  sådant  navn  —  en  beret- 
ning, der  er  skreven  af  prinsen  selv,  under  titelen :  nMémai" 
res  aur  la  eampciffne  dø  1788  en  Stiede^  hvori  man  får  en 
ndf5rlig  fremstilling  af  det  hele,  tilligemed  adskillige  diplo* 
røatiske  aktstykker^).  Det  er  således  her  ikke  nodvendigt 
at  meddele  andet  end  hovedpunkt  erne  af.de  militære  begi-- 
venheder,  da  disse  i  sine  r  store  træk  ere  vel  kendte,  og  de 
fornyede  detaljanders5gelser,  som  maske  kunde  tiltrænges,  og 
hvortil  der  bl.  a»  i  rigsarkivet  haves  mange  materialier,  helst 
b5r  foretages  af  en  krigshistoriker. 

Felttoget  var  ikke  rigt  på  mærkelige  begivenhed^r,  og  kun 
på  et  eneste  sted,,  ved  Qvistrum  bro,  blev  der  af  de  fåtal- 
lige svenske  tropper  gjort  et  forsag  på  at  m5de  magt  med 
magt;   men   dette  faldt   uheldigt  ud.     Normændene  optrådte 


1)  Demie  beretning  udkom  i  1789.  I  en  rapport  til  Gnstav  III  af 
4  Juli  1789  omtaler  M.  som  sikkert,  at  den  var  trykt,  uagtethan 
ikke  havde  seet  den.  Ni  dage  senere  havde  han  imidlertid  fået 
fat  på  et  exemplar,  uagtet  skriftet  ikke  var  i  boghandelen.  ^Det 
var  Bernt  Anker,  som  skaffede  ham  dette  til  Gustav  III. 


GUSTAV  1118    NORSKE  POLITIK.  15S 

i  overeDsstemmelse  med  prins  Karls  forodgående  ytringer,  og 
overgeoeralen  selv  viste  på  flere  måder,  at  han  ikke  heller 
betragtede  sig  som  en  fiende.  Ligeledes  blev  det  ikke  forr 
bndt  Martinau  at  ledsage  den  norsk«  hær,  hvor  han  frem- 
deles optr&dte  som.den  svenske  konges  agent  for  at  ind- 
lede  fornyede  underhandlinger  med  prins  Karl,  såvelsommed 
kronprinsen,  der  fulgte  hæren,  uagtet  han  ikke  havde  nogen 
kommando  ved  denne.  Martinau  var  i  StrQm&tad  24  Sep- 
tember, roen  vendte  straks  efter  tilbage  til  Kristiania,  hvor- 
fra han  dog  igen  den  28de  rejste  til  Båhuslen.  Hans  til- 
stedeværelse ved  hæren  var  et  bevis  mere  for,  at  den  dansk- 
norske regering  fastholdt  den  opfatning  af  sin  egen  deltagelse 
i  krigen,  som  den  tidligere  havde  hyldet,  at  deo  nemlig  ikke 
var  partie  mtégrante^  men  paHie  auxiliaire,  Havde  den 
seet  sin  stilling  til  Sverige  i  et  andet  lys  og  i  ordets  egent- 
ligste forstand  betragtet  sig  som  krigf5rende  magt,  måtte  et 
då  dens  forste  skridt  have  været  at  bortvise  Martinau  fra 
det  territorium^  der  var  besat  af  de  norske  tropper,  og  al- 
lermindst  vilde  man  have  tilladt  ham  derfra  .at  sende  sin 
konge  rapporter  om,  hvad  der  foregik  i  den  norske  hær^ 
især  da  dcuines  tilstand  ikke  var  af  den  sort,  at  man  i  hor 
vedkvarteret  kunde  være  meget  stolt  derover.  Dens  forsyning 
lcd  meget  tilbage  at  5nske,  og  under  det  voldsomme .  regn- 
vejr,  som  indtraf  samtidig  med  indniarschen  i  Båhuslen,  led 
tropperne  overmåde  meget  ^).  Når  derfor  Martinau  i  de  breve, 
som  han  i  denne  tid  sendte  til  kongen,  taler  om,  at  der 
mellem  de  norske  soldater  herskede  eOf  ahnindelig  misfomdj-. 
else,  da  er  dette  troligt  nok,  endsk5nt  det  også  her  er  ri- 
meligt,  at  han  i  sin  overdrevne  tjenesteiver  har  gjort  det 
mest  mulige  ud  af  det,  som  han  troede  at  have  bemærket. 


0  Smlgn.  L.  Daae,  Norske  Bygdesagn,  II,  64  fig. 


154  YNGVAR  NIELSEN. 

Han  bérettede  således,  at  misforadjeken  endog  havde  adbredt 
sig  lige  til  officererae,  maske  for  at  trdste  Gustav  III  ved 
at  vise,  at  den  norske  hær  i  denne  henseende  ikke  stod  til- 
bage  for  den  svensk-flnske,  hvormed  han  havde  åbnet  felt- 
toget mod  Rusland,  og  hvori  officererne  havde  indtaget  en 
alt  andet  end  lojal  holdning.  Efter  Martinaus  påstand  havde 
indfaldet  i  Sverige  al  tid  været  upopulært  inden  den  norske 
hær,  og  disse  f5lelser  havde  vokset  overbrdentlig  i  styrke, 
efterat  man  var  rykket  ind  i  Sverige. 

For  5vrigt  var  der  ikke  stort  at  udrette  for  Martinau, 
medens  han  fulgte  hæren  under  dens  fremrykning  mod  Gø- 
teborg, som  prins  Karl  var  meget  begærlig  efter  at  få  ind- 
taget, og  som  det  skulde  være  heosigten  at  bombardere,  hvis 
byen  ikke  gav  sig  ved  den  f5rste  opfordring  til  at  åbne  sine 
porte.  Prinsen  af  Hessen  sagde  selv  til  Martinau,  at  Gøte- 
borg vilde  han  have,  men  at  det  så  heller  ikke  var  hans 
hensigt  at  gå  længere.  Når  Gøteborg  var  indtaget,  havde 
den  danske  regering  givet  kejserinden  af  Rusland  et  påtage- 
tigt  bevis  på,  at  dens  hjælp  havde  været  af  betydning,  og 
den  kunde  derpå  anvende  sin  indflydelse  til  at  arbejde  for 
fredens  genoprettelse.  Martinau  må  i  begyndelsen,  når  dertil 
frembød  sig  nogen  anledning,  have  havt  meget  fri  adgang  til 
prins  Karl  og  kronprinsen,  med  hvem  han  da  også  frit  kunde 
udtale  sig  om  de  politiske  forhold.  For  at  indlede  nogen 
underhandlinger  stillede  der  sig  imidlertid  flere  vanskelighe- 
der i  vejen,  —  om  de  to  prinser  overhovedet  have  været 
synderlig  tilbØjelige  til  at  benytte  general-konsulen  som  mel- 
lemmand.  Kronprinsen  synes  også  at  have  ladet  Martinau 
temmelig  tydelig  se,  at  han  betragtede  hans  konge  som  listig 
og  uærlig,  således  at  han  ikke  kunde  stole  på  hans  ord.  Mar- 
tinau udiagde  naturligvis  disse  prinsens  følelser  som  et  be- 
vis på,  at  han  i  al  hemmelighed  var  sig  bevidst,  at  Gustav 


GUSTAV   1 118    NORSKE   POLITIK.  166 

III  var  ham  selv  aldeles  overlegen  i  begavelse,  hvilket  igen 
skulde  have  fremkaldt  en  frygt  for  den  svenske  konge,  som 
gorde  ham,  om  jost  ikke  til  dennes  fiende,  sa  dog  ialfald 
til  alt  andet  end  hans  ven.  Sk5nt  fyrsters  slægtskab  ellers 
ikke  plejer  at  være  bestemmelide  for  deres  politik,  så  fandt 
dog  Martinau  det  no  aldeles  upassende,  at  en  kronprins  gjorde 
tjeneste  som  volontOr  i  et  hjælpekorps,  der  var  stillet  til  en 
fremmed  magts  radi^hed  for  at  g5re  tjeneste  mod  hans  egen, 
onkel,  —  og  dette  ræsonnement  kunde  vistnok  også  ansees 
for  at  være  ganske  beflSjet  Idet  man  altid  sk5d  sig  ind 
under,  at  den  norske  hærs  indfald  i  Sverige  var  foreneligt 
med  opretholdelsen  af  det  venskabelige  forhold  med  Sverige, 
havde  det  ganske  sikkert  været  det  rette,  om  kronprins  Fre- 
derik havde  betvunget  sin  lyst  til  at  agere  soldat  og  havde 
holdt  sig  rolig  hjemme.  Hans  nærværelse  ved  tropperne  kunde 
lettelig  give  det  hele  udseende  af,  at  Danmark  og  Norge  i 
virkeligheden  var  noget  ganske  andet,  end  det  skulde  se  ud 
til  at  være,  og  at  de  i  ordets  egentligste  forstand  vare  en 
krigfbrende  magt. 

Martinau  forblev  i  nogen  tid  i  Båhuslen,  uagtet  han 
senere  hen  kom  på  en  mindre  god  fod  med  prins  Karl,  end 
han  tidligere  indbildte  sig  at  have  stået.  Anledningen  hertil 
var  f5lgende.  Da  Gustav  III  efter  sit  besdg  i  Dalarne  var 
kommen  til  Karlstad,  sendte  han  derfra  (24  September)  et 
brev  til  Martinau,  hvori  han  anmodede  ham  om  at  erindre 
prinsen  af  Hessen  om  det  tilbud,  som  denne  havde  gjort 
sidste  sommer,  og  foreslå  ham  et  personligt  mdde.  Martinau 
trat  prinsen  i  Uddevalla,  hvor  han  meddelte  ham  sin  kon- 
ges 5nsker.  Med  hensyn  til  det  f5rste  punkt  fik  han  intet 
svar;  han  opiyser  ikke  heller  selv,  hvori  dette  såkaldte  „til- 
bud^,  der  neppe  har  været  synderlig  vidtgående,  skulde  have 
bestået.     Med  hensyn  til  den  af  Gustav  III  foreslåede  sam- 


156  YNGVAR  NIELSEN. 

meokorost  sagde  deriniod  prinseD,  at  han  ikke  kunde  indlade 
sig  derpå.  Han  vist^  sig  imidlertid  meget  venlig  mod  Mar- 
tinaa  og  bad  ham  tilsidst  om  at  skaffe  sig  et  pas  for  en 
kurer,  som  han  kunde  sende  til  sin  gemalinde  for  at  lade 
hende  vide,  at  han  befandt  sig  vel  og  ikke  var  komroen  til 
nogen  skade  i  affæren  ved  Qvistrum.  Martinau  lovede  at 
give  ham  et  sådant  og  vendte  derpå  tilbage  til  sit  kvarter. 
^Men  det  drog  efter  med  ham,  og  vfd  nærmere  eftertanke 
begyndte  han  at  frygte  for,  at  der  kunde  ligge  noget  under 
det  heJe,  så  at  han  angrede  sit  f5rste  lOfte.    Han  skrev  der- 

• 

for   et  meget  hofligt  brev  til  prinsen,   hvori  han  undskyldte 
sig.  med,  at  han  ikke  kunde  udstede  noget  pas,   da  han  var 

1 

ndenfor  sin  station,  og  at  det  ikke  lod  sig  g5re,  sådan  som 
prinsen  havde  foreslået,  at  antedatere  passet  fra  Kristiania 
til  27  September,  da  han  endnu  var  i  denne  by,  idot  dette 
vilde  være  et  falskneri,  hvorpå  han  ikke  kunde  indlade  sig, 
Martinau  må  formodentlig  selv  have  overbragt  prinsen  dette 
brev,  da  han  iaitald  fik  hans*  svar  mundtlig.  Det  viste  sig 
straks,  at  prins  Karl  havde  optaget  hans  forandrede  beslut- 
ning meget  unådig,  .idet  han  begyndte  med  at  sige,  at  det 
forbausede  ham  at  se  Martinau  fremdeles  på  dette  sted,  og 
da  denne  bad  om  at  få  et  pas  for  at  rejse  tilbage  til  Kristia- 
nia, svarede  prinsen  med  et  afslag.  Martinau  udiedede  na- 
turligvis dette  deraf,  at  man  nærede  frygt  for,  at  han  med 
sit  genie  actif  et  obaervateur  skulde  være  farlig  på  dette 
sted  og  kunne  overskride  grænserne  for  en  konsuls  pligter. 
Martinau  oplæste  atter  Gustav  Uls  brev,  hvorpå  prinsen  bad 
ham  om  at  komme  tilbage  om  eftermiddt^en.  Den  mellem- 
tid,  som  derved  hengik,  skal  bl.  a.  være  anvendt  til  for- 
handlinger, om  man  skulde  behandle  ham  som  spion  eller  ikke. 
Martinau  kom  tilbage  til  prins  Karl  til  den  tid,  som 
denne  ved  hans  fOrste  besOg  havde  fastsat,  og  fandt  da  straks. 


GUSTAV  ms    NORSKE  POLITIK.  *IB.7 

at  den  saratne  Qveolige  tone  fremdeles  var  tilstede.  Der  blev 
dog  ikke  tale  om,  at  han  var  uberettiget  til  at  vise  sig  i  det 
norske  hovedkvarter.  Hån  tilb5d  sig  at  fremvise  det  origi- 
nale brev,  som  han  havde  modtaget  fra  sin  konge,  da  dette 
var  affattet  i  særdeles  forekommende  udtryk  mod  såvel  prins 
Karl  som  kronprinsen^  dog  med  forbehold  af  at  kunne  udra- 
dere  brevets  tre  sidste  linjer.  Hertil  gav  prinsen  sit  sam- 
tykke, da  Martinau  gav  det  den  vending,  at  de  kun  hand- 
lede om  5konomiske  anliggender,  medens  de  i  virkeligheden 
indeholdt  en  meddelelse  om,  at  Dalekarlene  stillede  regimen- 
ter, og  at  b5nderne  dannede  jægerkompagnier,  hvorom  prin- 
sen formodedes  at  være  i  fuldstændig  uvidenhed.  Samtalen 
vårede  i  mere  end  en  hel  time,  da  prinsen  talte  særdeles 
meget.  Jo  længere  den  vårede,  desto  mere  forekommende 
blev  prins  Karl,  og  da  de  skiltes,  troede  Martinau,  at  han 
ganske  havde  genvundet  hans  bevågenhed;  prinsen  havde 
endog  tåget  det  pas,  som  han  fbrst  havde  fået,  tilbage  og 
ombyttet  det  med  et  nyt,  der  var  ^plus  diatingué^  og  for- 
synet med  hans  egenhændige  underskrift.  Alt  dette  indbe- 
rettede  Martinau  med  megen  udf5rlighed  til  sin  konge  og 
sendte  ham  med  det  samme  en  del  strdberaæricninger  om 
misforn5jelsen  inden  den  norske  hær,  om  dennes  stOrrelse,  ora 
antallet  af  de  tropper,  der  virkelig  kunde  stiHes  i  marken, 
m.  m.    Disse  have  dog  ikke  nogen  synderlig  værdi. 

Medens  Martinau  således  i  sin  konges  ærinder  opholdt 
sig  ved  det  norske  hovedkvarter,  havde  denne  ilet  mod  G5- 
teborg,  der  var  det  under  disse  forhold  mest  truede  punkt 
i  hans  rige.  Han  havde  samlet  Dalekarlene  om  sig,  talt 
fædrelandssindede,  varmhjertede  ord  til  disse,  var  fra  dem 
rejst  tii  Vermland,  hvor  han  i  Karlstad  traf  sammen  med 
den  engelske  gesant  ved  hoffet  i  K5benhavn,  mr.  Hugh  Elliot, 
der  havde  forladt  sin  post  for  at  opsdge  den  svenske  konge, 


168  YNGVAR  NIELSEN. 

da  denne  atter  var  kommeo  til  Sverige.  Fra  Karlstad  gik 
rejsen  skyndsomt  videre  til  G5teborg,  bvor  han  ankom  alle- 
rede 3  Oktober  om  -aftenen,  medeos  man  overalt  troede  ham 
langt  borte  fra  de  kanten  Virkningen  af  hans  optræden  i 
den  tmede  stad  var  aldeles  overordentlig.  Badskabet  om 
den  norske  hærs  nærmelse  havde  roellem  GSteborgs  rige  bor- 
gerskab  fremkaldt  en  almindelig  forskrækkelse,  da  man  forstod, 
at  denne  by  var  målet  Der  var  ikke  at  tænke  på  forsvar 
med  håb  om  et  heldigt  ndfald,  da  stadens  fæstningsverker 
vare  yderst  forfaldne  og  ethvert  forsog  på  at  sætte  sig  til 
modværge  mod  fienden  nnder  disse  forhold  ikke  vilde  have 
andre  f&lger  end  at  pådrage  byen  et  bombardement»  der  måtte 
anrette  uberegnelige  5delæggelser.  Mange  af  byens  indbyg- 
gere  vidste  ingen  andt^n  redning  end  i  flngten.  Garnisonen 
var  ikke  synderlig  stærk,  og  ingen  tropper  vare  i  nærheden, 
der  i  en  hast  knnde  kaldes  til  hjælp.  Man  arbejdede  på  at 
sætte  voldeoe  istand  og  forsamlede  borgerne  til  våben5 velser; 
men  disse  forberedelser  kundo  dog  ikke  sikre  byen,  —  i  det 
hojeste  hjælpe  til  at  opnå  en  noget  bedre  kapitulation.  Om 
at  få  bistand  udenfra  dr5mte  ingen,  og  overraskelsen  blev 
derfor  så  meget  st5rre,  da  man  3  Oktober  modtog  det  bad- 
skab,  at  kongen  allerede  den  samme  dags  aften  vilde  være 
inden  Gdteborgs  more. 

Og  han  kom  ikke  alene.  Undervejs  havde  han  samlet 
flere  regimenter,  som  dels  ankom  samtidig  med  ham,  dels  i 
de  nærmest  efterfolgende  dage,  så  at  håbet  om  at  kunne  gore 
roodstand  alene  derigeunem  blev  betydelig  for5get.  Men  frem- 
for alt  var  Gustav  IIIs  egen  personlige  nærværelse  af  en 
uberegnelig  virkning  og  bidrog  mere  end  noget  andet  til  at 
hæve  borgernes  mod.  Ligesora  Frederik  III  i  1658  forblev 
i  København  og  derved  gav  dennes  forsvarere  for5get  mod- 
standskraft,  således  reddede  Gustav  III  Goteborg  derved,  at 


GUSTAV  ins    NORSKE  POLITIK.  159 

han  selv  indfandt  sift  i  det  djeblik,  da  faren  var  stdrst,  for 
at  dele  den  med  sine  undersåtter.  I  de  dage,  som  hengik 
umiddelbart  efter,  at  han  var  komroen  til  Gdteboi^,  arbejdedes 
der  med  mangedobbelt  kraft  og  ihærdighed  på  at  ndbedre 
voldene;  man  tænkte  og  arbejdede  kun  på  at  fordge  byens 
forsvarsevne,  og  snart  håbede  man  at  have  nået  dette  mål. 
Den  sjette  Oktober  forsamlede  kongen  borgerskabet  på  råd- 
huset og  tiltalte  dets  medlemmer  med  hele  den  fædrelandske 
begejstring,  hvorover  han  radede,  og  som  under  de  kritiske 
forhold,  hvori  byen  befandt  sig,  gjorde  en  uimodståelig  virk- 
ning. Her  talte  han  ud  af  sit  fulde  hjærte/  Den  fædrelands- 
kærlighed,  der  maske  var  hans  smukkeste  og  stdrste  side, 
kom  her  til  sin  hele  ret  og  fandt  et  ligeså  ædelt  som  op- 
rigtigt  udtryk  i  de  ord,  som  han  talte  til  indbyggerne  i  den 
faretruede  stad. 

I  kongens  f5lge  befandt  sig  også  den  tidligere  omtalte 
engelske  gesandt,  en  livfuld,  varmhjertet  pei:sonlighed,  der 
også  i  dette  farefulde  5jeblik  kom  Gustav  III  til  hjælp  og 
ved  sin  optræded  bidrog  meget  til  at  redde  ham  ud  af  den 
forlegenhed,  hvori  han  for  ojeblikket  befandt  sig^).  Han 
havde  allerede,  forinden  en  norsk  soldat  havde  betrådt  Bå- 
huslens  grund,  henvendt  sig  til  grev  Bernstorff  for  at  afholde 
deo  dansk-norske  regering  fra  at  g5re  videre  skridt,  og 
havde  endog  derved  anvendt  en  sådan  trusel,  som  at  han, 
hvis  noget  troppekorps  rykkede  ind  i  Sverige,  vilde  udfær- 
dige  en  proklamation  og  opfordre  alle  Svensker  til  ikke  at 
lade  modet  falde,  da  de  kunde  være  forvissede  om  Englands 
og    Preussens   understOttetee  imod   deres  fiender.      Disse  to 


^)  A  memoir  of  the  RightHonourable  Hugh  Elliot  by  the 
countess  of  Minte  —  og  £.  Holms  udfOrlige  anmeldelse  af 
dette  verk  i  Dansk  historisk  tidsskrift,  Igerde  række,  I, 
793  flg. 


160  YNGVAR  NIELSEN. 

lande  iodtoge  onder  hele  denne  tid  en  mod  Sverige  meget 
venskabelig  holdning,  og  ingen  var  heller  bedre  underrettet 
herom  end  grev  Bernstorff.  Af  den  grnnd  viste  han  sig  også 
under  sine  forhandlinger  med  Elliot  savelsom  med  den  preus- 
Sliske  gesant  meget  villig  til  at  h5re  på  deres  forestillinger. 
Ban  kunde  her  forsåvidt  optræde  på  en  imddekommende 
made,  som  han  selv  altid  havde  været  meget  fredelskende 
og  den  hele  tid  havde  arbejdet  på  at  give  krigen  et  så  be- 
græcset  omfanga  som  det  var  muligt.  '  Men  da  der  på  en 
eller  anden  made  var  kommet  en  misforståelse  mellom  ham 
og  Elliot,  var  denne  uvillig  til  at  erkende  BernstorflPs  beretti- 
gelse til  at  gå  frem,  som  han  gjorde.  I  stedet  betragtede 
han  dennes  fredelige  udtalelser,  som  om  de  kun  vare  bereg- 
nede på  at  skjule  de  hensigter,  som  han  i  hemmelighed  næ- 
rede  mod  Sverige.  Denne  opfatning  indgav  Elliot  en  dyb 
mistillid  til  Bernstorffs  politik,  og  da  han  i  sifie  bestræbelser 
for  at  stanse  denne  kunde  g5re  sikker  regning  på  at  handle 
i  overensstemmelse  med  sin  regerings  svenskvenlige  holdning, 
havde  han  således  temmelig  frie  hænder  i  sine  foretagender. 

Elliot  stod  i  den  tro,  at  prinsen  af  Hessens  fremrykning 
mod  G5teborg  tilsigtede  mere  end  en  blot  forbigående  be- 
sættelse  af  denne  stad.  Denne  formodning  vakte  hans  harme 
og  fremkaldte  beslutningen  om  at  begive  sig .  personlig  til 
Sverige  og  oprountre  Gftteborgs  indbyggere  ved  gennem  sin 
nærværelse  at  stille  dem  den  engelsk-preussiske  bistand  i 
udsigt.  Han  •  forlod  således  K5benhavn  uden  at  have  ind- 
hentet  sin  regerings  samtykke  og  drog  til  Sverige,  hvor  han 
f5rst  foresatte  sig  at  ops5ge  kongen.  Som  allerede  omtalt, 
fandt  han  denne  i  Karlstad,  hvorfra  han  ledsagede  ham  til 
G5teborg. 

I  det  norske  hovedkvarter  havde  man  ingen  anelse  om, 
at  Gustav  III  selv  i  forening  med  Elliot  befandt  sig  i  65teborg. 


GUSTAV  ms    NORSKE  POLITIK.  \Q\ 

Prinsen  af  Hessen  gik  derfor,  undeif  toradsætning  af«  at  byens 
forsvarsverker  vare  sågodtsom  nbrugelige  og  enhver  tanke 
på  modstand  med  den  svage  garnison  aldeles  håbl58,  nd  fra, 
at  kommandanten  ikke  knnde  have  andet  at  g&re  end  at 
overgive  sig  og  den  ham  betroede  befæstede  stad,  så  snart 
der  kom  en  opfordring  dertil.  Medens  han  selv  opslog  sit 
hovedkvarter 'på  herregården  Str5m,  sendte  han  således  5 
Oktober  general^adjntant  Hazthansen,  den  samme,  der  siden 
erhvervede  sig  et  vist  navn  ved  sin  uheldige  optrjseden  i  1814, 
til  Qdteborg  med  pålæg  om  straks  at  forlange  af  komman- 
danten, at  han  skulde  sammenkalfle  magistrat  ogborgerskab 
på  rådhuset,  og  derpå  forsikre  disse  om,  at  der  ikke  skulde 
vederfares  nogen  det  ringeste  ondt,  hvis  staden  frivillig  åb- 
nede  sine  porte  for  de  norske  tropper,  som  her  utrykkelig 
benævnes  „det  russiske  auxiliær-korps^.  Såfremt  man  ikke 
vilde  indgå  herpå,  måtte  man  forberede  sig  på,  at  den  5verst- 
befalende  fiendtlige  general  traf  de  forholdsregler,  som  han 
anså  nødvendige  til  at  sikre  sig  byens  besiddelse,  uagtet  det 
gjorde  ham  meget  ondt,  at  han  således  var  nødsaget  til  at 
gribe  til  voldsomme  midler.^). 

Først  da  Haxthausen  6  Oktober  kom  til  Gøteborg,  fik 
han  underretning  om,  hvad  der  imidlertid  var  foregået  på 
dette  sted.  Idet  han  anholdt  om  at  få  tale  med  komman- 
danten, fik  han  til  svar,  at  kongen  selv  befandt  sig  i  Gøteborg, 
og  blev  spurgt,  om  han  ikke  heller  vilde  tale  med  denne. 
Uagtet  nu  Haxthausen  gentagne  gange  erklærede,  at  han  alene 
var  bemyndiget  til  at  tale  med  kommandanten,  blev  han  al- 
ligevel  tilsidst  ført  til  kongen,  der  gav  ham  en  audiens,  men 


^)  Haxthausens  rapport  om  denne  sendelse  er  trykt  i  Norsk  mi- 
litært tidsskrift,  anden  række,  II,  19  fig.  I  eu  rapport  af 
20  Juni  1789  kalder  Martinau  IJaxthausen  l'åme  damnée  du  prinee 
de  Sesse, 

Hist.  Tid  ask  r.  2den  Række  I.  11 


JQ2  YNGVAR  NIELSEN. 

tilligg  behiuacU^e  ham  pa  eo  meget  overlQgeo  made,  hvori 
Hixthaoeen  troede  at  se  et  Ipra^  på  at  intimfidare  ham. 
Ga8tav  III  holdt  na  for  hiam.ea  tale,  hvori  han  beskyldte 
prins  Kari  for  at  have  overskredet  sine  instmktiooer,  og  på-, 
stod,  at  den  danske  regeriog  allerede  to  gange  havde  pålagt 
ham  at  stanse  og  næsteo  offentlig  bavde  desavoaeret  hans 
optræden.  TUlige  sagde  han,  at  prinsen  havde.  forregnet  sig, 
når  ban  stolede  på  de  misforndjede,  Qom  skulde  Qodes  iSve^ 
rige,  idet  intet  var  mere  tjenligt  til  at  samle  det  hele  folk 
end  en  fiendUig  hærs  indrykning  i  landet.  Haxthaasen  fik 
ikke  tilladelse  til  at  fremsætte,  hvad  ban  bavde  at  overbringe; 
men  i  det  sted  forsvarede  han  sin  chefs  tænke-  og  bandle^r 
made.  Audiensen  vårede  ikke  længe,  og  da  Hazthausea 
atter  skulde  forlade  Gdteboi^^  blev  ban  med  tilbnodne  5jne 
fort,  ikke  alene  genoem  selve  byen,  hvor  han  kdrte  i  vogn, 
men  også  tilhest  halvanden  mil  udenfor,  indtiL  de  yderste 
svenske  forposter.  Hensigten  hermed  kunde  neppe  alene  være 
den  at  forhindre  Haztbausen'  i  at  se  de  forberedelser,  som 
bleve  trufne  til  at  modtage  de  norske  troppers  angreb,  og 
bagefter  aflægge  rapport  derom;  Gustav  III  må  ved  en  sådan 
behandling  dllige  have  tænkt  at  gdre  den  fremmede  officer 
latterlig  ved  at  vise  ham  frem  på  denne  made.  Der  færde- 
des  mange  mennesker  på  den  vej,  hvor  Haztbausen  f5rte& 
frem  i  sin  komiske  stilling,  og  dette  kan  ikke  have  undiadt 
at  gdre  sin  virkning. 

Gustav  III  synes  for  5vrigt  ved  denne  anledning  heller 
ikke  at  have  forsmået  at  anvende  andre  midleri  der  kunde 
stille  hans  modstandere  i  et  latterligt  eller  forbadt  lys.  lal- 
fald  synes  folgeode  historie  at  bevise,  at  han  mod  bedre  vi- 
dende bar  ladet  udsprede  rygter,  der  ikke  alene  vare  yderst 
nedsaetteode  for  den  vel  disciplinerede  norske  bær,  men  også, 
om  de  bleve  troede,    måtte   iudgive  den  svenske  almue  den 


GUSTAV  Ilis    NORSKE  POLITIK,  1^3 

Qpfatningy  at  Normæodene  kun  va|re  komse  for  at  bringe 
^Kristian  tyraos^  dage  tilbage  og  fornye  det  StockholmskQ 
blodbad.  Der  blev  nemlig  noget  senere,  efterat  der  allerede 
var  sluttet  våben&tilstand,  t^et  en  del  norske  transportb&de, 
Qg  oqabord  på  ea  af  disse  fandt  man  en  kute,  der  varfyldt 
med  en  bel  del  instrumenter,  som  straks  bJeve  udgivne  for 
henrettelses*  og  tortnr^redskaber,  uagtet  det  neppe  har  været 
andet  end  en  norsk  feltsk^rs  apparater.  De  bleve  imidler- 
tid indbragte  på  G5teborgs  tdjhos  og  der  fremviste  som 
5kser,  rettersværd,  galgekroge,  reb,  b5ddeltænger  ro.  m.,  og 
senere  hen  blev  der  endog,  som  det  påståes,  med  kongens 
vidende,  indrykket  nogle  opsatser  herom  i  G5teborgs  blady 
hvorfra  sagen  siden  gik  den  sædvanlige  runde  igennem  Eu- 
ropas  aviser.  Også  prins  Karl  omtaler  den  i  sin  lille  bog 
om  felttoget,  hvor  han  antager  muligheden  af,  at  en  norsk 
profos  har  havt  nogle  lænker  ombord  på  den  tagne  båd,  som 
man  i  Sverige  havde  lagt  sammen  med  de  kirurgiske  instru- 
menter. Han  berettede  også,  at  man  havde  begyndt  et  da- 
meselskab  eller  et  bal  med  at  fremvise  disse  formentlige 
tortur-redskaber!  At  man  ved  den  norske  hær  skulde  have 
benyttet  sådanne  endnu  i  1788,  er  utænkeligt;  ligeså  urime- 
ligt  er  det  også,  at  nogen  skulde  have  tænkt  på  en  fornyelse 
af  Kristian  Ils  blodige  færd  genneni  de  svenske  landskaber. 
Én  sådan  beskyldning  mod  den  regering,  der  i  Kristian  Vils 
navn  styrede  Danmark  og  Norge,  kan  nden  videre  tilbage- 
vises  som  aldeles  ugrundet,  endskont  den  vistnok  fandt  til- 
tro, da  den  blev  udspredt.  Der  står  kun  det  sporgsmål  til- 
bage, hvorledes  det  var  mnligt,  at  de  personer,  som  i  65te- 
borg  havde  fået  det  hverv  at  unders5ge  disse  sager,  kunde 
ndstede  et  certifikat  om,  at  de  med  egne  5jne  havde  over- 
bevist sig  om,  at  kassen  indeholdt  b5ddel-redskaber.  Da 
vedkommende  transport -både    vare   tagne,    efterat  J|  der   var 

11* 


164  YNGVAR  NIELSEN. 

slottet  vabeostilstand,  måtte,  som  en  f&lge  deraf,  både  disse 
og  iostrameDterne  atter  udleveres.  Da  man  sendte  de  sidste  til- 
bage  til  Norge,  vare  de  imidlertid  adresserede  til  —  bød- 
delen!   Såfortæller  ialfald  en  svensk  forfatter.^) 

Der  blev  også  i  Sverige  opgjort  en  plan  til  at  bemæg- 
jtige  sig  prinsen  at  Hessens  person,  men,  som  det  synes,  aden 
at  kongen  var  vidende  derom,  eller  ialfald  oden  at  han  li- 
gefrero  tog  nogen  del  deri.  Den  var  imidlertid  odkastet  med 
en  sådan  mangel  på  omtanke,  at  den  5jeb1ikkelig  blev  r5bet. 
Hovedmanden,  der  var  en  ganske  obetydelig,  men  meget  ex- 
alteret  person,  havde  i  patriotisk  begejstriog  fattet  tanken 
om  på  denne  made  at  redde  sit  land ;  de,  som  havde  slottet 
sig  til  ham,  vare  for  den  største  del  aldeles  onge  mennesker. 
De  bleve  grebne,  forinden  de  endnu  havde  fondet  anledning 
til  at  odfore  sit  forehavende,  men  behandledes  med  mild- 
hed.  Man  gjorde  sig  ikke  engang  den  omage  at  anstille  nogen 
n5jere  ondersogelse;  efterat  det  havde  vist  sig,  at  deres  forste 
odsagn  om,  at  den  st5rste  del  af  deres  medsammensvorne 
fandtes  i  Goteborg,  ikke  var  pålideligt.  Selv  hovedmandea 
havdé  ingen  anden  olempe  af  sin  domdristighed,  end  at  han 
blev  holdt  fængslet,  sålænge  de  norske  tropper  stode  på  svensk 
grond.  En  sådan  opf5rsel  vilde  neppe  være  bleven  vist, 
såfremt  prins  Karl  havde  fbrt  boddeldkser  og  marter-  instro- 
menter  med  sig,  som  han  vilde  broge  mod  de  Svenske.^) 


0  R  A.  Granberg,  Gøteborgs  historia,  I,  84—89.  Martinau 
skrev  herom  i  et  brev  af  21  November  til  kongen,  at  da  han 
havde  hdrt  fortaelle  om,  at  man  i  Sverige  havde  udgivet  de  nor- 
ske kirurgiske  instrumenter  for  bOddel-redskaber,  havde  han  straks 
,,rejeUé  cet  exécrable  propos,  inventé  par  des  miserables,  tant  de  leur 
eoté,  que  du  notre,  qui  eroyent  ne  devoir  9'ien  découvrir  que  d^infame 
en  leura  ennemia*'. 

*)  P.  A.  Granberg,  GOteborgs  historia,  I,  105  flg.  Det  er 
formodentlig  en  misforstået  beretning  om  denne  afPære,  der  har 


GUSTAV  Ilia    NORSKE  POLITIK.  165 

I  forbindelse  med  denne  bortforelses-plan  stå  maske  også 
de  forsag,  som  til  samme  tid  —  efter  våbenstilstandens  af- 
slotning  —  bleve  gjorte  på  at  ophidse  almuen  i  Båhuslen  til 
at  gdre  modstand  mod  okkapations-tropperne.  Herved  synes 
dog  kongen  selv  at  have  været  mere  virksom.  Fra  G5teborg 
blev  der  således  afsendt  opfordringer  til  presterne  om  at 
oplæse  de  dem.  tilstillede  befalinger  for  sine  menigheder.  Men 
presterne  viste  sig  derved  yderst  forsigtige  og  andlode  enten 
ganske  at  ndfore  det,  som  var  dem  pålagt,  eller  oplæste 
kongens  bud  på  en  sådau  made,  at  ingen  af  deres  tilhdrere 
kunde  forstå,  hvad  der  blev  sagt.  Det  kom  imidlertid  til  de 
norske  chefers  kundskab,  at  presteskabet  havde  modtaget  så- 
danne ordrer;  men  da  disse  ikke  vare  blevne  helt  adf5rte, 
blev  også  den  derved  foranledigede  nndersogelse  f5rt  med 
megen  hensynsfuldhed  og  bragte  ikke  et  menneske  i  ulejlighed.^) 
Imidlertid  havde  det  vist  sig,  hvor  meget  den  understot- 
telse,  som  den  engelske  gesants  nærværelse  kunde  yde  Gu- 
stav III,  havde  at  betyde,  idet  den  sågodtsom  5jeblikkelig 
stansede  de  endnu  ikke  rigtig  åbnede  fiendtligheder.  Alle- 
rede fra  Karlstad  havde  Eiliot  begyndt  at  arbejde  i  den 
svenske  konges  interesser  ved  at  skrive  breve  til  prins  Karl 
og  true  med,  at  England  og  Preussen  vilde  gribe  til  vold- 
somme midler,  hvis  hun  ikke  stansede  sin  fremrykning  mod 
G5teborg.  Hermed  fortsatte  Eiliot  også  efter  sin  ankomst 
til  Goteborg,  hvor  han  ligeoverfor  prinsen  af  Hessen  optrådte 


foranlediget,  at  Martinau  i  sit  brev  til  Gustav  III  af  15  Novbr. 
1788  fortæller,  at  de  norske  tropper  havde  gjort  et  attentat  mod 
prinsen  af  Hessens  liv.  Han  berettede  også  i  dette  brev,  atman 
i  Norge  troede,  at  den  preussiske  regering  var  f&rt  bag  lyset  af 
Eiliot,  som  igen  skulde  være  påvirket  af  Gustav  III,  og  at  Preus- 
sen som  en  folge  deraf  til  næste  år  ikke  mere  vilde  gdre  fæll^s 
sag  med  Sverige. 
0  P.  A.  Granberga  Gdteborgs  historia,  I,  104  ilg. 


186  YNGVAR  NIELSEN. 

8&m  det),  der  var  befaldmægtiget  til  at  nnderhandle  såvel  pa 
sin  egeo,  som  på  den  preussiske  regerings  vegne.  Han  er- 
kiærede,  åt  disse  ikke  kunde  gå  ind  på  den  opfatning,  at  det 
norske  troppekorps,  der  var  rykket  ind  i  Sverige,  kande  be- 
tragtes  som  russisk,  og  ajb  t}erfor  den  videre  fremrykning  på 
svensk  grund  måtte  stanses.  Da  han  var  bemyndiget]  af  den 
svenske  konge  til  at  nnderhandle  om  en  våbenstilstand,  var 
han  også  villig  til  at  indfiode  sig  hos  prinsen  for  nopholde- 
lig  at  få  en  sådan  afsluttet;  i  sit  sidste  brev  antydede  han 
også  muligheden  af,  at  England  og  Preussen  allerede  kunde 
betragte  krigen  som  udbrudt,  og  han  lovede  derfor,  hvis  man  nu 
gav  efter  for  hans  forestillinger,  at  han  ojeblikkelig  skulde  afsende 
kurerer  til  Berlin  og  London  for  at  stanse  alle  fiendtligheder 
For  prinsen  af  Hessen  kom  denne  optrædeo  meget  ube- 
lejlig,  netop  i  det  djeblik,  da  han,  som  han  selv  sagde,  brændte 
af  begærlighed  efter  at  f5re  kronprinsen  ind  i  65teborg  i 
spidsen  for  sine  tropper.  At  opgive  endog  fors5get  på  at 
tåge  denne  by,  hvis  erobring  egentlig  fbrst  vilde  give  den 
af  håra  ledede  expedition  dens  fulde  betydning,  var  fbr  håm 
kun  en  lidet  tiltrækkende  udsigt;  men  på  den  anden  side 
stod  den  engelske  gesants  bestemte  erklæring  om,  at  Sveriges 
to  allierecle  ikke  vilde  orkende  hans  regerings  fine  distinktion 
mellem  krigførende  og  auxiliær  magt  En  krig  med  England 
og  Preussen,  uden  sikkert  at  kunne  g5re  regning  på  bestand 
fra  Rusland,  var  for  den  dansk-norske  stat  yderst  betænke- 
lig»  og  hensynet  hertil  måtte  trænge  alt  andet  tilside.  Kron- 
prinsen billigede  den  betragtningsmåde,  som  prins  Earl  der- 
ved gjorde  gældende,  og  med  hans  samtykke  blev  Elliots 
mæglingstilbud  modtaget.  Allerede  9  Oktober  1788  sluttedes 
der  en  våbenstilstand  på  otte  dage.  Prinserne  mbdtes  ved 
denne  lejlighed  med  Elliot  på  Bahus,  dette  i  Norges  histo- 
rie navnkundige  sted,  der  nu  for  sidste  gang  blev  vidne  til  en 


GUSTAV  III8    NORSKE  POLITIK.  187 

historisk  begiveahed.     Slottet  var  allerede  den  gang  meget 
forftildeDt  eg  blev  snart  en  ren  miq.  ^) 

Blliots  optrieden  havde  således  forel5big  skaffet  Sverige 
pnstemm.  Idet  våbénstilstanden  kort  efter  blev  forlænget  til 
é,t  gælée  for  en  hel  måned  og  senere,  nnder  fottsatte  påvirknin* 
ger  fra  engelsk  og  preassisk  side,  endog  til  at  gælde  for  hele 
den  iR)]gende  vinter  lige  til  15  Maj  1789,  var  dermed  de  norske 
troppers  deltagelse  i  den  svensk^mssiske  krig  aldeles  forbi. 
é  November  passerede  den  norske  arrieregarde  på  tilbage- 
toget  gennem  Uddevalla,  og  fem  dage  senere  stod  ikke  mwe 
nogen  norsk  soldat  på  svensk  grand.  Tilbagemarschen  fore* 
gik  med  den  .samme  orden,  som  fremmarschen  mod  Gøteborg; 
de  norsek  tropper  havde  overalt  opfdrt  sig  på  en  made,  der 
stemte  medd  en  holdning,  deres  regering  5nskede  at  indtagé 
lige  over  for  den  stat,  af  hvis  territorium  den  på  grund  af 
ttldre,  for  den  selv  bdjst  nbelejlige  ibrpligtelser  havde  været 
n5dsaget  til  at  besætte  en  del.  De  beskyldninger,  der  fra 
enkelte  hold  havde  været  rejste  mod  prins  Karl  for,  at  han 
ikke  skulde  have  optrådt  i  overensstemmelse  hermed,  ere 
fuldstændig  ugrundede  og  skrive  sig  enten  fra  rene  misfor- 
ståelser eller  fra  forsætlige  opdigtelser.  ^)  Men  nagtet  den  af 
de  norske  tropper  udviste  exemplariske  opf5rsel  havde  dog 
dette  korte  felttog  en  meget  væsentlig  f5lge,  idet  det  bidrog 
overordentlig  til  at  ophidse  stemningen  i  Sverige  imod  den  rege- 
ring, hvis  tropper  havde  besat  Båhuslen.   For  alle  Svensker, 


')  Da  Elfiot  om  hosten  1789  rejste  til  London,  kom  han  mod  sin 
yiye  til  at  aflægge  et  længere  besdg  i  Norge,  idet  skibet,  hvor- 
med han  rejste,  blev  drevet  ind  til  Kristiansand  af  storm  og  måtte 
opholde  sig  der  mindst  en  måned.  (Martinaus  breve  til  Gustav 
III  af  16  og  23  Januar  1790). 

^)  I  sit  brev  til  Gustav  Ul.  af  15  Novbr.  1788  siger  ellers  Martinau, 
at  de  norske  tropper  i  Marstrand  havde  opfort  sig^  på  en  mod  al 
civiliseret  krigsbrug  stridende  made. 


Igg  YNGVAR  NIELSEN. 

der  ikke  vare  indviede  i  politikens  hemmeligheder,  stod  deti 
dansk-norske  regering  som  en  lumsk  fiende,  der  havde  benyttet 
sig  af  den  forlegenhed,  hvori  Sverige  var  kommen,  til  at  kaste 
sig  over  det.  Når  så  dertil  kom  de  forskellige  beskyldnin*- 
ger,  som  ndbredtes  imod  denne  regering,  og  som  overalt  fandt 
villigt  troende,  var  det  en  naturlig  fålge,  at  alt  det  had,  som 
i  tidens  15b  havde  .o);>samlet  sig  imod  det  danske  folk,  nu 
måtte  finde  ny  næring  og  giVe  sig  luft,  hvor  lejlighed  dertil 
fremb5d  sig.  Normændene,  der  betragtedes  som  et  af  disse 
samme  Danske  pint  og  udsuget  folk,  gik  derved  forholdsvis 
fri  for  had;  de  måtte  efter  den  svenske  opfatning  snarte  blive 
genstand  for  medlidenhed,  og  hvis  nu  Gustav  III  atter 
optog  sine  planer  mod  Norge,  kunde  der  være  megen  rime^ 
lighed  for,  at  hans  undersåtter  vilde  betragte  disse  med  eo 
betydelig  sympati. 

Prins  Karl  troede,.  da  han  afslattede  våbenstilstanden, 
at  ban  derigennem  berdvede  nationalhadet  næring,  medens 
han  vilde  fremkalde  dette  ved  at  rykke  ind  i  Gdteborg  som 
sejerrig  feltherre.  I  denne  opfatning  tog  han  aldeles  fejl. 
Svenskernes  nationale  had  —  eller  ialfald  uvilje  —  mod 
Danmark  blev  alligevel  vakt,  og  Gustav  III  forstod  at  ud-r 
vikle  det  videre.  Al  den  tilnærmelse,  som  han  tidligere  selv 
havde  været  så  virksom  til  at  arbejde  for,  var  nu  aldeles 
opgiveu,  og  han  vendte  i  det  sted  tilbalge  til  sine  gamle  plar 
ner,  hvis  genoptagelse  ikke  kunde  forenes  med  vedligehpl- 
deisen  af  det  venskabelige  forhold,  soip  i  den  sidste  vinter 
havde  stået  på  hans  program. 


VII. 

Endnu  forinden  de  norske  tropper  havde  sat  sig  i  be- 
vægelse  for  at  marschere  hjem,  var  Martinau  igen  kommen 


GUSTAV  IIIS    NORSKE  POLITIK.  16^ 

til  Kristiania.  Det  omtales  ikke  i,  hans  breve,  hvorvidt 
han  havde  gjort  Gustav  III  sin  opvartniog  onder  dennes  ophold 
i  G5teborg,  hvilket  dog  er  sandsynligt  Oa  ban  atter  skolde 
vende  tilbage,  vilde  ban  ikke  lægge  sin  vej  .således,  at  han 
måtte  passere  det  norske  hovedkvarter,  men  foretrak  i  det 
Sted  at  rejse  over  Venersborg,  Amål  og  Eda  skanse  til  Kongs- 
vinger, Derved  opnåede  han  også  den  fordel  at  kanne  on- 
dersOge  stemningen  i  de  svenske  grænse-landskaber  og  komme 
til  sikker  kondskab  om  antallet  af  de  på  den  kant  samlede 
,  norske  tropper.  Disse  må  have  gjort  et  meget  imponerende 
indtryk  på  ham,  da  han  umiddelbart  elter  sin  ankomst  til 
Kristiania  indberettede  til  Gustav  III,  at  der  allerede  stod 
4000  mand  ved  Kongsvinger,  og  at  man  i  den  f5lgende  age 
ventede  general  von  Krogh  derhen  med  andre  4000  mand. 
Da  derhos  l&ndeværnet,  der  af  Martinau  omtales  som  en 
elitetrop,  havde  fået  ordre  til  at  holde  sig  færdigt,  antog 
han,  at  man  i  tilfælde  af  fiendtlighedemes  fornyelse  havde 
store  planer  på, denne  kant.  Han,  som  tidligere  havde  om- 
talt de  norske  soldater  på  en  meget  nedssttende  made,  havde 
nu  en  ganske  anden  opfatning  af  dem.  Landeværnet  var  en 
stamtrop,  bestående  af  veteraner;  alle  de  tropper,  han  så 
ved  Kongsvinger,  vare  i  god  stand,  vel  forsynede  med  lev- 
netsmidler, og  befandt  sig  i  uangribelige  stillinger.  Navnlig 
havde  han  ved  Kongstorp  i  nærheden  af  Magnor  seet  en 
redote,  hvor  hundrede  mand  med  seks  kanoner  i  fjorten  dage 
kunde  opholde  6000  mand  og  dræbe  halvparten  af  dem. 
Kongsvinger  var  et  fortræffeligt  og  vel  vedligeholdt  kassemat-^ 
teret  fort.  Martinau  gjorde  dets  kommandant  et  besbg  og 
fandt  i  ham  en  jovial,  meget  talende  mand,  der  var  langt 
fra  at  være  diskret. 

^      Af  de  dvrige  chefer  for  den  norske  hær  traf  Martinau 
på  '  sin   vej   sammen  med  Mansbach,  der  lå  i  Venersborg, 


170  YNGVAR  NIELSEN. 

Han  var  ligeledes  en  mand,  der  ikke  bavde  noget  imod  at 
tale,  og  som  også  havde  indladt  sig  pa  politiske  genstande. 
I  sin  samtale  med  Martinan  fortalte  Mansbadi,  at  ban  al- 
deles ikke  knnde  forstå  tidens  politik.  Om  sommeren  havde 
kronprinsen  henvendt  sig  til  kongen  af  Preussen  og  sporgt, 
om  denne  vilde  tillade  ham  at  foretage  et  indfald  i  Sverige, 
hvortil  han  havde  fået  det  svar,  at  der  ikke  herfor  var  noget 
ivejen,  —  og  nu  nogle  måneder  efter  troede  Prensserne  med 
et  indfald  i  Holsten.  Martinan  forklarede  dette,  som  om 
kongen  af  Preussen  alene  havde  villet  anvende  den  danske 
regering  som  et  redskab  til  at  tvinge  Gustav  III  til  at  op- 
give  sin  mangel  på  beslatsomhed  med  hensyn  til  denne  nye 
allianse. 

Mansbach  havde  også  i  denne  samtale  udbredt  sig  meget 
over  Gnstav  IIIs  vægring  ved  at  indkalde  en  rigsdag — eller 
i  mangel  deraf  at  betale  en  erstatning  af  600,000  rdl.  (?)  Heri 
troede  Martinan  at  se  et  bevis  på,  at  det  snak,  som  man 
tidligere  havde  h5rt  om  at  ville  opretholdeden  svenske  na* 
tions  rettigheder,  nn  snart  måtte  være  forbi,  da  man  begyndte 
at  tale  om  penge  i  stedet  for  rigsdagen.  For  5vrigt  gav 
Martinan  Mansbach  det  skudsmål,  at  han  iagttog  en  god 
orden,  medens  der  blev  gjort  for  meget  af  at  belære  indbyg- 
geme  om,  at  man  var  kommen  for  at  beskytte  dem  i  deres 
rettigheder.  Det  stemte  ikke  synderlig  vel  overens  hermed, 
at  han  daglig  lod  levere  6000  pund  br5d  af  de  svenske  ma- 
gasiner»  ligesom  Martinan  også  mente,  at  landet  led  altfor 
meget  ved  leveranser  af  fnrage,  medens  officereme  levede  å 
discrétum  hos  sine  verter  og  cheferne  lånte  penge.  Dette  var 
en  egen  made  at  beskytte  nationens  rettigheder,  og  Martinan 
mente  derfor,  at  det  kunde  hænde,  at  denne  nation  helst 
vilde  foretrække  den  rettighed  selv  at  forsvare  sin  ejendoiil. 

På   sin  rejse    havde  Martinan  også  lejlighed  til  at  for* 


GUSTAV  niB    NORSKE   POLITIK.*  )  7l 

hdre  sig  om  stemniDgeD  hos  det  misfornSjede  parti  i  Sve- 
rige. Han  fandt  sig  således  bef5jet  til  efter  sin  ankomst  til 
Kristiania  at  angive  for  kongen,  at  friherre  Silfversk5ld  pa 
Koberg  efter  al  sandsynlighed  var  en  af  de  misforn5jede,  da 
der  på  hans  gård  havde  været  boldt  sammenkomster  af  hele 
nabolagets  adel  lige  siden  den  fiendtlige  hærs  indrykning. 
Selv  om  han  havde  kannet  gore  kongen  sin  opvartning  i 
Gøteborg,  måtte  man  ikke  stole  på  ham,  og  hvis  der  na 
skulde  holdes  en  rigsdag,  måtte  man  derfor  fordoble  sin  op- 
mærksomhed  med  hensyn  til  valgene  (doubler  de  soin  pour 
les  électians)  i  Båhuslftn  og  Dalsland. 

I  Kristiania  var  der  naturligvis  allehånde  rygter  i  gang 
om,  hvad  der  var  skeet  og  skolde  ske.  Alle  disse  bleve  for 
Martinaa  et  såre  kærkomment  stof,  hvormed  han  kunde  fylde 
den  fbrste  rapport  til  Gustav  III  (af  1  Novbr.  1788),  som 
han  afsendte  efter  sin  tilbagekomst:  Stemningen  i  den  'nor- 
ske hovedstad  var  naturligvis  nu  en  ganske  anden,  end  den 
havde  været,  da  Martinau  fero  uger  i  forvejen  havde  tiltrådt 
sin  rejse  til  „krigsskuepladsen*'.  Man  havde  den  gang  levet 
i  håbet  om,  at  de  12,000  norske  Russere  skulde  udrette 
overordentlig  meget,  og  fblte  sig  nu,  efterat  våbenstilstanden 
foreldbig  havde  sat  en  ende  for  alle  forhåbninger  i  denne 
retning,  meget  skuffet.  Denne  almindelige  skuffelse  frem- 
kaldte  igen  en  almindelig  lyst  til  at  kritisere  den  made,  hvorpå 
det  kortvarige  felttog  var  bleven  f5rt.  Prins  Karl,  der  nys 
havde  været  alles  afgud,  blev  nu  kun  betragtet  som  en  ær- 
gærrig  person,  der  havde  benyttet  sin  indflydelse  over  kron- 
prinsen til  at  kaste  denne  ind  i  et  foretagende,  som  man 
havde  kunnet  undgå  ved  at  give  tid.  Man  gik  —  efter  Mar- 
tinaus  påstand  —  endog  såvidt  som  til  at  fortælle,  at  trop- 
peme,  hvis  ikke  kronprinsen  havde  været  tilstede,  vilde  have 
afsat  prins  Karl.   Nu  hed  det  sig,  at  Svenskerne  aldrig  havde 


172  YNGVAR  NIELSEN. 

gjort  Normændene  noget  ondt,  og  at  disse  heller  ikke  på  sin 
side  vilde  g5re  dem  noget  alene  fpr  at  tilfredsstille  den  ms- 
siske  kejserinde.  Martinan  mente  også,  at  det  var  prins 
Karl  meget  om  at  g5re  at  knnne  genvinde  den  svenske  kon- 
ges bevågenhed,  —  som  han  dog  ikke  fortjente,  hvis  det  var 
sandt,  hvad  manJortalte,  at  han  havde .  arbejdet  på  at  be- 
røve Gustav  III  hans  trone.  Såfremt  dette  rygte  medfdrte 
sandhed,  antog  dog  Martinan,  at  der  havde  været  to  med  i 
spillet,  og  at  prins  Karl  ikke  var  den  mest  ivrige. 

For  dvrigt  fortalte  man  i  Kristiania,  at  det  var  Gustav 
Uls  tanke  at  bryde  våbenstilstanden,  hvilket  gav  anledning 
til  mange  bebrejdelser  mod  ham  for  hans  trol<)shed.  Lige- 
ledes  skulde  man  være  meget  forbitret  mod  baron  Armfelt, 
fordi  han  havde  modsat  sig,  at  Glafs^jorden  i  Vermeland 
skulde  være  grænsen  for  det  af  den  norske  hær  under  vå- 
benstilstanden  besatte  territorium  på  denne  kant,  således  som 
det  udtrykkelig  var  fastsat  ved  artikel  3,  da-  våbenstilstan- 
den  blev  foriænget  på  fire  uger.  Der  taltes  imidlertid 
meget  om,  at  man  vilde  anstrænge  sig,  hvis  våbenstilstanden 
skulde  blive  brudt  under  et  eller  andet  intetsigende  påskud 
fra  svensk  side.  Ligeledes  hed  det  sig,  at  hvis  der  ikke 
straks  blev  sluttet  fred,  vilde  man  kun  indlade  sig  på  en 
forlængelse  af  våbenstilstanden  på  betingelse  af,  at  Svinesund 
(hvorved  i  denne  forbindelse  vel  kun  kan  tænkes  på  den 
svenske  side)  forblev  i  norsk  besiddelse,  således  at  man  til 
foråret  kunde  have  et  udgangspunkt  for  nye  foretagender, 
hvis  krigen  da  skulde  udbryde  på  nyt, 

Af  andre  rygter  havde  Martinau  endnu  et  par,  som  han 
fandt  værdige  til  at  indberettes  for  Gustav  III.  Der  havde 
været  tale  om  at  afsætte  oberstl5jtnant  Svendsen,  fordi  han 
havde  bragt  de  ved  Qvistrum  tagne  kanoner  ombord  på  de 
transportbåde,  der  siden  under  våbenhvilen  faldt  i  Svensker- 


GUSTAV  III8    NORSKE  POLITIK.  173 

nes  hænder.  Han  havde  nemlig  ikke  havt  nogen  ordre  til 
at  g5re  dette,  men  havde  kun  været  altfor  villig  til  at  rette 
sig  elter  et  af  prins  Karl  udtalt  5nske  om,  at  disse  kanoner 
knnde  blive  bragte  til  Frederikssten.  Der  blev  imidlertid 
ikke  gjort  noget  derved,  da  vedkommende  var  en  brav  mand, 
med  hvem  men  havde  medlidenhed.  Var  han  bleven  afsat, 
mente  Martinan,  at  man  havde  kunnet  give  ham  en  pension 
i  Sverige,  da  han  var  skyld  i,  at  disse  kanoner  vare  blevne 
tilbageerobrede,  hvilket  han  betragtede  som  det  mærkeligste, 
der  var  forfaldt  under  det  hele  felttog.^) 

En  af  dettes  fblger  var  også,  at  Peder  Anker  tog  af- 
sked  som  general-krigskommissær  på  grund  af  en  nenighed 
med  prins  Karl.  Nogle  sagde,  at  han  selv  havde  forlangt 
den,  andre,  at  hQjere  vedkommende  havde  givet  ham  den. 
Det  var  kun  en  måned,  siden  han  havde  fået  denne  post 
aden  at  have  ansogt  derom;  men  det  havde  også,  skrev  Mar- 
tinan, været  „i  denne  f&teU  beffejstrinffs  *id,  da  alverden  gav 
middage  og  syntes  at  have  både  talent  og  iver.^  Haxt- 
hausen  blev  Ankers  Eftermand. 

Da  tilstanden  selv  efter  våbenstilstandens  forlængelse 
til  midten  af  November  var  meget  usikker,  og  ingen  kunde 
vide,  om  denne  vilde  f5re  til  fred  eller  til  krig,  måtte  dette 
igen  indvirke  på  Martinaus  stilling  i  Kristiania,  idet  han 
hvert  Ojeblik  måtte  være  forberedt  på  at  få  ordre  til  at  Qærne 


*)  I  et  brev  af  15  Decbr.  1788  beretter  M.,  at  denne  officer  blev 
ddmt  h  une  année  de  prison  et  ii  une  amende  de  trote  mote  éCappointe" 
ment,  hvilket  kronprinsen  havde  indskrænket  til  en  kortere  tid.  Og8& 
admiral  Ar6nieldt  skulde  i  samme  anledning  stilles  for  en  krigs- 
ret,  men  afgik  forinden  ved  ddden.  Nogle  troede,  at  han  selv 
havde  fremskyndet  denne.  ,,Cfétoit  un  homme  pæeé  60  ane,  riehe 
hardt  et  eeqtCon  appelle  ici:  ,,Sandéiffer",  en  Frangaie:  Jean  bottche' 
d*or,  qui  dit  dee  véritée,  eouvent  au  delh  de  la  vérité.  On  lui 
conteete  la  e^nHture," 


174  YNGVAR  NIELSEN. 

sig.  HftD  levede  således  i  denne  tid  på  det  nvisse,  og  det 
vårede  heller  ikke  læoge,  inden  han  modtog  en  opfordring 
til  at  rejse.  Det  var  stiftamtmand  Scheel»  der  Ulstillede  ham 
denne,  efterat  den  dansk-norske  konsnl  var  advist  af  6ote- 
borg.  Man  vilde  —  skrev  Martinan,  der  altid  forstod  at 
gOre  det,  som  indtraf,  til  en  kompliment  for  sig  selv,  —  skaflTe 
sig  af  med  en  person,  der  i  den  kommende  vinter  kunde  passe 
på,  hvad  de  foretoge  sig.  Men  Martinaa  var  ikke  tilsinds 
at  lystre  en  sådan  ordre  med  det  samme,  den  blev  given,  og 
vilde  derfor  f5rst  indhente  sin  konges  ordre,  om  han  skulde 
give  efter  for  stiftamtmanden,  eller  om  han  skulde  forlange 
f5rst  at  se  en  befaling  fra  hoffet  i  Edbenhavn,  forinden  haa 
opgav  sin  post.  Han  indrettede  sig  og^  i  overensstemmelse 
hermed.  Da  stiftamtmanden  om  morgenen  7  November  gen- 
nem  sin  sekretær  H5eg  havde  anmodet  ham  om  at  komme 
til  sig,  4a  han  havde  noget  vigtigt  at  meddele,  lod  Martinaa 
forst  svare  tilbage,  at  han  skulde  komme  om  en  time;  men 
stiftamtmanden  måtte  vente  både  en  og  to  timer,  uden  at 
der  kom  nogen  Martinau,  og  fik  tilsidst  kun  en  billet  fra 
ham  med  underretning  om,  at  han  varsyg.  Stiftamtmanden 
måtte  da  henvende  sig  til  byens  præsident,  justitsråd  Wil* 
lemsen,  med  anmodning  om  at  begive  sig  til  general-konsu* 
len  for  på  hans  vegne  at  sige  denne,  at  han  for  at  undgå 
videre  ubehageligheder  havde  at  forlade  Kristiania.  Som 
grund  hertil  angaves,  at  man  såvel  fra  hoffet,  som  fra  hæren 
og  fra  andre  kanter  havde  modtaget  underretninger,  der 
gjorde  det  sikkert,  at  Martinau  både  tilforn  og  navnlig  i  den 
sidste  tid  havde  s5gt  at  indhente  oplysninger,  hvis  anvendelse 
utvivlsomt  sigtede  til  hærens  skade,  og  da  dette  var  noget, 
hvormed  han  ikke  havde  ret  til  at  befatte  sig  i  sin  stilling 
som   konsul,  så  stiftamtmanden  sig  således  —  skdnt  meget 


GUSTAV  ms    NORSKE  POLITIK.  175 

mod   sin  vilje  r—  nddsaget  til  at  sende^  ham  en  sådan  an* 
modning.  ^) 

At  Martinan  yirkølig  havde  gået  ndenfor  sine  pligter 
som  konsul,  fremgår  tilstrekkelig  af  hans  breve  fra  denne 
tid,  idet  ban  mere  havde  optrådt  som  politisk  spion  end  som 
handehsagent.  Også  det  brev,  hvori  han  (ander  8  November) 
underrettede  sin  konge  om,  at  han  havde  modtaget  ndvis- 
ningsorden,.  indeholdt  iere  meddelelser  om  den  norske  hærs 
tilstand.  At  sådant  kom  til  den  svenske  regerings  knndskabf 
var  så  meget  mere  pinligt  for  de  norske  aaktoriteter,  som. 
der  kan  var  altfor  meget  afordelagtigt  at  indberette  om  den 
tilstand,  hvori  hæren  kom  tilbage  fra  Båhoslen,  hvor  den  på 
grand  af  de  mange  mangler,  der  klæbede  ved  intendantarens 
ordning,  havde  lidt  overordentlig.  Men  det  er  tillige  noget 
besynderligt,  at  man  i  Kristiania  kunde  være  vidende  om 
indholdet  af  de  breve,  som  Martinaa  sendte  hjem*  Skdnt 
der  altid  er  en  mulighed  for,  at  denne  herre  selv  kan  have 
været  meget  åbenmandet,  er  det  dog  mest  rimeligt,  at  stift- 
amtmanden  har  s5rget  for  at  skaffe  sig  sin  kundskab  på  den 
letvindte  made,  at  han  lod  hans  breve  åbne  på  Kristiania 
posthus. 

I  det  svar,  som  Martinaa,  efter  at  have  h5rt,  hvad  præ- 
sidenten  havdé  at  fremfare,  sendte  tilbage  til  stiftamtmanden, 
vidste  han  med  en  vis  behændighed  at  hente  frem  de  samme 
våben,  som  man  tidligere  havde  fors5gt  at  anvende  fra  den 
anden  side.    Det  var  tidligere  altid  blevet  fremholdt  af  den 


^)  Foruden  den  i  det  foregående  (s.  55  flg.)  aftrykte  instruktion 
havde  Martinau  endnu  under  26  Februar  1788  fået  sig  meddelt 
en  ny  ,jKongl.  M(\jv8,  och  riksens  eommeree  eollegii  instruktion^^.,  Ind- 

delt  i  ni  paragrafer.  Denne  angår  dog  udelukkende  handels, 
forhold  og  må. således  betragtes  som  den  egentlige  embedsinstruk- 
tioo,  medens  den  ikke  er  af  interesse  for  hans  diplomatiske  og 
politiske  stilling. 


176  YNGVAK  NIELSEN. 

dandk-Dorske  regeriog,  at  den,  selv  i  det  5jeblik,  da  de  norske 
tropper  rykkede  ind  i  Båhuslen,  stedse  vedblev  at  være  en 
mod  Sverige  venskabelig  magt,  og  hertil  fors5gte  na  Mar- 
tinan  at  henholde  sig.  Han  indskrænkede  sig  derfor  til  at 
underrette  stiftamtmanden  om,  at  hvis  de  beskyldninger,  som 
rettedes  imod  ham,  vare  sande,  vilde  det  være  den  eneste 
rette  fremgangsmåde  for  en  venskabelig  sindet  magt,  at  man 
fremstillede  sagen  for  hans  konge  og  —  såfremt  han  ikke 
kunde  retfærdigg5re  sit  forhold  —  da  forlangte  hans  tilba- 
gekaldelse.  Han  vilde  derfor  fordre  iagttagelsen  af  denne 
formalitetet,  og  da  han  var  ansat  i  sin  post  af  kongen  af  Sve- 
rige, under  beskyttelse  af  kongen  af  Danmark,  var  det  heller 
ikke  hans  agt  at  forlade  den,  uden  at  han  enten  var  tilba- 
gekaldt  af  den  ene  af  disse  eller  bortsendt  af  den  anden,  selv 
om  han  derved  skulde  udsætte  sig  for  de  ubehageligheder, 
hvormed  stiftamtmanden  havde  truet  ham,  da  han  var  over- 
bevist om,  at  denne  ikke  var  bemyndiget  til  at  foretage  et 
sådant  skridt.  Da  det  var  ham  af  vigtighed  at  underrette 
sin  konge  om  den  ^^old^,  der  var  5vet  imod  haifi,  anholdt 
han  tillige  om  at  få  et  pas  for  sin  sekretær.  Earl  Bromell. 
Hertil  svarede  Scheel,  at  når  Martinau  vilde  forlange  et  pas 
for  sig  selv  med  sit  tjenerskab  for  at  forlade  riget,  skulde 
han  5jeblikkelig  få,  hvad  han  Qnskede;  men  „i9u2tvu2t«aZtter 
fdfr  aélcretcBr  BrameU*^  kunde  man  ikke  bevilge  noget  pas. 
Dette  var  jo  også  ganske  rigfigt,  efter  det  standpunkt,  som 
de  norske  auktoriteter  havde  85gt  at  indtage  i  sagen.  Hvis 
Bromell  rejste,  medens  Martinau  blev,  kunde  man  være  for- 
visset om,  at  denne  lejlighed  nok  blev  benyttet  til  at  skaffe 
Gustav  III  underretning  om  tilstanden  i  Norge.  Kom  deri- 
raod  begge  afsted  med  det  samme,  risikerede  man  ialfald  ikke 
dette  mere  end  én  gang,  og  hvis  det  var  sandt,  hvad  Mar- 
tinau havde   berettet  for  Gustav  III,    at  man  nærede  frygt 


GUSTAV   ms    NORSKE  POLITIK.  J77 

for,  at  den  svenske  konge  i  den  kommende  vår  vilde  an- 
gribe  Norge  til  gengæld  for  angrebet  på  Båhuslen,  var  dette 
et  vigtigt  hensyn. 

Der  udspandt  sig  nu  en  formelig  noteveksel.  Under  1 1 
November  gjorde  Scheel  præsident  Willemsen  fornyet  anmod- 
ning om  at  henvende  sig  til  Martinau  og  underrette  denne  ora, 
at  den  danske  konsdls  udvisning  fra  G5teborg  var  en  grund 
mere  til  den  opfordring,  som  var  sendt  ham.  Efterat  Wil- 
lemsen den  folgende  dag  havde  opfyldt  denne,  svarede  Mar- 
tinau den  trettende  i  et  temmelig  langt  brev,  der  var  holdt 
i  en  meget  overlegen  tone,  idet  han  gennemgik  alle  de  tre 
„noter**,  som  han  havde  modtaget.  Scheel  havde  i  sit  for- 
sto brev  omtalt,  at  han  havde  efterretninger  såvel  fra  hoffet, 
som  fra  hæren,  der  godtgjorde,  at  Martinau  optrådte  som  en 
slags  spion.  Hertil  svarede  nu  denne,  at  hvad  hoffet  angik, 
så  nærede  han  for  dette  den  dybeste  ærb5dighed;  men  han 
kunde  dog  aldrig  indrdrome,  at  han  havde  gjort  noget,  der 
kunde  udlægges,  som  om  Ifan  havde  konspireret  mod  kongen 
og  staten,  bestukket  folk  eller  holdt  oprorske  taler.  Tvært- 
imod  havde  han,  som  stiftamtmanden  vel  måtte  vide,  altid 
udtalt  det,  som  også  var  hans  faste  overbevisning,  ligesora 
hans  konges  oprigtige  5nske,  at  der  måtte  knyttes  en  allianse 
mellem  de  to  hoffer,  da  man  deraf  kunde  vente  sig  store 
fordele.  Hvad  hæren  angik,  da  havde  han  en  uendelig  re- 
spekt for  den  norske  hær;  men  et  russisk  hjælpekorps  kunde 
derimod  ikke  under  de  daværende  forhold  være  helligt  for 
ham.  Når  endelig  stiftamtmanden  havde  erklæret,  at  han 
selv  var  overbevist  om,  at  Martinau  havde  overskredet  sin 
bemyndigelse,  da  var  dette  en  personlig  fornærmelse,  for 
hvilken  han  kunde  drage  hans  excellence  til  ansvar  for  dom- 
stolene; han  appellerede  til  den  offentlige  mening  i  sejve  byen 
og  var  overbevist  om,  at  denne   vilde    udtale  sig  imod  den 

Hist.  Tidsskr.  2den  Række  I.  12 


178  YNGVAR   NIELSEN. 

opf5rseI,  dens  Qverste  embedsmand  havde  udvist  ved  denne 
lejlighed.  Med  hensyn  til  negtelsen  af  et  pas  fik  endvidere 
stiftamtmanden  hore,  at  han  ikke  havde  nogen  ret  til  at  af- 
bryde  forbindelsen  mellem  ham  og  hans  konge.  Når  endelig 
stiftamtmanden  havde  påberåbt  sig  den  advisningsordre,  der 
var  tilstillet  den  danske  konsul  i  G5teborg,  da  var  dette 
noget,  som  ikke  vedkom  ham.  Konsulen  fik  bære  ansvaret, 
om  han  havde  forladt  sin  post  efter  en  uberettiget  ordre, 
sådan  som  den  nu  udstedte,  og  hoffet  i  K5benhavn  beh5vede 
heller  ikke  hans  excellences  mellemkomst  for  at  hevne  sig  på 
ham  (Martinau),  da  det  uden  videre  kunde  anmode  ham  om 
at  fjærne  sig,  i  hvilket  tilfælde  det  var  hanspligt  at  adlyde. 
Martinau  optrådte  således  med  megen  dristighed,  uagtet 
han  selv  var  overbevist  om,  at  stiftamtmanden  ved  denne 
lejlighed  ikke  havde  handlet  på  egen  hånd,  men  havde  havt 
de  to  prinser  i  ryggen.  Med  disse  Qoskede  nemlig  Martinau 
fremdeles  at  stå  på  en  god  fod,  og  da  han  meddelte  Gustav 
III,  hvad  der  var  passeret  mellem  ham  og  stiftamtmanden, 
bad  han  også  om,  at  kongen  — •  for  det  tilfælde,  at  der  ikke 
var  klaget  over  udvisningsordren  —  for  det  f5rste  vilde  ud- 
sætte  dermed.  De  to  prinser  skulde  netop  ankomme  samme 
aften  (15  November),  og  Sveriges  general-konsul  havde  selv 
forberedt  sig  på  at  deltage  i  den  almindelige  illumination, 
hvormed  byen  hilste  dem  velV. ommen  tilbage  efter  det  korte 
felttog.  Dette  skede  også,  og  Martinau  fandt  sig  endog  be- 
fbjet  til  at  lade  indrykke  i  byens  eneste  blad  en  beskrivelse 
over  det  transparent,  hvormed  han  havde  prydet  sit  hus.  Man 
så  på  dette  kronprinsen,  lænende  sig  på  en  kanon  med  den 
ene  arm,  medens  han  med  den  anden  modtog  de  oliegrene, 
som  raktes  ham  af  tvende  genier;  derpå  var  anbragt  de- 
visen:    Sa  valeur  céde  å  Vhumanité.     Selve  huset  var  for 


GUSTAV   ms    NORSKE  POLIT-IK.  179 

5vrigt  prydet  med  blå  og  r5de   lamper,   og  over  indgangs- 
d5ren  var  anbragt  det  svenske  rigsvåbep.  ^) 

Indtogets  officielle  del  var  kun  en  gentagelse  af,  hvad 
der  allerede  var  foregået  flere  gange  f5r  i  det  samme  år. 
Men  jubelen  var  denne  gang  langt  stQrre.  Da  den  vogn,  hvori 
kronprinsen  sad  med  prins  Karl,  ankom  til  Vaterlands  bro» 
hvor  den  gang  Kristianias  grænse  var,  spændte  den  begejstrede 
menneskemasse  hestene  fra  og  tråk  så  vognen  helt  frem. 
Kronprinsen  tog  ind  i  det  samme  hus,  hvori  han  tidligere 
havde  boet,  den  nuværende  krigsskole,  som  da  tilhorte  Jess 
Anker,  medens  prins  Karl  og  hans  85n  fik  sin  tidligere  bolig  i 
Bernt  Ankers  hus.  De  dage,  hvori  de  efter  dette  opholdt  sig 
i  Kristiania,  henrandt  under  almindelig  jubel,  med  middags-* 
selskaber,  baller,  og  firemfor  alt  blev  der  i  Vor  frelsers  kirke 
afsunget  et  Te  deum.  Et  par  gange  var  der  selskaber  uden- 
for  byen,  på  Ulevold  og  på  Bogstad,  hvorfra  de  kongelige 
herskaber  k5rte  tilbage  med  fakler  foran  vognene.  Ved  en 
konsert  på  rådhussalen,  det  sædvanlige  sted  for  st5rre  mu- 
sikalske præstationer  i  Kristiania,  blev  der  opf5rt  en  kaa-^ 
tåte,  der  i  tidens  sædvanlige  bombast  priste  kronprins  Fre» 
derik  og  nDovrealægten^  tilligemed  den  norske  l5ves  be- 
drifter ved  Qvistrum,  hvor  den  med  sin  hellebard  havde  gi- 
vet  en  jjcraftig  prove  på  vredgjort  heltes  sande  værd^.  Ea 
aften  vare  prinseme  også  tilstede  ved  opfQrelsen  af  Bernt 
Ankers  drama  „  Major  André",  hvortil  forfatteren  selv  havde 
skrevet  en  epilog.  Endelig  afrejste  prinseme  1  December 
over  Drammen   til  Frederiksværn,   hvor   de  gik  ombord  på 


^)  Udgiftenie  herved  beldb  sig  til  40  rdl.,  hvorfor  Martinau  sendte 
regning  til  den|  svenske  statskasse.  I  et  brev  til  Gustav  III  af 
13  Decbr.  1788,  hvori  M.  omtaler  forberedelseme  til  prinsemes 
indtog  i  København,  siger  han:  ^/ø  voudrai,  qu'tm  „Sahdsiff&r^' 
voulu88e  me  parodier  en  diaant:  Sa  valeur  ehde  å  la  néeeesité.* 

12 


<< 


180  YNGVAR  NIELSEN. 

linjeskibet  ^Oldenborg^,  der  bragte  dem  tilbage  til  Danmftrk. 

Under  dette  fyrstebesog  bavde  også  Martinao,  udeo  at 
bryde  sig  om  stiftamtmandens  ndvisoiDgsordre,  på  samme  made 
£om  tidligere  sdgt  at  nærme  sig  prinserne  og  ialfald  fået  prins 
Karl  i  tale.  Han  slog  for  denne  på  det  farlige  i  at  rejse 
over  havet  på  en  sådan  årstid»  men  fandt  intet  ore  for  disse 
forestillinger.  Prinsen  tråk  kan  på  skaldrene  og  svarede,  at 
han  ikke  vilde  rejse  gennem  et  land,  hvor  der  var  gjort  at- 
tentater mod  hans  liv.  For  5vrigt  sagde  prinsen,  at  han 
aldeles  ikke  var  sikker  på,  at  der  vilde  blive  fred  til  næste 
forår,  med  mindre  Gastav  III  på  forhånd  gav  sikkerhed  for 
indkaldelsen  af  en  rigsdag.  I  det  hele  talte  prinsen  i  en 
meget  venskabelig  tone  til  Martinau.  Han  spargte,  hvorfor 
denne  (formodentlig  ander  opholdet  i  Uddevalla)  havde  gjort 
en  skildvagt  det  sporgsmål,  om  hans  gevær  var  ladt;  Mar- 
tinaa  s vårede,  at  skildvagten  havde  behandlet  sit  gevær  så 
aforsigtig,  at  han  af  den  grand  havde  fondet  sig  befbjet  til 
at  bede  ham  tåge  sig  i  agt,  og  derved  havde  han  da  gjort 
den  bemærkning,  at  geværet  maske  ikke  var  ladt.  Men 
han  ndjedes  ikke  med  at  forsvare  sig  selv  og  fortalte:  r,I>a 
Deres  durchlauchtighed  i  sommer  rejste  gennem  Odtehorg^ 
undersdgte  De  meget  omhyggelig  både  længde,  bredde  og 
dybde  på  enhver  ting^  om  Hisingen  var  indenfor  skud- 
vidde,  —  og,  hvad  der  var  værre.  Deres  durchlauchtighed 
gjorde  optegnelser  i  Deres  mappe.^  Prinsen  mente,  atdette 
var  en  ganske  anden  sag^  da  han  var  en  general,  hvis  pligt 
det  var  at  undersSge  den  slags  ting,  hvortil  Martinaa  igen 
bemærkede,  at  det  nok  knnde  gå  an  at  kaste  et  flygtigt  Oje 
på  den  fæstning,  som  andre  havde  den  h5flighed  at  forevise; 
men  man  måtte  ikke  da  optage  tegninger,  allermindst  når 
man  har  i  sinde  at  angribe  den  samme  by  om  kort  tid. 

For  5vrigt  vidste  Martinau   at   berette,  at  det  na  i  al- 


GUSTAV  ms    N(»ISKE   POLITIK.  lg] 

niindelighed  hed  sig,  at  prinsen  af  Hessen  nærede  et  uslnk- 
keligt  had  til  Gustav  III,  og  at  dette  var  den  sande  åri^ag 
til  indfaldet  i  Sverige,  som  ellers  kunde  været  undgået  Grun- 
den  t^il  dette  had  sogte  man  i  nogle  ytringer,  som  Gustav  III 
havde  ladet  falde,  da  prins  Karl  havde  ægtet  Kristian  Vils 
sdsier,  der  som  en  kongelig  prinsesse  skulde  stå  altfor  h5jt 
over  ham.  Dette  h5rte  Martinau  gentage  så  ofte,  at  han 
tilsidst  fandt  sig  foranlediget  til  at  indberette  det,  ungtet  han 
forsikrede,  at  han  aldrig  havde  h5rt  nogen  antydning  i  denne 
retning  fra  prinsen  selv.  Tværtimod  kunde  denne  aldrig  lade 
være.  at  oph5je  Gustav  IIIs  gode  egenskaber  og  forsikrede 
stedse  for  Martinau,  ialfald  med  tilsyneladende  oprigtighed,, 
at  han  nærede  dyb  respekt  for  hans  konge  og  altid  5nskede 
at  kunne  bevare  dennes  bevågenhed.  Om  kronprinsen  for- 
talte Martinau,  at  han  virkelig  var  aldeles  indtagen  i  Norge 
eller  ialfald  lod,  som  om  han  var  det.  Han  bebrejdede  ham 
ellers,  at  han  havde  tålt  de  mod  Sverige  yderst  udfordrende 
vers,  der  vare  ^blevne  afsungne  under  den  ovenfor  omtalte 
konsert  på  rådhussalen  og  derved  vare  omdelte  til  alle  til- 
stedeværende, idet  de  vare  trykte  i  et  meget  betydeligt  antal. 
At  rette  nogen  bebrejdelse  i  anledning  af  tonen  i  disse  vers 
var  dog  ikke  befOjet  af  en  mand,  der  skulde  repræsentere 
Gustav  III,  da  der  fra  hans  side  ikke  plejede  at  spares  på 
angreb,  der'  vare  langt  værre  end  dette.  Han  havde  med 
st5rre  grund  kunnet  g5re  sig  lystig  over,  at  der  gjordes  så 
meget  væsen  af  bedrifter,  der  i  virkeligheden  vare  så  ube- 
tydelige som  de,  den  norske  hær  havde  udf5rt  under  sin 
marsch  mod  G5teborg.  Dette  var  også  påfaldende  og  kan 
vel  neppe  heller  finde  anden  forklaring,  end  at  onsket  om 
at  vise  kronprinsen  sin  underxlanige  ærbQdighed  og  sige  ham 
komplimenter  havde  bidraget  meget  til  at  give  jubelen  over 
Qvistmm  forQget  styrke.     Dette  havde  igen  den  f5lge,    at 


182  YNGVAR   NIELSEN. 

disse  yderst  tarvelige  bedrifter,  der  oveoikbbet  havde  kostet 
eo  mæDgde  menneskeliv  på  lasaretterne,  kom  til  at  stå  i  den 
almindelige  bevidsthed  som  noget  meget  st5rre,  end  de  i  vir- 
keligheden vare.  Derfor  har  også  lige  til  den  sidste  tid  tra- 
ditionen,  tildels  slottet  ved  de  samtidige  viser,  bevaret  erind- 
ringen om  Qvistram,  som  om  der  var  adf5rt  en  bedrift,  der 
kande  regnes  for  jævngod  med  Gyldenl5ves  erobring  af  Mar- 
strand  eller  lignende.  Ligesom  man  i  Sverige  systematisk 
arbejdede  på  at  fremstille  den  danske  regerings  hensigter,  som 
om  de  kun  sigtede  til  at  bringe  det  svenske  folk  under  det 
skammeligste  trældomsåg,  indbildte  man  sig  i  Norge,  at  man 
havde  f5rt  en  krig,  der  havde  hævdet  nationens  militære 
overlegenhed,  uagtet  felttoget  endelig  kon  havde  leveret  be- 
viser for,  at  intendanturen  var  i  en  slet  forfatning.  Ganske 
at  trænge  bevidstheden  om  denne  mangel  tilside  var  jo  ikke 
muligt,  og  det  var  ikke  til  at  undgå,  at  der  også  efterhån- 
den  fremkom  megen  uvilje  over  den  made,  hvorpå  Karl  af 
Hessen  havde  forsogt  at  erhverve  sig  laurbær  som  feltherre. 
Men  i  tidens  lob  glemtes  dette,  efterhånden  som  de  bitre 
minder  d5de"  bort,  og  heller  ikke  var  der  anledning  for  denne 
paisforn5jelse  til  at  gore  sig  gældende,  medens  prinserne  vare 
i  Norge  og  festjubelen  optog  alle.  Senere  hen  fik  den  stdrre 
betydning. 

Idet  felttoget  i  Båhuslen  således  fremstilledes  som  over- 
ordentlig ærefuldt  for  de  norske  våben,  og  derved  bevidst- 
heden om  den  tarvelige  måde,^  hvorpå  det  var  ledet  af  prins 
Karl,  trængtes  tilside,  vanskeliggjordes  også  for  det  fdrste 
muligheden  for  en  fornyet  agitation  i  svensk  interesse.  Så- 
fremt dette  ikke  var  skeet,  kunde  der  let  have  vist  sig  en 
for  en  sådan  meget  gunstig  stemning,  hvis  folket  havde  sat 
sig  rigtig  ind  i,  hvor  re8ultatl5st  det  hele  havde  været.  Man 
havde  kun  lobet  en  andens  ærinder,  ikke  udrettet  nog^t,  der 


GUSTAV   III8     NORSKE  POLITIK.  183 

bragte  landet  varig .  fordel,  og  vakt  sin  nabos  uvilje,  maske 
også  hans  hævnlyst.  Ikke  en  eneste  trofæ,  ingen  stor  og 
glimrende  bedrift  kunde  minde  om,  at  norske  tropper  havde 
tåget  del  i  krigen.  De  vare  gåede  bort  ligeså  stilfserdig  og 
pent,  som  de  vare  komne,  uden  at  den  urolige  nabo  havde 
fået  noget  bevis  for,  at  de  kunde  være  farlige  fiender.  Me- 
dens Sverige  stod  midt  oppe  i  en  kamp,  der  fojede  nye  laur- 
bær til  de  mange,  som  det  f5r  havde  erhvervet,  havde  den 
norske  hær  ingen  sådanne  at  opvise,  og  når  man  alligevel  i 
Kristiania  bagefter  fandt  sig  befojet  til  at  lade  afsynge  et 
Te  deuLU,  da  kunde  man  ikke  angive  anden  grund  derfor,  end 
at  det  skulde  være  en  y^taJcsigelse  for  det  ærefulde  ophold 
i  Sverige  og  den  uskadte  og  lykkelige  tilbagekomat  med 
hele  arméen^^  og  på  samme  made  hed  det  i  ^Intelligens- 
sedlernes^'  referat  om  prinsernes  ankomst,  at  prinserne  „A;om 
med  den  hele  armée  lykkelig  og  vel  fra  Sverige^.  Dette 
var  jo  intet,  som  var  værd  at.  fremhæve,  når  man  kunde 
trække  sig  tilbage,  uden  at  en  eneste  fiende  forfulgte.  Sådanne 
bekendelser  stode  i  en  påfaldende  modsætning  til  den  prunk- 
ende og  udfordrende  made,  hvorpå  kronprinsen  og  hans  to 
fyrstelige  ledsagere  feteredes  i  Norge. 

Den  f5rste  betingelse  for,  at  Gustav  III  skulde  kunne 
vente  noget  heldigt  udfald  af  et  fors5g  på  at  opvigle  Nor- 
mændene  og  vække  deres  misnQje  med  det  bestående,  var 
imidlertid  nu,  som  til  enhver  anden  tid  i  hans  regering,  at 
han  havde  kunnet  anvende  en  person,  der  var  fuldt  skikket 
for  en  sådan  virksomhed,  inde  i  forholdene  og  istand  til  at  be- 
tragte  disse  med  et  uhildet  blik.  Dette  var  ialfald  ikke  tilfældet 
med  Martinau,  der,  uagtet  han  havde  levet  over  et  år  i  Kristi- 
ania, endnu  ikke  synes  at  have  opgivet  noget  af  den  forud- 
indtagne  opfatning,  hvormed  man  ved  Gustav  IIIs  hof  plejede 
at  betragte  alt,  som  vedkom  Norge  og  Danmark.    Det  var 


184  YNGVAR   NIELSEN. 

ham  amaligt  at  sætte  sig  iod  i  Normændenes  tænkemåde,  at 
opgive  sin  lyst  til  at  udlede  alt  muligt  af  småting  for  i  stedet 
at  fæste  sig  ved  det  store  og  danne  sig  en  mening,  der  ^r  uaf- 
hængig  af  den  made,  hvorpå  hans  oph5jede  personlighed  bley 
behandlet  af  hans  tilfældige  omgivelser.  Hans  forestillinger 
om  sin  egen  vigtighed  bleve  heller  ikke  formindskede  ved, 
hvad  der  forefaldt  ved  hans  udvisning.  Da  han  raodtog  un- 
derretning om,  at  Gastav  III  fnldstændig  billigede  hans  op- 
træden  mod  stiftamtmanden,  var  han  henrykt  af  stolt  glæde: 
nDer  findea^^  skrev  han  tilbage  til  kongen,  y^tkhe  en  sjæl 
i  verden^  der  er  istand  til  at  bringe  mig  til  ved  denne 
lylighed  at  vige  tilbage,^  Da  han  så  for  fjerde  gang  fra 
stiftamtmanden  modtog  en  „note^  gennem  præsidenten,  som 
oplæste  dens  indhold  for  ham,  udbad  han  sig  en  afskrift  af 
den,  hvilken  også  blev  ham  lovet,  men  rigtignok  ikke  sendt 
for  det  forste.  Han  mente  da,  at  Scheel  var  bragt  til  taus- 
hed  ved  den  foragt,  han  således  viste  hans  befalinger.  I 
virkeligheden  var  sagen  nu  kommen  stærkt  ind  på  det  ko- 
miske  med  stiftamtmanden  og  præsidenten,  der  gang  efter 
gang  anmodede  general-konsulen  om  at  rejse,  medens  denne 
på  sin  side  ligeså  standhaftig  vægrede  sig  ved  at  efterkomme 
deres  hSflige  anmodning.  Sp5rgsmålet  kunde,  efter  den  gænge, 
hvori  det  nu  var  kommet,  meget  let  trække  rigtig  i  lang- 
drag, med  mindre  det  blev  afgjort  med  ét  slag  ved  en  ind- 
griben  fra  allerh5jeste  sted. 

Dette  kunde  dog  maske  ikke  været  gjort,  forinden  kron- 
prinsen var  kommen  tilbage  til  Danmark;  men  Martinau  be- 
tragtede  det  selv  for  givet,  at  denne  var  vidende  om  stift- 
amtmandens  forholdsregler  og  billigede  disse,  så  at  han  af 
den  grund  var  forberedt  på,  at  striden  tilsidst  vilde  blive 
endt  med,  at  regeringen  bad  ham  om  at  forfdje  sig  bort,  i 
hvilket  tilfælde  han  måtte  have  adlydt  efter  det  standpunkt. 


GUSTAV   ms    NORSKE   POLITIK.  •      185 

hvorpå  han  havde  stillet  sig  i  sageo.  Dette  fremgår  af  f5l- 
gende  ytringer  i  hans  brev  til  Gustav  III  af  21  November 
1788:  ^^Man  har  nu  uigenkdldelig  fattet  den  heslutningy 
at  der  ikke  skal  være  noget  svensk  konsulat  i  Norge.  Dette 
kronprinsens  hjærtenselskede  folk  —  så  skal  det  i  det  mind^ 
ste  se  ud  —  må  således  forblive  i  sin  naturtilstand  uden 
nogen  fremmed  indsnigen,  fremfor  alt  ikke  fra  min  per- 
son, hvem  man  tillægger  en  farlig  dygtighed.  Dette  ^etab- 
lissement^  er  i  det  danske  ministeriums  ojne  og  selv  efter 
publikums  dom  en  af  Deres  majestæts  politiske  sublimi- 
teter  og  en  labyrint  af  ressourser,  der  ere  skadelige  for^ 
det  land,  hvor  indehaverens  bortvisning  eller  i  det  mindste 
dets  fjæmelse  til  en  ubetydelig  by  er  bestemt  for  enhver 
pris.  Planen  er  da  at  begynde  med  mig.  Jeg  ved  det 
af  prinsen  af  Sessens  egen  mund,  idet  han  sagde  mig^ 
at  da  man  ikke  ligefrem  kunde  forlange  en  ophævelse  af 
selve  posten,  vilde  man  begynde  med  at  holde  sig  til  den^ 
som  indehavde  den.  Kronprinsen  er  derved  den^  som  an- 
giver tonen.  Ridder  Bayard  havde  udtalt  sig  med  åben- 
hed;  det  er  ikke  personen,  men  sagen,  som  det  gælder."* 

Dagen  efter,  at  Martinau  havde  sendt  dette  brev  til  sin 
konge,  modtog  han  en  ny  skrivelse  fra  Scheel,  som  denne 
gang  blev  ham  direkte  tilstillet,  hvori  efter  ^allerhbjeste 
befaling''  general-konsnlen  anmodedes  om  at  forlade  Kristia- 
nia så  hurtig  som  mulig.  Men  endnu  var  han  ikke  tilsinds 
at  give  efter.  Han  skrev  derfor  til  Scheel  og  udbad  sig 
opiysning  om  betydningen  af  det  af  denne  anvendte  udtryk^ 
„allerh6jeste  befaling"  —  om  derved  forstodes,  at  det  var 
kongens  5nske,  at  han  skulde  rejse.  Stiftamtmanden  Hede 
med  at  svare  og  underrettede  skyndsomt  Martinau  om,  at 
så  virkelig  var  tilfældet,  og  at  hans  gentagne  opfordringer 
vare  fremkomne  i  henhold  til  en  sådan  ordre.    Dermed  måtte 


186  YNGVAR  NIELSEN. 

Martinau  give  sig.  Han  underrettede  Scheel  om,  at  han  for- 
beredte sig  til  afrejsen,  og  bad  kuD  om  at  måtte  få  en  frist 
af  fjorten  dago  til  at.  ordne  sine  aflfærer  og  træflfe  de  forbe- 
redelser, som  vare  nødvendige  for  en  lang  rejse  på  en  så 
langt  fremrykket  årstid.  Tillige  anholdt  han  om  at  måtte 
konstituere  sin  sekretær,  Karl  Bromell,  i  sit  embede  og  hå* 
bede,  at  Scheel  vilde  anerkende  ham  i  denne  egenskab.  Ålt 
dette  foregik  på  samme  dag,  22  November.  Alligevel  var 
der  endnu  på  denne  tilstrækkelig  tid  tilovers  til,  at  Scheel 
kunde  sende  Martinau  et  afslående  svar  på  begge  poster  af 
hans  sidste  anmodning. 

Dette  fandt  imidlertid  Martinau  at  være  aldeles  stri- 
dende mod  folkeretten,  og  da  han  nu  formodede,  at  man  ikke 
faavde  villet  anvende  sådanne  forholdsregler,  uden  at  der  var 
vægtige  grunde,  som  talte  derfor,  besluttede  han  sig  også  for 
at  blive.  Han  skrev  nu  igen  24  November  til  Scheel,  be- 
brejdede  denne,  at  han  lagde  hindringer  i  vejen  for,  at  han  kon- 
stituerede  en  anden  i  sit  sted,  uagtet  han  var  berettiget  til 
at  udnævne  vice-konsuler,  og  skod  sig  tilsidst  ind  under  Gustav 
Uls  meddelelse  til  ham  af  15  November,  sålydende:  nVår 
nådiga  vilja  och  hefalling  till  Eder  år^  att  I  på  stallet  tilla 
vidare  qvarhlifven  med  underkastande  af  hvad  vederh^ 
rande  finna  for  godt  att  emot  Eder  f'6retaga^.  Idet  han 
nu,  som  han  skrev  i  brevet,  smigrede  sig  med,  at  stiftamt- 
manden,  når  han  således  satte  auktoritet  mod  auktoritet, 
vilde  være  så  klog,  at  han  uiidgik  at  kompromitere  begge 
parter,  bad  han  tillige  om  at  få  et  pas  for  en  kurer  til  sin 
konge;  da  man  jo  kun  havde  anmodet  ham  om  at  fjærne  sig 
snarest  mulig,  var  der  jo  i  grunden  tilstået  ham  en  aldeles 
ubegrænset  tid,  som  kunde  gives  en  vilkårlig  udstrækning. 

På  dette  brev  fik  Martinau  et  meget  bestemt  svar  fra 
Btiftamtmanden,  der  underrettede  ham  om,  at  det  udelukkende 


GUSTAV   ms    NOKSKE   POLITIK.  187 

skyldtes  hensyQet  til  det  svenske  hof,  at  man  havde  behand- 
let ham  med  en  sådan  lemfældighed,  som  det  nu  var  skeet, 
nagtet  han  havde  foretaget  skridt,  der  vare  uforenelige  med 
hans  stilling  og  værdighed.  Stiftamtmanden  var  forbauset 
over,  at  Martinau  optrådte  på  en  made,  der  så  lidet  stemte 
med  hans  tidligere  ndtalte  hensigt  at  ville  give  efter  for 
kongens  5nske,  og  pålagde  ham  nu  uigenkaldelig  at  være 
ade  af  riget  inden  tre  gange  fire  og  tyve  timer,  fra  25 
November  at  regne.  Dette  skulde  man  tro  måtte  have  hjul- 
pet; men  alligevel  blev  Martinan  i  det  håb,  at  det  kunde 
komme  ganske  belejligt  for  Gustav  III,  om  man  i  Kristia- 
nia behandlede  hans  general-konsul  på  en  voldsom  made. 
Han  gik  og  ventede  på  den  post,  som  skulde  indtræffe  i  Kri- 
stiania 28  November,  for  at  se,  om  denne  bragte  ham  nær- 
mere ordre  fra  kongen;  men  posten  kom  uden  at  have  noget 
brev  til  ham.  Han  afsendte  da  i  al  hemmelighed  en  kurer 
for  at  få  besked  om,  hvorvidt  han  skulde  blive  og  lade  det 
komme  til  det  yderste  eller  rejse  sin  vej  uden  længere  at 
trodse.  Til  denne  sendelse  anvendte  han  en  fattig  Sven- 
ske, der  kaldte  sig  Uggla  og  af  Martinau  fik  ros  for,  at 
han  var  godt  kendt  med  vejene. 

Dagen  forinden  den  frist  var.udl5ben,  som  var  sat  for 
Martinau,  27  November,  skrev  stiftamtmanden  atter  til  ham 
og  forklarede  ham  —  efter  de  oplysninger,  som  han  havde 
modtaget  fra  prins  Karl  af  Hessen,  —  at  den  mod  ham  ud- 
stedte  ordre  var  foranlediget  ved  den  behandling,  der  var 
bragt  i  anvendelse  mod  den  danske  konsul  i  G5teborg^  samt 
at  kongen  ikke  havde  fundet  det  passende,  at  der  var  nbgen 
svensk  general-konsul  eller  nogen  stedfortræder  for  denne  i 
Norge  under  våbenstilstanden.  Det  hed  imidlertid  også,  at 
man  5nskede  at  behandle  ham  med  alle  mulige  hensyn,  hvor» 
for  Martinau  udtydede  dette  som   et  tegn  til,   at  man  ikke 


188  YNGVAR   NIELSEN. 

agtede  at  drive  sagen  til  det  yderste.  Hans  kurer  var  så 
heldig  at  komme  både  frem  og  tilbage  aden  at  blive  kendt» 
men  medbragte  rigtignok  ikke  det  svar,  som  Martinan  havde 
6nsket  at  få.  Formodentlig  har  den  omstændighed,  at  Ugglas 
ordre  kun  lobe  på,  at  han  skulde  sdge  kongen  i  Gdteborg 
eller  i  Karlstad,  men  ikke  på  andre  steder,  bevirket,  at 
han  ikke  traf  denne  og  således  ikke  kunde  erholde  noget 
direkte  svar  fra  ham  på  Martinaus  foresp5rgsler.  Denne  vidste 
således  ikke  mere  end  for,  hvad  der  egentlig  var  kon- 
gens mening,  men  bestemte  sig  imidlertid  for  at  blive  og 
ikke  lystre  nogen  ordre  om  at  rejse,  hvad  enten  den  kora 
fra  selve  regeringen  eller  fra  en  af  de  norske  embedsmænd. 
Han  antog,  at  planen  om  at  jage  ham  væk  fra  landet,  var 
bleven  udkastet  ligeså  slet,  som  den  var  bleven  udfort, 
idet  man  havde  stået  i  den  tro,  at  han  var  en  idiot,  der 
vilde  adlyde  en  udvisningsordre  ligeså  let,  som  den  dan- 
ske konsul  i  Gøteborg.  Desuden  benyttede  han  lejlighe- 
den  til  'at  udmale  for  Gustav  III,  hvor  farlig  hans  stilling 
var,  og  hvorledes  han  måtte  sammenlignes  med  en  mand, 
over  hvis  hoved  der  i  et  hår  var  ophængt  et  sværd,  som 
ved  férste  bevægelse  kunde  falde  ned  over  ham.  Virkelig- 
heden var  dog  ikke  —  tilfSjede  han  —  så  sletn,  som  dette 
udtryk  skulde  antyde,  og  han  vilde  have  en  tilstrækkelig  er- 
statning, hvis  han  blot  kunde  medbringe  bevidstheden  om 
at  have  gjort  nogen  væsentlig  nytte.  ^) 

At  gSre  en  sådan  nytte    faldt    ham  imidlertid  vanske- 


0  Brev  fra  Martinau  til  Gustav  III  af  6  December  1788.  I  dette 
anbefalede  han  også  rådmand  Lundstrdm  og  kdbmand  Nordberg 
i  8trdmstad|.til  kongen,  samt  lø  sédrétaire  de  la  ville  de  Stoekkolm, 
Hochschild,  som  en  mand,  der  kunde  være  meget  nyttig  gennem 
sin  indflydelse  på  alle  klasser  af  borgerskabet:  .„en  cas  de  dxétø 
ton  extreme  activité  le  r  end  eoneéquent  la,  oii  il  ae  porte^\ 


GUSTAV   ms    NORSKE   POLITIK.  189 

ligt«  dar  han  ander  de  daværende  onistændigheder  af  alle 
betragtedes  som  en  spion  og  derfor  også  nn  på  det  nær- 
meste var  udelukket  fra  alt  godt  selskab.  Dermed  var  og- 
så hans  adgang  til  at  hdre  nyheder  og  fors5ge  at  påvirke 
stemningen  til  sin  konges  fordel  bleven  betydelig  indskræn- 
ket.  Han  betragtede  dette  som  virkningen  af  stiftamtman- 
den$  bearbejdelse,  —  ganske  som  da  han  om  hosten  1787  også 
mærkede,  at  han  stod  temmelig  isoleret  mellem  sine  nye 
omgivelser.  Den  gang  havde  han  bavt  fire  gode  huse,  der 
vedligeholdt  sin  forbindelse  med  ham;  nu,  et  år  efter,  var 
der  kun  „«^  jpar  huse^''  tilbage,  hvori  han  kunde  have  om- 
gang. Mærkeligt  nok,  opgiver  han  selv,  at  et  af  disse  var 
biskopen,  j,en  mand  af  stor  anaeelse^^  som  heller  ikke  stod 
sig  godt  med  stiftamtmanden.  ,^Hvi8  jeg  skulde  blive  her^"^ 
skrev  Martinau  13  December  til  Gustav  III,  ^^vilde  jeg  op- 
vække  splid;  ti  jeg  har  et  parti,  som  er  mig  hjærielig 
hengiveU  og  alverden  misbilliger  den^måde,  hvorpå  man 
har  optrådt,  itagtet  de  for  6vrigt  ere  af  den  mening,  at 
mit  ophold  midt  inde  i  auxUiærhæren  ikke  er  foreneligt 
med  deres  interesser^''  Noget  parti  har  dog  ikke  Martinau 
kunnet  have,  og  ialfald  hørte  ikke  biskop  Schmidt  til  dette, 
hvor  gærne  den  anden  end  kunde  have  onsket  det.  Imid- 
lertid blev  han  i  Kristiania,  og  da  Julen  kom,  trodsede  han 
fremdeles  stiftamtmanden.  Han  holdt  sig  til,  hvad  han  f5r 
havde  sagt,  vilde  have  opgivet,  hvori  han  havde  forseet  sig,  og 
protesterede  mod,  at  man  negtede  ham  en  stedfortræder  og 
et  pas  for  en  kurer.  Der  blev  fra  den  anden  side  ikke  gjort 
noget  for  at  iverksætte  de  trusler,  som  man  havde  ladet 
falde,  og  der  indtrådte  således  en  slags  våben  sti  Istand  mellem 
Martinau  og  Schee],  som  dog  måtte  være  lige  ubehagelig 
for  den  fbrstnævnte,  da  han  ikke  nu  mere  end  far  kunde 
deltage  i  den  selskabelige  omgang.      Så  påfaldende  det  end 


190  YNGVAR   NIELSEN. 

var,  blev  der  heller  ikke  i  den  følgende  tid  gjort  noget 
skridt  for  at  skaffe  respekt  f^or  den  engang  tagne  beslutning, 
og  således  blev  Martinan  i  god  ro  i  Kristiania,  til  trods  for, 
at  han  gang  efter  gang  var  bleven  ndvist  Gennem  gesan- 
ten  i  K5benhavn  ^)  modtog  han  i  Januar  ]789  en  under- 
hånds meddelelse  om,  at  det  svenske  general-konsulat  i  Kri- 
stiania fremdeles  skulde  kunne  bestå;  men  nogen  formelig 
tilbagekaldelse  af  de  tidligere,  ferst  i  stiftamtmandens  og 
siden  i  kongens  eget  navn  givne  pålæg  om  at  Qærne  sig  fra 
byen  og  landet  indløb  ikke.  Hvad  der  således  kunde  be- 
væge  regeringen  og  stiftamtmanden  til  at  overse  den  fornær- 
melse, der  på  denne  made  var  dem  tilf&jet,  er  ikke  aldeles 
klart.  Martinau  havde  sat  sin  vilje  igennem;  sk5nt  dette 
maske  mere  var  foranlediget  ved  den  anden  parts  eftergi- 
venhed  end  ved  hans  egen  ihærdighed,  så  havde  han  derfor 
ligefuldt  bevidstheden  om  at  have  trodset  den  dansk-norske 
regering,  og  dette  måtte  da  igen  i  den  f5lgende  tid  have 
indflydelse  på  hans  optræden  og  for5ge  den  sel  v  til  lid,  hvor- 
med han  altid  handlede.  Denne  uheldige  forholdsregel  havde 
således  ledet  til  det  modsatte  af,  hvad  dermed  var  tilsigtet. 
Stiftamtmandens  optræden  mod  Martinau  havde,  selv  om 
den,  hvad  der  er  det  rimeligste,  har  været  beregnet  på  at 
vise  6in  overlegenhed  ved  at  ignorere  den  anden  parts  trods, 
kun  draget  en  ydmygelse  efter  sig,  så  at  det  havde  været 
langt  bedre,  om  man  aldrig  havde  indladt  sig  på  noget  så- 
dant. Medens  Gustav  III  havde  jaget  den  dansk-norske 
konsul  i  G5teborg  bort  uden  videre,  uagtet  denne  neppe  var 


0  13  December  1788  skrev  Martinau  til  kongen,  at  baron  d'Albe- 
dyhll  havde  skrevet  til  ham,  „que  sur  lea  ordres  dø  Votrø  Mqfe9té 
et  sur  les  dispositions  h  Copenhague  il  présumoit,  que  je  quitterai  mon 
poste  f  eequi  seroit  tres^désagréable^^ 


GUSTAV   ms    NORSKE   POLITIK.  191 

noget  mere,  eod  hvad  han  som  konsul  skulde  være,  en  ret 
og  slet  handelsagent,  måtte  man  i  Kristiania  fremdeles  se  på, 
at  den  svenske  general-konsul  blev  på  sin  post  og  med  over- 
legenhed  afviste  enhver  opfordring  til  at  rejse.  Denne  mod- 
sætning  viste  på  en  slående  made  forskellen  mellem  de  to 
regeringer.  Den  kunde  maske  også  have  gjort  et  moralsk 
indtryk,  —  hvis  der  havde  været  nogen,  som  havde  forstået 
at  benytte  den  på  den  rette  made.  Imidlertid  havde  dog 
udvisningsordren  havt  en  feige,  at  nemlig  for  den  nærmeste 
eftertid  Kristiania  auktoriteter  betragtede  Martinau  og  det 
svenske  general-konsulat  som  ikke  existerende  og  afbrøde 
enhver  forbindelse  med  ham.  Heri  kunde  han  ikke  tiltrodse 
sig  nogen  forandring. 


VII. 

Hvorvidt  krigen  skulde  genoptages,  når  våbenstilstanden 
var  udloben  i  Maj  1789,  var  et  sp5rgsmål,  der  ikke  var 
klart  for  nogen  i  Kristiania.  Denne  uvished  måtte  virke 
trykkende  på  mange  forhold,  og  skont  det  vistnok  kan  an- 
sees for  at  have  været  en  meget  stor  overdrivelse,  når 
Martinau  indberettede  til  sin  konge,  at  man  levede  i  dode- 
lig  angest  for  at  se  fiendtlighederne  udbryde  på  ny,  er  det 
vel  rimeligty  at  mange  ikke  have  seet  fremtiden  imbde  med 
de  lyseste  forhåbninger.  Martinau  påstod,  at  prinsen  af 
Hessens  udtalelser  for  en  stor  del  havde  foranlediget  denne 
frygt,  idet  han  havde  ytret  som  sin  mening,  at  den  svenske 
konge  vilde  skynde  sig  med  at  slutte  fred  med  Rusland  for 
derefter  at  kunne  kaste  sig  over  Danmark  og  Norge,  samt 
at  han  tænkte  på  at  genoptage  den  franske  allianse.  Mod 
de  to  stormagter,  der  havde  indblandet  sig  i  striden,  havde 
også  prinsen  næret   megen  uvilje,   skdnt    han   ikke    ligefrem 


192  YNGVAR    NIELSEN. 

udtalte  denoe,  ligesom  Martinan  erkendte,  at  han  altid  havde 
omtalt  Gustav  III  i  meget  ærbodige  udtryk.  ^) 

Denne  trykkede  stemning  skulde  heller  ikke  blive  syn- 
derlig hævet  ved  de  folger  af  felttoget,  som  man  ikke  alene 
i  Kristiania,  men  også  i  de  andre  garnisons-byer,  hvor  der 
var  indkvarteret  tropper,  som  havde  været  med  i  felttoget, 
havde  rig  anledning  til  at  se  i  den  mest  s5rgelige  skikkelse. 
Den  slette  forplejning,  som  de  norske  tropper  havde  fået, 
viste  sig  nu  forst  rigtig  i  sit  fulde  lys  gennem  den  overor- 
dentlige d5delighed.  At  skjule  denne  var  ikke  muligt,  og  om 
man  nokså  meget  talte  om  de  store  bedrifter,  som  ikke  vare 
udf5rte,  måtte  indtrykket  af  det  store  tab  af  menneske- 
liv gore  et  betydeligt  skår  i  glæden  over  disse.  Martinan 
så  hver  morgen  to  eller  tre  lig  bæres  forbi  sine  vinduer,  og 
altid    var   det    soldater,    der    havde   været  med  i  Båhuslen 


0  Brev  til  Gustav  III  af  13  Decbr.  1788.  Martinau  havde  havt  en 
samtale  om  disse  spSrgsmål  med  prinsen  på  to  til  tre  timer.  Han 
troede,  at  prinsen  måtte  stå  i  den  formening,  at  han  var  indviet 
i  Gustav  IIIs  hemmeligste  planer.  M.  dadlede  også  meget  de  for- 
tællinger  om  de  norske  troppers  opforsel,  derfandtes  i  den  netop 
oversatte  beretning  om  sammenstodet  ved  Qvistrum,  som  var  ud- 
given  af  oberst  Tranfelt,  ligesom  den  made,  hvorpå  fedaktoren 
af  det  i  Goteborg  udkommende  blad  lod  sig  henrive  af  sin  virke- 
lige eller  indbildte  patriotisme.  Efter  krigen  læste  man  nemlig  i 
Norge  meget  ofte  svenske  blade.  Disses  ndfald  mod  Norge  kunde 
gå  an,  ,^%i  &  la  Farisienne,  e^étoit  des  épigrammes  spirituelles,  mais 
des  lourds  sareasmes  doivent  aigrir  le  earaetere  le  pltts  tolerant, 
(fest  dans  Vétranger,  qu^on  i  en  appergoity  et  qui  pis  est  de  tout,  e^est 
qu^on  en  itnporte  la  tolération  h  Vapprobation  taeite  du  prince  le 
plus  déeent  des  mor  tels  ^  ear  assurément  e^ést  Ih  une  des  qualites  in- 
eontestables  de  Votre  Majesté.'^  Det  kan  være  tvivlsomt,  om  en 
sådan  ros  netop  i  dette  tilfælde  tilkom  Gustav  III.  —  I  det  sanune 
brev  omtalte  også  M.  den  store  ildebrand  i  Trondhjem,  hvorved 
der  nylig  var  fortæret  68  huse  og  17  kommagasiner;  også  grev 
Schmettows  hus  var  brændt.  Denne  var  selv  på  den  tid  i  Kri- 
stiania, da  han  ikke  kunde  komme  afsted,  forinden  der  var  kom- 
met ffire 


GUSTAV   ins    NORSKE  POLITIK.  193 

Hab  UDdlod  heller  ikke  at  indberette,  hvad  han  således  blev 
djenvidne  til.  1  et  brev  til  Gustav  III  af  27  December 
1788  fortæller  ban,  at  i  Frederikstad  havde  man  på  én  dag 
begravet  seksten  soldater,  og  i  Kristiania,  hvor  garnisonen 
kun  talte  400  mand,  var  der  i  fem  nger  bortrevet  seksti. 
At  aiQtmændene  og  hvert  amts  physicus  havde  gjort  rand- 
rejser  i  sine  distrikter  for  at  fors5ge  pfi  at  stanse  sygdom- 
men,  kande  ikke  hjæipe  noget,  idet  denne  vedblev  at  rase 
og  stadig  krævede  nye  ofre.^)  F5lgen  heraf  undlod  ikke  at 
vise  sig  i  den  almindelige  opinion.  Man  klagede  over,  at  de 
bedste  tropper  i  den  norske  hær  vare  anvendte  for  at  g5re 
tjeneste  som  et  auxiliærkorps,  i  stedet  for  at  man  dertil 
havde  kunnet  tåge  de  hvervede  Tropper  i  Danmark,  da 
Normændene  blot  skulde  g5re  tjeneste  for  sit  eget  lands 
forsvar.  Man  ventede  også  en  ny  skat.  Rygtet  herom  var 
for  en  tid  forstummet;  men  da  rigerne  vare  betyngede  med 
en  stor  gæld,  der  var  endmere  bleven  fordget  gennem  det 
sidste  felttog,  ansåes  det  for  rimeligt,  at  en  for5gelse  i  skat- 
tebyrden heller  ikke  kunde  udeblive.  Dette  virkede  ikke  til 
at  opmuntre  stemningen,  og  sålænge  det  endnu  var  usikkert, 
om  sommeren  1789  atter  skulde  bringe  krig  eller  gjenop- 
rette  freden,  kunde  der  i  Norge  ikke  blive-nogen  rigtig  tryg- 

hed  for  fremtiden. 

Man  ventede  også  i  Kristiania    en    forandring  i  armé- 

organisationen,  som  neppe  heller  kunde  blive  seet  med  syn- 
derlig gunstige  Qjne,  forsåvidt  den  sigtede  til  at  bringe  dan- 
ske tropper  ind  i  landet.  Dette  havde  tidligere  kun  havt 
to  hvervede  regimenter,  det  s5ndenfjeldske  og  det  norden- 
fjeldske regiment;    men    hertil"   skulde    der    nu,  hed  det  sig. 


^)  I  et  brev  af  31  Januar  1789  skildrer  Martinau  i  meget  stærke 
udtryk  den  tilstand,  hyori  hospitalet  i  Frederikstad  befandt  sig 

Hiet.  Tidsekr.  2den  Række  I.  13 


194  YNGVAR  NIELSEN, 

komme  eDdnu  to  nye,  der  skålde  opsendes  fra  Danmark.  ^) 
I  disse  fire  regimenter  antoges  det  i  aJmindelighed,  at  der 
sknlde  indlemraes  fire  af  de  nationale,  medens  den  5vrlge 
del  af  hæren  for  fremtiden  kon  skulde  inddeles  i  bataljoner, 
der  kommanderedes  af  majorer,  således  at  de  for  djeblikket 
udnævnte  oberst-ldjtnanter  ikke  sknlde  få  efterf51gere.  Det 
hed  sig,  at  hensigten  med  denne  forandring  var  at  anvende 
de  fire  hvervede  regimenter  (hvert  på  fire  bataljoner)  som 
et  middel  til  -at  udbrede  omkring  i  landet  en  fordget  mili* 
tærånd,  Qvelse,  disciplin,  renlighed  o.  s.  v.,  medens  man  ved 
at  redncere  resten  til  bataljoner  håbede  at  g5re  hæren  mere 
bevægelig,  end  det  var  maligt,  når  den  kun  var  inddelt  i  re- 
gimenter. Det  hele  ansåes  for  at  være  et  af  prinsen  af 
Hessens  påfund,  idet  denne  kun  kendte  sit  eget  hjemlands 
lejede  soldater;  men  Martinau  mente,  at  den  sandsynlige 
f5lge  nærmest  vilde  blive  den,  at  disse  nye  tropper  vilde 
5delægge  de  gode  sider,  som  nu  udmærkede  den  norske  sol- 
dat, uden  at  medf5re  andre  fordele.  Den  her  omtalte  plan 
blev  dog  ikke  endelig  gennemfdrt. 

I  det  hele  tåget  synes  denne  vinter  at  have  været  gan- 
ske ualmindelig  rig  på  rygter  og  gætninger,  og  sk5nt  Mar- 
tinau fremdeles  befandt  sig  udestængt  fra  den  selskabelige 
omgang  med  de  fleste  af  Kristianias  mere  anseede  familier, 
havde  han  dog  oftere  noget  at  indberette.  Da  det  ver- 
denshistoriske  år  1789  var  begyndt,  horte  man  således  for- 
tælle,  at  Georg  III  var  bleven  sindsforvirret,  og  at  rege- 
ringen  havde  måttet  overdrages  til  prinsen  af  Wales,  hvil- 
ket man  antog  vilde  medf5re  en  fuldstændig  forandring  i  dea 


M  Her  er  fulgt  Martinaus  referat  i  hans  brev  til  kongen  af  27  De- 
cember  1788.  Der  var  i  virkeligheden  endnu  en  del  hvervede 
tropper,  som  dog  ikke  vare  inddelte  i  reghnenter.  I.  Chr.  Berg, 
Om  Landeværnet,  s.  42  flg. 


GUSTAV  HIS    NORSKE  POLITIK.  195 

engelske  politik,  således  at  den  nuværende  tilnærmelse  mel- 
lem  England  og  Sverige  snart  måtte  ophSre.  Martinaa  antog 
dog  ikke»  at  dette  var  den  rette  opfatning,  men  smigrede  sig 
med,  at  hvis  der  skulde  indtræde  nogen  forandring  i  den 
politiske  situation,  måtte  denne  bestå  deri,  at  hoffet  i  K5- 
benhavn  vilde  vise  sig  villigt  til  at  afslutte'  en  allianse  med 
Sverige.  ^) 

Forholdene  i  Sverige  tiltrak  sig  naturligvis  under  disse 
omstændigheder  megen  opmærksomhed  i  Norge  og  foranle- 
digede stadig  omtale.  Martinau  berdrte  derfor  også  oftere  «i 
sine  breve  valgene  til  den  rigsdag,  der  skulde  samles  i  Stock- 
holm 26  Januar  1789,  og  antydede  n5dvendigheden  af,  at 
kongen  drog  omsorg  for  på  en  eller  anden  made  at  vinde  den 
fattige  del  af  adelen,  hvis  han  ikke  vilde  udsætte  sig  for, 
at  uaboerne  gjorde  forsdg  på  at  bestikke  denne  og  vinde 
den  for  sine  interesser.  Han  udtalte  også,  at  den  sVenske 
rigsdag  maske  vakte  mere  opsigt  i  Norge  end  i  Sverige,  og 
at  man  der  mente,  at  rigsdagen,  når  den  kom  sammen,  vilde 
tilbade  kongen  den  uindskrænkede  magt.  Hartinau  påstod 
endog,  at  man  med  forsæt  sdgte  at  udbrede  dette  rygte  i 
Sverige  for  på  den  made  at  vække  mistillid  til  kongens  hen- 
sigter:  „Jeff  præker  imody^*^  skrev  han  17  Januar  1789  til 
Gustav  III;  ^^men  man  tror  mig  tA^."  Fremfor  alt  skulde 
man  i  Norge  nære  frygt  for  afskaffelsen  af  §  48  i  den  svenske 
regeringsform,  medens  Martinau  mente,  at  det  ikke  var  no- 
gen ulykke,    om   den    kom  bort,  hvis  det  var  rigtigt,    hvad 


^}  I  en  apostille  til  kongeii  ^£ra  Martinau  af  3  Januar  1789  heder 
det:  ,,0n  eommenee  par  prévoir  que  le  marriage  du  Prince  Boydl 
de  Dannemare  avec  la  Jéune  prinoeaae  de  Heaae  o/wra  lieu.  Magr,  le 
Frinee  Charlea,  Son  phre,  peraiaie  dana  ce  deaaein,  done  il  aent  tonte 
Vimportanee  pour  Iwi-méme,^' 

13* 


196  YNGVAR  NIELSEN. 

den   afddde   konge    af  Preussen  i  sin    tid   havde    holdt  på: 
^Enked  i  averlægningeme  og  hurtighed  i  ud/(^elsen.^* 

De  norske  rygtesmede  og  kaadestdbere  havde  på  denne 
made  narret  den  svenske  general-konsal  til  ligeledes  at  be* 
give  sig  ad  på  den  politiske  glatb.  Han  havde  aldrig  havt 
noget  imod  at  hengive  sig  til  allehånde  vidtfiyvende  drdm* 
merler,  og  denne  gang  synes  han  med  særlig  iver  at  have 
kastet  sig  ind  i  en  sådan  tankegang.  Således  vårede  det 
heller  ikke  længe,  f5rend  han  udtalte  sig  om  forholdene  i 
selve  Sverige  i  en  tone,  der  synes  at  måtte  antyde,  at  han 
anså  sig  kaldet  til  at  give  Gustav  111  råd  for  den  politiske 
situation.  I  stedet  for  at  rapportere  om  forholdene  i  Norge 
strejfede  han  nu  frisk  væk  ind  på  betragtninger  over  for- 
holdene i  Sverige,  der  neppe  kunde  have  nogen  værdi  for 
den,  der  havde  anledning  til  at  betragte  disse  fra  nærmeste 
hold.'  Han  udbredte  sig  endog  over  rygter  om  Gustav  llls 
nærmeste  omgivelser  og  tilkendegav  denne  på  en  meget  ufor- 
beholden made,  hyad  han  mente  om  dem.  Der  var  ved 
oytårstid  1789  kommet  ud  et  rygte  om,  at  Gustav  III  ag- 
tede  at  sende  Toll  under  et  eller  andet  påskud  til  udlandet 
for  siden  at  lade  haria  blive  der,  da  han  skulde  være  misfor- 
n5jet  med  den  made,  hvorpå  denne  havde  opfyldt  sine  plig- 
ter  med  hensyn  til  armeens  forsyning.  I  den  anledning  kom 
Martinau  i  et  af  sine  breve  til  kongen  med  en  meget  flot 
bed5mmelse  afToU,  som  han  erklærede  for  at  være  ^etvir- 
heligt  geni^^  sk5nt  han  naturligvis  også  kunde  ^Jiave  he- 
gået  fyl^.  Men  en  sådan  behandling  som  den,  der  omtal- 
tes af  rygtet,  var  i  ethvert  tilfælde  tåbelig,  —  og  derfor 
vilde  Martinau  ikke  tro,  hvad  der  bbrettedes.  Imidlertid  var 
han  dog  ikke  ganske  sikker  og  anså  det  derfor  for  sin  pligt 
at  indberette,  hvad  han  havde  h5rt,  foråt  Gustav  111,  hvis 
der  virkelig   var  noget  i  det,    som    berettedes,    kunde   være 


GUSTAV  HIS    NORSKE  POLITIK.  197 

vidende  om,  at  hemmeligheden  var  rdbet  Denne  tvivl  lod 
dog  ikke  Martinau  blive  betænkelig  for  at  udtale  på  forhånd 
en  dom,  der  under  visse  moligheder  ikke  kunde  have  klin- 
get vel  i  hans  konges  5ren.^)  I  dette  tilfælde  gjorde  det 
dog  intet,  idet  Toll  virkelig  allerede  var  falden  i  unåde  hos 
Gustav  III,  og  rygtet  forså  vidt  ikke  havde  savnet  grund. 

Også  om  urostifterne  ved  den  finske  hær  udtalte  Marti- 
nau sig  med  megen  overlegenhed  i  de  breve,  som  han  sendte 
hjem  til  Sverige.  Den  retning,  hvori  hans  betragtninger  her 
gik,  var  naturligvis  betinget  af  hans  stilling  og  af  hans  du- 
ske om  at  gdre  sig  så  behagelig  som  mulig  for  Gustav  III. 
Efter  eget  sigende  var  han  en  ungdomsven  af  baron  Hast- 
fehr;  men  alle  sådanne  f&lelser  måtte  nu  trænges  tilbage,  da 
denne  var  bleven  en  forræder  og  havde  sat  sig  i  forbindelse 
med  sit  fædrelands  fiender.  Om  det  indtryk,  som  de  finske 
urostifteres  fængsling  og  de  Ovrige  begivenheder  på  don  5st- 
lige  krigsskueplads  havde  gjort  i  Norge,  taler  Martinau  al- 
deles ikke,  uagtet  han  beretter  i  et  af  sine  breve,  at  kej- 
serinden  af  Rusland  havde  s5rget  for  at  lade  de  finske  mis- 
fornbjedes  skrivelse  til  hende  indrykke  i  K5benhavns  aviser. 
Sandsynligvis  har  man  vel  i  Kristiania  været  mindre  inde 
i  den  rette  sammenbæng  med  disse  forhold,  medens  man  der 
havde  bedre  anledning  til  at  sætte  sig  ind  i,  hvad  der  foregik 
i  selve  Sverige.  Trælasthandlernes  forbindelser  i  de  svenske 
grænsebygder  kunde  således  bl.  a.  også  skafi^e  opiysninger 
om  den  der  herskende  stemning,  om  valgene  til  den  fore- 
stående rigsdag,  om  kongens  egne  foretagender  m.  m.,  medens 
de  ikke  havde  synderlig  rede  på,  hvad  der  foregik  i  det 
fjærnere  Finland.    Vil  man  sætte  sig  ind  i,  hvad  der  på  hin 


')  I  et  brev  af  10  Januar  1789  omtaler  M.^  at  Stjerneld  nu  skrev  til 
kongen  om  nåde:   „Cw^,  f  en  jure ,  un  bon  cUabU,   avee  rien  moins 


quun  coeur  aesaesin.^'' 


198  YNGVAR  NIELSEN. 

tid  i  Norge  var  bekendt  ora  Sverige,  må  man  altid  have 
for  5je,  at  en  stor  del  af  denoe  kondskab  kom  ind  gecnem 
tdramermærkere,  hestebyttere  og  ligoende  personer,  ligesom 
disse  også  fra  svensk  side  bleve  benyttede  i  lignende  5jemed. 
De  oplysninger,  som  disse  kunde  give,  vare  natarUgvis  al- 
drig pålidelige  og  fuldstændige. 

Maske  var  det  også  fra  en  sådan  kilde,  man  på  denne 
tid  i  Norge  hentede  stoffet  til  de  rygter,  som  ved  begyndel- 
sen  af  det  nye  år,  1789,  kom  i  oml5b  om,  at  Gustav  III 
havde  genoptaget  sine  gamle  planer  til  at  bemægtige  sig  dette 
land.  Det  hed  sig  nu,  at  han  endog  havde  udtalt  sig  herom 
for  paven  ander  sit  'sidste  bes5g  i  Rom«  Det  danske  mini- 
sterium troede  også  herpå,  efter  hvad  Martinau  skrev  til 
Gustav  III,  og  ligeledes  vilde  ialfald  prins  Karl  af  Hessen, 
at  det  skulde  se  ud,  som  om  han  nærede  den  samme  opfat- 
ning.  I  anledning  af  disse  rygter  kom  for  5vrigt  MårtioDau  i 
sit  brev  til  kongen  af  17  Januar  1789  med  adskillige  lidei 
smigrende  udtalelser  om  Normændene,  som  dog  tildels  ikke 
stemte  overens  med,  hvad  han  tidligere  havde  fundet  sig  be- 
fdjet  til  at  give  til  bedste  i  anledning  af  deres  formentlige 
frygt  for  den  svenske  konges  hævn:  ^Den  stcerhe  kulde 
bringer  deres  indbildningskraft  til  at  stivne.  De  kave 
liffesom  frdeme  trukket  sig  tiJhage  i  sine  dwmme  og  ud- 
st6de  derfra  kun  forhandelser  mod  dem,  som  en  gang  have 
trukket  dem  ud  af  disse^  eller  som  for  fremtiden  ville  g&re 
dette^,  I  virkeligheden  vare  de  et  fredsorameligt  folk  udea 
nogen  synderlig  foretagsomhed^  men  nu  vare  de  aldeles  op- 
blæste  over  sin  smule  krig  og  troede,  at  Europas  5jne  ude- 
lukkende  vare  rettede  på  dem,  medens  dette  i  virkeligheden 
—  ialfald  efter  Martinaus  mening  —  ikke  betragtede  dem  sotu 
andet  end  halvvilde  bjergbeboere,  der  havde  gjort  et  tåbeligt 


GUSTAV  ms    NORSKE   POLITIK.  ]99 

indfald  i  et  andet  land  og  så  med  skam  havde  måttet  trække 
sig  tilbage  med  tabet  af  sine  trsesko! 

For  5vrigt  knytter  der  sig  til  Martinaas  breve  fra  de 
f5rste  måneder  af  1789  kan  liden  interesse.  Hvad  ban  re- 
fererer i  disse,  er  væsentlig  indskrænket  til  rygter  som  de 
ovenfor  omtalte,  —  om  at  en  dansk  bær  skulde  samles  i 
Holsten,  om  at  Gustav  III  skulde  omgåes  med  forskellige 
planer,  bh  a.  med  bensyn  til  sin  broder,  hertug  Karl  af  S5der- 
mannland,  —  samt  til  beretninger  om  den  krigerske  stemning 
i  Norge,  hvorledes  denne  efter  hans  skQn  aftog  eller  tiltog,  og 
om  de  forberedelser,  som  der  bleve  trufne  til  at  genoptage 
kampen  til  den  kommende  vår,  om  dette  skulde  blive  n5d- 
vendigt  Navnlig  synes  det,  som  om  ban  i  denne  henseende 
bar  havt  sine  5jne  meget  skarpt  fæstede  på  Kongsvinger  og 
hvad  der  ibregik  på  og  ved  denne  fæstning.  Ved  siden  deraf 
dvæler  han  også  ved  begivenhederne  i  Stockholm  under  rigs- 
dagens  samvære.  Fra  hele  Februar  er  der  Ikke  bevaret 
BOget  brev  fra  hans  hånd.  Maske  har  ban  benyttet  hele 
denne  måned  til  at  foretage  en  rejse  til  65teborg,  hvortil 
han  hentyder  i  et  brev  til  kongen  af  7  Marts.^)  Under  sit 
ophold  i  denne  by  fik  han  oøså  h5re  nogle  ord  om,  at  Gu- 
stav III  ikke  var  aldeles  fom5jet  med  den  made,  hvorpå 
han  rdgtede  det  hverv,  som  var  ham  betroet.  Dette  for- 
anledigede ham  nu  til  at  forsikre  kongen  om  sin  troskab  og 
sin  beredvillighed  til  at  udfttre  alle  hans  befalinger. 

Såfremt  Gustav  III  virkelig  har  været  utilfreds  med 
Martinaus  virksomhed,  var  dette  ikke  uden  grund.  Der  var 
fremdeles  ikke  kommet  nogen  af  de  frugter,  som  han  havde 


0  I  et  andet  brev  af  s.  d.  indberettede  han  også,  at  der  -  ifblge 
oplysninger,  som  han  havde  modtaget  fra  den  preussiske  konsul 
i  lYond^jem,  —  siden  August  havde  ligget  et  russisk  liigeskib 
på  76  kanoner  og  med  600  mands  besætning  i  Kristiansund. 


200  YNGVAR  NIELSEN. 

håbet  af  denne,  og  navnlig  er  der  intet  spor  til,  at  Marti- 
nau  har  sendt  adf5rlige  oplysninger  om  alle  de  forhold, 
hvorpå  hans  opmærksomhed  var  henledet  i  hans  instruk- 
tion.  Hans  rapporter  indskrænkede  sig  for  en  stor  del  til 
snak,  og  hvis  Gustav  III  virkelig  har  gjort  sig  den  umage 
at  gennemlssse  disse,  må  han  snart  være  kommen  på  det 
rene  med,  at  deres  forfatter  var  en  meget  slet  iagttager, 
der  heller  ikke  lange  formåede  at  fastholde  en  mening  eller 
en  opfatning  af  noget.  Dette  viste  sig  navnlig,  hvor  han 
omtalte  stemningen  for  og  mod  krigens  fornyelse,  idet  hans 
egne  meninger  her  svævede  op  og  ned.  I  Marts  mente  han,  at 
Normændene,  fremfor  alt  landalmaen,  hvem  pligten  til  at 
gOre  tjeneste  i  arméen  pålå,  vare  meget  bange  for,  at  kri- 
gen på  ny  sknlde  udbryde,  og  vare  besjælede  af  en  dybt 
indgroet  mistillid  mod  alle,  som  havde  havt  at  g5re  med 
ledelsen  af  det  sidste  felttog,  fremfor  alt  mod  prinsen  af 
Hessen,  idet  næsten  enhver  familie  havde  sorg  for  et  med- 
lem, hvis  d5d  kunde  tilskrives  hans  slette  foranstaltninger. 
Herom  skulde  regeringen  have  fået  kundskab,  og  da  den 
kendte  det  norske  folks  n^ilbdjelighed  til  opr^*^^  vilde  den  ikke 
sætte  dens  troskab  på  nogen  pr5ve.  Af  denne  grund  sknlde 
den  have  besluttet  i  1789  blot  at  stille  tolv  fuldt  udrustede 
linjeskibe  til  Ruslands  rådighed,  men  lade  den  norske  hær 
blive  hjemme! 

Vinterens  mest  opsigtvækkende  begivenhed  blev  heller 
ikke  ubemærket  af  Martinau.  Dette  var  Lars  Benzelstjer- 
nas  celebre  forsbg  på  at  stikke  ild  på  den  russiske  flåde,^ 
der  overvintrede  ved  RQbenhavn.  Hvis  denne  plan  var  ble- 
vén  udf5rt,  vilde  den  have  gjort  Sverige  en  god  tjeneste  for 
djeblikket  —  derom  kan  der  ikke  tvivles;  men  den  vilde 
neppe  have  bragt  dets  konge,  i  hvis  interesse  Benzelstjerna 
havde  udkastet  den,   nye  laurbær.     Den  blev  imidlertid  op- 


GUSTAV   III8    NORSKE  POLITIK.  201 

daget  og  pådrog  sin  ophavsinand,  som  opholdt  sig  i  KSbeo- 
havD,  inaoge  ubehageligheder  af  den  alvorligste  sort,  indtil 
han  tilsidst  efter  at  være  d5mt  til  ddden,  men  atter  benådet^ 
fik  sig  nogle  års  ophold  på  Mnnkbolmen.  Til  Kristiania 
kom  efterretningen  om  Benzelstjernas  brandstifterforsdg  hen- 
imod  jnidten  af  Marts  og  fremkaldte  der  en  m^get  stærk 
uvilje,  ikke  alene  mod  ham  selv  og  hans  skændige  plan, 
men  også  mod  hans  landsmænd.  Rdbenhavns  skrevne  avi- 
ser for  7  Marts  vare  hovedkilden  for,  hvad  man  derom  vid- 
ste;^)  det  heder  i  dette  numer:  „/  beffyndelsen  af  ugen 
har  der  tildraget  sig  félgende:  En  engelsk  skipper  fra 
Ostende  (sic)  ved  navn  Obtrain  (o :  O' Brien)  blev  angivert 
for  at  have  kontraheret  med  en  Svenske^  som  man  kalder 
Benzelstjema  [senere  tilf5jet:  er  greben  igarafte»  og  arre- 
steret  i  kastellet],  om  at  sælge  ham  sit  skib  og  indrette 
det  til  et  djemed,  som  ikke  kunde  vdfindes  mere  umen- 
neskeligt  i  det  mest  barbariske  land.  Skibet  fandtes  i  dette 
djemed  indiset  mellem  de  russiske  skU>e  og  vor  Jlade,  Eng- 
Icsnderen  blev  greben  i  Sondags,  forhOrt  og  bekendte  straks 
alle  ting;  men  Svensken  har  man  endnu  ikke,  uagtet 
alle  trufne  foranstaltninger,  fået  opdaget,  endsk&nt  han^ 
som.  man  vil  sige,  endnu  er  i  staden,  hvor  han  holdes^ 
bortgemt  af  sine  tilhcsngere.^  I  et  særskilt  medfSlgende 
tillæg  til  avisen  heder  det  endvidere:  y^FOrst  i  ugen  angav 
en  vis  Teff,  Englænder  og  kontor-betjent  på  Selby  ^ 
Duncans  kontor,  en  skipper  fra  Ostende,  ved  navn  O" Brien 
og  borger  her  i  staden,  for  at  være  engageret  af  en  svensk 
baron  Benzelstjema  til  at  sælge  sidstnævnte  sit  skib  for 
12,000  rdl.  og  indrette  det  til  en  brander,  samt  lægge  det 


*)  £n  svensk  oversættelse  af  disse  er  vedlagt  Martinaus  brev  til 
koDgen  af  14  Marts  1789,  og  efter  denne  er  igen  det  fdlgende 
uddrag  en  oversættelse. 


202  YNGVAR  NIELSEN. 

så  neer  indtil  de  indefrosne  ruaaUke  øldbey  som  muligt^  og 
mellem  dem^  Nyholm  og  vor  fiåde.  Anstalteme  vare  fær- 
dige^  sJdbet  på  sin  plads^  summen  betalt  gennem  en  veksel 
af  den  svenske  konsul,  og  man  ventede  hht^på  en  passe- 
lig vindy  hvorigennem  muligvis  også  hele  staden  kavde 
været  fortabt,  hvis  ikke  forsynet  havde  hindret  det  Skibet^ 
som  siden  er  tåget  i  gjensyn  af  hs.  kgl.  hbjhed  kronprin- 
sen og  nu  bliver  stærkt  bevogtet  dag  og  nat  af  en  kaptejn- 
Idjtnant  med  fomodent  mandskab,  er  ikke  alene  tUstræk^ 
kelig  tjæret  både  udvendig  og  indvendig ;  men  der  fandtes 
også  en  så  tilstrækkelig  portion  af  krud  og  de  mest  brænd- 
bare  materialier,  ai  hensigten,  om  den  var  bleven  nået^ 
måtte  være  bleven  opfyldt  på  en  så  barbarisk  og  umenne- 
skelig made,  at  man  ikke  i  selve  Barbariet  havde  kunnet 
opfinde  noget  mere  grueligL  Englænderen  O Brien,  som 
blev  greben  og  fængslet  i  SdndagSy  bekendte  straks  alting. 
Uagtet  justitsens  og  i  særdeleshed  vor  for  sin  embedsiver 
almindelig  af  holdte  nye  politimesters  gode  foranstaltninger 
har  man  i  hele  ugen  forgæves  eftersdgt  den  rette  forræder. 
Men  m>an  vidste,  at  han  var  i  staden,  ja  endog,  at  han 
forst  havde  toget  sin  tilflugt  til  sin  nations  minister,  dAl- 
bedyhll,  fra  hvem  han  i  Torsdags  af  den  portugisiske 
envoyées  legations^sékretær  var  bleven  transporteret  til  den- 
nes hotel;  men  så  snart  envoyeen  selv  fik  vide  dette j  måtte 
han  tilbage  til  dAlbedyhUj  som  tUsidst,  formodentlig  af 
frygt  for  at  blive  insulteret  af  den  ophidsede  pébely  som 
dag  og  nat  (Russerne  ikke  at  forglemme)  vrimlede  uden- 
for  hans  logis  på  Amalienborg,  igdr  aftes  udleverede  ham 
til  politimesteren  og  kommandanten,  under  hvis  opsyn  han 
med  militær  eskorte  blev  f&rt  til  citadellet  for  der  at  sæt- 
tes i  f  orva/ring ;  man  bestræber  sig  for  at  udfinde  flere 
medvidere,  da  man  har  grund  til  at  frygte,   at  sammen^ 


GUSTAV   III8    NORSKE   POLITIK.  203 

rottelsen  er  stbrrey  end  man  i  hegyndeUen  troede.^^  Dette 
tillæg  endte  med  folgende  sensations-oyhed,  der  ovenpå  det 
foregående  måtte  vække  så  meget  st5rre  opsigt:  „/  Stock- 
holm skal  det  se  forskrækkelig  ud]  alting  er  i  stQrste 
opr()r.  Rygtet  går,  at  kongen  har  arresteret  sin  ældste 
broder  og  landsforvist  den  yngre  !^ 

Det  v^u*  med  god  grand,  at  opdagelsen  a!  en  plan  som 
den,  der  var  ndkastet  af  Benzelstjerna,  fremkaldte  alminde- 
lig  uvilje  og  rædsel.  Hvis  den  var  bleven  ndf5rt,  vilde  den 
nemlig  ikke  alene  have  tilintetgjort  den  russiske  flåde,  men 
også  medf5rt  den  mest  ovérhængende  fare  for  den  danske, 
for  dennes  værfter  og  magasiner  på  Nyholm  og  Gammelhoim 
og  for  det  hele  K5benhavn.  Det  var  umuligt  på  forhånd 
at  beregne  omfanget  af  den  5delæggelse,  som  vilde  være 
bleven  felgen,  hvis  Benzelstjerna  havde  udfdrt  sin  plan  og 
stukket  0*Briens  skib  i  brand.  Når  dette  fdrst  var  kom- 
met i  flamme  midt  inde  imellem  de  iddefrosne  orlogsskibe, 
vilde  det  ikke  iængere  have  stået  i  brandstifterens  magt  at 
begrænse  sin  ugærning,  men  K5benhavn  vilde  efter  al  sand- 
synlighed  have  gået  op  i  luer.  Dette  blev  forstået  af  alle, 
som  vare  inde  i  forholdene,  og  derfor  vakte  underretningen 
om  Benzelstjernas  bedrift  kun  én  fblelse,  af  den  stærkeste 
harme.     Alene  Martinau  gjorde  en  undtagelse  herfra. 

D^t  ser  ud,  som  om  denne  har  havt  en  hemmelig  anelse 
om,  at  Gustav  III  ikke  stod  aldeles  udenfor  Benzelstjernas 
dristige  forehavende.  Dette  er  ialfald  en  rimelig  forkla- 
ringsgrund  for  den  påfaldende  ro,  hvormed  han  tog  den  hele 
sag  og  endog  s5gte  at  forsvare  Benzelstjernas  optræden  som 
aldeles  berettiget!  Han  vilde  neppe  have  udtalt  sig  på  den 
made,  hvis  han  havde  troet,  at  kongen  hverken  havde  været 
vidende  om  Benzelstjernas  forehavende  eller  ialfald  ikke  bil- 
liget dette.     Han  mente,  at  det,  som  denne  havde  gjort,  ikke 


204  YNGVAR  NIELSEN. 

▼ar  andet  end  et  middel,  som  krigførende  magter  oftere 
plejede  at  anvende  imod  hinanden.  Hertugen  af  Ghoiseal 
havde  ladet  stikke  ild  på  Færfteme  i  Portsmonth  og  5de* 
lagt  dem  i  bund  og  grand,  og  det  engelske  ministerium  havde 
forsdgt  at  gdre  det  samme  med  den  franske  eskadre  i  Tou- 
lon, men  derved  ikke  opnaet  andet  end  at  bringe  den  unge 
Gordon  på  skafottet.  Det  var,  mente  Martinau,  kun  et  falsk 
raøsonnement,  når  sådanne  foretagender  bleve  mere  misbilli- 
gede end  andre  s5rgelige  begivenheder  i  krigen:  Når  tyve-- 
tttrinde  mand  ligge  henkastede  på  en  valplads^  da  op- 
væltke  de  kun  medlidenhed^  medens  det  er  ttendelig  mere 
menneekeligt  ai  fars&ge  på  at  édelægge  disse  d6de  maski- 
ner far  at  forebygge^  at  den  samme  skæbne  skal  blive  le-- 
vende  skabninger  tU  del**  For  dvrigt  udtalte  dog  Martinaa 
tilsidst  det  håb,  at  det  vilde  vise  sig,  at  den  hele  beretning 
var  Hgeså  usand  som  den,  man  den  foregående  vår  havde 
h5rt  om  Gustav  IIIs-  besdg  i  K5benhavn.  Med  hensyn  ti) 
den  nyhed  fra  Stockholm,  som  indeholdtes  i  den  sidste  pe- 
riode af  de  håndskrevne  aviser,  —  da  antog  han  det  for  gi- 
vet,  at  den  var  aldeles  usand. 

Den  næste  post  bragte  ingen  nærmere  efterretninger  om 
sammenhængen  med  Benzelstjemas  affære,  og  såvel  Kristi- 
anienserne i  almindelighed  som  Martinau  måtte  forel5big  gå 
med  utilfredsstillet  nysgærrighed.  Fbrst  med  den  derpå  føl- 
gende post  indl5b  der  meddelelser,  som  aldeles  utvivlsomt 
godtgjorde,  at  der  her  ikke  var  nogen  misforståelse  med  i 
spillet,  og  senere  kom  der  jævnlig  efterretninger  om  proces- 
sen  mod  de  to  skyldige,  hvorom  Martinau  ikke  nndlod  at 
holde  kongen  underrettet  ved  oversendelse  af  uddrag  og  over- 
sættelser  af  de  trykte  og  håndskrevne  aviser,  der  kom  fira 
København.      Disse   vrimlede   af   de    vildeste  nyheder,    dels 


GUSTAV   ms    NORSKE   POLITIK.  205 

angående  Beozelstjerna  og    hans    mordbrænderforsdg,  ^)  dels 
angående  forholdene  i  Sverige,  som  fremstiltedes  i  det  mest 
eventyrlige  lys.     Således  hed  det  sig,  at  der  langs  de  sven-» 
ske  kyster  havde  været  udstillet  vagter,  som,  når  de  så  den 
russiske    flåde   brænde,    skulde   bringe    budskabet  herom  til 
Karlskrona.     En  anden  nyhed  var  den,  at  halve  Stockholm 
var  opbrandt,    at  adelen   havde  forladt  rigsdagen,  o.   s.  v. 
Man  vidste,  at  noget  stort  foregik,  men  savnede  ndjagtig  be- 
sked  om,   hvad  dette  var,   og  derfor  havde  allehånde  rygter 
så  meget  lettere  for  at  få  fart.    At  Martinaa  benyttede  disse 
nyheder   fra    K5benhavn   for  at  fylde    sine   rapporter,    var 
nokså  rimeligt,  da   han  fremdeles   i  denne  tid  var  afstængt 
fra  al  omgang  og  selv  beklagede  sig  derover  i  sine  breVe. 
Som  en  f5lge  deraf  kunde  han  ikke  have  meget  at  fortælle 
om  stemningen  i  Kristiania  og  måtte  se  til  at  skaffe  sig  stof 
på  andre  måder.     Der  havde  utvivlsomt  været  nok  at  for- 
tælle om  i  denne  tid;  men  Martinan  fik  ikke  noget  at  vide 
om,  hvad  der  i  revolutionens  fyrste  år  r5rte  sig  i  det  norske 
folk,  og  havde  desnden,  selv  om  ban  havde  havt  anledning 
til  at  lære  dets  sande  stemninger  at  kende,  heller  ikke  været 
manden  for  at  fuldt  nd  forstå  og  skildre  disse.    Det  synes,  som 
han  i  I5bet  al  våren  1789  har  været  indskrænket  til  at  træffe 
sammen  med  andre  på  de  konserter,  der  bleve  afholdte,   og 
på   gaden,    aldrig   i   selskabelig   omgang   hjemme  i   husene. 
Ved   en   koncert  27  Marts  traf  han  således  sammen   med 
kammeijunker  Kaas,  som  fortalte,  at  han  havde  fået  breve 
fra  K5benhavn,  hvorefter  den  preussiske  gesant  i  Stockholm 


')  I  et  brev  af  II  April  1789  beretter  M.,  at  der  gik  rygter  om,  at 
Benzelsljema  den  foregående  sommer  havde  været  i  Norge  og 
der  fulgt  efter  kronprinsen,  hvor  denne  befandt  sig,  og  på  alle 
hans  rejser.  Han  formodede,  at  rygtet  var  fremkommet  gennem 
en  forveksling  med  det  temmelig  enstydende  navn :  Borgenstjema. 


206  YNGVAR   NIELSEN. 

skålde  f5re  forsiedet  i  hemliga  utskottet  på  rigsdågen.  Mar- 
tinau  lo  og  svarede,  at  det  var  en  nyhed,  der  lignede  den, 
at  den  russiske  flåde  skulde  kommanderes  af  Suffren,  der 
var  d5d  det  foregående  år. 

Der  synes  imidlertid  ikke  at  have  manglet  på  fors5g 
fra  Martinans  side  på  at  sætte  sig  i  forbindelse  med  Kristi- 
anias toneangivende  kredse.      Der   er  i  alfsld  opbevaret  et 
træk,  der  viser  dette.   Jess  Anker  var  den  yngste  og  mindst 
fremtrædende    af  de  tre  br5dre  Anker,   som  ved  denne  tid 
indtoge  den  f5rste  plads  i  Kristianias  selskabsverden ;  maske 
har  Martinau  anseet  ham  for  at  være  den,  hvem  han  lettest 
kunde  vinde,  og  vendte  sig  derfor  til  ham.     Han  skrev  (]9 
April)  et  brev  til  Jess  Anker  og  lod  dette  tilligeroed  en  liden 
forseglet  pakke  overbringe  af  sin  tjener.    Da  denne  kom,  sad 
Anker  netop  i  en  samtale  med  Jolivet,  en  i  Kristiania  bosat 
Franskroand,   om   Benzelstjemas  affære  og    blev  yderst  for- 
bauset   ved   fra   Martinau   at   modtage  en  præsent   og  et  i 
smigrende   udtryk  affattet  brev.     Det  viste  sig,   at  pakken 
indeholdt  et  kobberstik    (formodentlig  forestillende  en  svensk 
sejer  over  Russerne  fra  sidste  krig).     Jess  Anker  var  mege 
ærgerlig  over,   at  Martinau  på  denne  made  havde  henvendt 
sig  til  ham.     For  det  fbrste  havde  han  meget  imod  ham  for 
de  fordringer  på  at  ansees  og  behandles  som  diplomat,  hvor- 
med han  altid  optrådte,  i  modsætning  til  den  engelske  kon- 
sul, Mitchel,  som  var  en  langt  mere  tilbageholden  mand  uden 
diplomatisk  ærgærrighed.    Han  kaldte  ham  spottende  hr.  van 
Martinau,  da  han  mente,  at  den,  der,  som  Martinau  virkelig 
gjorde,  ferte  krone  over  sit  våben,  vel  mindst  måtte  kaldes 
von.  ^)     Demæst  fandt  han  det  mindre  vel  betænkt  af  Mar- 


^)  Tiltrods  for  denne  krone  over  våbenet  var  M.  ikke  adelsmand. 
I  en  ansOgning  til  Gustav  III  om,  at  hans  86n  måtte  blive  ansat 
ved  hoffet,  siger  han  udtrykkelig,  at  denne  var  un  aujet  du  tiers-ltat 


GUSTAV   ms    NORSKE  POLITIK.  207 

tinan  at  g5re  et  skridt,  der,  hvis  det  blev  bekendt,  kande 
adsætte  ham  for  mistanke  om  ^t  have  forbindelser  med  denne 
y^fådi  en  tidspunkt^  hvor  enhvers  skridt  bdr  a/ vecUcomtnende 
spores^.  Jess  Anker  havde  selv  i  1772  formedelst  en 
uskyldig  pihe  tobakk  given  til  hofjunker  Lowenhjelm^^  været 
anseet  for  „a*  vcere^god  Svecus^^  og  vilde  derfor  nu  yderst 
n5dig  igen  se  sig  ndsat  for  en  lignende  mistanke.  At  have 
forbindelser  med  Martinaa  var  nemlig  så  meget  mere  opsigt- 
vækkende,  som  denne,  efter  hvad  også  Jess  Anker  fortalte, 
lige  siden  prinsernes  afrejse  havde  „været  exUeret  af  seU 
skaber^.  I  sit  svar  ndtrykte  derfor  også  Jess  Anker  sig 
meget  diplomatisk.  Han  fortalte,  at  da  han  modtog  Marti- 
nans  brev,  havde  han  netop  været  oppe  i  en  samtale  om 
Benzelstjerna;  han  takkede  for  kobberstikket,  men  sagde,  at  så- 
længe  han  ikke  havde  seet  det  tilsvarende  russiske  billede, 
kunde  han  ikke  bestemme  sig  for  eller  imod  de  der  fremstil- 
lede  helte,  medens  han  altid  vilde  beundre  Martinaus  talen- 
ter og  fremragende  egenskaber.  Jess  Anker,  der  ellers  ikke 
altid  udmærkede  sig  ved  en  overdreven  finhed  i  sin  optræden, 
godtgjorde  ved  den  made,  hvorpå  han  nu  optog  Martinaus 
henvendelse,  at  han  godt  kunde  værge  for  sin  egen  dQr,  og 
at  den  anden  ikke  havde  grund  til  at  hovere  for  meget  over 
at  stå  betydelig  over  selv  de  fbrste  kredse  i  Kristiania.^) 

Imidlertid  nærmede  det  5jeblik  sig,  da  der  atter  måtte 
fattes  en  bestemmelse,  om  krigen  virkelig  skulde  udbryde 
eller  ikke.  Med  blandede  f5lelser  blev  dette  im5deseet.  Det 
synes,  som  om  der  i  Kristiania  havde  gået  rygter  om,  at 
der  skulde  overlades  norske  og  danske  matroser  til  den  rus- 


0  Brev  fra  Jess  A.  til  Karsten  Anker  af  9  Maj  1789  tilligemed 
Martinaus  brev  og  svaret  i  en  rigsarkivar  M.  Birkeland  tilhø- 
rende samling  af  Karsten  Ankers  breve. 


208  YNGVAR  NIELSEN. 

«iske  regering  for  dermed  at  bemaode  HvidehavsfiadeD.  Sand- 
fiynligvis  var  dette  kun  en  opdokkeo  af  de  ovenfor  omtalte 
rygter  fra  1787,  der  fortalte  på  lignende  made  om,  at  Rns- 
serne  skulde  få  en  del  fuldt  udrustede  linjeskibe  og  fregatter, 
og  har  neppe  været  andet  end  et  af  de  i  en  bevaBget  tid' 
stadig  opdukkende  flyverygter,  uagtet  Martinau  synes  at  have 
troet,  at  der  virkelig  var  noget  deri,  meq  at  en  sådan  plan 
renere  var  opgiven.  Omtrent  i  midten  af  Marts  synes  det, 
som  om  man  i  denne  henseende  var  bleven  noget  beroliget, 
ligesom  man  da  også  nærede  håb  om  at  se  en  fredelig  )5s- 
ning.  Men  denne  situation  blev  meget  snart  forandret.  Da 
de  håndskrevne  aviser  for  14  Marts  ankom  til  Kristiania, 
fik  man  der  underretning  om,  at  der  i  K5benhavn  skulde 
udrustes  1 1  linjeskibe  og  3  fregatter,  som  skulde  vtere  fuldt 
færdige  til  midten  af  Maj*  Desuden  var  der  givet  ordre  til 
at  udruste:  23  ^defensions-skibe.''  For  at  skaffe  det  fornddne 
anta!  officerer  til  en  så  stor  udrustning  skulde  på  én  gang 
40  kadetter  have  fået  ansættelse  som  officerer.  Det  samme 
numer  af  avisen  bragte  også  underretning  om,  at  den  sven- 
ske minister  d'Albedybll  skulde  have  forladt  K5benhavn  for 
indtil  videre  at  blive  i  Skåne.  Dette  fremkaldte  naturligvis 
på  oy  frygt  for  at  se  Norge  indviklet  i  krig,  og  der  taltes 
atter  i  Kristiania  om  et  nærforestående  brud  med  Sverige. 
Disse  rygter  bestyrkedes  derigenoem,  at  grænsefæstningerne 
vedbleve  at  modtage  forsyninger  af  enhver  art  for  inden  en 
måned  at  være  istand  til  at  udholde  en  belejring.  Samtidig 
strdmmede  der  mange  svenske  b5nder  til  Kristiania  —  ef- 
terat  det  forbud,  som  kommandanten  på  Kongsvinger  tidli- 
gere havde  udstedt  mod  deres  bes5gi  Norge,  var  bleven  ophævet. 
De  kom  for  at  forsyne  sig  med  levnetsmidler,  inden  krigen 
udbr5d.  I  Kristiania  gik  der  for  5vrigt  rygter  om,  at  re- 
geringen   håbede  at  få  hjælp  fra  Hessen  både  i  penge  og  i 


GUSTAV    ms    NORSKE  POLITIK.  209 

tropper.  Laodgreven  havde  tjent  mange  penge  på  at  adleje 
soldater  til  England,  og  af  disse  havde  han  efier  sigende  na 
lånt  den  danske,  regering,  tolv  millioner  rdl.  Men  midt  onder 
alle  tilberedelser  til  krig  beyarede  man  dog  håbet  om,  at 
freden  fremdeles  kunde  blive  bevaret. 

Martinau  var  omtrent  ligeså  uyidende  om,  hvad  frem- 
tiden Vilde  bringe,  som  hans  omgivelser  i  Kristiania;  mea 
ban  tænkte  sig  dog  muligheden  af,  at  hans  konge  kande  onske 
en  anledning  til  et  brud  for  derpå  at  kaste  sig  over  Norge» 
Af  denne  grund  troede  han  også,  at  kongen  maske  ikke  vilde 
have  noget  imod,  at  han  kom  i  en  ny  kollision  med  de  nor- 
ske aaktoriteter  og  derved  bragte  disse  til  at  foretage  skridt,  der 
bagefter  kunde  fornyes.  En  anledning  hertil  frembdd  sig 
i  slutningen  af  Marts,  da  han  fik  at  bestille  med  stiftamt- 
manden  i  anledning  af  den  gæld,  hvori,  en  i  Sverige  afddd 
Normand  havde  stået. .  Martinau  henvendte  sig  da  til  Scheel, 
men  fik  til  svar,  at  denne  aldeles  ikke  keodte  nogen  svensk 
general-konsul  i  Norge.  Martinau  forstod  straks,  at  detta 
var  noget,  som  kunde  lade  sig  benytte,  og  fores^urgte  sig 
hos  kongen,  om  han  i  fornddent  fald  skulde  drive  sagen  til 
det  yderste.  Hvad  svar  han  derpå  fik,  og  om  han  overho- 
vedet  fik  noget  sådant,  kan  ikke  oplyses,  da  der  ikkefindes 
et  ord  derom  i  hans  rapporter  for  hele  April  måned  1789, 
i  hvilke  det  ellers  måtte  antages,  at  han  vilde  have  omtalt 
eller  ialfald  givet  en  eller  anden  hentydning  til,  hvad  kongen 
havde  instrueret  ham  til.  Af  den  grund  er  det  maske  rime-^ 
ligst  at  formode,  at  Gustav  III  ikke  har  villet  sende  ham 
nogen  nærmere  forholdsordre  for  et  tilfælde  som  det,  han 
Onskede. 

Han  måtte  således  lade  sig  n5je  med  at  sende  Gustav 
III  sine  rapporter,  hvori  han  jævnlig  omtalte  de  disputer, 
hau   havde   med   folk   i  Kristiania  om  Benzelstjernas  mord* 

Hist.  Tidsskr.  2den  Række  I.  14 


J-llØ  YNGVAR  NIELSEN. 

brænderforedg  og  den  andel,  som  roan  der  i  alnsindelighed 
tillagde  den  svenske  konge  i  dette.  Martioau  påstod,  at  man 
bavde  håbet,  at  den  nndersdgelses-kommission,  der  var  bleven 
nedsat  i  anledning  af  denne  sag,  skulde  have  bragt  oplys- 
ninger,  der  godtgjorde,  at  Gustav  III  selv  bavde  sfaet  bag 
Benzelstjema,  da  denne  undfangede  sin  forbryderske  plan  om 
at  lade  den  rassiske  flåde  gå  op  i  luer.  Man  blev  imidler- 
tid i  denne  henseende  noget  skuffet,  da  der  ikke  i  den  fdrste 
tid  kom  noget  ud,  som  knnde  bestyrke  en  sådan  mistanke; 
men  i  det  sted  kastede  roan  sig  med  så  meget  stårre  hef- 
tigbed  over  Benzelstjerna.  Martinaa  havde  lyst  til  at  for- 
svare denne;  men  han  manglede  de  n5dvendige  opiysninger 
om  hans  hele  personlighed  og  knnde  derfor  ikke  optrædemed 
den  forn5dne  styrke.  Han  havde  selv  håbet  og  Qnsket  at  * 
knnne  fremstille  Benzelstjerna  som  en  moderne  Gortins,  der 
Vilde  styrte  sig  selv  i  flammehavet  for  på  den  made  at  redde 
sit  fsedreland,  men  vovede  ikke  at  ndtale  sig  i  overensstem- 
melse dermed,  da  ban  savnede  alt  kendskab  til  æventyrerens 
fortid,  hvorom  han  vel  også  kan  have  havt  anelser,  at  den 
ikke  var  af  den  bedste  sort.  Derfor  er  vel  også  fra  Marti- 
naas  side  forsvaret  for  dennes  bedrift  blevet  endnu  svagere, 
end  det  ellers  vilde  have  været,  og  Martinaa  var  ode  af 
stand  til  at  svække  det  for  Gustav  IIIs  sag  dårlige  indtryk, 
som  den  måtte  fremkalde  hos  alle  Normænd.  Dette  var  også 
meget  uheldigt  for  ham  og  hans  lands  interesser,  da  han 
ellers  maske  kunde  havt  udsigt  til  at  drage  fordel  for  disse 
af  et  skridt,  som  regeringen  netop  på  samme  tid  så  sig  n5d- 
saget  til  at  g5re.  Den  måtte  nemlig  gribe  til  et  nyt  skatte* 
pålæg  ved  den  under  II  Marts  1789  udfærdigede  forord- 
ning for  kongeriget  Norge  angående  et  pålæg  af  formue^ 
ivtdkomst  og  næring  til  at  bestride  de  forefaldney  overor- 
dentlige ttdgifter  tU  statens  nddvendige  udrustninger*^^  der 


GUSTAV   III8     NORSKE  POLITIK.  211 

var  et  sidestykke  til  eo  lignende  forordning  for  Danmark  af 
samme  dag.^)  Det  var  i  Kristiania  f5rst  bleven  fortalt,  at 
den  også  skulde  finde  sin  anvendelse  på  Danmark;  roen  det 
*viste  sig  snart,  at  den  også  skålde  gælde  for  monarkiets  5v-^ 
rige  dele.  Dette  konde  ander  andre  forhold  let  have  frem- 
kaldt en  misforn5jelse,  som  kunde  være  bleven  benyttet  til 
fordel  for  de  svenske  interesser,  eller  som  ialfald  kunde  have 
vakt  håb  om  en  sådan  mutighed  og  været  udnyttet  til  alle- 
hånde forespejlinger  om,  at  Qjeblikkét  snart  :var  kommet,  da 
misforndjelsen  vilde  bryde  ud  i  åben  flamme,  og  da  Gustav 
III  kunde  tilbyde  det  norske  foik  sin  mellemkomst  for  at 
befri  det  fra  det  åg,  hvorunder  det  skulde  sukke.  Omstændig- 
hederne  tillode  imidlertid  ikke  denne  gang  noget  sådant,  og^ 
selv  Martinau  måtte  n5je  sig  med  at  indberette  til  Gustav 
III,  at  skatten  var  bleven  pålagt,  og  at  give  Benzelstjerna  nogl« 
alt  andet,  end  kærlige  Qnsker  i  anledning  af  hans  forbann 
dede^  påfund.  Det  var  ikke  muligt  at  negte,  at  stemningen 
i  Norge  for  5jeblikket  var  afgjort  ugunstig  for  allé  forsag 
på  at  •  påvirke  den  i  svensk  interesse ;  selv  Martinau  måtte 
anerkende  dette,  skont  han  deri  kun  så  f5lgerne  af  den  sne- 
dige poiitik,  som  den  danske  rpgering  skulde  have  fulgt 

Det  var  Martinaus  opfatning,  at  man  i  K5benhavn  havda 
opdaget,  at  Normændene  havde  fået  sympatier  såvel  for  Gch^ 
stav  III  som  for  Sverige,  og  ut  der  i  den  anledning  var  or- 
ganiseret  en  formelig  systematisk  bagtalelse  imod  alt,  s6m 
svensk  var,  men  fremfor  alt  mod  Gustav  III  personlig.  Dette 
havde  da  meget  hurtig  vist  sine  virkninger,  medens  padden 
anden  side  til  samme  tid  kronprins  Frederiks  bes5g  i  |y)rge 
og   de  fors5g,   som  han   der  havde  gjort  på  »t  viqdtuSTor- 

i    119(1 

*)  Begge  trykte  i  kvartudgaven  af  forordningerae  for  l'fc9,attPnor. 
Bke  side  17,  den  danske  s.  13.  ^  ^^^^^"^ 

14» 


212  YNGVAR   NIELSEN. 

mæodenes  bengiveohed,  havde  bidraget  til  at  knytte  decn 
fastere  til  sit  gamle  kongehus  og  foreningen.  Af  disse  hans 
formodninger  indeboldt  dog  kon  egentlig  den  sidste  nogen 
sandhed.  Den  systematiske  bagtalelse  mod  Sverige  fra  re- 
geringens  side  existerede  udelakkende  i  Martinaus  egen  ind- 
bildning.  ^) 

Under  alt  dette  gik  tiden.  Martinau  var  ærgerlig  over» 
at  man  holdt  ham  i  avidenhed  om  alt,  som  foregik,  således 
at  han  på  grund  af  det  afspærrings-system,  som  blev  anvendt 
imed  ham,  ikke  en  gang-  kunde  få  rigtig  rede  på  krigsrast- 
ningerne,  om  man  virkelig  for  alvor  forberedte  sig  til  en 
krig  eller  ikke.  Fuldstændig  kunde  det  dog  ikke  lade  sig 
g5re  at  holde  ham  tidenfor  alt,  og  af  og  til  fik  ban  derfor 
også  vide ,  lidt  om,  at  man  traf  nogle  foranstaltninger  til  i 
foraddent  fald  at  genoptåge  krigen.  Ligeledes  fik  han  hore 
Irosrevne  beretninger  om  forskellige  ytringer,  således  om,  at 
general  Biellard  på  Kongsvinger,  mod  hvem  Martinau  havde 
fattet  en  ganske  særlig  uvilje,  skulde  have  sagt,  at  han  ndd* 
vendigvis  måtte  have  6000  mand  til  sin  rådighed,  når  kri- 
gen igen  skulde  bryde  los.^)  Dette  var  no  hans  hoved- 
sagelige  emne  i  rapporterne  til  Sverige,  som  også  udnyttedes, 
såvidt  det  lod  sig  gSre.   I  et  brev  af  9  Maj,  hvori  han  med 


^)  I  et.  brev  til  koDgen  af  11  April  1789  udtaler  Martinau  en  for- 
modning om,  at  man  åbnede  hans  breve.  Dette  er  maske  mere 
end  muligt.  —  I  et  senere  bi-ev  til  kongen  af  23  April  omtales, 
at  den  engelske  konsul  i  Kristiania,  Mitchell,  var  kommen  meget 
henrykt  tilbage  fra  sit  besog  i  Stockholm. 

*)  Våren  1789  var  meget  sen.  Kristianias  havn  var  således  endnu 
isbelagt  2  Maj  og  gik^forst  fuldstændig  op  i  den  følgende  uge.  — 
Den  tidligere  opgivne  Blakjer  skanse  fik  —  efter  Ms  brev  til 
kongen  af  6  Juni  —  nu  sine  kanoner  tilbage  og  en  liden  besæt- 
ning.  £n  rapport  fra  Bromell,  dat.  -Karlstad  8  Juni,  indeholder 
enkelte  oplysninger  om  de  norske  rustninger  og  en  del  rygter. 


GUSTAV   1119    NORSKE    POUTIK.  213 

stor  henrykkelse  takkede  -kongen,  fprdi  han  havde  tilkende- 
givet  barn  sit  bifald  med  hans  foregående  forhold,  omtalte 
han  også  for  denne,  at  han  selv  var  forberedt  på  jet  brud ; 
hvis  derfor  en  post  skålde  henga,  uden  at  -der  kom  noget  brev 
fra  ham,  kunde  kongen  betragte  dette  som  et  tegn  på,  at 
krigen  var  besluttet,  så  at  han  derefter  kunde  træffe  sine 
forholdsregler. 

Noget  sådant  indtraf  dog  aldeles  ikke,  hvorimod  der 
om  natten  mellem  31  Maj  og  1  Juni  inde  i  selve  Kristiania- 
fjorden  forefaldt  en  affære  mellem  den  svenske  fregat  „Venus*' 
og  en  russisk  eskadre,  hvilken  efter  Martinaus  mening  med 
lethed  fra  svensk  side  kunde  anvendes  som  påskud  for  et 
brud.  Fregatten,  der  fdrte  36  kanoner  oq:  havde  en  besæt- 
ning  af  200  matroser  og  100  soldater,  var  den  foregående 
dag  bleven  jaget  i  Kattegat  af  de  russiske  skibe,  men  kom 
om  natten  ind  i  Kristianiafjorden,  hvor  den  omtrent  en  mil 
indenfor  Larkullen  traf  en  lods  fra'  Kristiania,  som  netop 
havde  iodset  en  brig  ud  forbi  Færder.  Han  blev  under  trudsel 
om  at  skyde  ham  i  sænk  tvungen  til  at  komme  ombord  for 
at  lodse  fregatten  ind  til  Larkullen.  Men  for  den  kom  så- 
vidt, blev  den  indhentet  af  den  fiendtlige  eskadre,  bestående 
af  fire  linjeskibe  og  en  brig,  som  åbnede  en  heftig  ild  mod 
fregatten,  hvis  chef,  efter  at  have  vekslet  flere  )ag  med  brig- 
gen, ikke  vilde  optage  kampen  med  den  overlegne  fiende  og 
af  den  grund  fandt  det  bedst  at  stryge.  Han  var  da  endnu 
ikke  kommen  ind  til  Larkullens  havn,  men  havde  omtrent 
en  halv  mil  fra  denne  kastet  anker  på  tyve  favne  vand. 
Hvis  han  ikke  havde  gjort  dette,  havde  der  efter  iodsens 
mening  ikke  været  nogen  vanskelighed  for  ham  ved  at  nå 
havnen.^)    Da  træfninqfen  var  forefaldt  i  nærheden  af  en  norsk 


^)  Lodsens  iremstiUing  af  denne   begivenhed  findes    i   rigsarkivet 
(Åkerslius  stift,  afdeling  I,  No.  988.) 


214  YNGVAR   NIELSEN. 

havn,  langt  iode  i  Qorden  og  iodeofor  fæstniogerne  Frederik- 
8tad,  Aker5  og  Frederiksværn,  var  dette  i  Martinaas  ()jne 
ikke  alene  eo  grov  krænkelse  af  oeutraliteten  fra  russisk  side, 
men  også  fra  de  norske  aaktoriteters  side,  som  havde  tilt  et 
sådant  bmd  på  folkeretten.  Han  overså  imidlertid,  at  der 
i  Larknllen  ikke  var  nogen  anledning  til  at  nedlægge  en 
kraftig  indsigelse  mod  et  sådant  overgreb,  der  var  skeet  på 
et  sted,  hvor  der  hverken  var  fæstningsverker  eller  garnison. 
Men  dette  forhindrede  ham  ikke  fra  at  g5re  et  voldsomt  op- 
styr  i  sagens  anledning. 

Martinau  henvendte  sig  5jeblikkelig,  såsnart  et  rygte 
om  det  passerede  var  kommet  ham  for  dre,  til  de  h()jere  civile 
og  militære  autoriteter  for  at  få  oplysninger,  men  blev  af 
dem  afvist.  Da  konsulat-sekretæren  Brotiiell  anmodede  stift- 
amtmanden  om  at  få  en  afskrift  af  den  forklaring,  som  ved- 
kommende lods  havde  afgivet  for  generalitetet,  svarede  Scheel, 
at  han  ikke  holdt  nogeA  skriverstae,  hvor  man  kunde  gå  hen 
og  tåge  afskrifter.  Imidlertid  lykkedes  det  Martinau  at  fa 
fet  på  lodsen  og  den  gut,  der  havde  været  denne  behjælpe- 
lig  under  lodsningen,  og  bevægede  disse  at  afgive  en  forkla- 
ring, som  han  tog  til  protokols  og  lod  bekræfte  af  en  land- 
flygtig  Svenske  og  en  urraager  i  Kristiania.  Denne  blev 
indsendt  til  Stockholm,  og  samtidig  skrev  Martinau  såvel  til 
den  svenske  ambassad5r  i  København  ^)  som  til  Gustav  III 
for  at  g5re  opinærksom  på  den  nu  begåede  krænkelse  af  neu- 
traliteten  eller  våbenstilstanden  i  dens  hele  omfang  og  klage 
over   den  afvisende   made,   hvorpå  han   bagefter  var  bleveo 


^)  Dette  brev  fik  M.  tilladelse  til  at  afsende  med  en  kurer,  der  skulde 
overbringe  andre  depescher  fra  stiftamtmanden  eller  den  kom- 
manderende  genera],  på  betingelse  af,  at  han  sendte  det  under 
konvolut  til  grev  Bernstorf. 


^ 


GUSTAV   ms    NORSKE  POLITIK.  215 

behandlet  af  de  bdjere  embedsmænd  i  KrbtijAoia.  Han  loåUe 
imidlertid  uoder  denoe  sags  videre  forlib- fremdeles  finde  sig 
i,  at  man  der  ikke  tog  mere  notis  af  hans  optræden,  og  navn- 
lig viste  stiftamtmanden  sig  meget  konsekvent  i  at  negte  at 
betragte  ham  som  general-koosui,  efter  hvad  der  tidligere 
var  passeret.  Der  kom  dog  intet  resultat  ud  af  den  hele 
affære,  og  Martinaas  brevveksling  indeholder  ikke  en  gang 
oogen  oplysning  om,  hvorledes  sagen  blev  ordnet.  Noget 
brnd  mellem  den  svenske  og  den  dansk-norske  regering  blev 
i  ethvert  tilfælde  ikke  derigennem  foranlediget,  idet  våbenstil- 
standen  gik  over  til  en  varig  aentralitet. 


VIII. 

Mellem  hofferne  i  K5benhavn  og  St.  Petersbarg  havde 
forholdet  i  vinterens  l5b  ingenlande  været  det  bedste.  Uagtet 
den  russiske  regering  måtte  have  den  mest  fuldstændige 
adgang  til  at  kende  de  forhold,  som  om  h5sten  1788  bavde 
tvunget  dens  allierede  til  at  indstille  sine  krigsforetagender, 
havde  dog  den  made,  hvorpå  den  dansk-norske  regering  med 
et  måtte  trække  sig  tilbage,  efterladt  adskillig  bitterhed  såvel 
hos  kejserinde  Katarina,  som  hos  hendes  rådgivere.  Den 
dansk-norske  regering,  der  var  sig  bevidst  at  have  handlet 
på  den  ærligste  roåde,  kunde  ikke  på  sin  side  andet  end  f5le 
sig  krænket  over  en  sådan  uforskyldt  misfornbjelse  fra  den 
stats  side,  hvortil  dens  politik  var  knyttet  med  de  stærkeste 
bånd.  Den  havde  derhos  fOlelsen  af,  at  den  russiske  rege- 
ring, der  havde  drevet  den  ind  i  krigen  imod  dens  egne  5n- 
sker,  ikke  havde  ydet  den  al  den  underst5ttelse,  hvorpå  den 
fikulde  have  kunnet  g5re  regning.  Denne  gensidige  spænding 
5vede  igen  sin  indflydelse  på  de  forhandlinger,  som  under 
våbenstilstanden  fdrtes   mellem  de  to  forbundne   regeringer, 


216  YNGVAR  NIELSEN. 

Og  gjorde  det  allerede  på  forhånd  meget  usikkert,  hvorvidt 
disse  vilde  have  -nogeD  ndsigt  til  at  lykkes  på  den  inåde, 
som  den  russiske  regering  nnder  de  daværende  forhold 
måtte  5nske.^) 

Stemningen  i  Kdbenhavn  blev  under  dette  meget  op- 
hidset  imod  den  svenske  regering  og  vendte  sig  som  en  folge 
deraf  til  fordel  for  den  russiske.  På  grund  heraf  måtte  nu 
i  den  nærmeste  tid  efter  opdagelsen  af  Benzelstjernas  atten- 
tat en  nærmere  tilslutning  til  Rusland  have  meget  for  sig. 
Ved  ^hoflFet  i  K5benhavn  betragtede  man  også  Gustav  IITs 
statskup,  der  netop  udfbrtes  under  rigsdagen  1 789,  med  h5jst 
ugunstige  ojne,  da  man  antog,  at  det  vilde  true  Nordens 
fremtidige  ro.  Men  man  formåede  ikke  at  fjærne  de  hin- 
dringer, som  stillede  sig  imod,  at  det  dansk-norske  mon- 
arki atter  greb  ind  i  striden.  Uviljen  mod  Rusland  kunde 
nok  overvindes,  især  da  man  her  egentlig  var  bunden  ved 
den  endnu  ikke  ophævede  traktat  af  1773;  men  at  fjærne 
England  og  Preussen  fra  Sveriges  side  viste  sig  derimod 
fuldstændig  umuligt,  og  uden  dette  vilde  man  ikke  kunne 
udrette  noget.  Fra  alle  sider  var  der  således  et  tryk  på 
regeringen,  som  derved  blev  bunden  i  sin  handlefrihed,  og 
bevidstheden  herom  bidrog  endnu  roere  end  enhver  misfor- 
n5jelse  med  dens  allierede  til  at  holde  den  tilbage. 

Eftersom  imidlertid  den  russiske  regering  gradvis  blev 
mere  fortrolig  med  tanken  på,  at  der  ikke  kunde  ventes  nogen 
hjælp  fra  Danmark  og  Norge,  uden  at  dette  måtte  fremkalde 
et  brud  med  England  og  Preussen,  begyndte  den  også  at 
erkende,  at  under  de  nuværende  forhold  vilde  en  sådan  hjælp 
snarere  være  til  skade  end  til  fordel.  Uagtet  den  ikke  fuld- 
stændig opgav  sine  krav  på  en   virksom  underst5ttelse   og 


0  E.  Holm,  smi  st.  side  80  (48)  flg. 


GUSTAV   1118    NORSKE  POLITIK.  21  7 

derved  endog  om  våren  1789  foranledigede,  at  der  i  K5- 
benhavn  blev  udrustet  elleve  linjeskibe,  blev  ded  dog  stedse' 
mere  raedg5rlig  og  gjorde  det  derved  lettere  for  den  anden 
part  at  komme  'til  en  forståelse  med  de  magter,  som 
krævede  en  ubetinget  nentralitet;  Tilsidst  blev  det  endog 
fra  russisk  side  opgivet  at  forlange  nogen  hjælp,  og  i  be- 
gyndelsen  af  Juli  kunde  således  den  dansk-norske  regering 
officieit  udtale  sin  beslutning  om  at  ville  overholde  en  fuld- 
stændig  neutralitet.  Dermed  var  dens  krigerske  rolle  i  disse 
forviklinger  udspillet  og  det  fredelige  forhold  til  naboriget 
atter  i  det  ydre  genoprettet. 

Men  folgerne  af  bruddet  vare  ikke  så  hurtig  lægte.  Den 
korte  krig  havde  givet  Gustav  Ilfs  gamle  had  til  Danmark 
ny  næring  og  atter  indgivet  ham  tanken  om  at  skaffe  sig 
hævn  ved  at  forene  Norge  med  Sverige.  Omstændighederne 
havde  tilsidst  hjulpet  ham  ved  at  give  ham  anledning  til  at 
fremstille  den  danske  regering  for  Svenskerne  i  det  mest 
hadefulde  lys;  men  de  havde  igen  været  ham  ugunstige,  for- 
såvidt  de  havde  bidraget  til  at  g6re  det  oldenburgske  kon- 
gehus mere  populært  i  Norge,  Dette  var  for  hans  forenings- 
planer  en  meget  slem.  streg  i  regningen;  men  han  savnede 
nu  som  f5r  betingelseme  for  at  kunne  danne  sig  en  fuld- 
stændig  oversigt  over  forholdene,  således  som  de  i  Qjeblikket 
stillede  sig,  og  kastede  sig  derfor  atter  uden  betænkeligheder 
ind  i  de  gamle,  ofte  mislykkede,  men  aldrig  fuldstændig  op- 
-givne  planer  om  at  ud brede  sit  herredSmme  helt  frem  til 
Nordsden  og  Atlanterhavet.  Med  den  fuldstændige  genop- 
tagelse  af  det  officielie  fredelige  forhold  mellem  de  to  rege- 
ringer  begynder  der  således  et  nyt  afsnit  i  Gustav  IIIs  an- 
nexions-planer.  Den  væsentligste  hindring  for  ham  syntes  i 
denne  henseende  at  være  hans  forhold  til  Rusland,  idet  dette 
ikke  tillod  ham  at  kaste  sig  over  sin  vestlige  nabo,  sålænge 


218  YNGVAR   NIELSEN. 

krigen  vårede;  rosD  såsnart  denne  var  bortryddet,  måtte  ad* 
*^terne  for  et  heldigt  ndfald  stille  sig  meget  ganstigere  end 
f5r,  da  han  nu  kunde  gore  regning  pa  en  splittelse  mellem 
Rusland  og  Danmark,  der  kunde  gdre  det  muligt  for  ham  at 
udfSre  sin  gamle  plan  uden  at  risikere  at  forstyrres  i  Øst 
Det,  som  han  for  havde  båbet  på,  var  nu  indtrådt;  idet  den 
dansk-norske  regering  var  bleven  tvungen  til  at  trække  sig 
ud  af  krigen,  var  allianse-traktaten  af  1773  faktisk  s5nder- 
reven.  Men  om  også  Gustav  III  på  denne  made  kunde  synes 
at  have  gode  udsigter,  var  der  også  flere  betænkeligheder 
ved  den  politik,  han  snart  kunde  komme  til  at  optage.  Si* 
tuationen  havde  i  flere  henseender  undergået  meget  væsent- 
lige  forandringer. 

Hvad  som  fremfor  alt  gjorde  det  vanskeligere  for  Gu- 
stav III  at  fremkalde  en  tilslutning,  der  for  en  st5rre  eller 
mindre  del  måtte  fremgå  af  det  norske  folks  eget  selvstæn- 
dige  initiativ,  var  den  forandrede  stilling,  hvori  han  selv  stod 
i  sit  eget  hjemland.  F5r  1789  havde  han  altid  kunnet  træde 
frem  for  Normændene  som  den,  der  vilde  række  det  umyn- 
dige og  undertrykte  folk  alle  den  politiske  friheds  goder. 
Efter  sit  statskup  i  1789,  efter  dåkerhetsaktens  udstedelse 
var  denne  mulighed  afskåren  for  ham.  Ikke  til  nogen  tid 
i  de  foregående  år  vilde  det  i  den  grad,  som  netop  på  denne 
tid,  have  været  ham  af  vigtighed  at  kunne  appellere  til  fol- 
kets frihedsf5lelse  og  pege  hen  på,  at  han  ikke  alene  kom 
for  at  sprænge  en  forening,  der  i  hans  5jne  var  unaturlig, 
og  som  stred  imod  hans  interesser,  men  at  han  derved  også 
havde  virkelige  fordele  at  byde.  Den  store  franske  revoLa* 
tion  var  begyndt,  og  med  den  for  5je  var  det  ikke  at  vente, 
at  de  politisk  myndige  elementer  af  den  norske  nation,  som, 
om  de  end  vare  nokså  fåtallige,  dog  vare  de,  som  måtte  give 
stddet  til    at  lede  massens  bevægelse  ind  i  denne  retning. 


GUSTAV   ms    NORSKE  POLITIK.  219 

skulde  indlade  sig  i  oogen  forbindelse  med  Sverige,  der  ikke 
til  fdrste  vilkår  havde  eD  delagtiggdrelse  i  den  fribed,  som 
for  dem  endoa  strålede  i  sin  fQrste  ideelle  glans.  Men  Gu-* 
stav  III  fra  1789  kunde  ingen  sådan  sikkerbed  byde.  Idet 
han  i  Sverige  var  tvungen  ind  på  den  bane,  som  han  be* 
trådte  ved  sdkerhetaaktens  udstedelse,  var  der  kun  levnet 
ham  én  udvej  til  at  erhverve  Norge,  nemlig  ved  erobring,  — 
<»g  dette  bavde  ialfald  sine  vanskeligheder.  Han  fors5gte 
heller  ikke  denne  made  og  bavde  således  ingen  ndsigt  til 
at  kunne  benytte  i  sin  interesse  den  gæring,  som  snart  på 
ny  trådte  frem  i  Norge,  og  som  under  andre  forhold  maske 
kunde  have  fremmet  hans  onsker  og  skænket  ham  opfyldelsea 
af  et  helt  livs  forbåbninger. 

Han  var  beiler  ikke  selv  mere  den  samme  som  for. 
Det  led,  som  en  nyere  svensk  forfatter  har  sagt,  mod  afte- 
nen af  hans  regering,  og  det  skin  af  ridderligbed,  som  tid- 
ligere havde  været  udbredt  over  hans  optræden,  var  nær  ved 
at  forsvinde  under  hans  forbindelser  med  personligheder  som 
Benzelstjerna  og  Manderfelt.^}  Gustav  III  bavde  aldrig  været 
kræsen  i  valget  af  de  mænd,  som  han  udså  til  sine  redskaber, 
og  han  fortsatte  også  nu  på  samme  made  ved  at  beholde  dem, 
aned  hvem  han  en  gang  var  kommen  i  forbindelse.  I  stedet  for 
at  skyde  de  uværdige  mellemmænd  tilside  beholdt  han  dem  og 
skænkede  dem  sin  tillid,  uagtet  han  af  deres  foregående 
agitatoriske  virksombed  ikke  havde  h5stet  andet  end  skuffelser. 
Der  var  i  virkeligheden  ikke  en  eneste,  der  kunde  give  ham 
odjagtige  og  tilforladelige  efterretninger  om  tilstande  og  for- 
hold i  Norge.  Ikke  en  gang  Martinau  var  her  en  pålidelig 
fajemmelsmand;  ja,  han  synes  ikke  en  gang  nu  mere  end 
T6r   at   have    forsogt  på  at  sætte  sin  konge  nærmere  ind  i 


^)  Hellstenius,  anf.  st,  side  39. 


220  YNGVAR    NIELSEN. 

forholdeDe  ved  at  levere  håra  udfSrlige  og  detaljerede  rappor- 
ter om  disse.  Han  tog  sig  det  meget  !et  i  denne  henseende, 
og  hans  breve  til  kongen  og  hoj^re  svenske  embedsmænd 
ere  derfor  fremdeles  for  det  meste  kun  en  samling  af  l6s- 
revne  detaljer,  der  ere  forbundne  med  lidet  indtrængende 
betragtninger  af  hans  e^en  fabrik,  der  aldeles  ikke  tjene  ti! 
nogen  reel  oplysning. 

De  breve,  som  Marti  nau  i  I5bet  af  Juni  og  Juli  178^ 
sendte  hjem  til  Sverige,  dvælede  nærmest  ved  krigstilbere- 
delserne  og  Norraændenes  fredelige  stemning.  Han  udtalte 
sig  meget  anerkendende  om  den  norske  hær,  mente  snart,  at 
freden  var  sikret,  snart  at  krigen  måtte  bryde  l5s  —  op 
og  ned,  som  altid,  uden  at  have  nogen  bestemt  mening.  Så- 
længe  freden  endnu  ikke  var  aldeles  afgjort,  kunde  det  dog 
for  Gustav  III  være  temmelig  ligegyldigt,  om  man  i  Norge 
mente  det  ene  eller  andet,  da  hovedinteressen  for  ham  på 
denne  tid  måtte  knytte  sig  til  K5benhavn  og  de  forhand- 
linger, som  fortes  i  denne  by.  Martinau  kunde  i  ethvert 
tilfælde  ikke  skaffe  ham  de  eneste  opiysninger,  der  vare  af 
vigtighed  for  ham,  om  betydningen  og  omfanget  af  de  fra 
norsk  side  trufne  forberedelser  til  at  genoptage  krigen.  I 
denne  henseende  var  nemlig  Martinau  for  det  f5rste  til  in- 
gen nytte,  idet  han,  sålænge  der  ikke  var  ti^nffet  nogen  af- 
g6rendé  bestemmelse  om  krig  eller  fred,  vedblev  at  være 
aldeles  udestængt  fra  alle  forbindelser,  hvorigennem  han  havde 
kunnet  indhente  opiysninger  om  den  slags  forhold. 

Såsnart  derimod  de  politiske  forhold  vare  bragte  på  det 
rene  og  den  dansk-norske  regering  havde  indtaget  en  neu- 
tral  stilling  under  den  meilem  Sverige  og  Rusland  fortsatte 
krig,  forandredes  hans  stilling.  De  grunde,  som  hidtil  havde 
forhindret  de  norske  auktorite^er  fra  at  aherkende  ham  som 
svensk    general-konsul,   måtte  derved   uden  videre  bortfalde. 


GUSTAV    ms    NORSKE   POLITIK.  221 

I  slatDiogen  af  Aagust  indldb  der  også  meddelelse  fra  grev 
Bernstorf  ora,  ,^at  nu  f  ra  denne  tid  kunde  man  igen  er^ 
kende  hr.  Martinau  for,  general^koneuly  men  der/or  ikke 
tilstå  ham  stQrre  græneer^  end  han  som  sådan  tilkommer'*^ 
Omtrent  samtidig  hermed  blev  Martiaa.a  buden  i  et  h&jtide- 
ligt  middagsselskab  hos  stiftamtmandeo,  hvor  de  fornemste 
personer  i  byen  vare  samlede,  og  hvor  der  vistes  ham  al 
mnlig  opmærksomhed  fra  vært  og  gæster.  Det  var  da  tretten 
måneder,  siden  han  havde  været  i  dette  hus;  i  al  denne  tid 
bavde  han  neppe  talt  med  stiftamtmanden,  og  når  det  en 
«nkelt  gang  havde  været  denne  umuligt  at  undgå  ham,  havde 
han  ialfald  meget  omhyggelig  passet  på  at  undgå  at  tiltale 
ham  med  hans  titel,  generål-konsul.  Ovenpå  dette  farekom 
det  pludselige  omslag  ham  særdeles  påfaldende,  og  han  troede 
derfor,  at  det  måtte  tilekiives  udtrykkelige  ordrer  fra  rege* 
ringen,  da  han  ikke  antog,  at  stiftamtmanden  vilde  have 
vovet  at  foretage  et  så  opsigtvækkende  skridt  uden  efter 
faojere  instruktion.  Han  formodede  også,  at  dette  mulig 
skyldtes  påvirkninger  fra  ambassad5ren  i  Robenhavn,  hvem 
han  havde  anmodet  om  at  sætte  sig  i  bevægelse  i  denne 
anledning.  Imidlertid  var  dette  selskab  en  slags  ånerken- 
delse  af,  at  han  var  geuindsat  i  sin  tidligere  stilling,  og  så- 
ledes  måtte  den  fortolkes  af  publikum.  Derfor  s5>te  han  i 
sine  rapporter  at  gore  meget  ud  af  denne  sag.  Stiftamtman- 
dens  middag  blev  også  signalet  til  en  almindelig  imodekom- 
menhed  fra  alle  kanter.  Med  én  gang  var  den  banlysning, 
som  tidligere  havde  udestængt  Gustav  Uls  agent  fra  selska- 
berne,  hævet,  og  han  selv  betragtede  sig  som  dagens  store 
mand.  Han  mærkede  intet  til,  at  det  spændte  forhold,  hvori 
man  tidligere  havde  stillet  sig  til  ham,  havde  efterladt  dy- 
bere  f5lger.  Selv  påstod  han  med  en  vis  stolthed,  at  den 
made,    hvorpå   han   var  optrådt  under  den  forudgående  tid. 


222  YNGVAR  NIELSEN. 

havde  skaffet  ham  folkets  alminclelige  aoerkendelse.  Deraf 
ndledede  bao  meget  vidtgående  forhåbninger,  idet  han  troede^ 
at  han  navnlig  stod  meget  hSjt  hos  det  store  antal  rol«for-* 
nOjede,  som  fandtes  i  Norge.  ^)  Tiden  var  i  almindeiighed 
fold  af  sådanne  i  alle  lande,  skrev  Martinau  til  Gustav  III 
i  et  brev  af  19  September  1789;  men  navnlig  var  der  mange 
i  Norge,  og  disse  brændte  alle  af  begærlighed  efter  at  kanne 
afryste  det  ag,  hvorunder  de  sakkede.  Han  troede  derunder 
også  at  mærke  sympatier  for  den  svenske  nation  og  dens 
konge,  hvis  kamp  i  Finland  man  i  Norge  folgte  med  en  stor 
interesse.  For  at  gengælde  den  ham  beviste  venlighed  gav 
også  Martinau  en  ^orsoninffsmiddag^^  hvor  det  syntes  at 
have  gået  meget  hjærteligt  til.  Stiftamtmanden  og  general*- 
idjtnant  von  Krogh  omfavnede  begge  værten,  idet  de  kom  i 
selskabet,  og  da  man  var  kommen  tilbords,  kappedes  begge 
disse  h5je  embedsmænd  om,  hvem  der  kunde  være  den  f5rste 
til  at  ndbringe  kongen  af  Sveriges  skål.  Martinau  besva- 
rede  denne  med  en  skål  for  Kristian  VII,  der  modtoges  i 
taushed,  medens  han  bagefter  også  udbragte  kronprinsens 
skål  under  mange  lovtaler  over  dennes  talenter. 

£n  sådan  venskabelig  stemning  inden  folket  deltes  også 
af  regeringen,  —  hvad  Martinau  villig  anerkendte.  Han  sa 
således  et  meget  godt  tegn  deri,  at  general-15jtnant  von  Krogh„ 
som  efter  prinsernes  afrejse  havde  opholdt  sig  i  Kristiania 
som  hærens  dverstbefalende,  nu  fik  tiliadelse  til  at  vende  til* 
båge  til  Trondhjem,   uden   at  der  blev  givet  ham  nogen   ef*^ 


0  Der  har  vidtnok  i  denne  tid  gået  mange  rygter.  I  ^Intelligens- 
sedlerne*'  for  24  Juni  1789  protestere  to  kdbmænd  af  na?nét 
Falck  i  Trondhjem  mod  en  beretning,  der  skulde  have  stået  L 
^Hamburgische  Neue  Zeitung",  No.  78,  om,  „at  e»  KSåmand 
Falek  i  Trond f^em  er  undviget,  fordi  man  var  kommet  efier,  at  Aai». 
forie  en  forraderek  korrespondanse." 


GUSTAV   nis    NORSKE  POLITIK.  223 

terlolger.  Maitifiau  bdslede  i  deo  anledning  (i  et  brev  til 
kongen  af  3  Oktober  1789)  med  lovtaler  over  denne  ndmær- 
kede  offieer,  som  en  mand,  der  besad  sjeldne  fortjenester  og 
tjente  sin  konge  med  stor  iver;  det  var  en  personlighed,  hvis 
karakter  som  privatmand  var  aden  pletter,  og  som  på  samme 
tid  var  en  foldendt  verdensmand;  sk5nt  57  år  gammel,  n5d 
han  en  ndmærket  helbred;  —  hans  figur  var  også  aldeles 
fdldendt.  I  mange  henseender  satte  man  ham  ved  siden  af 
den  i  Norge  overordentlig  afholdte  baron  Duvall;  Martinan 
var  dog  meget  tilb6jelig  til  at  sætte  ham  over  denne  undta* 
gen  i  en  henseende,  idet  v.  Krogh  var  af  en  meget  plebejisk 
herkomst,  da  hans  bedstefader  havde  været  hasmand  i  nær- 
heden af  Bergen.  Dette  var  dog  en  misforståelse,  da  fami- 
lien var  en  gammel  railitærslægt;  Martinau  mente  imidlertid, 
at  i  en  demokratisk  tid  knode  det  ikke  være  til  skade,  at 
man  var  ndsprongen  af  folkets  lavere  lag.  At  regeringen 
virkelig  nærede  en  velvillig  stemning,  viste  sig  kort  efter,  da 
Martinau  fik  tilladelse  til  at  opkdbe  4000  tdnder  saltet  okse- 
og  svinekdd,  som  afsendtes  til  Stockholm,  formodentlig  for 
at  bringes  videre  til  hæren  i  Finland,  og  derpå  en  del  heste, 
som  også  med  stiftamtmandens  hemmelige  samtykke  bleve 
sendte  den  samme  vej. 

Men  medens  Martinau  på  denne  made  i  det  ydre  be- 
faodt  sig  på  den  bedste  fod  med  regeringen  og  dennes  re- 
præsentanter,  undlod  han  ikke  at  have  sin  opmærksomhed 
henvendt  på,  hvad  der  kunde  tyde  på,  at  den  misfornojelse, 
som  han  troede  i^t  have  opdacet,  vandt  for5get  udbredelse 
eller  truede  med  at  slå  ud.  Om  hosten  1789  forlod  Bernt 
Anker  Kristiania  for  at  opholde  sig  i  udlandet  den  påf5l- 
gende  vinter,  og  dette  sattes  i  almindelighed  i  forbindelse 
med  politiske  planer,  som  tillagdes  ham.  Det  hed  sig,  at 
han  i  London   vilde  arbejde  på  at  skaffe  Norge  uafhængighed. 


224  YNGVAR    NIELSEN.  » 

Det  er  meget  maligt,  at  .Bernt  Anker  i  denne  periode  har 
troet  sig  kaldet  til  at  spille  en  stor  politisk  rolle,  og  et  brev, 
som  han  har  skrevet  kort  f5r  sin  rejse,  antyder  endog,  at  han 
har  været  forberedt  på,  at  det  i  Kristiania  vilde  komme  til 
gruelige  scener'*^  maske  i  lighed  med  stormen  på  Bastil- 
len!  og  at  han  derved  endog  selv  kunde  falde  som  et  offer 
for  den  rasende  folkehob.  Martinau  mente,  at  Anker  dr5mte 
om  at  blive  en  anden  Adams  eller  F.>'anklin,  og  foreslog,  at 
den  svenske  gesandt  i  London  burde  blive  instrueret  om  at 
passe  på  hans  skridt,  da  disse  kunde  blive  til  fordel  for 
Sverige.  ^) 

I  November  1789,  da  der  også  gik  rygter  om,  at  der  i 
K5benhavn  herskede  en  betænkelig  gæring,  og  at  også  den 
holstenske  adel  var  meget  fiendtligsindet  mod  regeringen, 
modtog  Martinau  besdg  af  den  tidligere  (s.  93)  omtalte  Sehe- 
sted, der  nu  var  forfremmet  til  kaptejn.  Denne  herre  fdrte 
hos  ham  et  yderst  oprOrsk  sprog  med  stærke  udfald  mod 
kronprinsen  og  regeringen  og  fortalte,  at  hele  Norge  var  fær- 
digt  til  at  g5re  opr5r  og  at  forene  sig  med  Sverige  på  be- 
tingelse af,  at  man  fik  sin  egen  vicekonge  og  sin  særskilte 
stænder-repræsentation  (et  d*un  tribut  fixe).  Dette  var  en 
h5jst  mærkeligtale,  og  Martinau  vidste  ikke,  hvad  han  skulde 
antage,  enten  at  Sehested  mente  sine  ord  oprigtig,  eller  at 
han  var  udsendt  som'  spion  for  at  komme  ind  i  de  forbin- 
delser, som  kunde  være  indledede  frå  svensk  side.  Imid- 
lertid mente  han  dog,  at  det  var  aldeles  sikkert,  at  der  her- 
skede en  gæring  (endog  en  ,^rasende  gæring^)  i  Kristiania, 
ligesom  i  K5benhavn;  og  at  man  på  begge  steder  kun  ven- 
tede på  signalet  sil  at  bryde  l5s.    Med  stolthed  indberettede 


0  L.  Daae,  Af  Johan  v.  Bftlows  papirer,  s.  113. 


GUSTAV   Ilia    NOBJBKE  POLITIK.  225 

ban,    at  du  kande  man  se,    at  hvadhao  bavde  skrevet  om 
Berot  Anker  var  sandbed. 

Disse  forskeliige,  aldeles  overeosstemmende  yidnesbyrd 
go^tgore,  at  der  i  vinteren  1789 — 1790  virkelig  bar  vasret 
meget,  der  kunde  vække  bet^enkelighed  hos  den  danske  re- 
gering,  og  at  tanken  på  en  oplosning  af  den  gamle  forening 
eller  ialfald  på  en  8t5rre  forandring  i  det  bestående  ingen- 
lunde bar  været  aldeles  fremmed  for  de  kredse  af  det  norske 
samfund,  bos  bvem  der  kunde  tales  om  en  virkelig  politisk 
misfornQjelse.  Fra  dem  kunde  igen  under  visse  forudsæt- 
ninger  st5det  udgå  til  at  sætte -folkets  masse  i  bevægelse,  og 
Martinau  bavde  forsåvidt  aldeles  ret,  når  han  tillagde  disse 
stemninger  betydning  og  gjorde  sin  konge  opmærksom  på, 
at  de  kunde  udnyttes  i  hans  interesse.  Dor  var  virkelig  et 
tændstof  tilstede;  men  dette  var  rigtigook  af  en  sådan  be- 
skaffeohed,  at  det  ikke  kunde  ventes,  at  det  vilde  fænge, 
medmindro  en  meget  kyndig  bånd  lagde  lunten  til.  Ti  hvor 
meget  end  visse  dele  af  det  norske  folk  kunde  være  grebne 
af  5nsket  om  en  forandring,  vare  dog  forholdene  i  det  hele 
af  en  sådan  beskaffenbed,  at  de  lagde  store  hindringer  i  vejen 
for  at  udnytte  disse  stemninger.  Den  politiske  træghed,  som 
boede  i  na' ionen  og  var  en  naturlig  folge  af  de  foregående 
årbundreders  historiske  udvikling,  og  befolkningens  spredthed 
vare  herved  de  mest  virksomme  momenter  til  at  vanskelig- 
gdre  den  almene  sammenslutning,  der  var  den  fyrste  betin- 
gelse for  enhver  politisk  omvæltning. 

Om  alt  dette  vidste  Gustav  III  intet.  Med  de  rådgi- 
vere, som  han  i  dette  tiifælde  kunde  ty  til,  var  heller  ikke 
andet  at  vente.  Han  lagde  således  megen  vægt  på  Marti- 
naus  meddelelser  om,  hvad  der  var  for^gået  mellem  ham  og 
Sehested,  og  troede,  at  der  nu  snart  vilde  være  tid  for  ham 
til   at   træde   frem.     Det  brev,   hvori  denne  samtale  refere- 

Hist.  Tidsskr.  2den  Række  I.  15 


226  YNGVAR  NIELSEN. 

redes,  bærer  fDlgende  egenhændige  påtegning  af  kongen:  rtOe^ 
må  pålagges  Martinau  at  vUe  den  stUrste  forsigtighéd  og 
på  samme  tid  den  mxet  aktive  opmærksomhed  for  at  fQlge 
de  bégivenheder^    som  forestå  i  Norge,     Han  må  undgå 
enhver  ytring,    som  kan  vække  mistanke  om,   at  han  er 
i  samråd  med  dem,  som  tænke  på  et  opror,  og  på  samme 
tid  forsage  at  opmimtre  dem  ved  at  lade  dem  forstå,  hvor 
megen  indre  gæring  der  er  i  Danmark,  og  hvilken  uvilje 
kongerne  af  Preussen  og  England  nære  imod  de  Danske 
for  alt,  som  forégik  i  afvigte  år,   og  fremfor  alt  for  den 
mangel  på  ærlighed,    som  de  Danske  Icsgge  for  dagen  i 
alle  sine  foretagender.    Han  må  også  forhore  sig  mn  prin- 
sen  og  heskaffenheden  af  det  omtalte  krvd.^     Det  sidste 
havde  hensyn  ti],  hvad  Martinaa  havde  berettet  om,  at  der 
i  Norge  blev  tilvirket  en  stor  masse  kanonkrad,    som  man, 
efter  hvad  det  hed  sig,    skulde  tænke  på  at  sælge  til  Tyr- 
kerne, når  våren  kom,   men   som  Martinau  mente,  at  rege- 
ringen     muligvis  kunde   være   villig   til   at  overlade  Sverige. 
Han   opnåede    også  senere  gennem   Baxthausen  at  få  rege- 
ringens  tilladelse  til  at  k5be  et  mindre  parti  af  dette  krud.^) 
Hvad  Maitinau^i  den  nærmest  påfølgende  tid  havde  at 
indberette,  var  ikke  svarende  til  hans  begyndelse.     Sehested 
indfandt  sig  ikke  oftere  hos  ham,  og  da  året  var  gået,  havde 
GustaT    III  i  grunden   ikke   fået  mere  sikkert  nyt  at  vide. 
Martinau   opsamlede  alle  smuler,   men  fik  dog  ikk^  andet  at 
h5re,  end  at  der  fremdeles  skulde  være  gæring  i  Kobenhavn, 
og  at  kronprinsen  endog  skulde  have  fundet  d(  nne  i  den  grad 


*)  Haxthausen  synes  på  denne  tid  i  det  hele  at  have  stået  på  en 
god  fod  med  Martinau.  Ved  Nytårstid  1790  fortalte  han  ham, 
at  otte  russiske  linjeskibe  fra  Archangelsk  vare  komne  ind  til 
Trondhjem. 


GUSTAV  HIS    NORSKE  POLITIK.  227 

betænkelig,  at  hao  )od  koTnnoaDdaDten  kalde  for  af  ham  at 
få  opIysDioger,  om  garnisoDen  i  påkommende,  tilfælde  vilde 
vise  sig  pålidelig.  Dog  er  det' ganske  mærkeligt,  at  selv 
Martinau  forndsatte,  at  der  vist  var  megen  overdrivelse  i 
disse  rygter.  Han  var  for  5vrigt  i  denne  tid  meget  syg  og 
havde  omtrent  måttet  holde  sig  inde  i  hele  November;  for« 
modentlig  var  dette  de  fyrste  ndbrad  af  den  sygdaro,  som 
inden  nogle  års  forl5b  skulde  lægge  ham  i  graven.^)  F5rst 
29  November  deltog  han  atter  i  en  selskabelig  sammenkomst, 
i  den  middag,  som  Haxthansen  gav  i  anledning  af  sifl  nd- 
nævoelse  tii  general-krigskommissær.  Ved  denne  lejlighed 
er  der  neppe  forefaldet  noget,  som  kunde  ndtydes  til  hans 
egen  eller  hans^konges  fordel,  da  han  ellers  neppe  vilde  have 
undladt  at  udbrede  sig  derover  med  megen  vidloftighed. 
Derimod  har  han  der  rimeligvis  fået  hdre  forskeliige  rygter 
om  prinsen  af  Hessen,  ligesom  det  maske  også  var  ved  samme 
lejlighed,  at  general  Mansbach  havde  fortalt  ham,  at  mange 
Svensker  plejede  at  tåge  borgerskab  på  Frederikshald  for 
således  at  kunne  skyde  sig  ind  under,  at  deres  skibe  og  lad- 
ninger tilhdrte  en  neutral  magts  undersåtter. 

£n  begivenhed,  der  kunde  have  megen  indflydelse  på 
de  politiske  forhold,  var  den  forandring,  som  netop  på  denne 
tid  foregik  med  stiftarotmands-embedet.  Scheel  blev  nemlig 
senh5stes  udnævnt  til  statsminister  og  fOrste  deputeret  i  ge- 
neral-toldkammeret  og  afrejste  28  December  isammen    med 


')  I  sin  treg-humble  rapport  af  12  Decbr.  1788  fortæller  Martinau,  at 

der  i  denne  vinter  var  oprettet  en  klub  af  stadens  forste  indbyg- 

gere.    Han  var  også  bleven  foreslået  som  medlem;   men  der  var 

ai  politiske  grunde  fra  en  enkelt  side  gjort  indvendinger  derimod. 

Imidlertid  var  der  ved  afetemningen  en   afgjort  majoritet  for 

ham,  —  hvilket  efter  hans  mening  var  et  aldeles  sikkert  bevis 

på  den  for  Sverige  overmåde  gunstige  jBtemning,  som  den  gang 

var  den  herskende* 

15* 


228  YNGVAR  NIELSEN. 

kapteJD  Sehested  og  Peder  Anker,  der  na  agtede  sig  til  K5- 
beohavD  for  der  at  spille  en  politisk  rolle.  ^)  DeDDe  sidste 
rar  —  efter  Martinaus  skildring  —  bleven  betagen  af  ær- 
gærrighed,  efter  at  han  fra  intet  at  være  var  bleven  ophSjet 
til  general-krigskommissær;  hans  derved  opnaede  rang  og 
uniform,  satnt  hvad  han  havde  seet  i  de  seks  ager,  hvori 
ban  var  med  i  det^Båhuslenske  felttog,  havde  sat  Kv  i  den 
indbildskhed,  som  man  i  almindelighed  tillagde  de  den  gang 
mest  fremtrædende  medlemmer  af  hans  familie.  Øjemedet 
med  hans  rejse  har  imidlertid  —  som  også  Martinan  sanere  var 
mere  villig  til  at  indromrae  —  nærmest  været  forretninger^  der 
vedkom  hans  embede  som  general-vejVintendant.  Hvad  Scheel 
selv  angik,  adtalte  nn  Martinan  megen  agtelse.for  hans  karak- 
ter, mindre  derimod  for  hans  begavelse,  og  viste  sig  meget 
erkendtlig  for  den  made,  hvorpå  han  var  optrådt  efter  gen- 
oprettelsen  af  det  venskabelige  forhold  mellem  dem.  Til 
Scheels  eftermand  som  stiframtmand  adnævntes  Frederik 
Moltke,  som  den  gang  var  36  år  gammel  og  tidligere  havde 
beklædt  den  samme  stilling  i  Kristiansand.  Da  hans  hastra 
var  meget  ang,  ventede  man  i  d^^res  nye  bosted,  at  hun  ikke 
vilde  kunne  adfylde  en  så  hdj  plads  på  en  værdig  made; 
hvad  Moltke  selv  angik,  beskyldte  man  ham  for  at  være 
meget  ivrig  efter  at  poussere  sig  selv.  *) 

Formodentlig  har  Martinau  ikke  havt  noget  andet  kend- 


*)  Fru  Scheel  blev  i  Kristiania  til  1  Maj  1790. 

')  Oplysninger  om  Moltke  hos  L.  Daae,  Af  Johan  v.  Bdlows 
papirer,  hvor  der  s.  17—112  er  trykt  en  række  breve  fra  ham, 
og  i  de  af  overauditdr  Ludv.  J.  F.  Moltke  meddelte  bidrag 
til  gehejmeråd  Frederik  Moltkes  levnets-beskrivelse, 
der  ere  trykte  i  Dansk  historisk  tidsskrift,  igerde  række, 
II,  1—128.  —  Fru  Moltke  var  en  datter  af  jærnverksejer  Herman 
Løvenskiold  på  Fossum,  hvis  anden  hustru  var  den  Ingeborg 
Ackeleye,  der  tilsidst  var  bleven  fru  Manderfelt. 


GUSTAV  ms    NORSKS  POLITIK.  329 

skab  til  deo  Qye^stiftatntmanci,  end  hvad  han  fik  h5re  af 
sine  omgivelser  i  Kristiania,  og  han  kunde  derfor  heller  ikke 
bedømme,  hvorvidt  den  oa  skeede  forandring  med  dette  em«* 
bede  vilde  have  nogen  indflydelse*  på  hans  egen  stiliiog.  Så^ 
længe  stathalderposten  var  ubesat,  matte  stiftamtmanden  i 
Kristiania  betragtes  som  en  slags  statholder,  der,  om  han 
jast  ikke  nddvede  nogen  administrativ  ipyndighed  over  det 
hele  land,  dog  i  en  vis  forstand  kunde  betragtes  som  kon^ 
gens  repræsentant  i  Norge  og  navnlig  havde  opfordriog  til 
i  denne  egenskab  at  holde  et  vagant  oje  med,  hvad  de  sven- 
ske agitatorer  foretoge  sig.  Allerede  forinden  sin  ankomst 
fik  Moltke  nu  et  lidet  sammenstQd  med  Martinan.  Denne 
havdø  fra  det  svenske  kancelli  fået  pålæg  om  at  opfordre^en 
i  Kristiansands  stift  bosat  norsk  undersåt  til  at  indfinde  sig 
i  Uddevalla  til  22  April  1790,  og  henvendte  sig  i  den  an<- 
ledding  i  December  1789  til  Moltke,  som  da  endnu  ikke 
havde  forladt  sit  forrige  embede.  Men  han  svarede,  at  da 
han  ikke  kendte  noget  til,  at  Martinau  var  anerkendt  som 
svensk  konsul  i  Kristiansand,  var  det  ham  ikke  mnligt 
at  modtage  nogen  officiel  meddelelse  i  denne  egenskab,  og 
dermed  måtte  den  anden  lade  sig  ndje.  Martinau  var  uvis 
om,  hvad  han  skulde  lægge  i  denne  opfdrsel  af  den  nye 
stiftamtmand ;  men  han  nærede  dog  frygt  for,  at  den  var  et 
tegn  på,  at  denne  ikke  vilde  blive  ham  synderlig  venligsio* 
det,  uagtet  de  endnu  ikke  havde  havt  anledning  til  at  se  og 
tale  med  hverandre.  Med  denne  udsigt  im5deså  han  Molt- 
kes  ankomst,  som  dog  endnu  i  nogen  tid  lod  vente  på  sig. 
Kristiania  var  på  deune  made  i  nogen  tid  udén  sin 
virkelige  stiftamtmand,  og  da  tillige  brodrene  Bernt  og  Peder 
Anker  vare  fraværende,  der  begge  f5rte  et  storartet  hus, 
skulde  det  synes,  som  om  dette  måtte  5ve  en  dæmpende 
indflydelse   på  det   selskabelige   liv,    hvilket  imidlertid   ikke 


230  YNGVAR  NIELSEN. 

blev  tilfætdet.  Alle  vare  tværtimod  eDigeom,  at  der  aldrig 
havde  været  en  mere  dansende  Jul  i  Kristiaaia  end  oetop 
denne  vinter,  og  selskabeligheden  var  desudeu  na  mere  nd- 
bredt.  Martiniu  indberettede  under  9  Januar  1790  til  Gu- 
stav III,  at  munterhfdén  havde  været  8t5rst  i  „la  secande 
olcisae^  af  byens  indbyggere,  hvorved  han  formodentlig  mener 
de  velstående  kobmandsfamilier,  der  ikke  som  f.  ex.  An- 
kerne  og  Colletterne  havde  hævet  sig  op  til  en  stilling,  der 
i  visse  henseender  kunde  sammenlignes  med  de  gamle  tyske 
rigsstæders  patriciat.  I  disse  kredse  havde  Martinan  tidli- 
gere ikke  færdets  og  fandt  det  derfor  nu  så  meget  mere 
smigrende,  at  han  blev  indbuden  dertil-,  især  da  han  var  den 
eneste  af  „la  premiere  classe^^  som  havde  roodtaget  nog«n 
sådan  indbydelse.  Han  var  i  Julen  i  fire  forskellige  selska- 
ber  hos  disse  nye  omgangsvenner,  hvor  han  fandt  den  samme 
eleganse  hos  dameme,  den  samme  gode  tone,  som  hos  de 
f5rste  af  byens  familier,  og  forbausedes  over  den  utrolige 
udbredelse,  som  luxusen  havde  fået.  Han  så  deri  et  vid- 
nesbyrd  om  en  stor  velstand.  .  Det  er  også  af  andre  kilder 
bekeodt,  at  denne  vinter  var  ualmindelig  rig  på  selskabelige 
fornojelser.  ^) 

I  Julen  havde  Martinau-  ikke  havt  noget   politisk  nyt  at 

.  indberette   til  sin   konge;    men   da  det  led  udover  i  Januar 

1790,    begyndte  han  atter  at  få  lidt  stof.      Da  Gustav  III 

havde  begyndt  at  give  uadeKge  personer  adgang  til  at  del- 


)  H.  J.  Huitfeldt,  Kristiania  teaterhistorie,  s.  135.  —  Med 
hensyn  til  \,åea  gode  tone",  som  Martinau  roser,  har  der  vist 
været  meget  tilbage  at  dnske.  I  April  1789  forefaldt  der  således 
en  meget  betegnende  affære,  idet  to  Idjtnaiiter  (Tidemand  ved  det 
forste  oplandske  og  Borresen  ved  fdrste  akershusiske  regiment)  i 
Eirkegaden  overfaldt  en  vægter  med  dragne  sabler  uden  uogen 
foranledning  og,  som  det  synes,  aldeles  ædrué.  Den  ene  af  dem 
havde  da  endog  vagt! 


GUSTAV  III»    NORSKE  POLITIK.  23  J; 

tåge  i  den  hdjere  8tat8styrelse,.6kal  dette  —  efter  Martioaas 
beretoiQg  —  have  vakt  raegen  tilfredehed  i  Norge,  hvor  man 
ikke  havde  nogen  priviiegeret  stand,  efterat  den  gamle;  adel 
var.forsvunden,  og  hvor  man  derfor  skålde  betragte  et  sådant 
skridt  som  en  anbefaling  for  Sveriges  nye  konstitution.  Mar- 
iinaa  begyndte  nu  også  at  fortælle  om  tiihængere  af  en  for- 
eningsplan,  og  raellem  disse  nævner  han  en  mand,  hvis  navn 
«lierede  tidligere  er  nævnt  i  dette  arbejde,  nemlig  Karsten 
Anker,  der  nu  var  konferentsråd  og  medlem  af  bergverks- 
direktoriet.  Martinaa  siger  selv,  at  han  havde  kendt  ham 
under  hans  ophoid  i  Sverige  i  1772,  og  at  han  na  var  ham 
beskreven  som  en  tilhænger  af  Gustav  III.^)  Anker  ankom 
til  Kristiania  22  Janaar,  som  det  formodedes,  i  anledning  af 
meget  vigtige  sager.  Hvilke  disse  skulde  være,  blev  imid- 
lertid for  det  forste  en  hemmelighed  for  Martinau.  Denne 
dvælede  derfor  også  i  det  brev,  hvori  han  underrettede'  Gu- 
stav III  om  Ankers  ankomst,  med  mindre  udf5rlighed  ved 
ham  end  ved  en  fransk  officer,  grev  Bussy  de  Verneuil,  der 
på  en  rejse  fra  Danzig  til  Frankrige  var  dreven  ind  til  Norge 
af  vinterstormene  og  nu  agtede  at  aflægge  et  besi^g  i  Stock- 
holm; denne  sidste  var  ellers  en  noget  tvivlsom  person  og 
påstod  bl.  a.  for  Martinau,  at  han  en  ganggennem  Engestr5m^) 
bavde  modtaget   300  dukater  fra  Gustav  UL      Men   snart 


^)  Martinau  til  Gustav  III  23  Jan.  1790:  ,Jl  est  natif  de  Nofv4ge, 
éCun  caracttre  pas  moins  s^agis^ant  pour  se  produire  gtte  Messieurs 
eousins  d^ici".  Tidligere  havde  han  talt  om  ,,le  fond  orgueilleux 
des  Anker"» 

')  Engestrom  var  på  denne  tid  svensk  gesanl  i  Polen.  Han  var 
personlig  kendt  med  Martinau  og  omtaler  f  sine  nylig  udkomne 
memoirer  denne  som  sin  ven.  L.  von  Eng^^stroms  minn  en 
och  anteckningar,  utg.  af  Elof  Tegner,  I,  18.  —  Det 
viste  sig  senere,  at  grev  B.  var  en  stor  æventyrer,  der  bl.  a.  i 
Kristiania  narrede  600  rdl.  fra  en  landsmand  ved  ^jælp  af  en 
iialsk  veksel. 


282  YNGVAR  NIELSEN. 

iodtraf  der  begivenheder,  som  henledede  opnnBrksomhedeii 
på  Ankers  sendelse  og  atter  gav  Martinaa  anledning  til  at 
hengive  sig  til  meget  vidtgående  planer. 

I  begyndelsen  af  Februar  kom  der  rygter  til  Martinaa 
om,  at  der  var  odbrndt  nroligheder  på  Kongsberg,  hvilket 
bestyrkedes  [deraf,  at  Karsten  Anker  var  afrejst  derhen.^) 
Han  var,  hed  det  sig  nn,  kom  men  op  for  at  dæmpe  berg- 
verks* arbejdemes  misfornojelse;  men  Martinaa  troede  ikke, 
at  dette  så  let  vilde  lykkes  for  ham,  nagtet  han  indrOm- 
mede,  at  Anker  nok  knnde  5ve  nogen  beroligende  indfly- 
deise,  og  at  han  var  en  mand  „9f  fortjeneste^.  Ved  siden 
heraf  antoges  det  imidlertid,  at  Anker  også  havde  et  andet, 
vigtigere  hverv,  nemlig  at  undersQge,  hvorledes  stemnin-' 
gen  stillede  sig  for  en  udstedelse  af  sedler  til  et  bel5b  af  ti 
millioner.  En  sådan  foranstaltning,  der  vilde  forringe  vær- 
dien  af  de  ældre  sedler,  men  ansåes  for  nundgåelig,  måtte, 
efter  hvad  [man  i  almindelighed  antog,  sandsynligvis  frem- 
kalde megen  misforn^jelse,  maske  endog  nroligheder.  Dette 
fofmadedes  da,  som  sagt,  for  en  del  at  have  foranlediget 
Ankers  sendelse.  At  hdre  om  moligbeden  af,  at  der  knnde 
blive  nro  i  lejren,  var  imidlertid  meget  velkomment  for  den 
fbrste  af  Gustav  IIIs  agenter  i  Norge. 

Således  begyndte  han  nu  at  tænke  på  den  i  lang  tid 
forglemte  Lofthus,  der  fremdeles  befandt  sig  i  lænker  på  Akers* 
hus,  hvor  hans  gamle  tilhæogere  viste  ham  sin  hengivenhed 
ved  at  sende  hanx  levnetsmidler.^)    £n  af  Martinaus  private 


0  Bet  er  formodentlig  dette  besdg  på  Kongsberg,  som  omtales  i 
P.  Chr.  Holsts  optegnelser,  s.  6. 

^)  I  et  brev  af  8  Maj  1790  omtaler  M.,  at  regeringen  var  meget 
forlegen  med  Lofthus,  da  den,  ^dsktot  han  yirkelig  var  «rtmt- 
nel,  ikke  vel  kunde  lut  if^iffer  um  ptine  capitale.  Det  hed  sig, 
at  man  havde  forsogt  at  få  ham  til  at  ansdge  om  at  blive  bragt 


GUSTAV   HIS    NORSKE  POLITIK.  23S 

bekeodte  iridste  også  at  fortælie  ham^  at  Peder  Anker  bavde 
saigt,  at  hvis  ved  et  tilfælde  krooprtoseD  var  bleven  dræbt 
ved  Qvistron),  vilde  hæren  have  erklæret  sig  oafhængig,  og 
deri  troede  den  ivrige  konsul  at  se  et  udtryk  for  den  i  lan- 
det herskende  gæring.  Denne  var  atter  og  atter  koramen 
frem,  og  en  gang  måtte  den  have  vokset  sig  stærk  nok  til 
at  sprænge  de  hemmende  bånd,  som  endnn  hindrede  den. 
Som  en  af  talsmændene  for  de  misforn5jede  betragtéde  Mar- 
tinaa  netop  ^denne  dristige  snakker^  denne  Anker- ^  der 
fremdeles  opholdt  sig  i  Rdbenhavn,  hvor  han  havde  ^afveka^ 
lende  spillet  rojalist  og  patriot^  Efter  hvad  Martinaa 
havde  kannet  opsnappe,  var  hensigten  med  dette  hans  op- 
hold  ingen  anden  end  at  arbejde  for  en  stor  forandring  i 
den  norske  administration.  Han  viide  nemlig  efter  forlydende 
have  de  fire  stiftamtmænd  (i  Kristiania,  Kristiansand,  Bergen 
Qg  Trondbjem)  afskaffiede  og  i  deres  sted  oprette  en  komité 
i  Kristiania,  sammensat  af  repræsentanter  for  de  fire  stifter, 
hvilke  i  fællesskab^  skolde  styre  landet,  og  som  på  én  gang 
kunde  varetage  de  almindelige  og  de  særlige  interesser.  Mar- 
tinau  mente,  at  man  i  Norge  ikke  var  synderlig  forn&jet  med 
som  hidtil  at  blive  regeret  af  en  stiftamtmand,  da  man  fandt 
dette  ydmygende,  medens  tanken  på  en  sådan  komité  ^ar 
langt  mere  tiltalende,  især  da  landets  mere  fremragende  ind- 
byggere  selv  kunde  håbe  at  få  plads  i  en  sådan;  men  han 
mente  tillige,  at  regeringen  aldrig  vilde  hQre  på  et  forslag  i 
denne  retning,  og  forslagstilleren  og  hans  meningsfæller  måtte 
således  finde  sig  i,  at  adrainistrationen  blev  ved  det  gamle. 
Hvad  f&Igen  da  kunde  blive,  blev  ikke  udtalt  af  Martinau; 
men  når  hun  bagefter  taler  om  sin  lyst  til  at  se  Peder  Anker 


til  et  sted,  hvor  han  kunde  få  en  mindre  streng  bevogtning,  men 
at  han  ikke  havde  villet  indlade  sig  derpå.  For  atskræmmeham 
havde  man  s&  genoptaget  forhdrene  over  ham. 


234  YNGVAR  NIELSEN. 

tilbage  i  Kristiania,  skinner  det  meget  tydelig  igennem,  at 
han  håbede  på,  at  et  afslag  kunde  st5de  denne  indflydelses* 
rige  mand  og  derigeunem  gdre  det  lettere  at  vinde  ham  for 
de  svenske  interesser.  Af  de  samme  hensyn  imddeså  han 
også  med  en  vis  utålmodighed  kaptejn  Sehesteds  iankomst. 
Han  var  fremdeles  langt  fra  sikker  på  dennes  politiske  me- 
ninger, men  håbede,  at  hans  altfor  stærkt  fremtrædende  lyst 
til  at  g5re  hartige  skridt  på  embedsbanen  vilde  berede  ham 
skuffelser,  som  ligeledes  kunde  gdre  ham  mere  modtagelig 
for  en  påvirkning  fra  svensk  side. 

Til  en  sådan  anså  Martinaa  sig  fremdeles  for  duelig. 
Han  udtalte  netop  i  anledning  af  de  forhåbninger,  som  han 
—  i  sin  rapport  til  kongen  af  8  Februar  1790  —  havde 
udtalt,  at  han  havde  været  meget  heldig  med  at  få  udbredt 
dusket  om  at  skaffe  Norge  en  lignende  jstilling  til  Sverige, 
som  den  Irland  indtog  til  Storbritannien!  Dette  synes  dog 
lidet  rimeligt,  da  man  i  Norge  havde  meget  godt  kendskab 
til  forholdene  på  de  britiske  5er  og  vidste  om,  at  den  stil- 
ling, som  Norge  indtog  i  foreningen  med  Danmark,  var  mis- 
undelsesværdig  i  sammenligning  med  den,  hvori  Irland  be- 
fandt  sig.  Formodentlig  har  han  derfor  her  forvekslet  Irland 
med  [Skotland,  og  under  denne  forudsætning  er  det  meget 
rimeligt,  at  det  er  rigtigt,  hvad  han  anfdrer  om,  at  mange 
Norske  vare  indtagne  i  tanken  om  at  kunne  sende  repræsen*- 
tanter  til  den  svenske  rigsdag.  Derfor  var  nu  5jeblikket 
kommet  til  at  åbne  en  fornyet  agitation  i  stdrre  roålestok, 
og  Martinau  gav  også  selv  anvisning  til  den  made,  hvorpå 
han  under  de  forhåndenværende  forhold  antog,  at  denne  bedst 
kunde  drives  med  udsigt  til  et  heldigt  resultat.  I  dette  Oje- 
med  vilde  han,  at  der  skulde  sendes  svenske  emissærer  til 
de  dele  af  landet,  der  lå  mere  fjærnt  fra  håns  opholdssted, 
og  at  disse  så  skulde  g5re  folket  mere  fortroiigt  med  tanken 


GUSTAV  III»    NORSKE  POLITIK.  235 

på  en  dlslotoiog  til  Sverige,  sådaD  som  deo,  hao  selv  havde 
forespejlet  dem.  Dette  kaode  efter  haos  mening  lettest  ske 
derved,  at  disse  emissærer  (der  n5dvendigvis  måtte  være  dan- 
nede og  belevne  mennesker)  bibragte  Normændene  fordelag- 
tige  forestillinger  om  Sveriges  konge  og  om  dets  forfatning. 
Normændene  havde  en  indgroet  uvilje  mod  den  danske  re- 
gering,  og  denne  kunde  benyttesr,  når  man  på  samme  tid 
uafbrudt  arbejdede  på  at  vise  dem,  at  der  var  et  andet  her- 
reddmme,  der  vilde  være  mere  fordelagtigt  for  dem.  For  at 
opnå  dette  antog  Martinan,  at  det  vilde  være  fuldkommen 
tilstrækkeligt,  Jom  den  svenske  regering  holdt  en  konsul  i 
hver  af  de  tre  stiftsstæder  udenfor  Kristiania.  Der  var  nem- 
lig kon  få  bånd,  som  knyttede  Norge  til  Danmark,  og  den 
hele  forening  hvilede  nu  i  grundeu  kon  på  de  forhåbninger, 
hvormed  folket  betragtede  kronprinsens  fremtid.  Skulde 
derfor  han  pludselig  blive  bortrykket,  vilde  Norge  tilh5re  den, 
som  vilde  bemægtige  sig  det,  og  da  kunde  Sverige  have 
ganske  gode  udsigter  tij  at  opnå  en  frivillig  tilslutning.  Som 
en  af  de  grunde,  hvorpå  Martinau  hyggede  denne  beregning, 
anfdrte  han,  at  Normændene  gærne  vilde  have  indfdrt  hos 
sig  det  svenske  „indelningsverk^  for  derved  at  slippe  fri  for 
den  yderst  byrdefnlde  ordning  af  krigsvæsenet,  som  nu  fand- 
tes  hos  dem. 

For  alle  disse  fremtidige  muligheder  var  det  imidlertid 
af  den  stdrste  betydning  at  komme  til  klarhed  om,  hvorvidt 
den  nærmest  fblgende  tid  skulde  bringe  krig  eller  fred.  I 
denne  henseende  var  nemlig  situationeo  ingenlunde  sikker,  og 
man  var  i  almindelighed  ikke  uforberedt  på,  at  det  igen 
kunde  komme  til  et  brud  mellem  de  nordiske  magter.  Det 
så  m5rkt  ud  på  mange  steder,  og  navnlig  var  der  meget, 
som  ialfald  for  den,  der  var  udenfor  de  indviede  kredse, 
måtte  tyde  på,   at  den  fremdeles  vedvarende   krig   mellem 


236  YNGViUt  NIELSEN. 

I 

Sverige  og  Ruslaod  på  ny  kunde  lede  til  en  aktiv  optræden 
fr&  den  dansk-norske  regerlngs  side^  Martinau  var  dog  ikke 
enaf  de  ind viede,  nien  måtte  den  hele  tid  handle  efter  eget 
»k5n  og  på  egen  hånd.  Det  er  djensynligt,  at  han  har  troet, 
at  Bii8forn5jelseQ  i  Norge  meget  snart  måtte  skaffe  sig  loft 
i  et  voldsomt  adbrnd,  og  da  dette  lod  vente  på  sig^  blev 
hans  skuffelse  så  meget  desto  stdrre.  Fdrst  da  begyndte 
han  at  sQge  efier  de  grunde,  som  vandLeliggjorde  en  samlet 
optræden  af  det  norske  folk,  og  fandt  da  ud,  at  både  Nor- 
mæfidenes  nationalkarakter  og  deres  lands  spredte  bebyggelse 
lagde  store  hindringer  i  vejen  for  en  sådan  almindelig  rejsning. 
Men  på  samme  tid,  som  Martinau  altså  så  sig  nddsaget 
til  at  erkende,  at  ban  havde  tåget  fejl,  når  han  så  forhol«- 
dene  i  et  altfor  gunstigt  lys,  kunde  han  dog  ikke  ganske 
Idsrive  sig  fra  sine  yndlingsdrdmme.  I  en  meget  lang  rap- 
port til  kongen  af  9  Marts  1790  skildrede  han  således  den 
opl5$niogstilstand,  hvori  han  nu  vilde  have,  at  den  danske 
stat  skulde  befiode  sig.  Det  var,  som  om  han  vilde  troste 
sig  over  sine  fejlslagne  forhåbninger  med  hensyn  til  monar- 
kiets nordlige  halvdel  og  derfor  gav  sig  til  at  male  forhol-^ 
deue  i  den  sydlige  med  så  meget  mbrkere  farver,  idet  han 
mente,  at  disse  vilde  gdre  det  muligt  for  Norge  at  Idsrive 
sig  under  beskyttelse  af  svenske,  engelske  og  hollandske  or- 
logsskibe,  medens  samtidig  en  preussisk  hær  rykkede  ind  i 
Holsten  og  truede  Danmark  fra  den  kant  Det  skulde,  ef- 
ter den  kandestdberagtige  skildring,  som  Martinau  nu  ndka* 
stede  for  Gustav  III,  egentlig  kun  være  Sjæland,  der  var 
den  danske  regeriog  ubetinget  hengiven,  idet  der' selv  i  Jyl- 
land var  giring.  Derfor  mente  han,  at  tiltrods  for  «Ile  skuf- 
felser var  ojeblikket  alligevel  nu  kommet,  da  man  kunde 
håbe  på  en  tilslutning  fra  norsk  side.  y,Jeg  kønder^^  skrev 
han  således,   ^alle  de  patriotiske  ledere^  eam  ere  udbredte 


GUSTA\t  UIB    NORSKE  POLITIK.  '  2S7 

mfer  det  hele  landy  og  deres  fcråkeUige  åindelag.  Fler^ 
heden  af  dem  foretrcekker  en  ftUdetændig  uafhcmgighed; 
men  da  man  ikke  kan  håbe  på  at  opnå  en  sådan,  har  man 
delt  eig  i  to  grupper^  af  hvilke  den  ene  vil  opretholde  det 
danske  herredOmmey  kun  med  nogle  nye  tillempninger^ 
medene  den  anden  vU  have  en  tilslutning  til  Sverige. 
Dette  sidste  frembyder  anledning  til  at  opnå  gode  vilkår 
og  Vilde  give  hegge  parter  gensidig  den  <Bre  og  de  reelle 
fordele^  som  félge  med  at  vcere  en  magt  af  fdrete  rang, 
hvilket  ikke  vilde  være  tilfaldet  ved  enhver  anden  forening. 
Men  på  den  anden  side  frygter  man  for^  at  Norges  be- 
liggenhed,  grænsende  lige  op  til  eUer  meget  heller  sam-- 
menhængende  med  Sverige,  ekal  g6re  det  lettere  at  under- 
trykke  landet.'*  I  den  kommende  sommer  måtte  det  vise 
sig,  hvad  der  vilde  komme  ud  af  uathængigheds-bestræbel* 
serne.  Bvis  omstændighederne  viste  sig  gunstige,  vilde 
det  fdrste  adbrud  komme  til  at  foregå  på  R5ros,  hvor  de 
1500  (??)  bergverks-arbejdere  dannede  et  slags  militært  korps. 
Disses  exempel  vilde  da  senere  blive  falgt  af  bergarbejderne 
på  Kongsberg.  Rdrosingerne  havde  ellers  allerede  under 
kronprinsens  rejse  lagt  for  dagen,  at  de  ikke  nærede  nogea 
heoKivenhed  for  den  kongelige  familie,  og  dette  var  bleven 
bemærket,  ligesom  det  havde  gjort  et  meget  slet  indtryk  på 
kronprinsen,  der  rejste  meget  atilfredsstillet  fra  Rdros.  Derfor 
mente  Martinau,  at  dette  sted  oetop  vår  et  af  dem,  hvorpå 
man  i  Sverige  burde  rette  sin  opmærksomhed,  og  hvorhen 
der  hurde  sendes  agenter  for  at  bearbejde  den  allerede  i  for- 
vejen  gunstige  stemning.  Martinaa  havde  selv  lyst  til  at 
rejse  til  R5ros  under  påskud  af  at  bese  kobberverket  og 
gruberoe,  men  anså  det  dog  for  sikrest  at  lade  denne  bear- 
bej deise    besdrge   af   andre.      Han    antydede  og.*^å   med    det 


238  YNGVAR   NIELSEN, 

samme,  at  det  kunde  være  meget  dnskeligt,  om  man  p&  lig- 
nende made  kunde  bearbejde  Bergens  og  Kristiansands  stif- 
ter,  endskdnt  dette  på  grund  af  distrikternes  store  ndstræk- 
ning  vilde  kræve  store  ndgifter,  der  maske  kunde  blive  ufor- 
hold«mæssige  imod  de  deraf  flydende  fordele.  A  f  hensyn 
hertil  var  han  endog  ikke  utilbdjelig  til  at  anbefale,  at  man 
ikke  foretog  noget  direkte  skridt,  men  overlod  sagen  til  sin 
egen  videre  udvikling. 

Hvorfra  Martinau  havde  disse  efterretninger  om  stem- 
ningen hos  bergarbejderne  på  Rdros,  angiver  han  ikke.  Det 
er  derfor  ikke  muligt  at  beddrome  deres  pålidelighed.  At 
der  har  været  megen  misforndjelse  hos  denne  talrige  skare, 
kan  nok  tænkes;  roen  der  er  dog  intet,  som  taler  for,  at 
derved  politiske  hensyn  have  været  med  i  spillet.  De  kongs- 
bergske  grube-  og  verksarbejdere  gave  i  disse  og  de  folgende 
år  flere  gange  sin  misforn5jeIse  luft;  men  denne  var  frem- 
kaldt af  rent  lokale  forhold,  således  at  der  her  ikke  var 
nogen  grund,  der  talte  for  sandsynligheden  af,  j  hvad  Mar- 
tinau havde  anfdrt .  om,  at  der  også  fra  deres  side  kunde 
ventes  en  rejeining.^  Alt  sådant  var  langt  udenfor  den  tids 

m 

norske  arbejderes  horisont,  endsk5nt  det  nek  er  muligt,  at 
sådanne  bevægelser  i  en  duelig  leders  hånd  under  visse  om- 
stændigheder  havde  kunnet  benyttes  i  politiske  5jemed.  Man 
havde  jo  nu*i  temmelig  kort  tid  havt  den  af  Lofthus  ledede 
bevægelse,  hvis  efterd5uninger  neppe  endnu  vare  aldeles  for- 
svundne  ibegyndelsen  af  1790,  også  urolighed  erne  på  Kongs- 
berg, medens  der  til  samme  tid  maske  også  viste  sig  en  be- 
tænkelig  ånd  hos  bergarbejderne  på  Roros.  Mellem  disse 
indbyrdes  var  der  ingen  indre  forbindelse,  men  de  kunde 
alligevel,  når  man  derhos  tog  hensyn  til  den  stemning,  som 
herskede  inden  visse  dele  af  de  dannede  klasser,  nok  vække 


GUSTAV  ms    NORSKE  POLITIK.  239 

sine  betænkeligheder  eller  [forbåbninger,  —  alt  efter  den 
made,  hvorpå  roan  5oskede,  at  fremtiden  skulde  ndvikle  sig.^) 
Uagtet  fremdeles  det.  af  Martinaa  ventede  og  bebudede 
adbrod  af  den  i  Norge  gærende  raisforndjelse  lod  veiite  på 
sig,  var  sitnationen  dog  meget  interessant  og  spændende, 
navnlig  på  grand  af  den  holdning,  som  den  svenske  regering 
indtog.  Formodentlig  har  denne  stået  i  den  tro,  at  forhol- 
dene i  alle  henseender  vare  sådanne,  som  Martinaa  skildrede 
dem,  og  derfor  været  beredt  på  at  skride  ind,  såsnart  dertil 
viste  sig  nogen  lejlighed.  Det  var  således  for  opmærksomme 
iagttagere  påfaldende,  at  der  fra  svensk  side  vistes  en  langt 
8t5rre  imddekommen  mod  Normænd  end  mod  Danske,  som 
om  de  f5rste  skulde  vindes,  de  sidste  derimod  8t5des  bort. 
Under  disse  forhold  kom  den  nye  stiftamtmand  i  Marts  1790 
til  Kristiania  og  fandt  der  stillingen  ganske  ejendommelig. 
Hans  fdrste  udtalelser  om  denne  stemme  også  tildels  overens 
med  Marti  naus,  ehdsk5nt  han  ikke  anså  stillingen  for  så  be- 
tæi  kelig    som   denne.      Også  Moltke  lød  derved   falde    ord 


*)  I  et  brev  fra  berghauptmand  Hjort,  dat.  Kongsberg  2  Juli  1790 
(tilhoreude  rigsarkivar  Birkeland),  fortæller  denne,  at  Martinau 
„Tiradag  aften"  var  kommen  til  Kongsberg,  og  at  H.,  der  ikke 
havde  villet  betro  ham  til  nogen  anden,  den  folgende  dag  gjorde 
et  selskab  for  denne  gæst  og  selv  fulgte  ham  til  Kristians  stoll 
og  Gottes  hlllfe.  in  der  noth.  „fl'a«  spurgie,  om  folket  var  fornojet, 
og  om  de  tålte  akalterne^'',  M.  havde  også  fortalt  om,  at  han  h^vde 
fået  et  brystonde  den  tid,  de  norske  tropper  vare  i  Sverige,  og 
lagt  ud  om  sit  sammenstdd  med  Scheel;  ,ydog  sagde  han  ved  en 
kurer  fra  Go teborg  at  have  fået  ordre  at  blive  og  tåle  Uge  til  voldsom 
behandling,  og  at  ej  have  havt  omgang  med  nogen  i  Kristiania  i  9 
måneder.  Han  fortalte  og  at  have  stået  i  negociation  om  at  kobe  3000 
centner  krud  af  vore  fæstninger  og  vidste,  at  i  FredMad  og  AkerS' 
hus  vare  6000  centner,  over  hvilken  mtengdc  han  forundrede' sig ,  og 
at  her  var  bleven  forféerdiget  tnd  mere."  —  Martinau  har  ikke 
selv  omtalt  denne  rejse,  maske  af  den  grund,  at  dens  udbytte 
ikke  svarede  til  hans  forventninger. 


240  YNGVAR  NIELSEN. 

om  „en  revolution^  og  mente,  at  Normændetie  havde  et  åbent 
5je  for  tidens  store  bevægelser  og  for  de  fordele,  som  disee 
kunde  bringe  deres  land;  men  han  antog  tiilige,  at  en  poli- 
tik,  der  lededes  af  klogskab  og  på  en  gang  var  kraftig  og 
eftergivende,  kunde  forebygge  etlivert  udbrad  af  den  gtiering, 
som  også  ban  antog  fandtes  i  Kristiania  og  på  andre  steder 
i  Norge.  ^) 

I  sine  breve  omtalte  Moltke  ikke,  hvorledes  han  Uev 
modtagen  i  Kristiania.  Martinau  derimod  har  i  sine  givet 
nærmere  oplysninger  herom,  som,  hvis  de  ere  sande,  nok 
kunne  forklare  den  andens  taushed  i  denne  henseende.  Der 
blev  nemlig  efter  disse  aldeles  ikke  gjort  noget  for  den  nye 
stiftamtmand,  der  kom  ubemærket  til  Kristiania,  som  en 
anden  almindelig  rejsende.  De  «  Kristiania  værende  med- 
lemmer af  familien  Anker  sagde,  at  de  ikke  vilde  g5re  visit 
hos  Moltke,  f5r  han  havde  været  hos  dem,  og  en  anden  af 
byens  mest  indflydelsesrige  mænd,  general-attdit5r  Wessel 
(grand  patriot)^  havde  erklæret,  at  han  også  vilde  indtage 
en  lignende  holdning.  Nogot  sådant  var  nok  aldrig  hændt 
med  nogen  af  de  foregående  stiftamtmænd,  og  Moltke  skulde 
derfor,  efter  hvad  der  berettedes  Martinau,  have  f5lt  sig 
meget  stQdt  derover.  Dette  var  så  meget  mere  at  vente, 
som  Moltke,  efter  Martinaus  opfatning,  nok  var  en  meget  be- 
gavet mand,  men  på  den  anden  side  også  var  meget  begærlig 
efter  at  udmærke  sig  og  forfængelig.'^) 


0  L-  Daae,  Af  Johan  v.  Biilows  papirer,  s.  29. 

0  Af  et  brev  fra  Martinau  af  27  Marts  \1%  sees,  at  en  svensk 
mand  ved  navn  Lundstrom  —  efter  hans  skildring  en  meget  lav 
person,  der  spekulerede  på  fet  konsulat  i  Norge  —  havde  pre- 
st ftté  un  docte  apper^u.  sur  V  etat  present  de  la  Norvége.  —  Noget 
senere  indberettede  M.  som  en  evenement  en  ulykke,  som  havde 
tildraget  sig  med  kaptejn  Sehesteds  vogn,  idet  hestene  havd^  lobet 
ild  med  denne. 


GUSTAV  HIS    NORSKE  POLITIK.  241 

Dette  spændte  forhold  mellem  deo  nye  stiftamtmaDd  og 
et  par  af  Kristianias  mest  frerotrædende   indbyggere   kunde 
i  Mårtinaus  5jne  let  blive  til  fordel  for  de  svenske  interes- 
ser.^)    I  Kristiania  har  man  dog  neppe  tillagt  denne  etikett 
testrid  en  sådan  politisk  betydning,  og  om  roan  havde  gjort 
det,  var  ialfald  opraærksomheden  meget  hurtig  bleven  afle- 
det  derfra  ved  et  skridt  fra  svensk  side,  som  man  antog  ikke 
vel  kunde  være  skeet  uden  på  foranstaltning  af  Gustav  III 
selv.    Den  sidste  post,  som  i  Marts   måned  afgik  fra  Norge 
til  K5benbavn,  blev  nemlig  stanset  i  Helsingborg,  og  samti-> 
dig  kom  der  rygter  om,  at  Karsten  Anker,  som  da  befandt 
sig   på  tilbagevejen  til  Danmark,  var  bleven  arresteret,  for<- 
inden   han   havde   kunnet  passere  Øresund.      Dette  var  op- 
sigtvækkende  nyheder.     Ingen  var  ganske  på  det  rene  med, 
hvordan  de  skulde  forklares,  men  maft)  var  dog  mest  tilb5je- 
lig    til  At   opfatte   dem  som  forbud  på  et  fredsbrud.      Man 
bestormede  Martinau   for  af   ham   at  få  l5sning  på  gåden; 
men   han  forsikrede  kun,    at  han  intet  vidste,    hvilket  også 
var  ganske  rigtigt,    da  han   selv  var  meget  ængstelig.    Det 
vakte  den   samme  opsigt  i  Kobenhavn,  hvor  man  fortolkede 
stillingen  på  samme  made.     Det  synes  endog,   som  om  man 
der  var  .forberedt  på,   at  prinserne    måtte   gore  en  ny  rejse 
til   Norge,    og    at   statsminister   Scheel  i   dette  tilfælde  var 
bestemt  til   at  ledsage  dem.^)     I    begyndelsen   af  April  fik 


M  Da  fru  Scheel  rejste  til  Danmark,  blev  hun  meget  feteret;  ende- 
putation  *  fra  borgerskabet  overrakte  hende  et  kostbart  smykke ; 
der  gaves  une  eomedie  bourgeoise  med  ballet  og  en  ode  til  hendes 
ære,  —  som  Martinau  mente,  kun  for  at  ærgre  Moltke* 

*)  Endnu  i  et  brev  af  8  Maj  1790  omtaler  M.,  at  kronprinsen  ansåes 
for  at  have  meget  god  lyst  på  krigen.  —  Omkring  1  April  kom 
den  franske  konsul  i  Goteborg,  De  Tlsle,  til  Kristiania,  hvor 
hans  besog  synes  at  have  vakt  opmærksomhed*  Martinau  siger 
dog,  at. det  kun  var  for  at  bese  sig,  han  foretog  denne  rejse. 

Hist.  Tidsskr.  2don  Række  I  16 


242  YNGVAR   NIELSEN. 

man  imidlertid  i  'Kristiania  efterretninger  om,  at  forbindelsen 
mellem  den  avenj^ke  og  den  danske  kyst  atter  var  fri.  Det 
hed  sig,  at  granden  til  postens  stansning  var  deii,  at  Gustav 
III  agtede^  at  gdre  en  rejse  over  Stettin  ti)  Berlin;  men 
MartinAQ  troede  ikke  ht^rpa*  Det  synes  dog,  som  om  han 
ikke  har  fået  nærmere  oplysning  fra  Stockholm  om  sagens 
sammenhæng. 

Alt  blev  efter  denne  afbrydelse  atter  roligt,  og  der  var 
intet,  som  tydede  pa,  at  det  af  Marrinaa  bebudede  udbrud 
af  Norroændenes  misforndjelse  var  nær  forestående.  Han 
talte  nu  heller  ikke  mere  om  denne,  men  kun  om,  at  det 
var  kedeligt  i  Kristiania,  hvor  der  ikke  var  noget  hof,  om 
end  nokså  lidet,  med  den  deraf  f5lgende  anlednirg  til  intri- 
ger. y^Man  er  her  altfor  sMkkelige  fotk^^  skrev  han  12 
Juni  1790  i  et  af  stne  hjærtesuk  i  denne  anledning,  der 
var  bestemt  for  statssekretær  Franc.  ^)  Da  han  noget  se- 
nere —  i  slutningen  af  August  —  foietog  en  rejse  til  Kri- 
stiansand i  anledning  af,  at  der  til  Fiekkt^fjord  var  indkom- 
met  et  svensk  skib  med  en  kostbar  ladning,  bragte  vel  dette 
ham  nogen  adspredelse,  især  om  han  har  været  vidende  om» 
at  stiftamtmanden  havdie  sine  spioner  efter  ham.  Denne 
bavde  dog  ikke  deraf  and(  t  ud bytte  end  at  få  vished  for,  at 
det  kun  var  handels-anliggender,  som  havde  foranlediget 
rejsen.  ^) 


^)  I  slutningen  af  Juni  eller  begyndelsen  af  Juli  1790  m&  der  i  Sve- 
rige have  g&et  rygter  om  en  lejr  ved  Bergen,  som  dog  M  be- 
negtede.  Man  synes  at  have  sat  dem  i  forbindelse  med  en  rejse, 
som  kronprinsen  skulde  foretage  til  de  samme  egne. 

*)  En  del  oplysninger  om  rejsen  findes  i  et  brev  fra  Martinau,  da- 
teret  Kristiansand  7  September  1790.  Han  siger  heri  bl.  a.,  at 
rejsen  havde  været  meget  besværlig,  da  han  havde  måttet  tilba- 
gelægge  16  mi!  i  åben  86;  i  Kristiansand  var  han  bleven  modta- 


GUSTAV  III8    NORSKE  POLITIK.  243 

Da  MartiDaa  kom  tilbage  til  Kristiania,  var  alt  der 
optaget  af  jabelen  over  kronprJDseDs  bryllup  med  Marie  Sofie 
Frederikke,  prins  Karl  af  Bessens  datter,  som  fejredes  14 
September.  Alle  byer  i  Akershus  stift  kappedes  ved  denne 
lejlighed  om  at  lægge  sin  lojalitet  for  dagen;  men  hovedstaden 
overgik  dem  alle.  Formælingsdagen  fejredes  her  med  sa- 
luter,  offentlige  taler,  processioner,  en  glimrende  middag  i 
en  dertil  opfdrt  salon  på  torvet,  iiluraination,  bespisning  af 
de  fattige  m.  m.,  hvorom  de  „Norske  Intelligens-sedler^  for 
15  September  1790  give  en  udforlia  fest  beretning,  hvortil  der 
endnn  i  det  næste  numer  for  22  «September  kom  et  supple- 
ment.  M  Mellem  dem,  der  havde  foranstaltet  en  stdrre  illa- 
mination,  var  også  Martinau,  hvis  hus  var  opiyst  af  mange 
hundrede  lys  og  udstyret  med  transparenter  og  inskriptioner; 
blandt  de  sidste  forekom  også  følgende: 


get  avee  diaiinetiony  men  var  dog  ved  dette  sit  fOrste  besdg  i  byen 
optrådt  med  megen  tilbageholdenhed:  „La  nauvenuté  étun  étre  di- 
plomaiisé  et  mes  different»  événémerite  å  Christiania  me  rendent  in- 
téreseant."  Videre  beder  det:  „Le  eélébre  Elliot  (du  Nord)  a  paaeé 
prea  de  irvia  moia  h  FlekkeiOj  un  fort  h  */«  lieue  ctiei.  Sa  maitreaae, 
la  plua  beile  eréature  Angloiae,  y  Jit  aea  eouehea  éCun  3me  en/ant» 
Lui,  par  déaoeuvrement,  faiaoit  de  tema  en  tema  dea  exeuraiona  en 
eette  ville,  maia  probablement  U  Spleen  le  tenoit,  ear  on  ae  plaind, 
quUl  étoit  peu  eommunieatif/'  —  I  Arendal  1&  der,  da  Martinau  29 
Aug.  passerede  gennem  denne  by,  to  danske  fregatter,  „ Havfruen'^ 
på  44  kanoner  og  „Kronborg"  på  36,  af  hvilke  den  ffirste,  der 
var  bygget  efter  en  ny  konstruktion,  nu  var  ude  på  sit  forste  togL 
^)  Martinau,  der  deltog  i  middagen  som  indbuden  gæst,  var  vel  til- 
freds med'  den  ære,  som  vistes  ham  ved  denne  lejlighed.  I  deu 
store  procession  gik  han  mellem  generaUmajor  Clausson  og  an- 
miral  Krog.  „La  ville",  siger  han  i  sit  brev  af  18  Septbr.,  „étoit  il- 
lumifhée,  et  ma  maiaon  h  tet  égard,  aana  faire  le  Manderfelt,  ne  le 
eédoit  a  aueune/*  Under  25  Septbr.  indberettede  Martinau,  atMoltke 
havde  „obtenu  le  cordon  blåne,  dana  Cattenle  probablement^  quUl  le 
merifera;  ear  il  eat  trop  jeune  au  aerviee  pour  y  avoir  droit  eneore." 

Smlgn.  L.  Daae,  Af  JohanvonBtilow8papirer,s.41.  —  Mar- 

16» 


244  YNGVAR  NIELSEN. 

jfHogata  séUlhet,  Grudar  gifoii, 
Nordens  forenSX  nu  hlifvii ! 
Kårleh  Fredrik»  hjårta  roner, 
freden  Oust  a/a  mod  bekroner!^ 

^Alle  vegne  tilsmiltes  tiUkuemea  glæde^^  heder  det 
tilsidst  i  det  nævnte  blads  beretning,  ^hbjtidelig  glæde  og 
den  sJcdnneste  smag  og  orden.  Man  såt  oi  alle  kappedes 
for  at  vise  deltagelse  i  den  elskte  fyrstes  lykke-  og  hvor 
hdjt  han  æres  og  elskes  i  denne  stad,  som  har  havt  den 
nåde  at  have  ham  blandt  os,^  Det  var  vistnok  også  en 
efterd5nning  af  den  lojale  hengivenhed,  hvormed  den  unge 
fyrste  var  bleven  m5dt  under  sit  ophold  i  Norge  to  år  i 
forvejen,  når  man  nu  hils^de  hans  formæling  med  så  roegen 
glæde.  Der  knyttede  sig  også  dertil  mange  forhåbninger  for 
fremtiden,  der  bl,  a.  fandt  et  udtryk  i  de  ord  af  Vergil,  hvor- 
med konrektor  Rosted  ved  den  store  illumination  havde  for- 
synet det  transparent,  der  var  anbragt  på  den  side  af  stifts- 
gården (eller,  som  den  på  den  tid  i  ahnindelighed  kaldtes, 
overhofretsgården),  hvor  det  af  ham  bestyrede  Deichmann- 
Bke  bibliotek  havde  sit  lokale* 

—  —  Qva  eernea  surgere  regna 
eof^i*gio  talt!  —  —  —  —  — . 

Den  glæde,  hvormed  Normændene  fejrede  tronfølgerens 
formæling,  var  ikke  noget  lovende  tegn  for  et  heldigt  udfald 
af  de  svenske  agitationer,  og  forsåvidt  var  der  neppe  megeo 
oprigtighed  i  den  hyldest,  som  ved  denne  lejlighed  bragtes 
det  unge  fyrstepar  af  Martinau,     Men  do<i   betragtede  ikke 


tinau    havde    også    skaffet    eig  et  exemplar  at  P.  A.  Heibergs 

bekendte  sang:  „Hi;er  mand  i  byen  om  indtoget  taler'^,  og  sendt 
dette  til  Sverige.  —  Martinau  omgikkes  i  slutningen  af  Oktober 
1790  med  tanken  på  at  fejre  fredsslutningen  med  et  bal,  hvortil 
han  ansdgte  om.  at  kongen  vilde  bevilge  ham  midlerne.  Dette 
er  dog  neppe  bievet  afholdt,  smlgn   side  103. 


GUSTAV   IIIs    NORSKE   POLITIK.  245 

denne  fremtiden  med  mistillid,  endsk5nt  hans  forhåbninger 
allerede  mange  gange  vare  bl  evne  bittert  skuffede.  Der  var 
nemlig  kun  en  måned  i  forvejen  foregået  en  meget  stor  for- 
andring i  hacs  koQges  stilling,  idet  denne  14  August  1790 
i.  Ve  reia  havde  sluttet  fred  med  kejserinden  af  Rusland  og 
derigennem  havde  fået  frie  hænder  til.  at  optræde,  som  han 
vilde,  på  andre  kanter.  logen  kunde  mere  glæde  sig  her- 
over end  Martinau,  og  idet  han  indberettede  detaljerae  ved 
festen  i  Kristiania,  havde  han  også  åbent  5je  for  den  nye 
freds  betydning  for  den  ham  overdragne  virlisomhed,  og 
sendte  tillige  underretninger  til  Sverige  om,  at  man  i  Norge 
havde  modtaget  budskabet  om  freden  med  Rusland.  Man 
frygtede  nu  for,  at  prinsen  af  Hessen  skulde  få  ret  i  sin 
spådom  om,  at  Gustav  III  en  anden  gang  ved  iejlighed  kunde 
vende  sig  mod  Vest.  Martibau  fandt  dette  ikke  urimeligt,. 
og  kun  fire  dage  efter,  at  han  i  transparent  havde  vist  Kristia- 
nias jublende  borgere  sin  underdanige  hengivenhed  for  rigets 
kronprins,  forsbgte  han  at  docere  for  Gustav  III  en  lære, 
hvori  denne  var  hans  mester:  „En  stor  fyrsU  hender  i 
politiken  hverken  hod  eller  venskab ;  de  må  hegge  vige  for 
statshsnsynety  der  i  sådanne  foretagender  er  den  eneste 
vejleder  for  eller  imodJ*  Meningen  heraf  er  ikke  vanskelig 
at  tyde:  Martinau  håbede,  at  det  venskabelige  forhold,  til 
hvis  tolk  han  selv  havde  gjort  sig,  ikke  måtte  være  nogen 
hindring  for  hans  konge,  /hvis  denne  Qnskede  at  genoptage  sine 
gamle  planer  i  deres  fulde  udstrækning. 

Den  forandring,  som  ved  freden  i  Verelå  var  foregået 
i  Gustav  IIIs  stilling,  og  de  muligheder,  som  derved  havde 
åbnet  sig,  undgik  imidlertid  heller  ikke  den  anden  parts 
opmærksomhed.  ^)      Man  var  altfor  vel  vant  til  den  svenske 


')  Da  kammeijonker  Kaas,  der  havde  været  i  Danmark  i  anledning 
af  formælingen,  kom  tilbage  til  Kristiania,  fortalte  han  Martinau, 


246  YNGVAR  NIELSEN. 

konges  planer  om  at  ndvide  sit  land  mod  Vest,  og  hvor 
fredsommelig  end  den  danske  regering  i  det  hefe  tåget  var, 
kunde  den  ikke  vel  lokke  5jnene  for  det  rimelige  i,  at  der 
snart  kunde  opstå  nye  forviklinger,  hvorunder  den  neppe 
heller  vilde  kunne  g5re  regning  på  bistand  fra  russisk  side. 
I  Norge  fulgte  man  også  sagernes  udvikling  med  megen  in- 
teresse; da  man  ikke  vidste  noget  med  bestemthed,  udtdmte 
man  sig  i  gisninger,  som  igen  bleve  en  kilde  til  ligeså  mange 
rygter.  Langs  grænsen  var  man  på  begge  sider  forberedt  på 
et  brud  og  så»  i  enhver  foranstaltning  et  tegn  herpå.  Da 
en  norsk  officer  i  nærheden  af  Kongsvinger  havde  ladet  en 
del  telte  slå  op  for  på  den  made  at  få  dem  t5rre,  fortaltes 
det  i  Sverige,  at  dette  var  en  lejr,  og  at  6000  Normænd 
vare  under  fremrykning.  £n  broder  af  den  til  Sverige  r5mte 
zahlkasserer  Juel,  der  rejste  for  at  bes5ge  denne,  fandt  broen 
ved  Magnor  afbrudt  og  kunde  blot  med  vanskelighed  komme 
frem.  Denne  gang  gjorde  imidlertid  Martinau,  hvad  han 
kunde  for  at  berolige  stemningen  ved  at  indberette  til  Sve- 
rige, at  der  i  Norge  ikke  blev  truffet  nogen  foranstaltning, 
der  tydede  i  retning  af  krig.  Da  der  derimod  til  samme 
tid  i  Kristiania  var  forefaldt  et  lidet  oplob,  som  han  troede 
at  kunne  sætte  i  forbindelse  med  demokratiske  og  revolutio- 
nære  tendenser, >  og  som  han  af  den  grund  formodede  vilde 
blive  neddysset  af  regeringen,  sendte  han  en  beretning  derom 
til  Sverige,  foråt  den  igen  kunde  gå  videre  og  finde  vejen 
til   en  udenlandsk   avis.^)     ifolge  denne,  blev  der  hvert  år. 


at  kronprinsen  havde  sagt  til  ham,  at  Gustav  III  udelakkende 
havde  afsluttet  freden  i  Verelå  for  at  kunne  hævne  sig  p&  Dan- 
mark. M.  tænkte  sig  dog  muligbeden  af,  at  kronprinsen  kun 
havde  sagt  dette  for  at  ophidse  det  norske  folk  mod  Sverige. 
0  I  dette  samme  brev  meddeler  han  også,  at  kommandanten  på 
Frederiksten,  general  Maas,  var  dod,  og  at  general  Mansbach  var 


GUSTAV  ms    NORSKE  POLITIK.  247 

med  tpldvæsenets  hemmelige  vidende,  indfdrt  til  KristiaDiacn 
stor  roængde  fransk  brændevin  under  navn  af  kornbrændevin 
fra  Flensburg,  hvor  der  af  fransk  brændevin  kun  betaltes  en 
ubetydelig  told,  hvilket  udsolgtes  af  byens  bOkere  til  skade 
for  de  storre  handlende,  som  hentede  sit  druebrændevin  di- 
rekte fra  Bordeaux.  Da  disse  ikke  vilde  finde  sig  heri,  tor- 
langte  de  19  Oktober  en  undersOgelse  af  ladningen  på  et 
skib  fra  Flensburg  og  fik  deri  medhold  af  stiftamtmanden. 
I  lobet  af  den  påfOlgende  nat  forsamledes  pobelen,  som  dråk 
sig  fuld  og  begik  forskellige  excesser,  hvorunder  også  det 
ombordværende  franske  brændevin  blev  heldt  i  s5en,  således  ' 
at  der,  da  visitationen  blev  afholdt,  kun  var  lugten  tilbage.  Da 
p5belen  også  herunder  indtog  en  truende  holdning,  måtte 
den  tilkaldte  n^ilitære  vagt  forstærkes,  ligesom  den  forsyne- 
des  med  skarptadte  geværer.  Om  aftenen  samledes  der  hen- 
ved trehundrede  mennesker  udenfor  en  k5bmands  vinduer, 
som  ble  ve  ind  kastede  med  stene,  hvorunder  man  også  horte, 
at  der  blev  råbt:  ,,Bravo!  det  går  på  fransk!^ 

Oplob  som  dette  vare  på  den  tid  —  ligesåvel  som  se- 
nere —  ikke  nogen  sjeldenhed  i  Kristiania,  men  havde  al- 
deles ingen  politisk  årsag.  Skinsygen  mellem  h5kere  og  små- 
kdbmænd  på  den  ene  side  og  på  den  anden  side  de  store 
grosserere  og  trælast-handlere  er  en  tilstrækkelig  forkla- 
ringsgrund,  og  der  kom  derfor  ingen  nye  udbrud  af  den  for- 
mentlige  demokratiske  ånd.^)    Arets  sidste  måneder  gik  i  det 


ble  ven  hans  efterfolger  med  sin  svigerfader,  oberst-ldjtnant  01- 
denburg,  som  underkommandant.  Denue  sidste  skildres  som  „%tn9 
espeee  de  brute^  bon  h  rien,  sinon  cCobéir  aveuglément  h  son  gendrø," 
0  ^agen  m&  dog  have  vakt  en  vis  opsigt.  Martinau  skrev  under 
27  Novbr.,  at  regeringen  i  den  anledning  havde  tænkt  på  at 
udnævne  en  statholder,  og  at  Scheel  var  bestemt  til  at  overtage 
dette  cmbede.  Moitke  kendte  det  samme  rygte  og  var  meget 
ængstelig  derover.    L.  Daae,  Af  Balows  papirer,  s.  44. 


248  YNGVAR  NIELSEN. 

bele  ookså  rolig  hen,  og  man  hdrte  heller  ikke  mere  til  Gu- 
stav IIIs  planer,  sålæoge  årstiden  forhindrede  alle  fors5g  på 
at  ndfxSre  disse,  skQnt  man  heller  ikke  glemte  dem.  Man 
fulgte  i  Kristiania  med  levende  interesse  den  almindelige 
enropæiske  politik  og  knyttede  til  den  allehånde  kombina- 
tioner.  I  et  sélskab,  hvor  Martinau  var  en  af  gæsterne,  be- 
mærkede  således  en  spogefugl,  at  de  magter,  som  vare  ind- 
viklede  i  den  bekendte  Nootkasunds-affære,  burde  tåge  en  af 
de  to  nordiske  konger  til  voldgiftsmand  i  sin  strid:  vjlde  de 
have  en  oplyst  dommer,  fik  de  henvende  sig  til  Gustav  III, 
vilde  de  derimod  foretrække  en  nikkedukke,  fik  de  gå  til 
Kristian  VII;  begge  disse  fyrster  stode  nemlig,  hver  i  sio 
art,  over  alle  samtidige  regenter.  Andre  talte  om  afslut- 
ningen  af  en  trippel-allianse  og  en  kongres  i  KQbenhavn, 
hvor  den  svenske  konge  formodedes  at  ville  indfinde  sig  i 
egen  person  og  være  sjælen  i  forhandlingerne.  Imidlertid 
nærede  man  også  mistro  til  hans  hensigter,  og  da  det  for- 
taltes, at  en  afdeling  af  den  svenske  roflotille  for  fremtiden 
skulde  være  stationeret  i  Goteborg  eller  Marstrand,  blev 
dette  ikke  optaget  som  noget  lovende  tegn.  ^) 

De  omtalte  rygter  om  en  russisk-svensk-dansk  trippel- 
allianse —  i  opposition  mod  England  og  Preussen  —  holdt 
sig  fremdeles  i  nogen  tid;  men  samtidig  blev  der  også  i 
Norge  truffet  foranstaltninger  til  at  bringe  hæren  i  fuld  stand. 
En  i  dette  5jemed  nedsat  kommission  arbejdede  —  ifølge  et 
brev  fra  Martinau  af  30  Oktober  1790  —  med  skyndsom- 
hed  på  at  bringe  alt  i  orden  og  havde  navnlig  sin  opmærk- 
somhed   henvendt  på   fæstningernes ,    derimellem  Frederiks- 


0  I  November  1790  ankom  den  i  det  finske  mytteri  indyiklede  Idjt- 
nant  Gadolin  til  Kristiania.  Martinau  gik  herfra  i  forbOn  for 
ham;  han  mente  eUers,  at  G.  havde  de»  dispoaitions  erapuleusøs. 


1 

GUSTAV   ms    NORSKE  POLITIK.  *    249 

værns,  forstærkning,  magasinernes  forsyning,  pprettelse  af 
hvervede  kompagnier  til  garnisons* tjeneste  ved  de  nationale 
infaDteri-regi menter,  oprettelsen  af  fire  general-inspekt5rer, 
et  nyt  jægerkorps  og  et  ridende  artilleri-regiment  og  forstærk- 
ningen  af  Kongsvingers  garnison.  I  det  hele  tåget  erkendte 
Martinaa,  at  den  norske  hær,  som  i  1772  kun  havde  været 
i  en  lidet  tilfredsstillende  stand,,  na  var  noget  ganske  andet. 
Det  fortaltes  også  i  begyndelsen  af  December,  at  der  var 
kommet  ordre  om  at  bygge  en  del  nye  kanonbåde  på  Fre- 
deriksværns  værft. 

Inden  årets  udgang  fik  Kristiania  besog  af  to  fremmede 
rejsende.  Den  ene  var  en  major  i  svensk  tjeneste.  Du  Bor- 
dieu,  der  havde  forladt  Sverige  pågrund  af  gæld  og  nu  i  Kri- 
stiania blev  meget  feteret  som  en  mand,  der  havde  været  med 
i  den  sidste  russiske  krig  og  kunde  fortælle  om  denne.  Han 
ankom  15  November  og  var  seks  dage  senere  med  Martinau 
i  middagsselskab  hos  stiftamtmanden,  der  nu  med  eller  mod 
sin  egen  vilje  var  trukken  ind  i  Kristianias  store  selskabs- 
kreds  (le  grand  cercle),  uagtet  han  ved  sin  ankomst  skulde 
have  foresat  sig  at,  leve  meget  tilbagetrukken,  og  uagtet  han 
var  begyndt  med  at  komme  i  uenighed  med  de  toneangivende 

• 

af  byens  indfodte  familier.  Bordieu  forblev  i  Kristiania  ^ 
omtrent  en  måned  og  rojste  forst  13  December  til  Frederiks- 
hald,  men  kom  så  19  December  tilbage  og  rejste  atter  den 
næste  dag  til  Frederikstad,  hvorfra  det  var  hans  hensigt  at 
gå  tils5s  til  St.  Groix  og  så  videre  til  St.  Barthélémy,  hvor 
han  vilde  overraske  sin  hustru  og  sin  svigerfader.  Han  op- 
trådte  i  Kristiania  på  en  made,  som  vakte  mistanke  om 
hans  hensigter;  Martinau  har  dog  ikke  vidst  nogenbesked 
om,  hvorvidt  han  var  spion  eller  ikke,  og  mente,  at  forså 
vidt  han  havde  s5gt  at  skaffe  sig  nærmere  underretninger  ora 
landet  og  om  forholdene,    da  var  det   ikke  mere,   end  hvad 


250  YNGVAR  NIELSEN. 

der  var  oaturligt  for  enhver  militær,  som  ved  et  tilfælde  var 
kommeo  til  at  aflægge  et  besdg  i  et  naboland. 

Den  anden  fremmede,  som  i  denne  vinter  gæstede  Kri- 
stiania, var  en  virkelig  celebritet,  nemlig  den  bekendte  Eng- 
Tænder  SidneySmith,  der,  efter  at  have  gjort  tjeneste  på  den 
svenske  fiåde  og  bidraget  til  dennes  sidste  held,  befandt  sig 
på  hjemrejsen  og  nu  havde  lagt  vejeu  over  Kristiania.  Han 
må  være  kommen  til  Kristiania  i  begyndelsen  af  December 
1790  og  var  nogle  dage  efter  på  et  stort  bal  hos  stiftamt- 
manden,  hvor  såvel  han  som  Bordiea  bleve  meget  feterede. 
Umiddelbart  efter  dette  gjorde  han  et  bes5g  på  Kongsberg. 
Qan  bestemte  sig  forst  for  at  blive  over  i  Norge  en  st5rre 
del  af  vinteren  eller  den  hele,  men  da  han  snart  mærkede, 
at  han  blev  genstand  for  rege  ringens  opmærksomhed,  foran- 
drede han  sin  beslutning.  Soetatens  General -adjutant,  U.  Chr. 
Kaas,  ankom  nemlig  ved  Juletider  til  Kristiania,  som  det  al- 
mindelicr  antoges  for  at  passe  på  Sidney  Smith  og  Bordien, 
om  denne  sidste  endou  skulde  være  i  Kristiania. 

Sidney  Smith  tilbragte  selv  Julen  på  Fladeby^)  sammen 
med  det  muntre  selskab,  som  der  plejede  at  fejre  denne 
h5jtid,    og   rejste  derfra  til   en  af  Peder  Ankers  ejendooime 


^)  L.  Daae,  A  f  Biilows  papirer,  s.  48  flg.  — ,  I  el  brev  af  11 
Decbr.  1790  har  Bernt  Anker  givet  bin  fætter  Karsten  Anker 
fdlgende  skildring  af  SidneySmith:  „S%dney  Smth,  aom  hjalp  kongen 
af  Sverige  til  at  vinde  aine  bataljer  og  især  den  i  Svenekaund,  er  nu 
her  —  en  charmant  mand  —  en  ator  og  dejlig  Britter  —  han  gar 
herfra  til  England;  han  er  dekoreret  med  ator koraet  af  Svær  daordenen, 
aom  kun  givea  general-lq/tnanter  og  nu  er  rart;  han  har  veeret  hos 
kefaeren  af  Marokko  —  han  taler  godt  Franak^  Spanak,  Portugiaiak  g 
Svensk".  Rigsarklvar  Birkeland  har  velvillig  meddelt  en  afskrift 
af  dette  brev,  som  i  sin  tid  fandtes  i  afddde  sorenskriver  Holm- 
sens  autografsamling  og  nu  maske  er  tilintetgjort.  Martinau  om- 
taler oftere  (bl.  a.  i  et  brev  af  12  Marts  1791)  Sidney  Smith  og 
den  mistanke,  man  nærede  om,  at  han  var  svensk  agent,  og  siger, 
at  navnlig  prins  Karl  af  Hessen  betragtede  ham  som  sådan. 


GUSTAV   1118     NORSKE  POLITIK.  251 

i  nærhedeo  a!  Kongsvinger,  hvor  der  også  opholdt  sig  flere* 
som  allerede  i  nogen  tid  (smlgn.  s.  82  ovenfor)  havde  tænkt 
på  at  g5re  en  rejse  til  Stockholm  for  der  at  tilbringe  3—4 
dage  og  bl.  a.  benytte  anledningen  til  at  aflaegge  bes5g  i 
operaen.  Disse  vare  brodrene  Peder  og  Jess  Anker  og  kam- 
merjunker Kaas,  hver  med  sin  frue.  Martinau  mente,  at  de 
tre  fremmede  damer,  navnlig  fra  Jess  Anker,  vilde  vække 
opsigt,  når  de  bes5gte  operaen  i  Stockholm:  hun  var  meget 
stor,  medens  de  to  andre  vare  små.  Sidney  Smith  blev  i 
Kristiania  til  3  Februar,  da  han  rejste  til  København  med 
Bernt  Anker,  en  sOofficer  Kaas  og  to  andre  herrer.  Marti- 
nau synes  lige  til  det  sidste  at  have  været  uvidende  om,  at 
han  stod  i  forbindelse  med  Gustav  III,  da  han  ellers  neppe 
vilde  have  andladt  at  hentyde  hertil.  Han  roste  ham  for' 
5vrigt  meget;  men  fandt  dog,  at  det  for  hans  egen  skyld  var 
heldigst,  at  han  så  tidii$i;  forlod  Kristiania,  hvor  han  vistnok 
havde  været  meget  afholdt,  men  at  dette  neppe  vilde  blive 
af  lang  varighed,  da  man  var  kommen  under  vejr  med,  at 
han  ikke  var  rig,  og  dette  var  nddvendigt  i  et  så  materia- 
listisk samfunpl,  som  det  i  Kristiania,  hvor  den,  som  ikke 
havde  penge,  agtedes  mindre  end  intet.'  Så  var  ialfaid  Mar- 
tinaus  mening,  og  om  denne  også  kunde  være  noget  ubillig 
og  overdreven,  var  den  ialfaid  ikke  aldeles  ugrundet. 

Men  om  også  Martinau  ikke  havde  rede  på  Sidney  Smiths 
virkelige  stilling,  havde  man  i  Kristiania  i  det  mindste  en 
formodning  om,  at  han  ikke  alene  var  der  for  sin  fornOjeise, 
og  han  betragtedes,  hvad  han  også  var,  som  Gustav  IIIs 
agent.  Hvorvidt  ban  imidlertid  har  indledet  forbindelser  for 
denne,  og  hvor  meget  held  han  i  det  hele  har  havt  med  sig, 
er  ikke  bekendt  Selv  har  han  i  et  brev  til  Gustav  III, 
som  han  skrev  til  denne  fra  Stralsund  15  Maj  1791,  udtalt 
sig  om  dette  sit  bes5g   i   fdlgende  ord:     „Dere8  majestæt 


252  YNGVAR  NIELSEN. 

t/tfd  gennem  baron  Armfelt^  at  jeg  blev  længe  opholdt  i 
Norge  på  grund  af  modvind  og  dårligt  vejr,  hvorimod  jeg 
fandt  det  frugtesldst  at  kæmpe.  Min  forbindelse  med  Sve- 
rige og  den  modta^elsej  som  jeg  fik  hos  dhrr,  Normænd^ 
opvåkte  de  danske  herrer  embedstnænds  misundelse  %  den 
grad^  at  de  fandt  det  hensigtsmæssigt  at  fremkalde  den 
samme  stemning  hos  hoffet  i  København,  På  grund  heraf 
og  de  vanskeligheder^  som  på  en  sådan  årstid  vare  forbundne 
med  en  sdrejse,  fattede  jeg  den  beslutning  ut  opgive  tanken 
på  en  sådan  og  i  det  sted  at  rejse  tillands  for  således  at 
rejse  over  Kobenhavn  og  derved  give  alle^  som  bnskede  at 
udsp'6rge  mig,  den  bedste  anledning  til  at  indhente  oplys^ 
ninger.  Men  alligevel  have  de  ikke  sagt  mig  noget  Jeg 
b6r  vel  tro  dem,  når  dejorsikrede  mig,  at  min  ankomst 
didhen  gjorde  dem  glæde;  den  modtagelse^  sorfi  jeg  der  fik, 
var  6jensynlig  beregnet  på  at  bevise^  at  man  ikke  var  så 
svag,  at  man  nogensinde  skulde  have  næret  frygt  for^  ai 
et  individ,  som  jeg,  kunde  g&re  dem  nogen  skade.  Man 
erkendte,  at  en  mand^  som  af  videbegærlighed  havde  rijst 
i  AfHka  tUtrods  for  sommerens  varme,  kunde  få  lyst  til 
at  bes'6ge  Norge  om'  vinteren  af  samme  grunde.  Jeg  for- 
blev i  Kébenhavn,  indtil  der  ankom  et  brev  fra  baron 
ArmfeU  som  svar  på  et  fra  mig.  Jeg  har  der  troet  at 
bemærke,  at  Deres  majestæts  helbred  begyndte  at  lide  under 
de  lidelser,  som  De  har  gennemgået,  og  de  anstrængelser, 
som  De  har  gjort.  Kun  rolighed  kan  hjælpe  derimod^  og 
jeg  håber,  at  den  ikke  vil  blive  afbrudt^ 

Sidney  Smiths  ophold  i  Norge  havde  i  K5beohavn  frem- 
kaldt inegen  ængsteUe.  Da  han  rejste,  lader  det  imidlertid 
til,  at  han  havde  forstået  at  overbevise  kronprinsen  og  rege- 
ringen  om,  at  han  ikke  var  den  farlige  person,  som  mao 
havde   villet    g5re    ham    til.     Sammen    med   ham   var  også 


GUSTAV   ms    NORSKE  POLITIK.  253 

t 

Maoderfelt  bleven  adsat  for  ec  lignende  Mistanke.  Der  var 
fra  Norge  indlobet  breve  til  grev  Bernstorf;  hvori  man  hen- 
ledede opmærksomheden  på  denne  som  en  person,  dier  s^r- 
bejdede  på  at  adskille  Norge  fra  Danmark.  Dette  var  også 
aldeles  rigtigt;  ti  denne  ovede  dobbeltspiller  havde  i  den 
tid,  der  var  forlSben,  siden  han  i  1788  viste  sig  i  Kristiania, 
fortsat  sin  virksomhed.  Der  foreligger  navnlig  }  de  breve, 
som  han  i  I5bet  af  1790  skrev  til  Gustav  III,  et  righoldigt 
materiale  til  at  bed5mme  denne  i  dens  rette  lys  og  -se  den 
i  dens  hele  omfang. 


IX. 

Manderfelt  var,  efterat  han  var  koiumen  i  besiddelse 
af  den  formue,  hans  værdige  hustra  havde  fået  i  grev  Dan- 
neskiolds  bo,  bosat  i  K5benhavn,  hvor  han  optrådte  med 
storre  ydre  glans,  end  det  lod  sig  foreue  med  sunde  økono- 
miske grundsætninger.  Han  beboede  et  landsted,  som  kaldtes 
Karlsro,  og  som  han  formodentlig  selv  havde  k5bt;  han 
vilde  meget  gærne  spille  den  store  herre  og  den  fine  diplomat 
og  levede  for  resten  i  det  håb,  at  om  også  fruens  penge 
gik  med,  vilde  han  dog  snart  f3  erstatning,  når  Gustav  III 
til  l5n  for  den  hengivenhed,  som  han  ved  alle  lejligheder 
s3gte  at  lægge  for  dagen,  udnævnte  ham  til  sin  repræsentant 
ved  det  danske  hot,  —  eller  når  grev  Bernstorf  og  kron- 
prinsen lode  sig  narre  af  hans  patriotiske  forsikringer  og 
optoge  ham  i  den  danske  eller  norske  embedsstand.  Men 
han  måtte  vente,  og  medens  han  stadig  blev  afspist  med 
lofter,  fik  han  efterhånden  erfaring  for,  at  den  af  ham  valgte 
form  for  den  praktiske  Skandinavisme,  med  efter  omstæn- 
dighederne    at    være    Svensk,    Dansk    eller   Normand,   ikke 


254  YNGVAR  NIELSEN. 

ledede  til  det  eftertragtede  resultat,  at  skaffe  ham  en  fast  årlig 
iodtægt  og.eD  h5j  stilling.^) 

Med  Gustav  III  kom  Mancterfelt  na  snart  i  umiddelbar 
forbindelse  og  kunde  skrive  tii  ham  rapporter  om  alt,  hvad 
der  foregik  i  København.  I  dette  5jemed  var  d^r  endog 
tilstillet  ham  en  chiffern5gle.  Hans  f5rste  bestræbflser  gik 
ud  på  at  tilbagevinde  sin  borgerlige  stilling.  Uagtet  han 
allerede  i  1788  havde  havt  tilladelsé  til  at  sende  rapporter 
til  kongen,  havde  han  dog  endnu  i  begyndelsen  af  1790  ikke 
fået  den  længe  5nskede  oprejsning.  Dan  indsendte  da  gennem 
den  svenske  ambassad5r  i  KObenhavn  en  h5jst  indtrængende 
ansOgning,    som    også    omsider    bragte    ham   det   svar,   som 


^)  I  den  Bfilowske  manuskript-samling  i  Sord  findes  en  skrivelse  fra 
Manderfelt  tii  Billow  af  6  April  1789,  hvormed  han  oversendte 
en  del  af  ,,den  svenske  gener al^krigsrets  protokoller >**  I  denne  skrev 
han  bl.  a.:  ,,Fer8ekuiioner  pa  den  ene  side,  usurpationer  pa  den  anden, 
er  nu  den  vej\  som  den  svenske  konge  har  \valgt  at  ga  pa  frem  tU 
udSdelighed.  Hvad  udfald  heraf  kan  forventes  for  ham  selv,  for 
hans  arme  landy  vil  tiden  opklare.  Overalt  er  det  let  at  fordlinde 
folkehoben,  som  sjelden  iænker^  sjelden  prdver.  Men  det  ojeblik,  da 
en  nation  vågner^  er  forskrakkeligt  for  tyranner:  lykkeligt  det  land^ 
hvor  redlighed  og  retfærdighed  pa  tronen  giver  regenten  en  uaftvinged 
r  et  til  folkets  karltghed  og  tillid  samt  nationen  den  reneste  vished 
om  beskyttelse  under  loven.  Dette  land  er  nu  Danmark.  Her  ny  de 
vi,  midt  under  en  suveræn  regering,  den  frihed,  som  vore  naboer 
prale  med  på  papiret  og  tabe  i  selve  verket»  Her  smigrer  og  bedrager 
ikke  fyrsten  sit  folk  med  prægtige  taler  og  falske  hub ;  han  viser 
9ig  i  gærningen  dets  ven  og  fader.  Her  udplyndrer  han  ikke  under- 
såttens  formue  for  at  tabe  den  i  uretfardige  krige  eller  for  at  Sdsle 
den  bort  i  foragtelig  vellyst;  han  negter  sig  alle  de  mindre  ^fæles 
jornoielser  for  at  spare  for  sit  folk,  for  at  smage  den  ædleste  af 
alle  vellyster,  den,  at  han  ved  sine  dyder,  sit  exempel  viser  os  andre 
den  rette  vej  til  lyksalighed,  til  sædelighed,  til  reiskaffenhed»  Derfor 
skal  heller  aldrig  en  prints,  som  så  tanker  og  så  handler,  savne  wfi- 
derstottelse,  så  lange  der  fly  der  blod  i  vore  ådrer  og  der  findes  en  fi  i 
vore  huse.  Den,  som  ikke  med  glade  ofrer  liv  og  ejendom^  når  det 
galder,  er  statens  og  hver  mands  niding ;  men  den,  som  gor  et  eneste 
skridt  for  at  understutte  en  tyran,  forglemmer,  at  han  er  menneske, 
og  fortjener  ikke  at  vare  det." 


GUSTAV   ms    NORSKE   POLITIK.  255 

han  Qoskede.  Ti  kort  efter  begynder  haos  sammeohængende 
brevveksling  med  Gastav  III,  der  navnlig  har  interesse  ved, 
hvad  han  deri  furtæller  om  sine  samtaler  med  de  forste  mænd 
i  Danmark,  grev  Bernsforf,  Johan  v.  Siilow  og  andre.  I 
sine  samtaler  med  dem  troede  Manderfeit  at  have  gjort  alle- 
hånde store  opdagelser  med  hensyn  til  den  danske  udenrigs- 
politik,  og  samtidig  med,  at  han  indsendte  sit  omtalte  an- 
dragende, lod  han  dette  medf5lge  af  en  ^précis  delaeitua'- 
tion  actuelle  de  la  cour  et  de  V  etat  du  Dannemarc'*^  der 
formodentlig  skulde  tjene  ham  som  en  anbefaling  ved  at  vise, 
hvor  nyttig  han  kunde  blive.  Det  billede,  han  deri  udka- 
stede  af  forholdene  i  Danmark,  var  meget  mfttkt,  —  «å  at 
det  ligger  nær  at  formode,  at  dette  m5rke  anstr5g  nærmest 
har  været  beregnet  på  at  g5re  skildringen  så  meget  mere 
tiltalende  for  Gustav  III. 

Danmark  var  efter  Manderfelts  fremstilling  splittet  i  to 
fiendtlige  lejre,  i  et  tysk  og  et.  dansk  parti,  der  kæmpede 
om  magten,  og  hvis  indbyrdes  strid  gjorde  landets  fremtid 
yderst  usikker.  Statsrådet  bestod  af  folk  uden  hoved,  og 
kronprinsen  var  mere  en  fænrik  end  en  saveræn.  Frygten  for 
Rusland  beherskede  alt,  og  finans- ministeren  kunde  ikke  styre 
sine  egne,  langt  mindre  statens  finanser.  Den  krigerske  farce, 
som  man  havde  opf5rt  i  1788,  havde  vakt  Eoropas  latter, 
men  folkets  grad,  medens  alle  rigets  næringskilder  syntes  at 
udt5rres. '  Riget  stod  ved  randen  af  en  bankerot.  De  tyske 
provinser  vare  misfornQjede,  og  Norge  befandt  sig  i  gæring. 
I  spidsen  for  det  tyske  parti,  der  for  5jeblikket  beherskede 
hoffet,  stod  prins  Karl  af  Hessen,  en  personlighed,  der  ikke 
besad  noget  st5rre  talent,  men  dog  altid  havde  nok  deraf  til 
at  spille  en  rolle  i  et  land,  hvor  man  ellers  havde  så  lidet. 
Ved  at  smigre  for  kronprinsens  lyst  for  militærlivet  havde 
han  fået  denne  aldeles  i  sin  magt.     Dette  var  begyndt,  da 


256  YNGVAR  NIELSEN. 

hair  i  1788  havde  faet  prinsen  fra  KObenhavn  op  til  lejren  ved 
Frederikstad,  hvor  han  hurtig  havde  skndt  grev  Rewentlow, 
general  Huth  og  general  Ahlefeld  aldeles  tilside,  nagtet  disse 
vare  sendte  med  for  at  passe  på  kronprinsen  og  værge  ham 
mod  prins  Karls  indflydelse.  Kronprinsens  debut  var  dog 
ikke  faldt  meget  lovende  nd,  og  hans  lærer  havde  heller  ikke 
havt  anledning  til  at  bibringe  sig  selv  nogen  st5rre  færdig- 
hed.  F5r  ifldfaldet  i  Sverige  havde  prinsen  spillet  den  sven- 
ske konges  bedste  ven,  men  dog  ikke  narret  Manderfelt,  der 
vidste,  at  man  orogikkes  med  ganske  andre  planer,  og  at 
man  efter  erobringen  af  G5teborg  agtede  at  marschere  lige 
på  Stockholm  for  der  at  omstyrte  forfatningen  og  tvinge 
kongen  til  at  antage  en  vanærende  fred.  Intet  ringere  var 
lovet  den  russiske  kejserinde.  De  norske  emissærer  i  Sve- 
rige (der  underholdtes  af  de  400,000  rdl.  i  korruptions-k as- 
sen!) lovede  dett  bedste  udfald;  men  roan  glemte  at  roedtage 
i  denne  beregning  den  omstændighed,  at  Gustav  III  endnu 
var  i  live.  Da  han  havde  krydset  Hesserens  planer,  sagde 
denne,  efter  hvad  Manderfelt  påstod  at  have  fu  Id  vished 
for,  til  en  af  sine  fortrolige:  y^Jeg  har  altid  troet^  at  to 
evige  magter  stredes  om  herredømmet  over  verden,  —  en 
god  og  en  ond,  og  at  usynlige  ånder  fra  den  ene  eller  den 
anden  altid  ere  ncBrvcerende  ved  menneskemes  handlinger, 
medens  disse  kun  ere  deres  redskaber.  Således  er  jeg  over-- 
bevist  om,  at  kongen  af  Sverige  i  dette  djeblik  har  mod-- 
toget  en  stor  hærskare  af  onde  ånder,  hvilke  have  tvunget 
de  gode,  som  stedse  ere  med  os,  til  at  vige  dem  pladsen^ 
På  nogen  anden  made  kan  jeg  ikke  forklare  dette  fænomen," 
Krigens  uheldige  gang  bragte  prinsen  megen  skam.  Han,  der 
nylig  var  hele  Norges  orakel,  var  nu  i  den  grad  forhadt,  at 
han  gjorde  meget  klogt  i  ikke  mere  at  vise  sig  i  dette  land, 
hvor  man  ikke  lettelig  vilde  tilgive  ham  den  made,   hvorpå 


GUSTAV   ms    NORSKE  POLITIK.  257 

han  havde  behandlet  tropperne  under  felttoget    I  Danmark 
var  man  ligeså  forbitret  over  hans  ujb  militærplan,  der  måtte 
medf5re    afskedigelsen    af  flere    hundrede  officerer.     Herom 
havde  også  Manderfelt  sagt  ham  sin  mening  lige  ud,  da  prin- 
sen dnskede  at  få  denne  at  vide.     Prinsen  vidste  også  selv, 
at  han  var  forhadt.     Han  havde  tidligere  fors5gt  sig  i  Ber- 
lin for  gennem  sine  frimurer-forbindelser  at  indiede  et  ægte- 
skab  mellem  kronprinsen  og  en  preussisk  prinsesse;  men  hon 
havde  for  god  smag  til  at  ville  gå  ind  på  dette,  således  at 
det   ikke  gik  bedre  i  Berlin   end  i  London,   hvor  man  også 
havde  sdgt  at  sondere  stemningen,    men  fået  afslag.     Også^ 
lejren  i  Holsten  havde  fået  et  udfald,    der  var  Ildet  smig- 
rende for  denne  St.  Germains  og  Gagliostros  discipel.   Imel- 
lem    prinsen   af  Hessens   modstandere  stod    i   fdrste  række 
den    lille   hertug   af  Augustenburg,    der    nok   for  ojeblikket 
b5jede  sig  for  ham,  men  ikke  havde  noget  inderligere  dnske 
end  at  styrte  ham  og  selv  erhverve  hans  indflydelse  over  kron- 
prinsen.     Hans  fortryllende  hustru  var  ked  af  sin  liiliputtiske 
adgtemand    og  var  fortvivlet,    hver    gang  arveprinsesse  Sofie 
Frederike  fik  et  barn,  hvis  fader  for  resten  efter  Manderfelts 
påstand  var  kammer-junker  Bliicher  (gentilhomme delacham" 
bre  å  coucher).     (Manderfelt  kom   i  den   anledning  med  én 
del   mindre    anstændige  vittigheder).    Som   videnskabens    og 
universitetets    beskytter   gjorde    hertugen  kun  skade  ved  at 
fremtrække  en  hoben    tyske   charlataner.     Kronprinsen    var 
midt    oppe  i  dette   mere  tyske   end    danske   hof   så]  meget 
mere  at  beklage,    som  han  var  en  retsindig  raand  med    de?n 
bedste  vilje  til  at  gSre  godt;   men  han  savnede  aldeles  den 
n5dvendige   indsigt  til  at  styre  en  stat.     Af  ministrene  var 
grev  Bernstorf   den  bedste;  han  var  en   respektabel  mand, 
men  foragtede  i  sit  hjerte  de  Danske.     Kronprinsen   havde 
ikke  en  gang  formået  at  g5r6  sig  elsket  og  agtet  af  hæren. 

Hist.  Tidsskr.   2den  Række  I.  »  27 


26&  YNGVAR  NIELSEN. 

Folkied  bebrejdiPde  ham  f  jniffmiig;  at  han  ikke  vilde  g5re  sig- 
den ringeste  umage  med. at  blive  bekpndt  roed  de  forskellige 
niifibnig,  som  havde  indsneget  sig,  og  at  få  disse  afhjolpne» 
Manderfelt  syntes,  at  hans  fader,  kongen,  aldrig  havde  fore* 
kommet  mindre  gal,  end  da  han  en  trang  ved  taflTeht,  da  talen 
var  kommen  ind  på  5konomi,    havde  sagt    til    krooprinsen: 
„  Ti  stille,  Frit»!  Du  forstår  intet,  ifdce  en  gang  ai  exer^ 
cere  Dit  regiment/  hvilke  ord  brat^te  kronprinsen  til  at  slå 
5jnene  ned,  medens  de  for  ovrigt  fremkaldte  en  ondskabsfuld 
latter.     Prinsens  fortrolige  var  hofniarschal  Johan    von  Bli- 
low;  men  da  han  var  ude  af  stand  til  selv  at  danne  et  parti,, 
ha^vde   han   grebet  til  den  udvej,    bestandig  al  holde  sig  til 
det  stærkeste. .    Biilow   var  en    mand  uden  indsigt  og  oden 
begavelse  og  befattede  sig  også  i  regel-n  kun  med  de  sager,, 
der  vedkom  prinsens  private  forhold  og  hans  private  korre-» 
spondanse.      Denne   besorgedes   ved  en  fransk  „/>ro/«w«tir*% 
dep  var  Manderfelts  ven,    og  af  hvem  denne  kunde  få  vide^ 
hvad  han  dnskede.      Det  danske,    såkaldte  patriotiske  parti 
havde    til   sine    ledere    ministrene  Schack-Rathlau,    Rosen-r 
krantz    og    Rosenkrone,    Moltkerne,    Guldberg,    hofmarschal 
N^imsen   og  magistrå ts^præsidenten   i   K5bpnhavn,   grev  voa 
der  Osten.     Disse  herrer  —  og  mange  andre  —  gjorde  alt  id 
i  hemmelighed  sin  kur  til  enkedronningen  og  arveprins-  Fre«>< 
derik,  men  havde  endnu  ikke   vovet   at  gdre   det  åbenlyst; 
Di^rimod  s5gte  de  ved  enhver  anledning,  som  frernb5d  sig,  at 
stille  den  nuværeade  adminisrration  i  det  slettest  mulige  lys 
for  på  dens  bekostning  at  hæve  den  foreså<nde,  ligesom  dette 
parti  betalte  forfattere  for  at  fremstille  tilstanden  så  slet  som 
muligt.     Grev  Osten   havde  også  overfor   kronprinsen  ladet 
sig    forlyde  med,    at   dyrtiden   og   den  almindelig  herskende^ 
mangel   havde  nået  en  sådan  hdjde,  at  man  måtte  befrygte 
optrin  som  de,  der  foregik  i  Paris^     Der  var  imidlertid  bag-- 


GUSTAV   III8    NORSKE  POLITIK.  259 

efter  nedsat  en  komroission,  der  fik  det  hverv  at  undersOge 
forholdene,  og  denne  kom  til  det  resultat,  at  dyrtiden  og 
mandelen  i  granden  slet  ikke  existerede.  Grev  von  der 
Osten  var  selv  medlem  af  denne  koraroission  og  undertegnede 
også  dens  indstilling,  som  bågefter  blev  trykt. 

D^nne  i nd beretning  må  have  været  en  virksom  anbe^ 
faling  for  Mandcrfelt  og  åbnet  ham  adsigt  til  en  fortsat 
virksomhed  i  diplomatisk  tjeneste.  Det  vårede  nemlig  efter 
dette  ikke  meget  længe,  forinden  der  af  kongen  blev  ham 
betroet  et  meget  delikat  hverv.  Det  var  på  denne  tid,  at 
Gustav  III  fra  Martinau  havde  modtaget  efterretninger,  som 
tydede  på,  at  der  i  Norgt^  herskede  en  stemning,  der  kunde  . 
g5re  det  muligt  at  sprænge  dette  riges  forening  med  Dan*' 
mark.  Disse  udsigter  bragte  ham  til  at  kaste  sine  5jne  på 
Manderfeit,  som  en  person,  der  her  kunde  gOre  nytte.  Men 
han  fik  ikke  rejse  alene.  Samtidig  med,  at  Gustav  III  lod 
Mandt^rfelt  —  eller  Ingmann,  som  han  fremdeles  kaldte  denne 
-^  anmode  om  at  foretage  en  rejse  til  Norge,  henvendte  han 
sig  også  til  en  anden  mand,  til  hvem  han  nærede  en  st5rre 
tillid.  Denne  var  hans  bekendte  yndling,  Gustav  Maurits 
Armfelt,  ganske  vist  også  en  tvetydig  karakter,  men  dog 
tiltrods  for  alle  sine  svagheder  hojt  hævet  over  Manderfelts 
standpunkt.  Meltem  ham  og  hans  medarbejder  blev  der  nu 
sat  stævne  i  Karlstad  17  Marts,  foråt  der  enten  i  denne  by 
eller  i  dens  nærhed  kunde  blive  f5rt  underhandlinger  med 
de'  norske  misfornojede,  af  hvilke  ialfald  enkelte  må  have 
gi  vet  Idfte  om  at  indfinde  sig  til  et  sådant  mbde.  Hvorledes 
det  fra  f5rst  har  været  muligt  for  Gustav  III  at  skafi^e  sig 
de  forbindelser,  som  vare  nd^ivendige  for  at  få  dem  til  at 
give  et  I5fte  af  denne  art,  kan  for  tiden  ikke  oplyses,  uden 
at  det  neppe  kan  have  været  gennem  Martinau,    da  ialfald 

dennes  breve   ikke   nævne  noget  derom.      Hvis   han  havde 

17* 


260  YNGVAR  NIELSEN. 

været  indviet  i  planen,  er  det  overhovedet  neppe  tænkeUgt, 
at  han  skulde  have  undladt  at  omtale  den  i  sine  rapporter. 
Det  er  maske  rimeligst,  at  det  har  været  arrangeret  gennem 
Låstbom  og  zahlkasserer  Juel,  hvilken  sidste  ved  denne  lej- 
lighed  sees  at  have  stået  i  forbindelse  med  Armfelt.  Det  har 
også  bestandig  været  antaget,  at  denne  mand  er  bleven  be- 
nyttet som  svensk  agent,  og  det  heder  sig  endog,  at  han  i 
den  tid,  da  han  efter  sin  bekendte  flugt  fra  fængslet  på  Akers- 
hus levede  i  Sverige,  har  været  over  grænsen  ,i  den  svenske 
konges  ærinder.  For  5vrigt  bleve  også  i  begyndelsen  af  1791 
grænsedistrikterne  berejste  af  et  par  svenske  agenter,  en 
kaptejn  Arndt  og  en  ingeniOr-ldjtnant  Montel,  af  hvilke  den 
sidste  talte  Dansk.  Også  en  major  Silfverbrand  nævnes  i 
forbindelse  med  disse  agitationer,  ligesom  Bordieu*s  navn  også 
omtales.  Oberst-L5jtnant  Tawast  omtales  samtidig  som 
den,  der  var  Gustav  IIIs  rådgiver  i  alle-  militære  sp5rgsmål, 
der  vedkom  grænse-forholdene.^) 

Armfelt  var  allerede  i  Januar  1790  vendt  tilbage  fra 
Finland  og  opholdt  sig  derpå  i  Stockholm  indtil  i  begyn- 
deisen  af  Marts,  da  han  rejste  til  Vermeland.  Her  ankom 
han  den  syvende  om  aftenen  til  Kristinehamn,  hvor  han  mod- 
tog  underretning  om,  at  en  „ubekendt"  ventede  ham  på  et 
sted,  som  han  selv  kalder  K5la,  og  at  to  andre  opholdt  sig 
hos  Juel.  Det  viste  sig  snart,  hvem  disse  vare.  F5rst  og 
fremst   var  det   den  siden  bekendte  Karsten  Tank  fra  Fre- 


*)  Brev  fra  grev  Bernstorf  af  12  Marts  1791  (til  Moltke?),  velvillig 
meddelt  af  rigsarkivar  Birkeland  efter  en  afskrift  mellem  D.  N. 
Bechs  papirer  i  rigsarkivet.  Det  heder  i  brevet:  „Le8  intentions 
de  ee  prince  aont  trea-dangereuaea :  maia  il  eat  heureux,  que  aeaforeea 
«V  répondent  paa,  et  phmeura  de  aea  démarehea  ne  aont  que  demon- 
atrationa  dWgueil  et  de  vanité,^^  Grev  Bemstorf  skyldte  måske  med- 
.  delelser  fra  Manderfelt  sit  kendskab  til  de  her  omtalte  agitationer. 


GUSTAV   III8    NORSKE  POLITIK.  261 

derikshald,  dernæst  AmoDd  Hofgaard  (fra  Drammen?),  (råd- 
roaod?)  Moestae  fra  Kristiania  og  ejeren  af  Odals  verk,  den 
senere  bergråd  Neumann.  Med  disse  indledede  Armfelt  5je- 
blikkelig  forhandlinger  nden  at  oppebie  Manderfelt,  som  af 
en  eller  anden  grund  lod  længe  vente  på  sig.  De  mQdtes 
den  ellevte  om  eftermiddagen  to  mile  fra  Eda  skanse.  TJd-  ' 
byttet  af  denne  sammenkomst  ;var  dog  ikke  meget  tilfreds- 
stillende for  Armfelt,  der  snart  opdagede,  at  den  tilslutning 
mellem  de  to  riger,  som  disse  norske  „misfom5jede^  bavde 
tænkt  sig,  var  betiiiget  af  forudsætninger,  på  hvilke  Gu- 
stav III  efter  1789  ikke  kunde  gå  ind.  I  sine  efterladte 
optegnelser  har  Armfelt  selv  omtalt  dette,  sk5nt  han  i  disse 
ikke  har  anseet  sig  bef5jet  til  at  navngive  de  Normænd,  med 
hvem  han  forhandlede,  idet  disse  formodentlig  samtlige  be- 
fandt  sig  i  live  på  den  tid,  da  han  nedskrev  de  omtalte 
erindringer.^)  Han  siger,  at  han  var  sendt  af  kongen  til 
Vermeland  og  der  trådte  i  forbindelse  med  nogle.  Normænd, 
men  at  disses  anskuelser  vare  altfor  meget  påvirkede  af  den  - 
franske  revolution,  ligesom  de  ikke  vilde  indgå  på  nogen 
forening,  hvorved  Norge  skulde  få  den  samme  statsforfatning 
som  Sverige,  —  hvorved  de  formodentlig  nærmest  have  tænkt 
på  standsrepræsentationen  med  ridderhus  og  adel,  der  den 
gang,  som  længe  siden,  stod  som  noget  yderst  afskrækkende 
for  frisindede  Normænd.  Da  man  derfor  på  begge  sider  er- 
kendte,  at  man  stod  på  altfor  ulige  standpunkter  til  at  kunne 
håbe  på  at  mddes  i  overensstemmelse,  opgav  man  forelQbig  alle 
videre  forhandlinger.  Men  man  enedes  dog  om  at  vedlige- 
holde  visse  forbindelser  sig  imellem,  og  disse  bl  eve  også  be- 
varede,  sålænge  Gustav  III  var  ilive. 

Nærmere  opiysninger  findes  i  de  breve,  som  bleve  veks- 

*)  Handlingar  rdrande  Sveriges  historia  i  aldre,  nyare 
och  nyas  te  tid,  II,  35  flg. 


302  YNGVAR  NIELSEN.      . 

lede  roellem  koogen  og  Armfelt  noder  deooes  besdg  Ted  den 
norske  græose.  Efter  mddet  ved  Eda  vendte  Armfelt  umid- 
delbart tiibage  til  Karlstad  for  der  at  oppebie  det  bestemte 
svar,  som  hans  norske  veoner  havde  stillet  ham  i  adsigt,  og 
som  hao  havde  sat  som  betingelse,  hvis  hao  skolde  iodlade  sig 
i  nærmere  onderhaodlioger.  I  denoe  by  agtede  han  ligeledes 
at  vente  på  Manderfelt  og  expederede  imidlertid  en  beret- 
ning til  Gostav  III  om  sioe  f5rste  forhaodliogen  I  deone 
gav  hao  en  skildring  a!  de  ^misforn5jede^  efter  det  indtryk, 
som  de  havde  gjort  på  ham.  Tank  var  yflneget  rig^  meget 
miefamdjet  og  ganske  kundskabsrig*^^  men  savnede  dristig- 
bed  og  vidste  ikke  rigtig,  hvad  han  selv  vilde;  hans  hoved 
var  foldt  af  filosofiske  sofismer,  og  hao  talte  om  friheden  med 
.entusiasme,  men  skalv,  når  han  skulde  foreslå  midler  til  at 
afryste  aget.  Hofgaard  var  ^^mindre  rig^  men  mere  modig*^ 
og  syntes  blot  at  have  tanke  for,  hvorledes  roan  kunde  af- 
ryste det  daoske  åg.  Moestue  var  mere  behæodig  og  fin 
.end  de  to  andre,  medens  Neumann  mere  kunde  sammenlig- 
nes med  de  holdningslOse  svenske  skrighalse.  Men  foruden 
disse  „chefer"  havde  man  endnu  at  tåge  hensyn  til  den  iad- 
flydelsesrige  familie  Anker,  på  hvis  virkelige  hensigter  man 
ikke  kunde  blive  ganske  sikker;  det  så  ud,  som  om  denne 
familie  vilde  indrette  sig  efter  omstændighederne  og  derun- 
der tåge  stærkt  hensyn  til  sin  egen  ærgærrighed  og  interesse. 
Juel  var  ubestemt  og  bange,  og  hans  anseelse  hos  de  5v- 
rige  var  også  så  godt  som  ingen.  Med  sådanne  folk  fandt 
Armfelt  det  ikke  let  at  forhandle,  idet  han  blot  med  stor 
forsigtighed  vovede  at  udtale  sine  egne  anskuelser  og  ikke 
rigtig  vidste,  hvorledes  han  skolde  vække  deres  tillid.  Han 
valgte  da  at  tale  om  forholdene  i  de  Qsterrigske  Nederlande, 
som  syntes  ham  at  frembyde  nogen  lighed  med  de  norske, 
navnlig    forsåvidt    Belglens    beliggenhed    lige    ved    det  frie 


GUSTAV  III8    NORSKE  TOLITIK.  2)63 

Holland  niindede  om  Norges  ved  siden  af  det  fm  Sve- 
rige. Han  85gte  ber  at  påvise,  hvorledes  den  i  Belgien  her- 
skende forvirring  udelukkende  I  avde  sin  grand  deri,  at  mwi 
fbrst  havde  tænkt  på  at  give  sig  en  ny  forfatning  i  stedet 
for  at  slutte  sig  til  Holland,  som  havde  alt  i  orden  og  let- 
tere vilde  have  kunnet  forsvare  åe  nye  landsmænd. 

Armfelt  og  de  fire  Normænd  dr5ftede  længe  denne  stig 
uden  at  komme  til  enighed.  Normændene  vilde  fremfor  alt 
være,  hvad  de  selv  kaldte  „frie^,  hvilket  Armfelt  mente,  at 
man  måtte  forstå  således,  at  de  ikke  vilde  have  anden  su*- 
veræn  end  nationens  repræsentanrer.  Armfelt  spurgte  dem, 
hvad  de  vilde  g5re,  hvis  fremmede  magter,  der  vaie  int^^res^ 
aerede  i  Danmarks  ydmygelse,  vilde  anerkende  og  st5tte  Nor- 
ges uafhængighed.  Dette  gav  de  norske  herrer  liv  og  kraft, 
og  i  en  hel  time  sOgte  de  stadig  at  g5re  det  indlysende  for 
Armfelt,  at  med  en  engelsk  flåde  og  visse  erklæringer  fra 
den  svenske  konge  vilde  alt  gå  udmærket.  Navnlig  var  Moe- 
stue meget  opildnet  af  disse  tanker.  Han  bemærkede,  at 
Armfelt  fulgte  hans  forslag  med  opmærksomhed,  og  blev  så 
lidt  efter  lidt  mere  rolig  og  endte  tilsidst  med  en  spogende 
bemærkning.  Armfelt  talte  derpå  nogle  anerkendende  ofd 
om  deres  patriotiske  iver  o^  opsatte  så  et  resumé  af  deres 
forslag  og  hvad  han  selv  Qnskede.  Man  blev  stående  ved 
følgende  punkter:  at  man  i  Norge  skulde  s5rge  for  at  ved- 
ligeholde  og  for5ge  den  misfomdjelse,  som  herskede  mellem 
b^gverks-arbejderne,  medens  man  i  byerne  omkring  Kristia- 
fiiaQorden  skulde  lade  alt  blive  roligt  og  anstille  sig,  «om 
om  der  herskede  den  dybeste  fred  og  alle  vare  tilfredse. 
Hensigten  dermed  var  at  narre  regeringen,  som  man  vihie 
vide  havde  til  hensigt  at  sende  hvervede  tropper  op  fra 
Danmark  for  at  besætte  fæstningerne  og  på  disse  afl5se  de 
norske.     Planen  var  derefter,  på  en  bestemt  dag  og  time. 


264  YNGVAR  NIELSEN. 

der  var  belejlig  for  Sveirskerne,  at  arrestere  kommandaii' 
terne  på  fflrøtningerne,  hvortil  Armfelt  stillede  i  udsigt,  at 
mao  fra  Sverige  knode  få  sig  overladt  visse  ^JtUtagsne^*'  per- 
soner. Derpå  skålde  fæstningernes  garoisoner  aflægge  ed 
på^  at  de  ikke  mere  vilde  lyde  kongen  af  Danmark,  og  por* 
tene  stænges.  De  tyske  tropper,  som  kunde  være  opsendte 
fra  Danmark  for  at  holde  gæringen  nede,  vilde  da  være  på 
marschen  ind  i  landet;  man  vilde  da  kunne  tåge  deres  pro- 
viant og  anvende  denne  for  sig  selv,  ligesom  man  til  samme 
tid  skulde  lægge  hånd  på  alle  svenske  forråd  —  hvormed 
formodentlig  sigtedes  til  de  forråd  af  krod,  om  hvis  anskaffelse 
for  den  svenske  stats  regning  Martinau  havdestået  i  underhand- 
ling, og  som  til  den  tid  endnu  kunde  være  forblevne  i  Norge. 
Hele  denne  aftale  var  imidlertid  rent  forel5big,  og  Arm- 
felt skulde,  som  sagt,  efter  at  være  vendt  tilbage  til  Karl- 
stad, der  oppebie  nærmere  svar.  Idet  han  meddelte  Gustav 
III  en  beretnibg  om  udfaldet  af  sine  férste  forhandlinger 
med  de  misforn5jede  Normænd,  skrev  han  derfor  også,  at 
han  ventede,  at  en  af  disse  yjigurer*^  inden  to  dages  forldb 
vilde  komme  inkognito  til  Karlstad  gennem  Norrmarks  h&rad.^) 
Allerede  om  aftenen  13  Marts  var  dette  Armfelts  brev  at 
den  tolvte  i  Gustav  IIIs  hænder  på  Haga.  Dette  var  en 
så  hurtig  befordring,  at  kongen  ikke  rigtig  kunde  tænke  sig 
dens  mulighed,  men  nærmest  var  tilbOjelig  til  at  antage,  at 
Armfelt  ved  brevets  datering  havde  tåget  fejl  af  dagen. 
Næste  dag,  14  Marts,  svarede  kongen:  ^^eg  bifalder  <dt^ 
kvad  De   har  gjorte  og  er  ligeledee  af  den  mening^   at 


0  Armfelts  brev  til  Gustav  III  af  12  Marts  1790  er  dels  skrevet 
på  Fransk,  dels  på  Svensk.  En  slet  foversættelse  og  gengivelse 
findes  i  Schinkel-Bergmans  Minnen,  II,  163  flg.,  hvor  bl. 
a.  Moestue  går  under  navn  af  Morten,  medens  Neumanns  navn  er 
aldeles  udeglemt 


GUSTAV   urs    NORSKE  POIJTIK.  265 

ingen  Svensk  b^  indblandes  i  denne  sag.  Ud f  al  det  er 
usikkert^  og  f  or' at  man  skal  kunne  vedkende  sig 
sådanne  planer^  må  de  lykkes.  Dette  ved  De  ligeså 
godt  som  jeg^  og  jeg  forestiller  mig^  at  De  vil  træffe  alle 
nddvendige  forsigtighedsregler  for  at  undgå  ethvert  slags 
falsk  skridt^'' 

Imidlertid  fortsatte  Arrnfelt  sine  forhandlinger,  men  uden 
at  komme  til  noget  resultat.  Manderfelt  lcd  vente  på  sig, 
og  ingen  vidste,  hvor  han  var,  og  imidlertid  viste  de  norske 
patrioter  sig  mere  fyrige.  Men  dette  var  ikke  nok,  mente 
Arrnfelt.  For  Manderfelt  nærede  de  en  vis  frygt,  hvad  den 
anden  ikke  ganske  syntes  forstå.  Under  disse  forhold  måtte 
Arrnfelt  nbjes  med  at  vente  og  med  at  g5re,  hvad  han  kunde 
for  at  forbge  bergverks-arbejdernes  misfornSjelse.  Han  troede 
således  —  efter  hvad  han  udtalte  i  sit  næste  brev  til  kongen, 
af  15  Marts  —  at  til  den  tid  vilde  ^^cyklopeme  på  JR&ros^ 
allerede  være  forsynede  med  våben,  hvad  de  hidtil  havde  savnet. 

Omsider  indfandt  Manderfelt  sig  i  Karlstad.  Armfelt 
fandt  i  ham  „«n  mand  med  talent  og  geni^^  men  vovede 
dog  ikke  at  betro  ham,  hvad  han  netop  havde  foretaget  sig 
med  Normændene.  Æventyrerens  ankomst  faldt  således  meget 
nbelejlig  for  Armfelt;  men  han  var  nu  en  gang  kaldt  op 
fra  R5beohavn,  og  noget  måtte  altså  gdres  for  ikke  at  vække 
hans  mistanke  om,  at  der  foregik  ting,  hvori  man  ikke  anså 
det  rådeligt  at  indvie  ham.  Hans  synsmåder  viste  sig  imid- 
lertid at  afvige  altfor  meget  fra  Armfelts  i  alt,  som  vedkom 
de  norske  forhold,  og  derfor  valgte  denne  en  anden  fremgangs- 
made:  ,,/or  ikke  at  rdbe  mig  og  skade  Deres  majestæts 
interesser  er  jeg  kommen  overens  med  ham  om  at  fore- 
IcBgge  Deres  majestæt  en  af  ham  tidkastet  plan,  som  synes 
at  være  bygget  på  det  fuldstændige  kendskab,  som  han 
har  til  stemningen,  og  på  den  tillid^  som  han  nyder,  og 


266  YNGVAR  NIELSEN. 

hvorpå  han  har  givet  mig  utvivhamme  beviser.^^  Det  var 
i  et  brev  af  17  Marts  li 90,  hvori  Armfelt  på  denne  made 
ndtalte  sig  ora  den  per8oa,  som  Gastav  den  III  havde  givet 
ham  til  medarbejder  i  det  ham  nu  overdragne  hverv.  Ban 
besvarede  med  det  samme  kongens  bemærkninger  i  brevet 
af  14  Marts  i  fdlgende  ord:  „2>«  bemærkninger^  som  Deres 
majestæt  har  gjort  med  hensyn  til  udfQrelsen  af  mine 
planer y  ere  aldeles  befojede.  Jeg  tOr  s^iledes  forsilcre  Deres 
majestæt^  at  intet  i  verden  kan  formå  at  bringe  mig  til 
at  gentage  herr  Benzelstjemas  slet  arrangerede  optrin.^*^ 

Summe    dag    skrev   Gustav   III    tilbage   til  Armfelt   et 
svar  på  dennes  næstforegående  brev.     Der  var  mellem  begge 
den  fuldstændigste  enighed  i  opfatningen  af  forholdene  således, 
som  de  for  5jeblikket  stillede  sig.    Kongen  bifaldt  den  afven- 
tende  og  forsigtige  fremgangs  made,  som  Armfelt  havde  valgt» 
og  udtalte  som  sit  onske,  at  uroligheden  i  Norge  nok  knode 
vedblive,  men  at  man  måtte  nndgå  ethvert  opr5r,  indtil  den 
tid  kom,  da  man  i  Sverige  var   kommen  i  tilstrækkelig  ro 
til  at  kunne  optræde.     Mere   beh5 vedes  ikke  for   det  f5rste 
for  at  binde  den  danske  regerings  hænder  og  hindre  den  fra 
at  forurolige  Svenskerne.     Ora  Manderfelt,   hvem    han  frem- 
deles kun  gav  navnet  Ingmann,  og  som  han  nu  antog  måtte 
være  kommen  til  Karlstad,  udtalte  han  sig  på  folgende  made: 
fiTag  Dem  vel  iagt!  han  er  mere  fin  og  en  st6rre  slyngel^ 
end  man  tror;  men  man  kan  have  fordel  af  ham,*^   Om  det 
såkaldte  opr5r  på  Roros  nærede  Gustav  den  III  store  fore- 
stillinger og  mente,  at  bjergboere  altid  vare  de  vanskeligste 
at  bringe  til  ro,  da  omtrent  alting  kunde  tjene  dem  til  forsvar! 

I  et  senere  brev,  dateret  Borgå  af  3  April,  udtalte  på 
ny  Gustav  III  sin  enighed  i  Arrøfelts  opfatning  af  den  poli- 
tiske stilling  og  af  de  forholdsregler,  som  nu  burde  gribes* 
Hvad    ^^den  omhandlede  herre*^    &Qgik,  mente  han   nu,   at 


GUSTAV   ms    NORSKE  POLITIK.  267 

bap  var  eD  ganske  Qalmindelig  slyngel,  der  på  en  gang  var 
dansk  og  svensk  spion  og  bedrog  begge  parter.  Det  var- 
slede ikke  godt  for  Manderfelts  frenatid  i  Sverige^  at  kongen 
allerede  na  havde  gennertiskaet  ham  og  mente,  at  den  made, 
hvorpå  han  optrådte  i  Kobenhavn,  snarere  måtte  skade  end 
gavne  Sveriges  interesser.  Gostav  III  var  —  eller  lod,  som 
ora  han  var  —  aldeles  forbauset  over,  at  en  person,  som  netop 
havde  tiltryglet  sig  nåde,  allerede  kande  drdmme  om  „a^ 
stiffe  hOjere^  end  de  sWrste  tjenester  og  den  mest  anerkendte 
dygtighed  havde  kunnet  bringe  ham  efter  treti  års  arbejde.^ 
Hvad  Manderfelt  havde  at  udrette  i  Kobenhavn,  var  efter 
Gustav  IIIs  udtalelser  i  dette  brev,  at  foreholde  grev  Berns- 
torf  de  farer,  hvori  ^den  unge  mand  og  hans  onkel^\  (o: 
kronprinsen  og  prins  Kari  af  Bessen)  kunde  styrte  ham,  og 
dernæst  at  seude  efterretninger  hjem  om  alt,  som  foregik. 
Dertil  fdjede  kongen  endna  folgende  bemærkning:  „Jé^  håber^ 
at  De  forstår  mig,  uden  at  jeg  behøver  at  sige  m^re;  vore 
kurerer  ere  nemlig  tvungne  til  at  passere  lige  ved  grænsen, 
Når  vi  atter  sees^  skulle  vi  tale  m^re  ud/drligt  om  denne 
sag.^*^  I  den  grad  vilde  altså  Gustav  III  være  hemmelig- 
hedsfuld,  at  han  ikke  en  gang  vilde  udtale  sig  åbent  i  ot 
brev,  der  var  skrevet  i  fortrolighed  til  en  fortrolig. 

Armfelt  forblev  ikke  længe  i  Vermeland,  men  vendte 
snart  til  båge  til  sin  post  i  den  finske  hær  efter  at  have 
sat  en  anden,  hvis  navn  ikke  findes  angivet,  til  at  holde  Qje 
med,  hvad  der  foregik  i  Norge.  Dette  var  såmeget  mere 
o5dvendigt,  som  Gustav  III  til  samme  tid  selv  frygtede  for, 
at  der  kunde  foretages  angreb  fra  norsk  side  på  graBUse- 
provinserne,  og  var  forberedt  på,  at  der  i  et  sådant  tilfælde 
måtte  træfifes  foranstaltninger  til  at  skaffe  nogle  tropper  til 
grænsens  beskyttelse.  Imidlertid  synes  det,  som  om  den 
person,  som  Armfelt  havde  ladet  tilbaga,  på  en  eller  anden 


268  YNGVAR  NIELSEN. 

made  må  have  misforstået  sit  hverv  og  overskredet  den  ham 
meddelte  fuldmagt.     Armfelt  bavde  oemlig  foreskrevet  denne, 
at  han   skolde  foretage  en   rejse  ind  i  Norge  for  at  under- 
s5ge  forholdene  der  og  navnlig  have  sin  opmærksomhed  hen- 
vendt på  R5ros.     Derimod  blev  det  ham  strengt  forbudt  at 
give  noget    I5fte   eller    komme   med   ubetænksomme  forslag. 
Om  sine  egne  forhandlinger  på  Eda  havde  heller  ikke  Arm- 
felt talt  et   eneste  ord;  men  vedkommende  havde  alligevel 
vidst  at  forskaffe  sig  oplysninger  herom  og  havde  derpå  hen- 
vendt sig  til  de  Normænd,  som  havde  været  tilstede  på  det 
nævnte  sted,  og  som  nu   betragtede  ham  som  Armfelts  ud- 
sending.     Dette  stemte  aldeles  ikke   med  dennes  planer  og 
voldte  ham  adskillig  ærgrelse;   men  han  mente   dog,  at  der 
ikke  var  noget  derved  at  g5re,  og  at  man  fremfor  alt  ikke 
måtte  lade  vedkommende  mærke  andet,  end  at  man  var  vel 
fornOjet  med  den  mfide,  hvorpå   han   havde  udf5rt  det  bam 
overd ragne  hverv*    Videre   h5res   der  ikke   for  denne  gang 
om  Armfelts  deltagelse  i  forhandlingerne  med  de  norske  mis- 
forn5jede.     Derimod   erfares  det  senere,   at  han  i  September 
1790  åtter  var  i  Vermeland  for  at  unders5ge  sammenhængen 
med  de  rygter,  som   da  vare  i  oml5b  bm,  at  der  foretoges 
rustninger  i  Norge.     Det  var   denne  gang  zahlkasserer  Jael, 
som  i  et  brev  til  Låstbom  havde  henledet  opmærksomheden 
på,  hvad  der  foregik  i  det  land,  som  han  selv  havde  forladt 
som  en  flygtende  forbryder.  ^)    Formodentlig  håbede  han,  at  når 
han  underst5ttede  de  svenske  planer,  vilde  han  også  forberede 
sin  egen  tilbagekomst  til  fædrelandet.     Han  bragte  imidlertid 
ikke  held  med  sig  og  skulde  heller  ikke  ved  sin  personlighed 


^)  Dette  omtales  i  et  af  A^s  breve,  der  ^r  dateret  Karlstad  21  Sep- 
tember Tiden  angivelse  af  noget  årstal ;  det  kan  altså  også  være 
fra  1789  og  179L 


% 


GUSTAV  ms    NORSKE  POLITIK.  269 

bidrage  noget  til  at  hæve  den  stab  af  arbejdere,  som  Gustav 
III  bavde  valgt  for  dette  felt.  De  Normænd,  3om  f&rst 
bavde  trådt  i  forbindelse  med  Arm  felt,  skulle  hele  sommeren 
have  fortsat  denne  og  fordrede,  da  det  led  mod  h58ten,  at 
man  skulde  skaffe  dem  penge  og  våben»  Men  Armfelt  vilde 
ikke  h5re  tale  herom  og  forlangte  i  det  sted  garantier  fra 
deres  side.^) 

Medens  således  Armfelt  som  en  forsigtig  og  Qvet  poli* 
tiker  snart  tråk  sig  tilbage  efter  at  have  gjort  den  opdagelse, 
at  Normændenes  forhåbninger  ikke  ganske  gik  i  den  samme 
retning  som  Gustav  IIIs,  vedblev  Manderfelt  at  tumle  sig  i 
den  fa5jere  politik  og  dertil  knytte  meget  vidtgående  forhåb- 
ninger for  sin  egen  fremtid.  Han  stod  i  den  tro,  at  han 
aldeles  bavde  narret  Gustav  III,  fordi  denne  ikke  lod  ham 
mærke,  at  han  var  gennemskuet.  Men  det  er  ufatteligt,  at 
kongen  kunde  beholde  ham  i  sin  tjeneste  og  benytte  ham, 
efterat  han  havde  fået  rede  på,  hans  tvetydige  færd,  og  tro, 
at  en  så  lidet  anseet  personlighed  kunde  g5re  ham  nogen 
nytte.  Mknderfelt  fik  nemlig  ikke  alene  den  nåde,  hvorom 
han  havde  anholdt,  og  blev  fri  for  alle  fdlger  af  sine  forse- 
elser. Han  fik  endog  titel  af  landråd,  der  ialfald  i  Danmark 
medfdrte  en  h5j  rang,  —  og  kunde  endog  forsåvidt  gærne 
have  en  vis  ret,  når  han  optog  dette  som  en  indledning  til 
en  fremtidig  række  af  forfremmelser  i  sit  fædrelands  diplo- 
matiske  tjeneste. 

Manderfelt  havde,  da  han  kom  til  Karlstad  efter  kon- 
gens ordre,'  men  ikke  blev  anseet  for  at  være  pålidelig  nok 
til  at  indvies  i,  hvad  Armfelt  allerede  havde  udrettet,  måt- 
tet n5jes  med  at  udarbejde  en    ^^lan^j  hvori  han  udtalte 


^)  Hells teni us,  anf.  st.  side  42  flg. 


270  YNGVAR  NIELSEN. 

sine  egne  aosknelser  om,  hvad  der  no  var  at  g5re.^)  Efter 
denne  skolde  det  være  hans  opgave  at  arbejde  på  at  ber5ve 
prinsen  af  Hessen  den  indflydelse,  hvoraf  denne  var  i  be-- 
siddelse,  for  derefter,  når  dette  var  opnået,  at  give  Gastai^ 
III  fornyet  anledning  til  at  optage  sine  gamle  planer.  Hertil 
gav  kongen  også  sit  samtykke,  og  der  indl5b  nu  fra  Man- 
derfelt  efter  dennes  tilbagekomst  til  Kdbenhavn  en  række 
af  indberetninger  om,  hvad  han  foretog  sig  for  at  opnå, 
hvad  der  var  sat  som  det  fdrste  mål  for  hans  anstrengelser. 
Det  synes,  som  om  Manderfelt  fdrst  havde  lagt  an  på  at 
vinde  Johan  von  Biilows  bevågenhed  og  derpå  gennem  ham 
havde  skaffet  sig  adgang  til  kronprinsen.^) 

Hvis  det  er  sandhpd,  hvad  Manderfelt  beretter  i  sine 
breve  til  Gustav  III  fra  året  1790,  må  han  i  denne  tid 
have  arbejdet  med  megen  ufortrttdenhed  i  Sveriges  interesser 
og  virkelig  også  have  opnået  at  få  del  i  kronprinsens  for- 
trolighed.  Dette  har  dog  neppe  været  mniigt  nden  at  gdre 
ham  tjenester,  hvorom  han  ikke  vel  kunde  underrette  sin 
egen  konge.  Manderfelt  havde  flere  gnnfiie  samtaler  med 
kronprinsen,  der,  efter  hvad  han  derom  fortæller  i  sine  breve 
til  Gustav  III,  have  havt  et  meget  vekslende  indhold.  Ban 
skulde  efter  disse  ogj^å  have  udtalt  sig  meget  ligefrem  for 
prinsen  af  Hessen  og  fortæller,  at  kronprinsen  bad  ham  om 
ofte  at  bes5ge  grev  B,ern!«torf,  da  denne  havde  megen  tillid 
til  ham.  Der  er  imidlertid  al  rimelighed  for,  at  Mander- 
felt har  udmalet  sin  egen  inflydelse  i  altfor  strålende  farver 
og  ved  denne  lejlighed  igen  kun  har  havt  sine  egne  interesser 


^)  Hells tenius,  anf.  st  s.  40  flg. 

')  Martinau  havde  på  deoDe  tid  meget  ringe  tanker  om  Manderfelt. 
I  et  brev  af  25  Decbr.  1790  adtaler  han  sig  bl.  a.  om  ham  på 
en  meget  nedsættende  made  i  anledning  af  hans  rc^jse  til  Stock- 
holm, som  vil  blive  omtalt  i  det  tOlgende. 


GUSTAV  III*    NORSKE  POLITIK.  271- 

for   5je  og  af  hensyn  til  disse  har  villet  indbilde  kongen,  at 
han  var  en  ganske  ualmindelig  nyttig  niand. 

Manderfelt  måtte  også  selv  indberette  til  Gostav  HI 
allehånde  træk,  der  ikke  styrkede  hans  egne  ndtalelser. 
Medens  han>  arbejdede  på  at  ber5ve  prinsen  af  Hessen  hans^ 
indfly deise,  viste  der  sig  nemlig  flere  tegn  til,  at  denne  snart 
Vilde  blive  endnn  st5rre,  når  det  lykkedes  ham  at  bringe 
istand  det  giftermål  mellem  sin  datter  og  kronprinsen,  hvorom 
der  længe  havde  været  tale.  Hvor  ubehageligt  dette  end 
m&tte  være  for  Manderfelt,  kond«  han  dog  ikke  lade  være 
at  indberette  det.  Men  nagtet  dette  fortsatte  han  sine  di^- 
pforoatiske  skriverier,  som  dog  ikke  no  mere  kunne  have 
været  til  megen  nytte  for  Gustav  HI,  efter  at  det  havde  vist 
sig,  at  deres  forfatter  ikke  magtede  at  opfylde  de  forhåbninger, 
søm  han  selv  havde  fVemkaldt.  Manderfelt  fandt  derfor 
også  snart  selv,  at  han  ikke  havde  valgt  den  heldigste  frem- 
gangsmåde,  og  slog  ind  på  en  anden  politik»  Imod  slutningen 
af  året  dukkede  han  pludselig  op  i  Stockholm,  som  talsmand 
for  en  nordisk  trippel-ailianse  mellem  den  dansk-norske  stat, 
Sverige  og  Rusland.  Lykken  fulgte  ham  imidlertid  ikke  i 
hans  diplomatiske  foretagender,  og  denne  nye  plan  tjente 
kun  til  end  yderligere  at  svække  hans  stilling.  Han  var 
vel  kendt  i  Stockholm,  og  om  han  også  i  lang  tid  havde 
været  fraværende  —  af  gode  grunde,  viste  det  sig  dog.  Bit 
han  ikke  var  glemt.  Manderfelts  navn  kunde  ikke  8t5tte 
nogen  politi.sk  plan,  og  den  hele  allianse  blev  til  intet. 
Gustav  ni  havde  ikke  mere  brug  for  ham,  og  grev  Bero* 
storf  5nskede  heller  ikke  at  have  for  meget  at  g5r6  med  en 
person  af  denne  kaliber.^) 

I  Stockholm  optrådte  Manderfelt  for  Ovrigt  som  en  5vet 


^)  HellsteniuSy  anf.  st.  side  41. 


272  YNGVAR  NIELSEN. 

mester  i  charlataneriet.    HaD  fik  således  ind  i  aviserne  for- 
skelliga  notitser   om  sin  egec  persoo,    hvori  der  ikke  var 
sparet  på  ros.    Han  var  nu  den  literære  mand,  som  utræt- 
telig  arbejdede  for  at  fremkalde  en  mere  levende  forbindelse 
mellem  den  svenske  og  den  dansk-norske  literatnr.    I  nHir- 
stariska  Bokhandelns  almånna  tidninffar^  for  20  Januar 
1791  forkyndtes  således  Manderfelts  afrejse  fra  Stockholm  i 
en  liden   notits,    der   neppe   har  været  nden  påvirkning  al 
ham  selv,    og  som  endte  med,   at  han  måtte  fortjene  alle 
^svenske  literatorers  Mgahtning  ochtakaamheU  då  denne 
vittre  man  anvånder  sina  lediga  stunder  åfven  tiU  utbre- 
dande  a/  svenska  enillete  kånnedom  och  lof  på  utlåndak 
botn.^     Hans  navn   var  ved  samme  anledning  bragt  i  nær 
forbindelse  med  Snhms^  idet  han  med  denne  og  flere  andre 
hdjtanseede  forfattere  og  videnskabsmænd  skulde  arbejde  på 
et  fællesorgan  for  de  to  literaturer.    Dette,  var  allerede  ao- 
nonceret  i  det  foregående  nnmer  af  samme  blad,  hvor  Man- 
derfelts navn  paraderede  som  det  andet  på  listen  over  med* 
arbejderne,  efter  Suhms  og  foran  Ove  Mallings!   Endnn  for* 
inden  ban  var  kommen  til  Stockholm,  havde  han  også  ladet 
sin  ros  gå  i  forvejen.     I  ^jStats^skri/ter  eller  hilagor  tHU 
almånna   tidningame*^   for    16  Oktober    1790  havde   hao 
således  fået  ind  en  oversættelse  af  sin  nyeste  danske  bog, 
fJFalsk    politik    og    slette    administratianer  kappes   med 
tidemes  fordærv  at  Ikielægge  stater.^   Dette  skildredes  oa 
som  „^n  ypperlig  skrift  af  en  ypperlig  penna*\  og  redak- 
tionen  benyttede  med  «det  samme  lejligheden  til  at  erindre 
om  en  tale,  som  Manderfelt,  den  gang  endnn  kun  Ingman, 
havde  holdt  på  rigsdagen  i  1772,  og  om  det  „æresminde*\ 
som  han   havde  forfattet  over  Johan  Baner.     Det  oplystes 
også,  at  denne   aldeles  udmærkede  mand  senere  hen  havde 
^jUppehållet  sig    utrikes^    och   nu  sluteh  nedsatt   sig    uti 


GUSTAV    III8    NORSKE    POLITIK.  273 

Danmark^  vunnit  adelskap  och  Jullmofft  af  kongL  svensk 
landtråd.^^  Om  grundeo  til  håas  opbold  i  udlandet  og  om 
beskaffenheden  af  hans  adelskab»  der  vistnok  har  været  mere 
end  tvivlsomt,  oplystes  iotet.  Oversættelseo  ledsagedes  også 
af  andre  reklamer,  om  åen  ganske  ualmindelige  opsigt,  som 
skriftet  havde  gjort  i  K5bénbavo,  og  hvorledes  det  var  bleveo 
oversåt  på  flere  fremmede  sprog.  Manderfelts  literære  pro- 
tek  tor  gener  ed  e  sig  ikke  en-  gang  ved  at  optage  som  en 
anbefaling  det  yderst  bombastiske  avertissement,  hvormed 
skriftets  adgivelse  f5rst  var  anmeldt  i  Kdbenhavns  adres- 
seavis —  og  det  aagtet  dette  allerede  havde  fremkaldt 
en  skarp  protest  i  no.  23  af  br5drene  Berlings  ogeskrift, 
„Nyesie  Københavnske  efterretninger  om  lærde  sager  far 
år  1790**.  I  dette  avertissement,  som  skålde  være  indrykket 
af  Manderfelts  ^kommissionær",  omtaltes  bogen  om  den  falske 
politik  og  de  slette  admioistrationer  som  ^et  af  de  læse- 
vcerdigste  skri/ter,  der  maske  nagensinde  har  forladt  vare 
presser;  f^ste  afdeling  af  et  verk^  der  vil  gavne  Europa- 
glfre  Danmark  ære  og  far  dets  vigtighed  ag  skdnne  udfé^ 
reise  altid  blive  et  klassisk  arbejdef**^  Den  forfatter,  som 
i  de  Berlingske  efterretninger  henledede  opmærksomheden  på 
charlataneriet,  bemærkede,  at  ^^denne  tassede  ros  ag  dette 
nhDrte  praleri  er  så  meget  mere  ublu,  da  skriftet  intet 
indeholder  uden  de  almindeligste  hverdagstanker^  frem-- 
satte  i  deklamatarisk  tane;  og  disse  lad  oammunes^  sam 
kaste  en  rigsart,  udgdre  blot  halvfjerde  ark  vidUftig  irykl!!'' 
Manderfelt  lod  i  anledning  af  dette  angreb  trykke  en  ,»anti- 
kritik",  hvor  der  ikke  sparedes  på  grovt  skyts  mod  haos 
modstander  og  ros  over  ham  selv,  „d«n  mand^  der  i  sit  et 
ag  tyvende  år  ved  de  sjeldneste  talenter  i  en  time  udret- 
tede  stare  ting  hos  et  helt  riges  repræsentanter^  den  m^ndy 
der  ved  sine  mesterstykker  af  taler  vandt  natianers  beun- 

Hist.  Tidsskr.  2den  Række  I.  18 


274  YNGVAR  NIELSEN. 

åring^  den  mand^  der  ved  konduite  og  reUikaffenhéd  ndd 
kongers  agtelse  og  venekab^  o.  s.  v.  Der  mindedes  også 
med  det  samme  om  den  lykke,  MaDderfelt  havdegjort  i  1788 
ved  sit  da  ndkomne  skrift,  folkete  r'68t  til  hronfrme&a^ ^ 
der  i  det  literære  tidsskrift  JSjntik  og  antikritik**  yar  ble- 
vet  y^meget  hdftidelig  anprist^  af  efn  af  Danmarks  ^mest 
fortjente  lærde^,  MaDderfelt  bavde  ganske  vist  den  gang 
været  anonym,  som  også  er  bemærket  s.  113  i  det  foregående; 
men  da  skriftet  havde  gjort  en  vis  opsigt,  og  der  var  kom- 
met rygter  ud,  hvorefter  etatsråd  Golbj5rnsen,  etatsråd  Anker 
eller  jnstitsråd  Willemsen  skolde  være  dets  forfatter,  så  hed 
det  sig  straks,  at  Manderfelts  beskedenhed  forbdd  ham  at 
lade  disse  ndmærkede  og  af  ham  selv  b6jtagtede  mænd  bære 
ansvaret  for  de  mangler,  hvorunder  hans  lille  bog  led,  og 
han  s5rgede  derfor  også  i  et  på  den  nævnte  recension  i  „Kri- 
tik  og  antikritik**  Tid^ivet  svar  for  at  give  publikum  vink 
om  den  rette  forfatter,  hvilke  ikke  kunde  misforståes.^) 

Med  besQget  i  Stockholm  kan  Manderfelts  rolle  betrag- 
tes  som  udspillet.  Hans  brevveksling  med  Gustav  III  blev 
snart  efter  stanset.  Det  sidste  brev,  der  kendes  fra  Man- 
derfelt  til  kongen,  bærer  datum  3  Marts  1791;  det  synes, 
som  om  dettes  tone  bærer  præget  af  den  tvivl,  hvori  han 
da  svævede,  om  han  længere  var  vel  seet.  Manderfelts  senere 
liv  var  mindre  bemærket.  Han  levede  i  København,  indtil 
hans  hustru  i  1804  (?)  afgik  ved  d5den,  og  flyttede  så  til* 
båge  til  Sverige,  hvor  han  d5de  i  1813  i  Venersborg.  Den 
formue,  hvoraf  hsln  gennem  giftermålet  med  fru  Åckeleye 
var  kommen  i  besiddelse,  rfiå  temmelig  snart  være  medgået 
under  det  luxuri5se  liv,   som  han  f6rte   i  Kristiania  og  KQ- 


*)  De  her  anforte  oplysninger  om  Manderfelts  literære  bedrifter  skyl- 
des alle  rigsarkivar  Birkelands  velvillige  meddelelser. 


GUSTAV   II 18    NORSKE   POLITIK.  275 

benhavn,  og  hanbefandt  sig  allerede  i  17941  stor  forlegenhed, 
uagtet  han  da  havde  en  pension  af  det  danske  ndenrigs- 
ministerium.  Da  han  nu  s5gte  om  at  optage  et  lån  på  6000. 
rdl.  for  at  dække  sin  underballanse,  fik  han  15  Januar  1795 
grev  Bernstorfs  garanti  for,  at  långiveren  hvert  år  skulde  er- 
holde en  tilbagebetaling  af  1000  rdL,  der  skulde  tåges  af 
Manderfelts  „iivrenter^,  som  passerede  gennem  hans  hænder, 
dog  ikke  længere,  end  Manderfelt  var  i  live.  Men  denne 
garanti  hjalp  dog  ikke,  da  ingen  vilde  låne  de  forlangte  penge 
til  en  så  lidet  anseet  person,  og  Manderfelt  måtte  på  ny 
henvende  sig  til  grev  Berostorf  for  at  få  pengene  lånt  af 
statskassen.  Grev  Bernstorf  tog  sig  også  denne  gang  af  hans 
sag  og  sendte  andragendet  til  finans-kollegiet  med  en  anbe- 
faling.    Hvad  dette  besluttede,  vides  ikke.  ^) 

Efter  sin  tilbagekomst  til  Sverige  betrådte  Manderfelt 
atter  et  par  gange  forfatterbanen.  I  1809  udkom  der  fra 
hans  hånd  to  småskrifter,  ^Svenska  folkets  rdat  till  sina 
fullmågtiffe  ved  riffsdagen  1809^  og  y^Såndébref  HU  rikets 
loffstiftare*^.  Samme  års  h5st  var  han  atter  ude  med  for- 
sag på  at  genoptage  sin  gamle  virksomhed  som  svensk  spion 
i  Norge  og  udspredte  rygter  om,  åt  han  af  Karl  XIII  var 
sendt  over  til  dette  land  for  at  virke  i  hans  tjeneste.  Kon- 
gen fandt  det  i  den  anledning  n5dvendigt  at  meddele  Adler- 
sparre,  at  det  hele  var  én  opdigtelse,  og  bede  ham  om  at 
g5re  alt,  hvad  han  kbnde,  for  at  dementere  Manderfelts  for- 
tællinger,  så  meget  mere,  som  denne  en  gang  i  Sverige  havde 
været  dSmt  for  y^wp^eribaT  tjufnad^.  Det  var  de  gamle  syn- 
der, som  fremdeles  gik  igen;  det  hjalp  ikke  Manderfelt,  at 
han  havde  trængt  sig  ind   på  konger  og  prinser  og  de  mest 


^)  Grev  Bernstorfs  garanti  og  Manderfelts  andragende  i  rigsarkivet 
(Finans-kollegiet). 

18* 


276  YNGVAR  NIELSEN. 

hSjtstieDde  og  odmærkede  roænd  i  tvende  staten  Det  præg 
at  npaiidelighed,  som  hao  havde  pådraget  sig  'ved  sine  let- 
sindige  streger  i  sin  nngdoro,  forlod  ham  aldrig.  Han  har 
utvivlsomt  været  i  besiddelse  af  talent;  men  dette  kom  al- 
drig til  at  anvendes  i  gavnlige  Ojemed,  da  hans  fnldstændige 
mangel  på  karakter  ber5vede  ham  al  holdning.  Fra  begyn- 
delsen  til  enden  var  han  en  æventyrer,  der  gjorde  stadige 
anstrengelser  for  at  hæve  sig  op  til  en  stilling,  der  lå  for 
h5jt  for  ham,  og  som  *han  aldrig  kunde  nå.  Hans  vekslende 
livsforhold  ere  imidlertid  ikke  nden  sin  interesse,  og  navnlig 
frembyde  de  meget,  der  kan  give  bidrag  til  en  karakteristik 
af  den  tid,  hvori  en  sådan  personlighed  kunde  færdes  i  de 
h5jeste  kredse  og  blive  benyttet  i  vigtige  hverv. 


X. 

I  begyndeisen  af  året   1791  var  der  .i  Kristiania  atter 
kommet    krigsrygter    i    omlQb.     .  Stiftamtmand  Moltke,  der 
nærede  en  meget  dybt  indgroet  mistanke  til  Gustav  His  heo- 
sigter,  fandt  disse  af  den  beskaflfenhed,   at  han  sendte  spej- 
dere  til  de  svenske  grænsebyer,  som  Venersborg  og  Kristi- 
oehamn,  for  derfra  at  skaflfe  sig  underretning,  om  der  foretoges 
rustninger*     Hvad  han  derigennem  fik  at  vide,  blev  igen  ind- 
berettet  til  regeringen    i   K5benhavn,  og  sk5nt  dette  tildels 
var  beroligende,   anså  Moltke    det  alligevel  for  sin  pligt  at 
advare  regeringen  mod  at  hengive  sig  til  altfor  stor  tryghed, 
hvor  den  havde  at  g5re  med  en  så  uberegnelig  modstander  som 
Gustav  IIL    Han  traf  af  denne  grund  selv  på  egen  hånd  de 
fftrste  foranstaltninger  til  at  sikre  landet  mod  et  pludseligt 
overfald,  navnlig  ved  at  forsyne  magasinerne,  og  undlod  ikke 
at  indprente  nodvendigheden  af,   at  man  satte  Norges   fæst- 
ninger,  militærvæsen  og  lokale  s5værn  i  en  sådan  stand,   at 


GUSTAV  HIS    NORSKE  POLITIK.  27^ 

« 

det  til  enhver  tid  kunde  være  beskyttet  mod  det  fSrste  an- 
greb  af  en  urolig  nabo.^) 

Om  disse  stiftamtmandens  forholdsregler  var  Martinau 
fuldstændig  underrettet,  og  han  raærkede  af  den  tilbagehol- 
denhed,  som  nu  atter  vistes  ham;  at  han  ikke  længere  var 
vel  seet.  Hvad  han  vidste  eller  troede  at  vide,  blev  5je- 
blikkelig  indberettet  til  Stockholm;  men  uagtet  det  af  en- 
kelte antydninger  synes,  som  om  man  i  Sverige  ikke  havde 
havt  noget  imod,  at  der  foretoges  et  angreb  fra  norsk  side 
for  derigennem  at  få  anledning  til  et  lignende,  var  dog  det, 
som  Martinau  på  denne  made  kunde  indberette,  ikke  syn- 
derlig meget,  idet  man  i  Norge  udelukkende  indrettede  sig 
på  forsvar.  Man  ventede  her,  som  Martinau  skrev,  at  an- 
grebet  vilde  komme  fra  Sverige,  og  uagtet  ingen  havde  kunnet 
gennemtrænge  Gustav  Uls  planar,  betragtede  man  hapi  dog 
som  ornen,  der  svævede  om  i  luften  i  majestætisk  ro,  me- 
dens  han  betænkté  sig  på,  hvor  han  skulde  vælge  sit  bytte. 
Man  frygtede  efter  Martinaus  udtalelser  endog  for,  at  hans 
konge  skulde  genoptage  den  plan,  som  man  tillagde  Peter 
III,  om  at  jage'  kongen  af  Danmark  til  Trankebar,  og  at  han 
i  dette  Qjemed  skulde  forene  sig  med  Ruslanda  Martinau 
fortalte  endog,  at  der  var  dem,  som  mente,  at  man  nu  fik 
l5nnen,  fordi  man  i  1787  havde  afvist  Gustav  IIIs  imode- 
kommen,  idet  da  de  skandinaviske  flåder  i  forening  havde 
været  stærke  nok  til  at  g5re  det  aldeles  af  med  den  russiske. 

I  de  sidste  dage  af  Marts  1791  foretoge  medlemmerne 
af  det  norske  generalitets-kollegium  en  rejse  til  Moss,  hvor- 
hen også  stiftamtmand  Moltke  og  general  Hesselberg  begave 
sig.  Øjemedet  med  denne  sammenkomst  var  at  overlægge 
om,  hvad  man  skulde  gQre,   hvis  Gustav  III  foretog  noget 


^)  L.  Daae,  Af  Johan  von  BUlows  papirer,  s.  51  flg. 


278  YNGVAR  NIELSEN. 

fiendtligt  skridt,  inden  der  kunde  komme  nærmere  forholds- 
ordre fra  K5benhavD.^)  Det  kunde  imidlertid  ikke  undgåes, 
at  den  måtte  vække  megen  opsigt,  især  da  tiden  var  frugt- 
bar  på  ophidsende  rygter  om  rustninger  og  krig.  Disse  fik 
nu  forbget  fart,  og  medens  stiftamtmanden  og  generalene 
forhandlede  på  Moss,  talte  man  i  Kristiania  kun  om  den 
forestående  krig.  Ingen  kunde  angive  nogen  anden  grund, 
der  skulde  have  foranlediget  rejsen.  Det  angaves  officielt,  at 
generalitetet  rejste  til  Moss,  som  et  sted  med  central  belig- 
genhed,  hvor  man  således  vilde  have  lettere  for  at  træffe 
aftaler  med  cheferne  for  de  forskellige  korpser;  men  Marti- 
nau  fandt  dette  ikke  tilfredsstillende,  især  da  det  viste  sig, 
at  den  eneste  chef,  som  fra  et  andet  sted  begav  sig  til  Moss, 
var  general  Mansbach.  Han  mente,  at  hvis  det  havde  været 
noget  sådant,  der  foranledigede  rejsen,  vilde  det  været  nok,  om 
man  havde  sendt  en  enkelt  af  kollegiets  deputerede  til  Moss; 
mange  personer  vilde  imidlertid  vide,  at  der  herskede  en 
sådan  skinsyge  og  mistillid  mellem  generalitetets  medlemmer, 
at  den  ene  ikke  vilde  slippe  den  anden  afsted,  og  at  de  derfor 
foretrak  at  rejse  allesammen  på  én  gang.  Formodentlig  har 
denne  rejse  til  Moss,  der  for  dvrigt  kun  vårede  fra  S5ndag 
til  Tirsdag,  også  givet  anledning  til,  at  der  kom  i  gang  nye 
rygter  om,  at  der  samme  vår  skulde  afholdes  en  lejr  ved 
Frederiksstad,  likesom  i  1788,  og  at  situationen  forsåvidt 
frembod  ligheder  med  dette  år.  Samtidig  fortaltes  det  også, 
at  baron  Armfelt  atter  ventedes  til  Eda  skanse. 

Der  fulgte  med  sådanne  rygter  megen  usikkerhed,  og 
Martinau  fik  end  mere  end  f5r  mærke,  ut  man  mistænkte 
hans  konge  og  dermed  også  ham.     Hans  politiske  termome- 


^)  L.  Daae,  Af  Johan  von  Bulows  papirer,  s.  73.  Når  sain- 
\iienkoinsten  der  i  et  brev  fra  Mdtke  af  22  Oktober  1791  hen- 
f()res  til  „ifjwt*\  er  ikke  dette  ganske  rigtigt 


GUSTAV  HIS    NORSKE  POLITIK.  27& 

ter  gik,  8om  han  spdgende  bemærkede,  ned  til  frysepunktet, 
og  han  befandt  sig  aldeles  afspærret  fra  al  selskabelighed, 
nagtet  denne  gang  det  gode  forhold  mellem  ham  og  stiftamt- 
manden  i  det  ydre  blev  bevaret.  Det  var,  som  om  man  i 
de  selskabelige  sammenkomster  både  frygtede  hans  5ren  og 
hans  djne!  Han  var  stolt  over,  at  der  tillagdes  hamsa 
megen  betydning,  men  synes  dog  heller  ikke  at  have  f3lt  sig 
sig  aldeles  vel  ved  at  leve  i  en  sådan  afspærring  som  den, 
hvori  han  nu  befandt  sig  på  grund  af  de  politiske  omstien- 
digheder.  Samtidig  fordoblede  stiftamtmanden  sin  opmærk- 
somhed  mod  mistænkelige.  Der  var  således  en  stor  politisk 
skvadron5r  i  Kristiania,  en  fyrverker  Selmer,  som  på  et 
beværtningssted  havde  udtalt  sig  meget  frit  og  derved  nu 
pådrog  sig  ubehageligheder.  Han  skulde  have  sagt,  at  han 
gærne  skulde  se  Svenskerne  i  Norge.  Den  tilrettevisning, 
han  i  denne  anledning  måtte  tåge  imod,  bragte  andre  til  at 
være  mere  tilbageholdne  og  skal  navnlig  have  5vet  én  dæm- 
pende  virkning  på  medlemmerne  af  de  klubber,  som  da  vare 
oprettede  i  Kristiania. 

At  man  til  denne  tid  overalt  troede  at  opdage  svenske 
i^ioner,  var  under  disse  omstændigheder  en  naturlig  félge 
af  den  mistillid,  hvormed  man  betragtede  den  svenske  kon- 
ges hensigter.  Det;  hed  sig,  at  der  i  omegnen  af  Kristiania 
skulde  opholde  sig  to  forklædte  svenske  officerer,  og  da  der 
ankom  en  falleret  kQbmand  fra  Skara,  ved  navn  Lindstrom, 
blev  han  straks  genstand  for  mistanke.  Det  var  en  mand 
med  et  udpræget  ydre  og  statelig  holdning,  og  da  han  gik 
i  en  blå  kappe,  har  man  formodentlig  deri  troet  at  finde  end 
flere  grunde  for  en  mistanke  om,  at  han  var  en  af  disse 
officerer.  Stiftamtmanden  lod  ham  hente  til  sig  ved  politi- 
mesteren og  underkastede  ham  etforh5r,  hvorafder  dog  ikke 
kom  noget  ud.     Lindstr5m   blev  derfor  også  behandlet  med 


280  YNGVAR  NIELSEN. 

megen  h5flighed  og  hverken  arresteret  eller  på  nogén  anden 
made  fornlempet. 

På  denne  made  gik  det  ndover  våren;  medens  Enropa 
var  spændt  på  at  se  ndfaldet  a!  de  daværende  politiske  for- 
viklinger, der  på  forskellige  punkter  af  jordkloden  troede  med 
at  fremkalde  en  almindelig  krig,  var  man  i  Norge  og  navn- 
lig i  Kristiania  stærkt  optagen  af  sit  forhold  til  naboen  i 
Øst  og  den  mnlighed  af  et  fredsbrnd,  hvorpå  man  troede  at 
måtte  være  forberedt  fra  den  kant.  Der  blev  fremdeles  ar- 
bejdet  på  at  sætte  fæstningerne  i  forsvarsstand,  og  skont 
Martinan  ikke  var  så  heldig  at  få  nærmere  rede  på  detal- 
jerne  af  de  foranstaltninger,  scm  nu  bleve  trufne,  var  han. 
dog  vidende  om,  at  man  s5gte  at  sikre  sig.  I  et  brev  af 
30  April  1791  ndkastede  han  endog,  uden  at  anfore  noget 
til  6t5tte  for  en  sådan  påstand,  den  formening,  at  man  maske 
med  alle  sine  krigerske  foranstaltninger  tilsigtede  et  angreb 
på  Sverige.  Hvad  han  vidste,  var  i  virkeligheden  ikke  andet, 
end  at  Haxthansen,  der  fremdeles  var  general-krigs-kommis- 
sær,  stadig  rejste  frem  og  tilbage,  at  magasinerne  plndselig 
vare  blevne  forsynede,  og  at  der  var  kommet  underhånds 
befalinger  til  alle  chefer  om  at  have  sine  regimenter  foldt- 
færdige  til  f5rste  Maj. 

Fra  begyndelsen  af  Maj  måned  blive  Martinaus  breve 
og  rapporter  overmåde  magre.  Det  er,  som  om  han  tiltrods 
for  alle  anstrængelser  for  at  få  fat  på  opsigtvækkende  ny- 
heder og  udspionere,  hvad  der  foregik  i  Norge,  ikke  har 
kommet  over  noget  nyt,  der  kunde  frembyde  politisk  inter- 
esse, og  som  en  f5lge  deraf  er  der  i  de  nærmest  påfdlgende 
måneder  ikke  meget  i  hans  breve,  som  er  værd  at  omtale. 
Hertil  h5rer  aldeles  ikke  den  smule  efterretninger  eller  be- 
tragtninger  fra  poUtikens  verdeQ,  som  findes  i  dem.  Det 
mest  interessante  er,  hvad  han  fortæller  om  de  kunstnere, 


GUSTAV   ms    NORSKE   POLITIK.  281 

som  i  disse  måneder  bes5gte  Kristiania,^)  og  af- hvilke  den 
mest  bekendte  var  abbed  Yogier,  der  har  erhvervet  et  navn 
som  komponist  og  orgelspiller  og  på  denne  tid  var  musik- 
direktor  ved  Stockholms  opera.  Martinau  var  ingen  beund- 
rer af  Yogier  som  menneske  og  skildrer  ham  som  en  mand, 
der  rigtignok  med  megen  samvittighedsfuldhed  overholdt  alle 
sin  religions  forskrifter,  men  alligevel  s5gte  erstatning  for  sin 
afholdenhed  på  fastedagene  ved  en  stærk  nydelse  af  vin, 
navnlig  Champagne,  idet  han  i  almindelighed  plejede  at  sætte 
tre  flasker  tillivs  for  hvert  måltid.^)  Da  Yogier  kom  til 
Kristiania,  troede  han,  at  han  ikke  der  kunde  give  mere  end 
en  enkelt  koncert;  men  indtil  13  Maj  havde  han  givet  tre 
for  sin  egen  regning  og  agtede  endna  den  påf5lgende  Tirs- 
dag at  give  en  Qerde,  hvoraf  indtægten  skulde  tilfalde  de 
fattige.  Til  den  koncert,  som  han  gav  den  trettende,  var 
der  på  programmet  opf5rt  ^den  evenske  mélodV*^  hvormed 
Martinau  antog,  at  abbeden  mente  en  eller  anden  af  den  tids 


^)  Smlgn.  H.  J.  Huitfeldt 8  teaterhistorie,  s.  143  flg. 

')  Efter  Martinaus  breve  af  7  og  14  Maj  1791  synes  det,  som  om 
abbeden  i  Kristiania  har  holdt  katolsk  gudstjeneste  i  et  værelse 
hos  den  tidligere  omtalte  Franskmand  Pauly.  Martinau  fandt 
Yogiers  dobbelte  optræden  som  ivrig  katolsk  gejstlig  og  orgel- 
spiller meget  besynderlig.  I  sit  brev  af  21  Maj  kom  han  med 
deL  upassende  witz,  at  abbeden  havde  pligter  at  opiylde  som 
katolsk  prest,  der  jo  skal  drikke  for  sin  hele  menighed.  1  et  brev 
af  20  August  8.  å.  omtaler  M.,  at  Yogier  da  var  kommen  tilbage 
og  aldeles  uventet  havde  vist  sig  i  et  selskab  hos  Haxthausen, 
hvor  man  havde  været  alt  andet  en  glad  over  hans  ankomst;  han 
havde  denne  gang  en  medhjælper,  ved  navn  Weber,  en  stor  og 
svær  mand,  med  sig.  Da  Yogier  ikke  havde  tjent  mange  penge 
ved  sit  fdrste  besdg,  er  det  ikke  umuligt,  åt  disse  hans  gen- 
tagne  rejser,  der  udstraktes  lige  til  Bergen,  har  havt  andre 
Qjemed,  og  at  han  har  været  en  agent  for  Gustav  III  eller  for 
paven.  £fter  det  anfdrte  brev  af  7  Maj  skulde  det  være  general 
Mansbach,  der  havde  opmuntret  Yogier  til  at  bereøse  Norge. 
Dagen  efter  skulde  Y«  rqse  til  et  glasverk,  otte  mile  fra  Kristi- 
ania, hvor  der  var  nogle  katolske  Bdhmere. 


282  YNGVAR   NIELSEN. 

mest  yndede  svenske  sange,  som  ^Qusiafs  sJcål^y  ^Ft^gåf- 
ves  i  mdrhret^  eller  andre.  Det  var  imidlertid  en  ganske 
anden,  som  Martinau  fandt  var  valgt  med  liden  omtanke  og 
ikke  gjorde  den  svenske  sma^  nogen  ære.  I  stedet  for  ^Je- 
rikos  helejring^  mente  også  Martinau,  at  abbeden  barde 
givet  sine  norske  tilh5rere  ^Frederikahalds  heUjring^^  hvor- 
ved da  også  orgelspilleren  ved  et  stærkt  kanonskad  kunde 
have  forfærdet  sit  publikum  over  .den  helts  fald,  hvis  efter- 
f5lgere  de  fremdeles  frygtede.  Heroin  viide  dog  abbeden,  da 
Martinau  foreslog  ham  det,  ikke  hore  tale,  da  han  kun  gav 
kirkekoncerter,  hvor  sådanne  numere  ikke  vare  på  sin  plads. 
Martinau  blev  st5dt  over  dette  afslag  og  svarede  barsk,  at 
en  maud  med  abbedens  talenter  kunde  g5re  alt,  selv  „belej- 
ringen  af  en  sofa",  tiltrækkende.  Fra  det  ojeblik  af  var  der 
i  nogen  tid  et  spændt  forhold  mellem  Martinau   og  abbeden. 

Opholdet  i  Kristiania  var  ikke  meget  indbringende  for 
abbeden.  Martinau  anslog  indtægten  af  hans  tre  fdrste  koa- 
certer  til  800  rdl.,  men  da  Yogier  rejste,  fortalte  ban  ham, 
at  udbyttet  ikke  en  gang  havde  været  halvdelen  af  denne 
sum.  Det  koncerts5gende  publikum  bestod  næsten  udelak- 
kende  af  de  h&jere  klasser,  som  indfandt  sig  ved  sådanne 
underholdninger,  fordi  det  var  moderne.  Af  den  bedre  mid- 
delstand  sogtes  koncerterne  kun  i  sjeldnere  tilfælde  og  af  den 
mindre  dannede  aldeles  ikke,  medmindre  man  af  hensyn  til 
dem  slog  prisen  ned  fra  48  til  8  skilling.  Yogier  rejste  18 
Maj  fra  Kristiania  til  Gdteborg  og  sagde  da,  at  han  ikke 
Vilde  optræde  i  det  5vrige  Norge,  forinden  kongen  rejstQ 
udenlands,  da  han  også  vilde  få  sin  frihed.  Martinau  mente, 
at  abbeden  omgikkes  med  planer  til  at  blive  apostolisk  vikar 
i  Norge. 

Samtidig   med   Yogier   gæstedes  også  Kristiania  af  en 
repræsentant  for  en   lavere  kunstart, 'jongl5ren  Alberti,  der 


GUSTAV  HIS    NORSKE  POLITIK.  283 

allerede  tidligere  havde  besi^gt  byen,  og  derbos  havde  brok- 
laggen  ^Herr  von  FoDtenelle",  som  Martinaa  sammenstiller 
med  J0Dgl5reD,  forkyndt  sin  ankomst.  Endelig  bavde  man 
grand  til  at  vente  et  bes5g  af  den  beromte  luftskipper  Blån- 
chard,  som  allerede  skålde  være  kommen  til  G5teborg.  Norge 
kom  formelig  på  moden,  mente  nu  Martinaa  meget  spydig;  der 
var  kun  en  eneste  omstændighed,  som  var  lidt  kedelig  for 
Normændene,  at  de  og  deres  land  altid  var  sidst  i  rækken, 
og  at  ingen  rejste  videre  fra  dem  aden  for  at  besOge  Lap* 
land  og  anlægge  sin  rigdom  i  rensdyrskind,  eller,  som  abbe- 
den maske  kande  antages  at  mene,  for  der  at  vinde  navn- 
kundighed  som  Lappernes  omvender.^  Denne  sp5g  kande 
maske  været  berettiget  i  en  Sydeuropæers  mund,  men  aMe- 
les  ikke,  når  den  kom  fra  en  svensk  mand,  da  Sverige  fald- 
stændig  befandt  sig  i  det  samme  forhold  til  Lapperne  som 
Norge. 

Den  rejse,  som  Yogier  ventede,  at  Gustav  III  på  denne 
tid  vilde  foretage,  begyndte  allerede  få  dage  efter,  at  abbeden 
havde  forladt  Kristiania.  Kongen  afrejste  24  Maj  tilsds  fra 
Stockholm  og  drog  over  Rostock  til  Aachen,  hvor  han  dr5mte 
om  at  sætte  sig  i  spidsen  for  den  store  liga,  der  skulde 
knuse  den  franske  revolution  og  genoprette  det  gamle  kon- 
geddmme  i  dets  fulde  glans.  Disse  planer  vare  imidlertid 
uudf5rlige,  og  Gustav  III  forlod  Aachen  aden  at  have  ud- 
rettet noget  til  fordel  for  det  vaklende  franske  monarki. 
3  August  var  han  atter  tilbage  i  Stockholm.  I  al  denne  tid 
var  det  roligt  i  Kristiania,  og  ialfald  havde  Martinaa  intet 
at  berette  om  mistanken  mod  hans  konge,  om  de  sædvanlige 
rygter,  der  plejede  at  udbredes  og  finde  tiltro  hos  det  meget 
lettroende  og  villige  publikum.  Den  eneste  foranstaltning  af 
nogen  betydenhed,  der  omtaltes  af  Martinau,  var  indkaldel- 
son  af  en  artillerilejr  ved  Frederikstad,  som  of&cielt  angaves 


284  YNGVAR   NIELSEN. 

kan  at  skulle  være  til  troppernes  inddvning,  hvorom  dog 
mange  troede,  at  den  også  skulde  være  til  modvægt  mod  de 
svenske  tropper,  som  antoges  at  være  samlede  på  den  anden 
side  af  grænsen.  Der  var  også  udbredt  et  rygte  om,  at  man 
kunde  vente  et  bes5g  af  kronprinsen,  når  lejren  trådte  sammen ; 
det  viste  sig  dog  snart,  at  dette  ikke  havde  været  grundet 
For  5vrigt  var  der  flere  ting,  som  tydede  hen  på,  at  man 
ikke  i  Norge  omgikkes  med  krigsplaner;  således  bleve  sol- 
daterne  hjempermitterede  Qorten  dage  (idligere,  end  det  ellers 
var  brug.  Sålænge  Gustav  III  var  i  Aachen,  var  der  jo 
heller  ikke  nogen  påtrængende  grund  til  at  holde  hæren 
samlet  og  kampfærdig. 

En  grund  til,  at  Martinau  i  denne  sommer  var  mindre 
skrivende,  end  han  tidligere  havde  været,  må  sandsynligvis 
s5ges  deri,  at  han  var  meget  sygelig.  Han  lejede  sig  et 
landsted,  en  fjerding  udenfor  byen,  hvor  han  kunde  nyde  deo 
friske  luft,  drikke  Spavand  og  filosofere  over  den  lange  rejse, 
som  han  snart,  efter  hvad  hans  h5jre  lunge  varslede  ham 
om,  måtte  være  beredt  på  at  g5re.  Så  skrev  han  selv  i  et 
brev  af  25  Juni  1791,  og  hvis  han  har  kunnet  vedligeholde 
den  overlegenhed,  hvormed  han  im5deså  sit  nærforestående 
endeligt,  lige  til  det  sidste,  må  han  i  dette  punkt  have  havt 
adskillig  lighed  med  sin  konge.  Men  medens  han  således 
forberedte  sig  på  d5den,  sysselsatte  han  sig  også  med  sine 
jordiske  anliggender.  I  det  anforte  brev  skrev  han  således 
i  en  meget  sp5gende  tone  om  den  agtelse,  som  han  havde 
erhvervet  sig  i  Kristiania,  både  som  privatmand  og  offentlig 
funktionær..  Hvad  det  f6rste  punkt  angik,  da  mente  han,  at 
denne  var  erhvervet  derved,  at  han  altid  havde  betalt  med 
rede  penge  og  af  og  til  holdt  middage.  Som  offentlig  mand 
kunde  han  st5tte  sig  til  et  reskript,  der  gav  alle  danske  ge- 
neral-konsuler  obersts  rang  og  tillod  dem  at  bære  sQofficers 


GUSTAV  ms    NORSKE  POLITIK.  286 

uniform  og  porte  d'épée.  Dette  var  noget,  hvorpå  der  lagdes 
toegeD  vægt,  da  det  gav  stillingen  en  militær  anseelse,  som 
igen  virkede  tilbage  på  indehaveren,  selv  oui  denne  forinden 
sin  ndnævnelse  kan  havde  været  handelsbetjent.  Som  et 
raærkeligt  exempel  anf5rte  Martinau  Peter  Anker,  som  fra 
kdbmand.  var  bleven  general-konsul  i  London  og  derpå  ge- 
neral-roajor  og  kommandant  i  Trankebar,  hvad  han  fremde- 
les  var.^)  Dertil  kom  fremdeles,  at  man  i  Kristiania  gik  ad 
fra,  at  Martinau  var  en  mand,  som  besad  Gustav  IIIs  falde 
tillid,  hvilket  gav  hans  post  en  diplomatisk  anseelse,  hvorpå 
han  satte  en  overordentlig  pris,  medens  han  ialfald  vilde  give 
det  udseende  af,  at  livets  5vrige  tillokkelser^  som  vin,  spil 
og  kvinder  ikke  havde  havt  nogen  ttltrækningskraft  for  ham. 
Fra  udenverdenen  kom  der  under  denne  rolige  tilstand 
i  Kristiania  allehånde  opsigtvækkende  efterrétninger.  Man 
hdrte  om  den  franske  konge-families  flugt  for  at  undgå  demo- 
kratiets og  national-forsamlingens  tyranni;  det  fortaltes,  at 
ligesom   Monsieur  og  Madame  vare  komne  lykkelig  frem  til 

4  

Mons,  befandt  kongen  og  dronningen  sig  i  sikkerhed  i  Brus- 
sel, og  imidlertid  ventede  man,  at  de  næste  efterretninger 
fra  Paris  vilde  melde  om  et  forfærdeligt  blodbad.  Ingen 
vidste  rigtig,  hvad  man  skulde  tro,  og  man  im5deså  derfor 
med  for5get  længsel  enhver  ny  ankommende  post. 

Under  disse  forhold  fik  man  i  Kristiania  g5re  bekendt- 
skab  med  en  af  forl5berne  for  den  str5m  af  franske  emigranter, 
som  snart  skulde  oversv5mme  Europa.  Det  var  den  forhen- 
værende .ambassåd5r  og  statsthinister,  grev  de  Saint  Priest 
med  sin  gemalinde,  som  27  Juni  1791  med  et  norsk  skib 
ankom   fra  London.     Greven   var  efter  Martinaus  beretning 


0  Dette  var  dog  ikke  aldeles  rigtigt.    Se  Ankers  biografi  i  Histo- 
risk tidsskrift,  fQrste  række,  I,  s.  273  flg. 


286  '    YNGVAR  NIELSEN. 

en  noand  på  60  år,  temmelig  stor;  han  lo  ikke  meget,  men 
gav  sig  gærne  en  statsmands  mine,  hvilket  ofte  måtte  opveje 
hans  mangel  på  grundighed.  Grevinden  var  mellem  30  og 
35  år;  begge  gjorde  indtrykkét  af  at  være  meget  agtvær- 
dige  folk.  Martinaa  fik  af  greven  den  nyeste .  vittighed  fra 
Parts,  som  i  høj  grad  tiltalte  ham :  „ Jlfan  skal  gOre  alt  for 
folkeU  intet  ved  folket,^  Det  var  deres  hensigt  at  rejse  fra 
Kristiania  således,  at  de  8  Jali  kunde  være  i  Stockholm. 
Her  vilde  de  na  oppebie  kongens  tilbagekomst  og  så  fort* 
sætte  sin  rejse  til  St.  Petersburg.  I  Stockholm  vilde  de  bo 
hos  grevindens  broder,  grev^Ludolf. 

1  den  anden  halvdel  af  Juli  kom  der  igen  for  en  kor- 
tere tid  en  liden  smule  uro  i  lejren,  da  man  erfarede,  at 
der  i  Kdbenhavn  var  givet  ordre  til  at  udruste  de  tre  linje- 
skibe,  „Neptun"  på  84  kanoner,  „Fyen*'  på  74  og  „Mars" 
på  64  kanoner.  Det  fortaltes  derhos,  at  man  snart  igen 
vilde  få  hOre  om  udrustningen  af  tre  nye  linjeskibe  og  fire 
fregater,  hvorefter  Danmark,  når  også  de  tidligere  udrustede 
orlogsskibe  medregnedes,  i  det  hele  vilde  have  en  flåde  i 
soen  på  ni  linjeskibe  og  seks  fregatter.  Københavns  skrevne 
aviser  fortalte,  at  denne  udrustning  var  foranlediget  ved  et 
opr5r  i  ISverige,  hvorfor  man  allerede  længe  Iiavde  næret 
frygt,  og  som  nu  endelig  skulde  være  kommet  til  udbmd. 
Det  så  jo  også  påfaldende  ud,  at  regeringen  i  København 
udrustede  så  mange  skibe,  og  derfor  var  det  intet  under,  at 
man  i  en  bevæget  tid  knyttede  mange  formodninger  til  en 
sådan  foranstaltning.  Det  føltes  overalt,  at  Europa  var  en 
vulkan,  der  hvert  øjeblik  kunde  lade  ddelæggelsen  vælte 
frem,  og  derfor  troede  man  også  meget  let,  at  udbrudet  var 
næc  forestående.  Det  kunde  ligeså  vel  komme  i  Nord,  som 
i  Syd,  og  navnlig  var  Sverige  et  af  de  lande,  hvor  man 
kunde  formode,  at  der  var  voldsomme   begivenheder  i  an- 


GUSTAV  ms    NORSKE  POLITIK.  287 

marsch.  I  selve  landet  var  der  megen  misforDbjelse,  og  da 
den  urolige  konges  planer  naod  naboriget  ikke  længere  vare 
DOgen  hemnaelighed,  kande  man  jo  godt  tænke  sig,  at  han 
vilde  aflede  den  indre  gæring  ved  at  åbne  en  erobringskrig. 
Martinau  var  heller  ikke  selv  aldeles  sikker  på,  bvad  han 
under  disse  forhold .  skulde  tro.  Kongens  hurtige  hjemrejse 
fra  Aachen  gjorde  det  efter  hans  opfatning  ganske  sandsyn- 
ligt,  at  der  var  kommet  noget  på,  som  gjorde  hans  nærvæ- 
relse hjemme  n5dvendig. 

Martinau  måtte  således  allerede  af  hensyn  til  forholdene 
i  hjemmet,  hvor  der  muligvis  kunde  forestå  vigtige  begiven- 
heder,  være  på  sin  post.  Han  troede  imidlertid  også,  at 
stemningen  i  Kristiania  atter  var  bleven  mere  revolutiouær, 
og  indberettede  således  i  en  rapport  af  6  August  1791,  at 
der  blot  udfordredes  en  ganske  ubetydelig  begivenhed  for  at 
fremkalde  et  formeligt  opr5r.  Som  bevis  herpå  fortalte  han 
fblgende:  En  skomager  havde  mistet  to  skilling,  og  da  han 
mistænkte  en  læregut  for  at  have  tåget  disse,  stængte  han 
denne  ned  i  en  kælder  for  på  den  made  at  tvinge  ham  til 
at  gå  til  bekendelse  om  tyveriet.  Men  gutten  gav  sig  ikke 
så  let.  Han  fik  revet  nogle  stene  ud  af  kældermuren  og 
således  dannet  et  hul,  hvorigennem  han  stak  hovedet  ud  og 
råbte  til  de  forbigående  om,  at  de  måtte  hjælpe  ham.  Folk 
8tr5mmede  til ;  man  stormede  ind  i  huset  og  greb  skomageren, 
der  skrålede  som  en  besat.  På  hans  skrig  kom  politiet  til; 
men  da  folkemassen  med  bestemthed  erklærede,  at  man 
skulde  sætte  gutten  i  frihed  og  arrestere  skomageren,  vovede 
politimesteren  ikke  at  gore  andet.  Da  mængden  adskiltes, 
gav  den  f5rst  sin  glæde  tilkende  over  den  indflydelse,  folket 
på  denne  made  havde  lagt  for  dagen.  Martinau  så  heri  et 
udtryk  af  „klubbokratiets"  magt,  der  var  så  stor,  at  ingen 
politimester  mere  var  sikret  mod  at  klynges  op  på  en  lygtepæl. 


288  YNGVAR  NIELSEN. 

Efterat  Gustav  III  var  vendt  tilbage  til  Sverige,  toge 
rygterne  om  hans  hensigter  en  ny  vending.  Det  var  ingen 
hemmelighed,   at  han   fremdeles  oragikkes   med   meget  vidt- 

» 

rækkende  planer  til  at  optræde  som  forsvarsmand  af  de 
truede  monarkiske  grundsætninger  og  knuse  det)  revolutionære 
tidsånd  gennem  en  koalition,  der  var  stærk  nok  til  at  sætte 
sin  vilje  igennem.  Fra  Robenhavn  kom  der  således  stadig 
til  Kristiania  efterretninger  om,  at  han  meget  snart  agtede 
at  foretage  en  ny  udenlandsrejse  med  dette  mål  for  5je. 
Snart  hed  det  sig,  at  denne  anden  rejse  skulde  gæide  St. 
Petersburg,  snart,  at  han ,  allerede  var  på  vejen  til  dette 
sted,  og  snart,  at  han  vilde  stille  sig  i  spidsen  for  et  korps 
på  10,000  kosakker,  16,000  Hessere  og  6000  Svensker  for 
dermed  at  marschere  mod  Frankrige. 

Men  medens  man  således  stadig  h5rte  om,  at  hans 
planer  for  tiden  nærmest  vare  rettede  mod  den  franske  revo- 
lutiou,  havde  dog  den  dansk-norske  regering  fremdeles  be- 
tænkeligheder  for,  at  Gustav  III  også  tænkte  på  at  benytte 
lejlighedén  til  at  kaste  sig  over  Norge  eller  Danmark.  Det 
forlattes  nemlig  også,  at  der  i  Sverige  blev  truffet  foranstalt- 
ninger, om  hvilke  man  måtte  antage,  at  de  vare  rettede 
imod  disse  riger,  idet  der  hyggedes  nye  kanonbåde  på  Venem, 
holdtes  samlinger  af  de  langs  grænsen  liggende  regimenter, 
og  at  magasinerne  forsynedes ;  skdnt  disse  forholdsregler  ganske 
vist  kunde  være  beregnede  udelukkende  på  forsvar,  ligesom 
de  tilsvarende,  der  tidligere  vare  trufne  i  Norge,  var  man 
dog  også  fra  f5r  i  tiden  af  vant  til,  at  den  svenske  konge 
kastede  sine  ojne  mod  Vest.  Sådanne  foranstaltninger  vare 
derfor  i  Gustav  IIIs  tid  langt  n)ere  mistænkelige,  når  de 
bleve  trufne  5stenfor  rigsgrænsen  end  vestenfor  denne.  De 
retfærdiggore  .også  —  hvis  de  efterretninger,  som  man  derom 
havde  fået  i  Norge,  virkelig  vare  sande  —  aldeles  den  frygt 


GUSTAV  ms    NORSKE  POLITIK.  289 

for  et  maligt  fredsbrud,  sora  derved  fremkaldtes  hos  de  h5jere 
norske  erobedsmænd,  ofi  som  Martinaa  snart  bemærkede. 
Efter  hans  rapporter  blev  også  den  i  Frederiksvæm  statio- 
nerede  røflotille  fuldstændig  ndrasteC,  som  man  antog,  for 
at  sendes  over  til  Frederikstad,  hvori  mod  det  ikke  lykkedes 
ham  at  komme  under  vejr  med,  hvorvidt  det  påtænktes  at 
indkalde  regimenterne.  Dog  antog  han,  at  ordrerne  hertil 
vare  tilstillede  vedkommende  chefer  i  al  hemmelighed*  Dette 
skulde  efter  Martinaus  mening  væ^e  afgorende  beviser  for 
den  lave  mistillid,  hvormed  man  i  Norge  og  Danmark  be- 
tragtede  hans  konge,  —  en  mistillid,  der  var  så  meget  mere 
uforklarlig,  som  denpe  netop  selv  —  efter  hvad  man  for- 
talte i  Kristiania  —  skulde  have  inviteret  sig  til  fadder 
hos  kronprinsen  for  det  barn,  hvis  fSdsel  var  nær  forestående. 
Alene  et  sådant  rygte  stod  for  Martinau  som  et  aldeles 
overbevisende  vidnesbyrd  ora  renheden  af  hans  hensigter. 

Dog  var  man  ikk<^  i  den  grad  optagen  af  Gusfav  IIIs 
virkelige  eller  foregiyne  planer,  som  Martinau  enten  selv 
troede  eller  i  sine  rapporter  til  hjemmet  vilde  give  det  ud- 
seende  af.  lalfaid  havde  både  sliftamtmanden  og  andre 
h5jere  embedsmænd  god  tid  til  at  more  sig,  og  da  Bernt 
Anker  i  September  fik  sin  Ostindiefarer  hjem,  og  denne  lå 
ved  Moss,  iuviterede  han  Moltke,  Wessel,  Haxthausen  og 
Kaas  ned  til  sit  derværende  jærnverk.  Der  var  en  del  damer 
og  forskellige  af  Kristianias  yngre  kavalerer  med  i  selskabet, 
da  det  var  bestemt,  at  der  skulde  danses.  Man  morede  sig 
godt,  og  stiftamtmanden  blev  selv  på  Moss  fra  Lordag  til 
Torsdag.     Ingen  synes  at  have  tænkt  på  forretninger.^) 

Dette  vilde  imidlertid  ikke  Martinau  tro.  Han  stod  i 
den    formening,    at    ligesom   en    del   af    selskabet   allerede  i 


')  L.  Daae,  Af  Johan  von  Btllows  papirer,  s.  73. 

Hist.  Tiddskr.  2den  Række  I.  ]y 


290  YNGVAR   NIELSEN. 

April  havde  været  pa  Moss  af  ganske  andre  grande,  så 
måtte  dette  også  nu  være  tilfæidet.  Såsnart  han  fik  h5re 
on),  at  et  lignende  mOde  igen  forestod,  gav  han  sig  også  od 
på  en  rejse  langs  Kristianiafjorden  for  at  se,  hvad  o^r  foregik, 
og  derpå  indberette  dette.  Hao  kom  derved  også  til  Moss, 
hvor  de  nævnte  gæster  allerede  havde  opholdt  sig  i  et  par 
dage.  Efter  sin  ankomst  gjorde  han  visit  på  verket,  blev 
af  værten  indbuden  til  at  deltage  i  forn5jeIserne  og  blev  der 
så  i  to  eller  tre  dage.  Hvad  der  navnlig  i  hans  ojne  var 
meget  mistænkeligt,  var  det,  at  også  general  Mansbach  kom 
op  fra  Frederikshald,  da  dette  for  ham  var  et  vidnesbyrd 
om,  at  der  her  var  aftalt  et  mode.  Da  Martinaa  en  gang 
var  kommen  på  denne  tro,  lod  han  sig  ikke  bringe  bort 
derfra.  A41erede  forinden  sin  afrejse  fra  Kristiania  havde 
han  samme  dag,  stiftamtmanden  rejste  til  Moss,  skrevet  til 
Sverige,  at  de  foranstaltninger,  som  bleve  trufne  i  Norge,, 
vare  af  en  sådan  beskaff(nhed,  at  de  fuldstændig  kande  be- 
rettige den  svenske  regering  til  at  forlange  en  forklaring 
derover  i  K5benhavn  og  åbenlyst  sætte  sig  i  forsvarstilstand. 
Efter  sin  ankomst  til  Stromstad,  hvorhen  han  fortsatte 
rejsen  fra  Moss,  skrev  Martinau  26  September  et  længere 
brev  til  Gustav  III,  hvori  det  bl.  a.  ytres:  ^^Da  jeg  i  Kri- 
atiania  ikke  hande  få  rede  på  nogen  ting,  idet  der  maske 
hun  er  fire  personer,  som  ere  på  det  rene  med  regeringens 
virkelige  hensigter,  og  da  jeg  imidlertid  så,  at  der  blev 
truffet  forholdsregler,  som  måtte  g&re  mig  ængstelig,  valgte 
jeg  selv  at  rejse  [afsted  for  med  egne  ijjne  at  se,  hvad 
der  foregik  på  Moss,  hvor  alle  h^jere  embedsmænd,  såvel 
civile,  som  militcere,  vare  forsamlede  for  at  træffe  aftale 
om^  hvad  Qjehlihket  hrcevede.  Til  min  store  forhausélae 
blev  jeg  me^et  vel  modtagen  og  tilbragte  der  tre  dage. 
Jeg  sluttede  mig  fomemlig  til  general  Mansbaehj  som  der 


GUSTAV   ms    NORSKE   POLITIK.  291 

kom  frem  med  hele  sit  politiske  kram:  at  man  vidste,  at 
kongen  af  Sverige,  et  ligeså  omfattende,  som  foretagsomt 
geni,  tænkte  på  at  tåge  hævn,  at  hans  fn^gtelige  flåde  og 
hans  nu  krigsvante  hosr  vare  meget  skikkede  til  at  udfOre 
en  plan,  som  en  gang  skulde  være  undsluppen  denne  su- 
vercen,  hvorefter  Olommens  bred  var  den  naturlige  grcmse 
mellem  de  tvende  riger.  Derved  vUde  meUem  andre  smukke 
besiddelser  kongen  af  Sverige  også  blive  herre  over  BOros, 
f<Bstningeme  Frederikstad  og  Frederikshald  m.  m.  Uden 
at  ville  fæste  sig  ved  disse  ting,  som  endnu  kun  tilhårte 
tankens  ^  verden,  vidste  man  med  sikkerhed,  at  der  i  Veners- 
borg  bagtes  brod  til  hceren,  at  regimenteme  havde  ordre 
til  at  holde  sig  marschfærdige,  at  man  byggede  nye,  ikke 
dybtgående  kanonbåde,  at  der  på  Ekholmen  i  Venern  op- 
Tiobedes  en  stor  mætigde  skibst6mmer  for  over  100,000  rdl., 
at  man  udsQgte  alle  brugbare  eketræer,  somfandtes  i  riget, 
at  der  i  dette  år  ved  Stockholm  afholdtes  en  eætraordinær 
Ugrsamling,  at  man  tankte  på  at  flytt-  en  stærk  af  deling 
af  rofiotiUen  til  Marstrand,  hvilken  derfra  kunde  fore- 
toge strejftog  ind  i  de  norske  farvande,  at  den  store  og 
den  lille  flåde  hun  vare  halvt  desarmerede,  at  magasineme 
fra  den  sidste  krig  endnu  existeredey  og  endelig,  —  at 
aUe  disse  hensyn  måtte  fremkalde  en  grundet  mistar^ 
og  tvinge  til  at  tåge  sikkerheds-foranstaltninger,  ved  at 
forstærke  antallet  af  tropper  i  denne  sydlige,  mest  udsatte 
del  af  landet,  ved  at  trcekke  sammen  de  to  hvervede  regi- 
menter, det  sdndenfjeldske  og  det  nordenfjeldske,  at  istand- 
satte vardeme  (et  slags  signaler  med  at  optænde  ild  fra 
Mjde  til  hijjde  over  hele  landet  for  at  varsle  en  fiendes 
a/nkomst),  at  s&rge  for  Frederikshalds  sikkerhed  imod  en 
overrumpling  ved  at  hente  fra  IVederiksvcem  'en  skytpram 
på  atten  kanoner  af  svært  kaliber  for  at  Icegge  denne  ved 

19* 


292  YNGVAR   NIELSEN. 

den  svageste  tilgang^  og  to  chebeker,  hvormed  man  kunde 
gå  ud  på  undersdgeher.  Dette  er  en  rigtig  gengivelse  af 
indholdet  af  min  samtale  med  denne  general,  hvis  senere 
gentagelser  overbeviste  mig  om,  at  han  havde  sagt  alt  og 
nu  var  ^idtdmt.    Jeg  har  senere  erfaret,  at  den  omtalte 

■ 

pram  på  18  kanoner  er  forulykket^  da  den  for  nogle  dage 
siden  skulde  gå  over  fra  Frederiksværn^  uden  at  man 
endnu  har  h&rt  det  mindste  derom,  og  at  også  den  ene  a  f 
chebekeme  er  sunken;  alene  m,andskabet  er  reddet,  alt  det 
dvrige  er  gået  tilbunds.  Denne  expedition  er  altså  ligeså 
uheldig,  som  den  i  1788  var  på  den  samme  kant.  Fra 
Moss  rejste  jeg  til  Frederikstad  og  FVederikshald,  hvor 
jeg  fandt  alverden  aldeles  forbauset  over  det,  som  foregår: 
at  det  dog  er  skrækkeligt,  at  kongen  af  Sverige  ikke  kan 
lade  dem  være  i  ro,  og  at  de  således  ere  Umngne  til  be- 
standig at  være  på  sin  post  Jeg  har  forsdgt  at  over-, 
bevise  dem  om  det  mx>dsatte,  og  at  det  lille-  hvorover  de 
vare  opskræmte,  sigtede  på  Frankrige,  idet  det  gjaldt  den 
store  koaliiion,  hvoraf  de  selv  skulde  være  medlemmer^ 
hvis  den  kom  istand.  Disse  mine  forsikringer  have  bero- 
liget  dem  en  smule;  men  fremfor  alt  bidrog  hertil  den 
med  sidste  kurer  modtagne  efterretning  om,  at  de  svenske 
regimenter,  som  under  påskud  af  m&nstringer  skulde  sam- 
les 18  September,  havde  f  ået  kontraordre  om,  at  de  endog 
skulde  være  fritagne  for  kirkeparaden.  Da  Strdmsteui 
lå  så  nær,  rejste  jeg  også  hid,  for  at  se,  hvorledes  man 
lier  tog  forholdene.  Min  ankomst  blev,  som  et  dårligt 
varsel,  bekendt  over  den  hele  by  i  mindre  end  fem  minuter  : 
jeg  havde  et  helt  hof  omkring  mig  af  nysgærrige:  borger- 
mesteren,  brænderiforstanderen,  folderen,  to  koffardiskip^ 
pere,  kronofogden  og  apotekeren.  Man  var  meget  betesn^ 
kelig  over  naboemes  truende  forberedelser.     Jeg  foreholdt 


GUSTAV    III8     NORSKE  POLITIK.  293 

demj  at  dette  var  en  utidig  frygty  som  tog  vindmoller  f  (yr 
hcBre;  det  var  kun  en  frugt  af  den  sædvanlige  danske 
underfundighed  for  at  gore  os  forhadte  hos  det  menige 
folk  i  Norge.  Man  har  forsikret  mig^  at  man  da  vidste 
med  silckerlied,  at  der  i  nærheden  af  Frederikstad  hygge- 
des et  bassin  eller  en  havn  for  deri  atstationere  enfiotilleJ''' 
Således  har  Martinaa  fremstillet  sagen,  og  general  Mans- 
bach  må  efter  dette  have  udtalt  sig  temmelig  ligefrem  om, 
at  mao  ikke  var  aden  betænkeligheder  over  den  holdning, 
som  hans  konge  indtog,  og  at  dette  måtte  foranledige  rustninger 
i  Morge.  Da  det  ikke  kan  antages,  at  Martinau  skulde 
have  indladt  sig  på  at  opdigte  noget,  der  ikke  var  sandhed, 
må  man  gå  ud  fra,  at  der  er  faldt  ord,  som  af  ham  kande 
udlægges  på  denne  made.  Han  må  også  selv  på  sin  videre 
rejse  eller  efter  sin  tilbagekomst  til  Kristiania  have  beklaget 
sig  over  de  foranstaltninger,  hvorom  han  var  bleveu  under- 
rettet på  Moss,  og  sagen  vakte  derigennem  en  temmelig  stor 
opsigt.  Der  kom  endog  rygter  derom  lige  til  Kobenhavn, 
hvor  man  i  regeringskredsene  troede,  at  Moltke,  Mansbacb 
eller  en  anden  af  de  på  Moss  tilstedeværende  gæster  havde 
behandlet  Martinau  på  en  uforsigtig  made,  og  da  Moltke 
herom  fik  underretning,  fik  han  det  straks  meget  travlt 
med  at  fralægge  sig  alt  sådant.  1  et  langt  brev  til  Biilow, 
dateret  22  Oktober  1791,  fremstillede  han  det  forefaldne  for 
denne,  men  benegtede  med  bestemthed,  at  der  var  gjort 
noget,  som  kunde  krænke  Martinau  eller  give  anledning  til, 
at  denne  fattede  grundet  mistanke.  Navnlig  var  han  bestemt 
på  at  fralægge  Mansbaeh  alt  sådant,  og  han  kan  derfor  ikke 
have  havt  nogen  tanke  om,  at  denne  havde  været  uforsigtig. 
Derimod  troede  Moltke,  at  Martinau  havde  talt  med  de  til- 
stedeværende yngre  officerer  af  jægerne  eller  dragonerne,  og 
at   disse   havde  fundet  en  forn5jelse   i   at   foroge   den   frygt 


294    »  YNGVAR   NIELSEN. 

eller  mistanke,  som  de  havde  roærk'et,  at  Martioaa  en  gang 
havde  fattet.  Moltke  havde  o^så  mærket,  *at  denne  var 
bleven  mere  nrolig,  end  han  allerede  var  i  forvejen,  da  der 
kom  breve  fra  Frederikstad  ti!  Mansbach  og  ham  selv  om 
transporter  og  friskyds.^) 

Imidlertid  havde  Mårtinaas  beretninger  til  Sverige  også 
gjort  sin  virkning.  Efterat  Gastav  IIIs  anden  ndenlandsrejse 
i  dette  år  var  bleven  opgiven  af  forskellige  hensyn,  havde 
han  så  meget  bedre  .anledning  til  at  beskæftige  sig  med 
mere  nærliggende  sp5rgsmål,  og  her  var  da  fremdeles  Norges 
erhvervelse  et  af  de  vigtigste.  Derfor  var  det,  også  for  ham 
af  ikke  ringe  betydning,  om  han  kunde  fremstille  forholdet; 
som  om  han  var  den  angrebne  eller  den,  som  altid  trnedes 
af  en  urolig  nabos  erobrings-lyster.  Han  greb  derfor  straks 
Martinaus  oplysnioger  med  glæde  og  sendte  f5rst  kaptejii 
Adlersparre  som  kurer  til  Norge  for  at  få  nærmere  rede  på 
forholdet.  Dennes  ankomst  vakte  megen  opsigt  i  Kristiania, 
da  man  let  kunde  forstå,  at  valget  af  en  sådan  person  til 
kurer  måtte  være  foranlediget  af  vægtige  hensyn.  Martinan 
gjorde  Adlersparre  bekendt  med  forskellige  af  byens  f5rste 
mænd,  og  det  synes  endog,  som  om  denne  siden  så  ber5mte 
raand  har  været  iodbuden  i  enkelte  selskaber  ander  sit  korte 
ophold  i  Kristiania.  lalfald  var  han  i  to  roiddagsselskaber 
hos  Martinau.  I  det  f&rste  af  disse  udbragte  værten  en 
skål  for  sin  gæsts  lykkelige  ankomst.  Da  det  imidlertid 
ansåes  for  sikkert,  at  dennes  bes5g  skyldtes  alt  andet  end 
venskabelige  hensigter,  blev  dette  lagt  general-konsulen  til 
tast.  I  det  andet  selskab  skulde  han  på  samme  made  drikke 
på  Adlersparres  lykkelige  afrejse;  men  da  tjeneren  skulde 
byde  pokalen  omkring,   leverede  han   den   fQrst  til  stiftamt- 

^)  L.  Daae,  Af  von  Bttlows  papirer,  s.  72-77. 


GUSTAV    1113     NORSKE    POLITIK.  296 

nianden,  medens  det  efter  almindelig  skik  og  brag  var  værten, 
som  skolde  drikke  f5rst.  Således  kom  ou  Moltke  til  at 
drikke  fbrst  for  Adlersparres  heldige  hjemrejse. 

Adlersparre  medbragte  til  Martinaa  en  ordre  fra  kongen 
om^  at  han  skulde  forlange  lorklaring  af  hensigten  med  de 
krigerske  foranstaltninger,  som  nu  b]eve|trufne  i  Norge,  — 
en  for  Martinaa  meget  kærkommen  ordre,  idet  han  derved  fik 
den  altid  eftertragtede  anledning  til  at  optræde  som  diplomat. 

If&lge  denne  kongens  befaling  skrev  Martinau  straks  et 
brev  til  stiftamtmanden,  hvori  han  udtalte  sin  bekymring 
over  de  fiendtlige  forberedelser,  som  bleve  trufne  fra  norsk 
side,  da  han  måtte  tro,  at  <iisse  vare  rettede  mod  hans 
fædreland ;  stiftamtmanden  kunde  derfor  ikke  med  billighed 
fortænke  ham  i,  at  han  s5gte  opiysninger  herom,  da  ellers 
hans  overordnede  kunde  bebrejde  ham,  at  han  havde  undladt 
at  opfylde  sin  pligt.  Som  konsul,  altså  udelukkende  aner- 
kendt  som  handelsagent,  var  Martinau  ikke  berettiget  til  at 
forlange  Dogen  opiysning  af  denne  art,  og  selv  om  han  havde 
indehavt  en  diplomatisk  post,  vilde  han  ialfald .  ikke  havt 
formel  adgang  til  at  henvende  sig  til  andre  end  udenrigs- 
ministeriet.  Dette  må  han  selv  have  vidst  så  godt  som 
nogen  anden,  og  det  er  af  den  grand  ikke  arimeligt,  at  han 
ikke  alene  har  været  forberedt  på  at  blive  afvist,  men  at 
han  endog  har  ventet  og  5nsket  det. 

For  stiftamtmanden  var  der  ikke  vel  noget  andet  at 
g5re  end  at  negte  enhver  forklaring.  Der  kunde  blot  være 
tvivl  om  raåden,  hvorpå  en  sådan ^afvisniug  helst  burde  foregå, 
mundtlig  eller  skriftlig.*  Moltke  valgte  det  sidste,  maske 
tildels  af  hensynet  til,  at  han  kunde  komme  med  nogle  poli- 
tiske deklamationer  og  skrive  en  diplomatisk  note.  Hans 
svar  var  også  affattet  i  en  tone,  der  tydelig  viste  sig  at 
være   ne   efterligning   af  den   diplomatiske  eleganse   i   stilen. 


296  YNGVAR  NIELSEN.     , 

Faktiske  oplysnioger  indeboldt  det  ikke,  deriiuod  en  del 
lovtaler  over  deo  dansk-norske  regerings  politiske  klogskab. 
Imidlertid  vandt  han  ikke  bifald  hos  denne.  Grev  Bernstorf 
lod  ham  vide,  at  han  helst  barde  have  afholdt  sig  fra  at 
give  Martinaa  svar,  og  Btilow,  som  igen  var  tolk  for  kron- 
pr  nsens  meniDger,  syntes  også,  at  der  var  vist  Martinaa  fcMr 
megen  ære.  ^) 

Martinaas  brev  var  skrevet  4  Oktober  og  Moltkes  den 
fOlgende  dag.  Adlersparre  forblev  efter  dette  i  Kristiania 
til  den  syvende  om  aftenen.  Han  havde  tænkt  på  at  g5re 
en  rejse  langs  Kristianiafjordens  vestlige  bred  lige  til  Frede- 
riksværn  for  at  undersQge,  hvad  her  foregik;  men  på  Mar- 
tinaas forestillinger  frafaldt  han  denne  plan,  da  en  s&dao 
rejse,  hvis  den  skålde  g5re  nytte,  vilde  kræve  forholdsvis 
megen  tid.^)  lian  rejste  na  i  det  sted  langs  den  5stlige  bred 
over  Moss,  Frederikstad  og  Frederikshald.  Til  det  sidste 
sted  fik  han  endog  af  Haxthaasen  et  anbefalingsbrev  til  ge- 
neral Mansbach,  hvori  denne  anmodedes  om  at  \h,de  ham 
bese  den  hele  fæstning,  for,  som  Martinaa  formodede,  derigennem 
at  lade  Svenskerne  få  vide,  hvor  vel  rastet  man  var,  og  på 
den  made  bidrage  til  at  forhindre  alle  fiondtlige  skridt  fra 
deres  side.  «Han  troede  nemlig,  at  de  norske  embedsmænd, 
såvel  civile,  som  militære,  havde  meget  imod  en  krig  i  denne 


0  Såvel  Moltkes  somMartinausbrever  trykt  hos  L.Daa e,  Af  Jolian 
von  BulowB  pap-rer,  s.  69—74,  efter  udaterede  afskrifter. 
Mellem  Martinaus  rapporter  i  udenrigs-ministeriets  arkiv  findes 
begge  i  en  fra  den  trykte  lidt  afvigende  form ;  i  texten  er  ftilgt 
den  i  disse  afskrifter  angivne  datering. 

')  Som  påskud  for  en  sådan  rejse  sktdde  roan  have  anvendt  iden 
svenske  konges  behov  af  transportskibe  for  sin  expedition  til 
Ostende,  når  han  rykkede  mod  Frankrige.  Martinau  lod  ogsåt 
som  om  han  havde  i  kommission  at  skaffe  sådanne,  og  satte  sig 
i  den  anledning  i  forbindelse  med  en  mægler,  men  det  blev  denne 
forbudt  at  befatte  sig  dermed. 


GUSTAV   ms    NORSKE   POLITIK.  297 

vinter  og  helst  viide  have  den  forebygget.  Martinaas  opiat- 
nirig  af  de  tanker,  som  bevægede  Haxthaasen  til  at  vise  den 
svenske  udsending  en  sådan  opmærksomhed,  kan  i  dette 
tilfælde  nok  have  været  grandet. 

I  den  nærmest  påfølgende^  tid  var  det  atter  forholdsvis 
roligt  i  Kristiania.  Det  bed  sig,  at  man  havde  grund  til  at 
være  mere  betrygget  for  fiendtlige  forholdsregler  fra  den  svenske 
konges  side.  Martinaa  troede  dog  at  bemærke,  at  embeds- 
standen  endnu  ikke  aldeles  havde  fattet  tillid,  da  han  ved- 
blev at  mærke  en  vis  tilbageholdenhed  fra  dens  side.  *  Men 
til  gengæld  troede  han  at  bemærke,  at  byens  borgere  viste 
sig  så  meget  mere  imddekommende.  Følgende  træk,  som 
han  fortæller  i  et  brev  af  22  Oktober  1791,  kan  i  denne 
henseende  være  ganske  betegnende,  endsk5nt  det,  hvis  det 
har  været  enestående,  ikke  har  havt  den  betydning,  som 
Martinau  vilde  lægge  deri. 

£n  kobmand  i  Kristiania,  ved  navn  Dybwad  —  eller 
som  Martinaa  skriver  det  i  overensstemmelse  med  den  simplere 
5stlandske  udtale:  Dybward  —  gav  19  Oktober  et  selskab, 
hvori  ingen  embedsmænd  deltoge,  men  hvor  derimod  Mar- 
tinaa var  indbaden.  Samtalen  drejede  sig  her  for  det  meste 
om  Sveriges  sidste  krig  med  Rusland,  der  fremkaldte  mange 
lovtaler  fra  de  tilstedeværende  gæster.  Kongen  af  Sveriges 
store  planer  omtaltes  med  megen  anerkendelse,  og  man  var 
enig  om,  at  de  afejlbarlig  vilde  være  blevne  kronede  med 
held,  hvis  ikke  opr5ret  i  Finland  var. kommet  imellem.  Man 
roste  meget  de  svenske  troppers  tapperhcd  og  kongens  per- 
sonlighed,  der  fremdeles  tvang  Sveriges  naboer  til  at  „bar- 
rikadere  sig^  imod  det.  Man  var  i  den  grad  begejstret,  at 
værten  råbte,  at  det  var  nddvendigt  at  drikke  den  svenske 
konges  skål.  Imidlertid  betænkte  han  sig  f&rst  og  sagde, 
at  forinden  måtte  man  vel  drikke  for  sin  egen  konge.    Dette 


298  YNGVAR    NIELSEN. 

iskede  da  også;  men  Martinau  påstod,  at  han  var  den  eneste, 
som  derved  viste  DOgen  ærb5digbed  for  KriBtian  VIL  Så 
kom  taren  til  Gustav  III,  hvis  skål  blev  drukken  under  stor 
larm.  Martinau  troede  at  se  granden  til  disse  Dybwads 
svenske  sympatier  i  en  påvirkning  af  hans  svenske  sviger- 
datter. Hans  s5n  skolde  nemlig  fire  år  tidligere  på  grand 
af  nogle  streger,  som  han  havde  begået  i  ungdommeligt  let- 
sind,  have  forladt  Kristiania  og  rejst  til  Stockholm.  Han 
havde  i  nogen  tid  været  skriver  hos  ambassadøren  Sprengt- 
porten  og  havde  derefter  ægtet  en  smak  ung  dame,  „j9Zu« 
spirituelle  que  lui.^*^  Med  hende  aflagde  han  om  sommeren 
1791  et  bes5g  i  hjemmet,  hvor  svigerdatteren  aldeles  vandt 
den  gamle  Dybwad.  Denne  havde  allerede  f5r  havt  sym- 
patier for  Gustav  III,  som  nu  vandt  end  mere  i  styrke. 

Idet  Martinau  således  troede  at  se  det  egentlige  bor- 
gerskab  indtage  en  mere  venskabelig  holdning  imod  ham, 
måtte  dette  være  ham  en  erstatning  for  den  udsigt, '  som  til 
samme  tid  syntes  at  vise  sig  til,  at  han  efter  sin  sidste 
henvendelse  til  stiftamtmanden  skulde  blive  afspærret  fra 
al  omgang  på  samme  made,  som  i  1788.  For  en  mand,  der 
var  så  glad  i  seiskaber,  som  Martinau,  var  dette  meget 
pinligt.  Da  han  fik  hore  om,  at  stiftamtmanden  havde  fået 
en  reprimande  for  sit  svar,  fortolkede  han  nemlig  dette,  som 
om  det  gjaldt  deo  veolighed,  som  denne  embedsmand  og 
general  Haxthausen  overhovedet  havde  vist  bam,  og  troede, 
at  det  nu  var  eller  vilde  blive  dem  forbudt  at  befatte  sig 
mere  med  ham.  Så  galt  var  det  dog  ikke  denne  gang,  og 
Martinau  havde  aldeles  forregnet  sig  i  sine  formodninger. 
Når  han  derfor  troede,  at  han  for  fremtiden  ikke  vilde  have 
anden  omgang  end  ^borffere  af  anden  klasse*^  var  hans 
fiygt  ganske  ugrundet. 

I  midten  af  Oktober  kom  Martinau  i  en  liden  brevveks- 


GUSTAV   ms    NORSKE   POLITIK.  299 

liag  med  general  MaoBbach.  Der  var  formodentlig,  da  han 
pa  til  bagerejsen  fra  Str5instad  passerede  gennem  Frederiks- 
hald,  opstået  en  eller  anden  misforståelse,  om  hvis  natur 
han  for  3vrigt  ikke  nærmere  oplyser  noget.  Han  må  for- 
modentlig være  bleven  betragtet  som  spion  og  af  den  grund 
have  seet  sig  n5dsaget  til  hnrtigst  mnligt  at  fjærne  sig  fra 
Frederikstens  nærhed,  aden  endog  at  få  tid  til  at  tåge  afsked 
med  generalen.  Efterat  Adlersparre  bagefter  havde  været 
på  Frederiksbald,  benyttede  imidlertid  Martinau  anledningen 
til  at  takke  for  den  velvilje,  som  var  vist  denne,  og  tillige 
g5re  undskyldning  for  sin  egen  hartige  afrejse.  Generalen 
forhastede  sig  ikke  med  at  svare.  Martinaos  brev  var  skrevet 
15  Oktober,  svaret  fdrst  ti  dage  senere.  Det  var  hdfligt 
og  tillige  overlegent.  Mansbach  beklagede,  at  han  ikke 
havde  fået  anledning  til  at  sige  Martinau  farvel,  men  til- 
fdjede,  at  man  ikke  nærede  nogen  frygt  for  de  svenske  rust- 
ninger; dertil  var  man  selv  altfor  godt  forberedt,  selv  om 
der  virkelig  skulde  være  nogen  fare  for  et  brud.  Han  antog 
også,  at  en  så  indsigtsfuld  ofUcer  som  Adlersparre  med  lethed 
måtte  have  overbevist  sig  om,  at  de  foranstaltninger,  som 
bleve  trufne,  udelukkende  sigtede  til  at  sætte  grænsen  i  en 
respektabel  forsvarstilstand  og  således  sikre  nation  ens  og 
statens  rolighed;  man  havde  derved  kun  havt  den  gamle 
regel  for  dje,  at  forberede  sig  på  krigen  for  at  sikre  freden. 
Det  var  imidlertid  kun  et  nyt  bevis  på  den  svenske  konges 
klogskab,  at  han  således  uden  videre  ligefrem  sendte  en  mand 
af  faget  til  Norge  for  på  stedet  selv  at  unders5ge,  hvad  der 
foregik.  Adlersparre  var  en  mand  af  fortjeneste  og  af  stor 
personlig  elskværdighed,  hvem  Mansbach  for  sit  vedkommende 
var  glad  over  at  have  kunnet  vise  hoflighed. 

Mansbach    havde  ved   denne  lejlighed   unegtelig   spillet 
sine  kort  med  st5rre  behændighed  end  Moltke;  men  så  var 


300  YNGVAR   NIELSEN. 

der  heller  ikke  noget  i  vejen  for,  at  han  indlod  sig  på  at 
besvare  en  forespdrgsel  fra  Martioau  i  den  fonn,  hvori  denne 
var  affattet.  Det  var  ingen  diplomatisk  henvendelse,  der 
sdllede  trående  maligbeder  i  adsigt,  —  kan  en  venskabelig 
beklagelse  over  ikke  at  have  kannet  iagttage  alle  h5flighed- 
ens  regler.  Generalen  var  derfor  aldeles  berettiget  til  at 
svare,  men  havde  tillige  opfordring  til  at  benytte  lejlig- 
heden  til  at  give  Martinau  et  vink  om,  at  han  havde  goc! 
rede  på  den  mistanke,  som  han  og  hans  konge  næiede,  og 
underrette  ham  om,  at  man  ikke  var  bange. 

Hvilken  fremstilling  Adlersparre  efter  sin  hjemkomst 
gav  Gustav  III  af  forholdene  i  Norge  vides  ikke.  Uagtet 
en  sådan,  om  den  overhovedet  er  afgivet  skriftlig,  godt  kan 
skjule  sig  i  den  store  masse  af  kpngens  efterladte  private 
arkiv,  er  det  dog  maske  vel  så  sandsyniigt,  at  han  kun  har 
givet  kongen  et  mundtligt  referat  af  sine  iagttagelser  på  rejsen 
til  og  fra  Kristiania.  Det  kan  antages  som  muligt,  at  ud- 
byttet  af  disse  har  været  af  den  beskafft^nhed,  at  han  fra- 
radede  et  angreb,  og  at  Gustav  III  af  den  grund  for  det 
forste  opgav  dette.  På  en  tid,  da  hans  store  hovedformål 
var  at  forene  alle  Europas  monarker  til  et  stort  korstog 
for  de  principer,  hvorpå  deres  egen  magt  hvilede,  var  det 
ikke  rådeligt  for  ham  at  kaste  sig  ind  i  et  mindre  foretag- 
ende,  når  han  derved  vilde  m5de  på  så  store  hindringer, 
at  det  ialfald  kunde  kræve  flere  år,  forinden  han  nåede  sit 
mål.  £n  sådan  betragtningsmåde  kan  i  det  mindste  på  dette 
tidspunkt  have  bragt  ham  til  at  holde  sig  tilbage,  og  hvor 
meget  han  end  kunde  have  5nsket  at  finde  et  påskud  til 
angreb  i  de  norske  forsvars-rustninger,  var  han  ikke  så  hidsig, 
at  han  overså  den  dermed  forbundne  risiko.  I  denne  hen- 
seende var  han  ikke  bedre  stillet  end  for,  uagtet  han  netop 
nu   (24   Oktober  1791)  havde  afsluttet  en  defensiv  allianse- 


GUSTAV   ms    NORSKE   POLITIK.  301 

raktat  med  sin  parole  fiende,  kejsermden  af  Rasland.  Der 
gik  imidlertid  ryster  ora,  at  angrebet  på  Nor^e  skolde  ske, 
oar  våren  kom. 

Denoe  Gustav  IIIs  i  en  vis  grad  forandrede  holdning 
kan  også  t'tdels  forklare  det  omslag,  der  efter  Oktober  måned 
forégik  med  Martinaa.  Fra  nu  af  var  der  ikke  roere  tale 
i  hans  rapporter  om  forsvars*  eller  angrebs-rnstninger.  I 
det  sted  dvælede  han  atter  igen  mest  ved  stemningen  i  Kri- 
stiania, som  om  han  vilde  udfinde  ethvert  træk,  der  syntes  at 
være  gunstigt  for  hans  fædrelacds  interesser.  Selskabet  hos 
kQbmand  Dybwad  er  allerede  omtalt  i  det  foregående.  I 
November  skrev  han  hjem,  at  Kristianias  håndverkere  vare 
misforndjede  over  en  nylig  udfærdiget  kongelig  bestemmelse, 
hvorefter  for  fremtiden  alle  beklædnings-  og  ndrastnings-gen- 
stande,  der  behdvedes  ved  den  norske  hær,  skulde  tåges  fra 
København.  Samtidig  fortalte  han  om  et  opr5r  mellem  tugt- 
hnsfangerne,  som  dog  var  ble  ven  kuet,  forinden  det  havde 
lykkets  forbryderne  at  slippe  ud  af  fangslet;  han  fandt  det 
nddvendigt  at  tilf5je,  at  publikum  ikke  havde  tåget  nogen 
del  deri.  Martinau  havde  på  samme  tid  tfoet  at  fortælle 
fra  K5benhavn  om  den  hengivenhed,  man  viste  for  prin- 
sesse Louise  Augusta,  og  den  uvilje,  som  herskede  mod  den 
hessiske  familie,  hvori  han  så  et  bevis  for,  hvad  der  var  sagt, 
at  Danmark  vilde  få  det  f&rste  st5d  af  den  fra  Frankrige 
udgående  elektriske  gnisC  Sandsynligvis  har  han  troet,  at 
dette  $t5d  vilde  forplante  sig  videre  til  Norge  og  der  foran- 
ledige begivenheder,  som  kunde  påskynde  erobringen.  Men 
da  vidste  han  ikke,  at  Gustav  III  nu  mindre  end  nogen- 
sinde  var  tilb5jelig  til  at  lade  sig  hjælpe  af  en  bevægelse, 
som  var  en  affftdning  af  den  franske  revolution.  Netop  i  denne 
hdst  traf  han  selv  i  sin  egen  hovedstad  bestemmelser,  der 
vidnede    om  hans   trygt  for  den  revolutionære  smitte.      Så 


302  YNGVAR   NIELSEN. 

meget  mindre  rimeligt  var   det,   at  han  skolde   have   villet 
sU^tte  Doget  sådant  parti  i  sit  nærmeste  naboland. 

På  denne  made  blev  der  for  det  fdrste  ikke  mere  an- 
ledning til  at  arbejde  for  en  rejsning  i  Norge,    om   også  en 
sådan  havde  været  mnlig,  og  imidlertid  nærmede  Gustav  llls 
regering  sig  imod   enden.    16  Marts   1792  rammedes  han  af 
Anckarstrdms  kngle,  og  29  Marts  d5de  han.    Hvis  det  havde 
været  hans  hensigt  at  benytte  den  kommende  vår  til  et  an- 
greb  på  Norge,  blev  denne  plan  nu  aldrig  udfOrt.    Martinau 
overlevede  heller  ikke    længe  sin   konge.      Hans   sygelighed 
var  i  l5bet  af  den  sidste  vinter  stadig  tiltaget.     Selv  gjorde 
han  sig  ingen  skuffelser,  men  var  aldeles   på  det  rene  med, 
at  han  ikke  havde  lang  tid  tilbage.    Dog  kæmpede  han  kraf- 
tig imod  sygdommen.     £n  rapport,  som  hans  tidligere   om- 
talte sekretær,  Karl  Bromell,  sendte  til  statssekretær  Franc 
18  Februar   1792,   kort  tid  efter  at  være  vendt   tilbage  fra 
et  besdg  i  Sverige,  giver  en  m5rk  skildring  af  hans  tilstand, 
der  eiter  lægemes  udsagn  ikke  levnede  håb  om,  at  Martinau 
kunde  leve   mere   end  to  eller  tre  måneder.      Hans  svoger, 
major  Peyron,   der  også   ved  underretningen   om   Martinaas 
sygdom  var  kommen  til  Kristiania,  skal  ligeledes  have  fundet 
symptomerne  meget  faretruende.     Bromell,    der  hidtil,   som 
det   synes,   kun   havde  været   antagen   privat  af  Martinau, 
benyttede  anledningen  til  at  anbefale  sig  selv  til  at  få  konge- 
lig  ansættelse   som  sekretær  ved  l^onsulatet,  formodentlig  i 
det  håb,  at  han  så  kunde  blive  konstitueret  i  embedet,  nir 
Martinau  d5de.     Han  havde  selv  omtalt  for  denne  sine  for- 
håbninger  om  at  få  den  ansdgte   udnævnelse  og  derved  reg- 
net på  sin  forbindelse  med  en  mand  som  statssekretær  Franc. 
Martinau  syntes  ikke  at  ynde  denne  udsigt.     Han  selv  skrev 
til  Franc  og  frarådede  at  give  Bromell   den  ans5gte  udnæv- 
neli^e,  da  denne  var  en  drukkenbolt  og  forgældet  spiller.    At 


GUSTAV    HIS    NORSKE  POLITIK.  303 

denne  beskyldning  var  sand,  er  i  det  micdste  for  en  del 
>  sikkert.  Akershus  stiftamtmands  kopiboger  for  disse  år  in- 
deholde  flere  oplysninger  om  Bromells  mislige  stilling  i  den 
tid,  da  han  var  i  Kristiania,  og  de  abehageligheder,  som  ban 
der  skaffede  sin  principal. 

Martinans  sidste  rapport  er  dateret  24  Marts  1792. 
De  f5lgende  ere  alle  skrevne  af  Bromell.  Gustav  Uls  vold- 
somme d5d  gjorde  et  meget  stærkt  indtryk  på  den  allerede 
forad  dddssyge  mand  og  bidrog  maske  meget  til  at  fremskynde 
hans  afgang  fra  dette  liv.  I  den  fdlgende  tid  blev  hans  til- 
stand stadig  forværret;  dog  havde  han  endna  21  April  så 
megen  kraft  tilbage,  at  han  kunde  underskrive  eden  til  den 
nye  konge.  Fire  timer  efter,  at  denne  samme  dag  var  af- 
sendt  med  posten,  var  han  et  lig.  Bromell  sendte  ojeblik- 
kelig,  en  kurer  afsted  for  at  indhente  poeten  og  medgive  denne 
en  kort  beretning  om  generaUkonsulens  d5d. 

Dermed  var  det  svenske  konsulat  i  Norge  oph5rt  for 
aldrig  mere  at  blive  genoprettet.  Det  skyldtes  udelukkende 
Gustav  IIIs  personlige  planer  om  at  annektere  det  land,  hvor 
det  fik  sit  sæde.  De  forandrede  forhold  efter  hans  d5d  gjorde 
det  aldeles  overfl5digt,  og  sk5nt  tanken  om  at  erhverve  Norge 
heller  ikke  i  den  f5lgende  tid  var  fremmed  for  den  svenske 
regering,  blev  dog  aldrig  dette  middel  oftere  anvendt. 

Vi  skulle  endnu  omtale  et  lidet  efterspil  til  Gustav  IIIs 
agitationer  i  Norge.  I  det  foregående  er  omtalt  en  svensk 
major,  ved  navn  Bordieu,  som  om  h5sten  1791  opholdt  sig 
i  Kristiania  og  derfrif  afrejste  eller  foregav  at  afrejse  til 
Amerika.  Ved  Nytårstid  1792  var  han  vendt  tilbage  til 
Norge  og  opholdt  sig  da,  if5lge  Martinaus  rapport  af  14 
Januar,  på  Magnor.  Derfra  rejste  han  imidlertid  ikke  hjem 
til  Sverige,  men  synes  i  længere  tid  at  have  opholdt  sig  i 
de   norske  grænsedistrikter.     Endnu  i  August  1792  opholdt 


304  YNGVAR  NIELSEN. 

han.  sig  forklædt  på  Freder ikshaid,  bvor  han  for  byfoged 
Ki5cker  adgav  sig  for  en  faldmtegdg  hos  en  håradshdfdiDg 
i  Vermeiaod,  Hans  adseende  og  forskellige  andre  omstæn- 
digheder  vakte  imidlertid  RlQckers  opmærksomhed,  og  da 
denne  ved  unders5gelse  i  hans  >olig  havde  fandet  et  svensk 
ordensbånd,  opfordrede  han  ham  til  at  navngive  sig.  Bordieu 
nævnte  da  sit  navn  og  sin  stilling  som  major  i  den  svenske 
marine,  viste  sin  svenske  orden  og  den  franske  pour  le  tné- 
rite  militaire  og  viste  ham  derhos  et  brev  fra  Armfelt  a  f 
4de  Juli,  hvori  denne  underrettede  ham  om,  at  han  kunde 
få  ansættelse  som  major  i  russisk  tjeneste,  når  han  meldte 
sig  hos  baron  Stedingk  i  St.  Petersburg,  da  alt  var  ordnet 
med  den  russiske  minister,  grev  Stackelberg.  Som  grand  til 
sin  forklædning  anforte  han,  at  han  var  rejst  hjemmefra, 
fordi  tilstanden  der  var  bleven  ham  uudholdelig,  og  at  han 
havde  forklædt  sig  for  at  undgå  den  opsigt,  som  han  ellers 
vilde  vække;  nu  var  det  hans  hensigt  at  gå  til  Holland  med 
forste  skibslejlighed.  Ellers  fortalte  Bordieu,  at^  han  i  1790 
havde  opholdt  sig  6 — 7  uger  i  Kristiania.  Kl5cker  troede 
ham  dog  ikke  rigtig,  og  for  bedre  at  kunne  holde  dje  med 
ham  indb5d  han  ham  til  middag.  Bordieu  var  en  interes- 
sant gæst  for  Frederikshalds  byfoged:  ^øom  miffnon  of  den 
afddde  konge  vidste  han  at  fortælle  alt;  han  var  en  sand 
fiende  af  hertug-regenteriJ^  Dermed  forsvinder  det  sidste 
spor  af  Bordieu  på  norsk  grund,  uden  at  det  kan  &ees,  hvor- 
vidt han  var  der  lor  at  undgå  kreditorer  eller  for  at  virke 
som  politisk  agitator.  Maske  har  4iau  forenet  begge  dele, 
ligesom  Manderfelt.^) 


^)  Brev  fra  byfoged  Klocker  til  stiftamtmand  Moltke,  dateret  Fre- 
derikshald  12  August  1792,  efter  en  afekrift  mellem  D.  N.  Pechs 
samlinger  i  rigsarkivet. 


GUSTAV   1118    NORSKE   POI.ITIK.  30& 

Med  Gtastar  IIIs  d5d  og  general-kMiMilatets  opbævebe 
afekttedes  et  afsait  i  de  svenske  agilationefa  bistorie.  Det 
■havd€  varet  i  tyve  år,  og  der  var  i  tøbet  af  disse  sat  mange 
og  hdjst  forskeliige  kræfter  i  bevægelse.  Der  havde  været 
knyttet  mange  dristige  forhåbninger  til,  hvad  fremtiden  knnde 
g5re  for  en  forening  af  den  skandinaviske  balv5s  riger 
under  ét  scepter.  Agitationen  var  begyndt  i  en  meget  be- 
væget  tid,  den  fandt  ligeledes  sin  foreldbige  afslatning  i  ^t 
tidsrarø,  der  var  mere  fnldt  af  gæringsstof  end  noget  andet 
i  Earopas  nyere  historie,  og  der  havde  ialfald  til  enkelte 
tider  i  denne  lange  periode  gaet  en  urolig  bevaBgelse  gennem 
forskeliige  lag  af  det  norske  samfund,  der  ialfald  kunde  gjort 
det  muligt  at  rokke  folkets  gamle  lojalitet  mod  det  olden* 
burgske  kongehus  og  den  forening,  der,  hvor  unaturlig  den 
end  var  fra  et  geografisk  synspunkt,  havde  vokset  sig  fast  i 
alles  bevidsthed  og  knyttede  de  tvende  folk  sammen  med 
stærke  bånd.  Derfor  havde  Gustav  III  aldeles  intet  5je,  og 
når  hans  planer  mislykkedes,  er  den  fdrste  grund  hertil  at 
sOge  i  hans  misforståelse  af  Norges  stilling  til  Danmark. 
Vilde  han  have  benyttet  sig  af  Normændenes  uvilje  over 
enkelte  regerings-foranstaltninger  og  af  deres  uafhængigheds- 
stræben,  måtte  han  have  anvendt  andre  midler.  Da  revo- 
iutions-ånden  også  syntes  at  vifte  hen  over  de  norske  Qelde, 
kunde  maske  tiden  for  en  indgriben  fra  svensk  side  have 
været  forhånden;  men  da  vare  den  svenske  konges  hænder 
bundne  af  andre  hensyn. 

De  her  benyttede  nye  kilder  tillade  ikke  at  trænge  al- 
deles ind  i  de  norske  forhold  og  stemninger  undf r  revolu- 
tioustiden,  uagtet  de  for  djeblikket  vistnok  må  ansees  for  de 
bedste,  hvortil  der  er  adgang  —  ved  siden  af  hvad  der  er 
offentliggjort  af  Frederik  Moltkes  brevveksling  i  den  ber 
oftere  påberåbte  samling  af  Biilows  papirer,  som  i  1864  blev 

Hist.  Tidsskr.  2den  Række  I.  20 


306'  YNGVAR    NIELSEN. 

ndgiveD  af  L.  Daae.  Som  alle  dokumenter  af  denne  art, 
må  o^så  de  indberetoinger,  som  Gastav  III  modtog  fra  sine 
agentipr  i  Norge,  benyttes  med  tvivl  og  —  hvor  det  er  muHgt 
—  raed  kritik,  Hvad  der  er  sandhed,  og  hvad  der  skriver 
sig  fra  meddelerens  fantasi  eller  lyst  til  at  behage  sin  konge, 
lader  sig  ikke  i  alle  tilfælde  afgore.  Gustav  IIIs  dybt  ind- 
groede  had  mod  Danmarks  regering  og  folk  var  for  ham  en 
stor  fristelse  til  at  tåge  alt  for  godt,  som  berettedes  om 
gæring  og  uro  i  Norge.  Hans  hehimelige  og  officielle  ud- 
vsendinge  kendte  hans  syaghed  i  denne  retning,  og  da  de  selv 
vare  slagne  af  en  lignende  blindhed,  som  den,  hvorunder 
kongen  led,  var  det  så  meget  naturligere,  at  de  så  alt  idet 
for  Sverige  gunstigste  lys. 

Hovedinteressen  ved  den  her  meddelte  ndfSrlige  frem- 
stilling af  et  enkelt  afsnit  af  de  svenske  agitationer  i  Norgje 
knytter  sig  nærmest  til,  hvad  deraf  kan  adledes  til  belysning 
af  vore  indre  forhold.  Agitationerne  selv  bleve  fuldstændig 
resultatlose  og  glemtes  under  kommende  tiders  oravæltninger 
og  vigtige  begivenheder.  Men  dog  havde  der  samtidig  slået 
en  bolge  af  tidens  store  str5m  ind  over  vore  skær.  Kun  er 
det  skade,  at  de  foreliggende  materialier  ikke  tillade  at  be- 
dorame  dennes  styrke  i  dens  fulde  omfang,  og  navnlig  er  det 
ikke  muligt  at  afg5re,  hvor  meget  der  endnu  stod  tilbage» 
fdrinden  man  under  medhjælp  af  gunstige  omstændigheder 
kunde  have  skredet  fra  tale  til  handling,  —  eller  med  andre 
ord,  hvorledes  det  norske  folk  vilde  være  optrådt,  hvis  for- 
eningen med  Danmark  var  ble  ven  sprængt  fem  og  tyve  år» 
forinden  den  virkelig  oplostes. 

I  visse  henseender  er  der  en  stor  lighed  mellem  1814 
og  årene  1788—1790;  de  dannede  klasser  i  Norge  vare  da 
allerede  tildels  fortrolige  med  tanken  på,  at  deres  fædreland 
kunde    få  en    anden   plads  i  staternes    række,    end  det  for 


GUSTAV   ms    NORSKE  POLITIK.  307 

Sjeblikket  indtog.  Det  er  mærkeligt  at  se  norske  kobmænd 
og  brogsejere  på  egen  hånd  optræde  som  underhandlere  med 
den  svenske  konges  fortroligste  ven  og  derunder  fremsætte 
aldeles  republikanske  anskuelser.  Et  sådant  træk  er,  i  for- 
bindelse med,  hvad  der  ellers  lejlighedsvis  hores  om  tilstanden 
i  Norge,  meget  betegnende.  Alligevel  må  det  ansees  som 
det  mest  rimelige,  at  de  folgende  år  indtil  1814  have  havt 
sin  store  betydning  for  udviklingen  af  vort  folks  politiske 
raodenhed.  Denne  var  endnu  ved  udbrudet  af  den  fran- 
ske revolution  ikke  kommen  udover  den  forste  begyndelse, 
og  hvor  levende  end  enkelte  folte  sit  fædrelands  mangel  på 
politisk  frihed,  var  der  endnu  meget  tilbage  at  lære,  forinden 
der  kunde  skrides  til  handling  med  håb  om  et  heldigt  ud- 
fald.  Dermed  er  imidlertid  ikke  udelukket  muligheden  af, 
at  også  de  forste  revolutionsår  kunde  have  seet  mærkelige 
ting  foregå  i  Norge.  Men  det  er  da  tillige  sandsynligt,  at 
en  revolutionær  bevægelse  her  kun  vilde  have  ledet  til  at 
kaste  landet  viljeløst  i  Sveriges  udstrakte  arme.  Det  nor- 
ske folk  havde  endnu  ikke  gennemgået  seks  sådanne  år  som 
de  fra  1807  til  1813,  og  det  savnede  de  fremragende  mænd, 
som  i  1814  forte  dets  sag.  Begge  dele  ere  af  raegen  vægt. 
De  mænd,  som  i  1789  og  de  folgende  år  talte  om  frihed  og 
forening  med  Sverige,  vare  neppe  handlingens  mænd.  For- 
såvidt  de  senere  ere  fremtrådte  i  historien,  gore  de  ikke  noget 
sådant  indtryk.  De  vilde  snart  have  givet  efter,  hvis  det 
var  kommet  til  alvor,  og  folket  havde  i  dette  tilfælde  ikke 
kunnet  stfitte  dem.  En  rejsning  vilde  derfor  på  denne  tid 
ikke  have  ledet  til  den  fuldstændige  nationale  genfodelse, 
men  snarere  fil  det  modsatte  ved  uden  politiske  eller  natio- 
nale garantier  at  fremkalde  en  forening  af  Normændene  med 
et  andet  folk,  i  hvilket  de  kunde  gå  op  med  en  ganske 
anden  lethed  end  i  det  danske. 


308  YNGVAR  NIELSEN. 

neppe  have  ledet  til  den  faldstændige  nationale  genfgdelse^ 
men  snarere  til  det  modsatte  ved  nden  politiske  eller  natio- 
nale garantier  at  fremkalde  en  forening  af  Normændene  med 
et  andet  folk,  i  hvilket  de  kunde  gå  op  med  en  ganske 
anden  lethed  end  i  det  danske,  og  fra  hvis  side  der  under 
de  daværende  forhold  utvivlsomt  snart  vilde  været  gjort 
forsdg  på  at  fremkalde  en  sammensmeltning. 


ANTIK  RETSOPFATTELSE 

AF 

J.  C.  KROGH. 


Y  ore  Forfædre  gik  i  den  poiytheistiske  Tid  ud  fra,  at 
Lov  og  Ret  havde  sin  Oprindelse  fra  QuderDe,  men*  da  Gd- 
derne  selv  vare  Repræsentanter  for  en  almindelig  Orden,  en 
Sammenhæng  i  Tilværelsen,  eller  denne  Verdensorden,  og  dens 
egentlige  Repræsentant,  Skjebnen,  underordnede,  saa  blev  det 
denne  Sammenhæng  i  den  da  gjeldende  schematiske  Optat- 
telse,  som  paa  det  omhandlede  Trin  af  den  menneskelige 
Udvikling  i  sidste  Instants  blev  den  egentlige  Souverain. 
(Se  min  Afhandling  „0m  Tallets  Rolle  i  gammel  Tid".  Hist, 
Tidsskr.  IV.  279—280). 

Den  enkelte  Retssætning  bar  derfor  sin  Hjemmel  dels  i 
den  enkelte  Gods  personlige  Villie  og  dels  i  den  almindelige 
Verdensnødvendighed,  som  behersker  baade  Guder  og  Men- 
nesker. Forsaavidt  Retssætningerne  have  den  sidste  Art  af 
Hjemmel,  ere  de  ubønherlige  som  Skjebnen  selv;  forsaavidt 
de  derimod  have  sin  Grand  i  den  enkelte  Guds  personlige 
Villie,  kanne  de  modificeres  af  ham.  Den  gamle  Ret  gjør 
et  Indtryk  af  Vilkaarlighed;  thi  den  er  ikke  adledet  af 
Tingenes  Natar,  Den  existerede,  fordi  Guderne,  tildels 
tvungne  af  den  stærkere  Skjebne,  tildels  fordi  de  selv  vilde 
det,  fordrede  dens  Overholdelse,  og  disse  Guder  vare  meget 
vilkaarlige  Væsener,  som  kun  indtil  en  vis  Grad  tog  Hensyn 


310  h   C.    KROGH. 

til  Retfærdighed  og  Billighed;  de  opstiilede  de  Fordringer, 
som  laa  i  deres  specielle  Natar,  og  disse  Fordringer  opfyld- 
tes,  ikke  saameget  fordi  man  troede  paa  den  guddommelige 
Godhed,  Visdom  eller  Velvillie,  som  fordi  .man  frygtede 
Magten.  Men  ligesom  Guderne  vare  hvad  vi  vilde  kalde 
personligt  anlagte,  saaledes  optraadte  de  heller  ikke  mod 
Menneskets  personlige  Tilbøieligheder,  uden  forsaavidt  en 
saadan  Optræden  af  en  eller  anden  Grund  konvenerede  dem* 
Ligesom  det  var  Gudemes  Magt,  som  var  deres  Ret,  saa- 
ledes var  ogsaa  Menneskets  Magt  dets  Ret  overalt  hvor  det 
ikke  kom  i  Strid  med  de  det  overlegne  gaddommelige  Magter. 
Der  var  ikke  den  skarpe  Forskjel,  som  der  nn  er  mellem 
Menneske  og  Gad;  tvertimod,  begge  vareVæsener  af  samme 
Art,  og  Forskjellen  var  kan,  at  Gaderne  vare  begavede  med 
en  større  Magtfylde  og  flere  værdifulde  og  nyttige  Egen- 
skaber end  Menneskene;  Mennesker,  Larer,  Dæmoner,  Gu- 
der og  Skjebnen  dannede  en  uafbrudt  Række,  hvori  der  ikke 
var  bratte  Overgange.  I  en  vis  Forstand  —  men  ogsaa  kun 
i  en  vis  Forstand  —  var  det  altsaa  Magten  som  var  Rets- 
principet. 

Disse  Sætninger  ere  kun  Anvendelser  paa  et  specielt 
Gebet  af  de  almindelige  aandelige  Tendentser,  som  gjorde 
sig  gjeldende  i  den  pol ytheis tiske  Tidsalder.  Friheden  og 
Lovmæssigheden  eller  Nødvendigheden,  den  abstrakte  og  den 
konkrete  Betragtningsmaade  kjæmpede  med  hinanden  i  den 
menneskelige  Sjæl  dengang  som  senere.  Disse  Retninger 
stode  kun  —  principielt  betragtede  —  i  en  mere  uforsonlig 
Modsætning  til  hinanden  end  i  sildigere  Tider  (Menneske- 
hedens historiske  Udvikling  bestaar  blandt  Andet  i,  at  denne 
Modsætning  med  Tiden  mere  og  mere  udjevnes).  Dengang 
var  Lovmæssigheden  transcendent,  og  derfor  despotisk  og 
bydende  i  en  Grad,   hvorom  vi,    hos    hvem  Ideen   om  dens 


ANTIK  RETSOPFATTELSE.  311 

Immanents  i  mere  eller  miDdre  Girad  har  gjort -sig  gjeldende, 
ikke  lettelig  kanne  danne  os  et  klart  Begreb.  Men  paa  den 
anden  Side  medførte  selve  den  polytheistiske  Verdensoptat- 
telse,  der  netop  gik  ad  fra,  at  Alt,  hvad  der  skede,  havde 
sin  Grand  i  en  eller  anden  Magts  personlige  Villie,  at  den 
menneskelige  Betragtningsmaade  blev  helt  igjennom  konkret, 
og  ligesom  den  hele  Natar  eller  saagodtsom  den  hele  Natur 
var  belivet^  saaledes  var  der  ogsaa  en  skarp  Sands  for  alt 
Vilkaarligt,  Individuelt  og  Særeget  Det  er  det  samme  Ud- 
viklingstrin,  som  har  skabt  det  romerske  Formelvæsen  og 
de  homeriske  Digte. 

De  Gamles  Opfattelse  af  al  Ret  som  havende  sin  Op* 
rindelse  fra  Gudeme  satte  dem  blandt  Åndet  hyppig  istand 
til  at  angive  den  specielle  Gud,  som  i  det  enkelte  Tilfælde 
havde  været  Lovgiver.  Kretenserne  tilskreve  Zeus  sine  Love, 
Lakedæmonierne  troede,  at  Apollon  havde  været  deres  Lov- 
giver; Romerne  sagde,  at  Numa  havde  skrevet  efter  Gud- 
inden  Egerias  Diktat,  og  Etruskerne  havde  modtaget  sine 
Love  fra  Guden  Tåges. 

Imidlertid  var  i  mere  eller  mindre  Grad  den  hele  Gude- 
stat  medvirkende  ved  Tilblivelsen  og  Opretholdelsen  af  Lov 
og  Ret,  og  en  nærmere  Undersøgelse  af  de  enkelte  guddom- 
melige Væseners  Forhold  i  denne  Henseende  vil  utvivlsomt 
føre  til  Opdagelsen  af  forskjellige  Schichter,  som  saa  at  sige 
ligge  lagede  over  hinanden.  Her  gjelder,  hvad  Gurtius  har 
bemærket  i  sin  Griechische  Geschichte  (I.  49):  „Die  Ge- 
schichte  der  G5tter  ist  die  Vorgesehichte  des  Volks." 

Blandt  de  guddommelige  Magter,  som  garanterede  den 
menneskelige  Retsorden,  indtage  ogsaa  de  cbthoniske  eller 
telluriske  Guddomme  en  betydningsfuld  Plads.  Themis  — 
Retfærdighedens  Gudinde  hos  Hellenerne  —  er  kun  et  andet 
Navn  paa  Jorden,  forsaavidt  som  hun  ikke  blot  er  den  gode 


312  J'    ^'   KROGH. 

Moder,  roen  ogsaa  den  trofaste  og  tiiforladel^e,  sig  selv  til 
faste  Regler  og  Natarlove  bindende  Gndinde,  som  uddeler 
sine  milde  Gaver  efter  ep  bestemt  Ordning  af  Aaret.  Derfor 
kaldes  hun  af  Digterne  en  Sædernes  og  Ordenens  Gndinde 
og  derfor  er  hnn  Zens's  Fortrolige  og  ved  Siden  af  ham  den 
gnddommelige  Rets  Forsvarer  i  alle  jordiske  Forholde. 
Hendes  Døttre  ere  Borerne,  det  er  Aarstiderne  i  deres  na- 
turlige Følge  og  Orden,  navnlig  forsaavidt  de  bringe  Blom- 
ster og  Frngter  i  rette  Tid,  og  dernæst  overhovedet  de  mod- 
nende, faldendende,  Alt  til  rette  Tid  bringende,  den  stadige 
Orden  i  den  raske  Vexling.  De  kaldes  i  Regelen  Ennomia^ 
Dike  og  Birene,  Navne  der  udtrykke  Ordenens,  Retfærdig- 
hedens  og  Fredens  Forestillinger  (Preller  Griech.  Myth. 
L  373—375). 

Ogsaa  en  anden  græsk  Jordgndinde  repræsenterer  de 
samme  Forestillinger.  Demeter  er  Moderjord,  den  gammel- 
græske  Jordgndinde,  fortrinsvis  i  Relation  til  Agerdyrkning, 
faste  Boliger  og  det  ægteskabelige  og  borgerlige  Livs  Grand- 
sætninger.  Hvor  Gndinden  paa  sine  Vandringer  efter  den 
revede  Datter  blev  venskabelig  modtagen,  der  har  hun  paa 
enhver  Maade  velsignet  Hus  og  Land  og  som  pleiende  Amme 
opdraget  de  hende  betroede  Bern  til  kraftige  Helte  og  vise 
Konger,  som  have  grundet  blomstrende  Slægter  og  velordnede 
Stater,  og  ved  sin  Bortgang  har  hun  efterladt  kostbare  Ga- 
ver, Kornet  og  Anvisningen  til  dets  Dyrkning.  Og  ligesom 
hun  repræsenterede  den  tilsaaede  Jords  naturlige  Kræfter, 
saaledes  er  hun  ogsaa  en  Gudinde  for  den  kvindelige  Frngt- 
barbed,  Fødselen  og  Bomenes  Pleie;  thi  efter  de  Gamles 
Opfattelse  var  dette  sammenhørende  Forestillinger;  derfor 
var  hendes  Præstinde  altid  tilstede  ved  Bryllupper  for  at 
velsigne  Ægteskabet  og  give  de  Nygifte  visse  Lærdomme* 
Naturligen  opfattedes  hun    ogsaa  som  Kulturens  Skaberinde 


ANTIK   RETSOPFATTELSE.  313 

i  videre  Forstand,  forsaavidt  som  den  betingedes  og  befor- 
dredes af  Agerbmget  (1.  c.  588,  599,  608). 

Lignende  Forestillinger  forekomme  ogsaa  hos  Romerne, 
hvis  Gadinde  Tellos  paa  den  ene  Side  er  Jordens  moderlige 
Skjød,  der  modtager  Sæden  for  at  give  Menneskene  den  til- 
bage  som  gylden  Fragt,  og  paa  den  anden  det  faste  Jord- 
legeme, Betingelsen  for  al  natarlig  Ordning  og  Tingenes  sikre 
Gang  (Preller  R5m.  Myth.  402—403).  En  beslægtet  Gud- 
dom er  Satumns,  det  italiske  Agerbrngs  Stifter  og  Beskytter. 
Han  bringer  aitid  Agerbmget  og  alle  dets  Velsignelser  med 
sig,  og  med  dette  Billede  forbandt  der  sig  saavel  i  Sagnet 
som  i  Gadstjenesten  Billedet  af  den  salige  og  gyldne  Fortid, 
et  den  rigeste  Fyldes  Liv,  hvor  Nydelsen  endna  ikke  var 
bleven  forstyrret  ved  nogen  Deling  af  Eiendommen,  hvor  der 
herskede  en  bestandig  Fred  samt  almindelig  Frihed  og  Lig- 
hed,  idet  man  navnlig  dengang  endnu  ikke  kjendte  Slaver 
og  Tjenere.  Under  den  aarlige  Fest,  som  i  7  Dage  i  De- 
cember  Maaned  holdtes  til  Ære  for  ham  og  Dis  pater,  var 
al  Ulighed  mellem  Stænderne  ophævet,  enhver  Straf  maatte 
ialfald  suspenderes  og  det  gjaldt  for  betænkeligt  at  fere  en 
Krig  eller  levere  et  Slag  (I,  c.  411 — 414). 

De  samme  Anskuelser  findes  hos  germanske  Folk.  I 
Germ.  c  40  fortæller  Tacitns  om  7  Folk,  hvoriblandt  Ang- 
ler, Varner  og  Avioner  (Øboere),  at  de  dyrkede  Nerthus, 
det  er  Moder  Jord.  Paa  en  0  i  Oceanet  (Sjælland)  laa  en 
hellig  Lund,  som  var  opkaldt  efter  hendes  tjeldede  Vogn 
(hleithra),  som  Præsten  alene  maatte  berøre.  Naar  han  for- 
staar,  at  Gudinden  er  tilstede,  ledsager  han  Vognen,  der 
bliver  trukken  af  2  Kjør.  Da  er  der  glade  Dage,  og  alle 
smykke  sig  festligt,  hvor  hun  værdiges  at  komme  og  opholde 
sig.  Al  Krig  standser,  Vaabnene  hvile,  ethvert  Jernredskab 
bliver  lukket  inde.     Fred  og  Ro,  som  ellers  hverken  kjendes 


314  J-    C.   KROGH. 

eller  elskes,  vedvarer,  iudtil  Præsten  ferer  den  af  Omgang 
med  MeDDeskeDe  mættede  Gadinde  tilbage  til  hendes  Hellig- 
dom. Erindringen  om  denne  Knltus  er  i  Norden  bevaret  i 
Sagnene  om  Frey  og  Frode  (Manch  Norske  Folks  Historie 
I.  1.  212—223). 

For  at  forklare  Nertha6's  Navn  har  man  blandt  Åndet 
tåget  sin  Tilflogt  til  et  Ord  svarende  til  det  keltiske  nert,  som 
betyder  Styrke  (Simroch  Dentche  Myth.  161).  Den  til  Grand 
for  dette  Ord,  der  blandt  Andet  forekommer  i  en  Mængde 
galliske  Navne  (Bacmeister  Keltische  Briefe  2,  Fick  Griech. 
Eigennamen  LXXXI),  liggende  Rod  forekommer  i  Navnet 
paa  en  helvetisk  Gadinde  Ner  i  a  (Kuhns  Beitrage  IV.  412) 
og  i  Navnet  paa  den  sabinske  Gadinde  Nerio,  der  snart 
oversættes  med  Minerva,  snart  med  Venns.  Som  Ægteskabs- 
gadinde  forekommer  denne  sabinske  Gadinde  i  et  Brudstykke 
af  de  gamle  romerske  Annaler,  hvor  Hersilia  ander  Sabiner- 
indernes  Intercession  i  Kampen  mellem  Romere  og  Sabiner 
beder  paa  følgende  Vis:  Nerio  Martis  te  obsecro,  pacem  da, 
te  nti  liceat  naptiis  propriis  et  prosperis  ati,  qaod  de  tni 
conjagis  consilio  contigit  nti  nos  itidem  integras  raperent, 
ande  liberos  tibi  et  sais,  posteros  patriæ  pararent  (Preller 
R5m.  Myth.  302).  Da  det  er  sædvanligt,  at  Ægteskabs- 
gadinden  ogsaa  er  Agerdyrkningens  Gadinde,  er  det  ikke 
nriineligt,  at  Nerio  kan  have  iudtaget  en  lignende  Stilling 
som  Nerthas,  især  da  hendes  Gemal  Mars  o:  mas  den  mand- 
lige  (Corssen  i  Kahns  Ztschr.  2,  1 — ^35)  er  en  befragtende 
Gaddom,  specielt  Vaargad.  Det  er  ialfald  sandsynligt,  at 
han  som  den  egentlige  Nationalgads  Gemalinde  har  spillet 
en  betydeligere  Rolle.  Forevrigt  har  man  adtrykkelig  Efter- 
retning  om,  at  det  sabinske  ne  ro  betyder  fortis,  strennns, 
ligesom  det  ambriske  ner  betyder  Mand,  Helt.    Til  samme 


ANTIK   RETSOPFATTELSE.  315 

i» 

Stamme    herer  gr.  avtjp   og  skr.  nar,  3om  begge    betyde 
Mand  (Fick  ig.  Wb.  140). 

Da  Ågerbruget  efter  hvad  jeg  i  en  tidligere  Afhandiing 
har  søgt  at  yise  (Hist.  Tidsskr.  IV.  24  ffg.)  naar  op  i  den 
fælleseuropæiske  Tid,  saa  er  det  natarligt,  at  deD  samme 
Tidsalder  ogsaa  har  skabt  derpaa  baserede  politiske  Insti- 
tationer. 

For  nærmere  at  belyse  Guddommenes  Forhold  til  de 
politiske  Institutioner  vil  jeg  til  SammenligDing  omhandle  en 
meget  yngre  politisk  Skabning. 

I  en  tidligere  Afhandiing  har  jeg  søgt  at  paavise  den 
Rolle,  som  Tallet  spillede  i  gammel  Tid,  og  dets  Betydning 
er  ikke  mindst  hos  Romerne,  som  blandt-  Andet  ogsaa  an- 
vendte det  til  at  inddele  Jorden  efter.  Hos  Paulus  heder 
det  (p.  41^):  centuria  in  agros  significat  ducenta  jugera^  in 
re  militari  centum  homines  —  centuriatus  ager  in  ducena 
jugera  definitus,  quia  Romulus  centenis  civibus  ducena  jn- 
gera  tribnit,  og  (p.  86)  limitatns  ager  est  in  centurias  di- 
mensus.  Den  romerske  Tradition  var  altsaa  af  den  Mening, 
at  en  Inddeling  af  Jorden,  som  forudsætter  Existencen  af  en 
af  100  Familier  bestaaende  Genturie,  gaar  ligesaa  langt  til* 
båge  i  Tiden  som  den  romerske  Stat.  Denne  Genturie  fal- 
der, som  man  vil  se,  med  Hensyn  til  Størrelse  sammen  med 
Kurien,  og  man  har  derfor  Paulus*s  Beretning  i  en  anden 
Form,  naar  Dionys  fortæller,  at  Romulus  delte  det  romerske 
Land  i  30  Ruriedistrikter.  Den  gamle  Kurie  har  saaledes 
i  dobbelt  Henseende  været  af  stor  Betydning.  Den  har  for 
det  Første  været  en  territorial  Inddeling  —  Almindingen  har 
maaske  været  knyttet  mere  til  Kurien  end  til  Slægten  — , 
og  dernæst  en  geistlig  Inddeling  (Paulus  p.  37:  in  sua  quisqve 


^)  Jeg  citerer  Pauliis  og  Festus  efter  Lindemanns  Udgave.     Den 
MMlerske  har  jeg  ikke  havt  til  Disposition. 


316  J'    C.    KROGH. 

caria  sacra  publica  faceret,  feriasqve  observaret,  hvad  der 
omsat  1  vort  DDværende  Sprog  saa  omtrent  vil  sige,  at  Ko- 
riens  offentlige  Forsamlingssted  var  en  Mands  Sognekirke). 
r  Spidsen  for  Kurien  stod  en  Cnrio  eller  Cnrionns,  der  for 
at  besørge  Kuriens  Gudstjeneste  oppebar  en  bestemt  Godt- 
gjørelse (Gurioninm  æs  dicebatnr,  qvod  dabatur  curioni  ob 
sacerdotinm  curionatus  Paul.  ib.),  og  som,  da  han  tillige 
havde  verdslige  Forretninger  at  besørge,  havde  en  flamen 
curialis  ved  sin  Side  (Lange  Rom.  Alterth.  277).  Disse 
Kuriens  Forsamlingssteder  havde  imidlertid  altid,  saalangt 
Romerne  kunde  erindre,  været  i  et  fælles  Hus  (curiæ  voteres 
paa  Palatium),  om  end  enhver  Kurie  havde  sin  særegne  Sal. 
Der  har  maaske  existeret  den  Tid,  da  Kuriens  Forsamlings- 
sted var  i  Kuriens  eget  Distrikt;  men  Romeren  erindrede 
ikke  den  Tid,  ganske  i  Modsætning  til  Atheneren,  som  meget 
godt  vidste,  at  det  ene  Prytaneum  i  Athen  engang  var  op- 
staaet  derved,  at  12  Prytaneer  fra  Provindserne  vare  flyt- 
tede sammen  (Preller  Griech.  Myth.  L  297»  298,  Curtins 
Griech.  Gesch.  I.  246—247). 

Den  Guddom,  der  dyrkedes  af  Kurierne  som  saadanne, 
var  den  saakaldte  Juno  Qviritis  eller  Ccritis,  en  ægte  italisk 
Åbstraktion.  I  Italien  var  Juno  det  kvindelige  Tilsvarende 
til  den  mandlige  Genius.  Ligesom  enhver  Mand  havde  sin 
egen  Genius,  der  egentlig  var  den,  som  havde  skabt  ham 
og  belivede  ham,  saaledes  havde  enhver  Kvinde  og  ethvert 
som  Kvinde  opfattet  Væsen  sin  Juno.  Nu  er  det  <  latinske 
curia  et  Femininum,  og  at  Kurien  opfattedes  som  Feminin, 
bevises  yderligere  af  den  Omstændighed,  at  de  enkelte  Ku- 
rier antoges  at  have  erholdt  sine  Navne  af  de  sabinske  Kvin- 
der,  soin  røvedes  af  Romerne  og  bleve  romerske  Stammødre. 
Adjectivet  curitis  eller  qviritis  hænger  sammen  med  Ordet 
curia,    og  Juno  Qviritis  i  sin  Helhed    betyder,    hvilken  Op- 


ANTIK  RETSOPFATTELSE.  317 

rindelse  Ordene  curia  og  qviritis^)  end  maatte  have,  neppe 
andet  end  Karlens  kvindelige  Genias  (kfr,  Preiler  R5m.  Myth. 
248).  Man  har  vistnok  her  et  meget  tydeligt  Exempel  paa, 
hvorledes  man  i  sin  Tid  gik  frem,  naar  man  skålde  skabe 
Gaddomme,  hvis  Virksomhed  var  knyttet  til  .den  moralske 
eller  politiske  Verden. 

For  ethvert  Brud  paa  den  guddommelige  Retsordning 
kræves  en  Udsoning.  Romerne  havde  et  Begreb,  som  hed 
piacalam  commissum  eller  piacalaris  commissio,  hvorved  for- 
stodes  enhver  Forsyndelse  af  den  Art,  at  den  maatte  gjøres 
god  igjen  ved  en  egen  Forsoningsakt,  expiatio.  Hyppigst 
anvendtes  denne  Benævnelse  om  disse  rent  formelle  Ansted, 
som  kande  indtræfife  ander  de  religiøse  Handlinger  (Preiler 
R.  M.  117);  men  den  samme  Tankegang  har  sin  falde  An- 
vendelse, hvor  der  forelaa  grovere  Brad  mod  Guderne.  Et 
saadant  Brad  maatte  adsones  med  et  Ofifer,  og  dette  OfEer 
maatte  være  det  efter  Omstiendighederne  passende,  hvad  der 
kan  er  et  andet  Udtryk  for,  at  der  maatte  beståa  en  vis 
Sammenhang  mellem  Brødens  og  Strafifens  Beskaffenhed. 

Denne  Sammenhasng  maatte  efter  den  dengang  i  det 
Hele  herskende  Tankegang,  der  saa  mindre  paa  indre  Sam- 
menhæng  end  paa  ydre  Schematisme,  have  en  rent  advortes 
Karakter  men  kande  forevrigt  soges  naaet  ad  forskjellige 
Veie.  En  af  de  Former,  hvori  den  gamle  Tankegang  kom- 
mer tilsyne,  er  den  saakaldte  jas  talionis,  bestaaende  deri, 
at  Forbryderen  tilføies  den  samme  Skade,  som  den  han  selv 
har  gjort,  „Øie  for  Øie,  Tand  forTand.^  En  saadan  Regel 
findes  i  de  romerske  12  Tavlers  Love:  si  membrum  rupsit, 


^)  Naar  de  romerske  Borgere  benævnes  qvirites,'  ere  de  formodent- 
lig kaldte  saaledes,  fordi  de  vare  Medlemmer  af  Eurierne  (Lange 
R5m.  Alterthtkmer  I.  91).  Analogt  kaldtes  de  cives  som  Med- 
lemmer af  de  til  Staten  hørende  Slægter.    (Hist.  Tidsskr.  IV.  37). 


318  J-    C.    KROGH. 

ni  cain  eo  pacit,  talio  esto  (Festas  274);  men  den  gjelder 
dog  der  kun  Legemsfornærmelser  (det  yar  forevrigt  her  et 
Menneske  og  ikke  nogen  Gud,  som  var  bleven  fornærmet), 
og  er  i  det  Hele  kan  mnlig  i  en  vis  Kreds  af  Tilfælde. 
Men  en  beslægtet  Tanke  kommer  tilsyne  i  Tilfælde,  hvor 
man  straffede  Forbryderen  med  det  samme  Middel,  hvormed 

m 

han  havde  begaaet  sin  Udaad  f.  Ex.  naar  det  i  de  12  Tav- 
lers Love   bestemmes:   qvi    ædes   acervamqve   framenti    ad 
ædes  positam  dolo  seiens  incensit,  vinctas,  verberatasqve  igni 
necator.      Et  lignende  Princip    maa  have  lagt  til  Grand  for 
gammelgermansk  Rriminalret.    Det  heder  nemlig  hos  Tacitus 
(Germ.  c.  12):    Distinctio   poenaram   ex  delicto;   proditores 
ét  transfugas  arboribns^)  saspendnnt,  ignavos  et  imbelles  et 
corpore  infames  caeno  ac  palude,  injecta  insnper  crate,  mer- 
gunt;  diversitas  snpplicii  illac  respicit,  tanqvam  scelera  ostendi 
oporteat,  dam  paninntar,  flagitia  abscondi.     Men  endnu  mere 
korrekt  antikt  var  igranden  det  Princip,  som  ligger  til  Gnmd 
for  den  saakaldte  noxæ  datio,  bestaaende  deri,  at  man  aban- 
donnerede  eller  offrede  det,  som  havde  gjort  Skaden.    Lige- 
som  Herren  kande  befri  sig  for  ethvert  Ansvar  ved  at  aban- 
donnere   det  Dyr  eller  den  Slave,   som  havde   gjort  Skade, 
saaledes  knnde  den  samme  Fremgangsmaade  anvendes  lige- 
overfor  den  Haand,   hvormed  man  havde  forgaaet  sig,   eller 


^}  0:  hængtes.  Galgen  var  efter  frisisk  Ket  et  løvløst  Træ,  som 
vendte  mod  Nord.  „Mitternacht  war  die  schauerliche  Selte,  der 
norhhalde  båm  gleichsam  der  arbor  infelix  der  rdmischen  Formel^* 
Grimm  Deutsche  Rechtsalterth.  683.  Hængmngen  i  Tilfælde  af 
perduellio  (fiendtlig  Optræden  mod  Staten,  perduellis  =  hostis) 
var  ogsaa  gammel  romersk  Bet.  I  Anledning  af  Frocessen  mod 
Horatins  forteller  Liv.  1. 26:  lex  horrendi  carminis  erat:  duumviri 
perdnellionem  judicent,  si  a  daomviris  provocaret,  proTOcatione 
certato;  si  vincent,  capnt  obnubito,  infeHd  arbore  reste  suspen- 
dito;  verberato  vel  intra  pomoerium  vel  extra  pomoerium. 


ANTIK   RETSOPFATTELSE.  319 

fra  Samfandets  Side  iigeoyerfor  den  Enkelte,  som  havde  be- 
gaaet  en  Forbrydelse. 

Bn  gammel  irsk  Begivenhed   er  meget  oplysende,   naar 
man  vil    danne   sig   et  Slags  Begreb  om  den  Retning,   som 
Retsudviklingen  knnde  tåge  paa  dette  Felt      Da  tien  irske 
Konge  Art  var  falden  i  et  Slag,    bemægtigede  hans  Broder 
Mac  Gon  sig  Regjeringen  med  Tilsidesættelse  af  den  faldne 
Konges  Søn  Gormac.    Mac  Gons  Usarpation  og  hans  strenge 
Herredømme  bragte  imidlertid  efter  nogen  Tids  Forløb  hans 
XTndersaatter  til  at  ønske  ham  fjernet;  i  dette  Øiemed  ind- 
fandt  den  ange  Gormac  efter  nogle  mægtige  Venners  Anmod» 
ning  sig  plndselig  i  Tara  (Overkongens  Residents),  hvor  hans 
Person   ikke   længere  var   kjendt.      En  Dag,   fortælles  der, 
traadte    han    ind  i  Domhallen  i  Paladset  i  det  Øieblik,  da 
Mac  Gon  holdt   paa   at   afsige  en  Dom;    thi  Kongen  i  det 
gamle  Erin  ansaaes  for  at  være   begavet  med    en   særdeles 
Visdom  som  Dommer,  og  det  var  hans  Pligt  saavelsom  hans 
Prærogativ   at   afsige  Domme   i   de    vanskelige  Sager,   som 
bragtes   for   ham,   om   ogsaa  de  Procederende   hørte   til  de 
ringeste  af  hans  Undersaatter  og  Sagen  angik  den  ubetyde- 
ligste Gjenstand.    Den  omhandlede  Sag  var  følgende:  Nogle 
Faar,  der  tilhørte  en  i  Nærheden  af  Tara  boende  Enke,  vare 
komne  ind   paa  Dronningens   private  Havnegang   og   havde 
spist  af  Græsset.     De  bleve  anholdte,   og  Sagen  blev  bragt 
for  Kongen.    Denne  undersøgte  Sagen  og  dømte,  at  Faarene 
skålde  være  forbmdte.    Den  nnge  Gormac  raabte  imidlertid, 
da  han  hørte  Dommen,  at  den  var  nretfærdig,  og  sagde,  at 
da  Faarene  kun  havde  spist  Jordens  UId,  saa  var  deres  eget 
med  Old  besatte  Skind   det  Høieste   som   kunde  forbrydes. 
Denne  Betragtning  af  Loven  forekom   det   omstaaende  Folk 
saa  vis  og  fornuftig,  at  en  Bifaldsmumlen  lød  gjennem  Hallen. 
Mac  Gon  reiste  sig  fra  sit  Sæde  og  udraabte:  ^Dette  er  en 


320  J'   C.    KROGH. 

Konges  Dom"  og  befalede,  at  den  unge  Prinds,  som  han 
strax  kjendte,  skulde  gribes;  men  det  lykkedes  Cormac  at 
slippe  bort,  og  Folket^  som  havde  lært  at  kjende  sia  rette 
Fyrste,  gjorde  snart  Opstand  mod  Monarken.  Mac  Con 
blev  fordreven  til  Mnnster,  og  Cormac  overtog  Regjeringen 
i  Tara  (0'Carry  Manuscript  Materials  of  Ancient  Irish  Hi- 
story  43 — 44). 

De  præcise  og  absolute  Regler,  som  vare  gjeldende  ved 
Afveiningen  af  Straffen,  havde  vistnok  nærmest  sin  Rod  i, 
at  de  Principer,  som  bragtes  i  Anvendelse,  naar  det  gjaldt 
at  maale  eller  veie,  gjorde  sin  Indflydelse  gjeldende  paa  den 
menneskelige  Tankegang  i  Almmdelighed  paa  en  Maade,  som 
er  analog  med  den,  jeg  i  en  tidligere  Afhandling  har  paa- 
vist,  at  Talsystemet  udøvede.  Maal  og  Vegt  vare  nemlig 
kjendte  fra  gammel  Tid,  Maanen  har  sit  Navn  deraf,  at  den 
benyttedes  som  Tidsmaaler,  som  Længdemaal  benyttedes  den 
menneskelige  Arm  (skr.  aratni,  ratni  Albue,  Alen,  gr. 
^ooXéytf^  lat.  nlna  Albue,  Alen,  goth.  aleina,  ght.  elina, 
elna  Alen  ig.  Wb.  14.  gm.  irsk  uile  ulna);  for  Veiningens 
Vedkommende  kan  man  paaberaabe  gr.  o^A£t;V,  lat.  vec- 
tis  og  olda,  vågr  Vægtstang.  Den  samme  Neiagtighed,  som 
præsteredes  ved  Bestemmelsen  af  et  materielt  Vederlag  eller 
et  Vederlag  i  Tid,  skulde  ogsaa  skaffes  tilveie  i  andre 
Tilfælde. 

Naar  en  Forbrydelse  mod  Guderne  og  den  af  dem  stif- 
tede Retsorden  var  bleven  begaaet,  var  saaledes  intet  na- 
turligere end  at  Samfundet  offrede  Forbryderen  til  de  vrede 
Guder.  Herom  haves  da  ogsaa  positive  Efterretninger.  Om 
Germanerne  fortælles,  at  Dødsstraffen  blev  fuldbyrdet  i  Form 
af  en  Ofl&:ing  til  Guderne,  og  Odins  Navn  Hångatyr  i  For- 
bindelse med  den  Omstændighed,  at  Hængningsstraffen  hos 
de  gamle  germanske  Folk  var  meget  praktisk,  synes  at  tyde 


ANTIK  RETSOPFATTELSE.  321 

hen  paa,  at  Forbrydere,  navnlig  Tyve,  offredes  til  ham  ved 
at  hænges.     Ora  Gallerne  beretter  Cæsar  (b.  Gall.  VI.  13), 
at  Forbrydere  vare  Gudernes  kjære&te  Offer,   og  at  de,  som 
havde    gjort    sig   skyldige  i  Tyveri    eller  andre  grove  For- 
brydélser,  offredes.     Efter  den  ældste  romerske  Ret  blev  deo, 
der  forbrød  sig  mod  den  guddommelige  Retsorden,  sacer,  det 
vil  sige,   hans  Sjæl   tilherte  Guderne,   (animas  vero  sacra- 
torum  hominam  ....   dis    debitas   existimabant)    og  hans 
Medborgere  gjorde  sig  skyldig  i  en  Synd,  hvis  de  ikke  dræbte 
ham  (hominem  sacrum  jas  fuerit  occidi.     Hnschke,  Die  Malta 
and  das  Sacramentum  375).      Denne  Offring   skede    ander* 
tiden  til  Geres,  Jordgudinden ;    frugem  qvidem  aratro  qvæsi- 
taro  fartim  nocta  pavisse  ac  secuisse  paberi  XII  tabalis  capital 
erat  suspensamqve  Cereri  necari  jabebant  .  .  .  Zumpft  R5- 
misches  Griminalrecht  I.  1.  379).     Undertider  var  det  Ju- 
piter ( .  .  .  Jo  vis   sacer   esto.  Paul.  5).     A  f  Festas  p.  247 
viser  det  sig,  at  Agergadinden  Semonia  også  a  har  spillet  en 
vis  Rolle  paa  dette  Felt:  Sinnius  Capito  ait:  cam  civis  ne- 
caretur,  institata  faisse,  at  Semoniæ  res  sacra  fieret  vervece 
foidente,   ut  eo  sacrificio  poena  solutis   civibus,   caput  ipsom 
damnati,  patrimoniamque  cui  deiibatam  esset  id  fieret  sacram 
deo;   indeqve  faisse  solitum,  at  qvia  tuifc  in  Forum  sappli-* 
candi  caasa  prodiret  rex  sacrorum,  at  id  vocaretar  supplicium. 
I  Hellas  er  det  Erinyerne  —  der  henhøre  til  det  under- 
jordiske Herskerpars  Omgivelser  og  selv  «re  chthoniske' Mag- 
ter  — ,  som  hævne  de  Forbrydelser,   der   begaaes,    „navnlig 
forsaavidt  de  beståa  i  Krænkelse  af  Forpligtelser,  som  paa- 
ligge  En  i  Egenskab  af  Familiemedlem,    eller  al  almindelige 
menneskelige   Forpligtelser,    Brud    paa   Tro    og   Love    etc.^ 
f.  Ex.  Krænkelse  af  Førstefødselens  Ret   og   af  Børns  For- 
pligtelser mod  Fader  og  Moder.     Fremdeles  straffe  de  Mened 
og  Brud  paa  de  Pligter,  som  paaligger  En  ligeov^rfor  Frem- 

Hist.  Tidsskr.  2.  Række  I.  21 


322  J-    C.   KROGH. 

mede  saavelsom  ligeoverfor  Betlere,  der  i  gammel  Tid  ogsaa 
vare  en  Slags  Gjæster;  og  denne  Erinyernes  straffende  Magi 
gjaldt  saavel  overfor  Goder  som  overfor  Mennesker.  Det 
bekjeodteste  Exempel  paa  Erinyernes  Virksomhed  er  Orestes^s 
Historie.  Denne  har  i  Virkeligheden  ikke  dræbt  sin  Moder 
af  egen  Drift,  men  efter  Opfordring  af  Apollon,  som  igjen 
har  handlet  i  Zeas*s  Navn.  Moderen  havde  dræbt  sin  egen 
Mand,  den  af  Zeus  kaarede  og  viede  Konge  og  Hærfører  og 
havde  paa  lumsk  Vis  af  Kjærllghed  til  sin  foragtelige  For* 
ferer  sønderrevet  alle  sædeiige  Baand.  Derfor  havde  de 
olympiske  Guder  selv  drevet  Sønnen  til  at  dræbe  Moderen. 
Men  Erinyerne  havde  kon  Øie  for  den  paa  den  skrækkeligste 
Maade  brudte  naturlige  Retsordeo  og  forfulgte  Orestes  paa 
det  Frygteligste. 

Men  der  var  en  Modsætning  mellem  Blodhævnens  Love 
og  i  det  Hele  den  ubønhørlige  Ret,  som  Erinyerne  repræsen- 
terede,  og  de  en  mere  udviklet  Civilisation  tilhørende  Prid- 
ciper,  som  de  olympiske  Guder  forkynde.  Navnlig  er  Apol- 
lon den  forløsende  Gud.  Forbrydelsen  betragtedes  som  en 
Følge  af  en  betydelig  Forstyrrelse  af  den  aandelige  Lige- 
vægt,  en  Forstyrrelse,  som  kunde  helbredes  ved  guddommelig 
Mellemkomst.  Den,  der  dræbte  en  Anden,  blev  vistnok 
udstødt  af  det  borgerlige  Samfund,  og  man  tænkte  sig  ham 
som  forfulgt  af  Erinyerne  og  hjemfalden  til  Afsindet;  men 
naar  han  bodfærdigen  vendte  sig  til  Apollo,  saa  havde  dog 
denne  Forsoning  for  ham,  idet  han  besprængte  ham  med 
Oflferdyrets  Blod  og  bortfeiede  al  Urenhed  med  den  hellige 
Laurbærgren.  Samtidig  paalagdes  der  ham  et  Bodsliv,  som 
han  da  henlevede  i  Apollons  Tjeneste,  indtil  den  foreskrevne 
Tid  var  tilende  og  han  kunde  vende  tilbage  til  Livet  (Preller 
Griech.  Myth.  L  221—223,  661—653). 

De  samme  mere  humane  Tendentser,  som  i  den  græske 


ANTIK   RBTSOPFATTELSE.  323 

Religion  gjofde  sig  gjeldende  navnlig  gjeiineni  Apollo,  frem- 
traadte  ogsaa  andensteds,  eftersom  den  stigende  Crvilisation 
virkede  foriniklende,  og  disse  Tendentser  havde  saaineget 
lettere  for  at  ggøre  sig  gjeldende,  som  den  antike  religiøse 
Opfattelse  i  denne  Henseende  tilbød  Udgangspunkter. 

Det  Væsentlige  i  Expiationen  var,  at  det,  som  gaves 
Gliderne  i  Erstatning,  æqvivalerede  hvad  de  havde  mistet. 
I  Tilfælde  af  et  Drab  maatte  der  f.  Ex.  gives  Liv  for  Liv; 
men  det  var  ikke  sagt,  at  netop  den  Skyldiges  Liv  maatte 
offres.  I  visse  Tilfælde  har  man  Efterretarng  otn,  at  et 
Menneskeliv  kiinde  offres  istedenfor  et  andet.  Om  Gallerne 
fortæller  Cæsar  VL  16,  at  de,  som  vare  angrebne  af  haarde 
Sygdomroe  eller  ndsatte  for  Krig  og  Farer,  offrede  Mennesker, 
„fordi  de  tro,  at  for  Menneskeliv  maa  gives  Menneskeliv^, 
og  hos  Justin  findes  der  et  Exeropel  paa,  at  de  have  an- 
vendt denne  Udvei  i  stor  Skala.  Da  nemlig  en  gallisk 
Folkesværm  skulde  levere  Kong  Antigonus  af  Macedonien  det 
afgjørende  Slag  og  frygtede  fbr  at  lide  et  stort  Nederlag, 
hvori  de  alle  skolde  gaa  tilgrundo,  besluttede  de  at  afvende 
Gudernes  Vrede  fra  sig  ved  at  ofTre  dem  sine  Koner  og  Børn 
og  foretog  i  Virkeligheden  ogsaa  denne  Massakre  (Belloguet 
Erhnogénie  Gauloise  IIL  194).  For  Gallernes  Vedkommende 
maa  det  rigtignok  bemærkes,  at  de  synes  i  ganske  usædvan- 
lig  Grad  at  have  sløset  med  Menneskeliv,  naar  det  gjaldt 
Gudeme;  hvor  der  ikke  var  Forbrydere  nok,  tog  de  uden 
Videre  Uskyldige.  I  Rom  og  Hellas  synes  Offringer  af  uskyl- 
dige Mennesker  at  have  vs^et  indskrænket  til  det  Tilfælde, 
at  Sarafundet  i  sin  Helhed  af  en  eller  anden  Grund  var  im- 
pliceret,  saa  at  den,  der  offredes,  var  et  Slags  Repræsentant 
for  Folket  (Preller  Griech.  Myth.  I.  201,  202,  R5m.  Myth. 
466).     I  intet  af  disse  Tilfælde   offredes  en  Uskyldig  for  en 

Andens  Forbrydelse,    og    det   skal  maaske  i  det 'Hele  være 

21* 


324  J-   C*    ^I^OQH, 

vaQskeligt  at  paavise  nogét  TilfæMe^  hvor  Smed  ligd  ad  er 
blevea  rettet  for  Bager;  raeo  det  vil  være  ligesaa  vanskeligt 
at  paavise  oogen  Grand,  hvorfor  det  ikke  skulde  have  kun- 
net  fiode  Sted.  Det  er  dog  vist,  at  det  regelmæssigen  var 
Dyr,  der  oflFredes  som  Sonoffere^  navnlig  Svinet  (gammel- 
svensk  Senegalt;  Jason  og  Medea  sonedes  for  Mordet  paa 
Absyrtps  ved  Offringen  a!  et  Svin.  Sc!i5éni.  Gr.  Altertb. 
II.  340). 

I  Athen  var  det  Regelen,  at  den  forsætiige  Morder 
strafifedes  med  Døden,  medens  en  Drahsmand  slåp  med  Land- 
flygtighed  for  en  vis  Tid  og  Renselsesoffer  elter  denne  Tids 
Udløb,  dog  saaledes,  at  Adgangen  til  at  foretage  dette  var 
afhæagig  af,  at  den  Dræbtes  Frænder  samtykkede  (Sch5em. 
1.  c.  342),  et  Samtykke,  som  vel  kunde  gjøres  affaængigt  af, 
at  Drabsmanden  erlagde  en  Pengebod.  Bødesystemet  i  Drabs- 
sager  findes  hos  Germanerne  og  hos  de  gamle  Irer  (0*Curry 
Manners  and  Customs  of  the  anciént  Irish  I.  295),  og  Ud- 
sjtødelsen  af  det  borgerlige  og  religiøse  Samfund  findes  i  det 
Hele  hos  de  europæiske  Folk  i  ældre  Tid.  Romerne  havde' 
sin  aqvæ  et  ignis  interdiotio  ^),  der  var  forbundet  med  capitis 
demioutio  (Paul.  53),  og  Germanerne  sin  Utlegd,  ligesom  de 
gamle  Irer  (0'Curry.  1.  c.  I.  287).  For  Gallernes  Vedkom- 
mende har  man  ialfald  Gæsars  ndtrykkelige  Beretning  (VI.  13), 
at  der  fandtes  en  Exkommunikation  (sacrificiorum  interdiotio), 
der  af  Druideroe,  hos  hvem  Domsretten  var,  benytt edes.  som 
Exekutivmiddel.  „Denne  Straf  ér  hos  dem  overordentlig  haard. 
Den  saaledes  Exkoromunicerede  ansees  for  impius  og  scele- 
ratus.  Alle  sky  ham,  og  han  kan  ikke  anlægge  nogen  Sag." 
Den    ældste   romerske   Ret   var   for  Mord-    og  Drabssagers 


^)  Paulus  3:  Aqva  et  igoi  tam  interdici  solet  damnatis  qvam  acci- 
piunt  nuptæ^  videlicet  hæ  duæ  res  humanam  vitam  maxime  con- 
tinent.    • 


ANTIK  RETSOPFATTELSE.  325 

VedkomiRCfode  i  Hovedsagen  iig  den  attiske.  En  gammel 
Lov,  som  tilskrives  Bomalns  eller  Numa,  foreskrev:  Si  qvi 
bominero  libernm  dolo  seiens ,  mxnrti  duit,  parricidas  esto 
(Zampft  R5m.  Kriminalreeht  I.  L  372);  dersom  derimod 
Drabet  ikke  var  skeet  med  Hensigt,-  si  telam  mann  fngit 
magis  qvam  jecit,  bestemte  de  12  Tavlers  Love,  at  Ved*- 
kommende  skulde  slippe  nied  ringere  Straf  og  offre  en  Væder 
(arietem  sabjicere  Zampft  I.  c.  373).  Om  denne  arietis 
sabjeotio  opiyser  Festas  p.  265:  Sabici  aries  dicitnr,  qvi 
agitar,  at  cædator,  qvod  fit  ut  ait  Gincios  in  libro  de  officio 
jurisconsahi,  ex  exemplo  Atheniensiom,  apnd  qvos  «xpiandi 
gratia  aries  inigitur  ab  eo,  qvi  scelas  admisit,  poenæ  pen- 
dend^  loco. 

Med  disse  Regler  har  det  maaske  felgende  Sammenbæng. 
Før  den  ordnede  Stat  organiseredes,  stode  de  enkelte  Slæg- 
ter  i  et  rent  folkeretligt  Forhold  til  hinanden,  medens  sam- 
tidig Forbindelsen  mellem  Slægtens  Medlemmer  indbyrdes  var 
meget  inderlige).  £t  Drab  paa  et  Medlem  af  en  fremmed 
Slaegt  gav  derfor  Anledning  til  Krig  mellem  den  Dræbtes 
Slægt  og  Fornærroerens  Slægt,  og  det  saameget  mere  som 
Familieforholdets  religiøse  Karakter  opfordrede  til  Blodbævn 
(Hist.  Tidsskr.  IV.  43).  Denne  Krigstilstand  knnde  selv- 
følgelig  kuQ  endes  ved  et  Forlig  mellem  de  stridende  Parter. 
Drab  paa  et  Medlem  af  den  samme  Æt  medførte  vel  Døden 
(kfr.  hvad  ovenfor  er  bemærket  om  de  græske  Erinyer). 
Naar  na  Staten  ordnedes  og  den  dertil  knyttede  Retsorden 
indstiftedes  ander  gaddommelig  Beskyttelse,  saa  maatte  Føl- 


1}  Sammenhængen  inden  Slægten  var  endog  senere  saa  stærk,  at 
SlægtniDgerne  endog  Tare  kriminelt  ansvarlige  for  hinanden.  Den 
romerske  Retstradition  ved  at  berette,  at  den  Regel,  at  Børaene 
skulde  straffes  sammen  med  Faderen,  naar  denne  havde  ibrbrudt 
sig ,  blev  a&kaifet  efter  Forhandling  i  Senatet  i  Anledning  af 
Sparius  Cassius^s  Sag  i  485  f.  Chr. 


S26  ,       J-   C.    KROGH.  ' 

geo  blive  at  mao  forbrød  sig  mod  den  guddommelige  Rets- 
ordeo,  $aafremt  mao  dræbte  noget  Medlem  af  nogen  af  de 
til  Staten  hørende  Ætter;  det  er  formodentlig  netop  dette, 
som  er  Meningen  af  den  ovenfor  citeréde  gamle  romerske 
Lov,  hvorefter  enhver  Morder  var  en  parricida*).  Udvik- 
lingen  medførte,  som  ovenfor  bemaerket,  at  Guderne  i  visse 
Tilfalde  kunde,  tilfredsstilles  ved  Offringen  af  et  Dyr,  men 
denne  Forandring  i  Loven  havde  selvfølgelig  ingen  Indfly- 
deise  paa  den  fornærmede  Slægts  Rettigheder;  der  maatte 
Forlig  søges  som  før.  Men  hvad  den  stedfundne  Forandring 
medførte  var,  at  gamle  Ubodemaal  gik  over  til  Bødesager; 
thi  efterat  Gu<ierne  havde  frafaldt  sit  Krav  paa  Blod,  var 
Drabsmandens  Liv  reddet,  naar  den  fornærmede  Æt  modtog 
Bøder.  I  hvilke  Tilfælde  Offerdyret  kunde  træde  istedenfor 
Drabsmanden,  afgjordes  naturligvis  af  den  hellige  Tradition 
eller,  for  at  bruge  et  romersk  Udtryk,  jure  ponteficio. 

Jeg  har  dvælet  ved  dette  Punkt,  fordi  det  forekommer 
mig  at  være  særdeles  oplysende  for  den  gamle  Rets  sacrale 
Karakter;  det  har  fremdeles  en  høi  Grad  af  Interesse,  fordi 
den  falde  Sam menhæog  først  fremkommer,  naar  man  kom- 
binerer det  græsk-romerske  Renselsesoffer  med  det  germanske 
Bødesystem.  Hvext  Folk  har  ligesom  bevaret  sit  Brudstykke. 
Der  er  imidlertid  et  Hovedpunkt  som  er  dunkelt,  nemlig 
Forholdet  mellem  Forbryderes  Offring  og  hans  Landflygtighed 
eller  Utlegd,  forsaavidt  ikke  denne  var  en  blot  midlertidig 
Tingenes  Tilstand,  der  vårede  fra  Forbrydelsen  blev  begaaet 


^)  De  almindelige  Derivationer  af  Ordet  parriclda  (af  patricida  eller 
af  par  lige)  ere  anerkjendt  utilfredsstillende.  Fra  Meningens  Side 
vilde  alt  være  i  Orden,  dersom  den  første  Del  af  Ordet  kunde 
bringes  i  Forbindelse  med  longob.  fara  Slægt'(kfr.  ags.-  faru 
burg.  iaramannus).  Fdrstemann  Gesch.  der  deutsch.  Spr.  IL 
218.  Betydningen  af:  en,  der  har  dræbt  et  Medlem  af  samme 
Æt,  vilde  give  god  Mening. 


ANTIK  RETSOPFATTELSE.  327 

iDdtii  den  sonedes.  Paa  den  ene  Side  haves  bestemte  Efter- 
retninger  om  Offring  af  Forbrydere,  selv  for  Romernes  Ved- 
kommende (se  ovenfor),  medens  paa  den  anden  Side  Festus 
p.  251  siger:  Åt  homo  sacer  is  est,  qvem  popalos  judicavit 
ob  maleficiam,  neqve  fas  est  enm  immolari^);  sed  qvi  occidit, 
parricidii  non  damnatar  (her  stilles  Utlegd  i  Modsætning  til 
Offring).  Nam  lege  tribanicia  prima  cavetor:  si  qvis  eam^ 
qvi  eo  plebei  scito  sacer  sit,  occiderit^  parricida  ne  sit. 
Paa  den  anden  Side  synes  man  dog  at  maatte  tænke  paa 
en  Offring  eller  Henrettelse  i  Gudernes  Navn,  naar  det  1.  c. 
heder:  Sacratæ  leges  sunt,  qvibas  sanctam  est,  qvi  qvid 
adversus  eas  fecerit,  sacer  alicni  deornm  sit  cam  familia 
pecuniaqve.  Formodentlig  har  Forbrydelsens  Art  afgjort, 
ora  Straffen  skålde  beståa  i  Utlegd  eller  i  Offring  af  For- 
bryderen,  og  det  afgjerende  har  ber  været  sacrale  Grande 
(kfr.  Festas*s  Udtryk  fas  est  immolari). 

I  visse  Tilfælde  kunde  Guderne  forsones  ved  en  Penge- 
bod.  I  den  romerske  actio  sacramenti  —  hvorom  mere  si- 
den —  maatte  Parterne  aflægge  £d  paa  at  de  havde  Ret, 
hvoraf  Felgen  var,  at  der  i  enhver  Sag  maatte  sværges  falsk 
fra  en  af  Siderne.  En  saadan  falsk  Ed  maatte  naturligvis 
odsones,  og  dette  skede  derved,  at  den  tabende  Part  forbred 
til  gudelig  Brug  den  lovbestemte  Sum,  som  han  havde  maattet 
deponere  ved  Processens  Begy ndelse  (kfr.  Danz  i  Ztschr.  fiir 
Rechtsgeschichte  VI.  388).  Ellers  var  Straffen  for  at  aflseggé 
falsk  Vidnesbyrd  at  nedstyrtes  fra  den  tarpeieske  Klippe 
(deo  sacrum  esse  Zumpft  RQm.  Grim.  Récht.  L  L  295). 

Den,  der  forbryder  sig  mod  den*  guddommelige  Ret,  er 
ipso  facto   hjemfalden  til  Straffen   og   dé   straffende  Guder; 


^)  Ihering  (Geist  des  Rdm.  Rechts  I.  274)  og  Danz  (Der  sacrale 
Schutz  des  Rdm.  Rechts)  ere  forøvrigt  enige  om  at  rette  til  im- 
molare. 


328  J*   C'   KROGH. 

Ugesoin  de  ^ræske  Erinyer  begyodte  sin  Virksomhed  8trax 
Forbrydelsen  var  bleven  begaaet,  saaledes  behøvedes  heller 
iogeo  Doin,  for  at  de  juridiske  Virkninger  skolde  indtræde. 
Denne  Regel  som  er  vel  kjendt  fra  den  gamle  norske  Ret, 
gjelder  ogsaa  i  den  ældre  romerske,  hvoretter  f.  Ex.  For- 
brydere,  der  havde  begaaet  Forbrydelser,  hvorfor  Straffen 
var  deo  sacram.  esse,  aden  Videre  ustraffet  kunde  henrettes 
eller  dræbes.  Saadanne  Forbrydelser  vare  f.  Ex.,  atÆgtemanden 
solgte  sin  konfarreerede  Hustru,  at  Faderen  dræbte  sine  unge 
Bern,  naar  de  ikke  vare  Vanskabninger,  at  Barnet  slog  sine 
Forældre,  at  man  flygtede  over  til  Fienden  eller  begik  andet 
Forræderi,  at  man  bortpløiede  Naboens  Skjelsten  (Huschke 
Die  Multa  und  das  Sacramentum  180).  I  Forbindelse  her- 
med staar  det,  at  de  manifeste  Forbrydelser  straffedes  haar- 
dere  end  de  ikke  manifeste.  Saaledes  kunde  efter  attisk 
Ret  den  strengeste  Aktion,  den  saakaldte  Afmgoge  —  For- 
bryderen  blev  arresteret  og  overgivet  til  de  II  Mænd,  som 
ialfald,  naar  han  ikke  benegtede  Gjerningen,  uden  'Videre 
henrettede  ham  —  kun  anvendes  i  Tilfælde  ai  manifest 
Forbrydelse  (under  dette  Hovedbegreb  maa  de  enkelte  Til-; 
fælde  subsumeres.  Schoemann  Attische  Proces  224 — 239). 
Efter  de  romerske  12  Tavlers  Love  var  fnrtum  manifestura 
en  Kapitalforbrydelse,  medens  f.  nee  manifestum  kun  med- 
førte dobbelt  Skadeserstatning  (Zumpft  R5m.  Cr.  Recht.  I. 
1.  377).  De  Forbrydelser,  som  ikke  kunde  ansees  som 
manifeste,  vare  ikke  Forbrydelse,  men  Handlinger,  som  hen- 
hørte onder  den  private  Ret. 

.  .  Naar  man  ønskede  at  beskytte  en  Rettighed  var  Spørgs- 
maalét  kun,  hvorledes  man  skulde  faa  den  garanteret  af  den 
guddommelige  Ret;  var  den  først  bleven  helliget,  saa  var 
det  sikkert,  at  de  straffende  Guder  vilde  optræde  mod  dem, 
som  krænkede  den.      Og   her  havde   man   et    tilforladeligt 


ANTIK  RETSOPFATTELSE.  329 

Middel,  Besværgelsen,  den  høitidelig  i  foreskrevne  Formet 
adtalte  Forbaodelse  over  Retsbrydereo.  AUe  Bønner  og  Be- 
sværgelser  havde  en  magisk  Virkning;  i  Rom  holdt  man  en 
BesværgeJse  af  Gaderne  for  saa  kraftig,  at  Forbrydere, 
naar  de  i  ofifentlig  Folkeforsamling  havde  gjort  en  saadan, 
bleve  tvungne  til  at  tagé  den  tilbage  paa  høitideKg  Maade 
(Prelier  R5m.  Myth.  122  ffg.^).  Saadanne  Beværgelser  vare 
almindelige  hos  alle  den  gamle  Tids  Folkeslag,  og  de  knnde 
igrunden  anvendes  ved  alle  Leiligheder,  Den,  som  havde 
lidt  en  Uret,  som  han  ikke  selv  kunde  hevne,  vendte  sig  til 
Gaderne  med  Bøn  om  at  de  vitde  ndøve  sit  straffende  Kald. 
Men  sin  juridiske  Betydning  fik  disse  Besværgelser  derved, 
at  de  knyttedes  til  Bestemmelser,  sqm  skulde  have  retlig 
Virkning.  Hos  Romerne  betyder  lex  i  videre  Forstand  en- 
hver bindende  Forskrift  overhovedet,  hvad  enten  den  er  af 
almindelig  Gyldighed  eller  den  kun  vedkommer  en  enkelt 
Retsfaandling  og  hvad  enten  den  er  af  folkeretiig,  admini- 
strativ eller  sakralretiig  Natur.  I  indskrænket  Betydning  er 
lex  «*  generale  jussum  populi.  (Lange,  R5m.  Alterth.  I.  315). 
En  saadan  lex  kunde  indeholde  en  sacratio,  og  vi  finde  der- 
for, at  de  romerske  i  Centuriatcomitierne  vedtagne  leges 
undertiden  indeholdt  en  Klausul,  som  i  dette  Tilfælde  gik 
ud  paa,  at  de,  som  forbrød  sig  mod  Loven,  skulde  dræbes 
som  Forsoningsoffer  (ved  at  nedstyrtes  fra  den  tarpejiské 
Klippe,  Huschke  1.  c.  367).  Dette  var  de  saakaldte  leges 
sacratæ  og  den  omhandlede  Fremgangsmaade  ved  de  ro- 
merske Centuriatcomitier  viser  os,  hvorledes  rent  menneske- 
lige Autoriteter  overhovedet  kunde  erholde  en  lovgivende 
Myndighed*    Det  er  ikke  noget  Besynderligt  i,  at  Folket  har 


^)  Festus  232  resecrare,  resolvere  religione,  utiqve  ^xaa  reus  populiun 
comitiis  oraverat  per  deos,  ut  eo  periculo  liberaretur,  jubebat 
magistratas  eum  resecrare. 


330  J«   C.   KROGH. 

forsamlet  sig  og  fattet  Beslutninger;  men  hvad  det  gjelder 
at  forklare  er,  hvorledes  disse  Beslutninger  kunde  erholde 
bindende  Kraft  i  en  Tid,  da  al  Ret  udlededes  fra  Guderne. 
Ogsaa  i  Grækenland  blev  Forbandeiser  udtalte  i  Lovene, 
som  derved  stilledes  under  Gudernes  Beskyttelse  (Sch5eni. 
Gr.  Alterth.  II.  255),  og  den  omhandlede  Praxis  er  saaledes 
ikke  udelukkende  romersk.  Naar  efter  germansk  Ret  For- 
bandelsen  traf  enhver  Fredsbryder,  saa  at  han  blev  vargr  i 
veum  (Simroch  Deutsche  Myth.  528)  og  Besværgelser  for- 
øvrigt  berte  til  den  daglige  Praxis  (f.  £x.  ved  Reisning  af 
Nidstang),  saa  kan  det  vel  heller  ikke  hos  de  germanske 
Folk  have  været  vanskeligt  at  faa  nye  Bestemmelser  stillede 
under  Gudernes  Beskyttelse.  De  romerske  sacratæ  leges 
indeholde  ogsaa  Spiren  til  en  virkelig  dømmende  Myndighed, 
forsaavidt  som  de  undertiden  fastsatte,  at  Nedstyrtelsen  fra 
den  tarpejiske  Klippe  ferst  skal  indtræde  efter  retlig  Under- 
søgelse  og  Dom.  Hvor  denne  Klausul  ikke  findes,  indtraadte 
Straffen  ipso  facto  efter  den  alroindelige  Regel. 

En  anden  Form,  hvori  Forbandelsen,  Vielsen  til  de 
straffende  Guder  forekom,  var  Eden.  I  denne  erklærer  nem- 
lig den  Sværgende,  at  ban  i  Tilfælde  af,  at  han  sværger 
falsk  eller  ikke  opfylder  sin  edelig  paatagne  Forpligtelse,  vil 
være  falden  under  de  straffende  Guders  Haand.  Disse  Eder 
forekom  baade  i  og  udenfor  Rettergang.  Den  ældste  ro- 
merske Kontraktsform  var  den  saakaldte  sponsio  ad  aram 
max  imam,  en  foran  Herknles's  Alter  paa  forum  boarium 
uAder  Auspicier,  Offringer  og  Eder  aiisluttet  Overenskomst. 
Den  ældste  romerske  Rettergangsform  var  den  saakaldte 
legis  actio  sacramenti,  der  efter  Gaius  var  generalis 
o:  anvendelig  i  alle  Tilfælde,  hvor  der  ikke  i  Loveq  var  be- 
stemt noget  Modsat.  Naar  Klageren  havde  fremsat  sin 
Paastand  og  Indstevnte  benegtede^  skred  mao  til  Ed  (sacra- 


ANTIK  RETSOPFATTELSE.  331 

meatauQ).  Ferst  beedigede  Klageren,  at  haa  bavde  Ret,  hvor- 
paa  Tarea  kom  til  Indstævnte.  Afiagde  ogsaa  han  Ed  paa  at 
have  Ret,  saa  afisagdes  Dom  i  Sagen,  og  deo,  der  tabte,  ansaaes 
for  at  have  svoret  en  falsk  Ed,  som  maatte  adsone8(DaDzZt8chr. 
fiir  Rechtsgeschichte  VL  388,  Hnschke  L  c.  382).  Ogsaa  i 
Hellas  forekommer  Eden  saavel  i  som  udenfor  Retten;  i 
Athen  maatte  ved  Processens  Begyndelse  saavel  Klageren 
beedige  sin  Klage  som  Indstevnte  sin  Indsigelse  (Schdem. 
Gr.  Alterth.  IL  264)  i  gammeJgermansk  Ret  forekommer  den 
samme  Proeesregel  (Hnschke,  1.  c.  383  Anm.  85).  Eden 
kunde  forevrigt  ogsaa  anvendes  for  at  give  Love  bindende 
Kraft;  Festus  p.  251  heder  det:  Sacrosanctam  dicitur,  qvod 
jurejorando  interposito  est  institutum,  si  qvis  id  violasset, 
ut  morte  poenas  penderet.  Gujas  generis  sant  tribun!  plebis. 

Men  der  var  ogsaa  andre  Maader,  hvorpaa  en  Rettighed 
kunde  bringes  ind  onder  den  guddommelige  Rets  Beskyttelse; 
exempelvis  fortjener  at  nævnes  et  ganske  kuriest  Retsmiddel. 
Naar  man  hos  de  gamle  Irer  havde  nc^et  at  fordre  hos  en 
raægtig  Mand,  satte  man  sig  udenfor  hans  Der  og  fastede. 
Meningen  med  denne  Fremgangsmaade  var,  at  ka$te  An- 
svaret for  at  man  fastede  sig  tildøde,  ifald  dette  skede,  over 
paa  den  uetterrettelige  Debitor.  Om  dette  Retsmiddel  heder 
det  i  den  gamle  irske  Lovbog  Senchos  nK)r:  Den,  som  ikke 
stiller  fastende  Mand  .Sikkerhed,  bryder  enhver  Retsorden; 
den,  som  foragter  al  Orden,  skal  hverken  blive  betalt  af 
Gud  eller  Menneske.  I  Indien,  hvor  dette  Retsmiddel  ogsaa 
var  brugeligt,  leiede  man  gjerne  en  Bramin  til  at  faste  for 
sig,  og  i  denne  Form  var  det  meget  effektivt,  idet  ingen 
Vilde  have  en  Bramins  Ded  paa  sin  Samvittighed  (Maine 
Lectures  on  Early  History  of  Institntions,  navnlig  p.  39— 40). 

Naar  man  gik  ud  fra,  at  enhver  i  den  guddommelige 
Ret   begrandet  Rettighed  beskyttedes  af  de  straffende  Ga-* 


332  J-   C.   KROGH. 

der,  kunde  maD  ikk«  imdgaa  9X,  antage,  at  man  ved  at  iagt- 
tage  Gudernes  Holdning  i  en  Sag  eller  ved  at  benytte  sig 
af  de  Midler  til  at  komme  til  Rond^-kab  om  Hemmeligheder 
eller  til  at  erhverve  en  heiere  Visdom,  som  Religionen  til- 
bød, viide  kanne  erfare,  hvem  af  de  2  stridende  Parter  der 
havde  Ret,  eller  overhovedet  hvordan  et  faktisk  Forhold, 
hvortil  der  var  knyttet  rettige  Felger^  bang  sammen;  Gnderne 
maatte  foradsættes  at  være  ligesaa  villige  til  at  give  Op- 
lysning  herom  som  om  hvad  Fremtiden  bar  i  sit  Skjed. 
Tildels  knnde  de  samme  Midler  benyttes,  hvad  enten  det 
var  Fortid  eller  Fremtid,  som  skålde  udforskes.  Ifeige 
Tacitas  (Germ.  c.  10)  var  Lodkastning  et  af  de  Midler, 
hvorved  Germanerne  erhvervede  Kundskab  om  Fremtiden; 
men  den  samme  Fromgangsmaade.  var  den,  som  efter  irsk 
Ret  skulde  befelges  i  kriminelle  (iaifald  tildels  ogsaa  i  civile) 
Sager.  Det  saakaldte  Crannchur-Ordal  bestod  nemlig  i,  at 
den  Anklagede  af  en  Urne,  hvori  man  havde  lagt  3  Lodder, 
et  redt,  et  hvidt  og  et  sort,  maatte  trække,  indtil  han  fik 
enten  et  sort  eller  et  hvidt;  i  det  første  Tilfælde  var  han 
skyldig,  i  det  andet  uskyldig  (0*Gurry  Manners  and  Gust* 
I.  279).  Den  indre  Sammenhæng  mellem  Ordaliet  og  Spaa- 
dommen  er  overhovedet  saa  stor,  at  de  2  Ting  i  det  Hele 
tåget  skulde  synes  at  maatte  staa  og  falde  med  hinanden. 
Dette  har  ogsaa  været  Tilfældet  med  de  fleste  europæiske 
Folk.  Hos  Germanerne  spillede  Ordaliet  en  meget  frem- 
trædende  Rolle,  ligesom  de  ogsaa  havde  forskjellige  Maader 
at  komme  til  Kundskab  om  Fremtiden  paa.  Hos  Gallerne 
var  man  ivrig  beskjæftiget  med  at  udforske  Fremtiden;  Dio*- 
dor,  Strabo  og  Tacitus  fortælle,  at  de  offrede  Mennesker  for 
af  deres  Dødskamp  at  bente  Spaadomme.  De  foradsagde 
ogsaa  ved  Hjælp  af  Fuglenes  Flngt,  og  Tranen  nød  guddom- 
melig Hæder.      En  anden   gallisk  Spaadomsart,   som    ogsaa 


ANTIK  RETSOPFATTELSE.  333 

forekommer  i  Irland,  var  at  tilbringe  Natten  ved  en  Grav. 
Paa  den  anden  Side  fortæller  Strabo,  at  der  til  en  Havn 
ved  Oceanet  kom  2  Rav  ne,  hvis  heire  Vinge  var  hvid. 
Stridende  Ps^rter  søgte  hen  til  dette  Sted.  Paa  et  ophøiet 
Sted,  var  der  en  Fjel,  hvorpaa  hver  af  Parterne  lagde  Mad. 
Ravnene  8pi«te  den  Enes  Mad  og  kastede  den  Andens  bort, 
og  den,  hvis  Mad  kradsedes  bort,  vandt  Processen.  Keiser 
Jnlian  beretter,  at  de  ved  Rhinen  boende  Kelter  ndsatte  de 
Nyfedte  paa  et  Skjold  paa  Floden.  Hvis  Barnet  ikke  var 
iBgtemandens,  blev  d^t  slngt  af  Floden,  ellers  ikke  (Bellogoet 
Etnogénie  Gauloise  III.  192—197).  For  Irlands  Vedkom- 
mende kan  anføres  foruden  det  Ovenanførte,  at  det  om  Lov- 
giveren Gormac  Mac  Airt  siges,  at  han  gjenoplivede  obsolete 
Ordaliør  og  indrettede  nye  (0'Curry  Man.  Mat.  46).  Ogsaa 
i  Hellas  forekommer  Ordaliet  (Sch5em.  Gr.  Alterth.  II.  262, 
Grimms  Deutsche  Rechtsalterth.  933);  hos  Slaverne  synes  det 
at  have  været  meget  benyttet  (Grimm  1.  c).  En  egen  Stil- 
ling indtager  Romerne.  Hos  intet  af  de  indogermanske  Folk 
synes  Udforskningen  af  Fremtiden  at  have  spillet  en  saadan 
Rolle  som  hos  dem;  intet  kunde  foretages  af  offentlig  In- 
teresse uden  at  en  Augur  var  tilstede  og  udtalte  sig,  om  hvor- 
vidt Varslerne  vare  gunstige,  og  saa  at  sige  den  hele  Til* 
værelse  gav  Stof  til  Divination;  qvinqve  genera  signorum 
observant  augures,  ex  coelo,  ex  avibus,  ex  tripudiis,  ex  qva- 
drupedibus,  ex  diris^)  (Paulus).      Men   paa  den  anden  Side 


^}  Der  er  vistnok  Adskilligt  i  Auguralvidenskaben ,  som  er  over- 
ordentlig gammelt.  Til  en  ObserTation  af  Himmelen  forekommer 
der  ogsaa  Spor  hos  Irerne.  Om  den  irske  Konge  Conn  med  Til- 
navnet „of  the  handred  battles*'  fortælles  det,  at  han  hver  Mor- 
gen) i  Nærværelse  af  sine  3  Drnider  og|  sine  3  Digtere  iagttog 
Firmamentet,  for  at  ingen  Luftvæsener  skulde  stige  ned  i  Erin 
uden  hans  Vidende  (0'Curry  Man.  Mater.  388).  De  romerske 
Augurer  havde  de  mest  bestemte  Regler  for  hvorledes  de  skulde 


334  J*    ^'    KROGH. 

kjender  den  romerske  Retstradition  Intet  tilOrdalier  i  Ret- 
tergang, og  det  er  altsaa  riineligt,  at  de  maa  være  forsvnndne 
allerede  i  tidlig  Tid.  Det  maa  imidlertid  bemærkes,  for 
det  Ferste,  at  vor  Kundskab  om  Bevismidlerne  i  den  ældste 
romerske  Kriminalprocedare  nok  er  aldeles  ingen  (Znmpft 
R5m.  Kr.  R.  L  1.  362)  og  dernæst,  at  Folkeforsamlingens 
Indgriben  gjennem  Provokationsinstitntet  vistnok  har  for- 
andret denne  Procedare  fra  Granden  af. 

Da  enhver  Ting  efter  gammel  Opfattelse  og  gammel 
Religion  havde  sin  Sjæl,  Træet  og  Dyret  saavel  som  Men- 
nesket (Historisk  Tidsskr.  IV.  11),  saa  er  det  klart,  at  man 
heller  ikke  kande  anerkjende  Distinktionen  mellem  Personer  og 
Ting,  saaledes  som  senere  Tider  har  opfattet  den.  Dyr  og 
Ting    vare   Retssnbjekter    ligcsom  Menneskene,    havde   sine 


indtage  det  rette  Standpunkt  j  Fest.  260:  Sinistræ  avis,  sinistruinqLve 
est  sinistinum  aurpicium  i.  qvod  sinat  fieri.  Varro  I.  V.  epist. 
qvæst.  alt:  Auspiciorum  sede  cum  in  meridiem  spectas,  ad  sinistra 
sunt  partes  mundi  exorientes,  ad  dexteram  ocddentes;  factam 
arbitror,  ut  sinistra  meliora  auspicia,  qvam  dextera  esse  existi- 
mantur.  Idem  fere  sentiunt  Sinnius  Capito  et  Cincius.  Fest.  268 : 
Sinistrum  in  auspicando  signiiicare  ait  Åtinius  Capito  lætum  et 
prosperum  auspicium.  De  gamle  Galler  vendte  sig,  naar  de  ad- 
øvede  religiøse  Geremonier,  fra  Øst  til  Vest  med  Solen  —  mod- 
sat  Romerne,  efter  hvad  Plinius  udtrykkelig  bemærker  —  og 
endnu  ansees  det  over  heie  den  gæliske  Verden  for  at  betyde 
Lykke,  naar  man  gaar  med  Solen  (Dr.  Petrie:  History  and  Antir 
qvites  of  Tara  Hill  i  Transactions  of  the  Royal  Irish  Soc.  XVIII, 
221—223,  CDonovans  Udgave.af  the  Book  of  rights  2—3}.  Paa 
Britisk  betyder  Høire  tillige  Syd,  og  Zeus  udleder  den  gæliske 
Gudinde  Dexsivas  Navn  af  det  keltiske  Ord  for  Høire  (Zeus 
Gramm.  Celt.  58).  Den  svenske  Konge  maatte  ride  sin  Eriksgata 
retsolis  9:imod  Solen,  mod  Syd  fraUpland  til  Sodermanland  over 
ØstergOtland,  Smaaland,  Vestergotland ,  Nerike  og  Vestmanland 
tilbage  til  Upland  (Grimm.  Deutsche  Rechtsalt.  238).  Alt  dette 
hænger  vistnok  sammen  med  den  fra  gammel  Tid  udbredte  Be- 
tragtning  af  Vesten  —  Solnedgangens  Himmelegn  —  som  Dødens 
Land  og  af  Østen  som  den  Kant,  hvorfra  Livet  havde  sin  Oprin- 
delse  (Tylor  Die  Anfånge  der  Cultur  IL  47  %  og  423  %). 


ANTIK   RETSOPFATTELSE.  335 

Rettigheder  og  Pligter.  I  Rom  skolde  deo  pleiende  Oxe 
til  sine  Tider  hvile  og  bekrandsos,  og  ved  den  keltiske  Di- 
anas Fest  bleve  Bandene  bekrandsede  og  havde  Ret  til  at 
deltage  i  Festroaaltidet  (Bacraeister  Keltische  Briefe  89); 
paa  sine  Steder  (f.  Ex.  i  Indien)  er  Oxen  bleven  hellig. 
Saaledes  ogsaa  med  Piigtsiden.  Ting,  som  tilfældigvis  havde 
voldt  el  Menneskes  Død,  bleve  i  Attika  bragte  over  Grsendsen. 
Det  samme  var  Tilfældet  med  det  Redskab,  hvormed  et 
Mord  var  forøvet,  naar  Morderen  ikke  var  forhaanden,  og 
Dyr,  som  havde  dræbt  et  Menneske,  bleve  demte  til  Døden 
(Schom.  Gr.  Altertb.  I.  487).  En  lignende  Ret  gjaldt  længe 
i  England,  hvor  de  saakaldte  Deodanda  o:  Ting,  som  havde 
foraarsaget  et  Menneskes  Ded,  maatte  skjænkes  til  godslig 
Brug. 

nPolytheismens  Guder  ere  lokale.  Selv  om  de  udgaa 
fra  den  samme  Betragtningsmaade,  selv  om  det  i  Virkelig- 
heden er  den  samme  Gud,  som  dyrkes  paa  flere  Steder,  saa 
er  han  dog  allerede  af  den  Grnnd,  at  Dyrkelsen  foregaar 
paa  flere  Steder,  bleven  spaltet  i  flere.  At  ethvert  Folk 
havde  sine  særegne  Templer,  vil  sige  det  samme  som,  at 
det  havde  sine  egne  nationale  Guder.  Ethvert  Folk  var 
tillige  en  Kirke.^  Men  vare  Gnderne  nationale,  saa  var 
ogsaa  Lov  og  Ret  national.  Heraf  fulgte,  at  den  i  en  Stat 
gjeldende  Ret  hverken  bandt  eller  beskyttede  Medlemmerne 
af  fremmede  Stater;  de  vare  altsaa  retlese. 

Imidlertid  tiltrænger  dog  denne  Sætning  en  nærmere 
Begrændsning.  Den  er  sand,  forsaavidt  som  ganske  vist  en 
Fremmed  ikke  ned  nogen  af  de  Rettigheder,  som  tilkom  en 
Mand  som  Medlem  af  den  enkelte  Stat,  og  til  disse  Rettig- 
heder herte  ikke  alene  de  egentlige  politiske  Rettigheder, 
men  ogsaa  hvad  der  paa  Latin  kaldtes  onnubium  og  com- 
mercium;   at    disse    private  Rettigheder  (som  vi  vilde  kalde 


336  J-   C.   KROGH. 

dem)  ikke  tilhere  andre  end  Statens  Medlemmer,  falgte 
ligefrem  dei^af,  at  der  ved  Indtrædelsen  i  et  konnnbielt  eller 
kommercielt  Forhold  fra  først  af  fordredes  visse  Ceremonier 
af  en  religiøs  Karakter  (conférreiitio,  sponsio  ad  aram  maxi- 
roam),  som  kun  Kirkens  o:  in  casu  Statens  Medlemmer  havde 
Ret  til  at  foretage.  Men  ved  Siden  af  jas  civile  existerede 
der  en  international  Ret  (f.  Ex.  den  romerske  jas  fetiale). 
Der  var  Gaddomme,  som  beskyttede  Forholdet  til  de  Frem- 
mede. Den  græske  Themis  havde  blandt  Andet  den  for 
Gjæsteforboldet  gjeldende  Ret  under  sin  Opsigt  (Preller,  Gr. 
Myth.  I.  373)  og  Zeas  var  som  Xenios  en  Beskytter  af 
de  Fremmede.  Den  germanske  Gjestfrihed  er  bekjendt  og 
var  omgjerdet  med  Straffebestemmelser  i  Lovene.  (Grimm 
Deutche  Rechtsalth.  399).  Denne  Fremmede  har  paa  gam* 
melt  Earopæisk  været  benævnt  ghasti,  hvilket  Ords  Be- 
tydning har  været  en  saadan,  at  deraf  er  bievet  paa 
den  ene  Side  lat.  hostis,  som  betyder  en  Fiende,  og 
germ.  ga  st  is,  som  betyder  en  Gjæst;  at  den  germanske 
Betydning  har  lagt  den  oprindelige  nærmere  end  den  romerske 
har  lagt  den,  erfares  af  det  latinske  ho  sp  es  en  Gjæsteven 
(pes  er  ig.  pa  ti  en  Herre,  hvoraf  gr.  noøts  en  Ægtefælle, 
lat.  potestas  o.  s.  v.)  og  af  Paal.  76:  hostis  apad  anti- 
qvos  peregrinus  dicebatur,  et  qvi  nanc  hostis,  perdaellis. 
Men  den  Fremmedes  Ret  var  dog  stærkt  begrændset;  ingen 
kande  f.  Ex.  optræde  som  Klager  i  en  fremmed  Stat  (en 
saadan  Optræden  medførte  nemlig  Nødvendigheden  af  at 
foretage  religiøse  Ceremonier),  og  for  at  opnaa  Beskyttelse 
ved  Domstolene,  maatte  man  derfor  ty  til  en  Gjæsteven,  der 
i  saa  Tilfælde  optraadte  som  en  Patron  for  sin  Klient 
Overhovedet  har  den  Fremmedes  Stilling  været  meget  usikker, 
og  dette  har  tidlig  ledet  til  Forsøg  paa  at  opnaa  en  forbedret 
Tingenes  Tilstand.     Saadant  kunde  opnaaes  derved,  at  flere 


ANTIK   RETSOPFATTELSE.  337 

Stater  oprettede  eller  sluttede  sig  sammeD  om  en  fælles 
Gudsdyrkelse  og  altsaa  dannede  et  Amfiktyoni;  thi  den  fæl- 
les Guddoms  Befalinger  respekteredes  i  alte  de  vedkommende 
Stater;  lod  ikke  dette  sig  gjere,  saa  var  allerede  meget  vun- 
det ved,  at  Farmændene  faktisk  samledes  og  kjøbsloge  paa 
et  anseet  Tempels  Grund;  thi  i  saa  Tilfælde  gjaldt  der  ialfald 
Ree  paa  Markedspladsen.  Paa  en  eller  anden  Maade  fik 
man  ialfald  et  tilstrækkeligt  Grnndlag  for  Uddannelsen  af 
en  jus  gentium,  en  Bjarkøret. 

Men  den  gamle  Internationale  Rets  væsentligstelndhold  var 
dog  de  krigsretlige  Bestemmelser;  thi  Krigen  var  dog  saa  at 
sige  det  regulære  Forhold  mellem  Folkene;  Men  ogsaa  Krigs- 
forholdet var  et  Retsforhold;  thi  Krigen  var  en  religies  In- 
stitntion,  og  Krigens  Ret  saa  vel  som  al  anden  Ret  hellig 
Ret.  Dette  viste  sig,  hvor  man  —  som  hos  Romerne  — 
havde  uddannet  et  Begreb  om  justum  bellum;  ikke  enhver 
Krig  var  retlig,  for  at  være  dette  maatte  den  f.  Ex.  erklæres 
efter  visse  Regler,  hvortil  blandt  Andet  herte,  at  den  der- 
til Kompetente  slyngede  den  blodige  Landse  ind  over  Fien- 
dens Land^).  Ogsaa  i  Hellas  ansaa  man  sig  forpligtet  til 
at  sende  en  formelig  Krigserklæring  (Sch5em.,  Gr.  Alterth. 
II.  8).  Gammel  Rets  Natur  medførte  i-  det  Hele,  at  der 
maatte  Formler  og  Geremonier  til  for  at  forvandle  en  Frem- 
med til  en  Fiende. 

Og  selve  Krigsforholdet  medførte  Rettigheder  og  Forplig- 
telser.  I  Irland  bleve  de  faldne  Fienders  Hoveder  afskaarne 
for  at  tjene  som  Trofæer;  men  hvis  det  kunde  lykkes  den 
Faldnes  Venner  at  bedække  hans  Lig  med  en  Garn  (o :  Sten- 


^J  En  Slyngen  af  Landsen  over  den  fiendtlige  Hær  eller  det  fiendt- 
lige Laud  brugtes  ogsaa  af  Germanerne.  Simroch,  Deutsche 
Myth.  176.  I  Hellas  brugte  man  en  brændende  Fakkel.  Preller, 
Gr.  Myth.  I.  258. 

Hist.  lidsskr.  2.  Rækk«  I.  22 


338  J-    C.    KROGH. 

hob),  saa  var  han  beskyttet  mod  Lemlæstelse,  idet  Garaen 
som  Grav  ikke  kande  røres  (0'Gnrry,  Mann.  and  Gast  L  338). 
I  den  gamle  Gulathingslov  (cap.  178)  findes  et  Forbad  mod 
Valrov  o:  mod  at  reve  den  faldne  Mand,  og  i  Hellas  var 
det  ikke  Ret  at  negte  sin  Fiende  Begravelse  (cfr«  Sch5em., 
Gr.  Alterth.  IL  12).  Det  tør  i  det  Hele  have  været  en 
almindelig  Regel  at  skaane  Fiendens  Helligdomme;  men  denne 
Skaansel  kan  jo  have  havt  sin  Grand  i,  at  man  ikke  vilde 
lægge  sig  mere  end  nødvendigt  ndmed  Guder,  paa  hvis 
Existence  man  ikke  tvivlede. 

Paa  den  anden  Side  havde  Seierherren  Bet  til  at  dis- 
ponere over  sine  Fiender  og  alt  deres  Gods»  Personer  som 
Ting;  han  knnde  drohe  sine  Fanger  eller  gjøre  dem  til 
Trælle.  Og  Erobringen  fremstillede  sig  ogsaa  for  den  men- 
neskelige Retsfolelse  som  en  ganske  anderledes  god  Adkomst 
end  i  vore  Dage. 

Den  antike  Forestilling,  hvorefter  enhver  Gjenstand  havde 
sin  Sjæl,  og  ethvert  Natnrfænomen,  som  vakte  vore  For- 
lædres  Opmærksomhed,  sin  Grand  i  en  Viliiesakt  hos  den 
synlige  Gjenstand  selv  eller  hos  en  usynlig  Aand,  medførte 
blandt  andre  Forestillinger  ogsaa  den,  at  hvad  der  foregik  i 
Naturen,  var  Resultatet  af  en  stadig  Kamp  mellem  forskjel- 
lige guddommelige  Magter,  som  dels  vare  venligt  dels  fiendtligt 
sindede  mod  Menneskene,  og  eftersom  Guderne  i  Tidens  Leb 
anthropomorfiseredes,  antog  denne  Kamp  Karakteren  af  en 
Kamp  med  Sværd  og  Landse  eller  andre  Vaaben,  som  lig- 
nede de  menneskelige. 

Et  af  de  ældste  Exempler  paa  denne  guddommelige 
Kamp  er  den  i  Vedaeme  omtalte  Kamp  mellem  Indra  og 
den  fiendtlige  Dæmon  Ahi,  Slangen,  som  har  bragt  Solen  i 
sin  Vold  og  ved  dens  Hjælp  udbreder  'en  fortærende  Varme 
over  Jorden.    Indra  erobrer  Solen,  skjuler  den  bag  Skyeme 


ANTIK   RETSOPFATTELSE.  339 

Og  lader  den  forfriskende  Regn  strømme  ned  (Kuhn,  Herab- 
knnft  des  Feuers  56  ffg.). 

Denne  Kamp  i  Gadéstaten  fremtræder  lidt  efter  lidt  i 
en  stedse  klarere  Form.  Hos  et  af  de  indoenropæiske  Folk, 
Zendfolket,  udviklede  der  sig  en  bestemt  dualistisk  Tro, 
hvorefter  Verden  opfattedes  som  Stedet  for  en  stadig  Krig 
mellem  de  gode  og  de  onde  Magter,  og  den  samme  Tendents 
ledede  hos  den  norrøne  Gren  af  den  germanske  Stamme  til 
en  Opfattelse  af  Livet  som  en  Kamp  mellem  Æser  og  Jotner, 
en  Kamp,  som  skålde  ende  med  Gndestatens  og  Jordens 
Undergang.  Andre  indoenropæiske  Folk,  der  ikke  ndviklede 
sine  Anskuelser  i  dualistisk  Retninga  Hellener  og  Romere, 
have  dog  i  sine  Mythologier  nok  af  kjæmpende  Guder  og 
Heroer,  som  have  nedlagt  lTh3^er,  f.  Ex.  den  græske  Herakles. 

De  bello  Gallico  VI.  23  fortæller  Cæsar  om  Germanerne : 
„Der  er  ingen  Skam  ved  det  Røveri,  som  foregaar  udenfor 
enhver  Stats  Grændser,  og  man  siger,  at  disse  Røverier  finde 
Sted  for  at  opøve  Ungdommen  og  hindre  Lediggang.  Og 
naar  en  eller  anden  Høvding  tilthinge  meddeler,  at  han  vil 
være  Anfører  for  dem,  som  melde  sig  for  at  følge  ham,  reise 
de  sig,  som  billige  Foretagendet  og  Anføreren,  og  love  ham 
sin  Hjælp.  Mængden  applauderer  dem.  De,  som  blive  igjen, 
regnes  for  Forrædere  og  feige  og  miste  sit  gode  Navn.^ 

Ingen  Betragtningsmaade  kunde  være  naturligere  og  i 
bedre  Konsekvents  med  Datidens  helo  aandelige  Habitus. 
Eftersom  man  kommer  tilbage  til  de  gamle  Tider,  støder 
man  paa  en  Betragtning  af  Moralen,  som*  mindre  end  den  i 
vore  Tider  herskende  har  dens  ideale  Karakter  for  Øie. 
Blot  nyttige  Færdigheder  sattes  jevnsides  med  moralske  Egen- 
skaber, idet  Datidens  bornerede  Anskuelse  gik  ud  fra,  at 
hvad  der  bidrog  til  Ens  eget.  Familiens  eller  Statens  Vel- 
være var  noget   ligesaa  godt   og  rigtigt   som  den    mest  op- 

22* 


340  J-    C-    KROGH. 

heiede  moralske  Faldkommenhed.  Paa  romerske  Gravskrifter 
staar  lanifica  Side  om  Side  med  pia,  og  de  gamle  Persere 
ansaa  den  Ting  at  være  en  god  Agerdyrker  som  en  moralsk 
Egenskab.  Rrigerdygtigheden,  der  satte  sin  Besidder  istand 
til  at  forøge  sit  og  Sines  Velvære  paa  de  retløse  Fremmedes 
Bekostning,  blev  betragtet  som  en  a!  de  bøieete  moralske 
Egenskaber,  og  Bemægtigelsen  med  Vaaben  i  Haand  var  en 
faldkommen  retm^ssig  Adkomst ;  thi  Erhvervelsen  fandt  Sted 
under  faldkommen  Billigelse  fra  de  nationale  Guders  Side. 

Som  den  italiske  Eiendomsrets  øverste  Retskilde  frem- 
træder  Erobringens  Ret  tydelig  nok  ikke  blot  i  Gaius*s  Sats : 
bæc  maxime  sua  esse  credebant,  qvæ  ex  hostibus  cepissent 
(som  sin  Eiendom  i  fortrinlig  Betydning  ansaa  man  det,  som 
man  havde  tåget  fra  Fienden),  men  ogsaa  i  den  oprindelige 
Terminologi  for  Eiendomsrettens  Begreber  f.  £k.  mancipium, 
mancipatio,  manceps,  vindex,  vindicatio,  og  i  den  Omstæn- 
dighed,  at  Nationalvaabenet  Landsen  var  Symbolet  for  den 
strikteste  Eiendomsret  (Lange,  R5m.  Altertfa.  I.  64 — 65). 
En  lignende  Opfattelse  ligger  maaske  ogsaa  til  Grand  for 
et  Par  longobardiske  Retsudtryk.  I  en  longobardisk  Lov 
heder  det:  Si  judicaverit  se  vivo  res  suas  proprias,  id  est 
andegawere  et  arigawere  secundam  legem  Longobardo- 
rum,  habeat,  cui  donaverit;  ande  og  ari  forstaaes  om  Haand 
og  Hær,  og  gawere  kan  være  det  gammelhøitydske  gaweri, 
investitura,  rechtskråftige  Uebergabe  (Fbrstemann,  Gesch.  des 
deatsch.  Sprachstammes  IL  215).  I  de  longobardiske  Love 
forekommer  ogsaa  Udtrykket  gairethinx,  hvis  første  Del 
er  gaire  «  oldn.  geir  Spyd.  Det  forekommer  blandt  An- 
det i  Forbindelserne :  Legitimam  facere  ancillam  per  gaire- 
thinx og  Si  qvid  per  gairethinx,  id  est  donationem,  con- 
qvesierit  (ib.  221). 

Det  er   derfor   fuldkommen   forstaaeligt,    at   det   gamle 


ANTIK  RETSOPFATTELSE.  341 

norrøne  Aristokrati  kunde  anse  Vikingefærden  for  en  ret- 
raæssig  Maade  at  avle  sig  Gods  paa.  Der  var  ikke  Spor 
af  slet  Samvitfighed  hos  Vikingen.  Odin  og  hans  Einherjer 
var  det  himmelske  Forbillede  for  Høvdingen  og  hans  Hird,, 
og  ligesom  Einherjerne  øvede  sin  Kampfærdighed  i  ValhalU 
saaledes  førte  ogsaa  den  jarlebaarne  Mand  og  hans  Følge 
et  Krigerliv  paa  Jorden  for  ligesom  han  at  deltage  i  deD 
store  Ragnarokstrid.  Der  laa  Religion  paa  Banden  af 
Vikingelivet,  en  Religion,  som  endnu  hos  Vikingens  Elter- 
kommer  Normannen  var  stærk  nok  til  i  Korstogstiden  at 
gjøre  selve  Kristendommen  til  en  Krigsreligion. 

Den  krigerske  Tendents  gav  Anledning  til  Udviklingen 
af  Krigsguder.  Allerede  Grimm  har  sammenstillet  Grækernes 
Krigsgud  Ares,  hvis  Navn  betyder  Kamp,  med  den  ger- 
manske Krigsgud  Ear,  Er.  Ligeledes  har  man  sammen- 
stillet den  hos  Nordmændene  og  de  Danske  forekommende 
Krigsgud  Hø8r,  hvis  Navn  ogsaa  betyder  Krig,  og  det  med 
samme  Betydning  navnlig  i  galliske  Navne  forekommende 
catu  med  den  thrakiske  Krigsgudinde  Kotys  (G.  Storm, 
den  komparat.  Methodes  Betydning  for  Studiet  af  den  nor- 
diske Mythologi).  Hos  Germanerne  er  endog  den  gamle 
indogermanske  Himmelgud  bleven  til  en  slet  og  ret  Krigsgud 
(Tyr),  ligesom  Guderne  overhovedet  hos  dem,  ialfald  hos  den 
norr5ne  Afdelin^,  blev  til  Krigsguder  (sigtivar,  valtivar). 

Ogsaa  Jorden  var  en  gammel  Gjenstand  for  Erobring, 
og  de  gamle  Indogermaners  krigerske  Tendentser  have  en 
ikke  ringe  Del  i  Racens  Udbredelse  over  de  vidtstrakte  Land- 
strækninger,  som  den  indtager.  Den  italiske  ver  sacrum,  der 
har  befolket  en  stor  Del  af  Mellem-  og  Syditalien  med 
sabellisk-samnitiske  Stammer,  drog  ud  under  Marsjs  Ledelse. 
Den  store  Udbredelse,  som  Sveverne  havde  paa  Tacitus'8  Tid, 
(„de  indtage  den  største  Del  af  Germanien",  Germ.  cap-  38) 


342  J<    C.    KROGH. 

synes  med  Rimelighed  at  kunne  føres  tilbage  til  deres  Kri* 
gerskbed  (beliicosissima  gens  Germanoram  omniam,  Gæs.  beil. 
Gall.  IV.  1)  og  deres  Vane  at  foretage  aarlige  Angrebskrige 
(ibid).  De  store  Gallervandrioger  i  det  5te,  4de  og  3die 
Aarh.  f.  Chr.,  der  ledede  til  den  galliske  Bebyggelse  af 
Norditalien,  Sydtydskland  og  Galatien,  vare  formelige  Erob- 
ringstog. 

Gammel  Opfattelse  lagde  saaledes  i  en  vis  Ddstrækning 
Retten  i  Spydstagen.  Retten  til  en  Ting  erhvervedes  der- 
ved,  at  den  med  Gudernes  Bistand  erobredes  fra  Fienden,  og 
den  kunde  kun  opretholdes  ved  den  samme  Styrke,  som 
havde  erh vervet  den.  Det  var  derfor  naturligt,  paa  den  ene 
Side,  at  de  Vaaben,  hvormed  Eiendommen  erobredes  (Land- 
sen  f.  Ex.),  eller  den  stærke  Haand,  som  førte  dem,  blev 
Eiendomsrettens  Udtryk  og  Symbol,  og  paa  den  anden  Side, 
at  knn  Manden  havde  Ret  til  at  besidde  Eiendom. 

PaaGrundlag  af  det  latinske  manus  og  det  germanske 
mnnd  (eller  i  Middelalderens  Latin  mundinm)  kan  der  op- 
stilles  et  gammelt  europæisk  man  —  (Pick,  eur.  Spracheiab. 
350).  Ordet  betyder  oprindelig  Haand  og  forekommer  i  denne 
Betydning  i  Latin  og  Oldnorsk.  Dernæst  betyder  det  en 
Persons  Ret  over  en  anden  Person  eller  over  en  Ting.  I 
Latin  anvendes  Udtrykket  til  at  betegne  Mandens  Ret  over 
Konen  og  hendes  Eiendom,  Faderens  Ret  over  Børnene  og 
Herrens  over  Slaven.  Det  brages  ogsaa  om  Formynderens 
Myndighed  over  Pupillen,  om  den  kongelige  Myndighed  samt 
om  Feltherrens  Myndighed  over  Soldaten  (Udtrykket  manu 
mittere  om  at  afskedige  Soldaterne,  manus  og  raanipnlus 
betegner  Mandskabet,  Lange,  R5m.  Alterth.  L  265,  309). 
Det  germanske  mundium  brages  navnlig  om  Mandens  Ret 
over  Konen,  Faderens  over  Børaene,  samt  Vargens  over  Kvin- 
der  og  Umyndige;  det  forekommer  dog  ogsaa  i  en  mere  om- 


ANTIK  RETSOPFATTELSE.  343 

fattende  Betydning,  f.  Ex.  i  de  longobardiske  Love:  Si  qvis 
servatn  snam  falfreal  thingaverit  et  haamand  a  Be  fecerit. . ., 
haamund  «  amund  af  mnnd  og  et  privativt  a  betyder  fri 
Mand  i  AimindelighedCFQrstemanQyGkBch.des  deat8ch.Sprach* 
stammes  IL  215).  Verbet  mynde,  deri  gammeldanske  Love 
forekommer  i  Forbindelsen  mynde  Barn  (Rolderap  Rosen* 
vinge,  dansk  Lovhistorie  41),  findes  i  gamle  norske  Love  i 
Betydningen  af  at  overlevere.  Oldnorsken  synes  i  det  Hele 
ikke  at  have  bevaret  synderiigt  af  juridiske  Udtryk  af  denne 
Ordstamme;  dog  haves  Udtrykket  mand  r  om  den  Pris, 
hvorfor  Bradgommen  havde  at  kjøbe  Bruden  eller  (som  Key- 
ser vil,  Efterladte  Skrifter  IL  307)  om  Indbegrebet  af  de 
Vilkaar,  som  fra  begge  Sider  gjordes  med  Hensyn  tilÆgte- 
fællernes  og  især  Hustruens  Formue.  Maaske  kan  ogsaa 
Ordet  man.  Træl,  høre  herhen. 

Ordstammens  Forekomst  udenfor  Latin  og  Germansk  er 
usikker.  Jeg  skal  imidlertid  tillade  mig  at  henlede  Opmærk- 
somheden  paa  det  græske  afivvæ  afværge,  dpivyopiai  for- 
svare mig,  a^vvroop  Forsvarer,  apivva  Forsvar  (Giirtius, 
Gr.  Etym.  No.  451),  der  ikke  synes  at  være  tilfredsstillende 
forklaret.  Hos  Makedonerne  forekommer  Amyntas  „For- 
svareren"  som  et  meget  almindeligt  Personnavn,  og  en  thes- 
protisk Folkestamme  hed  Amyntai  (KQhnsZtschr.XXIL218). 
Hos  Gurtius  (Gr.  Et.  2den  Udg.  294)  nævnes  et  skr.  månam 
„das  Nehmen".  Irsk  m&m  potestas,  måm  jugum,  com- 
måm  uxor  henføres  af  Stokes (Kuhns  Beitrage  VIII.  339)  til 
en  anden-  Rod. 

Men  den  af  Romere  og  Germaner  befulgte  Tanke,  at 
benytte  Betegnelsen  for  Haand  til  at  betegne  Ret  over  Noget, 
er  ogsaa  befulgt  af  andre  indogermanske  Stammer.  Blandt 
de  Underafdelinger,  hvoraf  en  gammelirsk  Familie  bestod,  var 
der  en,  som  kaldtes  Geilfine.    De  til  denne  Underafdeling 


344  J-    C-    KROGH. 

hørende  Personer  vare  de,  som  stode  den  Person  nærmest, 
fra  hvem  der  i  Tilfælde  regnedes.  Dette  geil  (fine  betyder 
Slægt  eller  Familie)  antages  af  Stokes  at  betyde  Haand  og 
at  være  identisk  med  det  græske  x^^P  ^S  ^^^  latinske  hir, 
som  har  samme  Betydning.  Geilfine  skulde  altsaa  betyde 
Faderen  og  de  af  hans  Sønner,  som  endnn  vare  in  mancipio 
eius.  Gillae  servns  skulde  altsaa  i  Rod  og  Betydning  svare 
til  de  græske  x^^P^^s,  vnox^ipto^,  mancipium  (Kuhns 
Beitrage  VIII.  324).  Roden  er  ghar  gribe,  tåge,  hvoraf 
ogsaa  i  Latin,  foruden  hir  Haand,  herus  Herre,  hera 
Herskerinde,  eritudo,  dominatio^),  heres  Arving,  hero- 
tum,  heredium  Arv  ( Vaniczek,  Etym.  Wb.  der  lat  Sprache 
57).  Maine  tiltræder  i  sit  hovedsagelig  om  irsk  Ret  handlende 
Skrift  Early  History  of  Institutions  216  ffg.  denne  Forkla- 
ring af  Stokes. 

At  Myndigheden,  Eiendomsretten^  havde  sit  Navn  af 
den  Handling,  hvorved  den  stiftedes,  var  naturligt,  saameget 
mere  som  lagttagelsen  af  den  foreskrevne  Handling  var  nød- 
vendig for  at  Retten  skulde  kunne  erhverves,  og  denne 
Handling  var  nødvendig,  fordi  den  var  en  religiøs  Ceremoni; 
thi  al  Ret  var  hellig  Ret,  og  en  Rettighed  kunde  ikke  brin- 
ges ind  under  den  hellige  Rets  Beskyttelse  uden  ved  Hjælp 
af  en  religiøs  Ceremoni  (Hist.  Ti.dsskr.  IV.  39),  Bemæg- 
tigelsen  af  Fiendens  Gods  skede,  naar  Krigen  var  en  af 
Gnderne  helliget  Krig,  i  Gudernes,  navnlig  i  Krigsgudens 
Navn,  og  den  samme  religiøse  Sanction,  som  Erobringens 
Ret  nød  ligeoverfor  Fienden,  kunde  ogsaa  erhverves,  naar 
man  erobrede  eller  benyttede  sig  af  Erobringens  Former 
ligeoverfor  Medlemmer  af  sin    egen  Stat  ^),    Forskjellen  var 


*)  servitudo.  Paul  62. 

^)  Denne  Tanke  findes  ligefrem  udtalt  hos  Gellius,   hvor  han  taler 
om  Udvælgelsen  af  de  vestaUske  Jomfruer:  Gapi  autem  virgo 


ANTIK   RETSOPFATTELSE.  345 

knn,  at  Erobringens  Ret  var  ganske  anderledes  begrændset 
i  det  ene  Tilfælde  end  i  det  andet  Man  linder  derfor  ogsaa, 
at  det  at  kaste  sit  Vaaben  (Spyd  eller  Hammer)  over  et 
Jordstykke  for  at  bemægtige  sig  det  var  en  Maade  at  er- 
hverve  sig  Eiendomsret  paa.  „Oflfénbar",  bemærker  Grimm 
i  sine  deutsche  Rechtsalterthtimer  p.  66,  ,,ist  es  nicht  der 
erste  Erwerb  an  Grand  und  Boden,  welchen  der  Hammer- 
warf  beiligt,  vielmehr  setzt  er  scbon  ein  bestehendes  Eigen- 
thnm  oder  Besitzthnm  voraas,  von  dessen  Abgrenzang  and 
Befagniss  gegen  die  Nachbarscbaft  and  Mark  es  sich  handelt" 
Hvorledes  Landsens  Ret  gjordes  gjeldende  baade  ligeoverfor 
den  fremmede  Nation  og  inden  Retssarafandet,  kan  sees  af 
følgende  2de  Exempler.  I  det  ene  Tilfælde  heder  det:  „qvod 
dominas  comes  de  Nassauwia  in  sno  domino  illad  jas  habeat, 
qvod  flamen  Reni  ad  ipsam  pertineat  in  tantam,  qvantam 
såper  ano  spadone  eqvitare  ad  ipsam  Renum  et  cnm  ana 
lancea  alterias  a  se  attingere  potest."  I  det  andet  Tilfælde 
lyder  Beretningen  saaledes:  circa  hæc  tempora  patatar  esse 
factam,  qvod  de  Aathari  rege  (Longobarderkongen)  refertar. 
Fama  est  enim,  hane  enndem  regem  per  Spoletinm  Beneven- 
tam  pervenisse  eandemqve  regionem  cepisse  et  asqve  etiam 
Regiam,  extremam  Italiæ  civitatem,  vicinam  Siciliæ  peram- 
balasse.  Et  qvia  ibidem  intra  maris  andas  colamna  qvædam 
esse  posita  dicitar,  asqve  ad  eam  eqvo  sedens  accessisse  eam- 
qve  de  hastæ  saæ  caspide  tetigisse  dicens:  asqve  hnnc  erant 
Longobardoram  fines.  Qva  colamna  asqve  hodie  dicitar  per- 
sistere  et  colamna  Aathari  appellari.  (Grimm  1.  c.  68 — 69). 
Paa  samme  Maade  kande  man  ved  at  lægge  Haanden  paa 
en  Person  bringe  ham  in  mana.  I  denne  Henseende  er 
Fremgangsmaaden  ved  den  romerske  Procesform,  som  kaldtes 

propterea  dici  videtur,  qvia  pontificis  manu  prensa  ab  eo  parente 
in  cuius  potestate  est,  veluti  bello  capta  abducitur.  (Geil.  I.  XII.  13). 


346  J*    ^*    KROGH. 

manus  iojectio,  meget  oplysende  (Gains  IV.  21).  Den, 
som  gjorde  sinRet  gjeldende,  udtalte  felgende  Formel:  Qvod 
tu  mihi  judicatus  sive  daranatus  es  sestertium  X  milis,  qvæ 
doio  malo  non  solvisti,  ob  eam  rem  sestertium  X  milia  judi- 
cati  manus  injicio,  og  berørte  samtidig  en  eller  anden  Del  af 
Skyldnerens  Legeme.  Her  stiftes  Retten  til  Gjeldsslaven 
ved  den  under  Udtalelse  af  en  bestemt  Formel  foretagne 
Haandspaalæggelse.  Den  samme  Geremoni  med  Haanden  fin- 
der  ogsaa  Sted  i  den  ligeledes  gamle  romerske  actio  sacra- 
men  ti.  ^Klageren  laBgger  sin  Haand  paa  Slaven  eller  den 
Gjenstand  af  andet  Slags,  som  er  Tvistens  Gjenstand»  og 
denne  Griben  af  en  Ting,  som  er  Kravets  Gjenstand,  er  en 
Geremoni,  som  reproduceres  i  den  tilsvarende  Del  af  de 
gamle  Germaners  Rettergang,  og  fra  dem  nedarvedes  gjennom 
Middelalderen  i  forskjellige  modificerede  Former.  Den  Stav, 
som  Sagsøgeren  holdt  i  Haanden,  siges  af  Gaius  at  være 
Repræsentanten  for  et  Spyd,  og  Spydet,  den  stærke  bpvæb- 
nede  Mauds  Emblem,  tjente,  ikke  alene  hos  Romerne,  men 
ogsaa  i  forskjellige  andre  occidentalske  Samfund  som  Symbol 
paa  den  Eiendom,  som  var  absolut  gjeldende  ligeoverfor  Alle 
og  Enhver  (Maine,  Early  Instit.  254 — 255). 

Den  Form  for  Eiendomsoverdragelsen,  som  man  kan 
kalde  Manusformen,  bragtes  og^aa  i  Anvendelse  i  Tilfaslde, 
hvor  Erhvervelsen  fandt  Sted  med  den  tidligere  Eiers  Sam- 
tykke, altsaa  i  kontraktmæssige  Tilfælde.  Haandens  Rolle 
er  tydelig  i  den  paa  Overgangen  liggende  romerske  in  jure 
cessio,  hvor  man  til  Stiftelsen  af  Kontrakter  benyttede  For- 
men af  en  Proces.  Ceremonien  beskrives  af  Gains  II.  24 
saaledes:  In  jure  cessio  hoc  modo  fit:  apud  magistratam 
populi  Romani,  velut  prætorem,  vel  apud  præsidem  provinciæ 
is,  cui  res  in  jure  ceditur,  rem  tenens  ita  dicit:  hunc  ego 
hominem  ex  jure  Qviritium  meum  esse  ajo;  deinde  postqvam 


ANTIK  RETSOPFATTELSE.  347 

hie  viodicaverit,  prætor  ioterrogat  eum,  qvi  cedit,  an  contra 
vindicet;  qvo  negante  aut  tacente  tane  ei,  qvi  vindicaverit, 
eam  rem  addieit.  Derimod  er  den  Rolle,  som-  Haanden 
spillede,  ikke  ndtrykkelig  fremhævet  i  den  romerske  Manci* 
pation,  der  af  Gaias  1.119  beskrives  saaledes:  adhibitis  non 
mions  qvam  qvinqve  testibos  civibus  Romanis  paberibas  et 
præterea  alio  einsdem  conditionis,  qvi  libram  aeneam  teneat, 
qvi  appellatur  libripens,  is,  qvi  mancipio  accipit,  æs  tenens 
ita  dicit:  Hunc  ego  hominem  ex  jare  Qviritiam  meum  esse 
ajo,  isqve  mihi  emptas  est  hoc  aere  aenaqve  libra,  deinde 
aere  percatit  libram  idqve  æs  dat  ei  a  qvq  mancipio  accipit 
qvasi  pretii  loco.  Granden  til,  at  denne  Fremhævelse  ikke 
'har  fondet  Sted,  ligger  vistnok  i,  at  Gaias  har  villet  gjøre 
opmærksom  paa  hvad  der  var  særeget  specielt  for  Man- 
cipationsformen,  hvad  der  ikke  var  Tiifældet  med  Haands- 
paalæggelsen. 

Ogsaa  i  germansk  Ret*  spiller  Haanden  sin  Rolle  ved 
Overdragelser.  Overdragelsen  af  fast  Eiendom  foregik  efter 
tydsk  Ret  ander  Anvendelsen  af  bestemte  Symboler,  hvortil 
blandt  Andet  hørte,  at  den  nye  Eier,  ved  at  tåge  Halm  af 
Jorden  eller  en  Jordklamp  i  Haanden,  tilegnede  sig  Eiendoms- 
retten. I  et  Diplom  fra  825  heder  det:  traditionem  ita  fecit, 
at  abscisse  proprie  arboris  ramo  et  coram  canctis  ipse  Walf- 
heri  iQ  manas  Wagonis  tradito  tradidit  et  tune  legitimos 
testes  per  aures  traxit  (v.  Schulte,  Lehrbuch  des  deutschen 
Reichs-  und  Rechtsgeschichte  p.  470).  Lignende  Skjødnings- 
ceremonier  forekomme  i  gammeldansk  Ret,  hvorefter  endog 
en  Jordleiekontrakt  ikke  var  gyldig  uden  at  være  bekræftet 
med  Haandslag  (Kold.  Rosenv.,  dansk  Lovhist.  49). 

Det  Verbum,  som  Latinen  benyttede  om  Erhvervelseui 
er  cape  re,  at  tåge,  hvilket  Verbum  i  Forbindelse  med  ma- 
nas danner  Sammensætningeme  mancipium,  mancipus» 


348  •    ^'    KROGH 

manceps,  mancipatio,  mancipare  etc.  DenRod,  hvor- 
fra dette  Verbum  har  sin  Oprindelse,  har  ogsaa  paa  OldDorsk 
afgivet  Retsndtryk,  f.  Ex.  ha  fa  Eieodom,  EHendel,  hefd 
Besiddelse,  Brug,  hefda  sætte  sig  eller  holde  sig  i  Besiddelse 
af  DOget,  hefdarvitni  eller  hafnarvitni  Vidne,  som  En 
fører  til  Bevis  for,  at  han  har  havt  noget  i  sin  Bmg  og  Be- 
siddelse, hefdaskipti  Jordhytte,  forsaavidt  angaar  Brugen  af 
eller  Brugsretten  til  Jorderne.  Begrebsndviklingen  har  i  de 
2  Sprog  været  forskjellig.  Skarpt  viser  Forskjelleu  sig  mel- 
lem  det  usammensatte  norske  Hævd  paa  den  ene  og  det 
latinske  usucapio  paa  den  anden  Side,    saavelsom  mellem 

i 

det  latinske  caput,  der  betyder  Retssubjekt,  og  det  tydske 
Hau  pt,  forsaavidt  som  det  bruges  i  Betydning  af  et  Stykke 
Kvæg  (ligesom  det  danske  Hø  v  ed);  den  gamraelheitydske 
Sammensætning  manahoupit  (af  man  Træl)  er  i  den  ældre 
Tid  bleven  bru<;t  som  Oversættelse  af  mancipium  (Grimm, 
Rechtsalterth.  301). 

Allerede  hos  Homer  forekommer  Scepteret  som  Tegn 
paa  den  kongelige  Værdighed;  Kongerne  kaldes  éxfjTtrovxoi^ 
scepterbærende,  og  der  forekommer  Udtryk,  hvori  Scepteret 
bruges  i  Betydning  af  Herredømme.  Overalt  hvor  Kongen 
optræder,  fører  han  Scepteret.  Ordet  {6K7fnrpov)  betyder 
egentlig  en  Stav,  og  Kongen  er  ikke  den  eneste,  som  bærer 
dette  Værdighedstegn;  ogsaa  Præster,  Seere  og  Herolder 
have  Scepter,  saa  at  det  maa  opfattes  som  et  almindeligt 
Symbol  paa  Embedsstilling.  Det  gamle  Scepter  var  en  tem- 
melig lang  Stav,  som  havde  Lighed  med  et  Spydskaft,  og 
det  benævntes  ogsaa,  likesom  dette,  af  Grækeme  Sopv^  af 
Romerne  hasta  pura  (Sch9era„  Gr.  Alterth.  I.  36 — 37),  Hos 
Romerne  forekommer  som  Tegn  paa  d^^n  kongelige  Værdighed 
Staven,  sei  pi  o,  et  Ord,  som  er  be<tlægtet  med  det  græske 
øKTJTtrpoyj    men    ikke  laant   (J.  Schmidt,  Zur  Gesch.   des 


ANTIK   RETSOPFATTELSE.  349 

indog.  Vocalismos  I.  109).  At  Scepteret  og  den.  latinske 
scipio  har  sin  Oprindelse  fra  Landsen»  støttes  ogsaa  af  Or- 
dets Etymologi;  thi  Boden  skap  betyder  først  og  nærmest 
kaste,  slynge  (Fick,  indog.  Wb.  202),  en  Betydning,  som  blandt 
Andet  ogsaa  det  græske  pntfTttw  har.  Et  Spor  af  den 
gamle  Opfattelse  af  Landsen  som  Herredømmets  Symbol 
findes  maaske  ogsaa  i  det  oldnorske  skapdrottinn,  der 
betegner  Herren  i  hans  Forhold  til  Trællen.  Forøvrigt  var  og- 
saa i  Middelalderens  Tydskland  Staven  Tegn  paa  den  høieste 
Magt;  Konger,  Fyrster,  Dommere  og  andre  Øvrigheder  holdt 
den  i  Haanden,  ligesom  ogsaa  baade  Kongernes  og  Dom- 
mernes Herolder  og  Bnd  vare  forsynede  dermed.  Større 
Landskaber  overdroges  ved  Stav,  ligesom  mindre  Jordstykker 
ved  Gren  (Grimms  Rechtsalterth.  133,  134). 

Ret  til  at  eie  (Personer  eller  Ting)  kan  efter  den  saa- 
ledes  ndviklede  Opfattelse  kun  den  have,  som  efter  den  gjel- 
dende Lov  har  Ret  til  at  føre  Vaaben.  Heraf  følger  kon- 
seqvent,  at  følgende  Personer  vare  udelukkede  fra  at  være 
Eiere : 

1.  Kvinder.  At  saa  ogsaa  var  Tilfældet,  viser  sig 
deraf,  at  de  altid  maatte  staa  under  et  eller  andet  Værge- 
maal,  ligesom  ogsaa  af  den  Omstændighed,  at  de  —  hvad 
man  vel  kan  gaa  ud  fra  —  oprindelig  ikke  havde  nogen 
Arveret. 

2.  Bøm  og  Tnglinge,  som  endnu  ikke  havde  faaet  Ret 
til  at  føre  Vaaben.  Konsekvent  skulde  altsaa  hvad  vi  vilde 
kalde  den  borgerlige  Myndighed  erhverves  derved,  at  Yng- 
lingen, naar  han  var  kommen  til  en  vis  Alder,  i  en  eller 
anden  ceremoniøs  Form  modtog  sine  Vaaben.  En  saadan 
Regel  har  efter  Tacitus  (Germ.  c.  13)  været  gjeldende  hos 
Germanerne:  Ingen  har  Ret  til  at  bære  Vaaben,  forinden 
Staten  har  tilladt  det;  men  naar  denne  Tid  kommer,  prydes 


350  J-    C.    KROGH. 

YngliDgen  med  Skjold  og  Landse  paa  selve  Thinget  af  en 
eller  anden  Høvding,  Fadered  eller  Stegtningerne.  Dette  er 
deres  Toga,  indtil  da  høre  de  Haset  til,  senere  Staten.  Hos 
Romerne  og  Grækerne  havde  den  tilsvarende  Ceremooi  en 
civil  Karakter.  Hos  Romerne  har  desuden  den  manns 
som  tilkom  Faderen  over  Sønnen  (patria  potestas),  erholdt 
en  saadan  Udvidelse,  at  Myndighedsalderéns  Indtrædelse  ikke 
fik  civilretlig  Betydning,  aden  forsaavidt  Faderen  var  død. 

3.  Slaver  og  andre,  som  ikke  havde  Ret  til  at  bære 
Vaaben  (en  Undtagelse  fra  denne  Regel  for  geistlige  Per- 
soners Vedkommende  fulgte  naturligvis  af  andre  Lovregler). 
Konsekventsen  af  denne  Regel  synes  at  maatte  medføre,  at 
der  har  existeret  en  gammel  Retssætning,  gaaende  ud  paa, 
at  Slaver,  der  bevæbnedes  af  den,  som  var  berettiget  til  at 
foretage  et  saadant  Skridt  (f.  Ex.  Staten),  derved  bleve  frie. 
Ed  saadan  Regel  findes  ogsaa  i  enkelte  germanske  Lovbøger; 
hos  LoDgobarderne  foregik  Frigivelsen  af  en  Slave  ved  Over- 
dragelse af  Sværd  og  Pil,  hos  Angelsachserne  ved  Over- 
dragelse af  Landse  og  Sværd.  I  en  angelsachsisk  Lov  heder 
det  saalodes:  si  q vis  velit  servum  sunm  liberum  facere,  tradat 
eum  vicecomiti  per  manum  dexteram  in  plenu  comitatu, 
qvietum  illum  clamare  debet  a  jngo  servitutis  sua  per  mann- 
missionem  et  ostendat  ei  liberas  vias  et  portas  et  tradat  ibi 
libera  arma  scilicet  lanceam  et  gladium,  deinde  liber  homo 
efQcitur  (Grimm,  Deutsche  Rechtsalterth.  332).  De  gamle 
Nordmænd  havde  en  Regel,  hvorefter  den  Træl,  som  i  Krig 
fældte  en  af  Landets  Fiender,  skulde  erholde  sin  Fribed 
(Keyser,  Efterl.  Skriter  IL  292),  og  i  Rom  og  Grækenland 
kan  man  vel  næsten  sige,  at  det  var  Regel,  at  Slaver,  som 
Staten  kaldte  til  Vaaben  i  sine  Krige,  frigaves. 

Jeg  gaar  nu  over  til  at  omhandle  Gjenstandene  for  den 
antike   Eiendomsret.      Som    bekjendt    inddelte  de  romerske 


ANTIK   RETSOPFATTELSE.  351 

Jurister  de  Ting,  som  vare  Gjenstand  for  Eiendomsret,  i 
res  manoipi  og  res  nee  mancipi.  Ulpian  bemærker 
med  Hensyn  hertil:  omnes  res  ant  mancipi  sunt  ant  nee 
mancipi;  mancipi  sant  praødia  in  Italico  solo,  tam  rnstica, 
qvalis  est  fundas,  qvam  urbana,  qvalis  domus,  item  jura 
prædioram  nisticorum,  velut  via,  iter,  actus,  aqvæ  ductus, 
item  servi  et  qvadmpedes,  qvæ  dorso  collove  domantur^), 
velut^  boves,  muli,  eqvi,  asini.  Forskjellen  mellem  disse  2 
Klasser  af  Ting  laa  deri,  at  res  nee  mancipi  kunde  skifte 
Eier  ved  en  simpel  Overdragelse,  medens  Mancipationsfor- 
meme  fdrdredes  iagttagne  ved  res  mancipi.  Disse  Former 
ere  de  samme,  som  efter  Gaius  I.  120  anvendtes  ved  Over- 
dragelse af  frie  Personer,  som  vare  in  mancipio,  Bern,  som 
vare  in  patria  potestate,  og  Hustraer,  som  befandt  sig  in  mana. 
.  Af  de  blandt  res  mancipi  opregnøde  Gjenstands  —  fast 
Eiendom  i  Italien,  Servituter  over  italienske  Eiendomme, 
Slaver  og  Husdyr  —  er  der  aabenbart  nogle,  som  først  i  en 
senere  Tid  ere  blevne  henførte  til  denne  Klasse.  Dette  gjel- 
der først  italisk  fast  Eiendom,  forsaavidt  den  var  beliggende 
udenfor  ager  Romanus  eller  det  'latinske  Land,  med  hvis 
Indbyggere  Bom  fra  gammel  Tid  havde  cdmmereium.  Men 
det  gjelder  demæst  al  eller  —  hvis  man  vil  undtage  hvad 
der  paa  Germansk  kaldes  Toft  —  næsten  al  fast  Eiendom; 
thi  Jorden  tilhørte,  forinden  den  fordeltes  blandt  Borgerne, 
hvilket  tilskrives  Numa,  ikke  den  Enkelte,  men  gens.  Det 
ældste  Eiendomsbegreb  opkom  altsaa  med  Hensyn  til  visse 
Arter  af  Løsøre,  og  den  værdifuldeste  Del  af  hvad  der  var 
Gjenstand  for  Eiendom  var  netop,  hvad  der  nu  overhovedet 
ikke  kan  eies,  nemlig  Personer. 

Det  var  en  Grundsætning   i   den   gamle  Familieret,    at 


^)  ofr.  det  germanske  Udtryk  fr  Ih  als  a  om  den  frie  Mand. 


352  J«    C.    KROGH. 

Husfaderen  eiede  sin  Kone  og  sine  Bern.  Den  gamle  indo- 
germanske  Benævnelse  paa  Faderen  betyder  Eier,  Herre; 
ved  Siden  af  dette  Ord  besad  vore  Forfædre  et  andet,  8oai 
betegnede  den,  der  havde  givet  Barnet  sin  Oprindelse,  nem- 
lig Ordet  gan  a  tar.  Faderen  blev  i  Sanskrit  kaldet  ga- 
ne ta  r,  medens  han  i  Egenskab  af  Barnets  Eier  blev  kaldt 
pi  tar.  For  at  udtrykke  det  fulde  Begreb  benytte  Vedaeme 
Sammensætningen  pitå-ganitå,  pater  genitor  (6irand-Ten- 
lon:  Les  Origines  de  la  familie  p«  151 — 153).  Et  med  Or- 
det pater  beslægtet  Ord  er  pa  ti  Herre,  Ægteherre,  Uer- 
skerinde,  hvoraf  noøtgÆgtemsLud^  skr.  patis  Herre,  Ægte- 
maud,  goth.  faths  Herre  cfr.  bruthfaths  Brudgom,  lith. 
påts  Ægtemand,  cfr.  viszpats  Herre,  Hersker.  Latinen 
mangler  det  tilsvarende  Substantiv,  men  har  andre  Ord  af 
Stammen  f.  Ex.  potestas,  der  bruges  om  den  fædrene  og 
den  kongelige  Myndighed. 

Ligesom  påtar  betyder  Eier,  saaledes  betegner  det 
italiske  Ord  famelia  —  lat  familia,  osk.  famelo, 
umbr.  fåme  ria  —  egentlig  Eiendom  (f.  Ex.  i  de  12  Tavlers 
Love:  Si  adgnatus  nee  essit,  gentiles  familiam  habento). 
Til  en  saadan  familia  hørte  foruden  andre  Formuesgjen- 
stande  ogsaa  Slaverne  samt  de  Personer,  der  stod  under 
ægteskabelig  manus  eller  patria  potestas.  Ordet  antages  at 
høre  sammen  med  skr.  b  hagas  Andel,  tildelt  Eiendom, 
bhagas  ^Brotherr^,  Skytsherre,  lith.  bagas,  bag6tas  ksL 
bog  a  tu  velstaaende  og  at  komme  af  Roden  bhag  tildele, 
blive  delagtig  i.     (Corssen  i  Kuhns  Zeitschr.  XXII.  291  ffg.) 

Romeren  havde  som  bekjendt  den  mest  absolute  Ret 
over  Kone  og  Børn,  han  kunde  baade  dræbe  og  sælge  dem. 
For  Gallernes  Vedkommende  har  man  Efterretning  om  djsn 
samme  Retstilstand  (viri  in  uxores  sicut  in  liberos  vitæ  ne- 
cisqve    habent   potestatem.     Cæsar  de  b.  Gall.  VI.  19),    og 


ANTIK   RET30PFATTELSE.  363 

hos  dem  blev  Forholdet  saameget  værre  for  Kvindea,  som 
Lovens  Strenghed  ikke  mildnedes  af  den  Civilisation,  der 
dog  fandtes  i  Rom,  og  som  Flerkoneriet  ikke  var  osædvan- 
ligt.  ^Naar  en  gallisk  Hevding  afgaar  ved  Døden,"  siger 
Cæsar  paa  det  angivne  Sted,  „komme  hans  Slægtninge  sam- 
men; hvis  der  or  nogen  Mistanke  med  Hensyn  til  hans  Død, 
underkastes  hans  Hastraer  pinligt  Forhør;  hvis  Mistanken 
findes  rigtig,  brændes  de  under  de  største  Pinsler."  Dette 
viser  saameget  bedre  Betydningen  af  den  galliske  manus, 
som  det  ellers  var  antik  Regel,  at  kun  Slaver  kunde  under- 
kastes pinligt  Forhør.  At  den  germanske  Husfaders  mund 
engang  i  sin  Tid  i  Styrke  har  nærmet  sig  den  romerske 
manus,  kan  ikke  være  Gjenstand  for  synderlig  Tvi  vi.  Den 
Omstændighed,  at  Bruden  i  hele  den  germanske  Verden, 
forsaavidt  hun  ikke  hærtoges^),  kjøbtes  af  den,  der  havde 
hende  i  sit  mundium,  i  Forbindelse  med  den  Omstændig- 
hed,  at  K vinden  altid  stod  under  et  mundium,  samt  den 
strenge  Behandling  af  Utroskab  fra  hendes  Side,  maa  for 
Konens  Vedkommende  tillade  en  saadan  Slutning.  For  Bør- 
nenes  Vedkommende  kan  man  ialfald  paaberaabe  den  fader- 
lige Udsættelsesret. 

Den  manus,  hvoraf  Husfaderen  var  i  Besiddelse  med 
Hensyn  til  Kone  og  Børn,  raaatte  selvfølgelig  erh verves  ved 
én  eller  anden  Retshandling,  som  indeholdt  en  Bemægtigelse. 
At  dette  var  Tilfældet  for  Brudens  Vedkommende,  er  ligetil. 
Brylluppet  bestod  i  et  Brudekjøb  (paa  Latin  coemptio)  og 
paafølgende  Hjemførelse  (i  Sparta  maatte  ethvert  Ægteskab 


^)  Hvis  en  Evinde  hærtoges  af  en  Mand  fra  et  fremmed  Fylke,  blev 
hun  efter  norron  Ret  Trælkvinde  (Munch,  Norske  Folks  Hist.  I. 
1. 136).  Dette  tyder  paa  Existentsen  af  et  Begreb,  som  har  havt 
Lighed  med  det  romerske  Begreb  connnbi-um. 

Hist.  Tidsskr.  2.  Række  I.  23 


354  J*    C.    KROGH. 

stiftes  Yed  et  tilsyneladende  Brnderov^).  I  Rom  spillede 
Landsen  sin  Rolle  ved  Bryllapsceremonierne^).  Men  d^t 
samme  gjelder  ogsaA  med  Hensyn  tit  Børnene;  patria  po- 
t eslas  erbver vedes  ikke  ved  Barnets  Fedsel,  men  derved, 
at  Hnsherren  tog  det  op  af  Jorden,  hvorpaa  det  efter  Fød- 
selen var  lagt  (tollere,  snscipere  liberos,  rhxva  avatpsi6^atj 
Giraad-Tealon  205,  Pastel  de  Goulanges,  La  cité  antiqve  54). 
Udsattes  det,  og  tog  en  Ånden  det,  var  det  ham,  som  er- 
bvervede  den  faderlige  Myndigbed. 

Den  Ret  i  Kraft  af  manus,  som  efter  det  saaledes  Ud- 
viklede  tilkom  Husfaderen  ligeoverfor  Kone  og  Bern,  var  ikke 
baseret  paa  den  Familiereligion,  som  jeg  efter  Fustel  de  Gou- 
langes bar  ombandlet  i  min  Afbandling  „0m  den  ældste 
indoeuropæiske  Samfundsudvikling^,  og  kunde  derfor  i  sine 
Anvendelser  ikke  altid  undgaa  at  komme  i  Kollision  med 
denne.  I  Rom,  bvor  begge  de  uensartede  Principer  bleve 
drevne  paa  Spidsen,  fremtræde  ogsaa  saadanne  Kollisioner 
tydeligt.  I  Kraft  af  sin  manns  kunde  Manden  naturligvis 
altid  forskyde  sin  Hustru;  men  bvis  Ægteskabet  vår  stiftet 
ved  confarreatio  (den  strengt  religiøse  Form,  der  vistnok 
var  forbundet  med  manus,  men  som  ikke  bavde  sin  Rod  i 
bvad  man  kunde  kalde  Mannsretten),  kunde  ban  kun  gjøre 
det,  saafremt  bun  gjorde  sig  skyldig  i  Utroskab,  Underskyden 
af  Barn,  Forfalskning  af  Negle  eller  Drukkenskab.    I  Kraft 


^)  Bruderov  var  i  den  ældre  Tid  meget  almindeligt  i  Grækenland. 
Preller,  Gr.  Myth.  I.  592. 

^)  Paulus  48.  Cælibari  hasta  caput  nubentis  comebatnr,  qvæ  in 
corpore  gladiatoris  stetisset  abjecti  occisiqve,  ut,  qvemadmodum 
illa  coDJuncta  fuerit  cum  corpore  gladiatoris,  sic  ipsa  cum  Tiro 
sit;  vel  qvia  matronæ  Junonis  Curitis  in  tutela  smt,  qvæ  ita 
appellabatur  a  ferenda  hasta  qvæ  lingva  Sabinonim  Coris  dici- 
tur;  vel  qvod  fortes  viros  genituras  ominetur;  vel  qvod  nuptiali 
jure  imperio  viri  subjicitur  nubens,  qvia  hasta  summa  armorum 
et  imperii  est. 


ANTIK   RETSOPFATTELSE.  355 

af  sin  manus  kunde  Manden  sælge  sin  Hustru;  men  hvis 
han  solgte  sin  konfarreerede  Hustru,  blev  han  sacer  (Lange, 
Rom.  Alterth.  I.  117 — US).  I  Kraft  af  sin  manas  kunde 
Faderen  sælge  sit  Barn,  men  en  Regel,  som  fertes  op  til 
Numa,  forbød  ham  at  udøve  denne  Ret  iigeoverfor  en  gift 
Sen  (ib.  133);  han  var  ikke  berettiget  til  at  ndsætte  sine 
Ascendenter  for  den  Resiko,  at  der  ikke  skulde  være  nogen, 
som  kunde  facere  justa  Iigeoverfor  dem.  Det  er  ikke  for- 
underligt,  at  disse  Indskrænkninger  bleve  respekterede;  thi 
de  til  Overskridelser  af  den  egentlige  religiøse  Rets  Forbud 
knyttede  Følger  vare  under  enhver  Omstændighed  alvorlige. 
Jeg  har  tidligere  bemærket,  at  man  ikke  havde  senere 
Tiders  skarpe  Distinktion  mellem  Personer  og  Ting.  Deraf 
fiød  blandt  Andet,  at  man  heller  ikke  udenfor  Familiefor- 
holdet kunde  have  vore  principielle  Indvendinger  mod  at 
gjøre  Personer  til  Ting,  til  Gjenstand  for  Eiendomsret.  Dette 
skede  da  ogsaa,  ikke  blot  med  Krigsfanger,  men  ogsaa  med 
Medlemmer  af  den  samme  Stat,  naar  der  forøvrigt  forelaa 
en  ifølge  den  gjeldende  Ret  gyldig  Retsgrund.  Den  almin- 
deligste  Aarsag  var  vistnok  Gjeld;  den  romerske  Gjeldsrets 
Strenghed  er  bekjendt,  den  uefterrettelige  Skyldner  gjordes 
til  Træl  gjennem  manus  injectio.  Den  galliske  Gjeldsret 
maa  have  været  af  omtrent  samme  Beskaffenhed;  thi  Cæsar 
fortæller  (b.  Gall.  VI.  13),  at  Gjeldbundne  pleiede  at  over- 
give  sig  til  en  eller  anden  Adelsmand,  og  denne  havde  da 
Iigeoverfor  ham  de  Rettigheder,  som  tilkom  en  Herre  mod 
en  Træl.  En  irsk  Cimbid  korrésponderede  til  en  romersk 
nexus,  naar  denne  var  addictus.  Hvis  Besidderen  af  en  saar- 
dan  Cimbid  slog  ham  ihjel,  var  han  kun  forpligtet  til  at 
betale  Mandcbod  (ei rie)  for  ham,  saafremt  den  Dræbtes 
Fine  betalte  hans  Gjeld  (0'Curry,  Mann.  and  Cust.  I.  292). 

Ogsaa  vor  Gulathingslov  indeholder  Bestemmelser,  hvorefter 

23* 


356  J«   C*    KROGH. 

en  uetterrettelig  Debitor  blev  Træl  (Keyser,  £ft.  Skr.  II. 
356  ffg.)«  Gjeld  var  imidlertid  ikke  den  eneste  Grand»  som 
bevirkede,  at  en  Mand  blev  en  andens  Træl.  Cæsar  nævner 
for  Gallernes  Vedkommende,  at  man  der  gav  sig  i  Trældom 
for  at  nndgaa  Forurettelser  fra  Mægtigeres  Side  (den  saa- 
kaldte  Kommendation).  Hos  Germanerne  fortæiler  Tacitus, 
at  man  kande  tabe  sig  selv  i  Spil. 

Omend  den  Retsopfattelse,  som  kommer  tilsyne  gjennem 
Institntionen  manas,  staar  i  Overensstemmelse  med  de  gamle 
religiøse  Ansknelser,  saa  er  det  dog  klart,  at  det  verdslige 
Element  i  Institntionen  var  saa  stærkt,  at  den  let  kunde  saa 
at  sige  sekulariseres  og  i  denne  forandrede  Skikkelse  blive 
istand  til  at  bidrage  Sit  til  Sekularisationen  af  Stat  og  Ret 
i  det  Hele.  Den  ældste  Form  for  Afsluttelsen  af  Kontrakter 
blandt Romerne,  den  saakaldte  sponsio  ad  aram  maximam, 
er  saaledes  bleven  trængt  tilside  af  de  2de  til  Manus -Kate- 
gorien henhørende  Former  nexum  per  æs  et  libram  og 
in  jure  confessio,  hvoraf  den  første  var  en  med  Manci- 
pationen  og  den  sidste  en  med  den  ovenfor  omhandlede  in 
jure  cessio  analog  Retsdannelse  (Lange,  Rdm.  Alterth.  I. 
168  ffg.).  Var  man  først  naaet  frem  til  en  af  de  under 
Manns- Kategorien  hørende  Retsformer,  saa  vilde,  navnlig 
ved  de  kontraktmæssige  Overdragelser  og  Kontrakter  i  Al- 
mindelighed,  forøvrigt  i  Tidens  Løb  Ceremonierne  let  frem- 
stille sig  som  ydre  Former,  medens  Samtykket  fra  begge 
Sider  opfattedes  sorm  det  Væsentlige. 

Ligesom  der  var  en  vis  Modsætning  mellem  den  egent- 
lige Sakralret  og  den  mere  civilretlige  Manusret,  saaledes 
var  der  ogsaa  en  Modsætning  mellem  manus  og  den  gamle 
Familieret.  Medens  efter  denne  Slægten  var  en  Enhed,  hvori 
den  Enkelte  kun  var  et  underordnet  Led,  hvis  før&te  For- 
pligtelse  var  at  opretholde  Slægten   og   dens  sacra,  var  den 


ANTIK   RETSOPFATTELSE.  357 

Ret,  som  tilkom  en  Mand,  fordi  Gjenstanden  var  in  mana  eius, 
en  ham  individuelt  tilkommende  Ret.  Det  hele  Europa  over 
har  Jorden  oprindelig  tilhørt  Slægten  og  er  bleven  dyrket  i 
Fællesskab  (Hist.  Tidsskr.  IV.  22;  for  Grækenlands  Ved- 
kommende Schoem.  Gr.  Alterth.  I.  138).  Dette  var  ogsaa  fra 
først  af  Tilfæluet  i  Rom.  Ifølge  en  Ytring  af  Cicero  bestod 
de  Privates-  Formue  paa  RomuIas*s  Tid  af  Fæ  og  locorum 
possessiones,  idet  forst  Numa  uddelte  Agerlandet  til  Eiendom 
for  Private.  Hermed  staar  det  neppe  i  Strid,  naar  Varro 
lader  allerede  Roraulus  assignere  de  saakaldte  heredia,  de 
smaa  Jordlodder,  som  gik  i  Arv  fra  Fader  til  Søn ;  thi  disse 
heredia  var  efter  hvad  Mommsen  bemærker  (Rdm.  Gesch. 
3  Aufl.  I.  183^)  saa  smaa,  at  de  kun  kunde  tjene  til  Have, 
ikke  til  Agerland,  og  de  lode  sig  isaafald  sammenligne  med 
den  germanske  Toft,  der  jo  hører  hjemme  i  Landsbyforfat- 
ningen,  som  er  den  yngre  Transformation  af  det  gamle 
Slægtfællesskab  ^).  Hos  Festus  forekommer  et  Sted,  som 
her  er  meget  oplysende:  patres  senatores  ideo  appellati  sunt, 
qvia  agrorum  partes  attribuerant  tenuioribus  ac  si  liberis 
propriis  (Lange,  R5m.  Alterth.  I.  240).  Af  dette  Sted  frem- 
gaar,  at  Senatorerne  (o:  Slægtshøvdingerne)  fordelte  Jorden 
blandt  sine  Bøm  og  Klienter,  men  en  saadan  Eiendom  maa 
have  været  meget  usikker  og  afhængig  (precarium).  Tydeligt 
fremtræder  Forholdet  inden  Slægten  ved  Optagelsen  af  den 
claudiske  Slægt  i  den  romerske  Stat  Slægtens  Hoved  Attus 
Clausus  fik  sig  anvist  af  den  romerske  Stat  et  Stykke  af 
ager  publicus.      Deraf   beholdt   han  for  sig  og  sine  gentiles 


0  cfn  Paulus  74:  Heredium  prædium  parvulum. 

^)  Af  europæisk  gharta  „Umtas8uag,Gehege'' kommer  vortGaard, 
tydsk  Garten  og  lat.  hortus  Ebive.  I  Tydskland  har  som  be- 
l^endt  Landsbyforfatningen  været  den  overveiende  Regel.  At 
Betydningen  Have  i  Latin  er  en  senere  udviklet,  siges  af  Paulus 
76:  hortus  apud  antiqvos  omnis  villa  dicebatur  etc. 


358  J-    C.   KROGH. 

25  Jugera,    medens    han  overlod  2  Jagera  (et  herediam)  til 
hver  af  sine  Klienter  (Lange,  1.  c.  245). 

Det  romerske  dominium  ex  jure  Qviritium  er  et 
Manusforhold  og  har  sin  Oprindelse  derfra,  at  Begrebet 
manus,  der  var  opkommet  med  Hensyn  til  Personer  og 
andet  Løsøre,  blev  bragt  i  Anvendelse  paa  fast  Eiendom; 
hvad  der  hidtil  havde  været  Slægtens  fælles  Eie,  kom  til  at 
tilhøre  de  enkelte  Familiefædre  med  fuld  personlig  Eiendoms- 
ret,  han  havde  fri  Dispositionsret  uden  Hensyn  til  Slaegtens 
eller  Familiens  Interesser.  Om  hvorledes  dette  er  gaaet  til, 
savnes  der  nærmere  Efterretninger.  Der  tales,  som  allerede 
bemærket,  mo  en  af  Nnma  foranstaltet  Fordeling  af  Jord 
mellem  de  romerske  Borgere  (agros,  qvos  bello  Romulus 
ceperat,  divisit  viritim  civibus).  Denne  Udvikling  er  for- 
øvrigt  analog  med  den,  som  fandt  Sted  ved  Testationsfrihe- 
dens^)  Indferelse  i  Rom,  forsaavidt  som  ogsaa  her  Eierens 
frie  Villie  traadte  istedenfor  den  gamle  Lov,  Slægtens  Arve- 
ret  eller  snarere  Medbesiddelse. 

Denne  Anerkjendelse  af  Individets  Ret  paa  Slægtens 
Bekpstning  er  forøvrigt  i  sin  stærkt  udviklede  Skikkelse  et 
for  Romerne  særeget  Træk.  Det  i  det  moderne  Europa 
gjeldende  Begreb  om  en  Eiendomsret  til  fast  Eiendom,  der 
ikke  af  Hensyn  til  Slægten  (eller  Familien)  er  indskrænket 
ved  Odels- ^)  og  Aasædesret  eller  fideicoromissariske  Baand  og 


^)  Testationsfriheden  har  dog  vistnok,  ligesom  det  besynderlige  Rets- 
institut  usucapio  pro  herede  (Gaius  II.  52),  sin  Oprindelse  fra  Nød- 
vendigheden af  at  have  En,  som  kunde  bringe  de  fornødne  Døds- 
offre.  Dette  var  nemlig  efter  romerske  Begreber  en  Sag  af  aUer- 
høieste  Vigtighed,  cfr.  Paulus  58:  Everriator  vocatur  qvi  jure 
accepta  hereditate  justa  facere  defiincto  debet;  qvæ  si  non  feceri^ 
&eu  qvid  in  ea  re  turbaverit,  suo  capite  luat. 

*)  Den  norske  Eiendomsret  har  sin  egen  Historie.    Hist.  Tidsskr 
IV.  272. 


ANTIK  RETSOPFATTELSE.  359 

samtidig  befriet  fra  seigoeuriale  Rettigheder^},  maa  i  det 
Hele  feres  tilbage  til  roinerretlig  Indfiydelse.  Naar  det  er 
lykkes  Romerne  at  skabe  dette  Begreb,  saa  er  dette  navn* 
]ig  skeet  derved,  at  man  har  adviklet  det  gamle  Begreb 
m  a  n  a  s« 

Men  en  stor  Aarsag  maa  søges  i,  at  Romerne  havde 
en  stærkt  organiseret  Stat,  der  lod  sine  Principer  trænge  de 
gamle  Slægtsprinciper  i  Baggrunden.  Jeg  har  i  en  tidligere 
Afhandling  (Om  Tallets  Rolle  i  gammel  Tid)  vist,  hvorledes 
Slægter  og  Familier  inddeltes  efter  visse  Tal,  og  at  den 
samme  Slags  Inddeling  ogsaa  gjordes  gjeldende  paa  Jorden; 
jeg  har  bland t  Andet  gjort  opmærksom  paa,  at  man  paa 
enkelte  Steder  fixerede  Jordloddernes  Antal  for  derved  at 
opretholde  det  bestemte  Antal  af  Slægter  og  Familier,  hvoraf 
Staten  engang  bestod.  Hvor  dette  sidste  var  Tilfældet,  er 
Statens  Myndighed  over  Jorden  fremtraadt  meget  skarpt, 
men  selv  hvor  Loddernes  Antal  ikke  var  fixeret,  har  dog 
Statens  Myndighed  været  stærkt  felt.  Deraf  kommer  da  og- 
saa dette,  som  man  kunde  kalde  det,  socialistiske  Drag,  som 
forekommer  i  det  gamle  Hellas.  Dette  Drag  har  ogsaa  været 
roærket  i  Rom,  hvor  Jordloddeme  fra  gammel  Tid  vare  for- 
delte i  Genturier  (enhver  Centnrie,  som  ovenfor  bemærket, 
svarede  til  en  Karie),  men  dog  i  Regelen  kun  i  Form  af 
en  Statens  Overeiendomsret.  Hvor  man  fixerede  Jordlod- 
dernes 'Antal,  kom  man  forøvrigt  ikke  saameget  til  at  sætte 
Individet  som  Familien  i  Slægtens  Sted;  thi  Jordloddeme 
bleve  i  Familien  og  vare  uafhændelige,  ellers  havde  det  snart 
været  forbi  med  de  faste  Tal.  Naar  Romerne  trods  alle  de 
Vanskeligheder,  som  den  ulige  Fordeling  af  Formuen  beredede 


^)  Maine  har  i  sine  forslgellige  Værker  godtgjort,  at  Eiendomsretten 
til  Jord  i  Europa  for  en  stor  Del  har  sin  Oprindelse  fra  feudale 
Forholde. 


360  J-    C.    KROGH. 

deres  Stat,  ikke  gave  efter  for  dette  i  den  antike  Stat  lig- 
gende sociålistiske  Drag  eller  endog  blot  skrede  til  at  gjøre 
de  smaa  Jordeiendomine  aafhændelige  (en  enkelt  Gang  skede 
det,  men  kon  en  ganske  kort  Tid),  saa  maa  den  af  Begrebet 
manns  ndviklede  Anskuelse  om  den  Dispositionsfrihed,  som 
tilkom  den  enkelte  Borger,  have  været  den  store  Mod- 
stander^).  Begrebet  om  den  Enkeltes  Eiendomsret  til  Jorden 
maa  være  bleven  faldt  udviklet  ved  Servins  Tullias*s  For- 
fatning og  den  dertil  knyttede  Gensns,  som  afholdtes  hvert 
5te  Aar  (Censni  censendo  agri  proprie  appellantur,  qvi  et 
emi  et  vendi  jnre  civili  possnnt.    Paal.  44.). 

Denne  Brydning  mellem  hvad  man  kan  kalde  den 
sacerdotale  og  den  krigerske  Retsopfattelse  kommer  blandt 
Andet  ogsaa  tilsyne  inden  det  gamle  Kongedømme. 

Kongedømmet  er,  som  jeg  i  en  tidligere  Afhandling  har 
gjort  opmærksom  paa,  en  meget  gammel  Institntion  hos  Indo- 
enropæerne,  idet  Benævnelsen  er  fælles  for  den  earopæiske  og 
den  asiatiske  Gren.  Denne  Benævnelse  (lat  rex,  goth.  reiks, 
gall.  rix)  er  dannet  af  Roden  arg  „recken,  strecken",  som 
forekommer  i  skr.  arj,  gr,  op iy si  med  samme  Betydning,  lat. 
rego  „recken,  lenken"  og  lith.  razan,  goth.  rakjan  ^recken" 
(ig.  Wb.  15).  Paa  Gammelirsk  forekommer  reraig  direxit 
og  rogh  „prohibitation''  (Stokes  i  Kahns  Beitrage  VIII.  321). 
Hvorledes  de  2  Betydninger,  hvori  vortOrd  ret  brages,  fore- 
kommer i  Ordstammen  fra  gammel  Tid,  kan  sees  af  det  fælles 
indoeoropæiske  r  ag  ta;  gammelpersisk  ra^ta  betyder  baade 
lige,  ret  og  rigtig,  lat.  rectus  nærmest  rigtig,  ligesom  goth. 


*)  Det  er  naturligvis  ikke  hermed  Meningen  at  bestride,  at  de  store 
Besidderes  Interesser  have  spillet  sin  Rolle.  Sagen  er  imidlertid, 
at  Interesseme  —  saa  mægtige  som  de  ere  i  det  private  Liv  — 
i  et  Folks  Historie  ere  uden  synderlig  Virkning,  forsaavidt  de  ikke 
støtte  sig  til  Ideer. 


ANTIK  RETSOPFATTELSE.  361 

raihta  og  gammeiirsk  re cht  «walisisk  rhait;  dérimod  har 
gr.  opexros  og  lat.  porrectus  BetydniDgen  adstrakt  (ig. 
Wb.  163). 

Kongen  synes  saaledes  at  have  sit  Navn  deraf,  at  han 
skal  paase,  at  Alt  gaar  i  sin  tilbørlige  Orden,  at  Lov  og  Ret 
har  sin  Gjænge  saavel  inden  Riget  som  udåd  i  Forholdet  til 
andre  Folk. 

Men  naar  dette  var  Kongens  Stilling,  saa  maatte  han 
nødvendigvis  være  Præst.  For  det  Fyrste  var  den  i  Staterne 
gjældende  Ret  gaddommelig  og  Kjendskaben  til  den  endel  af 
Geistlighedens  Kundskab,  saa  at  Kongen  allerede  for  at  kjende 
den  maatte  være  Geistlig.  Dette  kan  bedst  belyses  ved  Hjælp 
af  italiske  Forhold.  I  et  Sted  hos  Festas  (p.  233)  heder  det: 
Ritnales  nominantar  Etmscoram  libri,  in  qvibas  præscriptnm 
est,  qvo  ritn  condantar  urbes,  aræ,  ædes  sacrentar,  qva  sanc- 
titate  muri,  qvo  jare  portæ,  qvomodo  tribus,  cariæ,  centnriæ 
distribaentnr,  exercitns  constituantar,  ordinentar,  ceteraqve 
eiasmodi  ad  bellam  ac  pacem  pertinentia  (Ritoales  kaldes 
de  etruskiske  Bøger,  hvori  det  er  foreskrevet,  med  hvilken 
Ritus  Byer  skulle  anlægges  og  Altre  og  Templer  indvies, 
hvilken  Hellighed  der  tilkommer  Mure,  hvilken  Ret  der 
gjælder  med  Hensyn  til  Porte,  hvorledes  der  skal  inddeles 
efter  Tribus,  Kurier  og  Genturier,  hvorledes  Hære  skulle 
tilveiebringes  og  organiseres,  og  hvori  der  forøvrigt  handles 
om  lignende  Ting,  der  ere  af  Interesse  i  Krig  eller  Fred). 
Her  er  det  jo  saagodtsom  ligeud  sagt,  at  Lov  og  Ret  stod 
optegnet  i  Geistlighedens  Bøger.  Den  romerske  Rets  op- 
rindelige  geistlige  Karakter  fremtrseder  ligeledes  med  den 
største  Tydelighed,  naar  det  hos  den  samme  Forfatter  heder 
p.  190:  Pontifex  maximus,  qvod  judex  atqve  arbiter  habetur 
rerum  divinarum  humanarumqve,  hvor  Udtrykkene  navnlig 
blive  bevisende  ved  at  sammenholdes  med  de  senere  romer- 


362  J-   C.   KROGH. 

ske  Juristers  Defioition  paa  Betsvidenskaben  Jarispradentia 
est  divioarum  atqve  hanianaruni  reram  notitia,  jasti  atqve 
injusti  scieDtia^  (Jastinians  Inst.  I.  1.,  som  har  beholdt  eo 
traditionel  Defioition,  som  egentlig  ikke  passede  efter  Kri- 
stendomraens  Indferelse),  og  som  har  direkte  Anvendelse 
paa  Kongedemiuet,  forsaavidt  som  det  er  givet,  at  den  ro- 
merske Konge  tillifse  var  pontifex  maximus.  Det  samme 
Resultat  fremgaar  ogsaa  af  et  Sted  hos  Pomponias  L.  I  Tit. 
II.  Dig.  fr.  2  §  6:  Et  ita  eodem  pæne  tempore  tria  hæ3  jara 
nata  sant,  leges  XII  tabolaram,  ex  his  flåere  coepit  jas  ci- 
vile,  ex  iisdero  legis  actiones  compositæ  sant.  Omninm 
tamen  haram  et  interpretandi  scientia  et  actiones  apud  col- 
legiom  pontificam  erant,  ex  qvibas  constitaebantar,  qvi  qvoqvo 
anno  præesset  privatis. 

Ogsaa  af  en  anden  Grand  maatte  Kongen  være  Præst 
^Religionen,"  siger  Fastel  des  Gonlanges  i  La  cité  antiqve, 
^foreskrev,  at  enhver  Åme  skålde  have  sin  øverste  Præst, 
og  tillod  ikke,  at  den  geistlige  Værdighed  deltes.  Den  hus- 
lige Arne  havde  sin  Overpræst,  Familiefadereo,  Kariens 
Arne  havde  sin  Kurion  eller  Patriarch,  enhver  Stamme 
havde  sin  religiese  Chef,  som  Athenerne  kaldte  Stammens 
Konge.  Ogsaa  Statens  Religion  maatte  have  sin  Tpperste- 
præst. 

Denne  Præst  ved  den  offentlige  Arne  førte  Navn  af 
Konge.  Undertiden  gav  roan  ham  ogsaa  andre  Titler;  da 
han  fremfor  Alt  var  Prytaniets  Præst,  kaldte  Grækerne  ham 
Prytan;  undertiden  hed  han  ogsaa  Archont  Under  disse 
forskjellige  Navne  opdage  vi  en  Person,  som  fremfor  Alt  er 
Lederen  af  Gudstjenesten;  han  sørger  for  Vedligeholdelsen 
af  Arnens  Ild,  han  offrer  og  frerosiger  Bønnerne,  han  præ- 
siderer  ved  de  religiøse  Maaltider. 

Det  er  af  Vigtighed  at  bevise,   at  Italiens  og  Græken- 


ANTIK  RETSOPFATTELSE.  363 

lands  gamle  Konger  vare  Præster.  Man  læser  hos  Aristoteles: 
^Omsorgen  for  Statens  offentlige  Offringer  tilkommer  ifølge 
den  religiese  Koutume  ikke  de  specielle  Præster,  men  de 
Mænd,  hvis  Værdighed  har  sin  Oprindelse  fra  Arnen,  og 
som  endel  Steder  kaldes  Konger  og  aodensteds  Prytaner 
eller  Archonter.^  Saaledes  adtrykker  Aristoteles  sig,  den 
Mand,  som  bedst  har  kjendt  de  græske  Staters  Konstitutio- 
ner.  Dette  saa  præcise  Sted  viser  strax,  at  de  3  Ord 
Konge,  Prytan,  Archont  i  lang  Tid  have  været  Synonymer; 
dette  er  saa  sandt,  at  en  gammel  Historiker,  Gharon  fra 
Lampsacns,  skrev  en  Bog  om  de  lakedæmoniske  Konger,  som 
han  kaldte  Lakedæmoniernes  Archonter  pg  Prytaner.  Stedet 
af  Aristoteles  beviser  fremdeles,  at  den  Person,  som  man 
benævnte  med  et  af  disse  3  Navne  i  Flæng,  maaske  med 
alle  3  paa  engang,  var  Stedets  Præst,  og  at  Gudstjenesten 
ved  den  offentlige  Arne  var  Kilden  til  hans  Værdighed  og 
Magf"  (La  cité  antiqve  205-206). 

Ved  den  romerske  focus  publicus  i  Vestas  Tempel,  til- 
dels ogsaa  i  det  ved  Siden  deraf  beliggende  domus  regia 
Numæ,  offredes  der.  under  Kongens  Ledelse  paa  Folkets 
Vegne  til  Jupiter,  Mars,  Qvirinus,  Janus  og  Vesta.  Men 
allerede  i  Kongetiden  blev  der,  for  at  ikke  Gudstjenesten 
paa  Grund  af  Kongens  verdslige  Forretninger  skulde  lide 
noget  Skaar,  indsat  3  flamines,  der  som  Kongens  Stedfor- 
trædere  skulde  besørge  Offringerne.  Ved  Kongedømmets 
Afskaffelse  blev  der  indført  en  Sondring  mellem  den  geist- 
lige og  verdslige  Magt,  idet  Kongedømmets  geistlige  Forret- 
ninger gik  over  dels  til  rex  sacrorum  dels  til  pontifex  max- 
imus,  medens  den  verdslige  Myndighed  blev  overdragen  til 
Konsulerne.  Denne  Sondring  blev  naturligvis  af  den  væsent- 
ligste  Betydning  for  Sekularisationen  af  romersk  Stat  og  Ret. 

Hos  Irerne   kom  Kongens  Egenskab   af  Præst   blandt 


364  J-    ^'    KROGH. 

Andet  tilsyne   deri,  at  han   ikke  maatte  besidde  legemlige 
Feil.     „Main  Ollamh  var  døv  og  kunde  Bom  Feige  deraf 
ikke  vælges  til  Konge"  (0*Garry,  Man.  Mat.  252).    Det  var 
forbadet  en  Konge   „with  a  blemish"   at  forblive  i   Tara; 
derfor  maatte  Gormac  Mac  Åirt  forlade  Stedet  og  epgive  sit 
Kongedemine,  da   han   havde  faaet  sit  ene  Øie  stukket  ud 
(ib.  48).     De  irske  Kongers   nære  Forhold  til  Guderne   be- 
virkede ogsaa,   at  man   gjorde  dem   ansvarlige  for  Ulykker, 
som  rammede   Folket.     I  de   gamle  Beretninger   er  Irlands 
Stilling  i    den   illegitime  attakottiske  Hevdings  Tid   afmalt 
med   de   mørkeste  Farver;  men   neppe  var  den   retrofiessige 
Konge  Feradhach  gjenindsat,  før  Jorden  gav  sine  Frugter, 
Elvene  sin  Fisk   og  Køerne  sin   Melk;   et   retfærdigt  Regi- 
mente ledsagedes  af  Jordens  Frugtbarhed  og  af  Overflod  paa 
FarvestofTe,  ligesom  ogsaa  Kvinderne  da  ikke  døde  i  Barsel- 
seng; men  den  Konge,  som  tiliod  Afvigelse  fra  Lov  og  Ret, 
skafifede   sit    Land    daarligt  Yeir    (0*Curry,   Man.  Mat  71, 
Gust.  and  Mann.  L  31,  Maine  Early  Instit.  42).      Lignende 
Betragtninger  gjorde  sig  ogsaa  gjældende  hos  Germanerne; 
nordiske  Konger  offredes  for  et  godt  Aar,  og  en  burgundisk 
Konge   afsattes   „ritu  veteri^,   naar  hans  Folk  var  uheldigt 
i    Krig   eller   med    Hensyn    til    Aarsvext  (Grimm,    Rechts- 
alterth.  231). 

Var  Kongen  paa  den  ene  Side  Præst,  saa  var  han  paa 
den  anden  Side  en  i  verdslig  Henseende  mægtig  Mand, 
navnlig  paa  Grand  af  sin  Stilling  som  Anfører  i  Krig.  I 
denne  Henseende  var  han  dog  kun  i  Graden  og  ikke  i  Væ- 
sen  forskjellig  fra  en  Høvding  eller  Adelsmand.  Denne  nære 
Forbindelse  mellem  Kongen  og  Adelsmanden  har  ogsaa  af- 
speilet  sig  i  Sproget,  forsaavidt  som  det  latinske  rex  be- 
tyder Konge,  medens  det  tilsvarende  gotiske  reiks  kun  be- 
tyder   Høvding    (af  Yulfila   benyttet   som   Oversættelse   paa 


ANTIK  RKTSOPFATTELSE.  365 

apx^'^'»  Gritnni,  Deutsche  Rechtsalterth.  229),  og  det  old- 
Dorske  ri  kr  noget  eodDu  mindre.  Den  ældste^  germanske 
Adel  er  en  Fedselsadel,  som  beroer  paa  Nedstamningen  fra 
visse  admærkede  Slægter,  der  medfører  visse  faktiske  For- 
trin, men  ingen  Slags  politisk  Forret;  og  ligesom  dette  er 
det  Karakteristiske  for  den  germanske  Adel,  saaledes  er 
ogsaa  Arveligheden  det  egentlige  Kjendemærke  paa  det  ger- 
manske Kongedømme,  idet  alle  dets  andre  Egenskaber  ere 
mere  tilfældige  (Dahn,  Die  Konige  der  Germanen,  I.  18,  26, 
27).  Ogsaa  i  Hellas  var  Arveligheden  det  afgjørende  Mo- 
ment, forsaavidt  som  der  ikke  længer  var  Tale  om  et 
Kongedømme,  naar  Arveligheden  var  bortfaldet.  Det  var 
netop  Arveligheden,  som  gav  den  kongelige  Værdighed.  De 
spartanske  Konger  nøde  paa  Grand  af  sin  Nedstammelse  fra 
Herakles  i  de  ikke  spartanske  Helleneres  Øine  en  vis  Hel- 
Hghed,  saa  at  selv  i  Slaget  en  Fiende  nødig  forgreb  sig  paa 
dem  (Schoemann,  Griech.  Alterth.  I.  235). 

Denne  Arvelighed  var  dog  ikke  saaledes  at  forståa,  at 
noget  enkelt  Medlem  af  Ætten  var  designeret  som  Arving. 
Det  var  nok,  naar  man  holdt  sig  til  Slægten;  inden  denne 
kunde  man  vælge.  Der  var  derfor  Mnligbed  for  en  Udvik- 
ling  til  forskjellige  Sider;  man  kunde  erholde  bestemte 
Arvefelgeregler,  saa  at  Riget  blev  et  bestemt  Arverige;  men 
man  kunde  ogsaa  lidt  efter  lidt  udvikle  Valgretten.  I  Mid- 
delalderen var  det  derfor  undertiden  tvivlsomt,  om  et  Rige 
var  et  Valgrige  (Danmark),  andre  Steder  fik  man  tidlig  et 
utvivlsomt  Valgrige  istand  (Vestgoterue  i  Spanien).  Det  er 
paa  Grund  af  denne  Egenskab  ved  Kongedømmets  Arvelig- 
hed, at  der  ikke  bør  lægges  for  stærk  Vægt  paa  den  Ka- 
rakter af  Valgkongedømme,  som  det  gamle  romerske  Konge- 
dømme har;  af  den  hele  Kongerække  bevarede  Sagnet  kun 
Erindringen   ora   dém,  til  hvis   Navn   blivende   Institutioner 


366  J-    C.   KROGH. 

eller  store  Begivenheder  knyttedes,  og  selv  disse  af  Sagnet 
bevarede  historiske  Personer  eller  Eponymer  ordne  sig  dog 
til  et  Slags  Dynastier,  hvad  der  i  Forbindelse  med  den  af 
Sagnet  anerkjendte  Arveligfaed  inden  den  albanske  Konge- 
række  synes  at  tyde  paa,  at  en  Slags  Arvelighed  hørte 
med  til  Kongedømmet  selv  for  den  latinske  Stammes  Be- 
tragtning. 

Paa  den  anden  Side  var  i  gamle  Dage  heller  ikke  et 
Valg  hvad  vi  forståa  ved  et  saadant.  For  en  stor  Del  be- 
stod det  i  Virkeligheden  kun  i  paa  en  eller  anden  Maade 
at  finde^  ad,  hvad  der  var  Gadernes  Villie.  Historien  om 
Darius  Hystaspis's  Valg  til  Konge  over  Perserne  er  bekjendt. 
Et  Kongevalg  i  Tara  foregik  engang  paa  følgende  Maade: 
Der  gjordes  en  Oxefest,  for  at  man  kunde  faa  at  vide,  hvem 
der  skulde  have  Souverainiteten  over  Erin.  En  Oxe  blev 
dræbt,  og  en  Mand  spiste  af  den  og  lagde  sig  til  at  sove; 
4  Druider  „pronouuced  a  true  oration  upon  him".  Han  saa 
da  i  Drømme,  hvem  der  skulde  tåges  til  Konge,  og  efter 
hans  Anvisning  tog  man  da  Lugadh-Reo-Derg  (0*Curry, 
Mann.  and  Cust.  IL  199). 

Jeg  har  allerede  i  en  tidligere  Afhandling  gjort  op- 
mærksom  paa,  at  man,  naar  man  vil  forståa  de  mægtige 
Ætters  Stilling,  maa  erindre,  at  Magt  efter  gammel  indo- 
europæisk  Betragtningsmaade  medførte  Hellighed.  Jeg  gjorda 
opmærksom  paa,  at  dette  fremgik  af  Sproget;  til  hvad  der 
(Hist.  Tidsskr.  IV.  51)  er  anført,  vil  jeg  feie,  at  skr.  ishira 
betyder  kraftig,  frisk,  blomstrende,  medens  gr.  te  pos  tillige 
har  Betydningen  hellig  (Curt.  Gr.  Etym.  Nr.  614),  fremdeles, 
at  samme  Begrebsudvikling  fremkommer  i  det  indoeuropæiske 
karya;  skr.  kalya  betyder  frisk,  sund,  kalyåna  skjen,  for- 
træffelig,  Sundhed  bringende,  gr.  xaXos  skjen,  ksi.  célu 
sund,   got.  hailas  hel,  sund;  af  dette  Ord  er  paa  den  ene 


AN  TIK   RETSOPFATTELSE.  367 

Side  ad  viklet  vort  hellig  og  paa  den  anden  Side  ir.  céi, 
der  er  forklaret  som  omen,  og  wal.  coil,  co  el  aagariuin 
(ig.  Wb.  39,  Stokes  i  Kuhns  Beitrage  VIII.  311);  af  et  op- 
rindeligt  knra,  der,  som  kan  sees  af  Græsk  og  Sanskrit,  har 
betydet  stærk,  har  Zend  uddannet  et  Ord  for  hellig  (ig.  Wb. 
46).  Omvendt  adledes  det  latinske  di  ves,  rig,  af  en  Rod 
div,  som  findes  i  dens,  Zeus,  Japiter  o.  s.  v.,  hvoraf 
skulde  feige,  at  Ordets  oprindelige  Betydning  skulde  være 
guddommelig  eller  velsignet  at'  Gnderne  (Vaniczek,  Etym.  Wb. 
74),  kfr.  den  homeriske  Brug  af  Adjektiverne  åto^  og  ^atog 
om  Personer  (Schoemann,  Gr.  AU.  I.  24). 

Jeg  har  paa  det  citerede  Sted  (Hist.  Tidsskr.  IV.  51) 
søgt  at  forklare,  hvorledes  disse  mægtige  Ætter  kom  til  at 
blive  betragtede  som  gudebaarne.  Denne  Gudebaarenhed 
tilstodes  i  Grækenland  baade  Konge  og  Adel,  idet  saavel 
Konger  som  Høvdinger  hos  Homer  kaldes  6tor€q)é€g  f-iaGi- 
XfjeS'  For  Germanernes  Vedkommende  kan  man  ialfald 
paavise,  at  endel  af  Høvdingeætteroe  ansaaes  som  gude- 
baarne, samt  at  der  bestod  en  saa  nær  Forbindelse  mellem 
Høvdinger  og  Præster,  at  de  igrunden  udgjorde  en  Stand. 
Den  norske  Herse  var  baade  Præst  og  Høvding,  og  der  er 
vist  ingen  Grnnd  til  at  tvivle  paa,  at  Grimm  har  Ret,  naar 
han  udleder  Adelens  Ret  til  at  præsidere  i  Retterne  hos 
Sachser,  Franker,  Bairer  og  Allemanner  fra  den  Standen  fra 
gammel  Tid  tilkommende  geistlige  Værdighed  (Deutsche 
Rechtsalterth.  272).  For  et  andet  Folks  Vedkommende,  der 
uden  overdreven  Dristighed  kan  henregnes  til  Indogerma- 
nernes  europæiske  Gren,  Daciernes,  er  det  berettet,  at  Konger 
og  Præster  toges  blandt  de  adelige  Ætters  Medlemmer 
(I.  c.  271). 

Kongens  verdslige  Myndighed  hvilte  saaledes  tildels  di- 
rekte paa  det  Princip,  at  Magten  overhovedet  var  et  Rets- 


368  J-    C*   KROGH. 

fuadament,  og  den  kunde  forsaavidt  med  Feie  betegnes  med 
Udtrykket  manus,  saaledes  som  skeet  af  Poroponios  i  L*  1. 
Tit.  2.  Dig.  fr.  2  §  1. 

De  2  Principer,  der  begge  fandt  sit  Udtryk  i  Konge- 
demmet,  vare  saa  forskjellige,  at  de  ikke  kunde  undgaa  jevn- 
lig at. kollidere  med  hinanden,  og  det  faldt  af  sig  selv,  at 
ærgjerrige  og  toretagsomme  Fyrster,  idet  de  stettede  sig  til 
sin  fyrstelige  Magt,  gjorde  Indgreb  i  den  gamle  nedarvede 
Ret;  den  Ret,  som  tilkom  dem  i  Kraft  af  manus,  over- 
skyggede og  trængte  tilside  den  Ret,  som  tilkom  dem  i  Kraft 
af  deres  præstelige  Stilling.  Det  er  netop  noget  Saadant, 
som  i  Rom  foregik  under  Tarqvinius  Superbus*s  Regjering, 
og  det  var  Gjentagelsen  af  saadanne  Tiltælde,  som  Romerne 
ikke  vidste  at  forebygge  aden  ved  at  skille  den  civile  og 
den  militære  Myndighed  fra  den  geistlige  Stilling. 

I  sine  R5mische  Altertbiimer  (I.  267)  gjer  Lange  den 
Bemærkning,  at  da  pater  familias  er  Eier  af  res  familiaris, 
saa  kan  Kongen  ikke  være  Eier  af  de  Enkeltes  Eiendom  og 
heller  ikke  af  de  Enkeltes  fælles  Eiendom;  da  hin  i  Familien 
overhovedet  er  souverain,  saa  kan  Kongen  i  Statsfamilien 
kun  have  en  saadan  potestas,  som  kan  staa  i  Samklang  med 
de  enkelte  Husfædres  familieretlige  Souverainitet.  Den  En- 
keltes Ret  indeholder  overhovedet  en  Begrændsning  af  Sta- 
tens og  Statsoverhovedets  Ret,  og  hvor  den  Enkeltes  Ret  er 
tilberlig  anerkjendt,  kan  der  derfor,  hvordan  saa  end  Stats- 
formen er,  ikke  være  nogen  egentlig  Absolutisme.  Det  asia- 
tiske Despoti  staar  i  Forbindelse  med,  at  man  i  Asien  ikke 
anerkjender  en  Eiendomsret  som  den  europæiske.  For  Ud- 
viklingen  af  Friheden  er  det  derfor  af  stor  Betydning,  om 
Eiendomsretten  opfattes  med  tilberlig  Stringents,  og  paa 
dette  Felt  have  Romerne  været  de  klareste  og  skarpeste 
af  alle  Folk.      Den  skarpe  Retsopfattelse,    der    hovedsagelig 


ANTIK   RETSOPFATTELSE.  369 

skyldes  romerretlig  ludflydelse,  har  draget  en  bestemt  Grændse 
tnellem  europæisk  Autokrat!  og  asiatisk  Despotisme. 

I  sin  Udsigt  over  den  norske  Historie  (I.  41)  har  Sårs 
bemærket,  at  „ved  Siden  af  det  religiøse  Princip  bar.ogsaa 
et  andet,  som  man  kande  kalde  det  militaire  eller  krigerske, 
fra  først  af  været  virksomt  til  at  knytte  Menneskene  sam- 
men og  bestemme  Karakteren  af  deres  Samfund.  Det  reli- 
giøse Princip  er  ifølge  sit  Væsen  ganske  anderledes  ubetinget 
end  det  militaire.  I  Menneskenes  Sammenslutning  om  reli- 
giøse Formaal  forudsættes  altid  en  høiere  Villie  som  den  be- 
stemmende; i  deres  Sammenslutning  til  fælles  Angreb  eller 
Forsvar  mod  en  udvortes  Fiende  indgaar  derimod  altid  et 
Element  af  bevidst  Beregning  og  Frivillighed.  Fra  det  mili- 
taire Princip  stammer  derfor  væsentlig  Friheden,  fra  det  re- 
ligiøse Autoriteten."  I  Virkeligheden  er,  som  ovenfor  be- 
mærket, den  antike  Retsopfattelse  baseret  paa  en  inderlig 
Forbindelse  raellem  Styrken  og  Magten  paa  den  ene  Side 
og  Forpligtelsen  til  at  adlyde  de  guddommelige  Bestemmelser 
paa  den  anden.  I  den  gamle  manus  vare  begge  Principer 
samvirkende,  den  menneskelige  Kriger  og  den  guddommelige 
Sanktion  maatte  kombineres,  men  i  det  daglige  Liv  kunde 
det  ikke  undgaaes,  at  der  blev  lagt  mere  Vægt  paa  den 
stærke  Haand  end  paa  Gudernes  Bistand;  Religionens  væseot- 
ligste  Virksomhed  bestod  paa  dette  Pelt  i  at  sanktionere 
den  Stærkeres  Ret,  saa  at  Styrken  kunde  optræde  med  den 
gode  Samvittighed,  som  i  det  Hele  er  nødvendig,  for  at  noget 
kan  blive  bestaaende  i  de  menneskelige  Samfund.  Det  lyk- 
kedes  vistnok  ikke  de  øvrige  iodoeuropæiske  Folk  at  udvikle 
Begrebet  til  den  Bestemthed,  som  det  lykkedes  Romerne; 
men  de  europæiske  Folk  havde  en  tilstrækkelig  stærk  Be- 
vidsthed  om  den  Ret,  som  der  tilkom  den  Enkelte,  og  Villie 
og  Evne  til  at  forsvare  denne  Ret.    Den  germanske  Ret  kau 

Hist.  Tidsskr.  2.  Række  I.  24 


370  J'    C.    KROGH.      ANTIK  RETSOPFATTELSE. 

ikke  i  Kkirhed  og  Præcision  i  ijerneste  Haade  sammeDlignes 
med  den  romerske,  men  Germanen  havde  et  praktisk  talt 
faldkommen  klart  Begreb  om,  at  han  aleoe  havde  Mundium 
ever  Kone,  Bern  og  Trælle,  at  han  alene  eiede  sine  Husdyr 
og  sit  øvrige  Lesere,  at  han  havde  en  bestemt  om  end  be- 
grændset  Ret  til  denne  Jord,  som  dyrkedes  i  Fællesskab,  og 
Haand  og  Sværd  til  at  vaerge  disse  Rettigheder  ogsaa  mod 
Statens  Overhoved.  Den  gamle  Frostathingslovs  Bestem- 
melser om,  hvorledes  man  skulde  fordrive  en  Jarl  eller  Konge, 
som  gjorde  ulovlig  Åtfør,  er  skrevet  ud  al  det  germanske 
Hjerte. 


RAGNAR  LODBROK  06  L0DBR0KS80NNERNE, 

STUDIE  I  DANSK  OLDmSTORIE  OG  NORDISK 

SAGNHISTORIE 

AF 

DR.  GUSTAV  STOBM. 


X  „  Historisk  Tidsskrift^  fremsatte  jeg  for  et  Par  Aar 
siden  et  Forseg  paa  at  opklare  Danmarks  Historie  i  9de 
Aarhandrede  ved  at  stille  de  frankisk-karolingiske  Kilder 
ligeoyerfor  de  nordiske;  det  Resultat,  hvortil  jeg  kom,  kan 
i  Kortbed  betegnes  saaledes,  at  det  danske  Rige  gjennem 
næsten  bele  det  9de  Aarbundrede  var  optaget  af  Stridig- 
heder mellem  en  indfødt  Kongeæt  og  Ætlinger  af  den  svensk- 
norske  Ynglingeæt,  at  (som  allerede  Muncb  bavde  gjort 
gjeldende)  Karl  den  stores  Modstander  Godfred  var  den 
samme  som  Gudr5d,  der  omtales  i  Digtet  Ynglingatal,  og  at 
af  Sagnbelten  Ragnar  Lodbroks  Bedrifter  kan  de  færreste 
tilbøre  Historien^).  Denne  Theori  bar  bertillands  og  i 
Sverige  våndet  adskillig  Indgang  —  den  er  saaledes  f.  Ex» 
optaget  i  den  nye  svenske  ^Illnstrerad  Verldsbistoria^  i  et 
Stykke,  forfattet  af  den  nylig  afdede  R.  Tengberg  — ,  men 
i  Danmark  bar  den  kan  fondet  Modsigelse.  A.  D.Jørgensen 
indrømmer   min  Fremstilling   en   ^abstrakt  Maligbed",    men 


^)  „0m  Ynglingatal  og  de  norske  Ynglingekonger  i  Danmark",  Hist. 
Tidsskr.  IH.  58-79. 

24* 


372  GUSTAV  STORM. 

det  er  ham  dog  ^afattelig'',  hvorledes  roaa  skal   tænke   sig, 
at  en  norsk  Godfreds  Erobring  af  Danmark  og  Kampe  med 
Karl   den    store    og   hans   Sønners   Herredømme    over    hele 
Danevælden,  helt  ned  til  Harald   hårfagers  Tid  skulde  være 
uomtalt  eller  glemt  i  den  norske  Kongesaga,  for  ikke  at  tale 
om  de  samtidige  tyske  Kilder   eller   den    danske  Tradition, 
hvis  den  virkelig  havde  fundet  Sted".^)    En  dansk  Anmelder 
under  Mærket  —  ei  Sybels   historiske  Tidsskrift^)    tror  at 
have    opdaget   i    min  Afhandling  en  Ytring   af  en    særegen 
Skjævhed  hos  norske  Historikere,  at  befatte  sig  med  genea- 
logiske  Hypotheser(!)    og  af  viser    mig    med  endel  vrede  Be- 
mærkninger.     Joh.  Steenstrup  har  i  sin  „Indledning  til  Nor- 
mannertiden^  viet  mit  Forsøg  et  helt  Kapitel  af  Modbeviser; 
ogsaa  han  røber  en  stærk  Fortrydelse  over,  at  jeg  „vil  gjen- 
opreise   den   gamle  Theori  om  Norskes  Herredømme  i  Dan- 
mark paa  Grundlag    af    disse    ulykkelige  Genealogier".     Nu 
er  det  imidlertid  saa,    at  Danmarks    indre    og  ydre  Forhold 
i  hine  Tider  har  stor  Betydning  for   hele  Vikingetidens  Hi- 
storie; de^^^uden  har  denne  Tid  en  videre  Interesse  ogsaa  for 
den  senere  norrøne  Litteratur,  forsaavidt  som  kun  en  kritisk 
Sammenligning  af  Historie   og  Sagn    kan    bringe  for  Dagen, 
ad  hvilke  Veie  Sagnhistorie  og  Sagndigtning  tager  sin  Væxt. 
Af  denne   og   andre  Grunde  har  jeg  tåget  disse  Spørgsraaal 
under  ny  Behandling;  jeg  har  af  Steenstrups  Resultater  op- 
taget  adskillige  og  er  derved   paa  flere  Punkter  kommet  til 
nye  Anskuelser,    men  jeg  har  desuden    under  den    fornyede 
Behandling  fundet  adskillig  Bestyrkelse  for  mine  Hovedsyns- 
maader,  som  jeg  her  vil  udvikle  nærmere.     For  at  vinde  et 


^)  Den  nordiske  Kirkes  Grundlæggelse  og  første  Udi^kling,  S.  76. 

')  Historische  Zeitschrift,  32ter  Band.  Hr.  —  c  citerer  ellers  i  en 
foregaaende  Artikel  en  af  Dr.  Jessen  forfattet  Afhandling  som  sin 
egen;  det  maa  altsaa  være  tilladt  at  betragte  —  c  som  identisk 
med  Dr.  Jessen. 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBROKSSdNNERNE.  373 

fast  Udgangspankt  skal  jeg  i  det  felgeode  begynde  med  at 
tegne  Omridsene  af  Danmarks  sikre  Historie  i  9de  Aar- 
handrede;  derefter  skal  jeg  soge  at  paavisc,  ad  hvilke  Veie 
og  efter  hvilke  Love  den  danske  Sagnhistorie  har  forvandlet 
sig  til  det  Billede,  vi  kjende  fra  Saxo  og  fra  de  islandske 
Sagaer  om  Ragnar  og  hans  Sønner. 

I. 

De  fravldéke  Annaler  om  Danmark  i  9de  Aarhundrede, 

Den  ferste  fraokiske  Forfatter,  som  giver  os  et  virkeligt 
Indblik  i  samtidige  Forhold  i  Norden,  er  Karl  den  stores 
bekjendte  Biograf  E  in  hard  (f.  c.  770).  Han  var  uddannet 
ved  Hofskolen  under  Karis  egne  Øine  og  optoges  tidligt  i 
hans  fortrolige  Kreds,  han  blev  kongelig  Bygmester  og  Sekre- 
tær og  bragtes  i  vigtige  Sendebud.  End  større  blev  Einhards 
Indflydelse  under  Keiser  Ludvig,  idet  han  i  817  blev  Mini- 
ster for  den  unge  Keiser  Lothar  og  beholdt  denne  Stilling 
indtil  Udbruddet  af  Kampen  mellem  Ludvig  og  hans  Søn- 
ner i  829;  da  han  ikke  længer  kunde  stanse  Striden,  tråk 
han  sig  tilbage  fra  Hoffet  til  et  Kloster  i  Øst-Franken  og 
døde  her  i  844  ^).  Foruden  ,,Keiser  Karls  Levnet''  har  man 
fra  hans  Haand  en  Bearbeidelse  og  Fortsættelse  af  de  saa- 
kaldte  Lorsch-Aarbøger  (Annales  Laurissenses),  som  i 
Virkeligheden  er  samtidige  Optegnelser  om  det  irankiske 
Riges  Historie,  opfattet  fra  Hofkredsens  Standpunkt  og  frem- 
stillet efter  denne  Opfatning,  altsaa  officiel  Rigshistorie. 
Deres  Beretninger  kan  være  skjævt  fremstillede,  forsaavidt 
alt  maa  tjene  til  Keiserens  og  Rigets  Forherligelse,  ofte  'kan 
Uheld  være  fortiede;  men  om  Forfatternes  Fortrolighed  med 


0  Wattenbach,  Deutschlands  GeschichtBquellen  (2den  Udg.)  S.  123  ff- 


374  GUSTAV  STORM. 

sin  Gjenstand,  deres  Evne  til  faldstændig  at  beherske  sit 
Stof,  kan  man  ikke  tvivle,  og  overalt,  hvor  Forholdet  til 
Hoffet  eller  Rigsregjeringen  ikke  paavirker  dem,  ber  man 
skjænke  dem  den  foldeste  Tiltro.  Dermed  er  ikke  givet, 
jftt  Forfatternes  Knndskaber  strække  sig  stort  udenom  det 
frankiske  Rige;  det  er  for  at  nævne  et  Exempel  aabenbart, 
at  Einhard  ikke  havde  den  Qerneste  Anelse  om,  at  der 
blandt  de  skandinaviske  Nationer  fandtes  en  egen  Stamme 
af  Navnet  „Nordm8snd^.  Han  omtaler  ensteds  den  store 
Havbngt,  som  gaar  ind  fra  Yesterhavet  mod  Øst  (o:  Skage- 
rak,  Kattegat  og  Østersøen),  og  fortæller,  at  „om  den  bo 
mange  Folkeslag,  nemlig  Daner  og  Svensker,  som  vi 
kalde  Normanner  og  som  bebo  Havbugtens  Nordside  og 
Øeme  i  den^,  samt  paa  Sydsiden  Slaver  og  Ester ^).  Det 
er  tydeligt,  at  ved.  Normanner  mener  ban  den  ethnografiske 
Enhed,  de  skandinaviske  Folk;  men  blandt  disse  kjender 
han  kon  de  to,  skjønt  han  lader  dem  bo  baade  paa  Nord- 
siden af  den  store  Havbngt  (o:  i  Norge  og  Sverige)  og  paa 
Øeme  i  samme  (o:  de  danske  Øer,  samt  Halveeme  Skaane 
og  Jylland).  En  lignende  Uklarhed,  som  dog  nærmer  sig 
til  det  rigtige,  viser  Einhard  i  Omtalen  al  det  norske  Vest- 
fold (Yesterfolda  ell.  Vestarfolda);  i  Annalerne  ved  813  siger 
ban,  at  det  laa  yderst  i  Danekongernes  Rige  mod  Nordvest 
og  vender  mod  Nordspidsen  af  Britannien^;  men  at  Vestfold 
laa  nordenfor  Havbagten,  altsaa  paa  det  nordlige  Fastland, 
har  han  knn  havt  en  meget  dunkel  Forestilling  om.  Man 
er  ikke  engang  berettiget  til  at  vente  hos  Einhard  nogen 
Kyndighed  i  nordiske  Tilstands,  thi  med  Nordboerne  be- 
skjséfbiger  han.  sig  knn  i  Forbigaaende,  nemlig  naar  de  kom 


')  Einhards  vita  Earoli,  Pertz  II  449. 
0  Einhards  Annaler,  Pertz  I  200. 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBROKSSdNNERNE.  376 

i  nærmere  Forhold  til  Fraakerriget;  ferst  den  Omstændighed» 
at  Frankerne  med  Karl  den  store  flyttede  eine  Græneeskjel 
til  Elben  og  saaledes  nærmede  eig  de  danske  Lande,  har 
aabnet  et  Indblik  i  disse. 

Da  Franker  og  Daner  var  blevne  Naboer»  indtraadte 
i  Begyndelsen  et  ganske  fredeligt  Forhold.  Den  danske 
Konge  rerte  sig  ikke,  da  Karl  nndertvang  Saxeme,  og  det 
aagtet  Danskerne  havde  Anledning  nok  til  at  blande  sig  i 
Striden,  idet  Saxer- Høvdingen  Vidukind  flygtede  til  dem 
(777);  men  netop  i  de  samme  Aar  læse  vi  om  fredelige 
Gesandtskaber  mellem  Kong  Karl  og  Danekongen  Sigfxed 
(Aar  777  og  782)^).  Denne  kunde  ogsaa  roligt  se  paa,  at 
Karl  herjede  de  vendiske  Wilzer  i  Mecklenborg  og  Pommern 
(789).  Men  da  Keiseren  i  804  trængte  ind  i  Nordalbingien 
(Holsten),  bortførte  de  herboende  Saxer  og  overlod  deres 
Land  til  sine  vendiske  Forbundsfæller,  Abotriteme,  fandt 
den  danske  Konge  God  fred  ^)  ikke  at  kunne  sidde  stille 
længer;  hap  drog  „med  sin  Flaade  og  sit  Riges  Rytteri"  til 
Slesvig  og  opstillede  sig  paa  Grænsen.  Men  det  synes,  som 
om  begge  Parter  havde  Ilden  Lyst  til  at  maale  sig  med 
hinanden,  og  aden  at  der  egentlig  blev  sluttet  nogen  Fred 
holdt  man  sig  hver  inden  sit.  Fire  Aar  bagefter  (808)  be- 
nyttede Qodfred  sig  imidlertid  af,  at,  som  han  sagde,  „  Abo- 
triteme havde  brndt  Freden";  han  sluttede  Forband  med 


^)  Sigfred  kaldes  af  Einhard  og  Frankerne  Si  gi  fri  dus.  Man  har 
i  Eegelen  gjengiyet  dette  Navn  med  det  danske  Siv  ard  eller 
det  norske  Sigurd,  men  neppe  rigtigt,  thi  i  9de  Aarhundiede 
bmgtes  Sivard  (Siguxd)  og  Sigfred  af  Nordboerne  som  forskj^ 
lige  Navne;  saaledes  havde  den  norske  Kong  Ivar  i  Dublin  (f  873) 
to  Sønner  Siugrad  (o:  Sigurd)  og  Sicfraid  (o:  Sigfred), 
ligeledes  havde  Harald  haarfagre  Sønnerne  Sigurdr  risl  og 
Sigfrøt^r.  Navnet  Sigfred  gik  senere  over  til  SigrOdr  og  faHåt 
derfor  efterhaanden  sammen  med  det  nærliggende  Sigurdr. 

^  lat  Godefridus,  oldn.  Godrodr,  senere  GuØrOdr. 


376  GUSTAV  STORM. 

dei^s  østlige  Naboer  Wilzerne,  seilede  over  til  den  vendiske 
Kyst,   heijede  Åbotriteroes   Laod    og  nnderkastede   sig    to 
Tredjedele  deraf.     Efter  dette  Tog  ventede  han  sig  aaben- 
bart  Fiendtligheder  af  Keiseren,  derfor  lagde  han  den  Plan 
at  opfere  ved  sit  Riges  Grænse  en  Jordveid  fra  Østerseen 
til  Yesterhavet-  og   fordelte  Arbeidet   mellem    sine   Mænd, 
inden  han  seilede  hjem.    Dette  Arbeide  var  imidlertid  langt 
fra  fflsrdigt  (og  synes  efter  Godfreds  Død  at  være  ganske 
faldt  sammen);  dets  nfærdige  Tilstand  har  vel  foranlediget, 
at  Godfred  ikke  strax  brød  faldstændig  med  Keiseren,   men 
sendte  Bod  til  ham  og  undskyldte  Fredsbniddet     Efter  et 
Forligsmode,  som  ikke  forte  til  noget,  fandt  imidlertid  Karl 
at  burde  gribe   til  Forholdsregler  mod  den   nye  Fiende  og 
lod  anlægge  en  Forskansning  nord  for  Elben  ved  det  senere 
Itzeboe  (809);  dette  optog  Godfred  som  en  Krigserklæring 
og   lod   om  Vaaren   810  en  Flaade   paa  200  Skibe  herje 
Frisland,  medens  han  selv  rustede  sig  til  et  Tog  ind  i  Sax- 
land.     Keiseren  var  allerede  draget  nordover  med  Østfrank- 
ernes  og  Saxernes  Krigsmagt  for  at  mede  ham  ved  Elben, 
da  han  fik  Melding  om,  at  hans  Fiende  var  dræbt  af  en  af 
sine.  egne  Mænd  („a  proprio  satellite^).   Godfk^eds  Eftermand 
i  Danmark  blev  hans  Brodersen  („nepos**)  Heming;  Grod- 
freds  egne  Senner  var  maaske  unge,  men  de  kan  ikke  have 
været  Børn^),    da-  de    3  Aar  senere   optræde   som    voxne 
Kronprætendenter;   snarere  har  der  været  en  Arveretsregel 
omtrent  som  i  Irland,    at  den   ældste  Mand  i  Slægtlinjen 
indtog  den  ledige  Plads,  derfor  kaldes  i  808  Godfreds  Broder- 
sen Ragnvald   (som  havde  været  ældre  Broder  af  Heming) 


0  Som  f.  £z.  Joh.  Steenstrup  har  ment  (S.  71).  Grunden  til  at  de 
blev  udelokkede  kan  saa  meget  mindre  være  deres  barnlige  Alder, 
som  jo  i  8&4  en  „puer"  blev  Konge  (Fulda-Anoalerne,  Pertz 
I  369). 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBROKSSONNERNE.  377 

„den  første  i  Riget  næst  Kongen^  ^).  Derfor  felger  i  812 
efter  Hemiogs  Død  som  Konge  en  anden  »nepos''  af  Godfred, 
Sigfred,  udea  at  derendna  bliver  Tale  enten  omfienrings 
Brødre  Haakon  og  Anganty  eller  om  Godfreds  Sønner.  Kong 
Herning  havde  i  811  sluttet  en  formelig  Fred  med  Keiseren 
og  opgav  da  baade  Herredømmet  over  Åbotriteme  og  For- 
bandet med  Wilzerne;  men  at  Eideren  sknlde  være  udtryk- 
kelig  bestemt  som  Grænse  (hvilket  først  Adam  fra  Bremen 
beretter),  er  lidet  troligt,  da  Striden  ikke  bavde  angaaet 
Grtenseforholdene.  Med  Hemings  kort  efter  indtrufne  Død 
(Vinteren  811 — 12)  begynder  urolige  Tider  for  Danmark, 
idet  Kampe  om  Kongemagten  ndbrød,  som  med  flere  Af- 
brydelser  fortsattes  gjennom  et  helt  Aarhundrede.  Et  Parti 
valgte  den  førnævnte  Sig  fr  ed,  Godfreds  Slægtning,  et  andet 
sluttede  sig  til  en  A  ale,  Frænde  af  en  tidligere  Kong  Harald 
(Anulo  nepos  Herioldi  quondam  regis)  ^);  mellem  dem  kom 
det  til  en  voldsom  Kamp,  og  begge  Konger  faldt  (Aar  812), 
men  Aales  Parti  seirede  og  gjorde  hans  Brødre  Ragnfred^) 
og  Harald  til  Kongen  Disse  kunde  imidlertid  vente  sig  en 
fornyet  Kamp  med  det  slagne  Parti;  derfor  gjaldt  det  for 
dem  at  styrke  sin  Magt  paa  alle  Maader  og  først  og  fremst 


^)  Pertz  I  308. 

*)  Anulo  var  et  almindeligt  friuiki^  Navn,  der  netop  i  8de  og  9de 
Aarhondrede  findes  i  Formerne  Ånalo,  Anolo,  Anulo,  Anilo,  i 
Fem.  A  nila  og  got  Anulo,  og  ganske  svarer  til  det  nordiske  Aale 
(tidligere  Anli,  opr.  Anala).  Dette,  itom  allerede  er  erkjendt  af 
Munch  (Sam]«  Afh.  IV  149),  beder  jeg  fastholdt  for  den  senere 
Undersøgelse.  Man  har  med  Urette  antaget  det  for  en  Over- 
sættelse  af  et  nordisk  Hringr,  der  jo  paa  Latin  maatte  hedde 
Ann  ul  us;  desuden  findes  den  Skik  at  oversætte  Navne  paa 
Latin  ikke  brugt  i  de  karolingiske  Annaler. 

^)  Ogsaa  Ragnfred  var  et  i  Vikingetiden  brugeligt  Navn;  saaledes 
hed  f.  Ex.  en  Søn  af  Erik  Blodøxe.  Det  maa  saaledes  ikke  uden 
videre  omhyttes  med  Ragnar,  Ragnvald  e.  1. 


378  GUSTAV  STORM. 

at  sikre  sig  et  godt  Forhold  til  Keiseren.  FredeD,  som  na- 
turligvis efter  Hemings  Død  maatte  fornyes,  søgte  de  at  op- 
naa  ved  et  Gesandtskab  til  Keiser  Karl,  hvilket  lykkedes. 
Og  allerede  Vaaren  813  telte  de  sig  stærke  nok  til  at  drage 
til  Norge  for  at  sikre  sig  „ Vestfold^ ;  naar  der  her  siges,  at 
dettes  „  Fyrster  og  Folk  ikke  vilde  underkaste  sig  dem^  og 
derfor  maatte  nndertvioge&,  tilsiger  den  alraindelige  politiske 
Situation  os,  at  „Folk  og  Fyrster^  i  Vestfold  holdt  med 
Modpartiet,  Godftreds  Frænder.  De  opholdt  sig  imidl^tid 
i  Sverige  og  forberedte  herfra  et  Hevutog  mod  de  nye 
Konger;  kort  efter  disses  seirrige  Hjemkomst  faldt  Godfireds 
Sønner  ind  i  Landet,  fik  stort  Tilleb,  og  efler  et  Slag  maatte 
Ragnfred  og  Harald  flygte  ud  af  Landet  En  af  Einbard 
uafhængig  Kilde  synes  at  berette,  at  de  flygtede  syd  til 
Abotiriteme^),  hvilket  er  troligt  nok,  da  Abotriteme  visselig 
ikke  kunde  være  venligt  stemte  mod  Sønner  af  Kong  Godfred, 
som  havde  herjet  dem  saa  haardt.  Det  nteste  Aar  (814) 
forsegte  de  fordrevne  Konger  sin  Lykke  i  Danmark,  men  i 
et  Slag  faldt  Kong  Ragnfred,  og  Harald  maatte  atter  flygte. 
Han  begav  sig  nu  til  den  nye  Keiser,  Ludvig,  hyldede  ham 
som  sin  Overherre  og  fik  hans  Løfte  om  Hjælp.  Det  For- 
seg, som  Keiserens  Hær  gjorde  i  815  fra  Saxen  af,  udrettede 
imidlertid  ikke  noget,  og  Haralds  egne  Anfald  paa  sit  forrige 
Rign  var  ligesaa  frugtesløse  og  fremkaldte  kun  et  dansk 
Hevntog  opad  Elben  (818).  Men  Godfreds  Sønner  kunde 
ikke  selv  opretholde  Freden  mellem  sig,  to  af  dem  fordrev 
de  to  andre,  og  for  nu  at  sikre  sit  Rige  mod  frankiske  An- 
fald forsonede  de  sig  med  Harald  og  gav  ham  en  Del  af 
Riget,  nemlig  Landet  nær  Grænsen  (Sønderjylland  ?  eller  hele 
Jylland?).     Dog  følte   Harald  sig  usikker  i  denne  Stilling, 


^)  Ghron.  Moissiacense,  Pertz  I  311. 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODB  ROKS  S  ONNER  NE.  379 

klagede  til  sin  Beskytter  Keiserrø  over  Godfreds  SøDDer  og 
søgte  at  knytte  Baandet  til  Keiseren  stærkere  ved  at  lade 
sig  døbe  i  Mainz  (826)  og  fere  kristne  Monke  med  sig  hjem 
til  Slesvig.  Dette  hindrede  dog  ikke  Godfreds  Sønner  fra 
allerede  Aaret  efter  at  fordrive  ham  ganske  fra  Danmark; 
hans  nye  Forsøg  paa  at  vinde  sit  Rige  mislykkedes  atter  (828), 
og  siden  vides  han  ikke  at  være  vendt  tilbage,  vi  træ£fe 
ham  leenge  bagefter  som  frankisk  Landeværnsmand  i  Frisland. 
Her  stanser  Einhards  Aarbøger,  med  Aar  ^9;  men 
Arbeidet  optages  strax  af  nye  Mænd,  der  fortsætte  i  samme 
Aand.  Med  det  frankiske  Riges  Delinger  spalter  dog  og- 
saa  Annalistiken  sig  i  en  østfrankisk  og  en  vestfrankisk  Hi« 
storieskrivning,  repræsenterede  af  Fnlda-Aarbøgerne  og  de 
Bertinianske  Aarbøger;  ved  deres  Side  faar  en  Række  pri- 
vate Kloster-Annaler  Betydning,  blandt  dem  kan  nævnes 
Xanten-Annaleme,  Fontenell-Annaleme,  den  aqaitanske  Krø- 
nike 0.  fl.,  vigtige  Kilder  er  ogsaa  de  talrige  samtidige 
Helgen-Biografier.  Rigs-Annalerne  beholde  sin  Karakter  af 
officielle  Arbeider,  der  fremstille  Begivenhederne  fra  Hofifets 
og  Kongemagtens  Opfatning;  dog  kommer  Kritiken  mere  til 
Orde,  fordi  de  to  Rigers  Politik  ofte  er  modsat.  Rigs-Anna- 
lerne  beholde  endnn  Overblikket  over  det  hele  frankiske 
Rige,  hvad  enten  Forfatterne  staa  Ludvigs  Hof  nærmest, 
som  Enhard  (830—838),  Rudolf  af  FuMa  {til  863)  og  de 
øvrige  unævnte  Forfattere  af  Fulda-Aarbøgerne,  eller  de 
høre  ti!  Kong  Karls  Kreds,  som  Forfatterne  af  de  Bertini- 
anske Aarbøger,  Prudentius  af  Troyes  (835— 863)  og  Hincmar 
af  Reims  (til  882).  Det  maa  forøvrigt  erindres,  at  de  selv 
betragtede  sig  som  Einhards  Fortsættere  og  ligefrem  henvise 
til  ham,  ligesom  ogsaa  i  de  bevarede  Haandskrifter  Rigs- 
Aarbøgerne  udgjøre  en  sammenhængende  Række  fra  Karl 
den  store  indtil  Slutningen  af  9de  Aarhundrede.    Med  Nord- 


380  GUSTAV  STORM. 

boerne  beskjæftige  disse  Krøniker  sig  i  Regelen  kan,  naar 
de  skal  skildre  deres  Herjetog  paa  Frankernes  Kyster,  dog 
bmge-  ée-  ofte  Træb,  der  vise-  disse  Togs  Saounentiæng  med 
hjemlige  Forhold. 

Vi  saa^  at  i  Kampen  om  Danmarks  Rige  havde  Haralds 
Parti   ligget   ander   og   Gotfreds   Senner   var  gaaet  ød   af 
Kampen  med  Seir  og  i  fald  Besiddelse  af  sin  Faders  Rige. 
Einhards  Efterfelgere   omtale   af  Godfreds  Senner  kan  den 
ene,  Horicas  (Haarek)^),  og  Rimbert  kalder  ham  ved  845 
«Enehersker    i  Danernes  Rige"^).     De  Yikingetog,    som    i 
hans  Tid  fra  834  af  odgik  næsten  hvert  Aar  mod  Fran- 
kerne, var  vel  i  Regelen  private,  dog  stod  tildels  hans  yngre 
Slægtninge  i  Spidsen  for  dem;  i  845  ledede  han  selv  et  Tog 
til  Elben,    medens  en  af   hans  Jarler  sendtes   til  Seinen. 
Blandt  disse  hans  yngre  Slægtninge  nævoes  hans  Brodersen 
Godorm,  som  i  lange  Tider  levede  som  Sørover,  men  i  854 
samlede  om  sig  Mængden  af  Vikinger   og  med  dem  drog 
hjem  for  at  berøve  Kong  Haarek  Liv  og  Rige,     Det  kom 
til  et  Tredages  Slag,  hvori  Mandefaldet  skildres  saa  stort, 
at    „ikke    alene   en    Mængde   Almoe    faldt,    men    af    den 
kongelige  Familie  (stirps  r^a)  blev  ingen  aden  en  Dreng 
tilbage"    (Falda - Aarbøgeme),     eller    at    Kong    Haarek 
og    de   øvrige  Konger   og  næsten   alle  Høvdinger   faldt 
(Pradentius),  eller  at  «Kong  Haarek  faldt  i  Kampen  og  med 
ham  næsten  alle  de  Høvdinger,  som  havde  været  Ansgars 
Venner"  (Rimbert).    Den  ^kongelige  Familie",  som  her  mi- 
stede alle  voxne  Mænd,   og  de   »øvrige  Konger",   som  her 
faldt,    maa   efter  Sammenhængen    være    alle   Godfreds    og 

0  Horte  eller  Oric  er  et  brugeligt  frankisk  Navn  (se  Fdrstemanns 
Namenboch),  der  svarer  til  oldn.  Hårekr,  ikke  til  Eirekr,  thi 
Rimbert  omtaler  ved  Siden  af  hinanden  den  danske  Horicus  (— 
Hårekr)  og  eu  svensk  Herlcus  (—  Eirikr). 

')  Rimberts  vita  Anskarii/ Pertz  II  709. 


RAGNAR   LODBROK   OG  LOD  BROKS  SdNNERNE.  3&1 

Haareks  Slægtninger,  medens  Haralds  Sønner  og  hans  Broder 
Rerek  oftere  omtalea  efter  854.  Udtrykket  ^sttrps  regia^ 
viser  netop,  at  Haralds  Ætlinger  ikke  hørte  til  denne 
Kongeæt,  altsaa  at  der  i  Danmark  i  9de  Aarhundrede 
var  to  forskjellige  Kongeætter.  Den  eneste  gjenle- 
vende af  Godfreds  Ætlinger,  den  ange  Haarek,  toges  nu  til 
Konge;  men  aldrig  saa  snart  er  dette  skeet,  førend  Med- 
lemmer af  den  anden  Kongeæt,  Haralds  Broder  Rørek  og 
Haralds  Søn  Godfred,  atter  forsøge  sin  Lykke  mod  Godfreds 
Ætlinger,  som  de  vel  mente  var  svækkede  ved  den  indbyr- 
des  Feide.  Alligevei  er  deres  Angreb  i  855  uheldigt,  og 
først  da  Rørek  alene  gjentager  Forsøget  i  857,  maatte  Haarek 
den  nnge  finde  sig  i  at  overlade  en  Del  af  sit  Rige  „mellem 
Eideren  og  Havel".  Der  indtraadte  saaledes  na  omtrent 
samme  Situation,  som  da  Harald  herskede  sammen  med 
Godfreds  Sønner;  men  dennegang  synes  Røreks  Herredømme 
hjemme  at  have  været  endna  kortere,  thi  allerede  ved  Aar 
860  træffe  vi  Rørek  igjen  i  Frisland,  og  i  864  skriver 
Paven  et  Brev  til  Kong  Haarek,  der  ligefrem  betegner  denne 
som  Enekonge.  Dette  er  sidste  Gang,  at  Haarek  omtales; 
i  873  optræder  to  nye  danske  Konger,  Brødrene  Halvdan 
og  Sigfred;  de  synes  at  have  delt  Riget  mellem  sig,  thi 
de  underhandle  hver  for  sig  med  Kong  Lndvig.  Disse 
Konger  kan  ikke,  som  f.  Ex.  Diimmler  vil^),  være  Sønner  af 
Kong  Haarek,  dertil  er  de  for  gamle,  da  Haarek  (f.  c.  840) 
ikke  kunde  have  voxne  Sønner  i  873:  da  Haarek  var  den 
eneste  gjenlevende  Mand  af  Ætten,  kan  saaledes  Halvdan 
og  Sigfred  ikke  stamme  fra  Godfred,  de  høre  enten  til 
Haralds  Ætlinger  eller  til  en  ny  Æt,  hvorom  mere  nedenfor. 
Saalangt   kan    vi   med   de   frankiske   Annaler  følge   de 


*)  Gesch.  des  ostfrankischen  Reichs  I  802. 


382  GUSTAV  STORM. 

danske  Koogeætter.  Jeg  tror  ikke,  det  er  muligt  at  negte, 
at  vi  her  har  eD  i  to  Generationer  fortsat  Strid 
meil  em  forskjellige  Kongeætter,  der  afvexlende  er 
ovenpaa.  Om  de  begge  er  danske,  fremgaar  ikke  tydeligt  af 
Annalerne,  der  jo  betragte  de  nordiske  Folk  omtrent  som 
en  Enhed.  Jeg  bar  allerede  før  gjort  opmierksom  paa,  at 
Godfreds  Ætlinger  sege  sin  Støtte  i  Sverige,  og  at  Provinsen 
Vestfold  synes  at  hænge  mest  fast  ved  dem,  medens  den 
anden  Æt  støtter  sig  til  sine  sydlige  Naboer,  Vender  og 
Franken 

Mod  disse  Resultater  og  de  Slutninger,  jeg  drager  deraf, 
har  Joh.  Steenstrup  fremsat  en]  Række  Indvendinger,  som 
har  til  Hensigt  at  svække  disse.     Han  vil  ikke  indremme, 
at  Einhards  Ord  skal  opfattes,  som  jeg  bar  forstaaet  dem. 
Naar  der  staar,  at  Sigfred  var  en  yngre  Slægtning  (»nepos") 
af  Godfred  og  Annlo  „nepos^  af  Harald,  skal  dette  betyde, 
at   Kronprætendenterne    ^henviste    til   den  af  de    tidligere 
Konger,   med   hvem    de   var   nærmest  i   Slagt**.      Dette 
kalder  jeg  at  øve  Vold  mod  Kildeme,    der  ikke  tale  om 
Slægtskab  mellem  Harald  og  Godfred,  men  nævne,,  at  én 
Kronprætendent  var   beslægtet   med  den  første   Konge,    en 
anden  med  den  anden ;  ja  hvis  nogen  Etterretning  sagde,  at 
disse  to  Konger  var  beslægtede,  maatte  vi  opstille  et  Forsog 
som   det,    Steenstrup   gjør  S.  71—72,    men   nogen   saadan 
Efterretning   foreligger   ikke.     Og   de   senere  Annaler,   der 
lade  KoDgeslægten  (o:  Godfreds  Ætlinger)  falde  i  854,  me- 
dens  den  anden  Slægt  florerer,   tale   ligefrem  imod  et  saa- 
dånt  Slægtskab^).     Jeg  har  endvidere  henvist  til,  at  endou 


0  Steenstrup  vil  ikke  lade  dette  Arjniment  gjelde.  ^Dette  Udsagn 
om,  at  hele  den  kongelige  Æt  gik  til  Grunde",  siger  han  „niaa 
naturligris  ikke  tåges  altfor  bogstaveligt",  og  han  henyiser  til 
Anskarii  vita  c.  32,  hvor  nævnes  en  comes  Burcharduåy  som  havde 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBROKSSONNERNE.  383 

ved  Aar  850  Pradentios  omtaler  en  ^nepos  Herioldi^,  nemlig 
den  fordrevne  Kong  Haralds  yngre  Broder  Berek,  som  siden 
i  lang  Tid  herskede  i  Fristand.  Dette  vil  Hr.  Steenstrap 
komme  fra  ved  at  paastaa,  at  »nepo8  Herioldi^  her  skal 
betyde  Brodersen  af  den  yngre  Harald.  Det  er  imidlertid 
ikke,  som  han  synes  at  tro,  kan  Fnlda-Annalerne,  der  kalde 
Rørek  Haralds  Broder;  Xantener-Annaleme,  der  ved  826 
omtale  Haralds  Daab  og  ikke  nævne  nogen  anden  Harald, 
kalde  Rørek  „Broder  af  den  fer  omtalte  yngre  Harald"^), 
altsaa  var  virkelig  Rørek  ligesom  denne  sin  Broder  og  lige* 
som  Analo  en  „nepos^  af  den  ældre  Harald^). 

Aarsagen,  hvorfor  den  danske  Hbtoriker  ikke  kunde 
blive  staaende  ved  mine  Resultater,  ligger  for  Dagen;  jeg 
drog  jo  Slutninger,  som  kunde  komme  det  olddanske  Rige  til 
Skade  for  lange  Tider.  Jeg  benyttede  jo  disse  ^ulykkelige 
Genealogier"  for  at  bevise,  at  en  fremmed  Kongeslægt  havde 


Indflydelse  hos  begge  Konger  Haarek,  fordi  han  var  deres  „pro- 
pinquns*'  (Frænde).  Men  allerede  hans  Navn  viser  jo,  at  han 
var  en  tysk  (saxisk)  Greve,  som  ikke  hørte  til  Kongeætten,  men 
paa  en  eller  anden  Maade  var  besvogret  med  den.  Dette  Argu- 
ment maa  altsaa  afvises;  Kildeme  sige  ligeud,  at  alle  voxne 
Mænd  af  Kongeætten  fiakit  i  Slaget,  ellers  var  det  jo  menings- 
løst at  vælge  en  „puer'^  til  Konge. 

0  Rorik  Nordmannus,   frater  jamdicti  Henoldi  junioris.     Pertz  II 
229. 

'}  Ved  de  øvrige  Indvendinger,  Hr.  Steenstrup  gjør,  skal  jeg  ikke 
opholde  mig;  de  ere  tildels  ligefrem  nefterrettelige,  som  naar  han 
om  Udtrykket  „Borik  nepos  Henoldi*'  bemærker,  at  „se]v  om 
Harald  og  Rorik  vare  Brødre,  har  jo  Pnidentius  ikke  syndet  ved 
at  kalde  dem  Slægtninge  (nepotes)",  eller  naar  han  citerer  Halv- 
delen af  Kildestedet  for  Kampen  i  812  og  deraf  faar  ud,  at  der 
i  Aarbogen  antydes  en  Retstrætte,  et  Frændeskifte,  hvor  der 
figefrem  staar,  at  da  Kronprætendenteme  ikke  kunde  bUve  enige, 
førte  de  Krig.  Hr.  Steenstrup  bemærker  etsteds:  Jeg  kan  ikke 
forståa,  at  Storm  uden  selv  at  mærke  sin  egen  Urimehghed  har  . 
kunnet  nedskrive  disse  Ord  o.  s.  v. 


384  GUSTAV   STORM. 

siddet  paa  Danmarks  Throne.  Jeg  fandt  nemlig  —  hvad 
hæderlige  Mænd  før  mig  har  autaget,  som  N.  M.  Petersen  og 
P.  Å.  Manch  — ,  at  der  ogsaa  blandt  de  norrene  Sagaer  ezi- 
sterede  et  Monument  fra  9de  Åarhnndrede  —  altsaa  el 
samtidigt  Vidnesbyrd  — ,  og  at.  dette  omtrent  samtidige 
Vidne,  Digtet  Ynglingatal,  omtalte  den  samme  feromtalte 
Kong  Godfred  onder  Navnet  Gudrød  Halvdanssen  af  den 
svensk-norske  Ynglingeæt  Det  er  bekjendt  nok,  hvorledes 
der  om  dette  Digt  har  dannet  sig  en  Saga  (Ynglinga-saga), 
fald  af  Genealogier  og  ialfald  for  de  ældre  Tider  fald  af 
uhistoriske  Træk;  disse  have  tildels  bragt  Sagaen  i  Mb- 
kredit,  og  fra  Sagaen  har  da  Tvivlen  ogsaa  vendt  sig  mod 
Digtet  Ynglingatal.  Dette  Digt  har  efter  Snorre  til  Hensigt 
at  opregne  den  vestfoldske  Konge  Ragnvalds  Forfædre  i  30 
Led  og  at  berette  om  hver  Konges  Dedsmaade  og  Begra- 
velse. Efter  at  have  fortalt  om  en  Række  svenske  Konger 
indtil  Olav  Tretelgja  behandler  det  derefter  disses  norske 
Ætlinger:  Halvdan  hvitbein,  Eystein,  Halvdan,  Gadr5dr  hinn 
g5faglåti,  hans  Sen  Olav  og  dennes  Sen  Ragnvald,  der  levede 
i  Midten  af  9de  Aarhundrede,  og  fortalte  om  hver  af  disse 
kan,  hvorledes  de  døde;  det  er  altsaa  et  historisk  Læredigt, 

* 

og  dets  Hensigt  er  ikke  at  berømme  Ragnvalds  Forfædre, 
ikke  at  prise  deres  Færd  eller  prale  af  deres  Bedrifter.  Mod 
Digtets  Ægthed  har  man  kan  havt  én  Indvending  at  gjøre, 
nemlig  at  den  der  omtalte  Gad  rød  dør  paa  samme  Maade 
som  Einhards  danske  Kong  Godfred,  hvorfor  Dr.  Jessen 
har  slattet,  at  Digtets  Forfatter  har  annekteret  den  danske 
Konge  og  indsat  ham  i  sin  norske  Kongerække,  og  derefter 
antaget,  at  Digtet  er  forfattet  ikke  i  9de,  men  i  10de  eller 
Ute  Aarhandrede.  Jeg  har  allerede  før  fremhævet  alt,  hvad 
der  taler  for  Digtets  Ægthed,  og  skal  ikke  her  gjentage  det, 
da  ingen  har  søgt  at  modbevise  mig.     Den  sidste  Forfatter, 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBROKSSONNERNE.  385 

der  har  skrevet  om  disse  Ting,  Hr.  Joh.  Steenstrap,  lader 
vistnok  og^a  komme  nogle  svage  Tvivl  tilorde,  han  „andrer 
sig  dog  i  al  Stilhed  over,  at  man  alt  ved  Aar  850  skålde 
have  adopteret  i  den  nordiske  Poesi  saa  tange  og  klantede 
Billeder  med  saa  pretensiøse  Knndskabsforodsætninger  hos 
Tilhøreren^  ^),  men  gaar  dog  „gjærne"  ind  paa  min  Antagelse, 
at  Versene  „ere  digtede  for  Kong  Ragnvald  i  Vestfold,  en 
Sennesen  af  vor  Grodfred^.  Idet  han  na  gaar  nd  fra  den 
fejlagtige  Forodsætning,  at  Ynglingatal  er  et  „Mindedigt", 
et  Hædersdigt  for  Kongens  Forfædre  istedetfor  en  negtem 
Haskeseddel  paa  Vers,  spørger  han:  „Er  det  tænkeligt,  at  en 
Skjald,  som  vil  hædre  sin  Konges  Bedstefader,  der 
har  ndført  den  store  Bedrift  at  erobre  et  mægtigt  Naborige, 
som  hans  Slægt  endna  behersker  —  at  en  Skjald  skolde  i 
sit  Mindedigt  lade  dette  være  nomtalt  og  kan  kvæde 
om  hans  Død  for  Snigdoorderhaand"?  og  lidt  senere:  „Det 
var  da  en  daarlig  Digter,  som  brød  sig  om,  at  han  be- 
sang  noget  Overflødigt;  i  Skjaldskab  spørger  man  jo  kan  om 
det  Hædérfalde  og  Prisvserdige  og  bryder  sig  kan  lidt  om 
det  besangne  er  kjendt  eller  ukjendt^.  At  gjendrive  disse 
Ord  er  overflødigt,  da  de  hvile  paa  en  saa  falsk  Foradsæt- 
niog;  skålde  „ Ynglingatal^  være  et  Epos  om  Tnglingeroes 
Bedrifter,  som  Hr.  Steenstrap  gjør  det  til,  blev  Thjodolv  „en 
daarlig  Digter",  hvilket  imidlertid  ikke  forhindrer  ham  fra 
at  være  en  paalidelig  Sagn-Beretter.  En  Antagelse,  at  den 
norske  Digter  har  annekteret  en  berømt  dansk  Konge,  vil 
altid  —  som  jeg  før  har  paavist  —  komme  til  at  strande 
paa  det  Faktam,  at  Thjodolv  ikke   med  et  eneste  Ord 


^)  Hvad  vil  Hr.  Steenstrap  da  sige  om  „Poesien"  paa  Røkstenen 
eller  paa  Karlevi-Indskriften  paa  Ølånd?  Er  ikke  en  Omskriyning 
som  Vandils-jørmungrundar-reid-vi&urr  „pretentiøs"  nok? 

Hist.  Tidsskr.  2.  Række  I.  25 


386  GUSTAV  STORM. 

omtaler  de  store  Bedrifter,  for  hvis  Skyld  han 
skulde  have  ioddraget  Godfred  i  sin  Eoogeriekkeb 
Et  Argament  for  Godfreds  gennine  Danskhed  har  dog 
de  danske  Forfattere  (Jessen,  A.  D.  Jørgensen,  Steenstmp) 
tiibage:  ^Hvorledes  er  det  tænkeligt,  at  der  hverken  bar 
holdt  sig  et  dansk,  norsk  eller  svensk  Sagn  om  Gudred  og 
hans  Erobring  af  Danmark?^  Dertil  svarer  jeg:  at  de  Danske 
ikke  havde  bevaret  Erindringen  om  Gndreids  Erobring  har 
sine  satarlige  Aarsager,  som  skal  blive  ndviklede  nedenfor, 
hvor  vi  sege  at  vise,  at  der  egentlig  intet  egte  dansk  Sagn 
har  holdt  sig  om  denne  Konge;  til  svenske  Sagn  ber  roan 
ikke  gjere  store  Fordringer,  da  der  som  bekjendt  ikke  exi- 
sterer  et  eneste  egte  svensk  Sagn  fra  Hedendommen,  og  at 
Nordmændene  glemte  den  danske  Erobring  er  ikke  underli- 
gere, end  at  de  glemte  al  sin  Historie  tidligere  end  Harald 
haarfagre.  Naar  der  forresten  tales  om  Godfreds  ^  Erobring 
af  Danmark",  maa  vi  gjere  en  Bemærkning;  det  felger  ikke 
af  sig  selv,  at  det  netop  var  ved  Erobring,  at  Godfred 
(Godred)  blev  dansk  Konge,  man  kan  jo  ogsaa  tænke  paa 
andre  Maader,  ved  Giftermaal,  som  Formynder  for  nnge 
Nabokonger  o.  I.;  en  Parallel  foreligger  i  Magnns  den  gode, 
han  blev  dansk  Konge  paa  Gnindlag  af  en  Traktat,  men 
maatte  dog  tillige  erobre  Landet.  Med  andre  Ord :  vi  kjende 
KongGodfred  kan  fra  frankiske  Kilder,  og  vi  finde  hans 
Stamtavle  kun  i  det  norrøne  Digt,  som  vi  maa  anse  for 
et  ægte  Vidnesbyrd  fra  hans  Sønnesøns  Tid.  Vi  skal  i  et 
senere  Kapitel  nndersøge  den  danske  Tradition  om  Godfred; 
men  inden  vi  nærme  os  deo,  skal  vi  paapege,  hvilken  For- 
vandling den  frankiske  Ånnalskrivning  undergi k  paa  sin  Vei 
til  Danmark. 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBROKSSONNERNE.  387 

II. 

Adam  fra  Bremen  og  de  ældste  danske  KreniJcer. 

Mag.  Adam  fra  Bremen,  der  skrev  sin  ,,Hamburgske 
Kirkehistorie^  omkring  Aar  1075,  har  for  sit  Emne  anvendt 
dels  skriftlige  Kilder,  dels  tnandtiige  Sagn,  som  han  samlede 
paa  en  Reise  i  Danmark,  tildels  ved  Omgang  med  Kong 
Sven.  Det  er  for  længe  siden  paavist,  at  hvor  Adam  ar- 
beider efter  skrevne  Kilder,  der  excerperer  han  disse  paa 
en  vilkaarlig  og  uneiagtig,  ofte  ligetil  uvorren  Maade,  saa  at 
hans  Uddrag,  hvor  vi  har  hans  Kilder,  helt  maa  lægges  til- 
side som  obrugelige,  undtagen  forsaavidt  den  Indflydelse 
maa  noteres,  som  hans  vrange  Fremstilling  fik  paa  Efter- 
følgere,  især  i  Norden.  Hans  Hovedkilder  for  Nordens,  spe- 
cielt  Danmarks  Historie  i  9de  Aarhnndrede  har  no  været 
Rimberts  „Vita  Anskarii"  samt  en  Bearbeidelse  af  de  fran- 
kiske  Annaler  indtil  911;  Gmndlaget  for  disse  har  været 
Fnlda-Annalerne,  dog  var  deri  optaget  Stykker  fra  andre,  f. 
Es.  Regino,  og  de  havde  desuden  faaet  nogle  nye,  tildels 
fejlagtige  Tillæg,  saa  at  Adams  frankiske  Kilde  kan  omtrent 
sammenlignes  med  den  saakaldte  „Ghronicon  Nortmannoram^, 
der  har  ndskrevet  de  Bertlnianske  og  Vedastinske  Annaler 
og  dertil  feiet  nogle  Berigtigelser  og  Forvanskninger.  I  denne 
^Historia  Francoram^  fandt  Adam  en  sammenhængende 
Kongehistorie,  hvis  Beretninger  han  dog  ikke  forstod  at  gjen- 
give  uforfalsket,  og  hvis  Huller  han  søgte  at  ndfylde  ved 
egne  Gjetninger.  Efter  Godfred  f  810  og  Herning  f  812 
følger  rigtigt  Annlo  og  Sig  fr  ed,  som  han  begge  kalder 
nepotes  Godefridi,  istedetfor  at  hans  Kilde  angiver  deres 
Slægtskab  med  forskjellige  af  de  foregaaende  Konger.  Efter 
deres  Fald  følger  da  Reginfred  og  Harald;  men  da  Fulda- 

Annalerne  allerede  havde  nndladt  at  omtale  Begivenhederne 

25* 


388  GUSTAV   STORM. 

i  813  og  14,  kjendte  Adam  ikke  nøiere  til  disse,  og  for  du 
at  forklare,  hvorledes  Harald  senere  konde  optræde  alene 
og  fiaa  Godfredssønnerne  til  Modstandere,  har  han  pa  a  egen 
Haand  indlagt  den  Forklaring,  at  Harald  ferst  havde  for- 
drevet Reginfred,  og  at  denne  da  slog  sig  paa  Serøveri;  der- 
for har  han  ogsaa  undladt  at  oplyse,  at  Reginfred  og  Harald 
var  Brødre^).  Heri  kan  man  kun  se  Vilkaarlighcd,  ikke 
Indflydelse  fra  danske  Sagn,  thi  Adam  arbeider  i  heje  denne 
Del  af  sit  Yærk  efter  skrevne  Kilder,  de.  danske  Efterret- 
ninger  begynde  senere  (I  50).  Videre  beretter  Adam  om 
Harald,  at  han  blev  fordreven  af  Godlreds  Senner,  og  at  han 
blev  døbt  i  Mainz;  her  har  nu  Adam  det  Tillæg,  at  med 
Harald  blev  hans  Broder  Horach  døbt  og  fik  et  Len  i 
Frisland^).  Homchs  Daab  har  Adam  lagt  til  paa  egen 
Haand,  „Horach"  bed  ellers  Rørek,  hans  Beleniog  med 
Frisland  synes  at  være  fra  senere  Tid  (c.  838),  og  han  blev 
først  døbt  c.  860^).  Denne  Efterretning  (især  Navnevexelen) 
maa  ellers  noteres,  fordi  dens  Virkninger  har  strakt  sig  langt 
ned  i  Tiden.  I  det  følgende  (I  27)  fortæller  na  Adam  (efter 
Rimbert)  om  Ansgars  Besøg  hos  den  danske  Kong  Horicas, 
hvis  Slægtskabsforhold  han  ikke  kjender,  og  siger,  at  Ansgar 
omvendte  Horicas  til  Kristendommen,  hvilket  er  en  For- 
vanskning af  Rimberts  Ord.  Derefter  følger  et  Uddrag  af 
Folda -Annalerne  om  Kampen  i  854  mellem  Haarek  og 
Gudorm;  denne  kalder  han  „princeps  Normannoram^,  hvilket 
efter  Adams  Sprogbrng  betyder  ^Nordmændenes  Høvding^, 
men  i  hans  Kilde  betegner  Vikingehøvding.  Lignende  For- 
vanskninger har  Adam  foretaget  med  den  yngre  Kong  Haarek, 
hvis  Fiendskab  mod  Christendommen  af  Rimbert  omtales  som 


0  Sml.  Dr.  Jessens  Undersøgelser  i  nordisk  Oldhistorie  S.  21  ff. 

*)  Ann.  Fuld.  850  Pertz  I  366. 

^)  Flodoard,  hist.  Remensis  eccl.  III,  c.  26. 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBROKSSGNNERNE.  389 

ganske  forbigaaende,  men  hos  Adam  bliver  til  en  gram 
Kristenforfølgelse  (I  30).  Ogsaa  de  følgende  Konger  Sig- 
fred  og  Halvdan  kjender  ban  efter  Falda- Annalerne  og 
giver  intet  nyt  om  dem;  roen  af  den  senere  Oversigt  over 
Vikingetogene  (I  40,  41,  49)  fremgaar  det,  at  han  ved 
Halvdan  tænker  paa  den  Søkonge  Halvdan,  som  gjorde 
Erobringer  i  England  (om  ham  mere  siden),  og  ved  Sigfred 
paa  den  Kong  Sigfred,  som  ifølge  Falda- Annalerne  faldt 
ved  Løwen.  Dette  Slag  ved  Løwen  (891)  har  Adam  anseet 
for  en  Afslntning  af  Vikingetogene,  hjalpet  dertil  ved  en 
storartet  Feillæsning:  at  Hedningerne  faldt  i  Hundrede-  og 
Tasindviis  (per  centena  et  millia)  oversætter  han  med  at 
100,000  Hedninger  faldt  (centum  milibus  paganornm  prostra- 
tis)!  ^Saaledes  blev  Normannernes  Forfølgelse  stanset,  idet 
Herren  hevnede  sine  Tjenere,  hvis  Blod  var  udgydt  i  60 
eller  70  Aar*.  Da  her  de  skriftlige  Kilder  slippe  op,  har 
han  henvendt  sig  til  sin  samtidige  paa  Danmarks  Throne, 
Kong  Sven  Estridssøn,  og  dennes  Beretninger  gjengiver  han 
na  for  den  følgende  Tid.  Svens  Ord  lød  efter  Adam  (I 
50.  54)  saa:  „Efter  Normannernes  Nederlag  herskede  Heiligo, 
elsket  og  agtet  af  sit  Folk  for  sin  Retfærdighed  og  Hellig- 
hed.  Derpaa  falgte  Olav,  som  kommende  fra  Sverige  erob- 
rede det  danske  Rige  og  havde  mange  Sønner,  af  hvilke 
Ghnob  og  Gard  bleve  Konger  efter  Faderens  Død".  „Efter 
Olav  „Sveonam  princeps",  som  herskede  i  Danmark  med 
sine  Sønner,  toges,  til  Konge  Sigerich.  Da  han  havde 
været  Konge  en  kort  Tid,  fordreves  han  af  Hardegon  Sveins- 
søn,  som  kom  fra  Norge  (Nortmannia)". 

Kong  Svens  Beretning  foreligger  ikke  her  uforandret, 
det  kunde  man  heller  ikke  vente  af  en  saa  unøiagtig  For- 
tæller  som  Adam.  Denne  har  for  det  første  fortysket  Nav- 
nene:     Heiligo    er   naturligvis  «*  Helgi,   Ghnob   »   Gniipr, 


390  GUSTAV  STORM. 

Gard  «  Gyrdr,  Sigericb  (tysk  Navo)  indsat  for  et  nærlig- 
gende nordisk,  maaske  Sigtryg  eller  Sigeir;  Hardegon^  der 
ikke  er  noget  Navn,  er  en  aabenbar  Feil  for  Hardeknot,  som 
ban  nedenfor  kaldes  ^).  Dernæst  har  Adam  paa  egen  Haand 
lagt  den  Forklaring  til,  at  „Heiligo^  var  elsket  „propter  sanc- 
titatem^  (Ordspil  paa  bans  Navn:  Heiligo  *  heilig),  hvilket 
er  temmelig  nheldigt,  da  ban  neppe  kan  have  været  kristen. 
Desuden  modsiger  ban  sig  selv  ved  først  at  lade  Olav  efter- 
følges  af  sine  Sønner,  derpaa  regjere  samtidig  med  sine 
Senner.  Men  Resultatet  bliver  dog  staaende  fast,  at  Kong 
Sven  for  Adam  har  nævnt  følgende  Konger  mellem  Sig- 
fred  (a.  873)  og  Gorm,  den  sidste  hedenske  Konge:  Helge, 
Olav  fra  Sverige  med  Sønnerne  Gnnp  og  Gyrd,  Sigerich(?) 
og  Hardeknnt  Sveinsson  fra  Norge.  Denne  Kongeliste  stem- 
mer na  mærkeligt  med  de  fraukiske  Annaler:  ogsaa  i  Slateo 
af  9de  Aarhandrede  herskede  der  samme  Slags  Thronstri- 
digheder  som  før;  ogsaa  na  var  der  indfødte  danske  Konger 
(Helge,  Sigericb),  som  blev  fordrevne  af  svenske  og  norske 
Kongeætlinger;  ogsaa  nu  førtes  altsaa  Ættef eider  mellem 
Skjoldanger  og  Ynglinger!  Hvad  bjselper  det  saa,  om  man  ikke 
vil  erkjende  Godfred  og  hans  Sønner  for  Ynglinger?  her  faar 
vi  jo  alligevel  høre  om,  at  svenske  og  norske  Høvdinger  gjorde 
nye  Forseg  mod  Danmarks  Kongestol,  og  at  disse  lykkedes 
ligesaa  godt  som  de  tidligere  i  813.  Og  for  Tiden  omkring 
900  er  det  ikke  blot  Antydninger,  som  kunde  bortfortolkes, 
men  ligefremme  Vidnesbyrd  afgivne  af  en  paalidelig  Mand, 
Kong  Sven,  som  selv  stammede  i  5te  Led  fra  Hardeknut 
og  altsaa  havde  al  mulig  Grund  til  at  ønske  hans  Navn  og 
Hjemstavn  bevaret.     AlUigevel   kunde  denne  af  Adam  op- 


*)  I  57  kaldes  nemlig    den  følgende   Konge  Hardécnudth-Wrm  J): 
Hardeknut-Gorm  eller  Gorm,  Hardeknofts  Søn. 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBROKSSdNNERNE.  391 

tegoede  Traditioo  om  den  danske  Kongefamilies  Oprindelse 
iklie  bevare  sig  længe,  thi  den  stedte  an  mod  en  i  Danmark 
herskende  Tendens,  den  nationale  Selvfølelse,  som  ikke  kunde 
finde  sig  i,  at  Forfædrene  havde  mod  tåget  Konger  fra  Sverige 
eller  Norge. 

Adam  fra  Bremen,  som  har  Æren  af  første  Gang  at 
have  samlet  Efterretninger  om  Danmarks  ældre  Historie,  om- 
end  kon  som  Tillæg  til  den  bremiske  Kirke-Historie,  fik 
vistnok  Leilighed  til  at  faa  stærk  Indflydelse  paa  den  senere 
danske  Historieskrivning,  men  denne  emanciperede  sig  dog 
efterhaanden.  De  ældste  historiske  Forseg  i  Danmark  er 
egentlig  knn  Uddrag  af  Adams  danske  Beretninger,  men  de 
udvide  sig  lidt  efter  lidt,  dels  ved  Optagelse  af  hjemligt 
Stof,  dels  ved  Tillæg  fra  andre  ndenlandske  Kilder,  dels 
ogsaa  ved  vilkaarlige  Forandringer  og  Omstøbninger  af  Adams 
Arbeide  efter  danske  Synsmaader.  Fra  12te.  Aarhundrede 
har  vi  ikke  mindre  end  3  saadanne  Forsog:  Anonymas 
Boskildensis  (Langebk.  I  373—86),  Indskuddene  i  de 
Lnndske  Annaler  (Nordalbingische  Studien  V  27  ff.)  og 
den  saakaldte  „Brevior  historia^  (Langebk.  I  16—18). 

I.  De  Landske  Annaler  indeholde  for  9de  og  10de 
Aarh.  knn  Uddrag  af  Adams  danske  Historie,  men  dette  • 
Uddrag  er  igjen  indsprængt  med  kortere  Indsknd  af  korte 
Kongierækker,  som  vistnok  ogsaa  er  laante  fra  Adam,  men 
paa  Veien  er  bleven  forvanskede  og  blandt  andet  ndstyrede 
med  vilkaarlige  (og  arigtige)  Aarstal.  Vi  faar  her  telgeode 
Kongerække:  Godefridns  f  776(!).  Hemingus  f  802(1).  Syga- 
fridns  og  Anolo,  nepotes  Godefridi,  falde  812.  Regin* 
frid  og  Harald;  denne  fordriver  Reginfrid  821(!),  bliver  selv 
fordrevet  af  Godfrids  Sønner  og  døbes  i  Mainz  826,  kom*- 
mer  tilbåge  og  opgiver  Kristendommen  (!)  832  og  der  841. 
Hans  Broder  er  Heri  ens,  som  i  856  falder  mod  sin  Bro** 


392  GUSTAV  STORM. 

ders  (o:  Haralds!)  Sen  Gathorm  og  efterfelges  af  Hericas 
pner  856—902.  Olaf,  veoiens  a  Svecia,  902—6.  Gyrth 
de  Dacia  906 — 14.  Hardegon  filias  Herici  regis  914 — 
25.  Orm  Harthæ8Qatæ(!)  925—31.  Gorm,  Thyres  Mand,  fra 
931.  Forfatteren,  hvis  eneste  Kilde  er  Adam,  har  altsaa 
gjennemfert  felgende  „  Forbedringer'* : 

Haralds  Efterfelger  Hericas  (*»  Haarek  f  854)  falder  sam- 
men med  Haralds  Broder  Hericos  (*  Rerek),  hvorved  altsaa 
Haareks  Brodersen  Gadorm  bliver  Sen  af  Harald! 

Af  Kongeme  efter  Haarek  den  yngre  forsvinde  Sigfred» 
Helge,  Gnup  og  Sigerich! 

Hardecnndth-Wrm  omskabes  til  det  lejerlige  Orm  Har- 
thesnnthæ  og  adskilles  fra  Gorm. 

Den  svenske  Kong  Olav  betegnes  ikke  længer  tydeligt 
som  svensk  af  Fedsel,  kan  at  han  „kom  fra  Sverige^;  af 
hans  Sønner  bliver  Gyrd  gjort  til  dansk,  ligeledes  bliver 
Hardegon  dansk  og  faar  Kong  Hericas  til  Fader. 

Man  kan  ikke  tåge  Feil  af  denne  Forfatters  Tendens: 
han  yndede  ikke  svenske  og  norske  Mænd  paa  Danmarks 
Kongestol  eller,  om  man  vil,  knnde  ikke  tænke  sig  Molig- 
heden  af,  at  dette  Forhold  knnde  være  historisk,  og  omskabte 
dem  derfor  efter  bedste  Evne  til  „gode  danske**  Mænd;  iev- 
rigt  lod  han  de  fleste  Navne  staa  i  sydgermanisk  Forra,  for- 
saavidt  som  han  ikke  ndelod  dem  ganske. 

II.  Forfatteren  fra  Roskilde,  der  i  Aarene  om  1140 
gjorde  et  noget  mere  nøgtemt  Uddrag  af  Adam  (maaske  paa 
2den  Haand  og  med  Benyttelse  af  flere,  afvigende  Afskrifter), 
vidner  ogsaa  for  en  saadan  national  Tendens.  Han  begyo- 
der  sin  Kongerække  med  Harald,  der  i  sit  6te  Aar  (826) 
bliver  debt  i  Mainz,  hans  Efterfelger  er  hans  Broder 
Hericas  (Ericns);  efter  denne  følger  Hericas  pner,  hvis  Slægt- 
fikab  Forf.  ikke  kjender  [om  Slaget  854  ved  han  knn,  at 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBROKSSONNERNE.  393 

I 

Normanni  (Nordmænd)  dræbte  Herik].  Men  saa  bliver  Konge* 
rækken  aldeles  forvirret^):  først  nævnes  Frode,  som  Erke- 
biskop Unni  døbte,  saa  siges,  at  „efter  Nogle"  (o:  Adam) 
Unni  prædikede  for  Gorm  og  Harald,  og  at  Harald  fulgte 
sin  Fader  som  Konge  i  50  Åar.  Vi  har  jo  allerede  her  en 
Kongerække  indtil  Harald  Blaatand;  men  derefter  optages 
fra  en  anden  Bearbeidelse  en  ny  Kongerække  for  samme 
I^ idsmm,  thi  nu  gjør  Sven,  „Nortmannorum  transfuga^,  Ind- 
fald  i  England,  fordriver  Kong  Adelrad(!)  og  erobrer  hans 
Rige;  Svens  Sønner  Gorm  og  Hardeknnt  angribe  Danmark, 
dræbe  dets  Konge  Halvdan  og  hans  Sønner  og  dele  efter 
Faderens  Død  Landene  mellem  sig  saa,  at  Gorm  faar  Dan- 
mark, Hardeknut  England;  denne  Gorm  er  da  Harald  Blaa- 
tands  Fader.  I  „Sven  Nortmannorum  transfuga^,  Gorm  og 
Hardeknut  gjenfinde  vi  ligefrem  Adams  Hardegon  filius  Svein 
veniens  a  Nortmannia  og    hans  Hardecnudth-Wrm, 


^)  Det  følgende  Stykke  lyder  saa:  Hericus  rex  defiinctus  est  et  in 
regnum  Frothi  levatus  est,  qnem  Unni  Bremensis  Archiepiscopus 
baptizavit.  £x  templo  erecte  sunt  Ecdesie,  que  pridem  destructe 
sunt  Slesvicensis  et  Ripensis;  tertiam  rex  in  honorem  s.  Trinita- 
tis  apud  Arusam  edificavit.  Dicunt  qvidam,  quod  Unni  Bremensis 
Archiepiscopus  €brm  et  Haraldo  qui  in  Dania  reges  extiterant, 
predicaret  <fe  Christianis  placatos  redderet  &  ecclesias  diu  neglec* 
tas  revocaret  (Adam  I  61).  Iste  Gorm  pater  Haraldi  extitit,  qui 
Haraldus  vivente  patre  XV  annos  regnum  gubemavit,  mortuo 
patre  L  annos  regnavit  Hie  Christianus  extitit  cognomine  Blatan 
sive  Clacharald.  Mortuo  Haraldo  Suen  quidam  Nortmanno- 
rum trans  fu  ga,  collecta  multitudine,  Angliam  invaait,  regem 
Aldradum  expulit,  ipse  regnum  tenuit  Higus  filii  Gorm  & 
Harthacnut,  patre  non  contenti  latrocinioDaniam  insiliunt, 
occisoque  rege  Danorum  Haldano  cum  filiis  ejus  reg- 
num Danorum  partiti  sunt,  Gorm  Daniam,  Harthacnut 
Angliam;  nam  Suen  pater  eorum  interim,  quo  ipsi  Daniam  in- 
vaserunt,  mortuus  est  Haldanus  autem  utrum  fuerit  filius  Glac- 
Haraldi  an  non,  in  dubio  est.  Gorm  crudelissimus  rex  sedem  regni 
apud  Selandiam  constituit. 


384  GUSTAV   STORM. 

men  med  vilkaarlige  Fonraosknioger;  i  Halvdan  og  bana  Sen- 
oer,  der  dræbes  af  Garm  og  Hardecnat,  kan  vi  da  ikke  se  andet 
end  en  dansk  Udgave  af  Adams  svenske  Olav  og  hans 
Senner,  der  efterfelges  af  (Sigerik  og)  Hardegon.  Altsaa 
finde  vi  ber  den  samme  Bestrøbelse  for  at  blive  kvit  Kon- 
ger af  svensk  og  norsk  Byrd;  denne  Forfatter  har  vendt  sig 
mod  den  svenske  Konge  og  beholdt  den  norske,  medens  For- 
fatteren i  de  Landske  Annaler  havde  Tilbeielighed  til  at 
beholde  Svensken  og  lade  Nordmanden  forsvinde. 

III.  ^Brevior  historia^  har  gaaet  et  Skridt  videre  end 
de  to  ferstnævnte,  den  har  givet  aig  i  Kast  med  den  inden- 
landske  Tradition  og  staar  |>aa  en  Maade  midt  imellem 
denne  og  den  ndenlandske,  med  én  Fod  i  begge  Leire. 
Brevior  historia  ender  i  sin  nuværende  Skikkelse  med  Aar 
1219  og  skulde  altsaa  være  forfattet  senere,  men  synes  op* 
rindeligt  at  være  bleven  til  midt  i  ]2te  Aarhundrede,  saaat 
alt  fra  Erik  Larob  af  er  senere  tilfejet^).  Dette  Arbeide 
belærer  os  om,  hvorledes  de  udenlandske  Beretninger  (fra 
Adam)  efterhaanden  stebtes  sammen  med  de  indenland- 
ske  Sagn  og  tilsidst  gik  op  i  disse  som  fiist  Bestanddel. 
Hele  den  første  Halvdel  indtil  Godfred  hviler  paa  hjemlige 
Sagn;  Navnene  og  Ordenen  stemmer  med  Sazo,  men  da 
Tilnavnene  alle  gives  paa  Dansk,  er  Listen  uafhængig  af 
Saxo  og  ældre.  Fra  Godfred  af  har  Forfatteren  benyttet  et 
Uddrag  efter  Adam,  som  har  givet  ham  omtrent  alle  Be- 
retninger'); dog  har  han   ombyttet  de  frankiske  Navne  med 


^)  sml.  Usinger,  die  d&nischen  Annalen  8.  11. 
^)  Vi  hidsætte  det  os  vedkommende  Stykke,  idet  vi  udhæve  de  fra 
Adam  laante  Uddrag  med  Ouraiv: 

Gøtric  hin  giafinikii.     Mie  JFrøti»  iUmgue  NordtUbinpå  k  JSlavo- 
rum  poptUu  triiuU  aubaotU^  Karolo  Moffno  Mlum  minatwr,  (Ad.  1 16)- 
Olaf  filius  ^oS. 
Hemming  fil.  Olaf.    Hie  nepot  Oetric,  wc9$døn$  m  rtpnum,  pacøm 


RAGNAR  LOD6ROK  OG  LODBROKSSdNNERNE.  395 

bvad  hao  ansaa  for  de  ægte  danske.  Saaledes  har  vi 
istedenfor  Godfred  faaet  Getric  hin  giafmildi  (el.  Getric), 
istedenfor  Siji;f red  og  Analo  (Aale)  faaet  Syward  og  Syward 
Ring,  istedenfor  Reginfrid  findes  Lothbroki  filins  Si- 
vard  Ringt  for  Heriold  Harald  Clac,  for  begge  HaarekVr 
Erik  og  Erik  unge,   for  Sigfred   og  Halvdan  staar  Syward 


fecii  eum  Karolo^  Egdoram  fluvium  aeeepit  regnt  mi  ierminum,  (Ad. 
I  16). 

Syward  &  Syward  Ring,  nepotes  Oetriei.  J2»  ambo  praiium  itue* 
runt  pro  aeeptro,  sed  utriqtté  eeeiderunt  in  aeie  eum  undeeim  milibua, 
(Ad.  I  16). 

Lothbroki  fil.  Siward  Ring. 

Harald  Clac  qui  et  Herioldus  dictus  est.  Sunt  exptderunt  JUU 
Getrie  qui  et  Oodefrid  dietua  est;  qui  fugiens  venii  ad  Liudewieum 
Jmperatoremy  Jilium  Karoli  Magni,  a  quo  Chriatianam  Jidem  suseepit. 
^øveraua  eat  in  JDaeiam,  eomite  Anagario  Spiaeopo.    (Ad.  I  17). 

Eric  fillas  ejos,  Christianus.  Hiyua  tempore  fertur  Danoa 
tranaiaae  per  Zigerim  ftuvium;  Turonea  auoeendiaae;  per  Seeanam 
PariaitM  ohaediaae;  Imperatorem  limore  puiaum  eia  terram  ad  habi- 
tandum  dediaae  (I  30).  Tune  Saxonia  vaaiato  eat  a  Dama*  Brun 
dux  oeeiaua  eat  eum  aliia  X  eomitibua^  duo  epiaeopi  truneati  aunt. 
Tune  Freaia  depopulata  eat,  Trajeetum  civitaa  exeiaa.  Ooloniam 
&  IVeverea  ineenderuni,  AqtUagrani  equia  arna  9tabulum  feeerunt, 
quod  per  annoa  LXXX  permanait  uaque  ad  tempora  Ottonia  Magni, 
tune  .  destruetum  eat,  Magoneia  ob  metum  eorum  inataurari  coepit 
(I  40).  Ferseeutionis  hv^w  erant  pr^eeipui  tyranni  Eric  k  Orwiehf 
Godafrith,  Eodulf&  Inguar*  Crudeliaaimua  tamen  omnium  futt  Ingvar 
JUiua  Lothbroki  (I  39).  In  Angliam  eum  miaisaent  unum  ex  aoeits 
suia  Saldan  &  iUo  ab  Anglia  oeeiao,  Dani  eonatituerunt  in  loeo  ejua 
Gundredum,  Ex  eo  tempore  Freeia  6c  Anglia  eub  ditione  Danorum 
permanaerunt  (I  41). 

Eric  ungi,  fillus  Eric.  Chrialianua,  hie  eonversua  ad  fidem,  eon- 
atiiuit  primua  apud  Sliaawie  eum  a,  Anagario  Eeeleaiaa  (I  27). 

Syward  f.  Regneri  Lothbroki. 

Lota  Gnut,  fillus  Eric  &  fillæ  Syward. 

Sven  Langfot  fillus  Cnut. 

Frothi  Victor  Angliæ,  fil.  Sven. 

Gorm  Ensci. 

Harald  fillus  Gorm. 

Gorm  fiiius  Harald. 


396  GUSTAV   STORM. 

filios  Regneri  Lothbroki;  derpaa  følger  Lota-Cnut  og 
hans  SøD  Sven  Langfot,  som  skal  repræsentere  Adams 
HardegoD(-kDat)  filios  Svein,  og  istedenfor  de  øvrige  af  Adam 
efter  Kong  Sven  opregnede  Konger  fangerer  Frothe,  Gorm 
enske,  Harald  og  Gorm,  med  hvem  de  hedenske  Konger 
afslottes.  Vi  erkjende  her  to  Bestræbelser:  deo  ene  er  den 
hel  agtværdige  at  skaffe  de  danske  Konger  deres  danske 
Navne  tilbage;  den  anden  er  ligesaa  fremtrædende^  at  frem- 
stille de  danske  Konger  som  altid  tilhørende  en  og  samme 
Stamme,  hvis  Medlemmer  følge  efter  hinanden  i  uafbradt 
Sakcessionsorden ;  begge  Retninger  har  havt  stor  Indfiydelse 
paa  den  senere  danske  Historie.  Godefrid,  om  hvem  kun 
fortælles,  hvad  Adam  véd,  faar  sit  Navn  oversåt  med  Gøtrik, 
idet  Forfatteren  har  tænkt  paa  Sagnhelten  Gøtrik  den  gav- 
milde, som  oprindelig  ikke  har  hørt  hjemme  i  den  danske 
Historie;  dog  synes  Mindet  om  den  virkelige  Godfred  endon 
ikke  helt  at  være  tabt,  thi  som  den  norske  Gudrød  faar  hao 
en  Søn  Olav,  hvilken  mod  Adams  Vidnesbyrd  indskydes  lige 
efter  Godfreds  Død.  Anulo  har  Forfatteren  gjengivet  med 
Ring,  idet  han  tænkte  paa  lat.  annulos  og  naturligvis  ikke 
kjendte  til,  at  Analo  var  et  frankisk  Navn;  hvorledes  Ring 
her  er  bleven  til  Sivard  Ring,  har  allerede  Dr.  Jessen  rigtig 
forklaret^).  Sigfred  gjengiver  han  med  Sivard,  og  istedenfor 
Reginfred  har  Forfatteren  vel  oprindelig  sat  „Regner  Loth- 
broki  Søn  af  Siward  Ring^;  nu  staar  her  kun  Lothbroki,  men 
Regner  synes  udeglemt  i  Afskrifteo,  da  begge  Navne  fore- 
komme sammen  nedenfor.  Om  ingen  af  disse  véd  Forfatteren 
mere,  end  Adam  giver;  det  samme  gjelder  Harald  og  begge 
Eriker,  naar  undtages  Tilnavnet  Clac.  Ligesom  for  Regin- 
fred   er   indsat    [Regner]    Lothbroki,   saaledes   finde   vi    for 


0  Undersøgelser  til  nordisk  OldhistCMie  S.  16  f. 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBROSSONNERNE.  397 

Sigfred  (a.  873)  „Syward,  Sen  af  Regner  Lodbrok**.  Her  træf- 
fes  altsaa  for  første  Gang  i  den  danske  Kongerække  disse 
to  bekjendte  Skikkelser;  det  følger  af  denne  nye  Position, 
at  de  maatte  være  kjendt  i  bjemlige  Sagn  for  saaledes  at 
knnne  trænge  ind  i  den  fra  Adam  laante  Kongeliste.  De 
øvrige  Konger  blive  alle  genealogisk  sammenknyttede;  alle- 
rede Adam  havde  vist  Veien  ved  at  slaa  Haralds  og  God- 
freds  „uepotes"  sammen,  og  videre  paa  denne  Vei  har  For- 
fatteren af  Brevior  historia  gaaet:  i  Regelen  gjør  han  hver 
Konge  aden  store  Omstændigheder  til  Søn  af  sin  Forgjænger. 
Med  Harald  maa  han  gjøre  en  Undtagelse,  thi  da  denne 
kjæmper  mod  Getriks  Sønner,  kan  han  ikke  gjøre  Harald 
til  Søn  af  sin  Forgjænger  (Lothbroki),  som  er  bleven  Sønne- 
sønssøn  af  Gøtrik;  han  indlader  sig  derfor  ikke  paa  at  op- 
lyse  Haralds  Æt,  men  knytter  ham  sammeb  med  de  senere 
ved  et  Giftermaal  mellem  Sivards  Datter  og  Erik  d.  yngre. 
Ved  disse  Paafand  opnaar  han  at  faa  Tiden  mellem  God- 
fred  (t  810)  og  Gorm  (f  c.  940)  fyldt  med  ikke  mindre 
end  10(!)  Generationer,  og  hvad  mere  er,  de  svenske  og 
norske  Konger  ere  totalt  forsvandne  af  den  danske 
Kongerække. 

Vi  har  været  nødt  til  at  dvæle  saa  længe  ved  disse 
første  Forseg  paa  dansk  Historieskrivning,  fordi  det  forekom- 
mer os,  at  nyere  danske  Historikere  ikke  har  stillet  dem  i 
den  rigtige  Belysning:  deres  Afhængighed  af  Adam  og  deres 
originale  Bestræbelser  i  national  Retning.  Der  findes  endnu 
et  fjerde  Forseg  ældre  end  Saxo,  men  dette  kan  mindre  be- 
nyttes for  vort  Formaal,  fordi  det  springer  over  en  Række 
Konger.  Da  Sven  Aagessøn  omkr.  1185  skålde  skrive  sit 
Fædrelands  Historie,  forelaa  der  vistnok  allerede  saa  mange 
Uddrag  og  Bearbeidelser  af  danske  Kongerækker,  at  han 
kom  ganske  i  Vildrede.     Han  havde  ikke  Knndskaber  eller 


398  GUSTAV  STORM. 

Kritik   nok  til  at  vælge   melleni   dem;   for   ikke  at  skrive 
^fabnlose  vel  niendaciter^  springer  han  simpelthen  over  flere 
Aarbmiérefiert  KoDger,  fira  In^M  og  Olav  til  Sivard,  Søn 
af  Regner  Lodbrok  (Siwardos  filios  Regneri  Lothbroki): 
denne  trængte  efter  Svens  Fremstilling   ind  i  Danmark,   er- 
obrede Riget,  dræbte  Kongen,  aegtede  hans  Datter  og  fik  med 
hende  Sønnen   Knnt,   som   blev  Konge  efter  Sivards  Ded, 
og  i  hvis  Barndom  den   sjælandske  Bonde  Ennignap  var 
Formynder;  efter  Knut  felger  Frode,  Harald  og  Gorm^  Tby- 
res  Mand.    Vi  har  her  atter  en  anden  Udgave  af  de  Ådam'8ke 
Uddrag,   udstyrede   med    nye  Vilkaariigheder:   her   finde   vi 
første  Gang  Slægtrækken  Regner — Sivard— Knut,  som  siden 
gjorde  saadan  Lykke   paa  Island,   og  her  bar  vi  ogsaa  den 
svenske  Gnap  (Olavs  Sen)  i  dansk  Skikkelse  som  „EnoigoQp 
Sialandensis  Bondo",  ligesom  i  de  Landske  Annaler  hans 
Broder  Gyrth  faar  Tilnavnet  „de  Dacia^,  og  Slægtrækken 
fra  Knot  fortsættes  ned  til  Gorm,  mere  kan  man  ikke  forlange 
Med  Sven  Aagessøn  staa  vi   lige  paa  Siden  af  Sazo; 
førend  vi  indlade   os   paa   hans  danske  Sagnhistorie,  vil  vi 
slaa  fast  Resaltaterne  for  hans  Forgjængers.    Ligesom  Adam 
var  faldstændig  afhængig  af  Frankerne  og,  hvor  han  foretog 
Berigtigelser,   kun   frembragte  Forvanskninger,   saaledes  saa 
vi  det  samme   gjentage  sig  i  de  danske  Krøniker:   disse  er 
paa  samme  Maade  afhængige  af  Adam,   og  hvor  de  forlade 
ham,  forvanske  de  Historien  saa  faldstændigt,  at  roan  næstea 
ikke  kan  gribe  Udviklingens  Traade.     Men  ligesom  allerede 
Adam   havde  nærmet   sig   den   danske  Tradition  og  hentet 
Notitser  deraf,  saaledes  foregaar  der   i  de  danske  Krøniker 
en  endnu  stærkere  Tilnærmelse,  indtil  danske  Sagn  og  danske 
Tendenser    efterhaanden    vinde    Overhaand:    derved   fik  i 
Lebet   af   12te  Aarhundrede  Sagnhelten  Ragnar  Lod- 
brok og  hans  Søn  Sivard  en  Plads  i  den  danske  Konge- 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBROKSSONNERNE.         399 

række  ved  Siden  af  de  Konger,  som  fra  de  frankiske  An* 
naler  gjennem  Adam  var  naaede  til  Danmark.  Ferend  vi 
stadere  Bagnars  Historie  hos  Saxo,  maa  vi  derfor  rnid^r* 
sege,  med  hvad  historisk  Ret  Ragnar  har  indtaget  denne  nye 
Rang.  Vi  saa,  at  den  danske  Krenike  indsatte  ham  isteden^ 
for  den  uheldige  Kong  Reginfrid  (f  814);  men  dette  kan 
(som  Joh.  Steenstrop  rigtig  har  hævdet  mod  Dr.  Jessen  og 
mig)  ikke  være  hans  oprindelige  Stilling,  thi  baade  Ragnar 
og  hans  Sønner  har  vnndet  sit  Navn  i  Sagn  og  Historie  som 
Søhelte;  vi  maa,  som  samme  Forfatter  viser,  sege  dem  blandt 
Vikingeme  i  9de  Aarhundrede  og  derfor  først  vinde  et  Over- 
blik  over  disse  Togs  Historie. 

III. 

Danske  VUdngehevdinger  i  det  9de  Aarhundrede  i  de 
frankiske  og  britiske  Forvand, 

Karl  den  store  fik  en  stærk  Følelse  af  det  nødvendige 
i  at  beskytte  sit  store  Riges  Kyster,  da  de  første  norman- 
niske  Anfald  nænnede  sig  Gallien  fra  Nord  og  Øst.  Han 
ndrnstede  ogsaa  Flaader,  oprettede  Kystvagter  og  tog  endog 
fremmede  Søkrigere  i  sin  Sold,  og  saalænge  han  selv  levede, 
opretholdtes  hans  Forholdsregler,  og  Frygten  for  hans  Navn 
afholdt  i  Regelen  Normannerne  fra  ordentlige  Angreb.  Men 
da  under  hans  svage  Efterfølger  alle  rigsfiendtlige  Kræfter 
sattes  i  Bevægelse,  da  Stamme  stod  mod  Stamme,  da  Kei- 
seren og  hans  Sønner  laa  i  indbyrdes  næsten  uafbrudte 
Feider,  slappedes  Opmærksomheden  udåd:  Flaaderne  forfaldt, 
Kystvagten  forsømtes,  og  snart  laa  de  nærmeste  Kyster  aabne 
for  Fienderne.  Keiser  Ludvig  havde,  endnu  før  Borgerkrigene 
udbrød,  ordnet  de  frisiske  Kysters  Bevogtning.  Efter  Kong 
Haralds  Daab  havde  han  overladt  ham  Grevskabet  Riustri 


400  GUSTAV  STORM. 

i  Ostfrislaod  (Kystiandet  meilem  DoUart  og  Jahde)  8om  Til- 
flagtssted,  hvis  det  gik  ham  galt  i  Danmark,  men  ogsaa  med 
Forpligtelse  til  at  vogte  Grænserne  mod  Vikinger;   og    paa 
Walcheren   havde   en  anden  dansk  Høvding  Herning,  Halv- 
dans  Sen,   Station    ved   Scheides   Mnnding^).     De  Danskes 
egentlige  Anfald  begyndte  834,  samme  Aar  som  de  frankiske 
Stammer  i  Øst  og  Vest  laa  i  aaben  Krig  og  optoges  deraf; 
Danerne  seiiede  Ostfrisland  forbi,    men    drog   opad  Rhiaens 
Mnnding  til  Dorastad,  hvis  Bigdomme  lokkede  dem,  og  som 
adplyndredes.      I  de  følgende  Aar  gjentog  Angrebene  sig  og 
rettedes   nu   ogsaa  mod  Naboegnene  ved  Schelde  og  Maas; 
i  837  landede  de  paa  Walcheren,  dræbte  sin  kristne  Lands- 
mand  Heming    og  en  frankisk  Greve    og   førte  meget  Bytte 
med  sig  hjem.     Keiseren  maatte  af  Hensyn  til  dette  AnMd 
opsætte  et  Tog  til  Italien  mod  Lothar   og  rykkede  medisin 
Hær  op  i  Flandern,    hvorfor  Vikingeme    vendte  hjem;    han 
ordnede    nu    Grænsebevogtningen    og   indsatte   nye    Grever. 
Ved  denne  Leilighed  eller  kort  Tid  efter  har  Keiseren  over- 
draget Dorestad  til  Kong  Harald    og    hans  Broder  Rørek, 
og  da  efter  Ladvigs  Død  Harald  holdt  sig  til  Keiser  Lothars 
Parti,   oyerlod  Keiseren  ham  ogsaa  Walchoren  og  Naboher- 
rederne  (841),   hvilket  bragte  den  vestfrankiske  Annalist  til 
at   udtale   sig  i  haarde  Ord   om   at  Lothar   gav   hedenske 
Vikinger  Magt  over  Kristne  ^).    Efterhaanden  havde  nu  altsaa 


0  Denne  Heming  (ex  stirpe  Danorum)  har  man  villet  gjøre  til  Bro- 
der af  Kong  Harald,  aabenbart  kun  fordi  en  af  dennes  Brødre  hed 
Heming  (£inh.s  Annaler  a.  813);  derved  vandt  man  da  den  ge- 
nealogifike  Oplysning,  at  Haralds  Fader  hed  Halvdan,  hvilket  kunde 
give  Anledning  til  mange  andre  Gjetninger  (Langebek  I  520, 
Dfimmler  t  266,  Steenstrup  S.  118).  „Hvor  usikre  alle  disse 
Kombinationer  ere^  behøve  vi  ei  yderligere  at  paapege**  (Munch, 
Afh.  II  408). 

^)  Prudentius  insinuerer  i  sin  Partiskhed  mod  Lothar,  at  Harald 
havde  været  med  i  An&ldene  paa  Frisland:  Herioldo,  qui  cum 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBROKSSONNERNE.  401 

Harald  opDaaet  et  Rige  adenlands  til  Gjengjeld  for  hvad 
han  havde  tabt  hjemme,  idet  han  styrede  en  Række  fri- 
siske Landstykker  med  Endepunkter  ved  Weser  og  Schelde 
og  med  sit  Hovedsæde  i  en  af  Frankernes  rigeste  Handels- 
byer. At  overlade  danske  Konger  frisiske  Landsdele  kunde 
stette  Frankerne,  der  manglede  Sømagt  og  Lyst  til  Søvæsen; 
men  dette  Forhold  kunde  give  Anledning  til  mange  Forvik- 
linger, idet  Danskerne  snart  betragtede  Frisland  som  sin 
retmæssige  Arv,  knyttede  Forbindelser  med  de  endnn  halv- 
hedenske  Indbyggere  og  med  sine  hedenske  Landsmænd  og 
ofte  felte  sig  fristede  til  at  bryde  Freden  med  sine  Lens- 
herrer. Allerede  kort  efter  Haralds  Ded  (han  omtales  sidste 
Gang  i  842)  begyndte  Keiseren  at  mistænke  Rerek  for  at 
pense  paa  Frafald  og  lod  ham  derfor  fængsle;  men  dette 
gjorde  kun  ondt  værre,  thi  Rerek  undslap  og  tog  sin  Til- 
flugt  til  Østfranken,  hvor  Kong  Ludvig  tillod  ham  at  bo  i 
Saxen.  Herfra  samlede  han  „ efter  flere  Aar^  en  stor  Skare 
af  sine  Landsmænd  om  sig,  deriblandt  Haralds  Sen  Godfred 
(debt  med  sin  Fader  826),  og  foretog  med  dem  i  850  et 
Tog  mod  Lothars  frisiske  Provinser  for  at  vinde  sine  Lande 
tilbage;  Keiseren  forsegte  forgjæves  Ut  staa  ham  imod  og 
maatte  tilslut  overlade  ham  Dorestad  „og  andre  Grevskaber" 
i  Frisland.  Naturligvis  skulde  han  være  Keiserens  Lens- 
mand  og  værge  Frisland  mod  Vikingerne  ligesom  fer,  men 
Stillingen  var  væsentlig  forandret  ved  at  Rerek  havde  til- 
tvunget sig   dette  Len  med    udenlandsk  Bistand.      Man  ser 


ce teris  Danorum  maritimis  incommoda  tanta  sui  causa  ad 
patris  injoriam  invexerat,  Gualacras  aliaque  vicina  loca  huius 
meriti  gratia  in  beneficium  contulit.  Dignum  sane  omni  detesta- 
tione  fadnus,  ut  qui  mala  Christianis  intulerant,  iidem  christiano- 
rum  terris  et  populis  Christique  ecclesiis  præferrentur,  ut  perse- 
cutores  fidei  christianæ  domini  christianorum  existerent  et  dæ- 
monum  cultoribus  Christiani  populi  deserrirent. 

Hist.  Tidsskr.  2.  Række  I.  26 


402  GUSTAV  STORM. 

* 

derfor,  at  han  fra  na  af  betragtede  sig  som  Herre  i  Frisland, 
og  hans  Lands  Beliggenhed  paa  Grændsen  af  de  tre  fran- 
kiske  Riger  og  med  Danmark  som  Stette  i  Baggranden  gjorde, 
at  han  kunde  stille  sig  temmelig  uafhængig  ligeoverfor  sine 
frankiske  Lensherrer.  Hans  Rige  blev  for  hans  Landsmænd 
som  et  andet  Danmark,  hvor  de  kunde  slaa  sig  ned  som 
hjemme,  og  hvorfra  de  kunde  faa  Hjelp  paa  sine  Tog  i  frem- 
mede Lande;  ja  man  kan  sige,  at  nye  Tog  ligetil  udgik  fra 
Frisland  mod  de  kristne  Lande,  og  at  Rørek,  naar  han  vilde, 
kunde  dirigere  Hærmasser  mod  Frankerne  uden  nogen  Fare 
for  sig.  Hans  Brodersen  Godfred,  som  havde  deltaget  i 
Kampen  mod  Lothar,  drog  vestover  mod  Karls  Rige,  herjede 
i  Flandern  og  seilede  deref^.er  op  ad  Seinen.  Karl  turde 
ikke  indlade  sig  paa  aaben  Kamp,  men  kjebte  ham  til  at 
drage  bort  (efter  en  som  det  synes  misforstaaet  Beretning 
skal  han  endog  have  overladt  ham  et  Stykke  Land).  2  Aar 
senere  høre  vi,  at  Godfred  i  Forbund  med  en  anden  Hev- 
ding Sigtryg  atter  drog  op  ad  Seinen  (Oet  852);  Keiser 
Lothar  og  Kong  Karl  forenede  sig  for  at  drive  Vikingerne 
bort,  men  disse  hyggede  sig  nu  en  fast  Borg  for  Vinteren 
i  den  saakaldte  „Givolds  Grav'',  og  Karl  maatte  atter  kjebe 
Godfred  til  at  vende  tilbage  til  Frisland,  hvorfra  han  Aar 
855  sammen  med  sin  Farbroder  foretog  det  ovenfor  omtalte 
Forseg  mod  Kong  Haarek.  Hermed  forsvinder  Godfred,  thi 
i  857  optræder  Rørek  alene,  og  fra  864  omtales  én  anden 
Søn  af  Kong  Harald,  Rod  ul  v,  der  synes  at  have  arvet  sin 
Faders  og  Broders  Fordringer;  ogsaa  han  havde  sit  faste 
Tilhold  i  Frisland,  hvor  han  vel  har  arvet  sin  Broders  Be- 
siddelser. I  864  maatte  Kong  Lothar  betale  Rodulv  en 
tung  Skat  fra  hele  sit  Rige;  denne  har  altsaa  optraadt  med 
afgjort  Overmagt,  og  han  har  beholdt  denne  Stilling,  tbi  da 
Kong  Karl  efter  Lothars  Død  havde  bemægtiget  sig  næsten 


RAGNAR   LODBROK   OG   LOD  BROKS  SON  N  ERNE.  403 

hans'  hele  Rige  og  underbandlede  med  Rodulv  om  UDder- 
kastelse,  stillede  denne  saa  overmodige  Fordringer,  at  Kongen 
ikke  vilde  gaa  ind  derpaa  og  de  skiltes  i  Uvenskab.  I  873 
forsagte  Rodolv  at  erobre  tilbage  sin  Faders  gamle  Land  i 
Ostfrisland,  men  blev  her  dræbt  af  Friserne.  Den  gamle 
R«9rek  havde  baaret  sig  mere  statsklogt  ad ;  da  Lothars  Rige 
splittedes,  nnderkastede  han  sig  begge  haus  Farbredre  ved 
særskilt  Underhandling,  hvorved  adskillige  Fordele  vistnok 
tilstodes  ham.  Og  nagtet  hans  Troskab  tidligere  ikke  havde 
været  saa  særdeles  at  rose,  bevarede  man  dog  hos  Frankerne 
Mindet  ora  ham  efter  hans  Død  som  „Frankerkongernes  tro 
Mand^;  han  dede  mellem  873  og  880.  Endna  gav  hans 
Slægt  ikke  Landet  op;  den  Vikingehær,  som  fra  880  ndgød  sig 
over  de  frankiske  Lande,  tvang  den  tyske  Konge  til  at  over- 
lade „det  frisiske  Rige^  til  en  Konge  Godfred  og  til  endog 
at  gifte  ham  med.  Kong  Lothars  Datter.  Denue  Godfred 
synes  nemlig  at  have  gjort  Arvefordringer  gjeldende  og  har 
da  rimeligvis  hørt  til  Haralds  Ætlinger;  han  blev  den  sidste 
danske  Konge  i  Frisland,  idet  han  myrdedes  i  885  og  hans 
Landsmænd  dérefber  fordreves  fra  Landet. 

I  al  den  Tid,  da  det  frisiske  Rige  bestod,  havde  Vi- 
kingerne  været  virksomme  paa  alle  Farvand,  og  flere  af  de- 
res Flaader  synes  at  have  staaet  i  Forbindelse  med  dette 
Rige.  Dog  var  Anfaldene  begyndt  før  og  havde  især  for- 
stærket  sig  efter  Keiser  Ludvigs  Død,  da  Krigene  rasede 
som  værst  mellem  de  frankiske  Stammer  og  Fællesføleisen 
i  den  Grad  holdt  paa  at  tabe  sig,  at  vi  paa  flere  Steder 
finde  Vikingerne  i  Forband  med  et  af  de  stridende  Partier. 
I  Aarene    fra   840    af   var  Aasgeir^)    den    mest    berygtede 


^)  FontaneUer-Krøniken  kalder  ham  dels  Hoseri,  dels  Oscheri,  hvilket 
sidste  ikke   kan  repræsentere  andet  end  Ås-geirr.     At  skrive 

26* 


404  GUSTAV    STORM. 

VikiDgehevdiDg.      Han    plyndrede  Roaen,    bræodte   Klostret 
Jamiéges  og  herjede  frygteligt  ved  Seineo  (841).     I   de  føl- 
gende Aar  til  851  siges  han  at  have  herjet  paa  alle  Kyster 
mellem  Seinen  og  Bordeaux;    hans  Flaade   har  altsaa  enten 
deltaget  i  eller  ledet  x^ngrebene  paa  Nantes  i  843,   da  Vi- 
kingerne  erobrede  Byen  og  slog  sig  ned  for  Vinteren  paa  en 
0  i  Floden,  paa  Toulouse  i  844,  Bretagne  i  847,  Bordeaux  i 
848.      Den    sidste  By   beholdt  Vikingerne   i    flere  Aar,    thi 
herfra  drog  de  under  Aasgeir  i  851  tilbage  til  Seinen,  bræodte 
Fontenelles,    plyndrede  Rouen    og  brændte  Beauvais,    førend 
de  drog  tilbage    til  Bordeaux.      Disse  Vikinger   kaldes    dels 
med   Fællesnavnet   Normanni,    dels    med  de    mere    specielle 
Navne  Dani  og  Vestfaldingi  (o:  Mænd  fra  Vestfold  i  Norge); 
man  ser  saaledes  ogsaa  her,  at  i  fremmede  Farvand  ligesom 
i  sine    Hjemlande   optræde   i    denne  Tid   Daner   og   norske 
Mænd  i  Fællesskab.      I  Aaret  845  udgik  samtidig  Tog   fra 
Danmark  i   to  Retninger    til  Frankerne;    Kong  Haarek   selv 
drog  med  en  Flaade  opad  Elben    og   plyndrede  Hamburg, 
medens    en    a!   hans  Hevdinger  Ragnar    trængte  med  120 
Skibe    opad  Seinen,    hvor   han    plyndrede  Paris   og  Om- 
egnen;  ogsaa   han    blev    kjebt  bort  af  Kong  Karl.      Ogsaa 
Røreks  Tog  mod  Frisland  i  850  udgik  direkte  fra  Danmark 
eller  ialfald  med  Bistand    herfra,    men    efter  den  Tid  synes 
de  fleste  Høvdinger  at  have  havt  Standkvarter   eller  ialfald 
Forbindelser   i    det   frisiske  Rige.      Derfra   udgik  Godfred  i 
850  og  852;    da  han  om  Vaaren  853  lod  sig  bevæge  til  at 
drage  bort,   fortsatte  hans  Forbnndsfæller  Toget  til  Loire, 
hvor   de  i  Mai  s.  A.  paa  en  0  i  Mnndingen   oprettede   eo 


,,Oskar",  som  Dlimmler  gjør,  er  naturligvis  urigtigt,  da  Oskar  er 
irsk  og  Navnet  først  med  Kong  Oskar  I  indførtes  i  vor  nuvæ- 
rende Kongefamilie  og  derfra  fik  videre  Udbredelse  hos  de  nor- 
diske Folk. 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBROKSSONNERNE.  405 

• 

fast  Leir.  Derfra  overfaldt  de  og  brændte  Nantes  og  Klostret 
St.  Fiorent,  om  Høsteu  s.  A.  den  hellige  MartiDs  By  Tours, 
i  det  følgende  Aar  Blois  og  Angers,  i  856  Orleans,  i  857 
atter  Tours.  Hvem  deres  Anfører  i  disse  Aar  var  siges  ikke' 
det  var  ikke  Sigtryg,  thi  han  forsøgte  netop  i  855  at  er- 
obre  deres  Borg  paa  Loire-Øen,  men  mod  at  faa  Andel  ^ 
deres  Bytte  lod  han  sig  bevæge  til  at  opgive  Beleiringen  og 
drage  ud  af  Floden.  Fra  Loire-Mundingen  sværmede  disse 
Vikinger  rundt  omkring  i  Nabolandskaberne  og  herjede  og 
plyndrede  hvor  de  kom;  kun  faa  af  de  frankiske  Grever  for- 
maaede  at  modstaa  dem.  I  863  nævnes  deres  Konge  Mau- 
rus  (Mår?),  som  da  faldt  paa  et  Tog  i  Angouléme  i  Tve- 
kamp med  Grev  Turpio.  I  865  vovede  deres  Høvding  Bare- 
tus  (Bardr)  at  trænge  med  40  Skibe  helt  op  til  Klostret 
Fleury,  som  herjedes,  og  paa  Tilbage veien  plyndredes  Or- 
leans; denne  Baretus  synes  at  være  den  samme,  som  kjen- 
des  fra  denne  Tid  i  Irland,  han  var  Søn  af  Hærkongen  Ivar 
i  Dublin  og  herjede  i  mange  Aar  i  det  vestlige  og  sydlige 
Irland^);  hans  Deltagelse  i  Loire-Togene  synes  derfor  kun  at 
have  været  midlertidig,  thi  allerede  i  det  følgende  Aar  finde 
vi  en  ny  Høvding  for  Loire-Normannerne,  der  siden  skulde 
gjøre  sit  Navn  frygtet  blandt  Vestfrankerne  som  ingen  an- 
den af  sine  Landsmænd.  Det  er  den  bekjendte  Haas  te  in 
(Hastignus,  Hastingus)  ^j.  Det  var  ham,  som  i  866  foretog 
et  længere  Hærtog  gjennem  Anjou,  Poitou  og  Touraine  og 
paa   Hjemveien    i    et   Slag   fældede  Vestfrankernes   tapreste 


0  Chron.  Scotorum  p.  167  og  Dr.  Todd'8  War  of  the  Gaedhil  with 

the  Gaill  p.  273. 
*)  De  YedastiDske  Annaler  kalde   ham  rigtignok  Alstignus  ligesom 

senere  Kilder  Alstagnus,  men   da  den  engelske  Chronicle  kalder 

ham  Hæsten,   maa  jeg  med  Munch   tro,  at  hans  virkelige  Navn 

har  været  Haastein. 


406  GUSTAV   STORM. 

Krigere,  Greverne  Bamnnlf  og  Robert;  i  869  maa  Kong 
SalomoD  af  Bretagne  betale  ham  Skat  for  at  slippe  for 
PiyDdriog;  i  872  sætter  han  sig  fast  i  Angers,  bliver  beleiret 
af  Kong  K^l  og  maa  kjøbe  sig  fri  mod  Løfte  at  drage  bort 
fra  Landet,  men  holder  ikke  sit  Løfte  og  „raser  værre  end 
før'';  i  873  deltager  han  i  Borgerkrigen  i  Bretagne,  men  bliver 
slagen.  Først  i  882  bliver  han  af  Kong  Ludvig  Dødt  eller 
overtalt  ved  Penge  til  at  forlade  Frankrige  og  forsvinder 
nu  ganske  indtil  890,  da  han  lander  ved  Somme,  sætter  sig 
fast  her  og  gjør  derfra  Tog  til  Amiens  (891)  og  Vermandois 
(891 — 92).  Den  store  Hungersnød  i  Frankrige  driver  ogsaa 
Haastein  over  til  England,  hvor  vi  kan  læse  om  hans  Kampe 
i  893  og  894,  da  vi  sidste  Gang  høre  Tale  om  ham;  vi  ved 
saaledes  ikke,  om  han  døde  i  England,  om  han  fulgte  med 
„Hæren^  tilbage  til  Frankrige  i  896,  eller  om  han  vendte 
hjem  igjen  til  sit  Fødeland.  Ikke  alene,  at  hans  Vikinge- 
færd  vårede  længere  end  hans  fleste  Landsmænds  (fra  866 
til  894),  men  ogsaa  at  han  optraadte  som  seirrig  paa  saa 
mange  Valpladse  —  ved  Loire,  ved  Somme  og  i  England  — 
maatte  gjøre  hans  Navn  ualmindelig  frygtet,  saa  man  kan 
ikke  undre  sig  over,  at  Frankerne  i  ham  saa  den  værste  af 
alle  Vikinger  og  udstyrede  ham  i  fortrinlig  Grad  med  alle 
de  Egenskaber,  de  fandt  hos  sine  nordiske  Fiender;  derved 
blev  efterhaanden  ^Hasting^  hos  Vestfrankerne  Typen  for 
Yikingetiden.  Det  vil  have  Betydning  for  det  følgende  at 
fastholde,  at  hans  Virketid  falder  fra  866  af,  at  han  neppe 
før  den  Tid  kan  have  været  Loire-Normannernes  Høvding, 
fordi  andre  Navne  nævnes  lige  forud,  og  at  han  i  866  maa 
have  været  en  yngre  Mand,  idet  han  endnu  ved  893 — 94 
virker  i  sin  fulde  Mandskraft.  Om  Hastings  Herkomst  eller 
hjemlige  Forbindelser  nævnes  ikke  et  Ord ;  særegent  for  ham 
er,  at  han  optræder   som  oftest  selvstændigt  og   uden  Med- 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBROKSSONNERNE.  407 

anførere,  han  slåtter  sig  ikke  tii  den  ^store  Hær^,  førend 
denne  i  England  søgte  Tilflagt  i  en  af  Hastings  Borge  (893) 
og  han  derved  kom  til  en  Stand  at  operere  i  Fællesskab 
med  den. 

Den  samme  Sigtryg,  der  i  852  med  den  frisiske  God- 
fred  herjede  ved  Seinen,  og  som  i  855  forsøgte  sig  mod 
Loire-Normannerne,  viste  sig  samme  Sommer  atter  i  Seinen 
(18  Juli  855),  dennegang  sammen  med  en  anden  Høvding, 
Bjørn  (Bemo).  Begges  Hære  trængte  fra  Seinen  langt  ind 
i  Landet,  indtil  Kong  Karl  slog  dem  i  Perche  (i  Champagne); 
derpaa  drog  Sigtryg  den  følgende  Sommer  (856)  ned  tilhavs, 
og  vi  høre  derefter  ikke  mere  til  ham,  men  Bjørn  satte  sig 
fast  i  Floden  og  fik  Undsætning  fra  en  nyankommende  Hær. 
Ogsaa  dennegang  tog  Vikingerne  Vinterkvarter  i  Givolds 
Grav,  og  derfra  overfaldt  de  Paris,  som  grandigt  ndplyndre- 
des  i  Dagene  om  Nytaar  856 — 57.  Bjørn  hyggede  sig  der- 
efter en  fast  Borg  paa  Øen  Oi  ss  el  (ved  Pont  de  TArche, 
ovenfor  Rouen)  og  indrettede  sig  til  et  Ophold  paa  flere  Aar. 
Skjønt  han  i  858  var  hos  Karl  i  Verberie  og  der,  svor  ham 
Troskab,  vedblev  dog  det  fiendtlige  Forhold,  og  Karl  be- 
sluttede sig  til  med  hele  sit  Riges  Kræfter  at  beleire  Vikin- 
gernes  0-Borg  (Jalt  858) ;  men  Bjørn  forsvarede  sig  godt,  og 
Karl  saa  sig  nødt  til  at  ophæve  Beleiringen  i  September 
s.  A.,  da  hans  Vasaller  faldt  fra  ham  og  hyldede  den  øst- 
frankiske  Kong  Lndvig,  som  drog  med  en  Hær  mod  sin 
Broder.  Denne  ulykkelige  Feide  mellem  de  frankiske  Higer 
gjorde,  at  Normannerne  i  flere  Aar  kunde  holde  sig  uangrebne 
i  sin  Borg;  i  859  streifede  de  helt  op  til  Noyon  (ved  Oise), 
hvor  de  fangede  og  dræbte  Biskop  Emmo,  i  861  plyndrede 
de  atter  Paris.  Kari  henvendte  sig  i  sin  Nød  til  Somme* 
Normannerne  (under  Ve  land),  som  mod  Løfte  om  3000 
Pund    Sølv   angreb   Seine -Normannernes   Borg   paa   Oissel 


408  GUSTAV   STORM. 

(861)9  Og  de  Beleirede  saa  sig  nedt  til  at  overbyde  Kongen 
og  afstaa  en  Del  af  sit  Bytte  for  at  slippe  bort  Forenet 
drog  na  be]gge  Hære  ned  til  Havet,  men  da  Vinteren  hin- 
drede dem  fra  at  reise  hjem,  lagde  de  sig  i  Vinterkvarter 
ved  Nedre-Seinen ;  paa  Vaarsiden  (862)  kom  Veland  til 
Kongen,  lod  sig  debe  og  gik  i  hans  Tjeneste.  De  øvrige 
(o:  Seine-Normannerne)  drog  til  Havet,  delte  sig  her  i  flere 
Flaader,  som  seilede  hver  sin  Vei,  en  stor  Del  drog  til 
Bretagne  for  at  deltage  i  Kampen  mellem  Kongen  af  Bre- 
tagne og  de  frankiske  Grever.  Hvorlænge  Bjørn  deltog  i 
dette  Tog,  siges  ikke  ligefrem;  han  nævnes  ved  Ankomsten 
855,  hans  Beseg  hos  Karl  858  og  hans  Forsvar  af  Borgen 
s.  Å.;  vi  skal  siden  se,  at  et  senere  Sagn  antyder,  at  han 
holdt  ad  til  det  sidste  med  sine  Maend. 

I  disse  Aar  kom  Normanniske  Vikinger  helt  ned  i  Mid- 
delhavet, og  efter  alt  hvad  vi  kan  slutte,  har  to  forenede 
Flaader    udfert  Bedrifter  her.      En    arabisk  Historiker  Ibn- 
Adhåri   fortæller,    at  en  Flaade  paa  62  Skibe  i  Aaret  859 
seilede  sydover  langs  Spanieus  vestlige  Kyst,    forsøgte    for- 
gjæves at  lande  her,  og  indtog  endelig  og  plyndrede  Algeziras 
(ved  Gibraltar-Strædet);  at  den  derfra  satte  over  til  Afrika, 
hvor  den  gjorde  Landgang,  derfra  gik  tilbage  til  den  spanske 
Middelhavskyst  ved  Murcia   og   herjede    her   indtil  Orihnela 
(paa  Grænsen    mod  Valencia);    den    følgende  Vinter  laa  de 
over  i  Frankrige,  hvor  de  bemægtigede  sig  en  By,  som  længe 
beholdt  Navn  efter  dem;  paa  Hjemveien  blev  de  slagne  til- 
søes  af  Emiren  Mohamed.     En  arabisk  Geograf  Bekri  op- 
lyser,    at   det   Sted,   som    plyndredes  i  Afrika,    var  Nekur 
(i   det   østlige    Marokko) ;    det   samme    oplyse]^   den   senere 
spanske  Kronist   Sebastian   fra  Salamanca,    som   tilføier,   at 
Normannerne  derefter  paa   sit  Tog  røvede  Folk    fra  de  Ba- 


RAGNAR  LODBROK  OG  L0DBR0KSS6NNERNE.  409 

leariske  Øer  og  kom  belt  til  Grækenland  ^).  Pradentias,  som 
ikke  ved  noget  om  Opholdet  i  SpaDien  og  Afrika,  beretter 
derimod,  at  Danerne  (piratæ  Danoram)  efterat  bave  seilet 
rundt  Spanien  Aar  859  slog  sig  ned  ved  Rbone,  plyndrede 
Byer  og  Klostre  og  overvintrede  paa  Gamargne  i  Rhones 
Munding,  at  de  den  næste  Vaar  foretog  Plyndretog  opad 
Floden  ligetil  Valence  ^)  og  senere  paa  Sommeren  berjede  paa 
italienske  Byer,  deriblandt  Pisa^).  Allerede  samme  Aar 
synes  Vikingerne  at  bave  begivet  sig  paa  Hjemveien,  thi 
hverken  Prudentius  eller  Ibn-Adhåri  omtaler  mere  end  ét 
Vinterophold  paa  Gamargne;  og  om  Vaaren  862  var  de 
allerede  komne  til  Frankrige,  tbi  da  sluttede  de  sig  sam- 
men med  Seine-Normannerne  og  lod  sig  med  dem  leie  af 
Grev  Robert  til  at  kjempe  mod  Bretagne^).  Alle  disse  Vid- 
nesbyrd  stemme  jo  godt  sammen,  og  man  viide  bave  anseet 
det  for  sikkert,  at  vi  ber  i  et  og  alt  bar  samme  Vikinge- 
flaades  Bedrifter,  hvis  der  ikke  nylig  var  fremdraget  en 
Annalberetoing,  som  kaster  nyt  Lys  over  dette  Tog*  Joh. 
Steenstrup  viser  i  sin  „Indledning  til  Normannertiden",  at  et 
gammelt  irsk  Annalbrudstykke  beretter  om  samme  Tog. 
Dets  Indhold  er,  at  en  Rongesøn  fra  Lochlann,  Ragbnall  mac 
Albdan,  nogle  Aar  før  867  blev  fordrevet  fra  sit  Fædreland 
af  sine  yngre  Brødre  og  flygtede  med  sine  Sønner  til  Orkn- 
øerne,  hvor  han  slog  sig  ned.  To  af  Sønnerne  drog  derfra 
ud  paa  Tog  til  de  britiske  Øer;  siden  seilede  de  over  den 
kantabriske  Sø  til  Spanien,   hvor  de  dræbte   og  plyndrede, 


0  Dozy,  Recherches  sur  Thistoire  et  la  litterature  de  TEspagne  II 

290  ff. 
0  Dozy  opfatter  urigtig  „Valentia''  som  den  spanske  By  af  dette 

Navn  (Rech.  II  295.) 
«)  Prudentius  a.  859.  860,  Pertz  I  453-54. 
*)  Hinkmar  a.  862,  Pertz  I  456. 


410  GUSTAV   STORM. 

Og   gik   derfra   gjennem.  Strædet   over   til  Afrika,    hvor   de 
kjempede  med  „Mauritani^   og  vandt  stort  Bytte.      Men  da 
en  af  Sønnerne  i  en  Drem  fik  vide,  at  den  Broder,  soin   de 
havde  efterladt  hos  sin  Fader,  var  dræbt,    og  de  ængstedes 
for  sin  Faders  Skjæbne,  vendte  de  hjemad;   fra  Toget  med- 
førte  de    mauriske  Træle  („Blaamænd"),   som   solgtes  i  Ir- 
land^).     Steenstrnp  har  i  denne  „RaghnaIP   troet  at    gjen- 
finde  Sagnets  Ragnar  Lodbrok  og  i   Toget  Lodbrokssøoner- 
nes  i  Sagnene  bekjendte  Tog  til  Italien  (Luna);    men    beri- 
mod  reiser  sig  saa  stærke  Bétænkeligheder,  at  Formodningen 
maa  helt  afvises.      Allerede  Navnet  Raghnall  gjør  Vanske- 
lighed,   thi  det  gjengiver  paa  Irsk  ikke  Ragnar,  men  Ragn- 
vald, som  jo  var  et  saa  almindeligt  Navn  blandt  den  norske 
Kongeæt  i  Dublin.     Værre  er  det,  at  Ragnvald  eller  rettere 
hans  Fader  Halvdan  kaldes  Konge  i  Lochlann,  thi  selv  om 
man  indrømmer,  at  Lochlann  i  senere  Tid  paa  Irland  er  Fæl- 
lesnavn  for  de  skandinaviske  Lande-),  saa  kan  det  ikke  be- 
negles,  at  netop  i  dette  Annalfragment  træder  over- 
alt tydeligt  frem  Forskjellen  mellem  Lochlannac  (Nordmænd) 
og  Danair  (Daner)    som    de   to  forskjellige  Nationer   blandt 
Vikingerne:    Side  117 — 23    skildres  vidtiøftigt  de  to  Seslag 
Aar  861  mellem  Danerne,    som    kom   til  Irland,   og  „Loch- 
lannac",  som  var  der  før;  S.  131  fortælles,  hvorledes  „Da- 
nerne,    d,  e.  Orm    og   hans  Mænd^    gik   i   Kong   KerbhaFs 
Tjeneste  for  at  kjæmpe  mod  Lochlannac,  og  Side  133,  hvor- 
ledes Ossorymændene  med  Danerne  overvandt  og  nedsablede 
Lochnannac  (hvilket  Navn  vexler  med  Normannac).     Kong 


0  Jeg  henviser  til  Steenstrups  Bog,  hvor  en  Oversættelse  af  det 
hele  Stykke  meddeles  B.  92—93. 

'j  At  Navnet  Lochlann  oprindelig  kon  er  en  irsk  Oversættelse  af 
det  norske  Firdafylke,  har  jeg  søgt  at  vise  i  „Nyt  norsk  Tids- 
skrift" I  154. 


RAGNAR  LODBROK  66  LODBROKSSONNERNE.  411 

Ragbnall  har  altsaa  været  en  Nordmand  (o:  en  norsk  Fylkes- 
koDge,  rimeligvis  fra  et  af  de  vestlandske  Fylker),  og  er  han 
da  den  samme  som  Sagnets  Ragnar  Lodbrok,  saa  maatte 
denne  ogsaa  været  norsk  Fyikeskonge,  hvilket  er  umuligt. 
Kong  Ragnvald  og  hans  Sønner  blive  saaledes 
at  adskille  fra  Ragnar  Lodbrok  og  Lodbrokssen- 
nerne.  Om  disse  norske  Kongesønner  fortælles  nu  i  en  fald- 
kommen  paalidelig  Krønike,  at  de  i  et  af  Aarene  om  860 
drog  paa  Vikingetog  til  Spanien  og  Mauritanien  og  paa 
Hjemveien  kom  til  Irland.  Man  kan  ikke  godt  negte,  at  her 
er  Tale  om  Toget  i  859,  thi  spanske  og  arabiske  Forfattere 
kjendte  intet  andet  Tog,  hvorpaa  denne  Efterretning  kan 
passe;  men  deraf  maa  nu  ikke  sluttes,  at  hele  dette  Tog  i 
Middelhavet  har  været  udført  af  Ragnvalds  Sønner.  Langt- 
fra; det  siges  jo  ligetil,  at  de  vendte  hjem  fra  Mauritanien 
og  altsaa  ikke  kom  længer  øst;  desuden  kaldes  udtryk- 
kelig  Rhone-Vikingerne  Daner,  og  i  de  frankiske  Annaler 
fra  9de  Aarhundrede  tro  vi  neppe  der  skal  kunne  paavises 
noget  Sted,  hvor  „Dani"  bruges  som  skandinavisk  Fælles- 
betegnelse  ligesom  „Normanni^.  Resultatet  af  dette  bliver 
altsaa : 

1)  Toget  til  Middelhavet  859—61  har  været  udført  af 
danske  Vikinger  (hvis  Førere  ikke  omtales),  men  til  dem 
har  der  sluttet  sig  en  norsk  Vikingeskare  under  Kong  Ragn- 
valds Sønner. 

2)  Ragnvaldssønnerne  vendte  hjemad  fra  Nekur,  medens 
Danerne  fortsatte  Toget  østover  alene. 

I  England  var  man  ligefra  832  af  udsat  for  næsten  aar- 
visse  Angreb  fra  Vikingerne.  Disse  vare  i  Regelen  Daner, 
dog  ser  man  ogsaa,  at  Nordmænd  fra  Irland  deltog  i  An- 
faldene,    f.  Ex.    i    Aar   851,    da  Danerne    herjede    østenfra 


412  GUSTAV   STORM. 

paa  Kent   og  Surrey,  men  NordmæDdene  paa  Devonshire  ^). 
Vikingerne    rettede    sine   Angreb    mod    det   sydøstlige    eller 
sydlige    England,    hvor    de    vigtigste    Handelsbyer   var,     og 
forsøgte   som    oftest    at   sætte    sig   fast   paa  en  af  Øerne  i 
Themsens  Munding,  medens  det  nordlige  England  var  ganske 
fri   for  Herjinger   indtil  Aar  867.      I  865    lykkedes    det  en 
^hedensk  Hær"    at    holde    sig  Vinteren   over  paa  Sbepey  i 
Themsen;    den  bestod,   som  det  udtrykkelig  siges  i  en  paa- 
lidelig  Krønike,  af  Daner  og  Friser  og  anførtes  af  (Bredrene) 
Halvdan,  Ingvar  og  Ubbe;  den  samme  Krønike  kalder  senere 
udtrykkelig  Ubbe    „dux  Fresonum"  (Jarl   i    Frisland*),    saa 
man  kan    ikke    tvi  vie  om,    at   denne  Hær  udgik  fra  Rereks 
frisiske  Rige    og    at  disse  Brødre   var  hans  Jarler,    niaaske 
hans  Slægtninge.     England  forlod  de  856,  og  da  vi  har  før 
seet,  at  i  Aug.  856  en  Hær  sluttede  sig  til  Seine-Norman- 
nerne    under  Bjørn    (der,    som  vi  senere  skal  se,   var    deres 
Broder),  kan  man  med  Rimelighed  antage,  at  den  nye  Hær 
var  anført  af  disse  Brødre  Halvdan,  Ingvar  og  Ubbe,  som  saa- 
ledes   har    opholdt  sig  i  Seine-Egnene    mellem  856  og  862. 
I  866  lander  atter  en  stor  Hær  i  England,  anført  af  Brødrene 
Ingvar  og  Ubbe.     Vinteren  over  blev  de  i  Ostangeln,  hvis 
Folk  gav  dem  „Fredland" ;  men  da  de  hørte,  at  der  i  Nort- 
humberland  var  udbrndt  en  Borgerkrig,    idet    mange    havde 
faldt  fra  sin  Konge  Osbrikt    og   tåget  en  anden.  Ella,    drog 
Vikingerne    overland    til    Northumberland    og    bemægtigede 
sig  York  (867).      Begge    de   stridende  Konger  forenede  sig 


^)  Three  Fragments  of  irish  Annals  S.  130,  jfr.  med  Angl  Ghron. 
a.  851. 

^)  Annales  Lindesfarnenses,  Pertz  XIX  506  a.  855:  Paganorum 
exercitus,  se.  Dani^et  Frisones,  ducibus  Halfdene,  Ubba  et  Inguar 
applicant  in  insula  Scepeige.  A.  868:  ab  Ubba  duce  Fresonum 
populus  pene  totus  Norbanhymbrorum  occisus  est  cum  suis  regibus. 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBROKSSONNERNE.  413 

na  mod  VikiDgerne  og  drog  mod  York,  som  de  aogreb,  men 
Northombrerne  led  her  et  haardt  Nederlag,  begge  Konger 
faldt  i  Slaget,  og  Folket  onderkastede  sig  Erobrerne.  Disse 
opholdt  sig  Vinteren  867 — 68  i  York,  den  næste  drog  de 
sydover  til  Nottingham,  men  den  derpaa  følgende  var  de 
atter  i  York  (869 — 70);  i  .disse  Aar  synes  betydelige  Skarer 
at  have  samlet  sig  til  dem,  thi  ved  Siden  af  (eller  rettere 
over)  Jarlerne  Ubbe  og  Ingvar  nævnes  nu  ikke  mindre  end 
fire  Konger  (deraf  faldt  de  3  ved  Thrykingham  i  870,  den 
4de,  Eyvind,  forekommer  ogsaa  senere),  og  Høsten  870  kom 
en  stor  Hær  til  England  fra  Danmark  for  at  deltage  i  Er- 
obringen under  Anførsel  af  Kongerne  Halvdan  (Jarlernes 
Broder),  Gu6rum  (o:  Gudorm  eller  Gorm),  Bagsegg,  Aas- 
ketil  og  Haamund  samt  fem  Jarler;  og  allerede  før  havde 
Ingvar  og  Ubbe  opfordret  de  norske  Konger  i  Dublin,  Ivar 
og  Olav,  til  at  deltage  i  Erobringen^),  hvilken  Opfordring 
disse  fulgte  ved  at  herje  i  Nordengland  baade  paa  „  Briter 
og  Saxer"  ^)  og  ved  i  871  at  indtage  Dumbarton  (ved  Clyde) 
efter  4  Maaneders  Beleiringa).  Dette  Angreb  fra  flere  Kan- 
ter havde  dog  ikke  strax  den  tilsigtede  Virkning:  de  norske 
Konger    blev  snart    kaldte    hjem    fra  Toget    for  at  beskytte 


0  Annales  Inisfalenses  ex  Cod.  Dubliniense  p.  35:  870.  Depræ- 
datio  Lageniæ  per  Aodum  filium  Nialli,  a  Dublinio  usque  Gabran, 
postquam  profecti  fuissent  Anlafus  et  Imarus  cum 
gente  navium  200,  ad  auxilium  præbendum  Danis 
Britannie  cum  suls  Ducibus  Danis,  nempe  Hingaro 
et  Hubba.  Det  gaar  saaledes  ikke  an  med  Dr.  Tedd  og  Steen- 
strup  at  antage,  at  Ivar  (Ingvar)  Lodbrokssøn  er  den  samme  som 
Kong  Ivar  i  Dublin,  der  udtrykkelig  af  irske  Kilder  kaldes  en 
Nordmand  fra  Lochlann,  var  Broder  af  Kong  Olav  hvite  og  Søn 
af  en  norsk  Konge  Gudrød  Ragnvaldssøn  (Three  fragments  195). 

^)  „En  stor  Mængde  Fanger,  af  Saxer  og  Briter,  blev  bragt  af  dem 
til  Erin."    Chron.  Scotorum  a.  871. 

*)  Three  fragments  p.  193. 


414  GUSTAV   STORM. 

sine  Besiddelser  mod    de    irske  Konger,    og  Saxerne  i    Syd- 
england  gjorde  ander  de  unge  vestsaxiske  Konger   en    ener- 
gisk Modstand.     Vistnok  besatte  Danerne  Høsten  870    Ost- 
angeln    og    Brødrene    Ingvar    og  Ubbe    dræbte    dets    Konge 
Eadmund  (20  Nov.  870);    men    i    det  følgende  Aar   led     de 
en  Række  Nederlag  mod  Vestsaxerne,  hvorved  der  faldt  en 
Konge    (Bagsegg)    og    9    Jarler    (deriblandt    som    det.  synes 
Ingvar^).      Alligevel    holdt  Hæren   sig  i  de  erobrede  Lande, 
i  874  delte  den  sig  i  to  Hoveddele,    hvoraf   den    ene   under 
Kong  Halvdan  slog  sig  ned  i  Northnmberland  og  delte  dette 
Land,  den  anden  under  Kongerne  Gorm,  Aasketil  og  Eyvind 
fortsatte  Krigen  med  Vestsaxerne,    der  efter  mange  Omvex- 
linger  endte  med  det  bekjendte  Forlig  i  878.     Flere  af  An- 
førerne var  onder   disse  Kampe  faldne  —  deriblandt  Ubbe 
ved  Cynwit  i  Devonshire    877  —  eller    bortdragne;    derved 
var  Gorm    bleven   Enefører    for  Hæren,    medens  Halvdan 
herskede  endnu  nogle  Aar  i  Northnmberland,  som  det  synes 
til  881    eller  83,  da   hans  egne  Mænd    (ialfald    efter    senere 
Beretninger)   jog  ham  bort.      Gorm,  der  ved  Forliget  i  878 
lod  sig  døbe  med  Navnet  Ædelstan,  drog  efter  et  Aars  Op- 
hold   i  det   vestlige  England    om   Cirenchester  i  879    til   sit 
Rige  Ostangeln,  som  han  beherskede  til  sin  Død  890. 

Af  de  frankiske  Annals-Beretninger  for  Aarene  865 — 
80  fremgaar  det,  at  de  frankiske  Riger  nu  forholdsvis  ned 
Fred,  thi  omtrent  alle  for  Vikingelivet  disponible  Kræfter  i 
det  danske  Folk  synes  efterhaanden  at  have  trakket  sig  over 
til  England,  og  kun  Hasting  holdt  sig  paa  sin  Station  ved 
Loire.      Men  aldrig  saa  snart  var  Freden  sluttet  i  England, 


^)  Dette  siges  rigtignok  ikke  i  den  angelsaxiske  Krønike,  men  det 
fremgaar  af  Ædelwerds  Beretning,  at  Ingvar  faldt  inden  et  Aar 
efter  Eadmunds  Død. 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBROKSSONNERNE.  415 

førend  StormeD  atter  gik  ad  over  Frankerne;  og  Sammen- 
hængen  er  her  saa  meget  tydeligere,  som  Angrebet  adgaar, 
om  ikke  fra  Gorms  Hær,  saa  dog  fra  England.  Samme 
Aar  som  Kong  Gorm  drog  til  Ostangeln  for  at  grandlægge 
sit  nye  Rige,  samlede  der  sig  en  ny  Hær  af  Vikinger  i 
Themsen  (ved  Fulham  ovenfor  London),  og  den  fik  her  stærkt 
Tilløb,  aabenbart  ogsaa  fra  Gorms  Hær.  Dette  siges  ikke 
ligefrem  i  de  samtidige  Kilder,  men  dels  følger  det  ligefrem 
af  sig  selv,  at  mange  af  Gorms  Hærmænd  foretrak  det  frie 
Røverliv  fremfor  Udsigten  til  at  tilbringe  sine  Dage  som 
kongelige  Hustropper  i  Ostangeln,  dels  antyder  Dndos  Beret- 
ning om,  at  RoUo  fik  Hjelp  af  den  engelske  Kong  „Ædel- 
stan",  ialfald  at  Franskmændene  ansaa  denne  ny  Hær  for 
udgaaet  fra  Ostangeln.  Og  selv  da  en  Del  af  denne  Hær 
under  Kong  Godfred  har  vundet  sig  et  Rige  i  Frisland 
(882),  faar  ikke  Frankerne  Fred;  de  mange,  som  kun  var 
dragne  ud  for  at  vinde  Bytte  og  ikke  havde  Lyst  til  fast-* 
boende  Liv,  drog  under  Kong  Sigfred  til  Vestfranken,  hvor 
Kong  Ludvig,  der  nylig  havde  slaaet  dem  ved  Saulcourt  (881), 
netop  var  død.  Som  Hovedpunkter  i  deres  Bedrifter  kan 
iiÆvnes  Beleiringen  af  Paris  (885 — 86)  og  Slaget  ved  Løwen 
(891),  hvor  to  Konger  Sigfred  og  Godfred.  —  ialfald  efter 
Fulda-rAnnalerne  —  skal  være  faldne;  derimod  var  det  ikke 
Tabet  af  dette  Slag,  men  en  Hungersnød  i  det  følgende  Aar 
892,  som  drev  Vikingerne  bort  fra  Frankernes  Lande.  De 
følgende  Tog  efter  deres  Tilbagekomst  (896)  vedkomme 
os  ikke. 

Hvis  vi  efter  denne  korte  Ovarsigt  over  Vikingetogene 
omkr.  850 — 90  skulde  danne  os  nogen  Mening  om,  hvilke 
Høvdinger  og  hvilke  Slægter  der  stod  i  Spidsen  for  de  vig- 
tigste  Tog,  vilde  vi  neppe  endnu  kunne  udtale  nogen  afgjø- 
rende  Mening  herom.     Imidlertid  besidde  vi  dog  ogsaa  andre 


416  GUSTAV   STORM. 

Vidnesbyrd  ora  Vikingehøvdingerne  i  9de  Åarhandrede;   rig- 
tignok  er  disse  ikke    af   første  Rang  som  de  samtidige   An- 
naler,   men    de    er  Folkesagn,    optegnede    af   lærde  Manke, 
der  søgte  at  gjøre  Historie   ud    af   dem;    man    maa    derfor 
først  undersøge  deres  Værd  kritisk,  vogte  sig  for  at  lade  sig 
narre  af  deres  ligefrerame  Forsikringer  og  kun  tro,  hvad  der 
ligefrem  er  uantasteligt.      Heldigvis  er  i  nyere  Tid  den   kri- 
tiske Undersøgelse  af  disse  Forfatteres  Kilder   og  indbyrdes 
Slægtskab  naaet  saa  langt,  at  man  ikke  let  længer  lader  sig 
føre  vild;    anvendte    paa  den  rette  Maade    vil    derfor    disse 
senere    Sagnbearbeidelser    give    adskillige    Oplysninger     om 
Vikingetogenes   Sammenhæng  og  om  Vikingehøvdingers   Hi- 
storie.     Vi  vende  os  først  til  de  normanniske  Skribenter,  der 
omtale  Hasting  og  Bjørn  Jernside,  Lodbroks  Søn. 

Dndo  af  St.  Qaentin,  der  for  første  Gang  forsøgte  at 
skrive  Normannernes  Historie  (orakr.  Aar  1000 — 1020)  efter 
mnndtlige  Beretninger,  opfattede  Begivenhederne  i  det  9é 
Åarhandrede,  indtil  Rollo,  som  en  stadigt  fortsat  dansk  (eller 
dacisk)  Folkevandring,  hvis  Aarsag  var  Overbefolkning  og 
hvis  Hensigt  var  at  skaffe  det  ^daciske^  Folk  nye  Bopæle. 
Ved  denne  „Indvandringstheori",  hvis  Værd  jeg  andeosteds 
har  undersøgt^),  skal  jeg  ikke  her  dvæle.  Af  alle  Norman- 
nernes Høvdinger  før  Rollo  (o:  for  det  store  Tog  fra  880  af) 
kjendes  kun  „Anstignas",  og  hans  Bedrifter  beståa  kun  i 
at  plyndre  Byer  og  brænde  Kirker  i  Nordfrankrige  samt  i 
at  forelage  Toget  til  Luna  i  Italien.  Naar  man  skyder 
Dudos  Rhetorik  tilside,  beholder  man  som  Indhold  af  For- 
tællingen  følgende  r  „Dacerne  kom  engang  —  det  nævnes 
ei  naar  —  under  Høvdingen  Anstignus  til  Francia;  her 
brænde   de  Kirken  i  St.  Quentin    og   alle   andre  Kirker  i 


0  se  „Nyt  norsk  Tidsskrift"  I  398  f. 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBROKSSONNERNE.  417 

Vermandois,  derefter  Klostret  St.  Denis,  de  dræbe  Biskop 
Emmo    af   Noyon    d.  28.  April    (uden  Aar!),    brænde    St. 
Medardus'    og  Eligios's  Kirker   (i  Soissons)   samt  St.  Geno- 
vefas  Kirke  (i  Paris).      Derefter    beslutter  Anstignus  at  er- 
obre Rom,  ^Verdens  Hovedstad",    „ligesom  han  har  erobret 
Francia",    og   seiler  bort  fra  Francia;    han  kommer  paa  sin 
Seilads  til  Byen  „Lunx  qui  Luna  dicitur",  som  han  antager 
for  Rom,    og  da  ban  ikke  kan   indtage  den   med  Magt,  an- 
vender  han    den    bekjendte  List  med  forstilt  Daab  og  Be- 
gravelse,   hvorved  Byen  indtages.      Han  mærker  nu,   at  det 
ikke  er  Rom,    lader  Byen    brænde    og  Indbyggerne    bortføre 
som  Fanger;    derpaa  drager    han    tilbage    til  Francia,    hvor 
Kongen  —  hans  Navn    siges  ikke  —  for    at    undgaa    hans 
Plyndringer  betaler  ham  en  stor  Pengesum    og    tager  ham  i 
sin  Tjeneste;  senere  nævnes  han  blandt  de  franske  Høvdin- 
ger,   som    underhandiede    med  Rollo  Aar   876.      Hvad    der 
mest   springer  i  Øinene  ved  denne  Fremstilling  er,  at  Tider 
og  Personer    er  fuldstændigt  sammenblandede,  Tidsfølgen  er 
ikke  paa  noget  Sted  korrekt,    og  alle    de    normanniske  Be- 
drifter, som  Dudo  kjendte  forud  for  Rollo,   har  han  overført 
paa  Hasting;  med  andre  Ord,  her  foreligger  en  Række  Sagn, 
tildels    Lokalsagn,   som    efterhaanden    har   fæstet   sig   til 
Hasting.  .  Klostret  i  St.  Quentin  blev  brændt  af  den  „store 
Hær"  under  Sigfred  883,  St.  Denis  af  Seine-Normannerne  i 
865,   Biskop  Emmo  dræbt  af  Seine-Normannerne  i  859,  St. 
Medards   Kirke   i    Soissons    brændt   af   Kong   Sigfred    efter 
Paris's  Beleiring   i    886    og  St.  Genovefas  Kirke   af  Seine- 
Normannerne    (under  Bjørn)  i  856 — 57.      Det   eneste,   som 
historisk  kan  føres  tilbage  til  Hasting,  er,  at  han  herjede  i 
Vermandois  891 — 92,    men  at  han  brændte  Kirker  her  op- 
lyses   ikke;    naar    vi    nu    erindre,    at  Dudo    selv    er   født  i 
Vermandois,  vil  man  forståa,  at  han  har  fulgt  sit  Hjemlands 

Hist.  Tidsskr.  2.  Række  I.  27 


418  GUSTAV   STORM. 

Sagn    om,    at   alle  Kirkerov  i  NordfraDkrige    er   adførte    af 
Hasting.    Historisk  er  det  ogsaa,  at  Hasting  indgik  et  Forlig 
med  Frankerkongen,    men  det  skede  ikke  lige  efter  Middel- 
havstoget,   men    først    efter    (mindst)   16  Aars  Ophold^   ved 
Loire,    i    882    med  Kong   Lndvig,    og    Hasting   gik    ikke    i 
Frankerkongens  Tjeneste,  men  seilede  ,,od  til  Havet"  og  kom 
8  Aar   bagefter   (i  890)    tilbage    til   Frankrige.     Naar    det 
staar  saa  til  med  Dudo,    hvor  han  færdes  paa  fransk  Jord- 
band,  kan  roan  ikke  vente  større  Sikkerlied  i  Italien.     Nord- 
boerne   har   kan    én  Gang   herjet  i  Italien,    nemlig  da  de  i 
860    gjorde  et  Streiftog    fra    sin  Station    paa  Garoargae    og 
plyndrede  „Pisa  og  andre  Byer";    man    har  da  for  at  frelse 
Dudo  antaget,  at  en  af  de  ^andre  Byer"  var  Luna,  saa  at  Sag- 
net kunde  med  Fbrkjærlighed  have  grebet  dette  Navn  fremfor 
det  vigtigere  Pisa.    Isaafald  maatte  Fortæilingen  om,  at  Togets 
Maal  var  at  erobre  Rom,  lægges  helt  tilside  som  Sagndigtning, 
og  man  maatte  se  bort  fra,  at  Normannerne  i  flere  Aar  her- 
jede paa  Middelhavets  Kyster,  i  Spanien  og  Afrika,  og  havde 
sin  faste  Station  i  disse  Aar  ved  Rhone.      Imidlertid  lader 
Sagnet  sig  frelse  paa  en  Maade,  hvorved  ialfald  dets  hovedsa- 
gelige  Indhold  kommer  mere  til  sin  Ret.    Netop  ved  Midten 
af   9de   Aarhandrede    blev    Rom    gjentagne   Gange 
truet  med  Anfald  af  hedenske  Sørøvere,   og  disse 
har  virkelig  plyndret  Luna;  men  disse  Sørøvere  var  — 
Saracener.      Allerede   841    havde    Saracenerne    fra    Sicilien 
overrumplet  Bari,  i  de  følgende  Aar   streifede    de   frit  om  i 
de  italienske  Farvand,  i  846  vovede  .de    at   sende   en    stor 
Flaade  ind  i  Tiberen  mod  Rom,    som    vistnok    selv  ved  sin 
Mur  var  beskyttet  mod  Angreb,  medens  Forstaden  paa  høire 
Tiberbred    blev    udplyndret;    og   i   849    indtog  Saracenerne 
Luna.      Det  er  Lunas  virkelige  Plyndring  af  hedenske  Vi- 
kinger,  og  den  berettes    af  den  samme  paalidelige  Annalist, 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBROKSSONNERNE.  419 

soiii  i  860  kun  nævner  „Pisa  og  andre  Byer";  man  indser 
ikke  nogen  Grund  til»  at  han  i  849  skålde  finde  Luna  be- 
tydelig nok  til  at  nævnes,  men  i  860  springe  den  over. 
Hvis  dette  er  rigtigt  og  Luna  kan  denne  ene  Gang  er 
plyndret  af  Hedningerne,  har  de  nordfranske  Sagnfortællere 
henført  til  Normannerne  og  Hasting  et  Sagn,  som  oprinde- 
lig  har  været  fortalt  om  Saracenerne  i  Italien.  At  Fransk- 
mændene  omkr.  Aar  1000  overførte  Bedrifter  fra  Saracener 
til  Normanner,  er  ikke  underligere,  end  at  de  i  Sluten  af 
samme  Aarhundrede  byttede  Rollerne  om,  saa  at  Norman- 
nerne blev  til  Saracener  (hvorom  mere  nedenfor),  eller  at  de 
franske  Heltedigte  overhovedet  gjør  alle  Hedninger  (f.  Ex. 
Saxer  paa  Karl  den  stores  Tid)  til  Saracener.  Af  Dudo 
kan  vi  altsaa  ikke  faa  nye. Bidrag  til  Hastings  Historie; 
selv  om  man  ikke  vil  tro  paa  Forvexling  af  Saracener  og 
Normanner,  tør  man  ikke  fæste  Lid  til,  at  Hasting  var  Fører 
paa  Toget  til  Italien  (859—61);  ialfald  kan  ikke  Dudos 
Vidnesbyrd  gjælde  som  Bevis,  thi  efter  ham  skulde  jo  Ha- 
sting ogsaa  have  gjort  Toget  til  Noyon  og  have  dV-æbt  Biskop 
Emmo,  hvilket  Drab  vitterlig  udførtes  i  859,  medens  Rhone- 
Normannerne  laa  paa  Camargue;  vi  har  jo  ingen  Grund  til 
at  følge  Dudo  mere  i  den  ene  end  i  den  anden  Angivelse, 
saameget  mindre  som  han  henfører  alle  Normanner-Tog  før 
Rollo  til  Hasting. 

Dados  Efterfølger,  Vilhelm  af  Jumiéges  fra  c,  1070,  synes 
at  give  mere,  og  hvad  vi  kan  hente  fra  ham  synes  ialfald 
tildels  at  være  egte  Sagn  fra  hans  Kloster,  at  sige  naar  han 
ikke  bearbeider  Dudo  eller  andre  Krøniker.  Ogsaa  Vilhelm 
anerkjender  Dudos  „Indvandringstheori",  men  han  giver  den 
det  mærkelige  Tillæg,  at  de  danske  Udvandreres  Høvding 
egentlig    var    «Bier    ferreæ    costæ,    filias  regis    Lothbroci", 

27* 


420  GUSTAV   STORM. 

medens  Hasting  kun    er   Biefs    ^pædagogus^    (Fosterfader). 
Disses  Bedrifter  er  da  følgende: 

De  korome  Aar  851  til  Vermandois  og  brænde  Klostret 
i  St.  Qaentin,  samt  dræbe  Biskop  Emmo  af  Noyon;    derfra 
drage    de    til    Seinen,    brænde    Klostret  Jumiéges    og    Byen 
Rouen  samt    plyndre    i    hele  Neustrien.      Siden  seile  de  til 
Loire,  slaa  sig  ned  paa  Øen  ved  Klostret  St.  Florent,  brænde 
Nantes,    plyndre  i  Anjon  og  Poitou,    ødelægge  Angers,  Poi- 
tiers,  Tours  og  Orleans.     Derefter  nævnes  Plyndring  af  Paris, 
afBeauvais,  afNimwegen,  i  Auvergne,  Saintonge,  Angouléme, 
Perigeux,  Liraoges    og  Bourges.      Disse  Tog  vare  i  omtrent 
30  Aar    (altsaa   til  c.  880!);    derefter    beslutter  Hasting    at 
gjøre    sin  Herre  Bier    til    romersk    Keiser    og    foretager 
Toget  til  Luna  (som  bos  Dndo).      Da    de  mærke,   at  Luna 
ikke  er  Rom,  vil  de  drage  mod  denne  By,  men  faar  høre,,  at 
Romerne  allerede    er    beredte   til  Forsvar,    og    drage    derfor 
hjemad.     Hasting  drager  til  „Kong  Karl"  i  Frankrige,  bliver 
hans  Mand  og  faar  Grevskabet  Chartres;  mange  Aar  senere, 
efter    at  Kampen    med    Rollo    var    begyndt,    fortæller  Grev 
Tetbald  Hasting,  at  Kongen  (den  samme  Kong  Karl,  nemlig 
den  enfoldige)  efterstræber  hans  Liv,  og  faar  ham  derved  til 
at  forlade  Landet.      Hasting  har  efter  Hjemreisen  fra  Lona 
skilt  sig   fra  Bier,    som    lider  Skibbrud    paa  Englands  Kyst 
og  med  Nød  kommer  til  Land;  han  drager  siden  til  Frisland, 
hvor  han  dør. 

Man  ser  af  dette  Uddrag,  at  Vilhelm  har  bestræbt  sig 
for  at  gi  ve  den  hele  Række  Vikingetog  en  mere  sammen- 
hængende,  mere  systematisk  Karakter:  man  begynder  ligesom 
hos  Dudo  nordenfra  med  Picardie  (Vermandois,  St.  Qaentin 
samt  Noyon),  men  de  øvrige  Byer  og  Kirker  udelader  Vil- 
helm for  at  føre  sine  Helte  først  til  Seinen,  derpaa  til  Loire 
og  saa  endelig  til  Italien.     Medens  Dudo  har   givet  ham  de 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBROKSSONNERNE.  421 

■ 

første  Byer  samt  Toget  til  Luna,  har  han  fra  Adrevald  af 
Fleury's  Fortælling  om  St.  Benedikts  Mirakler^)  helt  og 
holdeat  laant  de  to  Kapitler  (ordret)  vedkommende  Loire- 
Egnene  og  Sydfrankrige  med  samt  Opgiften  om  Togets  Va- 
righed  i  30  Aar.  Adrevald  skildrer  som  Samtidig  Loire- 
Normannernes  Tog  fornemmelig  mellem  Aarene  853  og  864; 
derfor  finde  vi  ogsaa  hos  Vilhelm  Begivenhederne  ved  Loire 
i  den  rigtige  Tidsorden;  men  vel  at  mærke,  Adrevald  taler 
kun  ora  „Normanni",  han  nævner  ikke  et  Ord  om  Hasting 
(hvis  Navn  endnu  ikke  var  bleven  berømt  i  disse  Egne), 
heller  ikke  om  Bier,  og  Vilhelm  har  ^Itsaa  uden  Hjemmel 
overført  Loire-Norraannernes  Bedrifter  til  sine  to  Helte.  Dette 
ndgaar  saaledes,  fordi  det  er  Vilhelms  eget  Paafand,  og 
hvad  der  saa  staar  tilbage  af  Vilhelms  B^ortælling  er:  1)  at 
Hasting  oprindelig  var  Biers  Fosterfader,  og  at  han  efter 
Forliget  med  Kong  Karl  (den  enfoldige!)  blev  Greve  i  Char- 
tres (!);  2)  at  Vikingerne  i  Seinen  brændte  Klostret  Jumiéges 
og  Byen  Rouen;  3)  at  Bier  paa  Hjemveien  (fra  Frankrige 
eller  fra  Italien?)  strandede  ved  Englands  Kyst  og  døde  i 
Frisland.  Jumiéges  og  Rouen  var  brændte  allerede  i  841 
af  Aasgeir;  naar  nu  en  Munk  i  Jumiéges  alligevel  beretter, 
at  „Bier  Jernside**  var  Høvding  for  dem,  der  ødelagde  disse 
Steder,  har  altsaa  Klosterroændene  fæstet  denne  Bedrift 
(urigtigt)  til  en  Høvding,  som  noget  senere  optraadte  i  de 
samme  Egne  o^  udførte  lignende  Bedrifter.  Der  kan  jo  ikke 
være  Tvivl  om,  at  ved  „Bier  ferreæ  costæ"  menes  den 
Bjørn,  som  virkelig  i  flere  Aar  var  Seine-Norroannernes  An- 
.  fører  i  Tiden  fra  855  af.  Men  Historien  ved  ikke  af,  at 
denne  Bjørn  stod  under  Hastings  Formynderskab,  og  kan 
ikke    ebgang    erkjende  Muligheden    heraf:    Bjørn   er 


0  Adrevaldi  Miracula  S.  Benedicti,  Acta  SS.  Martii  III  312. 


422  GUSTAV   STORM. 

en  af  SeiDe-Flaadens  Hovedanførere   ved  Aar  855   og    maa 
da  have  været  faldt  voxen  og  selvstændig,  altsaa  neppe  født 
senere  end  c.  830;    men  Hasting,    der   omtales   første  Gang 
i  866  og  endna  var  en  rørig  Mand  i  894,  kan  da  ikke  have 
været    stort    mere    end  60  Aar    gammel    og   altsaa   snarest 
yngre  end  Bjørn,    ialfald    er  det   umuHgt  at  tænke  sig  bam 
saa  meget  ældre  end  Bjørn,  at  ban  kan  være  dennes  Foster- 
fader.     Da  den  historiske  Bjørns  og  den  historiske  Hastings 
Virksomhedsfeldter    er    forskjellige    —    den    ene    ved    Loire 
(866—82)  og  Somme  (890 f.),  den  anden  ved  Seinen  (855 ff.) 
—  kan  vi  i  deres  Sammenkjedning  kun  se  en  Vilkaarlighed 
enten  af  Sagnet  eller  snarere  af    lærde  Munke;    deraf  kom- 
mer  det,   at  efterat  de  hos  Vilhelm  har  i  Fæilesskab  udført 
de  Bedrifter,   som  Sagnet  ellers  tillægger  hver  for  sig,  lader 
han    dem    atter   skilles  ad,  Hasting    for  at  gaa  i  Karl    den 
enfoldiges  Tjeneste    og  Bjørn    for    at    lide  Skibbrud    og    dø. 
Som  Resultat  kan    vi    kun  bruge  den  Efterretning,  at  Nor- 
mannerne i  Normandie  endnu  i  Midten  af  Ilte  Aarhund rede 
bevarede  Mindet    om   en   dansk  Vikinge-Høvding  af  Navnet 
Bjørn  Jernside,  som  de  kaldte  Søn  af  Lodbrok.     Da  dette 
Sagn  her  optræder  alene,  uden  Forbindelse  med  den  nordiske 
Sagnhistorie,    maa  det  betragtes  som  egte;    men  naar  Bjern 
stilles  i  Spidsen    for    alle    normanniske  Tog  i  Frankrige    og 
Italien,  maa  vi  her  hævde  Prioriteten  for  Hasting  og  henvise 
til  Dndo  som  den,  der  fremstiller  Sagnet  renere. 

Det  er  ogsaa  kun  Vilhelm  af  Jumiéges  og  de  af  ham 
afhængige  normanniske  Rim -Krøniker,  som  stille  Bjern 
øverst;  andensteds  i  Frankrige  faar  Hasting  hvad  ham  til- 
kommer og  vel  saa  det.  Munken  Radulf  Glaber,  der 
levede  i  Cluny  og  Dijon  ved  Midten  af  Ilte  Aarhundrede, 
finder  endog  Fornøielse  i  at  annektere  ham  som  Fransk- 
mand.     Hasting  (Astingus)  er  født  i  en  liden  Landsby  nogle 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBROKSSONNERNE.  423 

Mil  ovenfor  Troyes,  af  fattige  Bondeforældre,  har  af  Ær- 
gjerrighed  flygtet  til  „det  Norroanniske  Folk"  og  hos  dette 
svunget  sig  op  til  dets  Konge  (terra  mariqae  prioceps!), 
hvorefter  han  „med  næsten  hele  sit  Folk"  vender  tilbage 
for  at  herje  sit  ulykkelige  Fædreland;  de  indre  Dele  af 
Gallien  herjede  han  med  Ild  og  Sværd,  brændte  *overalt 
Eirkerne  og  førte  endelig  sin  Hær  tilbage^).  Badnlf  ved 
derimod  intet  hverken  om  Bjørn  eller  om  Luna  eller  nogeo 
af  Hastings  specielle  Bedrifter.  Nye  Bidrag  til  Hastings 
Sagnhistorie  faa  vi  derimod  hos  Huglo  af  Fleury  i  hans 
„nyere  franske  Kongers  Bedrifter"  (forfattet  mellem  UIO  og 
1120):  her  kan  læses  samme  Bække  Plyndringer  i  Frankrige 
som  hos  Dado  (hvem  Hugo  har  benyttet),  men  derpaa  for- 
tælles,  at  Hasting  sluttede  Fred  med  Kong  Karl  (den  skål- 
dede), og  først  derefter  drog  til  Italien,  erobrede  Byen  Luna 
og  beherskede  denne  i  mange  Aar^).  Denne  Tids- 
orden  og  dette  Tillæg  er  naturligvis  endnu  mere  uhistorisk,  end 
hvad  Vilhelm  beretter,  thi  selv  om  vi  indrømmede,  at  Nor- 
miGinnerne  plyndrede  Luna  i  860,  er  ialfald  det  sikkert  nok, 
at  de  ikke  beholdt  den.  Åarsagen  til  Sagn-Rettelsen  finde 
vi  i  den  tilføjede  Bemærkning,  at  Hasting  „kaldes  alminde- 
lig  med  forandret  Navn  Gurronndus".  Om  denne  Gurmnn- 
dus,  hvis  Sagnhistorie  vi  skal  forfølge  i  et  Tillæg,  fortalte 
nemlig  franske  og  engelske  Sagn  i  Ilte  og  12te  Aarhundrede, 
at  han,  indkaldt  af  en  misfornøiet  Franskmand  Isembard, 
landede  med  en  Hær  af  Hedninger  i  Picardie  og  faldt  i  Sla- 
get ved  Saulcourt  (881)  mod  den  vestfrankiske  Konge  Lud- 
vig, der  døde  kort  efter  Slaget  (882);  og  vi  gjenkjende  i 
denne  Sagnhelt  den  danske  Søkonge  Gorm  (den  engelske). 


^)  Pertz  IX  p.  57-58. 

^)  Hugonis  iiber  qui  modernorum  regum  Francorum  continet  actuSi 
Pertz  XI  378. 


424  GUSTAV   STORM. 

som  vistnok  ikke  selv  drog  til  Frankrige  i  880,  men  hvis 
Tropper  dog  del  tog  i  dette  Tog.  Naar  Hugo  a!  Fleury  an- 
tog  Hasting  for  den  samme  som  Gorm,  maatte  han  omdanne 
Hastings  Historie:  han  kunde  ikke  lade  Hasting  (som  hos 
Dndo)  efter  Toget  til  Luna  ende  med  at  gaa  i  Karl  den 
enfoldiges  Tjeneste,  han  maatte  henføre  denne  Fredstraktat 
til  en  ældre  Karl,  lægge  Toget  til  Luna  senere  og  for  at 
opholde  Hastings  Div  indtil  881  lade  ham  i  mange  Aar 
beherske  Luna.  Denne  Forbindelse  mellem  Hasting  og  Gur- 
mund  er  derfor  ikke*  i  mindste  Maade  mere  legitim  end  den, 
som  Vilhelm  kjender  mellem  Hasting  og  Bjørn  Jernside; 
begge  skabtes  af  Sagnets  Tilbøielighed  til  at  knytte  beslæg- 
tede  Karakterer  sammen,  paa  lignende  Maade  som  den  franske 
Heltedigtning  knytter  alle  Karl  den  stores  oprørske  Vasaller 
sammen  som  Sønner  eller  Sønnesønner  af  Doon  deMayence. 

Resultatet  af  dette  er  saaledes  kun,  at  der  endna  efter 
Midten  af  Ilte  Aarhundrede  hos  Normannerne  fandtes  Sage 
om  en  «Bjørn  Jernside,  Sen  af  Kong  Lothbroc",  der  herjede 
i  Seine-Egnene  kort  efter  851,  der  paa  Hjemveien  strandede 
i  England  og  døde  i  Frisland,  hvilke  Sagn  maa  ansees  for 
egte  Lokalsagn,  laante  fra  Seine-Normannernes  virkelige 
Høvding  Bjørn. 

Vi  vende  os  derpaa  til  Adam  fra  Bremen,  der  (som  vi 
før  omtalte)  for  9de  Aarhundrede  arbeider  efter  skrevne 
Kilder.  Han  nævner  om  Vikingetogene  ganske  korteligt,  at 
samtidig  med  Kongerne  Sigfred  og  Halvdan  (o:  Aar  873) 
var  der  „ogsaa  andre  danske  e41er  norske  Konger,  som  paa 
Sørøvertog  herjede  Gallien  (o:  Frankernes  Lande);  de  vigtig- 
ste  af  dem  var  Horich,  Orwig,  Gotafrid,  Rudolf  og  Inguar. 
Den  grusomste  af  alle  var  Inguar  filius  Lodparchi,  som  over- 
alt dræbte  de  Kristne  med  Pinsler.  Det  er  skrevet  i  gesta 
Francorum**.      Horich  (o:  Rørek),    Rudolf   og  Godfred    om- 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBROKSSONNERNE.  426 

tales  jo  ofte  i  de  virkelige  Fulda-Annaler,  altsaa  maa  ^gesta 
Francorum"  være  disse  i  deo  advidede  Skikkelse,   hvori    de 
forelaa  Adam,   og   da   en  Scbolie  beretter,    at  Orwicb    var 
den,  som  brugte  Paladset  (rettere:  Slotskirken)  i  Aacben  til 
Stald,  og  at  dette  stod  øde  i  80  Aar  —  altsaa  fra  881  til 
c.  960  — ,   har  vi  i  hele  BeretniDgeo    at    se  et  Uddrag  fra 
2deD  Halvdel  af  10de  Aarbundrede  og  fra  tysk  Kilde;  her- 
fra  stammer  da  ogsaa  Sagnet   om  Inguar.     Forvanskningen 
af  Lodbroc  til  Lodparcb  har  man  troet  skyldtes  Adam,  men 
egentlig  forudsætter  Formen  to  Udviklingstrin :  først  er  Lod- 
brok  paa   bøitysk  rigtigt  gjengivet  med  Lodproch,    derpaa 
har  Adam    læst    dette  Ord   urigtigt  som  Lodparcb;    ogsaa 
dette  Navn    bar    saaledes    staaet  i   Adams    tyske  Kilde  fra 
10de  Aarhundrede.      En  af  Lodbroks  Sønner,   Ingaar, 
bar  altsaa    gjort    sig    frygtet   ogsaa. paa   tyske  Ky- 
ster,   og  Mindet  om  ham  bar  bevaret   sig  et  Aarbundrede 
i  Tyskland,    førend    det    optegnedes    af  Adams   Forgjænger. 
Man  har  tidligere  antaget,  at  Adam    fra  Bremen    har  laant 
Notitsen    om    Ingvar   fra   Legenden    om    St.  Edmand,    som 
Brødrene  Ingvar  ogUbbe  dræbte  i  870;  men  denne  Legende, 
forfattet  af  Abbeden  Abbo  i  Fleury  c.  970/),  omtaler  ikke 
disse  Mænd  som  Lodbroks  Sønner,  ikke  engang  som  Brødre, 
og  desuden  kan  ikke  Adam  sees  at  have  kjendt  den.     Først 
de  senere  engelske  Sagn  —  fra  12te    og^l3de  Aarhundrede 
—  kjender  Navnet  Lodbrok.    Dette  nævnes  for  første  Gang 
i  et  Indskud  i  de  saakaldte  Assers  Annaler;  ber  fortælles  i 
Anledning  af  Slaget  ved  Cynwit  (877),    hvor  Ubbe   faldt  og 
Daneme  tabte  sin  Hovedfane  „Bavnen",  at  denne  Fane  var 
syet  af  ^Ingvars  og  Ubbes  Søstre,  Lodebrochs  tre  Detre"'"^. 
Men  først  efterat  det  engelske  Folk  havde  glemt,  at  Angre- 


')  hos  Surius,  Sanctorum  vitæ,  20.  Nov. 
^)  Monum.  hist.  Brit.  p.  481. 


426  GUSTAV   STORM. 

bet  paa  Ostangeln  i  870  udgik  fra  Northumberland,    kunde 
det  Sagn  om  Åarsagen  til  Lodbrokssønnernes  Ångreb  opstaa, 
som    Matthæas    af   Westminster   meddeler:    Lodbrok,    en 
dansk  Mand  af  fornem  Byrd,  var  i  en  aaben  Baad  af  Vin- 
den drevet  over  til  England,  bleven  optaget  ved  Kong  Ead- 
rannds  Hof,  men  der  myrdet  af  en  Misunder,  som  blev  dømt 
til  at   sættes  ud    i   samme  aabne  Baad    og    da  (naturligvis) 
atter  dreves  tilbage  til  Danmark;  her  beretter  han  til  Lod- 
broks  Sønner,  at  EongEadmund  har  dræbt  deres  Fader,  de 
raste   sig  for  at  hævne  ham   og    komme  med  20000  Mand 
til  England,    hvor  de  dræbe  Kong  Eadmund.      Langt  ældre 
og  i  historisk  Henseende  ialfald  mulige  er  de  northnmbriske 
Sagn  om  Åarsagen    til   Danernes  Ankomst   til  Northumber- 
land:    det  ene  beretter,  at  Landeværnsmanden  Bjørn  Buze- 
karl,    hvis    Hustru    Kong  Osbriht    havde    voldtaget,    for    at 
hevne  dette  indkaldte  Danerne,    det   andet  kalder    den  for- 
nærmede Ægtefælle  Arnulf  Sæfar    og   Kongen  Ella.      Begge 
findes    optegnede   allerede  i  12te  Aarhundrede  ^)    og  vise  sig 
ved  Egennavne  og  Stedsnavne  at  være  egte  Lokalsagn;  men 
ingen  af  dem  kjender  til  Lodbrok  eller  til  nogen  Hevn,  som 
Danerne  skulde  have  tåget  for  ham,  thi  Samtiden  eller  den 
nærmeste  Eftertid  vidste  jo  godt,  at  Danerne  ikke  behøveée 
nogen  saadan  Specialgrund  for  at  lokkes  til  England. 

Vi  har  ovenfor  seet,  at  det  franske  Sagn  knyttede  den 
Lodbroks-Søn,  det  kjendte,  til  Frisland,  og  at  de  tyske  An- 
naler syntes  at  have  fortalt  om  Ingvars  Ophold  paa  tyske 
eller  nederlandske  Kyster;  det  er  ogsaa  før  nævnt,  at  den 
Flaade,  der  under  Brødrene  Halvdan,  Ingvar  og  Ubbe  i 
855 — 56    opholdt   sig    ved  Themsen,    bestod  af  „Daner    og 


*)  Mon.  hist.  Brit.  I  p.  795-800. 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBROKSSONNERNE.  427 

Friser",  og  atUbbe  kaldes  «Frisernes  Jarl"  ^);  heist  mærke- 
ligt  er  det  da,  at  der  aldeles  uafhængigt  af  disse  Antydnin- 
ger ogsaa  i  senere  Kilder  findes  Træk,  som  henvise  Lod- 
broks-Sennerne  til  Nederlandene.  En  engelsk  Forfatter  fra 
c.  1100,  Simeon  af  Durham,  kalder  dem  ligetil  Sea  Id  in  gi, 
og  dette  Navn,  hvori  man  har  ment  at  se  „Skjoldunger", 
maa  ligefrem  forstaaes  om  Vikingerne  fra  Scbelde  (Scaldis). 
Alle  disse  Træk  vise  tilsammen,  at  disse  Bredre,  Lodbroks 
Sønner,  maa  have  været  stærkt  knyttede  til  de  danske 
Hærkonger  i  Frisland,  og  at  Frisland  maa  have  været  Ud- 
gangspnnktet  ogsaa  for  deres  Vikingetog. 

IV. 

Navnet  Lodbrok. 

Vi  har  hidtil  omtalt  en  historisk  Viking  af  Navnet 
Ragnar  og  de  ligesaa  historiske  Lodbroks-Sønner.  Med  de 
nordiske  Sagaer  for  Øie  vilde  det  na  være  let  at  udgive 
disse  for  Fader  og  Sønner  og  forklare,  saaledes  som  de 
fleste  Forskere  har  gjort,  at  man  nden lands  glemte  Faderens 
Navn  (Ragnar)  og  da  Tilnavnet  Lodbrok  senere  dukkede  op 
hos  Sønnerne  antog  det  for  deres  Faders  virkelige  Navn. 
Men  hermed  kan  vi  ikke  lade  os  nøie;  man  kan  nemlig  og- 
saa i  Norden  paavise  en  Tid,  da  Lodbrok-Navnet  var  skilt 
fra  Ragnar,  ja  der  findes  ialfald  en  Efterretning,  som  tydelig 
taler  imod  Personernes  Identitet.  Allerede  de  ældste  danske 
Kronister  har  Antydninger  i  den  Retning.     Vi   har   ovenfor 


^j  Endog  i  Norden  har  der  holdt  sig  et  forvirret  Minde  om  Ubbes 
Magt  i  Frisland;  blandt  Harald  Hildetanns  Ejæmper  i  Slaget  paa 
Braavoldene  udmærkede  sig  „Ubbe  den  frisiske"  (Ubbo  Ftesicus, 
Ubbi  hinn  friski),  som  neppe  er  andet  end  en  nyUdgave  afUbbe 
Lodbrokssøn,  Frisernes  Jarl. 


428  GUSTAV   STORM. 

eiteret  Adams  Ord   om    de   nordiske  SøkoDger:    „de  danske 
eller  norske  Konger,   som  paa   den  Tid   øvede  Sørøveri   paa 
Gallien,  af   hvilke  de    fornemste  var  Horicb,  Orvich,  Gota- 
frid,  Radolf   og  Ingvar,    den    grusomste    af   alle   var  Ingvar 
Lodparch*s  Søn^.     Dette  gjengiver  nu  de  Landske  Aarbøger, 
der  som  før  nævnt  Maaner  fra  Adam,    paa    følgende  Maade: 
„i  hine  Dage  var  de  vildeste   og   grusomste  Danernes  Hev- 
dinger   Lothbroch*8    Sønner,    som    øvede    Sørøveri     paa 
Gallien;    de    fornemste   af  dem  var  Oryc,  Orwic,  Godæfrid, 
Ywar,  Rothulf,  Ingwar  og  Ub  bi,  de  grusomste  var  Ywar 
og  Ingwar,   Lothbroch*s  Sønner^.     Den   Lundske  Annalist 
har  ikke  alene  i  det  barbariske  „Lodparch"    gjenkjendt    det 
hjemlige  Lodbrok,  men  han  har  i  Opregningen  betragtet  alle 
Vikingehøvdinger    som    Lodbroks    Sønner    og    indskadt    det 
danske  Sagns  mest  bekjendte  Lodbrokssønner  Ivar  og  Ubbe. 
Endnu  nærmere  Hjemmets  Tradition    træder   den   roskildske 
Krønikef or  fatter,  idet  han  næsten  ganske  udskyder  de  frem- 
mede Navne    og    som  Lodbroks  (Lothpardi)  Sønner   nævnei 
Ivar  Benløse,  Inguar,  Ubbe,  Byorn  og  Ulf.     Men  ingen 
af   disse  Kilder    har    endnu    vidst    noget  om,    at  Lodbroks- 
sønnerne  var  danske  Konger;   for   den   roskildske  Historiker 
er  Ivar  kun  en  Søkonge,    der    samler   til    sit  Tog   „de  gru- 
somste   af  Nordmændene^    og    kalder    til    Hjelp  „Danernes 
Konger"  for  at  drage  ud  paa  Tog  mod  det  frankiske  Rige  ^\ 
Og  egentlig    har    ogsaa   paa  Island  Benævnelsen  „Lodbroks 
Sønner^   paa   de   berømte  Vikinger    holdt   sig    usvækket  til 
Trods  for  de  mange  Sagn  om  Ragnar  Lodbrok.    I  et  gam- 


^)  Collectis  rex  crudelissimis  Normannorum  Yvar  filius  Lothpardi, 
quem  ferunt  ossibus  camisse,  cigus  fratres  Inguar  et  Ubbi  et 
Byorn  et  Ulf  aquilonis  gentibus  prefuerimt,  Reges  etiam  Da- 
norum  yocavit  in  auxilium  ad  destruendum  regnum  Francorom. 
Langebek  1  374. 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBROKSSONNERNE.  429 

melt  Vers  i  RagDars  Saga,  hvor  deres  Tog  besynges,  nævnes 

Sudr  hjå  salti 
synir  Lo6br6kar^). 
En  islandsk  Forfatter  fra  12 te  Aarhundrede,  Abbed  Nikolaus, 
taler  om  Vifilsborg,  som  „Lo6br6kar  synir"  brød'^).  Snorre 
nævner  dem  med  samme  Navn  paa  det  eneste  Sted,  hvor 
han  omtaler  dem  og  deres  Erobring  af  Northumberland : 
„J6rvik,  hvor  man  siger,  at  Lo8br6kar  synir  før  har  siddet. 
Northumberland  var  mest  bebygget  af  Nordmænd,  siden 
LoSbrokar  synir  havde  vundet  Landet"^).  Og  selv  i  For- 
tællingen  om  Ragnars  Sønner  falder  det  hvert  Øieblik  For- 
fatteren eller  Skriveren  i  Pennen  at  skrive  „Lodbr6kar  synir", 
naar  han  taler  om  dem  som  Vikinger^),  skjønt  dette  aldeles 
ikke  passer,  hvor  Lodbrok  er  Faderens  Tilnavn;  ja  lang 
Tid  efter  at  Lodbrék  var  fortrængt  for  Ragnar,  i  en  saa 
sen  Fortælling  som  Nornagests{)åttr  (fra  14de  Aarhundrede) 
omtales  de  bekjendte  Vikinger  stadigt  som  „Lodbr6kar  synir ^, 
ikke  som  „ Ragnars  synir". 

Det  følger  heraf  med  Nødvendighed,  at  ligesom  vi  i 
England,  Frankrige  og  Tyskland  fandt  Vidnesbyrd  om,  at 
Ivar,  Bjørn  og  Ubbe  var  Sønner  af  Lothbroc,  saaledes  har 
ogsaa  den  hjemlige  Tradition  kjendt  „Lo6br6kar  synir"  før 
der  var  Tale  om  ^R^gnars  synir",  altsaa  at  de  virkelige 
Lodbrokssønner  var  Sønner  af  en  Lodbrok,  ikke  af  Ragnar. 

Men  hvad  Slags  Navn  er  nu  Loftbrok? 

Det  falder  strax  i  Øinene,  at  skal  dette  Ord  være  Per- 


')  FaS  I  299. 

*)  Werlauffs  symbolæ  p.  17. 

«)  Hskr.  85^«. 

*)  Dette  er  ogsaa  Tilfælde  i  et  Bradstykke  af  et  gammelt  Haand- 
skrift  af  Bagnars  Saga,  som  siden  skal  omtales;  her  ender  Beret- 
ningen om  Ivars  Kamp  i  England  med:  „lodbrokar  synir  forn 
vida  med  hernadi  um  England  vestr  ok  suo  vida  annars  stadar'^ 


430  GUSTAV   STORM. 

soDoavD,    ikke    længer  Tilnavn,    maa   det  nødvendigvis  være 
et    Rvindenavn.      I    alle  Sprog,    hvori    brok    forekommer 
(oldn.  brok  ags.   broc  ndt.  brook  lat.  (gall.)  braca  it.   bra  ca 
sp.   braga   prov.    braya    fr.    braie    ngræsk   /9/oaxdr),    er    det 
feminint,  meu  er  brok  af  Hunkjøn,  maa  dette  være  Tilfældet 
ogsaa  med   dets  Sammensætninger  ^),    hvad    enten  disse  Ord 
brages  som  Appellativer  (linbrok  f.  Underbaxe,  håbrok  f.   en 
Høg)   eller  som  Tilnavne    [Njåls8aga*s  Hallgerd    kaldes    dels 
langbrék    (Nj.  Gap.  9)    dels   sniiinbrék    (Lndn.    114)].       At 
Lodbrok  betragtedes  som  Hankjønsord  sees  ogsaa  af  den  ny- 
dannede   danske  Form  Lodbroge,    som    har   faaet    maskulin 
Endelse    for  at    benyttes    som    mandligt  Tilnavn.      Men    er 
dette  saa,  da  er  det  høist  mærkværdigt,  at  vi  har  en   gana- 
mel    Rnneindskrift,    hvori    netop    Lodbrok    omtales    som 
de  berømte  Hærmænds  Moder.     Blandt  de  af  Mr.  Par- 
rer   opdagede   Ran eindsk rifter    fra   Maeshowe    paa  Mainland 
(Orkneerne)  findes  to  sammenhørende,  hvoraf  det  os  vedkom- 
mende maa  læses:    Sia  haagr  var  fyr  laf>in  hælr  lo{)- 
brokar,   synir   hænar  {)æir    voro   hvater.   slet  voro 
mæn  sem    f>æir    voro   fyri   ser.  iorsalafarar   bruto 
Orkonh  ......  atnor{)r  er  fe  folhit  mikit  |>at  er  lå 

(e)ftir.   her  var  fe  folhgit  mikit.  ræist  Simon  Sihr 

,   hvilket  maa  oversættes:    ^Denne  Haag  blev   fer 

opreist  end  Lodbroks  (Haug).  Hendes  Sønner,  de 
var  tapre;  (saa)  som  de  var  for  sig^  var  de  fald- 
kommen  Mænd  (Helte).  Jorsalfarerne  brød  Ork- 
haag(en).    Mod  Nordvest  er  meget  Gods  skjult,  som 


^)  loSbrék  betyder  Skindbuxe,  sammensat  som  lodhottr  (Lndn.  120), 
lodk&pa  (Munchs  Udg.  af  Odd  Munk  S.  14'»),  lodélpa  Egilss. 
77.  Det  usammensatte  loåi  betyder  Pels  (Gudrunarhydt  19,  Grimn 
1.  Hamd.  17)  og  findes  endog  fra  Svensk  optaget  i  Russisk  (Munch, 
Ath.  II  260). 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBROKSSONNERNE.  431 

blev    liggeDde    efter  (skjult).     Her  var  meget  Gods 
skjult.     Simon  Sigr(ids8øn?)  ristede  (Runerne)^). 

Denne  Indskrift  kan  dateres,  da  Jorsalfarerne  opholdt 
sig  Vinteren  1152 — 63  paa  Orknøerne,  hvor  de  efter  Sagaen 
gjorde  mange  ^lispektir";  blandt  disse  er  da  ogsaa,  at  de 
opbrød  Orkhaugen,  hvor  ikke  mindre  end  10  Mand  har  ind- 
ridset  sine  Navne  og  tilføiet  nogle  korte  Bemærkninger. 
Den  h^r  forekommende  Runerister  Simon  Sigr(idssøn)  har 
været  en  Nordmand;  "hvad  her  siges  om  Lodbrok  og  hendes 
Sønner  er  altsaa  et  gammelt  Vidnesbyrd  om  Lodbroks-Sag- 
nenes  Udbredeise  i  Norge  og  paa  Orknøerne.  Vi  lære  deraf, 
at  i  Midten  af  12te  Aarhundrede  vidste  Nordmændene  at 
berette,  at 

1)  Lodbrok  var  Navnet  paa  de  berømte  Vikingers  — 
Lodbrokssønnernes  —  Moder. 

2)  Lodbrok  var  begravet  paa  Orknøerne  og  fulgte  alt- 
saa med  sine  Sønner  paa  deres  Vikingetog. 

Hvad  Vægt  kan   der  nu  lægges  paa  dette  Vidnesbyrd? 

Det  strider  vistnok  mod  de  senere  Sagaer,  der  gjør 
Lodbrok  til  Faderens  Tilnavn;  det  strider  mod  de  uden- 
landske  Beretninger,  der  gjør  Lodbrok  til  Faderens  Navn. 
Men  det  stemmer  med  de  sproglige  Betragtninger,  efter  hvilke 
•vi  maa  anse  Lodbrok  for  et  kvindeligt  Navn,  og  det  stem- 
mer med  de  talrige  nordiske  Kilder,  som,  skjønt  de  erklære 
Lodbrok  for  Faderens  Tilnavn,  dog  hyppigt  og  især  i  den 
ældre  Tid  betegne  Sønnerne  som  Lodbroks-Sønner,  ikke  som 
Ragnars  Sønner.  Og  nærmere  beseet,  lader  det  sig  let  for- 
klare, hvorledes  de  udenlandske,  Krønikeskrivere,    der   hørte 


^)  Sml,  Munchs  Afh.  IV  523  ff.  Munch  læste  urigtigt  „hæalr"  og 
gjettede  da  paa  ^hjallr^'  (seidhjallr).  Opfatningen  af  hælr  som 
heldr  skylder  jeg  Sophus  Bugge;  om  heldr  i  den  norske  Betydning 
af  enn  efter  Comparativ  se  Fritzner  p.  257. 


432  GUSTAV   STORM. 

tale  om    ^Lodbroks  Sønner^,  af  Mangel    paa  lodsigt  i  nor- 
diske Sprogforhold   ganske  natarligt  opfattede  Lodbrok    som 
Navn   paa  disse  Vikingers  Fader,    medens  det   norske  Sagn 
bevarede  Mindet  om  det  oprindelige  Slægtskabs-Forhold  bedre. 
Det  maa  saaledes  staa  faldt  til  troende,  at  Lodbrok  var 
Navnet  paa  Bjørns,  Ivars,  Ubbes    og  Halvdans  Moder.     Vi 
staa  da  her    for  den    bekjendte  nordiske  Skik,   at  Sennerne 
benævnes  efter  Moderen,  naar  denne  er  af  fornemmere  Stand 
end   Faderen:    saaledes    benævnes   Sven  Estridssøn    efter 
sin  Moder,  Kongedatteren  Estrid,  saaledes  Haakon  Sunniva- 
sen    efter   Jarledattereo   Sunniva,    saaledes    Nikolas  Skjald- 
varssøn  efter  sin  Moder,  der  var  Halvsøster  af  Kopg  Magnas 
Barfod  o.  s.  v.      Naar  vi  nu   mindes,    at  Lodbrokssennerne 
hyppigt  kaldes  Jarler,    at  en   af   dem   (Halvdan)  fra  c.  870 
af  kaldes  Konge,    at  Ubbe   var  Jarl  i  Frisland   og    de  efter 
sit  Hjem  ved  Schelde  føre  Navnet  „Scaldingi^,  kan  vi  ikke 
tvivle  om,  at  de  gjennem  sin  Moder  har  været  knyttede  ti7 
den'  danske  Kongeæt  i  Frisland,  saa  at  hun  har  været  en  nær 
Slægtning  af  Kongerne  Harald   og  Rørek,    kanske  en  Datter 
af  en  af  dem.      Derved  vilde  det  forklares,    baade  at  de  er 
Jarler  og    at  en  af  dem  —  rimeligvis  den  ældste  —  kunde 
føre  Kongetitel.    Mange  har  antaget,  at  den  Kong  Halvdan, 
som  optræder  i  England  fra  870  og  siden  igjen  i  875  ff.,  er 
den  samme  som  den  danske  Konge  fra  Aar  873,   hvis  Bro- 
der Sigfred    ogsaa  var  Konge;    isaafald   fik   vi    endnu    en 
Lodbroks-Søn,  og  da   de  nordiske  Sagn  enstemmig   tillægge 
Lodbrokssønnerne  en  Broder  Sivard  og  nogle  endog  lade  ham 
erobre  Danmark,  har  man  god  Grund  for  denne  Formodning. 
Ogsaa  derved  gjøres  det    tydeligt,    at  Lodbrokssønnerne  ved 
sin  Moder  knyttes    til   den  danske  Kongeæt,    thi  Sigfred  og 
Halvdan  har  (som  vi  ovenfor  saa)  fortrængt  Godfreds  Ætlin- 
ger fra  Danmark.     Om  Lodbrokssønnernes  Fader,  der  var  af 


RAGNA^l  LODBROK  OG  LODBROKSSONNERNE.  433 

ringere  Stand,  luaaske  Jarl,  noaaske  ikke  engang  det,  for- 
lyder paa  dette  Stadium  endnu  intet.  Man  kunde  vistnok 
gjette  paa,  at  den  Yikingehøvding  Ragnar,  der  i  845  plyn- 
drede Par|s,  var  Lodbrokssønnernes  Fader,  da  det  er  sikkert 
nok,  at  det  senere  danske  Sagn  bar  tænkt  paa  ham  (hvorom 
nedenfor).  Men  herimod  reiser  sig  den  vægtige  Indvending, 
at  Lodbrok  og  hendes  Sønner  er  knyttede  til  Haralds  Æt, 
de  landflygtige  Konger  i  Frisland,  og  at  de  fordrive  Haa- 
reks  Ætlinger  fra  Danmark,  medens  Ragnar  er  en  af  Kong 
Haareks  Jarler  og.^udsendes  af  ham  for  at  bekjæmpe  Haralds 
Forbund sfæller,  de  frankiske  Konger.  Svogerskab  mellem 
Ragnar  og  Haralds  Æt  maa  derfor  ansees  for  usandsynligt 
og  Ragnar  skilles  fra  Lodbrokssønnerne. 

V. 

Den  fælles-nordiske  Sagn-  Udvikling, 

For  at  forståa  de  danske  Lodbrokssagns  Udvikling  maa 
vi  fastholde  en  Egenskab,  som  alle  historiske  National-Sagn 
har  tilfælles:  deres  Forvandlingsevne.  En  Begivenhed  kan 
kun  faa  Liv  i  Sagnet,  naar  den  bæres  frem  af  beslægtede 
Stemninger  i  Samtiden,  men  denne  kan  kun  bevare  Sagnet, 
naar  dette  uvilkaarligt  under  den  poetiske  Behandling  om- 
former sig  efter  de  følgende  Tiders  Forestillinger^).  Sagnene 
om  Karl  den  store,  den  mægtige  Erobrer,  kunde  fæste  Rod 
i  et  krigersk  og  uroligt  Folk  som  Frankerne,  men  de  om- 
dannede sig  uvilkaarligt  efter  dette  Folks  senere  Historie: 
da  de  franske  Normanner  i  1066  erobrede  England,  om- 
digtede  de  Sagnene  om  Karl  derhen,    at    ogsaa    han   havde 


^)  En  ganske  anden  Sag  er  det,  at  Lokalsagn  kan  beholde  sin 
historiske  Karakter  og  bevares  næsten  uforandrede  gjennem  mange 
Aarhundreder. 

Hist.  Tidsskr.  2.  Række  I.  28 


434  GUSTAV   STORM. 

under  St.  Peters  Fane  erobret  England  (Rolandssangen) ;  da 
de  lidt  senere  fordrev  Saracenerne  (de  afrikanske  Maurer) 
fra  Syditalien  og  Sicilien,  maatte  ogsaa  Karl  være  Fransk- 
niændenes  Forgjænger  her  (Le  roman  d'Aspremonfe),  og  da 
Korstogene  begyndte,  blev  Karl  Fører  for  det  „første"  Kors- 
tog: overalt  var  Sagnhelten  Karl  Franskmændenes  store 
Forbillede,  hvis  Bedrifter  Samtiden  aldrig  kunde  naa,  fordi 
de  altid  voxte  med  Samtidens  Fremskridt.  Og  saaledes 
gaar  det  overalt  og  til  alle  Tider:  Sagnhistorien,  ja  om  man 
vil  den  begyndende  Historieskrivning,  forestiller  sig  altid 
Fortidens  Begivenheder  som  en  større  og  herligere  Udgave 
af  Nåtiden,  den  tænker  sig  altid  Fortiden  optaget  af  de 
samme  Interesser,  som  fængsle  Nutiden;  den  skaber  For- 
tiden i  Nutidens  Billede;  fra  Samtiden  laanes  det  Kostume, 
hvori  man  lader  Fortiden  optræde  ligesom  paa  de  middel- 
alderske Malerier.  Paa  den  Maade  kan  Sagnhistorien  gjen- 
nemleve  en  Række  Fo,rvaodlinger,  thi  de  vexlende  Tider 
føie  hver  nye  Træk  til  Billedet,  som  vi  saa  med  Karl  den 
store.  Og  har  først  en  saadan  Helt  faaet  en  central  Stil- 
ling  i  sit  Folks  Historie,  er  han  bleven  national  Type,  bliver 
han  ikke  let  at  beherske:  han  gaar  snart  ud  paa  selvstæn- 
dige  Erobringer,  han  tilriver  sig  alle  beslægtede  Sagn  og 
omdanner  dem  til  at  passe  paa  den  opstillede  Type:  Keiser 
Karl  tilegner  sig  alle  Middelalderens  Bedrifter,  thi  alt  hvad 
stort  der  er  udført  i  Middelalderen,  troedes  i  Frankrige  ud- 
ført  af  Franskmænd,  og  følgelig  maatte  Karl  den  store  have 
vist  Veien,  eller  ialfald  maatte  disse  Bedrifter  være  ndførte 
allerede  i  hans  Samtid  eller  af  hans  Mænd  o:  gruppere  sig 
om  ham.  Disse  to  Tendenser,  den  senere  Histories  og  Na- 
tionalfølelsens  Indflydelse  paa  Sagnhistorien,  maa  derfor  fast- 
holdes overalt,  hvor  man  skal  studere  Sagnets  og  den  episke 
Digtnings  Udvikling. 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBROKSSONNERNE.  435 

Ogsaa  for  Lodbroks-Sagnkredsen  kan  en  saadan  Ud- 
vikling  paapeges,  inden  Sagnene  optegnedes  og  redigeredes 
til  Bistorie  hos  Saxo.  Det  danske  Folk  har  siden  den  egent- 
lige Vikingetid  indtil  Saxo  gjenneralevet  to  Perioder  af  Er- 
obringer paa  fjerne  Farvand,  som  maatte  gjøre  det  Sagnene 
om  Lodbrokssønnerne  kjære  og  fremme  deres  Udvikling: 
Erobringen  af  England  i  lite  Aarhundrede  og  Togene  mod 
Østersøens  Sydkyster  under  Valdemar  den  store  og  hans 
Sønner  i  2den  Halvdel  af  12te  Aarhundrede.  Det  bliver 
da  her  vor  Opgave  først  at  paavise,  hvorledes  allerede  den 
første  Periode  afspeiler  sig  i  Sagnhistorien  om  Ragnar  Lod- 
brok  eller  hans  Sønner.  Og  er  dette  først  givet,  vil  Na- 
tionalfølelsen  og  Sagndigtningen  i  Forbindelse  med  den  senere 
Erobringsperiode  strække  til  for  at  forklare  Sagnenes  raske 
Udvikling  hos  Saxo.  Nu  træffer  det  sig  saa^  at  vi  kan 
paavise,  hvorledes  Sagnets  Kjærne,  Lodbrokssønnernes  Er- 
obringer i  England,  ligefrem  tjente  som  Forbillede  for  Knut 
den  store.  Skaldene,  som  kvad  for  Knut,  har  hyppigt  gjort 
Hentydninger  til  Ivar  og  Ella  og  vise  os  allerede  Sagn- 
digtningen i  Bevægelse,  men  dog  endnu  paa  et  tidligt  Udvik- 
lingstrin.  Skalden  HallvarSr  håreksblesi  kalder  i  en  Kniits- 
dråpa  fra  c.  1030  England  „Ellu  ættleifS"  (Elias  Arveland), 
altsaa  var  Ella  allerede  i  Sagnet  bleven  til  det  hele  Eng- 
lands Konge,  da  Danskerne  naturligvis  c.  1030  ikke  længere 
vidste  noget  om,  at  England  forhen  havde  været  delt  i  mange 
Riger.  Den  samme  Opfatning  gjenfinder  man  i  Sigvats 
Olafsdråpa  fra  c.  1020,  hvor  Englænderne  kaldes  „EHu  kind". 
Men  er  Ella  bleven  til  hele  Englands  Konge,  maatte  hans 
Modstander  Ivar  blive  dansk  Konge,  thi  alene  derved 
kunde  han  betragtes  som  Knuts  Forbillede.  Og  kun  under 
en  saadan  Antagelse  kan  vi  forklare  os,  at  Sigvat  Skald 
i  Kong  Knuts   Arvedråpa    besynger  Ivars   Bedrifter   i   Eng- 

28* 


436  GUSTAV   STORM. 

land;    desværre    er    herom    af    Dråpaen    kun    et   Halvvers 

be varet: 

^Ok  Bila  bak  —  at  let  hinn  er  sat 

Ivarr  ara  —  Jorvik  skorit"  ^). 

Sigvats  Arvedråpa  om  Kong  Knut  besynger  dennes  hele 

Liv,  vi  har  Brudstykker  om  Englands  Erobring,  om  Romer- 

toget  og  om  Krigen   med  Norges-  og  Sveriges  Konger;    det 

bevarede  Halvvers  om  Ivar    hører    selvfølgelig    til  det  (eller 

de)  Stefjamål,    som    behandlede   Englandstoget,    og    maa  da 

sees  i  Forbindelse   med    det    andet    bevarede  Halvvers,    der 

lader  Kunt    „dræbe    eller    forjage   alle  Adalråds   Sønner^  ^). 

Ivar    og   Knat,    de    danske  Konger,    tyrannisere  altsaa   paa 

samme  Maade  de  engelske  Konger,   men  den   hedenske  Ivar 

er  grusommere  end  den  kristne  Knut.     Ivars  Grusomhed  er 

et    ægte  Træk,    som   vi   kjende    fra  Legenden   om  Edmand, 

men   er    af   det    nordiske  Sagn    overført    paa    hans  Forhold 

til  Ella.      At  „riste  Ørn  paa  Ryggen^  af  fangne  Krigere  er 

et  Motiv,  som  ogsaa  andre  nordiske  Sagn  kjende,   men  som 

neppe  nogensinde  kan  bevises  at  være  udført.    Frå  „historisk^ 

Tid  omtales  det  kun  to  Gange,    men  intet  af  disse  Tilfælde 

er  historisk.      Det  første  er  det  her   omtalte,    som    allerede 

Sigvat  kjender;  det  udmales  i  senere  nordiske  Kilder  derhen, 

at  Ella  fangedes  i  Slaget,  og  at  Ivar  bagefter  udførte 

denne  grusomme  Straf  paa  ham  for  at  hevne  sin  af  ham 

dræbte  Fader;  men  i  Virkeligheden  faldt  Ella  i  Slaget 

ved  York  867^),    og  Lodbrokssønnerne  var  ikke    dragne   til 


^)  >>0g  Ivar,  han  som  sad  ved  (i)  Jorvik,  lcd  riste  en  Ørn  paa  Elias 
Ryg".    FaS.  I  364. 

*)  Snorres  Olafe-Saga  helga  Cap.  13. 

^)  Angl.  Chron.  p.  132.  (Thorpes  Udg.)  Ethelwerds  Chronicon  a.  867. 
Ann.  Lindesfarnenses  a.  86«  (se  ovenfor  S.  412  Note  2).  Three 
fragments  p.  173,  hvor  det  tilføies,  at  han  faldt  under  Slaget 
„ved  Forraederi  og  Svig  af  en  ung  Mand  af  hans  eget  Folk". 


J 


RAGNAR   LODBROK   OG   LODBROKSSONNERNE.  437 

Northumberland  for  at  hevne  sin  der  faldne  Fader,  da  de 
selv  var  de  første  danske  Vikinger,  som  kora.til 
Northuraberland.  Det  andet  Tilfælde  kjendes  fra  Jarle- 
sagaen  og  Snorre,  hvor  Halvdan  haaføta,  Harald  haarfagres 
Søn,  som  havde  indebrændt  Ragnvald  Jarl  og  senere  var 
fangen  af  Orknøjarlen  Torveinar,  Ragnvalds  Søn,  bliver  dræbt 
af  Einar  paa  samme  grusomme  Maade;  men  ogsaa  mod 
dette  Sagn  findes  der  talende  Vidnesbyrd,  idet  Einars  egne 
Viser  ligefrem  erklære,  at  Halfdan  faldt  i  Kampen  mod 
ham^).  Det  er  ikke  rimeligt,  at  Sigvat  ved  at  ohatale 
Elias  grusomme  Død  har  sigtet  paa  Faderhevnen  (som  det 
senere  Sagn),  thi  da  man  endnu  c.  1150  paa  Orknøerne 
vidste,  at  Lodbrok  var  Moderens  Navn,  kan  man  neppe  tro 
andet,  Bnd  at  Sigvat  ogsaa  vidste  dette  og  altsaa  ikke  havde 
noget  specielt  Kjeudskab  til  den  Sagnets  Ragnar  Lodbrok, 
der  døde  i  Elias  Ormegaard.  Men  det  er  paatageligt,  at 
var  det  først  bekjendt,  at  Ivar  lod  riste  Ørn  paa  Elias  Ryg, 
roaatte  dette  Sagn  aflføde  et  andet  Sagn  om  at  Ivar  gjorde 
dette  for  at  hevne  sin  Faders  Død,  altsaa  et  Sagn  om 
at  Faderen  var  dræbt  af  Ella.  Og  kjendte  Sagnet  ikke 
Faderen  af  Navn,  maatte  det  finde  frem  et  Navn  ad  den 
Vei,  Sagnet  bruger,  nemlig  ved  at  knytte  beslægtede  Ka- 
rakterer sammen  genealogisk.  Lodbrokssønnerne  var  Vikinge- 
høvdinger,  deres  Fader  maatte  altsaa  ogsaa  have  været  dette, 
og  saaledes  frembød  sig  af  sig  selv  Høvdingen  Ragnar,  der 
plyndrede  Paris  i  845. 

Samme  Aar  som  den  dansl^e  Kong  Haarek  trængte 
opad  Elben  og  plyndrede  Hamburg,  sendte  han  en  af  sine 
Jarler  Ragnar  (Reginheri,  Ragnerus)  med  120  Skibe  til 
Gallien;   han    seilede    uhindret   op  i  Seinen,    trængte    ind  i 


0  Mat.  I  224,  Hskr.  71  og  Fagrsk.  8.  143. 


438  GUSTAV   STORM. 

Paris    og  herjede  her   i   flere  Dage.      Under  Plyndringen   af 
St.  Germanus^s  Kirke   fandt  flere  af  Yikingerne  Døden    ved 
Ulykkestilfælde,    ligeledes  blev    de  angrebne   af   en  voldsom 
Blodgang,    som    bortrev  mange;    heri   saa  de  en  Straff'edom 
fra  St.  Germanas.      Franker-Kongen,    som    laa  i  St.  Denis 
med  sin  Hær,  vovede  ikke  at  angribe  Yikingerne    og  kjebte 
dem  bort  ved  at  betale  dem  7000  Pund  Sølv.     Paa  Hjem- 
veien led  de  meget  af  Sygdommen,  deres  Fører  Ragnar  blev 
selv  pludseligt  angrebet  af   den,  netop    som   han   stod  foran 
Kong  Haarek    og  pralede  af  sine  Bedrifter,    og    skjønt   han 
under  Sygdommen    sendte  St.  Germanus    sit   Billede  i  Gold 
og  lovede    at    blive  Kristen,    døde    han    dog    efter  3  Dages 
Forløb;    Kong  Haarek,    som   netop  havde   .modtaget  et  Ge- 
sandtskab  under  Grev  Kobbo  fra  Kong  Ludvig,    vendte   sig 
for  at   blive  Sygdommen    kvit  til  de  Kristnes  Gud,   fastede 
i  14  Dage  og  sendte  Fangerne  hjem  til  Frankerne.     Saaledes 
lyder  Beretningen  i  de  samtidige  frankiske  Kilder,  af  hvilke 
den    nøiagtigste,    Munken  Åimoins    Beretning    om    St.  Gec- 
manus^s   Mirakler,    støtter   sig   til    Gesandten    Grev  Kobbes 
egen  Fortælling^);    vistnok    er  denne    legendarisk,    men    det 
legendariske  bestaar  kun  i  Forklaringen  af  Aarsagerne,  ikke 
i  selve  Begivenhederne,  der  ganske  stemme   med  de  øvrige, 
mere  kortfattede  Annaler^);  man  bør  ikke  som  Joh.  Steen- 
strup  lade  Ragnar  undgaa  Døden,  fordi  Prndentius,  der  kan 
lader    „faa    undkomme",   ikke    udtrykkelig   omtaler  Føreren 
og  saaledes    heller  ikke   hans  Død,      Ogsaa  i  danske  Kilder 
omtales  dette  Tog,  men  her  er  det  kommet  til  os  i  en  eien- 
dommelig, af  Digtningen  omdannet  Skikkelse^).    Ragnar  selv 


0  sml.  Dftmmler  I  270—72. 
0  Pertz  II  228  (Xanten-Annalerne). 

^)  Enheden  mellem  Sagnet  og  den   historiske  Begivenhed  er  for 
første  Gang  paaTist  af  Joh.  SSteenstrup  p.  97  ff. 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBROKSSONNERNE.  439 

følte  paa  sin  Dødsseng,  at  St.  Germanus  havde  straffet  ham, 
og  søgte  derfor  skjønt  forgjæves  at  forsone  sig  med  ham. 
St.  Germanus  var  altsaa  efter  Nordboernes  Opfatning  en  af 
de  frankiske  „Landvætter",  som  Ragnars  Fiender  havde  paa- 
kaldt,  og  som  havde  hjulpet  mod  ham.  Det  danske  Sagn 
maatte  betegne  ham  som  en  fiendtlig  Uvætte,  der  brugte 
Trolddom  og  Kogleri  for  at  drive  Danerne  fra  sit  Land. 
Efter  at  de  Danske  var  kristnede,  maatte  da  de  ^fiendtlige^ 
Vætter  blive  til  ^hedenske"  Vætter,  den  fiendtlige  Trolddom 
til  ^hedensk"  Trolddom;  men  Trolddommens  Hjem  er  i  Nord, 
hos  Finner  og  Bj  ar  ra  er.  Saaledes  blev  Ragnars  Tog  mod 
de  kristne  Franker  til  et  Tog  mod  de  tryllekyndige  Bjairmer. 
Sagnet  lyder  hos  Saxo  omtrent  saa:  Da  „Bjarmerne"  hørte 
om  Ragnars  Ankomst,  frembragte  de  ved  Trolddom  frygte- 
lige  Regnskyl,  der  tvang  Danerne  til  at  ligge  stille  og  frem- 
kaldte  Hungersnød;  da  Regnen  stansede,  begyndte  stærk 
Hede,  derpaa  fulgte  stærk  Kulde;  alt  dette  svækkede  Danernes 
Kraft  og  fremkaldte  Blodgang,  de  fleste  bukkede  under  for 
Sygdommen,  og  Ragnar  maatte  trække  sig  tilbage  fra  Bjar- 
mernes  Land.  Med  Undtagelse  af  et  patriotisk  Tillæg,  som 
vi  senere  skal  omtale,  stemmer  Sagnet  (som  vi  se)  ganske 
godt  med  de  virkelige  Begivenheder,  saaledes  som  de  maatte 
opfattes  i  Danmark,  og  Navnet  „Bjarmer"  viser  os,  at  Sag- 
net er  blevet  bevaret  direkte  fra  hedensk  Tid. 

Denne  Ragnar,  der  ligesom  Lodbrokssønnerne  gjorde 
Yikingetog  paa  fjerne  Farvand,  har  Sagnet  grebet  og  gjort 
til  Lodbrokssønnernes  Fader,  idet  det  ansaa  ^Lodbrok^  for 
hans  Tilnavn.  Denne  Kombination  kjende  vi  først  fra  I2te 
Aarhundrede,  og  den  synes  da  forholdsvis  ny,  idet  den  først 
efterhaanden  trænger  igjennom.  Vi  har  seet,  at  blandt 
danske  Kilder  viser  den  sig  først  i  „  Historia  brevior",  der 
indsætter  Ragnar  i  den  danske  Kongerække;  paa  Island  op- 


440  GUSTAV   STORM. 

træder  den  allerede  med  Åre  frode  (c.  1130),  men  her  næv~ 
nes  ikke  Ragnar  udtrykkelig  som  Konge.  Åre  siger  i  Is~ 
iendingabok,  at  da  Ivar,  Sen  af  Ragnar  Lodbrok,  lod 
dræbe  den  hellige  Kong  Eadrannd,  regnedes  der  870  Åar 
efter  Kristi  Byrd  ifølge  Edmnnds  Saga  (o:  Åbbo*s  Historia 
S.  Eadmandi  regis  Ångliæ  &  martyris);  det  ter  mærkes,  at 
Åbbo  hverken  kalder  Ingvar  og  Dbbe  Lodbrokssønner 
eller  Ragnar  Lodbroks  Sønner.  Og  senere  nævner  Åre 
^Signrd  Søn  af  Ragnar  Lodbrok^  blandt  sine  Stamfædre, 
hvilket  viser,  at  Interessen  for  Ragnar  og  hans  Sønner  alle- 
rede var  stærk  nok  til,  at  roan  gjorde  sig  Umage  for  at 
forskaffe  sig  et  Stamtræ  op  til  dem; 

Ogsaa  fra  andre  Dele  af  Norden  findes  vigtige  Vidnes- 
byrd  fra  Iste  Halvdel  af  12te  Åarhundrede  om  Ragnar  eller 
hans  Sønner.     Den  roskildske  Forfatter  fra  c.  1140  kjender 
rigtignok    blandt  Lodbrokssønnerne    kun  Ivar    benløs.  Bjørn, 
Ubbe  og  Ulv;    men  et  samtidigt  Vidnesbyrd  fra  Orknøerne, 
Ragnvald  Jarls   Håttalykil,    naar   videre.      Ogsaa    de    ai 
Egilsson    trykte    Bradstykker    af   dette    Digt    (Eg.    Udg.   af 
Snorra  Edda  p.  240)  besynge  Ragnar,   men   rigtignok  kan 
to  af  hans  Sønner,  Bjørn  og  Sigurd;  men  af  de  Excerpter, 
som  ngarale  Johan  Bure^  i  sine  Collectanea  har  gjort  af  det 
da  existerende  Haandskrift,    fremgaar   det,    at  efter  den  be- 
vårede  6te  håttr  om  Ragnar  har  fulgt  en  7de  .om   Eirik, 
en  8de  om  Agnar    og    efter  de  bevarede  9de  og  10de  (om 
Bjørn  og  Sigurd)  har  fulgt  en  Ilte  om  Hvitsærk^),  altsaa 


0  De  herhen  hørende  Ord  blandt  Bures  Excerpter  er: 
ragnar  (=  Vers  6), 
sialdan  (=  Vers  7), 
Agnar  (==  Vers  8), 
Biorn  orn  (=  Vers  9), 
Sigurd  (=  Vers  10), 
Hvitsærker  (=^  Vers  11). 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBROKSSONNERNE.  441 

hele  Sønnekredsen  saadan  som  vi  kjende  den  fra  Sa- 
gaerne.  I  disse  3  tilkomae  Sønner  se  vi  et  nyt  Moment  i 
Sagnkredsen  træde  frem,  som  siden  griber  stærkt  om  sig, 
Vikingetogene  mod  Øst.  Erik  og  Agnar  falde  nem- 
lig paa  et  Tog  i  Sverige  og  hevnes  (ialfald  efter  Sagaerne) 
af  Brødrene  og  Moderen,  som  her  bærer  Navnet  Ran  dal  in 
(o:  Skjoldmø);  og  Hvitsærk  drager  paa  Tog  i  Rusland,  hvor 
han  falder  og  (ialfald  efter  Saxo)  hevnes  af  sin  Fader.  Om 
hvorvidt  Sagnene  om  Erik  og  Agnar  er  historiske,  savne  vi 
Evne  til  at  undersøge,  da  den  ældre  svenske  Historie  er  saa 
nkjendt;  dog  synes  ialfald  det  Træk  i  Sagnet  at  være  egte 
og  gammelt,  at  Lodbrokssønnernes  Moder  følger  dem  paa 
deres  Tog,  hvortil  ogsaa  den  orknøske  Runeindskrift  synes 
at  hentyde.  Meu  Hvitsærk  synes  derimod  at  være  senere 
knyttet  til  Lodbrokssønnerne.  Efter  Saxo  drager  Ragnar 
Lodbrok  til  „Hellesponten",  dræber  Hellespontiernes  Konge 
Dian,  slaar  hans  Sønner  Dian  og  Daxon,  som  faa  Hjelp  fra 
Ruthener  og  Skyther,  og  indsætter  sin  Søn  Hvitsærk  til 
Konge  i  ^Scythia".  Daxon  forsøger  siden  at  fordrive  Hvit- 
særk fra  Scythia^),  idet  han  lader  sine  Folk  forklædte  som 
Kjøbmænd  liste  sig  ind  i  hans  Hovedstad;  de  fange  Hvit- 
særk, som  efter  eget  Ønske  brændes  levende  paaBaal  med  12 
Mænd.  Ragnar  hevner  naturligvis  hans  Død.  Det  fremgaar 
af  Sammenhængen  hos  Saxo,  at  disse  Begivenheder  foregaa 
i  Rusland.  Hellesponten  er  hos  Saxo  et  imaginært  Stræde, 
som  forbinder  Østersøen  med  det  sorte  Hav,  det  vil  sige, 
man  forestillede  sig  den  østlige  Handelsvei  fra  Østersøen  til- 
skibs  over  Dyna  og  Dniepr  til  det  sorte  Hav  som  en  vir- 
kelig Søvei,   hvilken  da  de  lærde  Klerke   ansaa  for  identisk 


^)  Saxo  har  paa  dette  Sted  (men  ikke  paa  forrige)  Svetia,   hvilket 
Joh.  Steenstrup  med  Kette  forandrer  til  Scythia  (p.  223). 


442  GUSTAV   STORM. 

med  det  klassiske  ^HellespoDtas".     HellespoDtierne  kan  der- 
for komme  seilende  over  Østersøen  til  Danmark,  de  er  Na- 
boer af  Liverne^),  og  deres  Hovedstad  er  Duna,  Diinabarg 
i  Semgallen^).     Ved  „Hellespontas^  sigter  altsaa  Saxo  lige- 
frem    paa  Egnene  om  Floden  Diina,    Semgallers    og  Letters 
Land;    men    samtidig   tænker   han    dog    ogsaa  paa  slaviske 
Folk,    thi   medens    Dian    gjenfindes   i    den    advidede    Form 
Han-davan  el.  An-duan^),  har  vi  samme  Navn  som  Daxon 
i  den  vendiske  Dixin^);    derfor    kan  Saxo    kalde  Daxon  af- 
vexlende    Hellespontiernes    og  Bnthenernes  Konge    og    hans 
Land  Russia.     Ved  Hellesponten  maa  man  derfor  ikke,  som 
Joh.  Steenstrup  vil,  tænke  paa  Konstantinopel,  da  dette  hos 
Saxo  altid   hedder  Byzantiam.      Derimod    har    samme  For- 
fatter overbevisende  godtgjort,  at  Træk  af  Sagnet  om  Hvit- 
særk  gjenfindes  i  Nestors  rassiske  Krønike,   hvor  denne  for- 
tæller    om    de    varægiske  Høvdinger   0  sko  Id  (Hoskuld)  og 
Dir  (Dyre),    hvis  Rige  i  Kiev    ved    samme  List  blev  om- 
styrtet   (c.  882)   af   Russernes   Konge  Oleg   (Helge).      Men 
naar  Steenstrup    heraf  drager  den  Slutning,    at   en    virkelig 
Søn  af  Ragnar  Lodbrok  har  været  i  Oskolds  og  Dirs  Følge 
og  deltaget    i    deres  Tog,    kan   jeg    ikke   følge    ham;    thi 
Hvitsærk  spiller  i  det  danske  Sagn  samme  Rolle  som  Oskold 
og  Dir  i  det  russiske.      Jeg   anser  derfor  Hvitsærk    for  den 
samme    som  enten  Hoskuld  eller  Dyre,    thi  Hvitsærk    synes 
ikke    at   være    et    virkeligt  Navn,    snarere    er    det    ligesom 
Beinlaus,  JarnsiSa,  Ormr-i-auga  et  Tilnavn  ^)  for  en  af  disse 


0  Saxo  p.  412. 

^)  Saxo  p.  41. 

«)  Saxo  p.  41.  67. 

*)  Frn.  S.  X  23.    Hskr.  142. 

^)  Hvitserkr  betyder  „hvidklædt"  eller  „iført  hvid  Eappe^S  ligesom 
ulherkr  (Tilnavn  for  Egil  Hskr.  99)  betyder  „med  ulden  Kappe", 
eller  berserkr  „klædt  i  Bjømeskind",  ^Wetfarmkr  „reiseklædt",  eller 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBROKSSONNERNE.  443 

Helte.  Men  Oskold  og  Dir  var  russiske  Bojarer  o:  svenske 
Jarler,  snarest  som  alle  andre  russiske  Høvdinger  fra  Up- 
land,  og  den  Omstændighed,  at  et  dansk  Sagn  har  knyttet 
ham  genealogisk  til  en  dansk  Vikinge-  og  Konge-Familie, 
har  for  os  intet  bevisende;  om  en  svensk  Vise  om  Hvitsærks 
(Dyres)  Bedrifter  i  Rusland  og  sørgelige  Død  var  vandret 
til  Danmark,  maatte  den  der  af  sig  selv  knyttes'  til  den  lige- 
artede  Sagnkreds  om  Lodbrokssønnerne,  og  Hvitsærk  maatte 
da  naturligt  være  deres  Broder.  I  Ragnars  Saga  berettes 
kun  korteligt  om  Hvitsærks  sørgelige  Død  længe  efter  Rag- 
nar, medens  hos  Saxo  hans  Historie  er  indflettet  i  Faderens; 
om  Granden  hertil  skal  senere  tales.  Man  kan  endnu  skimte 
enkelte  Trin  i  Sagnets  Udvikling.  Hos  Nestor  blive  Hoskuld 
og  Dyre  dræbte  og  efter  Døden  lagte  i  Haug  o:  efter  rus- 
sisk Skik  brændte,  men  naturligvis  efter  Døden.  En 
dansk  Yisedigter  har  da  misforstaaet  et  eller  andet  digterisk 
Ddtryk  herom  derhen,  at  Hvitsærk  brændtes  levende, 
hvilket  da  forøgedes  dertil,  at  han  lod  sig  brænde  levende 
efter  eget  Ønske  for  at  vise  Selvbeherskelse.  Den  islandske 
Saga  har  da  videre  udviklet  dette:  han  bliver  brændt  paa 
et  Baal  a  f  Mandehoveder,  og  man  har  paa  Island  digtet 
to  Viser,  som  citeres  til  Vidnesbyrd  om  Sagnets  Sandhed 
og  lægges  hans  Moder  „Randalin^  i  Munden. 

En  Særegenhed,  som  har  havt  Indflydelse  paa  Udvik- 
lingen  af  Ragnars  og  hans  Sønners  Sagnhistorie,  er  deres 
Tilnavne.  Bjørns  Tilnavn  Jærnside  var  kjendt  i  Midten  af 
Ilte  Aarhundrede  i  Normandie;  kort  efter  træffe  vi  det  ogsaa 


treserki  „med  Brynje   af  Træ"  (K.  Rygh,   Norske   og  islandske 
Tilnavne).     Tilnavnets  Overgang  til  Navn  kan  illustreres  ved,  at 
det  samme  er  skeet  med  Broderen   Dunvattus  (Saxo  p.  44) 
der  af  Hauk  Erlendssøn   kaldes  Dagr  dunvattr  (sml.  nedenfor), 
hvilket  vistnok  er  det  oprindelige. 


444  GUSTAV   STORM. 

i  Danmark,    idet    en    dansk   Kongesøn   Harald    kesja    omtr. 
1105 — 10  opkalder  en  af  sine  Sønner  med  denne  Sagobeits 
Navn^).      Den    normanniske    Forfatter   ved   at   forklare,    at 
Bjørn    fik   sit  Tilnavn,  fordi   han    ved  Hjelp    af   en  Trylle- 
drik,    hans  Moder  havde  givet  ham,  var  beskyttet  i  Kam- 
pen mod  alle  Vaaben;  det  danske  Sagn  har  glemt  den  over- 
naturlige Forklaring    og    opfattet  Tilnavnet   som  et  Vidnes- 
byrd  om  Tapperhed    og   Haardførhed  (Saxo  p.  450).     Ivars 
Tilnavn  Beinlaus  kan  ikke  være  historisk,   thi  Ingvar  op- 
træder    i    samtidige  Kilder    som    en    meget  virksom  Kriger; 
det  kjendes  tidligst    fra  Danmark,    nemlig    allerede    fra  Iste 
Halvdel  af  12te  Aarhundrede:  den  roskildske  Skribent  siger 
ligefrem,    at  Ivar    skal    have  „manglet  Ben",  og  en   Antyd- 
ning  af  Sagnet   findes    ogsaa    i    de  Lundske  Annaler,    hvor 
Ivar    før    et  Slag  indeslutter  sig  i  sit  Telt    og    hvor  ban  er 
sine  Brødres  Raadgiver^).     Paa  Saxos  Tid  havde  man  alle- 
rede glemt  dette  Sagntræk.i  Danmark;  men  paa  Island  hJer 
det  grebet  og  udviklet  videre:  Ivar,  som  ikke  kunde  deltat«e 
i  Kampene,    er  sine   Brødres  kloge  Raadgiver  og  leder  altid 
deres  Bevægelser,  han  lægger  alle  Planer,    og  kun  hvor  han 
er  med,  lykkes  Kampen   for    disse  (Ragnars  Saga).  —  Med 
Sigurds  Tilnavn  Ormøie  (ormr-i-auga,  serpentini  ocali  cog- 
nomen)  har  Sagnene  beskjæftiget  sig  endnu  mere.      Egentlig 
betegner    det   kun  hans  hvasse  Øine,    ligesom  Rigsmåi  siger 
(V.  34)  om  „ Jarlen",   at    hans  Øine    er   hvasse,  onde  „som 
Ormeungens".     Men  senere  har  man  søgt  andre  Forklaringer: 
Saxo  beretter,  at  Odin  selv  efter  et  Slag,  hvori  Sivard  blev 
dødelig  saaret,    lægede   hans  Saar  og  gav  hans  Øine  Orme- 
ligheden,  mod  at  han  lovede  ham  alle  de  Mænd,  han  dræbte 


*)  Knytlingasaga  Cap.  82. 

2J  Ann.  Lund.  i  Nordalb.  Studien  V  32. 


RAGNAR   I.ODBROK   OG   L0DBR0KSS5NNERNE.  445 

• 

i  Kamp  —  og  dette  Sagn  indeholder  vistnok  et  Minde  om 
hedensk  Digtning.  Det  er  dog  ikke  naaet  til  Island,  hvor 
man  søgte  en  ny  Aarsag  til  Tilnavnet,  og  Idéassociationen 
førte  da  til  Sagnet  ora  hvorledes  Sigurd  Orm-i-Øie  blev  op- 
kaldt  efter  sin  Morfader  Sigurd  Ormens  Bane  (Fafnisbani), 
hvilket  udvikles  i  Ragnars  Saga.  —  En  lignende  Idéasso- 
ciation  tjente  til  at  udstyre  Ragnar  Lodbrok  med  personlige 
Bedrifter;  Tilnavnet  lo6br6k  har  affødt  Sagnet.  At  en 
Sagnhelt  kjæmper  mod  en  Orm  eller  andet  Uhyre,  var  jo 
et  meget  yndet  Digtermotiv,  som  stammer  fra  de  ældste  re- 
ligiøse Forestillinger;  det  store  Forbillede  i  Norden  er  Sigurd 
Fovnesbane,  men  han  har  i  Danmark  fremkaldt  flere  Efter- 
ligninger.  Saxo  har  allerede  med  Held  benyttet  Motivet  flere 
Gange  før  Ragnars  Tid:  en-Fridlev,  en  Frode  og  en  Alv 
udfører  samme  Bedrift,  og  alle  disse  optræde  enten  klædte  i 
Oxehuder  eller  som  Alv  i  et  blodigt  Skind.  Tilnavnet  lo6- 
brok  har  da  givet  Sagnet  den  Variation,  som  behøvedes  til 
at  adskille  Ragnars  Ormekamp  fra  de  andres:  hans  Rlæde- 
dragt,  Skindbuxen,  som  beskytter  ham  mod  Ormen.  Sagnet 
om  Ragnars  Ormekamp  findes  behandlet  flere  Gange,  alle- 
steds med  særegne  Tilsætninger.  Kortest  og  egtest  beretter 
{)åttr  af  Ragnars  sunum,  at  Jarlen  i  Gøtaland  Herrød 
gav  sin  Datter  Thora  Borgarhjort  en  Ormunge,  som  voxte 
saa  stærkt,  at  den  snart  laa  udenom  hendes  Skemme  og 
dræbte  hver,  der  kom  den  nær.  Jarlen  lovede  sin  Datter 
til  den,  der  dræbte  Ormen,  og  Ragnar  iførte  sig  da  raggede 
Klæder,  Skindbuxer  og  Skindkappe,  som  han  badede  i  Tjære 
og  Sand,  og  gik  saa  ene  med  sit  Spyd  mod  Ormen,  som 
han  dræbte^).  I  Sagaen  om  Ragnar  har  Sagnet  faaet  flere 
romantiske  Tillæg:  Ormen  kaldes  „lyngormr",  et  Navn,  som 


')  FaS.  I  346. 


446  GUSTAV    STORM. 

■ 

vistDok  først  fra  Tbidrikssagnene   blev  kjendt  i  den  norrøne 
Litterator.     Tbora  iægger  Ormen  i  sin  Æske  og  Gald  aoder 
den,  og  alt  som  Ormen  voxer,   voxer  Guidet  med,   og  dette 
Gald    skal    da    Ormens    Overvinder    faa    i    ,,Heimaofylgja^ 
0.  s.  v.  ^).     Hos  Saxo  findes  andre  Udvidelser :  Herred  er  ikke 
Jarl  i  Gøteland,    men    Konge  i  Sverige,    og    Ragnar    vinder 
ved  sit  Giftermaal   med  hans  Datter  Arveret  til  Sverige  for 
sine  Sønner,  —  hvilken  han  naturligvis  senere  hævder.      Et 
lignende  dansk-patriotisk  Træk   er,    at    medens   den    danske 
Konge  frygtløst  gaar  mod  Ormen,  ræddes  den  svenske  Konge 
og  hans  Mænd    og    kryber  i  Skjul!    Eiendommeligt   for    den 
danske  Sagndigtnings  Overdrivelser  er,   at  hos  Saxo  Ragnar 
maa    kjæmpe    mod    to  Orme,    ikke    blot  mod  en^).      Dette 
Praleri    synes  dog  kun   at  tilhøre   en  Tidsstrømning  ved  de 
danske  Sagn  paa  Saxos  og  Valdemarernes  Tid;  i  den   senere 
danske  Folkevise  berettes  nemlig  Begivenheden    paa    samme 
enklere  Maade  som  paa  Island.     Folkevisen,  der  er  optegoet 
i  16de  Aarhundrede,    men  vistnok    forfattet    (eller  omdigtel) 
i  14de  eller  15de,  fremstiller  sig  ellers  i  nyere  Dragt:  Pigens 
Fader  er  Hr.  Helsing,    en    dansk  Herremand    paa    „ Lunde- 
gaard^, Ormens  Banemand  kaldes  Hr.  Peder  Riboldssøn,  og 
Sagnet  bar  faaet  det  Tillæg,  at  en  anden  Frier,  Hr.  Si  vord 
Ingvorssøn,    først    har    forsøgt  sig,    falder  i  Kampen  og  be- 
graves i  „Grindeløv-Kloster";  men  Visen  staar  nærmere  det 
oprindelige  Sagn  end  Saxo  derved,    at    den  kun   omtaler  éo 


^)  FaS.  1  237—42.  En  videre  romantisk  Tilvæxt  har  Sagnet  faaet 
i  den  fabelagtige  „Herrau5s  saga  ok  B6sa'S  idet  Lyngormen  her 
stammer  fra  det  „6amms-Æg'S  somHerraud  og  Bose  førte  l^em 
fra  Bjarmeland  (FaS.  II  233). 

*)  Saxo  p.  443—44,  Lignende  Træk  hos  Saxo  er  bekjendte  nok, 
f.  Ex.  at  medens  Svein  Tjugeskeg  efter  Eongesagaerne  fanges 
én  Gang  af  Jomsvikingerne,  efter  Adam  to  Gange,  gjentages  hos 
Saxo  denne  Bedrift  tre  Gange! 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBROKSSONNERNE.  447 

Orm  og  ikke   ved  ooget  ora  Hr.  Heisings  Rædsel  ved  at  se 
Kampen  ^). 

Om  Ragnars  Kamp  med  et  Fabel-Uhyre  for  at  vinde 
sin  Hustru  har  der  aabenbart  gaaet  flere  Sange;  det  er  da 
ikke  underligt,  at  en  af  disse  har  afstreifet  Sagnet  Mindet 
om  Tilnavnet  og  forsøgt  at  gjøre  den  hele  Bégivenhed  mere 
menneskelig,  mindre  eventyrlig.  Hos  Saxo  finde  vi  en  saa- 
dan  Variation  af  samme  Emne:  Den  norske  Skjoldmø  Lath- 
gertha  vækker  Ragnars  Beundring  ved  sin  Tapperhed  og 
Skjønhed;  han.  beslutter  at  vinde  hende  og  seiler  til  Norge. 
Paa  Veien  til  hende  efterlader  han  sine  Mænd  i  Guldalen 
(Gølerdal,  altsaa  paa  Veien  til  Nidaros,  Norges  Hoved- 
stad i  det  Ilte  og  12 te  Aarhundrede)  og  gaar  alene 
til  hendes  Bolig,  som  vogtes  af  en  Hund  og  en  Bjørn; 
først  ved  at  dræbe  dem  vinder  han  Lathgertha.  Navnet 
Lathgertha  (hla6-Ger6r)  er  ikke  Egennavn,  men  kun  en 
poetisk  Betegnelse  for  Kvinde,  Hustru,  ligesom  hlaft-Grund  i 
et  Vers  af  Hjaltlændingen  Odde  den  lille  Aar  1153^), 
hla6-Norn  i  et  Vers  af  Islendingen  Olav  Leggssøn  c.  1250^); 
allerede  dette  viser,  at  vi  har  for  os  Levninger  af  en  Vise, 
og  denne  Vise  har  ikke  indeholdt  andet,  end  hvad  der 
ellers  fortælles  om  Thora,  Træk  for  Træk,  men  i  formindsket 
Maalestok;  at  Sagnet  er  senere,  viser  sig  ogsaa  deraf,  at 
det  ikke  har  kunnet  vinde  Udbredelse  udenfor  Danmark 
(Saxo). 

Førend  de  dansk-norsk-islandske  Sagn  om  Ragnar  og 
hans  Sønner  skilte  sig  for  at  vandre  hver  sin  Vei,  havde 
der  udviklet  sig  endnu  et  Sagn  om  dem:  om  Ragnars  Døds- 
maade    og    den  Hevn,    hans  Sønner  tog.      Vi    har    seet,    at 


0  Sv.  Grundtvigs  DgF.  I  347. 
0  Flat.  II  479. 
^)  Sn.  Edda  II  499. 


448  GUSTAV   STORM. 

allerede  Sigvat  Skald  vidste,  at  Ivar  dræbte  Ella  paa  en 
grasom  Maade,  som  maatte  foranledige  Sagn  om,  at  han 
hevnede  sin  Faders  Død;  det  Sagn  maatte  altsaa  opstaa, 
at  Ragnar  var  dræbt  i  England  efter  Elias  Bad.  Det  var 
da  naturligt  nok,  at  Vikingen  Ragnar  kom  i  Elias  Vold  paa 
et  Vikingetog  til  England,  og  selv  om  den  historiske 
Ragnar  aldrig  har  betraadt  Englands  Grand,  maatte  saaledes 
Sagnhelten  gjøre  et  Tog  did,  som  endte  med  hans  Død. 
Hvorfra  har  man  saa  laant  hans  Dedsmaade,  Døden  i  Orme- 
gaarden?  At  denne  ikke  er  historisk,  behøver  ingen  Paa- 
visning,  thi  hverken  i  England  eller  andensteds  fandtes  virke- 
lige ^Ormegaarde".  Det  er  da  mærkeligt  nok,  at  ligesom 
Ragnars  Ormekamp  er  digtet  efter  Forbillede  af  Sigurd 
Fovnesbane,  saaledes  findes  Forbilledet  for  hans  Død  ogsaa 
igjen  i  Vølsungesagnene;  thi  den  eneste  Helt,  som  fornden 
Ragnar  har  fondet  sin  Død  i  Ormegaard,  er  Gjakungen 
Gunnar.  Dog  er  Digtningen  om  Ragnars  Død  iøvrigt  ganske 
selvstændigt  behandlet  og  med  de  givne  Sagnmomenter  fot 
Øie.  Ragnar  dør  i  fald  Fortrøstning  paa,  at  Sønn  erne  skal 
hevne  ham:  „^nydja  mandu  ^risir  ef  ^altar  hag  vissi",  eller 
som  Saxo  med  større  Ordrigdom  adtrykker  det:  „si  suculæ 
verris  suppliciam  scirent,  haud  dabio,  irraptis  haris,  afQic- 
tum  absolvere  properarent".  Og  det  er  aabenbart  samme 
Digter,  som  har  skildret  i  levende  Træk,  hvorledes  Sennerne 
modtog  Elias  Budskab  om  Faderens  Død  og  hvorledes  de 
ved  Ivars  List  og  Brødrenes  Tapperhed  vinde  Seir  over 
Ella,  begge  omtrent  enslydende  bevarede  baade  hos  Saxo  og 
i  Ragnars  Saga.  Denne  Digtnings  Alder  kan  temmelig  nøi- 
agtigt  dateres,  thi  ogsaa  den  har  laant  Træk  andenstedsfra. 
Den  List,  hvorved  Ivar  vinder  Indpas  i  England,  er  jo  den 
bekjendte  klassiske,  som  vi  kjende  fra  Didos  Historie:  Ivar 
faar  Løfte  om  et  Land  saa  stort  som  en  Oxehud  og  skjærer 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBROKSSONNERNE.  449 

derefter  Huden  i  saa  tynde  Strimler,  at  den  kan  rumme  en 
By  eller  Borg.  Men  det  danske  Sagn  er  ikke  laant  direkte 
fra  Syden,  det  er  kommet  fra  England  ved  Midten  af  12te 
Aarhnndrede,  Galfrid  af  Monmonth  fortæller  i  sin  ^Historia 
Britonum"  (fra  omtr.  Aar  1135)  om,  hvorledes  Saxeren  Hen- 
gist  kom  over  Havet  til  England  og  af  den  engelske 
Konge  ved  Overtalelse  fik  overladt  saa  stort  Stykke  Land, 
som  en  Oxehad  rak,  hvorledes  han  derpaa  hyggede  sig  en 
By  (Thancastre  eller  Dancastre),  indkaldte  sine  Lands- 
fflænd  til  England  og  efterhaanden  gjorde  sig  til 
Herre  der^).  Man  finder  her  Sagnet  igjen  Træk  forTræk, 
anvendt  paa  England  og  paa  en  Erohring  af  Vikinger  fra 
Øst;  man  kan  da  ikke  godt  benegte,  at  den  danske  Digter 
har  —  naturligvis  paa  anden  Haand  —  laant  Sagnet  fra 
Galfrid  til  sin  Digtning  om  Ivar:  kun  Motivet,  Faderhevnen, 
hørte  oprindelig  til  Lodbroksdigtningen.  Hos  Saxo  har  Sag- 
net undergaaet  en  ganske  ubetydelig  Forandring:  Oxe huden 
er  ble  vet  til  Hes  te  hud;  Aarsagen  hertil  er  let  at  gjætte. 
Sagnet  har  i  Danmark  ligesom  paa  Island  (FaS.  I  353} 
været  knyttet  til  den  By,  Ivar  besad:  Tork,  men  York 
(Eboracum,  eng.  Eoforvik)  hed  paa  Dansk  eller  Nordisk 
Jorvik,  der  kunde  opfattes  som  ^Hestebyen^.  Senere  har 
dog  Mindet  herom  tabt  sig,  og  den  romantiske  Saga  om 
Ragnar  lader  Ivar  anlægge  selve  London  (!)  paa  det  erh ver- 
vede Stykke  Land. 

Omtrent  ved  Midten  af  ]2te  Aarhundrede  tænke  vi  os 
saaledes,  at  denne  Sagncyklns  om  Ragnar   og   hans  Sønner 


0  Hist.  Britonum  VI  11.  Dette  Sagn  har  vistnok  ogsaa  staaet  at 
læse  hos  Galfrids  Forgjænger  og  Kilde,  Walter  af  Oxford,  som 
oprindelig  (omkr.  1120-^30)  har  bearbeidet  disse  lærde  Sagn  for 
Englands  Historie;  men  paa  tilsvarende  Sted  i  „Brut  Tysylio"  er 
nu  en  længere  Lakune,  sml. Sante Martes  Gottfried  v.Monmouth, 
Historia  Begum  Britanniæ  p.  83.  313.  529. 

Hist.  Tidsskr.  2.  Række  I.  29 


450  GUSTAV  STORM. 

har  Daaet  til  følgende  Udvikiing:  Ragnar  og  hans  Sønner 
har  vundet  sin  Beremmelse  som  tapre  Vikinger  paa  Eng- 
lands og  Frankriges  Kyster,  de  var  Erigerhøvdinger  og  blev 
derfor  ansete  for  danske  Konger,  deres  Bedrifter  fik  snart 
et  eventyrligt  Skjær,  der  laante  Billeder  fra  ældre  Sagn- 
helte;  men  Hovedtrækkene  blev  dog  endnu  Ragnars  Orme- 
kamp,  hans  nlykkelige  Død  i  Ormegaarden  og  Sen- 
nernes  Hevntog  til  England,  som  erobredes.  I  denne 
Skikkelse  gik  Sagnene  til  Norge  og  Island,  hvor  de  videre 
ndvikledes;  men  inden  de  optegnedes  i  Danmark,  havde  de 
her  nndergaaet  en  Forvandling,  hvis  A  årsager  vi  maa  un- 
dersøge. 

VI. 

Sdæo  og  de  danske  Erohringehmger  i  9de  Aarhundrede. 

Efter  vor  Betragtningsmaade  er  det  meget  karakteristisk, 
at  medens  de  Danske  omtrent  ganske  glemte  sine  Forfaødres 
Tog  til  Nederlandene  og  Gallien,  kunde  Mindeme  om  Eng- 
landstogene  holde  sig  friske  ja  endog  voxe  og  strække  sig  ud 
over  en  lang  Fortid  i  det  danske  Folks  Liv;  og  vi  finde  en 
naturlig  Forklaringsgrnnd  hertil  i  det  danske  Folks  senere 
Oplevelser,  da  de  engelske  Erobringer  gjentog  sig  endog  i 
større  Skala  i  Iste  Halvdel  af  Ilte  Aarhnndrede  og  da 
Englandstog  udførtes  endnu  under  Sven  Estridsson  og  hans 
Sønner.  En  stærk  Parallel  hertil  vil  man  finde  ved  at  se 
Danmarks  Forhold  i  lite  og  I2te  Aarhundrede  mod  dets 
sydlige  og  østlige  Naboer  (Tysker,  Vender,  Letter)  i  For- 
bindelse med  de  sagnhistoriske  Fortællinger  om  disse  For- 
hold i  ældre  Tider.  Efter  Kraftanstrængelserne  paa  Svein 
Tjugeskegs  og  Knuts  Tid  •  led  Danmark  af  en  kortvarig 
Svaghed,  hvorunder  det  maatte  først  underkaste  sig  en  frem- 
med Konge  og  siden  i  en  Menneskealder  finde  sig  i  fremdaede 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBROKSSONNERNE.  451 

(Dorsk-veDdiske)  Indfald;  skjønt  Folket  snart  hævede  sig 
igjen,  var  Danmarks  Modstandskraft  saa  ringe,  at  hvor  ikke 
udmærkede  Konger  stod  for  Styret,  var  Riget  i  den  følgende 
Tid  adsat  for  Indfald  fra  Venderne  eller  for  Angreb  paa 
Rigets  Selvstændighed  fra  de  tyske  Keisere,  eller,  hvad  der 
var  endnn  værre.  Riget  splittedes  i  Tvedragt  mellem  de  øst- 
lige og  vestlige  Landsdele  —  Jyderne  paa  dén  ene  Side, 
Skaaningerne  og  Sjælændingerne  paa  den  anden,  —  hver  støt- 
tede til  sine  Kronprætendenter.  Ud  af  alle  disse  Trængsler 
var  det  Valdemarstiden  førte  Dannoark:  først  samledes  atter 
Folket  til  en  Enhed  efter  Borgerkrigen  (1 157),  derefter  vandt 
man  atter  Herredømmet  over  Havet  tilbage.  Venderne  paa 
Rygen  nnderkastedes  (1168),  den  nedværdigende  Afhængighed 
af  det  tyske  Rige  hævedes  efterhaanden  ganske  (1182),  den 
danske  Konge  blev  Lensherre  over  Venderne  i  Mecklenburg 
og  Pommern  (1184),  ja  efterhaanden  lagdes  Sazerne  i  Hol- 
sten ganske  under  den  danske  Krone  (1202),  medens  større 
Herjetog  begyndte  at  rettes  mod  Letter  og  Finner.  Hele 
denne  Udvikling,  som  syntes  raskt  og  sikkert  at  være  i 
stadig  Fremgang  og  stadig  pegte  høiere  frem,  oplevede  Sazos 
Samtid,  og  den  afspeiler  sig  fuldstændigt  i  hans  Fremstilling 
af  Fortiden:  man  ser  ikke  alene  Danernes  Følelser  mod  de 
Folk,  som  omgav  dem,  men  ogsaa  deres  Pretensioner  paa 
fremtidige  ^retmæssige^  Erobringer.  Dette  vil  fremgaa  ved 
at  betragte  Saxes  Forhold  til  sine  danske  Forgjængere. 

Den  danske  Krønikeskrivning  før  Sazo  støttede  sig  for 
9de  Aarhnndrede  som  ovenfor  vist  til  Adam  fra  Bremen  eller 
rettere  indeholdt  forvanskede  Uddrag  af  hans  Værk.  Man 
har  i  nyere  Tid  villet  hævde,  at  Sazo  ikke  har  benyttet 
skriftlige  Kilder,  at  han  „maa  narøten  have  følt  Sky  for  den 
skrevne  Historieboge.  Deri  gjør  man  ham  dog  visselig  Uret; 
vistnok  citerer  han  kan  paa  et  Sted  Beda   og  paa  et  andet 

29» 


452  GUSTAV   STORM. 

Dado  og  Paulos  Diaconus  (af  hvem  ban  dog  kun  har  kjendt 
Uddrag),  men  det  er  dog  af  mange  AntydniDger  aabenbart, 
at  han  har  stnderet  et  af  de  korte  Kompendier  i  VerdeDs- 
bistorien  eller  ^Keiserbistorien^,  som  var  saa  udbredte  i 
Middelalderen.  Og  af  danske  Kilder  er  det  bevisligt,  at  han 
kjendte  flere;  ban  citerer  dem  jo  ligetil  f.  Ex.  p.  467,  hvor 
han  polemiserer  mod  dem  (ei  qaidam  parnm  annaliom 
periti  medium  in  f  as  ti  s  locum  tribuunt).  Og  at  Saxo 
sigter  paa  Uddrag  fra  Adam  af  samme  Art  som  Anonymtis 
fiioskildensis,  som  historia  brevior,  som  Annales  Lundenses 
eller  Aflæggere  af  disse,  kan  ansees  for  sikkert,  da  vi  i 
Saxos  Fremstilling  af  9de  Aarbundredes  Historie  finde  aetop 
de  samme  Forvanskninger  igjen,  hvis  Udvikling  vi  har  fulgt: 
ogsaa  hos  Saxo  er  Sigfred  og  Anulo  blevne  til  Godfreds 
„nepotes^,  Anulo  forvandlet  til  „Ring^,  Harald  til  Ragoars 
Rival,  Haarek  Godfredsson  til  „Erik  Haralds  Broder^,  Erik 
den  yngre  beskrives  først  som  Kristendomsforfølger,  derpaa 
4som  Kristen,  den  svenske  „Ghnob^  er  bleven  til  den  danske 
£nnignupus  o.  s.  v.  Vi  er  ganske  enige  med  dem,  der  hævde, 
at  Sagnet  „ikke  lytter  efter  fremmede  Kilder^,  men  vi  maa 
her  som  saa  ofte  distingvere  mellem  Sagnet  og  Sagnberet- 
terne,  tbi  disse  var  i  Regelen  lærde  Klerke,  der  udpyotede 
Sagnene  efter  sine  historiske  Theorier.  Man  erindre,  hvor- 
ledes hos  Saxo  Kong  Frode,  der  i  endnu  helere  Grad  end 
Ragnar  Lodbrok  er  de  Danskes  Ideal  af  eil  ErobringskoQg«i 
undertvinger  den  ganske  Verden,  men  dog  smukt  paa  alle 
Pankter  standser  lige  ved  det  romerske  Riges  Græoser; 
hvorledes  er  sligt  muligt,  uden  at  Sagnfartælleren  anvender 
Kritik  paa  Sagnets  Fremstilling?  Er  man  først  gaaet  ind 
paa  denne  Tanke,  at  Saxo  ligesom  sine  Forgjængere  b^f 
benyttet   de  Adam'ske   Uddrag,    vil    det   springe   i  Øinene, 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBROKSSONNERNE.  453- 

hvorledes  det  9de  Aarhuodredes  KoDge-Historie  maatte  forme 
sig  for  Saxo  og  hans  Samtid. 

Saxos  Beretninger  om  Godfred  falde  fra  hinanden  i  to 
Dele,  som  vi  skal  betragte  særskilt:  det  danske  Sagn  om 
Getrik  og  de  fra  Udtandet  laante  Beretninger  om  Karl  den 
stores  Modstander.  Den  sidste  Del  indledes  med  at  Getrik 
ogsaa  kaldtes  ,,Godefridus",  hvor  Saxo  ved  den  fremmede, 
(frankisk-latinske)  Navneform  ligesom  med  Vilje  tilkjende- 
giver,  at  han  arbeider  efter  fremmed  Mønster.  Den  samme 
Kilde,  der  gav  ham  Navnet,  har  ogsaa  benyttet  Adams  Ord 
i  Cap,  16:  „Gotafridas,  som  allerede  før  havde  skatlagt 
Friser,  ligeledes  Nordalbinger  og  andre  slaviske  Folk,  traede 
Karl  selv  med  Krig"".  Desnden  har  Saxo  faaet  at  vide,  at 
Keiser  Karl  engang  (800)  drog  til  Rom  for  at  hjelpe  Pave 
Leo,  at  han  en  anden  Gang  (796)  sendte  sin  Søn  Pipin  i 
sit  Sted  for  at  fere  de  større  Krige  (ni.  mod  Avarerne  i 
Ungarn),  og  endelig  at  Godfred  efter  Toget  i  Frisland,  netop 
som  han  vilde  drage  mod  Karl,  blev  myrdet  af  en  af  sine 
egne  (810);  det  stammer  fra  Einhards  vita  Caroli,  og  naar 
man  har  draget  i  Tvivl  Maligheden  af  at  Saxo  kunde  hente 
Sagnet  fra  Einhard^),  har  man  overseet,  at  Saxo  maa  have 
faaet  Beretningen  paa  anden,  Haand  gjeonem  en  „historia 
romana^  eller  kanske  snarere  en  af  de  kortfattede  verdens- 
bistoriske  Annaler,  der  var  saa  udbredte  i  Middelalderen 
og  som  vitterligt  fandtes  i  Danmark  (og  ved  Erkesædet) 
allerede  fra  1130—40^).  At  Saxos  Beretning  er  afhængig 
af  Adam  sees  af  den  Maade^  hvorpaa  han  benytter  Adams 
„Nordalbingi^ :  herved  mente  Adam  de  holstenske  Slaver, 
men  Saxo  (eller  de  danske  Sagnfortællere)  har  forstaaet  det 


^)  Dr.  Jessen,  Undersøgelser  p.  30. 

*)  Sml.  A.  D.  Jørgensens  Bidrag  til  Nordens  Historie  i  Middel- 
alderen S.  200  ff. 


454  GUSTAV   STORM. 

om   de   holstenske  Saxer   eller   rettere   om  Saxeme    over- 
hovedet  og  kombiDeret  det  med  Karl  den  stores  Saxerkrige 
og  Krigen   mdd  Godfred    til    eo  Fremstilling,    der  laaner  sit 
Skjær   fra  12te  Aarhundrede,   ikke   fra  9de:    Gøtrik   lagde 
Saxeme  i  Skat  og  bestemte,  at  hvergang  der  skede  Konge- 
skifte  i  Danmark,  skålde  Saxernes  Hertug  sende  den  danske 
Konge  100  hvide  Heste,   og   det  samme  skulde  den  saxiske 
Hertug    gjere   ved    sin    Regjeringstiltrædelse    „for   at    be- 
kjende  vort  Folks  Herredømme  og  aflægge  et  høi- 
tideligt  Vidnesbyrd   om    sin   Underkastelse".      Det 
danske  Sagn    har   saaledes    her  villet  hevne  de  Krænkelser, 
Kong  Valdemar   led    ved    Hertug    Henrik  Løve's  Overmod, 
idet   det   viste,   hvilken  Stilling   der   egentlig   tilkom  den 
danske  Konge.      At    dette    skulde   være    et   Sagn   fra    9de 
Aarhundrede,  fbrbyder  sig  selv  at  tro,  thi  dengang  existe- 
rede  endnu  ikke  saxiske  Hertuger.    Medens  derefter 
Gøtrik  var  ude  paa  et  Tog   til  Sverige,    tvang  den    franske 
Konge  Karl  „Germanien^  til  at  modtage  Kristendommen  og 
underkaste  sig  ham.     Gøtrik  vilde  nd  vinde  Saxen  tilbage, 
som    „foretrak    de    romerske  Vaaben  for  de  danske**;    Karl 
havde  netop  trukket  sine  Tropper  tilbage  over  Rhin,  og  da 
han    netop    blev   kaldt    bort  af  Pave  Leo    for   at   beskytte 
Rom,  sendte  han  sin  Søn  Pipin  mod  Gøtrik.     Denne  havde 
imidlertid  vundet  en  herlig  Seier  over  Saxeme   og  viide  ou 
erobre  „hele  Germanien**;  først  angreb  han  med  sin  Flaade 
Frisia   og   paalagde    en    vanærende  Skat,    som   Saxo    rigtig 
fryder   sig   ved    at   udmale;    da   Gøtrik    nu   havde    rykket 
gjennem  Frisia   og  vilde  kaste   sig  over  Germaniens^  „øvrige 
Provinser**,    led  han  Døden    for   en   af   sine  Mænds  Haand. 
Den  Skat,  som  paalægges  Friserne,  er  ligesaa  uhistorisk  som 
Saxernes,    vi  ved    fra  Einhard,    at  Friserne  i  Virkeligheden 
kun    betalte   100  Pund  Sølv;    ogsaa    her   har   vi   altsaa    et 


RAGNAR  LODBROK  OG  L0DBR0KSS5NN£RNE.  455 

Eventyr,  opfandet  til  Hæder  for  den  danske  erobrende  Na- 
tion! løvrigt  er  Karls  Skikkelse,  saadan,  som  man  kan  vente 
det  i  12te  Aarhnndrede»  ban  kunde  gjerne  være  laant  fra 
en  fransk  chanson  de  geste:  han  er  den  franske  Konge,  der 
erobrer  og  kristner  hele  „Germanien^  (Tyskland),  han  træk- 
ker  sine  Tropper  tilbage  over  Rhin  (Saxens  Vestgrænse), 
og  han  gaar  til  Rom  for  at  hjælpe  Paven  (naturligvis  mod 
Kristenhedens  Fiender!)*  At  alligevel  den  danske  Konge 
kjæmper  for  den  retfærdige  Sag,  er  naturligt:  derfor  frem- 
stilles han  som  den,  der  oprindelig  var  Herre  i  Saxen,  før- 
end  Karl  den  store  kom  til.  Man  ser,  hvorledes  Gøtriks 
Bedrifter,  som  allerede  Adam  havde  forstørret,  voxte  under 
taknemlige  Landsmænds  Betragtning! 

Den  anden  Del  af  Godfreds  Historie,  det  indenlandske 
Sagn  om  Gøtrik  den  gavmilde,  har  ogsaa  modtaget  sin  Del 
af  denne  Væzt  Vi  har  ovenfor  seet,  at  allerede  -historia 
brevior^  har  indført  „Gøtrik  den  gavmilde^  for  Godfred,  saa 
at  Saxo  kun  havde  at  optegne  Sagnet  om  ham.  Dette 
Sagn  er  nu  et  Eventyr  i  gammel  Stil  om  en  listig  Hirdmand 
og  en  gavmild  Konge;  de  handlende  Personer  er  Hirdmændene 
Ulv,  Bjørn  og  Ræv  (at  hvilke  de  to  sidste  kaldes  Thylenses 
o:  Islændingerl)  samt  Kongerne  Gøte  og  GBtrik,  altsammen 
appellativiske  Benævnelser;  men  ogsaa  dette  Sagn  ender  til 
den  danske  Nations  Forherligelse,  idet  Gøtrik  for  at  hevne 
Ræv  gjør  et  Tog  til  Sverige,  som  han  paalægger  en  haard 
„Rævgjeld^.  Sagnet  om  Gøtrik  er  forresten  ikke  alene  et 
Eventyr,  men  endog  Danmark  uvedkommende;  først  den,  der 
oversatte  Godefrid  med  ^Gøtricus'*,  har  kunnet  overføre  det 
paa  en  dansk  Konge.  Vi  drage  deraf  den  Slutning,  at  dette 
først  kunde  ske,  naar  den  virkelige  Godfreds  Navn  og  Be- 
drifter holdt  paa  at  svinde,  og  tro,  at  dette  Resultat  ganske 
stemmer  med  den  ovenfor  paapegede  Omstændighed,  at  hvad 


456  GUSTAV   STORM. 

Saxo  fortæller  om  Godfreds  udenlandske  Forhold  er  fri  Kom- 
position  paa  Grandlag  af  de  faa  Levoinger  af  udenlandske 
Beretninger,  ikke  indeolandske,  endnu  levende  Sago. 

Ifølge  Saxo  falgte  efter  Gøtrik  hans  Sen  Olav»  som 
hevnede  sin  Faders  Død  og  blev  begravet  i  en  bekjeodt 
Hang  nær  Hovedstaden  (Lethra).  Dette  er  vistnok  uhistorisk, 
thi  Godfreds  Sønner  blev  først  Konger  i  813,  men  dog  et 
Minde  om  de  virkelige  Forhold,  da  ifølge  Ynglingatal  Gud- 
rød  virkelig  havde  en  Søn  Olav,  som  blev  begravet  i  en 
Haug  nær  sin  (norske)  Hovedstad  (Skiringssal).  Sagnet  om 
Olav  har  kunnet  mindes,  fordi  det  er  bleven  knyttet  til 
lokale  Forhold,  i  Norge  til  Geirstad,  i  Danmark  til  Ledre  ^). 

I  Beretningen  om  Heming  viser  Saxo  paa  det  kla- 
reste, at  han  følger  skriftlige  Kilder,  men  tillige  at  han  ikke 
følte  nogen  stærk  Forpligtelse  til  at  følge  dem  samvittigheds- 
fuldt.  Hans  Kilde  har  berettet  (som  Adam  eller  de  Lnndske 
Annaler),  at  Heming  sluttede  Fred  med  Keiseren  og 
fik  Floden  Eideren  til  Grænse^).  Det  sidste  udelod 
Saxo  af  nationale  Grunde,  fordi  det  jo  lød  som  enslags  Un- 
derkastelse under  Keiseren,  hvad  jo  altfor  meget  m£iatte  niinde 
om  Kong' Valdemars  tvungne  Lensforhold  til  Keiser  Fredrik  I; 
og  i  Keiseren  („imperator^)  saa  Saxo  Karls  Efterfølger  og 
indsatte  derfor  paa  egen  Haand  y^Ludovico'*,  uagtet  han 
atter   senere    omtaler    Karl!    Men    noget    dansk    Sagn    om 


^)  For  dem,  der  ikke  vil  tro,  at  Godfred  er  den  vestfoldske  Konge 
Gndrød,  bHver  da  her  en  større  Vanskélighed  at  forklare:  hvis 
det  norske  Sagn  har  annekteret  den  berømte  danske  Kong.  God- 
fred (rigtignok  uden  at  omtale  hansBedrifter),  hvadGrund 
skulde  det  dia.  have  til  ogsaa  at  annektere  hans  Søn  Olav,  om 
hvem  ingen  Bedrifter  kjendtes?  eller  hvorfor  tog  det  da 
ikke  heller  hans  berømte  og  mægtige  Broder  Haarek? 

*)  qui  mox  pacem  cum  imperatore  fåciens,  Egdoram*  fluvium  accepit 
regni  terminum  (Adam  I  16,  Nord.  Stud.  V  28). 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBRQKSSONNERNE.  457 

Herning  kjender  Saxo  ikke,  han  erklærer  udtrykkelig,  at  han 
ikke  vidste  mere  om  ham  (p.  439).. 

Beretningen  om  de  følgende  Konger  Sivard  Ring  og 
Ring  er  vidtløftigere  og  tilsyneladende  mere  hjemlig;  men 
vi  har  allerede  seet,  at  baade  deres  Navne  og  deres  Slægt- 
tavle  stammer  fra  Adams  Forvanskninger.  Indholdet  af  det 
øvrige  er:  Sivard  bliver  valgt  i  Skaane  og  Sjæland,  Ring  i 
Jylland;  den  jydske  Konge  vil  erobre  hele  Riget  og  drager 
mod  Sjæland,  medens  h^s  Modstander  er  nde  paa  Tog; 
men  denne  kommer  dog  tilstede  og  overvinder,  sin  Fiende. 
Naar  undtages  at  begge  Konger  omkom  (som  de  efter  ældre 
Kilder  skolde)  og  at  Sivards  halvvoxne  Søn.  Ragnar  holder 
en  længere  (af  Saxo  komponeret)  Tale,  har  vi  i  Beretningen 
om  Sivard  og  Ring  i  et  og  alt  en  Gjentagelse  af  hvad  der 
skede  i  Danmark  Aar  1147:  Efter  Kongens  (Erik  Lams) 
Død  valgte  Sjælændinger  og  Skaaninger  Kong  Sven,  men 
Jyderne  Kong  Knut;  den  jydske  Konge  drager  til  Sjæland 
for  at  erobre  denne,  medens  Sven  var  over  i  Skaane  for  at 
dæmpe  Erkebiskopens  Oprør,    men  Sven  kom   dog  tilstede  i 

rette  Tid  for  at  overvinde  Jydekongen  ved  Slangerop.     Kan 

• 

man  her  tvivle  om,  at  Saxo  (eller  Sagnet  før  ham)  har  ved 
den  kortfattede  Beretning  om  Krigen  mellem  Sivard  og  Ring 
(Sigfred  og  Anulo)  maattet  forestille  sig  Begivenhederne 
saaledes,  som  roan  kjendte  dem  fra  en  senere  Borgerkrig  og 
uvilkaarligt  tildigtet  dem  efter  dette  Forbillede?  Ogsaa  denne 
Beretning  maa  vi  frakjende  Cgenskaben  at  indeholde  gamle, 
ægte  Sagn;  ogsaa  her  se  vi  Indflydelse  fra  det  12te  Aar- 
handredes  Historie. 

Disse  Bemærkninger  roaatte  foradskikkes,  for  at  det 
skulde  træde  klart  frem,  hvorledes  de  danske  Sagnfortællere 
kunde  omforme  de  ældre  Sagn  om  Ragnar  Lodbrok  med 
digterisk  Frihed    til   at  blive  et  Billede   af   Nutideu    og    et 


468  GUSTAV  STORM. 

Forbillede  for  Fremtiden.    Det  er  oveofor  vist,  hvorledes  de 
oprindelige   Sagn    om  Ragnar   og   hans  Sønner   som    vidt- 
streifende  Søkonger   tillige   fik   et   Islæt   af   Romantik    ved 
Digtningen  om  Ormekampen   og   om    hans   ulykkelige  Død; 
vi  har  ligeledes  seet,   at  han  af   de  ældre  Krønikeforfattere 
blev  indført  i  den  danske  Kongerække  istedetfor  den  aheldige 
Reginfrid.    Hvorledes  dennes  Forhold  til  Harald  og  Godfreds- 
sønnerne  maatte  efterhaanden  omformes,  vil  fremgaa  ved  en 
Sammenligning  mellem  Saxo  og  hans  nærmeste  Forgjængere. 
De  landske  Annaler,  som  idethele  staar  Saxo  nærmest,   be- 
retter, at  Reginfrid    og  Harald  kjæmpede  mod  hinanden,   at 
efter   9  Aar   Harald   fordrev   Reginfrid,   som  slog   6ig   paa 
Sørøveri,    medens    Harald   sluttede  Forband   med   Keiseren. 
6  Aar   senere   fordrives    atter   Harald   af  Haralds   Senner, 
kommer  til  Reiser  Ludvig  af  Maintz  og  lader  sig  døbe;  siden 
vender  Harald  tilbage  og  opgiver  Kristendommen;  meo 
strax  derefter   fortælles,   at  Ånsgar   kom   til  Danmark,  om- 
vendte Kongen  (Harald,  hos  Adam  I  21  Horik)  og  by^ede 
Kirken  i  Slesvig.     De   enkelte  Træk   gjenfindes   hos    Saxo, 
men  omformede  og  forstørrede  til  Fordel  for  Ragnar:   Jyder 
og  Skaaninger  gjør  Oprør   mod  Ragnar,   der   naturligvis  er 
den  retmæssige  Konge,   og  vælger  Harald,   som   dog   bliver 
slagen  af  Ragnar;   flere  Aar.  efter  forsøger  Harald  atter  sin 
Lykke,    men  maa  nu   flygte  til  nGermania^,   og  da  Ragnar 
anser  Keiseren  (Karl!)   for   hans  egentlige  Støtte,   gjør  han 
Indfald  i  Tyskland   og   slaar  Keiseren.     Mange  Aar  senere 
gjør  Harald  sig  atter  under  Ragnars  Fravær  til  Konge,  men 
maa   atter   flygte    til    Keiser   Ludvig,    bliver   døbt   i 
Maintz  og  vender  hjem  med  saxiske  Tropper,  derpaa  byg- 
ger han  en  Kirke  i  Slesvig,  men  fordrives  atter  af  Rag- 
nar   og   opgiver   nu   Kristendommen.      Den   egentlige 
Forskjel  mellem  Saxo  og  hans  Forgjænger  ligger  i,  at  Ragnar 


RAGNAR  LODBROK  OG  L0DBR0KSS5NNERN£.  459 

er  iodtraadt  baade  forBeginfrid  og  for  Godfreds  SøDD(.^r, 
hvilken  Forandring  Saxo  var  nedt  til  at  gjere,  baade  fordi 
Sagnhelten  Ragnar  allerede  havde  overskygget  disse  og  fordi 
Ragnar  som  Dattersønssøn  af  Gk)dfred  ikke  længer  kande  være 
samtidig  med  og  kjæmpe  mod  sin  Farmoders  Brødre.  Men 
dermed  er  den  Omvæltning  given,  at  Ragnar  bliver  Seier* 
herren,  Harald  den  fordrevne,  som  kun  naar  Ragnar  er  fra- 
værende kan  opnaa  et  midlertidigt  Held;  og  naar  denne 
Sagnbearbeidelse  knyttedes  sammen  med  de  ældre  Sagn  om 
Ragnar  og  hans  Sønner,  kom  Saxo  til  at  fremstille  Ragnar 
i  det  Lys,  hans  Landsmænd  helst  vilde  se  ham,  som  den 
seirrige  Helt.  Dette  fik  Indflydelse  paa  hele  den  ældre 
Sagndigtning.  Ragnar  blev,  som  hver  dansk  Konge  barde 
være,  en  Erobrer  i  stor  Stil,  for  hvem  alle  fremmede  Folk 
maatte  beie  sig,  han  ikke  alene  deltog  i  de  Bedrifter,  som 
de  ældre  Sagn  tillagde  hans  Sønner,  men  han  var  den  egent- 
lige Leder  og  han  gjenoprettede  de  midlertidige  Nederlag, 
disse  kunde  have  lidt'  Under  dette  Synspunkt  omformedes 
de  ældre  Sagn  og  skabtes  nye.  Vi  skal  betragte  flere  af 
disse  Bedrifter  hver  for  sig. 

a.  Toget  mod  Bjarmerne.  Den  oprindelige  Beret- 
ning om,  at  den  kristelige  Helgen  Germanus  havde  slaaet  Rag- 
nar og  de  Danske  med  sin  Trolddom,  var  som  før  nævnt 
blevet  til  et  Sagn  om  at  Bjarmerne  med  sin  Trolddom 
drev  Ragnar  ud  af  deres  Land.  Dette  kjender  Saxo, 
som  lader  Ragnar  efter  Nederlaget  trække  sig  tilbage  til 
„Kurernes  og  Sembernes  Land^;  men  hans  Helt  kan  ikke  i 
Længden  finde  sig  i  slig  Behandling:  han  vender  tilbage  til 
Bjarmeland,  og  skjønt  Bjarmekongen  faar  Hjelp  af  „Matullus 
Finmarchiæ  dux'*  (»  den  norske  Sagnfigur  MOttull  Finna- 
koDungr),  hvis  Bueskytter  gjorde  Ragnar  megen  Skade,  holder 
denne  sig  Vinteren  over  i  Landet,   og   et   natligt  Overfald, 


460  GUSTAV   STORM. 

som  efter  Saxos  dankle  Ord  (nocturna  fallacia)  maa  have 
været  forbandet  med  Svig,  bragte  ham  endelig  Seieren: 
Bjarraekongen  falder,  Fionekongen  flygter  og  Ragnar  reiser 
Bautastene  til  Minde  om  sin  Seier. 

b.  Toget  i  Rusland.  Kjærnen  heri  har  været,  at 
Ragnars  Sen  Hvitsærk  vandt  sig  et  Rige  i  det  indre  Rus- 
land, men  blev  overvandet  af  Rasserkongen  Oleg  (Daxoo) 
og  (éfter  Døden)  brændt  paa  Baai.  Men  efter  Saxo  har 
Ragnar  selv  paa  sit  Tog  i  Østerleden  —  det  samme  hvori 
han  overvandt  Bjarmerne  —  seiret  over  Eellespontens  Konge 
Dian  og  over  hans  to  Sønner  Dian  og  Daxon,  som  under- 
støttedes af  Russer  og  Skyther;  Ragnar  indsætter  sin  Sea 
Hvitsærk  til  Konge  i  Skytbien,  men  da  denne  senere  fanges 
og  brændes  levende  af  Daxon,  maa  Ragnar  hevne  Senneos 
Død:  ban  drager  over  Havet  til  Rusland  og  fanger  Daxoo, 
som  han  sender  i  Lænker  til  ),Utgarthia^;  siden  tilgiver 
Ragnar  ham  ganske  og  giver  ham  hans  Land  tilbage,  mod  at 
han  engang  hvert  Aar  barfodet  mødeV  op  for  Ragnar,  led- 
saget af  12  nFædre'*^  —  altsaa  ogsaa  dette  Sagn  ender  til 
Hæder  for  det  danske  Navn.  Hevnen  for  Hvitsærks  Døå 
er,  som  sees  af  Historien  og  den  islandske  Saga,  et  senere 
Tillæg;  dog  kan  vi  ogsaa  i  dette  Tillæg  spore  to  Trin  i 
Udyiklingen.  Saxos  „apud  Utgarthiam  relegavit^  synes  nem- 
lig at  svare  til  et  digterisk  Udtryk:  ferdi  hann  vid  (el.t«m) 
utgarda^  men  dette  betyder:  lod  ham  dræbe,  rydde  af  Veien^); 
Sagnets  ældre  Udgave  har  altsaa  været,  at  Ragnar  hevnede 
sin  Sens  Død  ved  at  dræbe  hans  Banemand.  Men  senere 
er  Udtrykket  opfattet,  som  om  Ragnar  forviste  ham  til 
nUtgard"*,  og  da  maatte  denne  Ædelmodighed  senere  krones 
med  en    endnu   større,   den    fnldstændige  Tilgivelse,   hvortil 


0  Fritzner  S.  710. 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBROKSSONNERNE.  46] 

passende  kunde  knyttes  en  Betingelse,  som  blev  den  danske 
Nation  til  Ære.  •' 

c.  Englandstogene.  Det  fælles-nordiske  Sagn  ved 
om  Ragnar  i  England  knn,  at  han  faldt  der  og  hevnedes  af 
sine  Sønner;  Saxo  kan  supplere  denne  Fattigdom.  Først 
vender  Ragnar  sig  mod  England  og  dræber  i  et  Slag  dets 
Konge  Hama,  Hellas  Fader  (p.  448).  Senere  overdrager 
han  England  til  sin  Søn  Ivar^),  men  denne  fordrives  af 
,,GaIIi^,  som  indsætter  Hella  tii  Konge.  Ivar  kalder  sin 
Fader  til  Hjelp,  de  sætte  sig  fast  ved  Jorvik^,  overvinder 
her  Hella  og  hans  galliske  Tropper  (flellam  Gallicana  virtute 
snbnixum)  og  hersker  et  Aar  i  England;  medens  saa  Ragnar 
ligger  ndenlands,  kommer  Hella  atter  tilbage  til  Northnmber- 
land^),  og  paa  Toget  mod  ham  fanges  tilslut  Ragnar.  For- 
tællingens  Maal  er  aabenbart  at  vise,  at  Ragnar  var  den 
retmæssige  Konge  i  England,  Hella  en  Usurpator;  selvfølgelig 
er  alle  disse  Tog  fuldstændig  opdigtede,  uden  at  vi  kan  følge 
Digtningens  Udvikling.  Det  mest  særegne  ved  Beretningen 
er  ellers,  at  Hellas  Mænd  kaldes  „6alli^,  hvilket  Ord  har 
stødt  alle  Fortolkere,  medens  det  efter  vor  Opfatning  er  let 
forstaaeligt  og  kan  tjene  til  at  bestemme  Digtningens  Alder. 
Munch  forklarer  Galli  som  Walisere,  Joh.  Steenstrop  tænker 
paa  Indbyggerne  af  Galloway  i  Skotland,  Saxos  Udgivere 
paa  „frankiske  Hjelpetropper^  sendte  af  Keiseren  (ifølge  en 
Antydning  i  det  gamle  IJdtog  af  Saxo  fra  14de  Aarhundrede, 
der  ligefrem  indsætter  „ab'imperatore  missi^).  Galli  og 
Gallia   betegner   hos  Saxo  altid  Franskmænd  og  Frankrige, 


'^)  jjyaro  ergo  re  gni  tutelam  deferens'^  p.  457  maa  nemlig  rettes 
til  regn!  An  gl  i  cl  (el.  lign.)»  da  det  af  p.  458  fremgaar,  at 
Ivars  „regnum"  var  England,  ikke  Danmark. 

^)  Joh.  Steenstrups  sindrige  Rettelse  for  Textens  Norvic  (p.  459). 

^)  ikke,  som  Saxos  Text  har,  Hibernia,  se  Joh.  Steenstrup  p.  105. 


462  GUSTAV   STORM. 

saaledes  ogsaa  her:  det  danske  Sagn  er  .blevet  til  i  Lebet 
af  12te  Åarhundrede,  og  «dengang  bestod  de  engelske 
Kongers,  Henrik  d.  Istes  og  Henrik  d.  2dens,  Hære 
hovedsagelig  af  Franskmænd  (franske  Normanner). 
Sagndigtningen,  som  ikke  spøcger  efter  fremmede  Nationers 
Fortid,  maatte  derfor  nvilkaarligt  tra,  at  Ragnar  og  hans 
Sønner  havde  Franskmænd  at  kjæmpe  mod  i  England^). 
Der  turde  heri  ogsaa  ligge  et  Minde,  thi  den  sidste  Gang, 
Danerne  kjæmpede  i  England  og  ved  York,  havde  de  til 
Modstandere  Franskmænd  (Normanner).  I  1069  sendte  nem- 
lig Kong  Sven  sine  to  unge  Sønner  med  en  Flaade  til  Eng- 
land for  at  understøtte  Anglerne  mod  Kong  Vilhelm;  Danerne 
landede  ved  Humberen,  erobrede  Tork,  nedsablede  her  i 
en  Kamp  3000  Normanner  og  holdt  sig  her  Vinteren  over 
(1069 — 70).  Om  man  ombytter  de  senere  danske  Konge- 
sønner med  de  ældre,  Lodbrokssønneme  (eller,  da  Faderen 
optoges,  Ragnar  og  hans  Sønner)  og  istedetfor  Kong  Ella 
ssetter  Kong  Vilhelm,  vil  man  indse,  at  Toget  1069—70 
kunde  tjene  Ragnars-Sagnet  til  Forbillede;  ialfald  bliver  det 
da  ganske  klart,  hvorfra  Saxos  „6alli^  er  laant  og  hvor 
ung  denne  Digtning  er. 

d.  Skotland,  Irland  og  Norge.  Over  disse  Lan- 
des Erobringer  faa  vi  kun  summariske  Fortegnelser,  ikke 
fyldige  Sagn;  det  synes  næsten,  som  om  de  kun  tåges  med 
for  den  geografiske  Fuldstændigheds  Skyld,  for  at  Ragnar 
kunde   herske   over   hele  Nordeuropa.      Paa   første  Tog  til 


^)  En  saadan  Anakronisme  kan  ikke  forbause  hos  en  Sagnfortæller 
som  Saxo,  naar  en  saa  nøgtern  Kronist  som  IJodrek  Munk  for 
at  forklare,  hvorledes  Harald  haardraades  Landgang  i  England 
ikke  hindredes  af  den  engelske  Konge,  tilføier  som  noget,  der 
næsten  faldt  af  sig  selv,  at  den  engelske  Konge  var  frav»* 
rende  i  —  Normandie. 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBROKSSONNERNE.  463 

England  —  det,  hvorpaa  Ragnar  dræber  Hama  —  dræber 
han  ogsaa  Skotlands,  Petlands  og  Sndrøernes  Høv- 
dinger (duces)  og  overdrager  disse  Lande  til  sine  Sønner 
Sivard  og  Radbard;  Norge,  hvis  Konge  ogsaa  var  falden, 
samt  Orknøerne  overlader  han  tilFridlev  (p.  448).  Senere 
gjør  Nordmænd  og  Skotter  Oprør  og  tager  egne  Konger, 
medens  Sivard  og  Fridlev  opholder  sig  hos  Faderen;  men 
Ragnar  fordriver  Oprørerne,  indsætter  nn  Bjørn  til  Konge 
i  Norge,  herjer  derefter  Orknøerne,  plyndrer  Skotland  og 
dræber  Skotternes  Konge  Murial;  efter  det  føromtalte  Tog 
til  England  vender  han  sig  derefter  til  Irland,  dræber  den 
irske  Konge  „Melbricas^,  erobrer  Dnblin  og  opholder  sig 
her  et  helt  Aar.  Hvad  Ragnar  i  disse  faa  Felttog  ndfører, 
var  det  samme,  som  sysselsatte  Nordmændene  i  Løbet  af  9de 
til  12te  Åarhnndrede,  men  som  de  aldrig  fuldstændigt  op- 
naaede.  Melbricus  og  Mnrial  er  begge  irsklydende  Navne 
(Maolbridge,  Maireertach^),  paa  det  ene  Sted  staar  altsaa 
—  som  i  Tyskland  —  Skotter  for  Irer.  Men  da  er  det 
altfor  mærkeligt,  at  ligesom  det  danske  Tog  til  England 
1069—70  er  blevet  Forbillede  for  Ragnars  Bedrifter  her, 
saaledes  er  den  norske  Kong  Magnas  Barfods'  Krige  i  Vester- 
leden  blevet  Forbilleder  for  Ragnars  Bedrifter  der.  Man 
erindre,  hvorledes  den  norske  Konge  i  1098-— 99  erobrede 
Orknøerne,  Sndrøerne  og  Stykker  af  selve  Skotland  (Gantire), 
hvorledes  han  satte  sin  Søn  Signrd  (-  Sivard)  til  Konge 
paa  Øeme,  hvorledes  han  kjæmpede  med  Irekongen  (rex 
Scotomm)  Muircertach  (-  Murial),  hvorledes  han  indtog 
Dnblin  (1102)  og  hvoriedes  han  opholdt  sig  et  Aar  (1102—3) 
paa  Irland.    Er  ogsaa  disse  Sammentræf  tilfældige?  eller  se 


^)  Muircertach  (nuMurdoch)  gjengives  i  en  norsk  Saga  Mur  i  ar  ta  c, 
paa  Veien  til  Danmark  er  det  da  videre  afidebet  til  Murial;  i 
Er&kumal  er  det  blevet  fonransket  til  Marstein  el.  Marstan. 


464  GUSTAV  STORM. 

vi  ikke  her  atter,  hvorledes  Digtniagen  laaner  Træk  fra  den 
Dyere  Tids  Historie  for  at  adstyre  sin  Sagnhelt,  hvorledes 
MagDQs  Barfod  med  alle  hans  Riger  —  Norge,  hans  skotske 
og  irske  Erobringer  —  overlades  til  Ragnar^)?  Åt  deo  irske 
Kong  Maircertach  (f  1119)  flyttes  tilbage  til  9de  Åarhnndrede, 
er  ikke  niere  vilkaarligt,  end  at  Kong  Gerbhal  i  Ossory 
(f  887)  af  Saxo  flyttes  tilbage  til  Kristi  Tider  og  bliver 
samtidig  med  Erobreren  Frode,  eller  at  Kong  Henrik  af 
Saxen  (o:  Henrik  I  f  936)  optræder  endnu  nogle  Aarhan- 
dreder  før  Kong  Frode,  eller  at  Hamlets  skotske  Dronning 
i  omtrent  4dé  Åarhnndrede  bærer  det  angelsaxiske 
Navn  Hermuthrnde,  eller  at  Islændinger  forekommer  i  Slaget 
paa  Braavoldene,  hos  Kong  Gøtrik  og  hos  hans  Fader  Gorm 
længe  før  Islands  Opdagelse  osv.  osv.^),  thi  den  virkelige 
Folkedigtning  viser  altid  den  mest  suveræne  Foragt  for  saa 
npoetiske  Ting  som  Kronologi  eller  Historieforskning. 

e.  Sverige.  Med  Sveriges  Konger  har  vor  Sagnhelt 
havt  adskilligt  at  skaffe,  dog  kan  nu  kan  Brndstykker  af 
vedkommende  Sagn  skimtes.  Først  fordriver  Ragnar  den 
svenske  Kong  Frø^)  fra  Norge,  hvor  denne  har  gjort  Ind- 
fald;  siden  vinder  han  den  svenske  Kong  Herods  Datter  ved 
Ormekampen,  og  da  Herod  dør,  kræver  Ragnar  Riget  for 
sine  Sønner,   men  maa   for   at  vinde   det   beståa  en  Kamp 


0  Navnet  Melbricus  kunde,  som  man  har  paapeget,  indeholde  et 
virkeligt  Minde  fra  9de  Åarhnndrede,  thi  Aar  831  blev  en  irsk 
Smaakonge Melbridge  fanget  (ikke  dræbt)  af  Nordmændene. 
Isaafald  skulde  altsaa  ogsaa  dette  Træk  være  annekteret  fra  den 
norske  Historie  til  den  danske.  Dog  kunde  Navlet  ogsaa  være 
frit  digtet,  thi  Saxo  kjender  allerede  paa  Kong  Frodes  Tid  en 
„Melbricus  Scoticæ  regionis  præfectus"  (p.  75). 

*)  Saxo  p.  254.  33.  157.  383.  420.  433. 

0  ogsaa  i  Kråkumål  forekommer  en  Kong  Freyr,  men  der  er  han 
fra  Flæmingaland  (Flandern). 


RAGNAR  LODBROK  OG  L0DBR0KSS5NNERNE.  465 

med  en  svensk  Ejæmpe,  hvis  Navn  i  Udgaven  skrives 
Scarchdhus^).  Han  giver  Sverige  til  Bjørn;  men  overlader 
ham  senere  Norge,  medens  Erik  Vedrhat  faar  Sverige.  Efter 
Ragna  rs  Død  dræbes  denne  af  en  vis  „Ostenas^,  som  derefter 
ogsaa  beseirer  Broderen  Agnar.  Endelig  nævnes  blandt  de 
Slag,  Ragnar  vandt,  Campus  laneus  o:  UUarakr  (i  Upland); 
men  Saxo  har  henført  dette  Navn  til  Skaane.  En  Sammen- 
ligning med  den  islandske  Saga  viser  os,  at  den  Skikkelse, 
disse  Sagn  har  hos  Saxo,  er  senere:  Herod  kaldtes  tidligere 
Jarl  i  Gøtaland,  førend  han  ophøiedes  til  svensk  Konge,  og 
Slaget  ved  Ullarakr  kjæmpedes  mod  den  svenske  Kong 
Ey stein;  Bjørn-  blev  ogsaa  i  det  islandske  Sagn  svensk 
Konge,  men  hans  Forflyttelse  til  Norge  og  hans  Efterfølger 
Erik  kjendes  ikke  der.  Overhovedet  har  Saxos  Ragnar 
ogsaa .  i  Sverige  efterhaanden  våndet  Plads  paa  Sønnernes 
Bekostning,  medens  disse  træde  mere  i  Skygge  indtil  Fa- 
derens Død. 

De  tre  Hoveddele,  hvoraf  Saxo  skulde  sammensætte 
Ragnars  Historie,  hans  Frierhistorier,  hans  Kampe  med  Op- 
rør  hjemme  og  hans  Krigstog  udenlands,  var  saa  uensartede, 
•at  man  vil  forståa  det  umulige  i  deraf  at  danne  et  helstøbt 
Billede,  selv  ora  Saxo  havde  havt  større  Evne  til  Karakter- 
skildring  og  Komposition,  end  han  besad.  Han  har  gjort 
hvad  han  kunde,  han  betoner  Vexelvirkningen  mellem  For- 
holdene ude  og  hjemme:  naar  Ragnar  er  ude  paa  Tog,  sker 
der  strax  Oprør  hjemme,  og  disse  kalde  ham  til  Danmark; 
roen  neppe  har  han  forladt  de  undertvungne  Lande  og  bragt 
Tingene  i  Orden  hjemme,  før  han  strax  faar  Bud  om,  at  et 


')  Det  Gheysmerske  Udtog  kalder  ham  Starkus.  Mon  vi  ikke  i  den 
svenske  Forkjæmper  maa  se  en  Gjenganger  af  Starkad  (her 
skrevet  Starkadhas)  og  i  Navneformen  uden  det  sædvanlige 
-r  (Starcatherus)  se  et  Vidnesbyrd  om  Sagnets  Nyhed? 

Hist.  Tidsskr.  2.  Række  I.  30 


466  GUSTAV   STORM. 

eller  andet  Folk  gjør  Opgjør  eller  dræber  hans  TToderkonger; 
hans  forskjellige  Ophold  hjemme   ndfyldes  da  med  Kjærlig* 
hedshistorier.      Man  maa   læse  efter  hos  Saxo  for  rigtigt  at 
vurdere,   hvor  sindrigt  han  har  sat  det  hele  sammen;    men 
samtidig  kan  man   nok  indrømme,  at  hele  dette  Kriger-    og 
Elskovs-Liv  er  overmaade  asandsynligt    Det  er  saafedes  et 
stærkt  Vidnesbyrd   om,    hvorledes  Saxo   har   stillet  bye    og 
gamle  Sagn  broderligt  sammen,   at  af  alle  de  Sønner,   som 
Bagnars  Historie   har   fremmanet   og  givet  Kongeriger,   for- 
svinde  oogle    allerede  strax  igjen,   de  fleste  ialfald  ved  Fa- 
derens Død,  og  om  Bagnars  Erobringsriger  er  der  —  nndtagen 
England  —  ikke  et  Øieblik  længer  Tale.     Det   er   tydéligt 
nok,  at  Saxo  til  Hjelp  ved  Redaktionen  af  Bagnars  Historie 
har.havt  ikke  alene  Sagn,   men  ogsaa  et  længere  Digt,  som 
bar   opregnet   de   fleste  af  Bagnars  Kampe   og  Seire  ^);    d& 
dette  forlod  ham  med  Bagnars  Død,  har  Saxo  klogelig  nnd- 
ladt  at  oplyse,  hvorledes  det  gik  Bagnars  Underkonger  (hans 
Sønner),   og  hvorledes    disses  mange  Biger  atter   faldt   fr& 
Danmark. 

VIL 

Den  norske  og  islandske  Sagnkreds, 

Ogsaa  Norge  har  givet  sit  Bidrag  til  Digtningen  om 
Bagnar  og  Lodbrokssønnerne,  ja  hvis  man  skal  tro  Moncb 
og  Jessen,  har  man  de  „norske  Hofskalde^  at  takke  for 
Opdagelsen  af  Slægtskabet  mellem  Bagnar  og  Signrd  Fåv- 
nesbane, af  Slægtskabet  mellem  Bagnar  og  de  norske  Kon- 
ger samt  af  SlægUkabet  mellem  Bagnar  og  Sagnkongen 
Harald  Hildetand.  „De  liorske  Konger,  der  indtil  St.  Olafs 
Hellighed  efter  Kristendommens  Indførelse  egentlig  manglede 


^)  Saxo  dterer  et  saadant  Digt  p.  460. 


RAGNAR  LODBROK  OG  L0DBR0KSS5NNERN£.  467 

den  Legitimitet,  som  efter  de  Tiders  Tænkemaade  fandtes 
hos  RagDars  Efterkommere,  lod  sig  det  være  magtpaaliggende 
baade  at  adlede  sin  Herkomst  fra  Ragnar  og  Aslang  og  at 
forhøie  Glansen  ved  at  ndgive  hende  for  Sigurd  Favnesbanes 
Datter^,  siger  Munch,  og  disse  Genealogier  antager  han  digtede 
allerede  i  9de  og  10de  Aarhundrede.  Men  ved  disse  Tider 
var  —  som  vi  har  seet  —  heller  ikke  Ragnarsættens  Le- 
gitimitet anerkjendt,  saa  det  vilde  være  urimeligt  at  benytte 
den  til  deraf  at  bygge  en  Legitimitet  for  de  norske  Kon- 
ger; endvidere  —  man  vil  ikke  hos  nogen  hverken 
norsk  eller  islandsk  ,,Hofskald^  finde  et  eneste 
Ord  om  den  norske  Rongeæts  Slægtskab  med  Rag- 
nar Lodbrok,  selv  om  man  søger  lige  fra  9de  til  Slut- 
ningen af  12te  Aarhundrede;  heller  ikke  i  de  norske  Krø- 
niker vil  man  finde  Spor  af  dette  Slægtskab.  Genealogierne 
er  fra  12te  og  13de  Aarhundrede  og  opfundne  paa  Island  og  i 
islandske  Øiemed,  og  først  fra  Island  naaede  de  efterhaanden 
til  Anerkjendelse  i  Norge,  eflterat  den  norske  Kongeæts  Le- 
gitimitet forlængst  var  anerkjendt^).  Alligevel  har  Norge 
sin  Del  i  denne  Sagnkreds,  idet  de  islandske  Genealoger 
herfra  har  laant  Sagnet  om  Aslaug  eller  Kråka. 

Ragnarssagas  Fortælling  om,  hvorledes  Ragnar  landede 
paa  Spangereid  ved  Lindesnæs,  hvorledes  han  der  fik  Øie 
paa  Bondepigen  Kråka,  som  han  siden  gjorde  til  sin  Dron- 
ning, og  hvorledes  hun  siden  aabenbarede  sig  at  være  Datter 
af  Sigurd  Svein  og  Brynhild  Budlesdatter,  er  bekjendt  nok; 


0  Stamtavler  fra  Ragnar  Lodbrok  til  Harald  haar&gre  —  dog  kun 
i  disses  senere  Skikkelse  (se  nedenfor)  ~  kan  paavises  i  Norge: 
i  en  Krønike  om  danske  Konger  (Langebek  II  423—32),  som  jeg 
paa  et  andet  Sted  skal  vise  -er  for&ttet  i  Norge  c  1270  efter 
islandske  og  danske  Kilder,  og  i  en  Kongerække  paa  en  norsk 
Altertavle  fra  15de  Aarhundrede  (Langebek  VI  375). 

30* 


468  GUSTAV   STORM. 

likeledes  er  det   oftere  paavist,    at    dette  Sagn  er  nyere  og 
aldeles  strider  mod  alle  hedenske  Heltedigte.     Allerede  Tor- 
fæus   har  anet,    at   vi  i  Aslaug-Sagnet    havde  et  Lokalsagn 
fra  Lindesnæs,  og  ved  nærmere  at  spørge  efter  fik  han  Be- 
retning om,    hvorledes   man   endda  i  17de  Aarhnndrede  ved 
Lindesnæs    fortalte  om,    at   nær   Spangereid    var   en  Harpe 
dreven  iland  med  en  Pige  indeni;    at    hun    blev   fostret  der 
og  kaldtes  Kraka,  medens  hun  vogtede  Fæ,  men  siden  blev 
hun  dansk  Dronning   og    bar  da  Navnet  „Aadlow";    Steds- 
navnene   Guldvigen    og    Krakubekken    mindede    endna    om 
hende  ^).      Dette  Navn    brnges   endnu  i  Lister-    og  Mandals 
Amt,   det  adtales  —  som  man  kunde  vente    efter  Torfæns*s 
Skrivemaade  —  Odd  lau  og  svarer  saaledes  ikke  til  Aslaug, 
men  til  oldn.  Oddlang.     End  videre  gjengiver  Jonas  Ramus 
Torfæns*s  Fortælling^)    og  tilføier,  at  der  „endnu  siunges  en 
Viise  i  Norge  om  samme  Gnldharpe   og  en  Konges  Daatter, 
som  af  sin  Stif-Moder  blef  udkastet  i  Søen^.     Disse  Beret- 
ninger   vise    ikke    alene,    at    Sagnet    havde   fæstet    sig    til 
Spangereid,    men    ogsaa  at  det  er  bleven   poetisk  behandlet. 
Forsaavidt  er  der   intet    iveien    for,    at  en  norsk  Vise    om 
Bondepigen,  som  blev  dansk  Dronning,  allerede  tidligt,  f.  Ex. 
i  12te  Aarh undrede,  er  naaet  til  Island;  det  vilde  kun  stemme 
med,  at  Visen  ogsaa  er  naaet  til  Danmark,    der  har  vundet 
stor  Popularitet    og  endog  omdigtedes.      Der    findes    nemlig 
nu  to  danske  Viser   optegnede  om  denne  Begivenhed  (D.  g. 
Folkeviser  No.  22  og  23),  og  den  første  af  disse  i  to  meget 
afvigende  Skikkelser.     Den  ene  Redaktion,  trykt  første  Gang 
hos  Peder  Syv,  synes  ved  sin  Overensstemmelse  med  Sagaen 


^)  Torfæus,  Hist.  Norv.  I  490. 

*)  Norriges  Kongers  Historie  (Kbh.  1719)   p.  62;   dog  retter  han 

Aadlow  til  „Åatløg*'  for  at  nærme  det  mere  til  den  anden  Form« 

han  bruger,  Asløg. 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBROKSSONNERNE.  469 

at  være  den  ægteste:  den  kjender  Krakas  Fader  ^KoDg 
Sigard^  og  hendes  Beiler  har  iaifald  et  med  Ragnar  be- 
slægtet  Navn  (Regnfred);  men  netop  deri  træder  denne  Re- 
daktions  Uægthed  tydeligt  frem,  thi  ^Sigurd"  er  ikke  alene 
en  udansk  Form,  men  ikke  engang  brugelig  i  norske  Viser, 
idet  den  er  oldnorsk,  og  altsaa  har  Peder  Syv,  som  kjendte 
Ragnars  Saga,  indsat  Navnet  i  Visen  ^);  aabenbart  er  da 
ogsaa  Regnfred  uægte,  et  Navn  som  ikke  kan  paayises  i 
Danmark  senere  end  9de  Aarhundrede.  Den  anden  Redak- 
tion  af  samme  Vise  (fra  16de  Aarhundrede)  kalder  Bonde- 
pigens  Fader  «Rqsenkoogen*',  hendes  Frelser  er  „Vyllemor 
Kongens  søn",  hvis  Fader  kaldes  „Molmerkongen".  „Vylle- 
mor"  er  aabenbart  samme  Navn  som  „  Valdemar",  der  anden- 
steds  i  samme  Haandskritt  kaldes  „Wollemuor"  eller  endog 
„011emaor",  og  i  „Molmerkongen"  kan  jeg  heller  ikke  se 
andet  end  „Volmer-Kongen"  (frembragt  ved  tilbagevirkende 
Assimilation),  saa  at  „Vyllemor",  Sen  af  „Molmerkongen", 
ikke  er  nogen  anden  end  den  danske  Konge  Valdemar  Valde- 
marssøn,  o:  den  nyere  berømteste  Dane-Konge  (Valdemar  II)  er 
traadt  i  den  ældres  (Ragnars)  Sted,  ligesom  i  en  anden  dansk 
Vise  om  Kong  Valdemars  Fangenskab  (Grundtvigs  No.  141) 
denne  Konge  er  traadt  i  Ragnars  Sted  som  Hersker  over 
7  Kongeriger.  I  enkelte  Punkter  har  den  anden  Vise  om 
„Karl  og  Kragelil"  bevaret  endnu  andre  Ligheder  med  det 
norske  Sagn:  den  har  beholdt  hendes  Navn  Kråka  i  Formen 
„Kragelil",  og  endog  hendes  senere  Dronning-Navn  Adelrun, 
Aaddellronn  eller  Adelrom  stammer,  som  Prof.  Sophus 
Bugge  rigtig  har  seet^),    fra   hendes   listerske  Navn  Aadlow 


0  Peder  Syv  har  ogsaa  andensteds  indsat  i  Viserne  Navne  efter 
sine  historiske  Theorier,  f.  Ex.  Dronning  Helvig  (istedenfor  Sofie) 
i  Visen  om  Valdemar  og  Tove.    DgF.  No.  121  D. 

«)  DgF.  IV  759. 


470  GUSTAV  STORM. 

eller  Oddlaog  og  vidoer  om,  at  ogsaa  den  danske  Vise  har 
sin  Herkomst  fra  Egnen  om  Lindesnæs^).  Endog  hendes 
Moders  Navn  „Brynild**  er  bevaret  i  denne  Vise  (om  end  i 
den  ene  Redaktion  forvansket  til  ^Kremolf*),  og  dette  Navn 
vidner  for,  at  Sagnet  allerede  fra  først  af  (ikke  først  paa 
Island)  var  knyttet  til  Sigurd  Svein  og  Brynhild.  løvrigt 
har  Visen  No.  23  iklædt  sig  nyere  Skikkelse,  idet  baade 
Ragnar  og  Sigurd  Svein  er  forvandlede  til  danske  Herre- 
mænd:  Hr.  Karl,  Krakas  Fader,  bliver  fangen  i  en  Bonde- 
opstand,  og  Bønderne  kaste  ham  i  Ormegåard,  Brynild  bliver 
„af  Landet  ført",  og  Datteren  opfødt  af  Bønder  og  sat  til 
at  vogte  deres  Pæ;  hendes  Frelser  Hr.  Karl  er  en  „rigen 
Ridder"*,  hvis  Svende  finde  hende  og  føre  hende  til  Rid- 
deren „i  Høienloft". 

Alle  disse  Sagn  og  Viser  føre  os  saaledes  tilbage  til 
den  Grundform,  at  Sigurd  Sveins  og  Brynhilds  Datter  op- 
fostres  paa  Spangereid  i  ringe  Kaar,  at  hendes  Skjønhed 
fortryller  den  „danske  Konge",  som  ægter  hende  og  først 
bagefter  faar  hendes  høie  Herkomst  at  vide.  Om  Sagnet 
allerede  i  Norge  er  knyttet  til  Ragnar,  eller  om  det  først 
skede  paa  Island,  er  vel  nmuligt  at  afgjøre,  men  ogsaa  lige- 
gyldigt,  forsaavidt  som  det  er  tydeligt,  at  var  først  Sagnet 
om  Kraka  uddannet,  maatte  det  snarest  muligt  fseste  sig 
ved  en  berømt  Sagnkonge,  og  hvem  var  da  nærmere  end 
Ragnar  Lodbrok?  Mellem  Sagnet  paa  Island  og  i  Norge 
er  der  den  Forskjel,  at  Dronningen  i  Norge  kaldes  Odd  laug, 
paa  Island  «Aslaug;  men  ogsaa  dette  Navn  har  rimelig- 
vis fæstet  sig  ved  hende  i  Norge,  da  Aslaug  langt  ned  i 
Middelalderen  var  et  brugeligt  Navn  i  Norge,  og  specielt  i  de 


1)  DgF.  IV  759. 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBROKSSONNERNE.  471 

sydligste  Fylker^),  medens  vi  ikke  kjende  det  fra  Island; 
det  forekommer  hverken  i  Landnamsbogen  eller  i  det  is- 
landske Diplomatarium. 

Den  .eneste  Frugt,  Lodbroks-Sagnene  satte  i  Norge, 
synes  at  have  været  Aslaugs  Historie;  paa  Island  derimod 
var  Høsten  rigere,  thi  Islændingerne  havde  ikke  alene  en 
romantisk  Interesse  for  disse  "Sagn,  men  ogsaa  en  genealo- 
gisk.  En  stærk  genealogisk  Sans  har  som  bekjendt  altid 
hersket  pas^  Island,  den  næredes  af  Folkets  aristokratiske 
Institationer  og  tog  efterhaanden  stærkere  Væxt  ved  Saga- 
Litteraturen  og  det  overhaandtagende  Oligarchi  i  12te  og 
13de  Åarhundrede.  Alle  høibaarne  Høvdinger  paa  Island 
regnede  sin  Æt  tilbage  til  Norge,  til  norske  Herser,  Jarler 
eller  Konger:  de  vestenfjeldske  Fylkes -Konger  figurerede 
i  mange  Stamtavler,  fra  de  norske  Konger  i  Dablin  stam- 
mede mange  Slægter  paa  Vestlandet  (Breidfirdinger,  Lax- 
døler  0.  8.  v.),  og  flere  regnede  sig  i  Slægt  med  norske 
Kvinder,  der  var  indgiftede  i  Harald  haarfagres  Æt.  Der 
kunde  altsaa  tidligt  blive  Spørgsmaal  om  Forrangen  i  Her- 
komst; og  naar  nu  hertil  kom,  at  disse  Ætter  skiftedes  til 
at  blive  de  mest  formaaende  i  Island,  kunde  de  ogsaa 
trænge  genealogisk  Støtte  til  at  holde  sin  Anseelse  oppe: 
dertil  kunde  nu  de  ny-indførte  Sagn  om  Ragnar  Lodbrok 
tjene,  og  man  vil  derfor  se,  at  den  ene  Æt  efter  den  anden 
gjør  Fordring  paa  at  nedstamme  fra  ham  eller  være  i  Slaegt 
med  ham.  De,  der  greb  ham  først,  synes  at  have  været 
de  vestQordske  Ætter,  med  Are  (rode.    Man  regnede,  at  dis- 

* 

ses  Stamfædre,  de  norske  Konger  i  Dublin,  var  en  Sidegren 
af  Ynglingeætten;   kunde  man  nu  knytte  deres  Æt  sammen 


0  i  Thelemarken  I  Ex.  Dipl.  I  226  (a.  1337),  270  (a.  1341),  Vm 
U9  (a.  1342),  HI  616  (a.  1360);  i  Sætersdal  I  576  (a.  1401);  i 
Vestfold  n  536  (a.  1393);  i  Sandsver?  IH  601  (a.  14tl). 


472  GUSTAV   STORM. 

med  de  danske  Konger,  var  det  jo  en  anselig  Tilvæxt:    det 
skede  ved,  at  en  Datter  af  ^Sigurd,  Ragnar  Lodbroks  Sen'* 
giftes  med  en  Yngling,  Helge  den  hvasse,  Farfader  af  Kong 
Olav  hvite  i  Dublin  (f  c.  872).     Saaledes  beretter  allerede 
Are  frode,    der    dog    ikke    synes  at  have    nævnt  Datterens 
Navn,  thi   de   senere  Kilder  er  uenige  derom:  medens  Eyr- 
byggjasaga    (Cap.  1)     og    Njålssaga    (Cap.    1)    kalde    hende 
Thora,  og  Kongesagaerne  Aslaag,  fører  han  i  Sturlunga- 
saga  (II  9)    Navnet  Aaluv.      Denne  Genealogi   er    paa    et 
eller  flere  Punkter  urigtig:  Olav  hvite  er  efter  irske  Kilder^) 
ikke    Sønnesøn    af   Helge,    og    denne    kan    af    kronologiske 
Grunde    ikke    være  Svigersøn    af  Sigurd  Ormøie.      Den    er 
altsaa   kunstigt  istandbragt,   naturligvis  af   dem,    der   havde 
Interesse  af  den:  Breidflrdingerne.      Den  kunde  altsaa  ogsaa 
kun  tilfredsstille  dem,    der  førte  sin  Æt  op  til  hin  Sidegren 
af   Ynglingeætten ,    medens    andre    Høvdinger,    der    regnede 
sig  i    Slægt    med  Hovedgrenen,    de    norske   Konger,    (f.  Ex. 
Oddeverjerne)   blev    stillede  i  Skyggen.      Derfor  tåge    disse 
Ætter  snart  sin  Mon  igjen;  i  den  Periode,    da  Oddeverjerne 
og  de  med  dem    nær    forbundne  Sturlnnger  har  Overmagten 
paa  Island,    i   Tiden    om    1200,   knyttes    ogsaa    den    norske 
Kongeæt   genealogisk    sammen    med  Ragnar  Lodbrok.     Og 
man  kan  tydeligt  mærke,  at  toForsøg  er  gjort  paa  forskjel- 
lige Steder    og    uafhængigt    af   hinanden.      Det  ligefreroste, 
maaske  ogsaa  det  ældste,  er  det,  der  i  Lighed  med  Are  frode 
lader  en  Datter  af  Sigurd  Ormøie    giftes  ind  i  Kongeætten: 
Ragnhild,  Halvdan  svartes  Dronning  og  Harald  haarfagres 
Moder,    er    Sigurds    Datter;    dette  Forhold   kjendes  fra 
„Noregs  konungataP  (ældste  Redaktion  fra  c.  1220)  og  har 


^)  „Three  fragments"  giver  Slægtrækken:de  dublinske  Konger  Olav 
og  Ivar  var  Sønner  af  Kong  Godfred,  Bøn  af  Ragnvald, 
Søn  af  God  fr  ed  Godfredssøn. 


RAGNAR   LODBROK   OG   LODBROKSSONNERNE.  473 

holdt  sig  endnu  i  Ragnar  Lodbroks  Saga,  hvor  Udgavens 
Text  rigtignok  er  forvansket^).  Men  dette  Slægtregister 
kunde  ikke  staa  sig  mod  det  andet,  som  kande  støtte  sig  til 
Autoriteter  som  Snorre  Sturlassøn  og  Hank  Erlendssøn;  det 
havde  ogsaa  den  Fordel,  at  det  knyttede  sig  naturligt  til 
det  af  Are  frode  hævdede:  Helge  hvasses  Ægteskab  m«d 
Sigurd  Ormøies  Datter.  Denne  Datter  faar  nu  efter  sin 
Farmoder  Navnet  Aslaug;  hendes  Søn  er  Sigurd  Hjort, 
Konge  paa  Ringerike,  der  igjen  bliver  Fader  til  Harald 
haarfagres  Moder  Ragnhild.  Dette  Slægtregister  er  ældre 
end  Snorre,  thi  det  forudsættes  i  Egilssaga  Cap.  26,  hvor 
Sigurd  Hjorts  Søn  Guthorm  siges  at  have  Sønnerne  Sigurd 
Og  Ragnar  samt  Døtrene  Ragnhild  og  Aslaug,  Navne 
der  ligefrem  er  laante  fra  Slægtregistret.  Men  Snorre  er 
den,  der  bar  skabt  dets  Anseelse:  fra  hans  Værk  trængte 
det  ind  i  alle  de  senere  Kongesagaer,  i  Landnamsbøgerne  og 
i  Hauk  Erlendssøns  Uddrag  af  Ragnars  Saga  (f>åttr  af 
Ragnars  sunum). 

Det  vårede  dog  ikke  lang  Tid,  at  de  islandske  Høv- 
dinger nøierle  sig  med  disse  glimrende  Ættetavler;  snart  var 
man  ikke  tilfreds  med  at  laane  sin  Glands  fra  de  norske 
Konger,  man  foretrak  at  skaffe  sig  Stamtavler  direkte  til  de 
danske  Konger:  man  førte  Ætterne  op  til  Bjørn  Jærnside 
eller  til  en  Datter  af  Ragnar  Lodbrok,  gift  i  England ;  disse 
Ættetavler  kan  man  se  trænge  ind  i  13de  Aarhundrede  og 
vinde  Anseelse  gjennem  Sturla's  og  Hauk*s  Landnamsbøger. 
Talrige  Ætter  over  hele  Island  stammede  fra  den  nord- 
landske Landnamsmand  Hovde-Thord  (|)6r6r  å  H5fda),  navn- 


^)  i  Membranen  staar  kun:  hans  déttir  hét  Ragnhildr  m6dir 
Haralds  ens  hårfagra  (FaS.  I  293,  Note  12  og  13),  medens 
Udgiverne  optage  efter  Afskrifter  fra  17de  Aarhundrede  den  se- 
nere Slægtrække:  Sigurd,  Aslaug,  Sigurd  Hjort,  Ragnhild. 


474  GUSTAV   STORM. 

Ug  gjenoem  en  kvindelig  Ætlings  Qiftermaal  med  Gadmond 
den  rike  f.  Ex.  Oddeverjer,.  Sturlonger,  Hvamveijer,  Fljota- 
mænd^).  Hovde-Thords  Herkomst  omtales  ikke  i  de  ældre 
Sagaer,  selv  hvor  der  kunde  være  Anledning  dertil,  f.  £z. 
Ljotvetningasaga  Gap.  13,  Vigaglamssaga  Cap.  10,  Erik  rødes 
Saga  Gap.  5.  Men  Stnrla  Thordssen,  der  selv  stammede 
fra  Hovde-Thord^),  ved  at  fortælle  ogsaa  om  Thords  For- 
fædre:  hans  Fader  Bj5rn  byrdusmjdr  var  Søn  af  Hr6aldr 
liryggr,  hvis  Fader  igjen  var  Bjørn  Jærnside,  Ragnar 
Lodbroks  Søn;  og  Hauk  Erlendssøn,  der  ligeledes  regnede 
sig  til  Thords  Ætlinger,  anerkjender  Slægttavlen,  men  ind- 
skyder  Leddet  Asleikr  mellem  Bjørn  Jærnside  og  Boald 
KygS^)*  I^isse  Slægtrækker  synes  ikke  at  være  paalideligere 
ønd  de,  der  stansede  med  Sigurd  Ormøie;  man  fristes  til  at 
antage,  at  Navnet  Bjørn  paa  Thords  Fader  bar  for  en  dri- 
stig Genealog  været  Grand  nok  til  at  finde  frem  en  anden 
„Bjørn^  til  at  brages  som  Farfader,  og  Valget  er  da  nator- 
ligt  falden  paa  Bjørn  Jærnside.  lalfald  skal  det  ikke  styrke 
Troværdigheden,  at  Bjørn  Jærnsides  Søn  (eller  Sønnesen) 
kaldes  Roald  Bygg;  thi  dette  var  efter  Snorre  Navnet  paa 
øn  af  de  thelemarkske  Høvdinger,  der  i  HavrsQord  kjæmpede 
mod  Harald  haarfagre,  og  Hovde-Thord  ser  ligere  ad  til  at 
stamme  fra  en  thelemarksk  Herse  end  fra  en  dansk  Konge- 
søn  eller  svensk  Konge.  Denne  Stamtavle  synes  hævdet  i 
2den  Halvdel  af  13de  Aarbandrede;  dens  Led  opregnes  ogsaa 
i  NjÅlssaga,  og  Ragnar  Lodbroks  Saga  sees  at  kjende  den; 
med  Haak  Erlendssøn    er  den  trængt  ind  i  Thorfinn  Rarls- 


')  Niålssaga  Gap.  113. 
«)  Stamtavlen  Tab.  I  i  IsL  S«gur  1  (1843). 

^)  Landnåmabdk  p.  198  og  Thorfinn  Earlsevne&  Saga  Gap.  5  (Grøn 
hist.  Mind.  I  400). 


RAGNAR  LODBROK  OG  L0DBR0KSS5NNERNE.  475 

«vDes   Saga,   dog   har  han    ikke   optaget  den   i   Hervarar- 
Saga^). 

Blandt  de  islandske  Høvdingeætter  fandtes  der  to,  der 
regnede  sig  beslægtede  med  de  to  norske  01ay*er  og  tiUige 
var  erkjendte  som  saadanne:  Ætlingerne  af  Audnl  Skøkul 
i  Yidedal  og  Mosfeilingeme  (senere  Haukadalsætten)  paa 
Sydlandet.  Fra  Audan  Skekul  stammede  bl.  a.  Aasta  Gud- 
brandsdatter  (St.  Olavs  Moder),  og  Gretter  den  stadrke,  og  ved 
Dalla,  Biskop  Isleivs  Hustra,  blev  han  Stamfader  ogsaa  for 
Haukadalsætten,  Biskop  Gissurs  og  Jarlen  Gissurs  Æt.  Om 
Audun  Skøkuls  Forfædre  vidste  Sturla  Thordssøn  at  berette, 
at  hans  Fader,  Bjørn,  var  Son  af  Ragnar  Lodbroks  Datter 
Aaluv  med  Hunde-Steinar,  Jarl  i  England,  Personer, 
som  den  tidligere  Saga-Litteratur  ikke  kjender  eller  benytter. 
Allerede  herved  var  det  store  Fremskridt  gjort,  at  Hauka- 
dalsætten, der  virkelig  var  af  -gammel  Adel",  atter  kom  paa 
lige  Trin  med  de  nye  Ætter,  som  ved  Sturlungernes  genea- 
logiske  Kunster  havde  feaet  Rang  som  Ætlinger  af  Ragnar 
Lodbrok.  Men  Forandringen  stansede  ikke  hermed:  en  dri- 
stigere Genealog  bragte  ogsaa  Haukdølemes  Stamfædre  Mos- 
feilingeme, navnlig  Gissur  hvite,  i  direkte  Berørelse  med 
Ragnar,  ligesom  vi  ovenfor  saa  det  samme  var  skeet  med 
Hovde-Thord.  Det  var  nemlig  bekjendt  nok,  at  allerede  Gis- 
sur hvite  var  i  Slægt  med  Olav  Trygvessøns  Moder  Astrid, 
idet  begge  stammede  i  3die  Led  fra  Hersen  Vikingekaare 
(Leddene  nævnes  af  Snorre  p;  192  efter  EJristnisaga  Gap.  10). 
Uagtet  nu  Traditionen  kjendte  en  Fader  o^  Farfoder  for 
Vikingekaare^,   kunde   man   ikke  afholde  sig  fra  at  knytte 


0  se  Bugges  Udgave  S.  293.  Slægtregistret  i  Udgaven  i  FaS.  (I  511) 
er  tåget  fra  det  Jylåigste'' (J)  Papirhaandskrift  fra  Aar  1694. 

')  se  Vigaglums  Saga  Gap.  5:  Vikingakåri  var  son  Eymundar  aska- 
spiUis  p6m  sonar. 


476  GUSTAV   STORM, 

ogsaa  ham  som  Sønnesøn  til  ^Hunde-Steinar  og  Åalnv,  Rag- 
nar Lodbroks  Datter".  Saaledes  kom  Hankdøleme  til  at 
være  beslægtede  baade  med  Olav  Trygvessøn  og  med 
Olav  den  hellige  og  tillige  til  at  nedstamme  direkte  og 
ad  to  Veie  fra  Ragnar  Lodbrok;  denne  Slægttavle  blev 
gjennemført  af  Hauk  Erlendssøn  (se  Labdnåma  p.  325)  og 
blev  herskende  efterhaandea  i  det  14de  Åarhandrede. 

Paa  den  Maade  er  det  gaaet  til,  at  de  *  fleste   politiske 
og   literære  Stormænd    paa  Island  i  13de   og  14de  Åarhan- 
drede kora   til   at  nedstamme   fra  Ragnar  Lodbrok;    derved 
fik  de  islandske  Historikere  en  personlig  Interesse  af  at  ad- 
vikle  videre  Sagnene  om  Ragnar  og  hans  Æt     Det  vil  altsaa 
ikke  undre  nogen,   at  ligesom  en  Genealog  havde  sørget  for 
at    skaffe   hans  Hustru   berømte  Forfædre,    saaledes    har  en 
anden  paataget  sig  at  forbedre  hans  egen  Æt.     Om  Rag- 
nars  Fader  Sigurd  Ring   eller  Ring    vidste  de  danske  Sagn 
lidet  at  melde,  han  kjendtes  kun  fra -den  omarbeidede  Konge- 
række;    derpaa  har  en  Islænding    bødet  ved  uden  videre  at 
antage   ham  for  identisk   med  Sagnhelten  Ring,  Seirherren 
paa  Braavoldene  over  Harald   Hildetand.     Denne  Antagelse, 
som  strax  blev  godkjendt,  gav  Sagndannelsen  ny  Flugt:  op- 
rindeligt    fortalte  Braavalla- Visen  kun  om  en  Kamp  mellem 
den  svenske    og  den  danske  Ronge,    der  havde  havt  maage 
udenlandske  Krigere  i  sin  Tjeneste  fra  alle  de  Lande,  Nord- 
boerne kjendte.     Men  under  Indflydelse  af  Lodbrokssagnkred- 
sen  kom  det  nu  til  at  lyde:  Allerede  Harald  Hildetand  havde 
gjort  Erobringer    udenlands,  i  England,    i    Sydlandene    og  i 
Østerveg,  havde    indsat  Underkonger    og  vundet  Krigsroaend 
i  disse  Lande;   men   de  nye  Undersaatter  rev  sig  løs,  hver- 
gang  Riget  fik  en  ny  Konge,  og  Haralds  Eftermænd,  Sigurd 
Ring    og  Ragnar,   var  fuldt  optagne   med  at  vinde  Landene 
tilbage,    ikke    erobre  dem  fra  nyt  af.      Saaledes  opstod  hos 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBROKSSONNERNE.  477 

4e  islandske  Historikere  det  ^nordiske  Erobriogsrige'^  under 
Harald,  Sigurd  og  Ragnar,  som  skulde  have  hersket  over 
Danmark  og  Sverige  med  det  østlige  Norge,  samt  desuden 
over  „en  stor  Del  af  Saxland",  hele  „Au8trriki"  (Vendland 
og  Rusland),  og  ,,en  Femtedel  af  England".  Denne  histo- 
riske Tbeori  var  allerede  optaget  i  Skjoldungasaga  fra  c. 
1200—1220,  den  anerkjendtes  af  Snorre  (Hskr.  p.  36,  cfr. 
p.  58)  og  findes  gjennemført  i  Hauk  Erlendssøns  Uddrag. 
I  den  egentlige  ^Ragnar  Lodbroks  Saga^  ser  det  ud,  som 
om  Sagndigtningen  ikke  er  uaaet  saa  langt,  thi  der  er  Sigurd 
Ring  og  Ragnar  danske  Konger,  Harald  hildetann  og  Ey- 
stein  bele  svenske  Konger;  men  at  dette  dog  er  senere  Æn- 
dringer  i  Saga-Haandskrifterne  sees  af  de  nyligt  fremdragne 
Brudstykker  af  en  ældre  Ragnarssaga^);  thi  her  siges  om 
Ivar  Lodbrokssøn  efter  EHas  Død:  Epter|>erssu  orrostu  ge- 
rizt  Ivar  konungr  yfir  {>ann  hluta  landz  (o:  Englands),  er 
adr  haufdu  aatt  hans  ættmenn. 

Dette  nye  Erobringsrige,  som  med  Afbrydelser  havde 
bestaaet  gjennem  tre  Generationer,  fik  sin  naturlige  Afslut- 
ning  gjennem  Ragnars  Sønner,  der  delte  Rigerne  mellem  sig; 
de  fjernere  Riger  —  i  England  og  Rusland  —  kjendte  man 
ikke  til  efter  Ivars  og  Hvitsærks  Død,  men  de  danske  og 
svenske  Riger,  som  laa  nærmere,  maatte  ogsaa  i  senere  Tid 
knyttes  til  Ragnars  Ætlinger.  Ogsaa  dette  paatog  islandske 
Genealoger  sig:  der  foreligger  i  Hauk  Erlendssøns  Hervarar- 
saga  en  kortSlægtrække  over  svenske  Konger  indtil  12te  Aar- 


*)  Om  disse  Brudstykker  af  en  ældre  Bearbeidelse  har  Prof.  Bugge 
veivilligt  laant  mig  sine  Optegnelser,  hvoraf  synes  at  fremgaa, 
at  denne  Redaktion  har  bibeholdt  mere  af  det  oprindelige  og 
derfor  staar  Hauks  Uddrag  nærmere;  som  hos  Hauk  citeres  Sig- 
vats  Kniitsdråpa,  berettes,  at  Ivar  dræbte  Jætmund  den  hellige 
(dog  tales  ikke  om  Yngvar  og  Husto)  o.  s.  v. 


478  GUSTAV   STORM. 

hundrede,   som  dog  kun  fra  Erik  Seirsæls  Tid  er  historisk; 
de  ældre  Dele  er  sammeDsat  af  de  faa  bevarede  KoDgenavne 
(Bjem,  Anand),   og   dertil   er    feiet  endel  Navne,   som  maa 
ansees  for   nægte,   baade  fordi   de   stride  mod  Rimberts  og 
Adams  Lister,  og  fordi  de  gjør  Vold  paa  Kronologien;  ialflBild 
delvis  synes  ellers  allerede  Snorre  at  have  kjendt  den  samme 
svenske  Kongerække.      Bedre   kan  vi  feige   den  tilsvarende 
danske  Kohgerækkes  Tilblivelse.     Ligesom    vi   saa   „Sigfrid 
Grodfreds  nepos^    i   danske  Krøniker  fra  12te  Aarhnndrede 
blive  til  Sigurd  Ring,   fandt   vi  ogsaa,   at   paa   samme  Tid 
blev  Hardeknut  (el.  Hardegon  Sveinsson)  gjort  til  Sen  af 
Sivard  Regnerssen  eller  Sigurd  Ormeie,   og  saaledes  Harde- 
knuts  Sen  Gorm  den  gamle  til  Sivards  Sønnesøn.    Denne  nye 
SlægtrsBkke  naaede  ogsaa  til  Island  og  blev  optaget  allerede 
af  Snorre  (Hskr.  p.  130),  saa  at  den  rimeligvis  allerede  har 
staaet    i    hans  Kilde,  Skjoldungesagaen.      Alligevel    trængte 
den  aldrig  ganske  igjennom,  thi  Jomsvikingasaga  kjendte  en 
anden  Kongerække:    Gorm   den   barnløse  paa   Karl    den 
stores  Tid,  hans  Ådoptivsøn  Knut  ^den  fundne"  og  dennes 
Sen  Gorm  den  gamle  (el.  heimske),  hvorved  altsaa  SlsBgt- 
skab  mellom  Gorm  gamle  og  Ragnar  Lodbrok  beniegtes,  — 
et  tydeligt  Tegn  til,   at   dette   først   senere   er   istandbragt. 
Alle  egentlige  Haandskrifter  og  Bearbeidelser  af  Jomsvikinga- 
saga fra  13de  Aarhnndrede   er    enige    om  denne  Stamtavle; 
først  efterat  denne  Saga  blev   indlemmet  i   „den  store  Olav 
Tryggvessøns  saga^  fra  14de  Aarhnndrede,   blev   den  ældre 
Kongerække  knyttet   sammen  med  Lodbroks-Ætten   og  ved 
Hjelp  af  Theorien  om  Sigurd  Rings   og  Ragnars  Erobringer 
kom  en  ny  Række  istand:    1)  Gorm  den  heimske.  Under- 
konge i  Jylland,   2)  hans  Ådoptivsøn  Knut   den   fondue 
eller  Træleknut   (som  her  viser  sig  at  være  Sen  af  Arnfinn 
Jarl  i  Holsten  (!)  og  at  dennes  Søster),  3)  Knuts  Sen  Gorm, 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBROKSSONNERNE.  479 

som  fostrede  4)  Hardeknut,  Søn  af  Sigurd  Ormøie, 
og  5)  Hardeknuts  Søn  Gorm  den  gaiqle^).  Istedetfor  at 
identificere  JomsvikiDgesagaens  Rnat  den  fandne  (med  Søn- 
nen Gorm)  med  Kongesagaemes  Hardeknnt  (med  Sønnen 
Gorm)  bar  man  stillet  dem  ved  Siden  af  hinanden  og  knyttet 
Forbindelsen  ved  at  gjentage  det  Sagnmotiv,  som  Joms- 
vikingesagaen  benytter^).  Denne  Forbindelse  mellem  de 
Jydske  Underkonger"  og  Lodbroksætten  var  forresten  istand- 
bragt  før  1300,  tbi  den  omtales  i  Hank  Erlendssøns  Uddrag. 
Der  forelaa  saaledes  paa  Island  en  ganske  mægtig  Sagn- 
masse,  der  paa  forskjellig  Maade  grnpperede  sig  om  Ragnar 
Lodbrok;  hvis  man  vilde  skrive  en  Saga  om  barn  og  ban» 
Æt,  konde  man  saaledes  tåge  sit  Udgangspunkt  enten  fira 
Lodbrokssønnernes  mødrene  Frænder,  Vølsongerne,  eller  fra 
deres  fædrene,  Skjoldnngeme:  den  bekjendte  Saga  om  Vols- 
ongerne  og  Ragnar  Lodbrok  (der  blot  i  Udgaveme  er  skilt 
ad  og  egentlig  danner  en  Enhed)  bar  valgt  den  første  Vei^ 
Skjoldnngesagaen  ^  bvoraf  kan  Brndstykker  i  senere  Be- 
arbeidelse fra  c.  1300  er  be  vårede  —  den  sidste;  begge 
stamme  fra  den  Tid,  da  de  islandske  Litterater  havde  gjort 
Bekjendtskab  med  den  ndenlandske  Romanlitteratnr,  og  er 
derfor  ikke  ren-nordisk  Digtning,  ,, historiske"  gjør  de  vistnok 
ikke  engang  Fordring  paa  at  være.  Ved  de  enkelte  Træk 
i  disse  Romaner  skal  vi  ikke  her  dvæle,  kun  skal  vi  under- 
søge  nogle  af  deres  Beretninger  om  Lodbrokssønneme,    fordi 


0  se  A.  Gjessings  Forord  (p.  III)  til  Udg.  af  Amgrim  Jonssons^ 

Jomsvikingasaga. 
0  For  at  forøge  Troværdigheden  har  man  forud  for  den  nye  Konge- 

række  stillet  en  anden,  der  fører  endnu  tre  Slægtrækker  længer 

tilbage  til  den  Tid,  da  Sigurd  Rmg  gjenoprettede  Riget  efter 
.  Harald  Hildetand,  og  oppudset  disse  Kongers  Historie  ved  ^]eIp 

af  en  engelsk  Slægtrække,  der  er  tåget  lige  ud  af  angelsaxiske 

EMer  (se  Dr.  Jessens  Undersøgelser  p.  28). 


480  GUSTAV   STORM. 

disse  her  forekomme  i  en  ny  Skikkelse.  RagDars  Saga  be- 
retter nemlig,  at  hans  Sønner  i  Spidsen  for  en  mægtig  Hær 
drog  ud  for  at  herje  i  „Sudrriki"  (o:  det  tysk-romerske 
Rige  i  Tyskland  og  Italien),  de  beleire,  vinde  og  nedbryde 
hver  eneste  Borg,  de  træffe  paa  sin  Vei,  navnlig  en  „stor, 
folkerig  og  stærk"  Borg  af  Navnet  Vifilsborg;  derefter  drage 
de  sydover  til  Luna  og  agte  sig  til  Rom,  roen  vende  om, 
fordi  en  reisende  Mand  fortæller  dem  om  Roms  fjerne  Be- 
liggenhed.  Særegent  er  det,  at  disse  Tog  efter  Sagaen  fore- 
gaa  overland,  saa  at  Lodbrokssennerne  fra  Søkonger  er 
forvandlede  til  Hærkonger,  deres  Søtog  til  Beleiringer  og 
Indtagelse  af  befæstede  Byer.  Granden,  hvorfor  denne  For- 
vandling foregik,  kan  paapeges;  den  forklares  af  de  geogra- 
fiske Navne,  Sagnet  kjender:  Vifilsborg  i  Schweiz,  Låna  i 
Toskana.  —  Wiflisbarg  (Avenches)  ligger  lidt  estenfor 
Nenfchateller-Søen,  ikke  langt  fra  Murten  (nu  i  Ganton  Vand); 
den  var  i  den  romerske  Tid  under  Navnet  Aventicam  Hel- 
vetiens  Hovedstad  og  fra  75  e.  Chr.  romersk  Koloni  (Pia  Flavia 
Gonstans  Emerita  Helvetioram),  en  blomstrende  Provinsby 
og  Militærstation,  befæstet  med  en  stærk  Ringmur,  20  Fod 
høi  med  Taarne,  af  hvilke  et  endnu  er  til;  den  havde  Amfi- 
theater,  et  Capitolinm  med  Tempel  for  Dea  Aventia  og 
Victoria  samt  en  Række  andre  monumentale  Bygninger,  hvis 
Ruiner  i  nyere  Tid  er  underkastet  grundige  Undersøgelser  ^). 
Aventicum  blev  ødelagt  af  Alemannerne  i  3die  Aarhundrede, 
maaske  paa  deres  Tog  Aar  264^),  allerede  Ammianus  om- 
taler dens  „halvbegravede  Ruiner";  men  derefter  sank  Byen 
efterhaanden  ned  til  en  Ubetydelighed  (Biskopen  flyttede 
c.   580    til    Lausanne),    saa    at    da    senere    en   Alaraannisk 


*)  Mitth.  der  Antiq.  Gesellschaft  zu  Zftrich  16  p.  1—24. 
')  Mommsen  Insc.  Coni.  Helvet.  Lat.  p.  26  (Mitth.  der  Antiq.  Ges. 
zu  Ztlrich  X). 


RA^GNAR  LODBROK  OG   LODBROKSSONNERNE.  481 

Borg  reiste  sig,  fik  den  det  tyske  Navn  ^Wiflisburg"  ^).  Denne 
blev  en  Station  for  Pilegrimene  paa  Veien  fra  Tyskland  til 
Rom,  og  dens  smnkke  Ruiner  gav  Anledning  til  mange 
Gjetninger:  almindelig  mente  man,  at  Hnnnerne  under  Åttila 
havde  ødelagt  Byen,  og  de  schweiziske  Historikere  har  endog 
kunnet  opgive  Aaret,  naar  dette  skede(!);  Den  romerske 
Mur,  som  endnu  sees,  kaldes  endnu  i  forrige  Åarhundrede 
„die  Saracenenmauer"  ^,  og  Historikerne  formodede,  at  den 
var  bygget  i  10de  Åarhundrede  for  at  beskytte  mod  de 
Saracenersværme,  som  fra  sit  Røverrede  Fraxinet  i  Provence 
havde  besat  Alpeovergangene  og  i  en  Menneskealder  be- 
herskede disse  og  gjorde  farlige  Plyndretog  nord  i  Alpedalene, 
engang  lige  op  til  St.  Gallen.  Sagnet  har  altsaa  kun  fast- 
holdt, at  Hednipger  har  styrtet  Wiflisburg  fra  dets  gamle 
Høide.  Intet  Under  derfor,  at  nordiske  Pilegrime  ved  at 
se  Ruineme  er  bragt  til  at  tænke  paa  sine  egne  hedenske 
Forfædre  og  da  selvfølgelig  paa  de  mest  vidfarende,  Lod- 
brokssønneme;  virkelig  fortæller  den  troværdige  islandske 
Abbed  Nikolaus  fra  c.  1155  i  sit  Itinerarium:  Vifilsborg, 
hon  var  mikil  adr  Lodbrokar  synir  brutu  håna,  en 
nu  er  hon  litil^).  Denne  Tradition,  der  frembyder  sig 
selv  af  de  naturlige  Forhold  i  Avenches,  og  som  selvfølgelig 
ikke  indeholder  det  miqdste  Gran  Historie,  har  da  Abbeden 
bragt  til  Island,  og  fra  hans  Optegnelser   er  den  trængt  ind 


0  Ifølge  en  Efterretning  hos  Fredegar  (7de  Aarh.)  har  Wiflisborg 
faaet  Navn  efter  en  W  i  bil,  der  var  Alamannemes  Høvding,  da 
de  indtoge  Avenches  (se  G.  Monod,  Etudes  critiques  sur  les  sources 
de  rhistoire  Meroyingienne  p.  149).  I  Ragnars  Saga  er  Yifil 
Borgens  Høvding,  da  Lodbrokssønneme  angreb  den,  men  da 
Sagaens  Forfatter  ikke  forstod  at  udfinde  mere  om  ham  end  hans 
Navn,  har  han  forsigtigvis  ladet  ham  være  fraværende  undeir 
Beleiringen. 

>)  Joh.  MtLUer,  Gesch.  v.  Schweiz  I  251. 

^)  Symbolæ  ad  Geographiam  medii  ævi  p.  17. 

Hist.  Tidsskr.  2.  Række  I.  31 


482  GUSTAV  STORM. 

i  Ragnars  Saga  (Gap.  12).  FortællingeD  er  her  spnndet  ad 
til  en  ganske  anselig  La&ngde,  men  dens  Indhold  sees  at 
være  nyere;  den  benytter  samme  Krigslist  som  de  norske 
Korsfarere  (efter  Jarlasaga)  ved  Beleiringen  af  en  Borg  i 
Galicien  Aar  1154 — 55  og  synes  ligefrem  at  være  digtet 
efter  denne.  —  Heller  ikke  Beretningen  ora  Luna  er  eo  ægte 
Overlevering  fra  Vikingetiden  og  kan  ikke  benyttes  som  et 
nordisk  Vidnesbyrd  for  Hastings  eller  Bjørn  Jærnsides  histo- 
riske Bedrifter;  det  findes  ikke  alene  i  Ragnars  Saga,  men 
ogsaa  i  den  eventyrlige  l^åttr  af  Nornagesti,  der  har  falgt  en 
faldstændigere  Bearbeidelse  af  Sagaen:  her  har  vi  ligesom 
i  den  normanniske  Beretning  Bjørn  Jæmside  som  Togets 
egentlige  Høvding,  men  desoden  kaldes  den  gamle  Mand, 
som  raader  Vikingerne  fra  at  drage  mod  Bom,  Sones;  og 
dette  Navn  viser,  som  ogsaa  Sophus  Bagge  har  paapeget, 
at  Sagnet  er  af  fremmed  (romansk)  Oprindelse^)  og  altsaa 
ad  en  eller  anden  Vei  stammer  fra  Vilhelm  af  Jumiéges» 


I.    Om  ,,Gurmundu8  rex  Africanorum*^ 

Jeg  har  ovenfor  S.  424  paastaaet,  at  vi  i  «Gurmnnd» 
ikke  skal  —  som  man  har  villet  —  se  den  samme  som 
Hasting,  men  at  han  er  den  franske  Udgave  af  den  danske 
Søkonge  Gorm  (Gu6rum),  som  i  878  sluttede  Fred  med  Kong 
Alfred  og  lod  sig  dobe,  som  laa  i  Cirencester  et  helt  Aar  og 
der^  drog  til  Ostangeln  samme  Aar,  som  den  «store  Hær» 
for  over  til  Frankrige.  Om  man  felger  Skridt  for  Skridt  de 
mange  forvirrede  Beretninger  om  dette  Tog,  tror  jeg  man  vil 


^)  Sophus  Bugges  Udgave  af  (attr  af  Nomagesti  i  „Norrøne  Sagaer 
af  sagnhistorisk  Indhold"  p.  79. 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBROKSSONNERNE.  483i 

indrømme  mi^  Paastand  og  tillige  faa  et  lærerigt  Vidnesbyrd 
om  middelalderlig  Sagnvæxt. 

En  picardisk  Krønike  fra  Ilte  Aarhundrede  (Hariulfi 
Chronicon  S.  Kicharii  fra  omtsent  1088)  beretter,  at  under 
Kongeme  Ludvig  og  Karlomanns  Regjering  (879 — 82)  landede 
en  «utallig  Mængde  Barbarer»  under  sin  Konge  Guaramundus 
i  frankrige  og  vilde  erobre  dette  efter  Opfordring  fra  en 
adelig  Franskmand  «Esimbardus»,  som  Kong  Ludvig  bavde 
fornærmet;  det  omtales  «korteligt,  fordi  det  stadigt  behandles 
ikke  blot  i  Historien,  men  ogsaa  i  Folkemunde»,  hvorledes 
Ludvig  mødte  Barbareme  ved  Vimeu,  seirede  over  dem  og 
dræbte  mange  Tusinde,  deriblandt  deres  Konge-).  Hvad 
Slags  «Barbarer»  dette  var,  siger  ikke  Hariulf;  det  oplyser 
derimod  Guido  de  Basochiis  (f  1203),  i  hvis  Fortælling  vi 
maa  se  et  Uddrag  af  ældre  Forfattere,  mest  William  af  Mal- 
mesbury.  Efler  ham  flygtede  Isembard,  Kong  Ludvigs  unge 
Neven,  til  Kong  Guormund,  medens  denne  endnu  var 
Hedning,  knyttede  Yenskab  med  ham  og  fik  ham  til  med 
en  Hær  af  Daner  og  Nordmænd  at  falde  ind  i  Frankrige, 
hvor  Ludvig  møder  dem  og  nedsabler  dem,  men  kort  efber 
dør  af  Overanstrængelse ^).  At  Guido  med  «Guormund»  sigter 
til  Danekongen  Gorm  fremgaar  af  hans  Kilde  William,  der 
udtrykkelig  beretter  om  G^rms  Daab  i  England  med  Tillægget: 
«ham  kalde  vore  Gurmund»  ^).  Men  Grunden  til  at  Hariulf 
taler  i  saa  almindelige  Udtryk  om  «Barbarer»  er  aabenbart, 
at  medens  Historien  kaldte  disse  Barbarer  Normanner,  havde 
Folkesagnet  fra  Ilte  Aarhundrede  omskabt  dem  til  denslags 
Barbarer,  som  da  var  Kristenhedens  værste  Fiender,  nemlig 
Saraceneme.  Saaledes  finde  vi  dem  nemlig  i  et  gammel- 
fransk  Digt  «La  mort  du  roi  Gormon»,  hvoraf  Baron  Reiflfen- 
berg    har    udgivet    et    endnu    bevaret  Brudstykke*);    det    er 


^)  Bouquet  VIII  273*.  „quia  quomodo  sit  factum  non  solum  historiis^ 
sed  etiam  patriensium  memoria  quotidie  recolitur  &  contatur,  nos 
pauco  memorantes  ootera  omittamus"  o.  s.  y. 

^)  Leibnitz'  accessiones  Mstoricæ  II  212. 

^)  William  af  Malmesbury  II  4  (hos  Duchesne  p.  43). 

^)  Chronique  de  Philippe  Mousques  II,  X — XXXIL 

31  ♦ 


484  GUSTAV  STORM. 

skreyet    i    13de  Aarhundrede^    men    aabenbart    meget    ældre^ 
snarest  fra  Tiden  omkr.   1100.      Vi  har  nemlig  her  ligesom 
i  de  karolingiske  Heltedigte    den    franske  Konge  eller  Keiser 
«Ludvig,  Søn    af   Karl»,    i   Spidsen    for    sine  Vasaller,  Grey 
Odo   af  Champagne,    Greven  af  Normandie,    af  Flandern,    af 
Poitou  o.  s.  v.*,   og  her  skildres  deres  Kamp  «mellem  Vimeu 
og  Ponthien»  mod  Hedningeme,    som  kaldes  «Tyrker,  Perser 
og  Araber»,  «Saracener»  og  «Vantro»,  men  undertiden  ogsaa 
Irer   (Ireis  v.  97,  278,  oes  d'Irlande  v.  602);    deres  Kon^e 
er  Gormont,  med  Tillægget  «celui  d^Orient»  eller  «li  Arabi*, 
og  i  hans  Følge  er  Isembart,    «Renegaten»    (le   renéié),    som 
har   besøgt  Kong  Grormont    i    hans    eget  Land   i   Cirencestre 
(å  Cirencestre,  å  vos  contrées  v.  468).       Gormont   falder  for 
Kong  Ludvig,  og  Hedningeme  flygte  til  Søen,  men  Slutningen 
af  Digtet  er  tabt,  saa  vi  ikke  se,  hvorledes  det  gik  Isembart 
og  Kong  Ludvig.      At  vi  fremdeles    uagtet    den    saraceniske 
Forklædning  have  at  gjøre  med  den  danske  Søkonge,  er  tyde- 
ligt  ikke  alene  af  Navnet  Gormont,  som  er  det  nordiske  eller 
specielt  danske  Gorm  (Nordmændene  beholdt  Form  Gudormr), 
men  ogsaa  af  hans  Hjemstavn  i  Irland^)  og  England,  navnlig 
Cirenchester.      At  Gorm  i  Ilte  eller  12te  Aarhundrede  blev 
til  Saracener,  svarer  ganske  til,  at  de  franske  Heltedigte  for- 
vandlede ogsaa  Langobarderkongen  Desiderius  og  Saxerkongen 
Vidukind  til  Saracener.      Det  næste  Skridt  var  da,   at  Sara- 
ceneren  forvandledes  til  Afrikaner,  thi  Franskmændenes  Fiender 
i  Sicilien    som  i  Spanien    og    Palæstina   var  ai^exlende  Ara- 
ber og  Maurer;    denne  Forvandling  foregik  ogsaa  med  Gorm. 
Den    wæliske  Prosaroman    «Brut  Tysylio»    fra  c.   1130    (for- 


^)  Netop  i  Aarene  fomd  for  880  hayde  Danerne  optraadt  i  Irland;  de 
hayde  fordreyet  en  Konge  fra  Wales,  og  da  han  flygtede  til  Irland, 
fulgte  de  efter,  og  der  kom  til  et  Slag  mellem  dem  og  de  Norske  i 
Dablin,  hyori  disse  seirede;  Danerne  forlod  atter  Landet  og  synes  at 
hate  begiyet  sig  dels  til  Skotland  under  en  norsk  Kongesiem,  dels  til- 
bage  til  Wales  under  Ubbe  Lodbrokssøn.  Naar  Gorms  Mænd  kal- 
des „ces  d'Irlande**,  forstodes  altsaa  oprindelig  enten  Daner,  som 
hayde  yæret  i  Irland,  eller  irske  Nordmænd,  som  hayde  sluttet  sig 
til  de  danske  Hære.  Sml.  Annals  of  the  four  Masters  I  521,  Todd's 
War  of  the  Gaedhil  p.  LXX  V  og  273,  Chronicon  Scotorum  p.  167. 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBROKSSONNERNE.  485 

fattet  eller  oversåt  af  Walter  Erkedegn  i  Oxford)  fortæller 
nemlig,  at  de  engelske  Saxer  til  Hjelp  mod  Briterkongen 
Caredig  (5te  Konge  efler  Arthur  f  542)  indkaldte  «Afrikas 
Konge  Gormund»,  som  da  var  paa  Tog  i  Irland;  at  Caredig 
flygtede  til  Oirechester,  hvor  Gormund  beleirede  ham  i  For- 
bund med  Franskmanden  Isembard,  som  var  kommen  for  at 
bede  ham  om  Hjelp  mod  sin  Morbroder  Kong  Ludvig,  og  at 
de  indtog  Byen  ved  den  bekjendte  List  at  sende  ud  til  Byen 
Spurve,  i  hvis  Vinger  var  bundet  Nøddeskaller,  fyldte  med 
Beg  og  Svovl,  og  som  saaledes  tændte  Byen  i  Brand.  Per- 
sonerne  er  saaledes  flyttede  nogle  Aarhundreder  tilbage  i  Tiden 
til  Trods  for  dfen  «franske*-  Kong  Ludvig  Og  Isembard;  dette 
undskyldes,  naar  man  kjender  den  walisiske  Sagnhistories  fdld- 
stændige  Mangel  paa  Eespekt  for  enhver  Ej*onologi.  Og  Navnet 
Caredig  viser,  at  Gormund  ikke  kjæmpede  mod  Briteme,  men 
mod  Angelsaxerne,  thi  Caredig  er  det  engelske  Cerdic,  Nav- 
net paa  den  første  vestsaxiske  Konge,  Kong  Alfreds  Stamfader; 
Sagnet  har  altsaa  ligefrem  ombyttet  Alfred  med  hans  Stam- 
fader, og  bagefber  har  den  lærde  Digtning  gjort  ham  til  en  Briter. 
Men  endnu  en  Forvandling  maatte  Gorm  undergaa.  Gal- 
frid  af  Monmouth  (c.  1135)  og  efter  ham  Gaimar  (e.  1146) 
skildrer  ligesom  Walter  Gormunds  Bedrifter,  især  hans  Tog 
til  England  fra  Irland.  Derved  blev  af  det  engelske  Folk 
Gormund  opfattet  som  Irlands  Erobrer,  og  da  senere  i  Aar- 
hundredet  den  engelske  Konge  Henrik  d.  2den  begyndte  paa 
samme  Foretagende,  betragtede  hans  Folk  Gormund  som  hans 
Forgjænger.  Dette  Sagn  traf  Gi  r  al  dus  Cambrensis  fuldt 
udviklet,  og  skjønt  han  af  irske  Kilder  vidste,  at  den  tidligere 
Erobrer  hed  Thorgisl  (f  845),  vidste  han  ikke  at  klare 
Sagen  anderledes  end  ved  at  antage,  at  Gormund  paa  Veien 
til  England  har  landet  i  Irland  og  overladt  til  Thorgisl  at 
erobre  Landet;  men  da  han  vidste,  at  Thorgisl  var  fra  Norge, 
maatte  han  ogsaa  antage,  at  ogsaa  Gormund  var  Nord- 
mand^),  hvilket  dog  isaafald  var  nærmere  Sandheden,  end  at 
han  var  fra  Afrika. 


^)  Topographia  Hiberniæ  III  38,  39. 


486  GUSTAV   STORM. 

Yi  har  saaledes  seet,    at   denne  Kong  Oorm  flere  Grange 
har  skiftet  Nationalitet,    ligeledes  at  han   har  vandret  fra  en 
Tid  til  en  anden.      Det    kan    da    ikke  undre    mere,    om  han 
ogsaa    paa    anden  Maade    skiflede    Ham.      Ligesom    han    hos 
Oiraldus  har  nærmet    sig   til    den    norske  Thorgisl,    erklærer 
Hugo  af  Fleury  ham  for  identisk  med  Hasting,    der  dog  har 
det  Fortrin  for  alle  andre,  at  han  var  Gorms  Samtidige.     Senere 
Forfattere  flytte  ham  længer  ned  i  Tiden;    saaledes  kjæmper 
han  i  «Chronique    de  Philippe  Monskes»    mod  Karl    den  en- 
foldiges  Søn  Louis  d'outremer;  endnu  længer  er  han  ført  ned 
i  et  Haandskrifl  af  Hugo  af  Fleurys  Krønike    fra    1 2te  Aar- 
hundrede    (Cad.  Bemensis  No.  90):    her    er  '  det    den   sidste 
Karolinger,    Ludvig    Lothars   Sen    (f  987),    som    ved  Vimeu 
overvinder    sin    Fætter    Ysenbardus    og    Afrikanernes    Konge 
Guermund.      Dette    er    forstaaéligt   nok,    naar  man    erindrer, 
hvorledes    det   franske  Epos    efberhaanden    glemte    de    senere 
Karolinger,  saa  at  tilslut  hele  Perioden  efber  Karl  den  stores 
Død  flød  sammen   til  et  Par  Generationer^   repræsenterede  af 
en  eller  to  uheldige  Konger  af  Navnene  Karl  og  Ludvig;   dei^ 
for    kan    endog  William  af  Malmesbury   fortælle,    at  det    var 
Louis  d'outremer,  som  kjæmpede  mod  Gormund,  og  at  under 
Slaget  «Hugo,  Søn  af  Grev  Robert»,  dræbte  Isembard  og  blev 
efter    Ludvigs    Død    hans    Efterfølger,    hvorved    altsaa  Kong 
Ludvig  (t  954)    falder    sammen   med   sin  Sønnesøn    (f  987) 
og  Hugo  den  store  med  sin  Søn  Hugo  Capet! 

2.    Kråkumål. 

Dette  Digt  har  jeg  ovenfor  kun  nogle  flata  Gange  eiteret 
og  har  endnu  ikke  søgt  at  indordne  det  paa  dets  Plads  i 
Sagnkredsens  Udvikling,  væsentlig  fordi  det  forekommer  mig 
umuligt  med  Sikkerhed  at  afgjøre,  om  Digtet  er  af  én  Støb- 
ning  eller  om  det  tilhører  forskjellige  Tidsaldre.  Jeg  skal 
her  til  Slutning  meddele  nogle  Bemærkninger  vedkommende 
Digtets  Alder  og  Hjemstavn.  Der  kan  nu  for  det  første 
ikke  længer  være  Tale  om,  at  Digtet  enten  er  for&ttet  af 
Ragnars  Dronning  Kråka  (Gråter:  da  hun  efter  forskjellige 
Vidnesbyrd  af  troværdige  Skribenter  selv  var  en  stor  Digter- 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBROKSSCNNERNE.  487 

inde!)  eller  paa  hendes  Befaling  af  Skalden  Brage  (Sulun, 
8k.  Thorlaoius)  eller  at  det  er  fra  9de  Aarhundrede  (Keyser); 
en  Betragtning  af  Digtets  Sprogforhold  og  Versemaal  vil  vise 
dette.  Man  har  allerede  længe  været  opmærksom  paa  Ud- 
trykket  odda  messa  {iV:  Spydenes  Messe  eller  Sang),  som 
dog  maatte  antyde  kristelig  Tid;  men  man  har  neiet  sig  med 
at  tro,  at  det  her  er  brugt  i  en  Asadyrkers  Mund  «paa  en 
Tid,  da  Nordmændene  vel  vidste  hvad  Messe  var,  men  ingen 
Ærbedighed  nærede  for  kristne  religiøse  Skikke»  (Keyser), 
oller  man  har  henvist  til  et  Vers  af  F6r6r  hreda  fra  10de 
Aarh.,  hvor  Kamp  kaldes  «vopna  messa»  (Bafo).  Imidlertid 
er  nu  hele  Sagaen  om  Fordr  hre6a  (og  altsaa  ogsaa  Verset) 
erkjendt  for  at  være  en  Bigtning  fra  14de  Aarhundrede;  og 
selv  om  man  alligevel  ansaa  det  for  muligt,  at  en  hedensk 
Digter  fra  9de  Aarhundrede  bmgte  Ordet  messa,  er  man 
ikke  dermed  hjulpen,  thi  en  B.ække  andre  Ord  og  Udtryk  i 
Digtet  henviser  os  til  en  langt  senere  Tid.  Digtet  kjender 
nemlig  andre  aldeles  kristelige  Begreber:  fasta  16^  (at  faste), 
kåpa  18^  (-  mlat.  cappa,  Messekaabe),  hyndill  V  (—  lat. 
candela);  det  har  tyske  Ord,  som  ellers  ikke  vise  sig  i 
Norden  far  i  13de  Aarhundrede:  grefiU  10®  (Griffel),  hanpr 
12®  (Hamp),  og  det  har  Ord,  som  fiarst  er  indferte  med 
den  sydlandske  B>omanlitteratur:  {isni  18^  (Asen),  palmr  15^^ 
(Palme),  fltiffdreki  21^^  (Flyvedrage).  Jeg  tør  derfor  med 
Sikkerhed  paastaa,  at  Digtet  i  sin  nuværende  Skikkelse  ikke 
er  ældre  end  2den  Halvdel  af  13de  Aarhundrede. 
Men  alligevel  er  ikke  dermed  alle  Vanskeligheder  hævede. 
Om  man  betragter  følgende  Verslinjer,  idet  man  fastholder, 
at  Stavrimet  forlanger  to  Bimord  i  Iste  Li^je  og  et  Bimord 
i  Iste  betonede  Stavelse  i  2den  Liiije,  vil  man  finde,  at  h 
ofte  falder  bort  foran  r. 
6*:    f)a  er  hrægagar  rendi 

ræstr  at  gumna  briostum 
«6^:    rodinn  var  randar  mane 

adr  rafn  konungr  felli 
7^:    Siugga  ver  med  Aiorfe 

Aatt  greinudu  hrottar  (skal  være:  rottar) 


488  GUSTAV  STORM. 

7^:    re-kyndill  smaug  randar 

rittr  at  hiallma  moto 
8^:    JSinggu  ver  med  Aiorfe 

Aafa  gatu  f>a  hrafnar  (Worm:  rafnar) 
9^:    reggsky  slitu  rander 

ratt   almr    af  ser  maimi    (saal.  W,    medens  Mmb.  har 
hreggsky-hringarhratt) . 
13^:    jBSuggu  ver  med  Aiorfe 

Aeldom  hlackra  (o:  Lakkar)  tioUdum 
14*:    JXnggu  ver  med  Aiorfe 

Aanrd  kom  hrid  (o:  rid)  a  skioUdu 
20*:    JXuggu  ver  med  Aiorfe 

Aarfagran  sa  ek  hranckva  (o:  røkkva) 
25*:    Æuggu  ver  med  Aiorfe 

Aitt  hlæer  (o:  læir)  mik  iafnan. 
29'':    i^ifs  ero  Zidnar  stundir 

HZæande  (o:  Zæjandi)  ska]  ek  deya*). 
Af  denne  gjennemgaaende  Særegenhed  er  man  berettiget 
til  at  slutte,    at  Kråkumål  ikke  er  digtet  paa  Island,  hvor  h 
endnu  høres  foran  r,  eller  at  ialfald  disse  Strofer  er  indfarte 
til  Island  fra  Fastlandet  og  har  holdt  sig  i  Digtet  til  Trods 
for    en    islandsk  Omdigtning.      Ogsaa    en    anden    Betragtning 
fører  til  at  formode,  at  et  oprindelig  dansk  (eller  norsk)  Digt 
er  omdigtet  paa  Island.     Kråkumåls  Yersemaal  er  Drottkvæde, 
ialfald  for  saavidt  at  Yers-Lii^eme  beståa  af  3  betonede  Ord; 
men  det  afviger   derfra  i  3  forskjellige  Henseender,    hvorved 
£a*åkumals  Yersemaal  bliver    aldeles    enestaaende  paa  Island: 

1.  Den  første  Linje  (Hjuggu  ver  med  hjdrve)  kommer  igjen 
i  hvert  Yers  som  Omkvæd. 

2.  Hvert  Yers  har  ti  Liiyer,  medens  det  regelrette  Drott- 
kvæde  kun  har  8,  og  dette  findes  virkelig  i  V.  23 
og  Y.  2  9. 

3.  Yersemaalet  mangler  «hendingar»    (Stavelse-rim),  som  et 


^)  Undtagelse   herfra   findes   kan   i   Y.    12',    hvor    Arnnde   rimer   med 
Ajnggu. 


RAGNAR  LODBROK  OG  LODBROKSSdNNERNE.  489 

drottkvædet  Vers  skal  have,  undtagen  i  9de  og  10de 
Linje  i  de  fleste  Vers. 

Betragter  man  nu  de  smukke  og  helstøbte  23de  og  29de 
Vers,  der  som  andre  regelrette  Vers  kun  har  8  Linjer: 

J5Quggum  ver  me5  Ajorvi,  Fysum  Ains  at  ^tta, 

hitt  tel  ek  jafnt  at  gangi  Aeim  bjo6a  mer  disir 

at  ^amtogi  ^erda  sen^  fra  ffeijans  A5llu 

^veinn  i  moti  sveini:  Aefir  OSinn  mér  sendar: 

hrokhvat  ^gn  fyrir  jSegni,  Gla5r  skal  ek  ^1  me6  ilsum 

pB,t  er  drengs  adal  lengi,  i  ondvegi  drekka. 

æ  skal  ostvinr  meyja  Z^ifs  eru  ZiSnar  stundir, 

dndverdr  i  dyn  sverda!  Zæjandi  skal  ek  deyja, 

saa  maa  man  åtstholde,  at  disse  Vers  er  fuldstændige  og  aldrig 
har  havt  to  Liiger  tilknyttede;  læggor  man  endvidere  Mærke 
tiln  at  ogsaa  i  de  fleste  andre  Vers  de  to  sidste  Linjer  er 
lest  knyttede  til  de  øvrige,  at  netop  i  disse  to  sidste  Linjer 
findes  flere  af  de  mistænkelige  nyere  Ord  (Palme,  Flyvedrage) 
og  at  de  islandske  «Hendinger»  kun  forekomme  i  disse  sidste 
Linjer,  er  man  berettiget  til  at  slutte,  at  den  Omarbeidelse, 
Digtet  har  undergaaet  paa  Island,  navnlig  har  været  en  Ud- 
videlse  af  hvert  Vers  for  at  bade  paa  Mangelen  af  Stavelse- 
rim.  Naturligvis  har  Omdannelsen  ogsaa  gaaet  ud  over  Ord 
og  Digterudtryk,  men  en  ikke  ringe  Mængde  saadanne  er 
bleven  staaende,  der  maa  betegnes  som  ellers  ukjendte  i  Is- 
landsk; og  man  vil  vist  indrenmie,  at  de  to  ovenfor  citerede 
Vers  (23  og  29)  med  meget  faa  Forandringer  kunde  være 
sungne  paa  Dansk  i  12te  Aarhundrede.  En  Oversigt  over 
Digtets  Indhold  vil  demæst  gjere  det  sandsynligt,  at  den 
islandske  Omdigtning  ikke  har  forandret  meget  af  selve  Dig- 
tets  Tanker.  Man  erindre,  at  Eagnar  Lodbrok  (saadan  som 
Islændingerne  i  13  de  Aarhundrede  kj  endte  ham)  var  den 
mægtige  Hersker  i  de  nordiske  og  omliggende  Lande,  som 
kun  drog  paa  Hærtog,  naar  han  skulde  erobre  frafaldne 
Provinser  eller  nye  Biger ;  man  erindre  videre,  at  den  danske 
Sagndigtning  i  Sluten  af  12te  Aarhundrede  havde  ladet  Eag- 
nar   ligge   ude   i   idelig  Virksomhed    for  at  erobre   fremmede 


490  GUSTAV  STORM. 

Lande,  medens  de  ældre  Sa^  skildrede  ham  og  hans  Senner 
som  langveisfarende  Vikinger,  der  herjede  med  forskjelligt 
Held  paa  fremmede  Lande.  Efter  dette  kau  man  ikke  være 
i  Tvivl  om,  at  Kraknmål  maa  henferes  til  det  ældre  Stadium, 
da  Vikingen  endnu  ikke  var  bleven  Erobrer.  Digtet  be- 
retter nemlig  om  følgende  Bedrifter  af  Kagnar: 

V.  1.  Seiren  over  Ormen  i  Gautland,  da  han  fik  Thora 
og  sit  Tilnavn  (Lodbrok);  2.  Kamp  i  Øresund;  3.  Kamp 
i  D y n a mundingen,  Seir  over  8  Jarler;  4 — 5.  Seir  over 
Helsinger  i  Aaen  (Iva  eller  Moda?),  Herrød  Jarls  Fald; 
6.  Kamp  ved  Skarpasker,  Kong  Kavn  falder;  7.  ved  UUarakr, 
Kong  Øystein  falder;  8.  ved  Enderis-Øerne ;  9.  ved  Bom- 
holm,  hvor  Kong  Vulnir  falder;  10.  i  Flamland,  hvor  Kong 
Frey  falder;  11.  ved  Engla-nes,  hvor  Valthjov  falder;  12.  i 
BardeQord;  13.  i  Hedningevaag ;  14.  i  Nordimbraland;  15. 
i  Sudroeme,  hvor  Herthjov  vinder  over  ham  og  Ragnvald 
falder;  16.  i  Vedrafjord,  hvor  Kong  Mars  tan  i  Irland  fal- 
der; 17.  ved  Meid(?),  hvor  Egil  dræber  hans  Sen  Agnar: 
18.  ved  Vikaskeid (?) ;  19.  ved  Lindisøre  mod  3  Konger 
(irske  efter  19®);  20.  i  Hasund  (eller  Alasund?),  hvor  Koi^ 
Ørn  falder;    21.   ved  Angulsey;    22  ff.   hans  Død  hos  Ella. 

Det  vil   let   sees,    at   denne  Opregning  i  Grundtrækkene 
stemmer    med    Saxo,    forsaavidt    ogsaa    denne    først    skildrer 
Kagnars  Erobringstog  til  Eusland,  derpaa  Jians  Kampe  i  Dan- 
mark og  tilslut  hans  Vesterhavstog ;  navnlig  er  det  paa&ldende, 
at    Qgsaa  Krdkumål    som  Saxo    taler    om    to  Englandstog    og 
meil  em  begge   indskyder  Tog    til    de    skotske  Øer   og  Irland. 
Endnu  større  bliver  Overensstemmelsen,   om   man   tænker  sig 
Saxos  Kilder  paa  et  lidt  ældre  Stadium,  førend  Vikingstogene 
var  blevne  til  Erobringer:      Jeg   tror   derfor  at  have  Het  til 
at  formode,    at  et  oprindeligt  dansk  Digt  fra  Midten  af  12te 
Aarhundrede,   hvis  Digter  har  tænkt  sig  Kagnar  i  Ormegaar- 
den    besyngende    sine    egne  Bedrifter,    har   udviklet  sig  selv- 
stændigt  ad  to  Veie:    dels  har  det  undergaaet  en  dansk  Om- 
støbning  i  Slutningen    af  Aarhundredet   og    er    i    denne  Om- 
støbning  benyttet  af  Saxo  til  at  udfylde  Huller  i  den  mondt- 
lige  Fortælling,    dels    har    det    vandret    udenlands   og  er  paa 


RAGNAR  LODBROK  OG  L0DBR0KSS5NNERNE.  491 

Island  underkastet  en*  kunstnerisk  Omarbeidelse,  hvorved  det 
er  blevet  til  det  ELråkumål,  vi  kjende.  For  mere  end  en 
rimelig  Hypothese  vil  jeg  ikke  udgive  disse  Bemærkninger; 
ved  en  Eevision  af  Udgaven  med  de  Hjelpemidler,  som  nu 
foreligge,  turde  dog  maaske  denne  Hypothese  komme  til  Nytte. 


BERNT  ANKERS  FORFATTERSKAB, 

VED 
H.  J.  HUITFELDT. 


Det  er  bekjendt,  at  Bernt  Anker  i  Aaret  1801  i  sit 
Testamentes  §  16  havde  bestemt,  at  hans  literaire  Efter- 
ladenskab  skolde  oversendes  hans  Ven,  daværende  Secretair  i 
General-Land-Økonomi-  og  Commercecolle^et  Christen  Pram, 
bekjendt  som  Digter  og  Statistiker,  for  af  ham  at  adgives  i 
Trykken  mod  et  Honorar  af  500,0  Rdlr.,  hvorhos  han  paa- 
lagde  sin  Brodersen,  Student  Christian  Anker,  at  være  Pram 
behjælpelig  hermed.  Det  er  ligeledes  bekjendt,  at  Sagen  — 
efter  at  have  foranlediget  en  heftig  Skriftvexel  mellem  Pram 
og  Administrationen  for  det  Ankerske  Fideicommis  —  efter- 
haanden  døde  hen,  og  at  intet  af  Ankers  Arbeider  blev  ud- 
givet  af  Pram,  nagtet  han  havde  oppebaaret  det  derfor  fast- 
satte Honorar^).  Sagens  og  Manuscripternes  videre  Skjebne 
var  imidlertid  hertillands  ubekjendt,  indtil  nuværende  Pro- 
fessor L.  L.  Daae  oplyste,  at  de  sidstnævnte  endnu  fandtes 
bevarede  bland t  Prams  Efterladenskaber  i  Universitets- 
Bibliotheket  i  Kjebenhavn  ^),  hvorfra  de  i  Aaret  1871  vel- 
villig  bleve   nærværende    Forfatter   udlaante    til   Brug   ved 


0  B.  Moe,  Tidsskr.  for  d. norske Personalhist.  IR.  S.393,  399—401. 
^)  L .  Daae,  Uddrag  af  Breve  til  R.  Nyerup  S.  84;  Det  gl.  Christiania 
S.  253. 


BERNT  ANKERS  FORFATTERSKAB.  493 

TTdarbeidelsoD  af  hans  „  Christiania  Theaterhistorie^.  Da 
imidlertid  kan  eo  mindre  Del  af  de  nævnte  Arbeider,  nem- 
lig de  for  Scenen  bestemte,  kunde  finde  Omtale  der,  har 
han  troet  det  at  være  af  nogen  Interesse,  at  der  blev  gjort 
nærmere  Bede  for  dette  for  sin  Tid  ikke  nmærkelige  For- 
fatterskab  samt  for  Sagens  Gang  og  Arbeidernes  Skjebne  og 
Beskaffénhed,  saavidt  alt  dette  fremgaar  af  den  i  Kjebenhavn 
bevarede  Brevvexling  m.  m.  —  Da  Jastitsraad  Christen 
Pram  i  Aarene  1804 — 6  i  statistisk  Øiemed  bereiste  Norge 
og  om  Vinteren  1805 — 6  i  længere  Tid  opholdt  sig  i  Chri- 
stiania, benyttede  han  Anledningen  til  at  gjere  sig  bekjendt 
med  Bernt  Ankers  literaire  Efterladenskaber  og  derover  at 
optage  en  Fortegnelse,  som  det  her  for  Oversigtens  Skyld 
er  nedvendigt  at  meddele,  om  end  tildels  i  Uddrag: 

«BAlsoneret  Fortegnelse  over  Sl.  Kanmierherre  B.  Ankers  efter- 
ladte  Skrifter,  saavidt  de  indtil  i  Febraar  1806  vare  forefandne  og 
mig  overleverede,  tilligemed  Forslag  til,  hvorvidt  og  hvorledes  de 
ifølge  Testamentet  skulde  trykkes^  Deime  Fortegnelse  og  dette 
Forslag  affattedes  af  mig  tilligemed  a^.  Conferenceraad(!)  £nv.  Fal- 
sen (hvis  Yedtegning  findes  paa  Litr.  A)  og  af  defuncti  Brodersen 
Christian  Anker.  Forslaget  findes  under  18  Febr.  1806  approberet 
af  defuncti  Broder  Kammerherre  Peder  Anker. 


Af  sal.  Hr.  Kammerherre  B.  Ankers  mig  dels  ved  hans  Bro- 
der Hr.  Kammerherre  P.  Anker,  dels  efter  Indbydelse  af  Kammer- 
junker Harboe,  af  Sprogmester  Hagerup  og  af  Agent  Byberg  over- 
leverede efterladte  Skrifter  finder  jeg: 

1.  Sørgespillet  Major  André  og  deraf  tvende  Afskrifter, 
den  ene,  som  det  synes,  en  nyere  og  forbedret,  hvori  dog  adskil- 
lige Optrin,  nemlig  det  5te,  6te  og  8de  i  3die  Optog,  ganske  in 
blanco  og  uudførte,  og  i  det  7de  mange  Repliker  aabne.  Den  an- 
den Afskrift  er  fuldstændig  og  uden  Tvivl  den,  hvoretter  dette 
Skuespil  her  er  opført,  men  og  nden  Tvivl  bestemt  til  at  nndergaa 
Forandringer  især  i  de  i  ovennævnte  Afskritt  aabenladte  Optrin. 


494  H.  J.   HUITFELDT. 

Uagtet  dette  Skuespil  bar  Optrin,  som  ganske  vist  Tille  ved 
Forestillingen  gjøre  mægtigt  Indtryk,  Steder  af  stor  Eiaft  og 
meget,  der  vidner  om  Forfatterens  Aand  og  store  Talent,  saa  er 
maaske  Sabjectet  saa  Ildet  skikket  til  at  afgive  Stof  for  et  Skne- 
spil,  at  det  laa  i  dets  Natur,  at  deraf  éi  kimde  blive  noget  saa- 
dant,  der  aldeles  fortjente  at  lægges  for  Samtids  jog  Eftørverdenens 
Øine  som  et  Arbeid  denne  Forfatter  værdigt. 

Den  Handling,   som  bringer  Helten  i  den  Stilling,   der  ^ent- 
ligen  udgjør  Skuespillet,  er  i  sig  saa  lidet  ædel,  at  den  bebøvede  i 
det  mindste  en  her  manglende  retfærdiggj  ørende  Indledning  for  ei  at 
oyerhylle  ham  med  en  ved  ingen  under  Skuespillet  siden  indfaldende, 
hans  Gharacter  oply sende  eller  forherligende  Træk  adspredt  Skygge. 
Hverken  han  selv  eller  nogen  af  de  andre  i  Skuespillet  handlende 
Personer  vække  ved  noget  særdeles  eminent  i  deres  Gharacter  eller 
Handling  nogen  høi  og  fyldestgjørende  Interesse.     Hertil  kommer, 
at  i  dette  Skuespil,  der  ei  er  anlagt  som  et  Shakspearsk  historisk 
Drama-  savnes  saa  ganske  den  saavel  Stedets  som  især  Tidens  En- 
hed,   hvis  Savn  i  det  mindste  maa  regnes  for  en  væsentlig  Feil, 
hvor  det  ei  fra  først  af  og  ved  det  heles  Indretning  er  betinget. 
Charactereme  ere  ei  heller  med  nogen  Nøiagtighed  individualiserede 
eller  bestemte,   saa  de  vække  Interesse.     Navne,  som  kjendes  mecf 
høi  Ærbødighed,   forekomme,   Mænd  som  "Washington   selv  træde 
op,  uden  at  man  af  det,   de  forhandle,  lærer  noget  til  deres  virke- 
lige Storhed  at  kjende.    Dette  Skuespil,  saafremt  ei  de  Afskrifter, 
jeg  her  har  for  mig,  ere  at  anse  som  blotte  ei  endnu  udférte  Ud- 
kast,  vil  neppe  qvalificere  (sig)  til  ataftrykkes  helt  og  holdent 
blandt  den  geniefalde  Forfatters  Posthuma.     Hvorvidt  dette  kunde 
være  Tilfældet  med  enkelte  Scener  eller  Stykker  heraf  som  sigønne 
Fragmenter,  da  dette  dog  nok  kun.vilde  beløbe  sig  til  nogle  enkelte 
Monologer,  saasom  lAct.  4Sc.  —  2Act.  2Sc.  —  2  Act.  4  Sc.  — 
maaske  2  Act.  11  Sc.  og  3  Act.  4  Sc.  —  blev  et  Spørgsmaid,  som 
jeg  dog  neppe  tror  at  burde  tilraade  at  vorde  besvaret  med  Ja*). 

2.    Efterstykket  Emigranten.     Dette  lille  Skuespil  er  for 
lidet  til  at  indeholde  nogen  saadan  Udvikling  af  de   der  forekom- 


»)  En  udforUgere  EedegjøreUe  for  Stykkets  Indhold  findes  i  «Christiaiu» 
Theaterhistorie"  S.  127—30. 


BERNT  ANKERS   FORFATTERSKAB.  496 

I 

mende  Personers  Characterer,  at  det  kunde  opvække  nogen  synderlig 
Intereæie.  Fabelen  eller  Tildragelsen,  som  forestilles,  synes  heller 
ikke,  i  det  mindste  uden  en  langt  større  Udvikling  og  Situationens 
bedre  Benyttelse,  skikket  til  at  underholde  Læseren  eller  Tilskueren. 
Den  her  forekommende  Lord  Bellcarris  vilde  man  se  straifet  for  sin 
Impertinence,  naar  man  skal  have  den  fremstillet;  Yilhelmine,  som 
synes  at  skulde  bleyet  Hoyedpersonen,  vilde  man  vide  noget  mere 
om,  end  at  hun  er  ude  at  hente  en  saadan  Impertinence;  —  ellers 
er  man  ingenlunde  fyldestgjort.  Greicourt  og  hans  Tyrkinde  komme 
i  den  sidste  Scene  uforberedte,  og  især  denne  sidste  synes  slet  ikke 
at  vedkomme  Fabelen.  Det  hele  Skuespil  er  vel  heller  neppe  af 
Forfatteren  bestemt  til  andet  end  som  et  Far  Timers  ustuderede 
Arbeide  at  more  uden  Undersøgelse  for  et  Qvarters  Tid,  men 
hverken  at  leveres  Publicum  eller  endnu  mindre  Efterverdenen^). 

3.  Den  16de  Julii.  Uagtet  i  Form  af  et  temmelig  langt 
Skuespil  i  tre  Optoge  er  dette  tydeligen  intet  andet  end  en  Mor- 
skab  ved  en  individuel  Leilighed,  der  udenfor  samme  ingen  In- 
teresse kan  eller  var  tilsigtet  at  have.  Her  er  slet  ingen  Fabel, 
ingen  Knude,  altsaa  ingen  Opløsning,  ingen  dramatisk  eller  enkelt 
Handling.  Optrinene  ere  af  den  Beskaffenhed,  at  man  kan  opføre 
dem,  uden  at  det  skulde  bemærkes,  i  hvad  Orden  man  vil.  Her  er 
slet  intet  af  det,  der  væsentligen  constituerer  en  dramatisk  Fore- 
stilling, saa  det  kan  siges,  det  uagtet  dets  Inddeling  i  Optog  og 
Optrin  og  det  dialogiske  Foredrag  alligevel  slet  ikke  er  noget  Drama, 
eller  hvad  man  har  Eet  til  at  fordre,  et  Skuespil  skal  være.  De 
her  forekommende  Sange  og  Vers  ere  laante  af  andre  Forfattere. 
Den  temmelig  lange  versificerede  Declamation  i  1  Act.  1  Sc.  er  med 
nogle  Udeladelser  og  faa,  ei  heldige  Forandringer  tåget  af  £walds 
skjønne,  af  alle  bekjendte  Digt  «Haab  og  Erindring».  Visen:  «I 
Ungdommens  Dage»  er  af  Etatsraad  Falsen;  den:  «Jeg  er  af  Na- 
turen saa  ferm  som  en  Mand»  af  Trøyel  pp.  —  Efter  alt  dette  vil 
nærværende  Stykke  heller  neppe  qvalificere  sig  til  at  IsBgges  for 
Efterverdenen*). 

4.  Skorstensfeieren.     Dette  er  et  udialogiseret  Udkast  til 


^)  Udførlig  IndholdsangiTeUe  findes  i  Chra.  Theaterhist.  S.  160^63. 
^)  Herom  kan  sees  videre  i  Chra.  Theaterhist.  S.  191 — 95. 


496  H.  J.   HUITFELDT. 

et  Drama,  som  ndført  og  færdigt  aden  Tvivl  yilde  blevet  morsomt 
og  net,  men  dels  er  det  ikke  færdigt,  kun  et  Udkast,  en  Plan  til 
et  Skuespil,  dels  vil  man  vide,  at  det  er  ikkun  Udtog  af  et  lille 
Engelsk  Sknespil,  en  dramatisk  Entretainement  til  Brag  for  en 
Imprompta-Forestilling  paaFladeby;' altsaa  ei  engang  sal.  Kammer- 
herre Ankers  Arbeid*). 

6.    Impromptu  å  Fladeby.    Allerede  Opskrifben  giver  mere 

« 

end  Formodning  om,  at  dette  theatralske  Udkast  ei  let  vilde 
være  at  optage  blandt  Forfatterens  Posthuma.     Det  er   Molieres 

«bourgeois  gentilbomme»,  lidet  adapteret  efter,  hvadder  i  Hast  knnde 

« 

forestilles  blandt  andre  improvisados-Morskaber  paa  en  Skaeplads, 
hvor  deslige  gjøre  en  saare  gottende,  saare  passende  Yirkning^  for 
Øieblikket,  aden  at  der  er  Tanke  om  at  underkaste  denne  Morskab 
Konstdommer-Undersøgelse> '). 

6.    Tale  i  det  nordiske  Selskab  i  Londen  og  7.    Tale  i  St. 
Olai  Loge  i  Christiania  paa  Kongens  Fødselsdag  1783  roses  begge 
meget  og  skulle  optages  i  Samlingen,  hvorimod  8.    Tale  i  St.  Olai 
Loge  over  General-Admiral  Grev  Danneskiold-Laurvig  1783  og  9. 
Tale  i  St.  Olai  Loge  over  Stormesteren  Hertug  Ferdinand   1792 
findes  mindre  udarbeidede  og  mindre  skikkede  hertil.    10.    Minde- 
tale  over  Matthia  Anker  1802  roses  meget  og  anbefales  til  Optagebe. 
11.  Et  lidet  Digt,  El^e  over  Kammerherreindens  Død,  ansees  værd 
at  aftrykke,  hvis  det  ikke  blot  er  en  Omarbeidelse  af  et  fremmed 
Digt,   maaske   af  Ewald.    12.    Sangen  til  Fru  Martine   Collett, 
Eaynals  Eliza,   1789  og  1803  ansees  som  et  rent  Leilighedsdigt 
mindre  qvalificeret.    13  og  14.    Sange  til  Kronprinsens  og  Kron- 
prinsessens Fødselsdage  ansees  at  være  af  ringe  poetisk  Yærd, 
medens  der  dog  heller  ikke  kan  være  synderligt  at  indvende  mod 
deres  Trykning.    15.    Afskedssangen  for  Stiftamtmand  Kaas  fiiar 
samme  Dom*). 


^)  Se  Chra.  Theaterhist.  S.  196--99. 

«)  Se  Uddrag  i  Chra.  Theaterhist.  S.  317—20. 

^)  Af  disse  Arbeider  ere  de  fleste  særskilt  trykte,  se  Fortegnelsen  oier 
Ankers  Skrifter  i  Nyerups  og  Krafts  Alm.  Litteratarlezicon  S.  17  og  B. 
Moes  Tidsskr.  for  d.  n.  Fersonalh.  1  B.  S.  S74  f.  Ogsaa  af  Digtet 
til  Fru  Martine  Collett  15  Decbr.  1803  og  Afskedssangen  til  Stift- 
amtmand Kaas   26  Septbr.  1802    findes  Exemplarer,  trykte    i  Chra. 


BERNT  ANKERS  FORFATTERSKAB.  497 

16.  Epilog,  holdt  paa  et  privat  Theater  ved  Stiftamtmand, 
Kammerherre  Moltkes  Bortreise  1795.  Dette  lidet  D\gt  har  upaa- 
tvivleligen  Digterværd.  Der  kan  heller  neppe  være  Tvivl  om,  at 
jo  den  afdøde  vilde,  at  Samlingen  af  hans  Skrifter  bevarede  Mindet 
af  det  varme  Venskab,  han  til  sin  Død  stedse  bar  for  den  ædle 
Geheimeraad  Moltke.  Skulde  imidlertid  ikke  det  heftige  Udbrud 
af  Misnøie  med  et  og  andet,  hvorved  Norge  kunde  synes  mindre 
ømmeligen  behandlet: 

—    —    —    —    —    —    —    de  Planer, 

Som  Norges  onde  Aand  altid  forbød 
at  se  fuldendf  til  Slægters  varig  Vel, 
da  Hovedstadens  rænkefulde  Svælg 
opsluger  alt  og  bryder  Forbunds  Lov. 
0  Fædreland,  miskjendt,  tilsidesat  —  etc. 

skulde  ikke  dette,  som  neppe  kan  erstattes,  uden  at  det  hele  falder 
bort,  ei  gjøre  det  betænkeligt  at  offentliggjøre  dette  lidet  Arbeid ?>^) 

17.  Impromptu  ved  Hr.  og  Fru  Moltkes  Af  reise  fra  Svinesund 
1796  ansees  ikke  qvalificeret  til  at  trykkes  op  igjen.  18.  Sangen 
paa  Fladeby  Nytaarsaften  1800  antages  at  kunne  trykkes,  hvis  den 
virkelig  har  Kammerherre  Anker  til  Forfatter.  19.  Inscriptioner 
til  passelige  Attributer  29  Januar  1803  i  Norske  Brødres  Klub  og 
20.  Impromptu  under  Kronprinsens  og  Kronprinsessens  Billeder  an- 
sees lidet  skikkede  til  Optagelse.      21.    Indskrift  paa  Napoleons 


ho8  J.  0.  Bergs  Enke,  blandt  Ankers  efterladte  Arbeider.  Jfr.  ogsaa 
Chra.  Theaterhist.  S.  146,  256,  299.  Med  Hensp  til  Talen  over 
Hertug  Ferdinand  af  Brunsvig-Wolffenbiittel,  der  hos  B.  Moe  angives 
trykt  i  Kbhvn.  1794.  8.,  kan  niærkes,  at  der  paa  Titelbladet  til  det 
ene  skrevne  Exemplar  blandt  Ankers  Papirer  staar:  „NB  Vignetten,  et 
Motto  af  Virgils  eclog.  Christiania  1793.  Trykt  hos  Jens  Ørbech 
Berg".  Den  er  tilegnet  hans  „værdige  Brødre  i  St:  Olai  Tempel"  i 
en  Fortale,  hyori  han  næyner,  at  han  har  været  Medlem  af  Ordenen 
i  næsten  SO  Aar  og  i  12  Aar  deres  Foresatte.  Han  har  gjennemgaaet 
alle  Grader,  har  ofte  talt  ex  officio  og  ladet  Talerne  efter  Forlangende 
afskrive  for  Brødrene,  men  aldrig  ladet  dem  trykke.  Denne,  som 
maaske  bliver  den  sidste,  vilde  alle  have,  og  han  har  derfor  ladet 
den  trykke  for  Brødrene. 
*)  Epilogen  er  nu  i  sin  Helhed  trykt  i  Chra.  Theaterhist.  S.  199  f. 
Hist.  Tidsskr.  2.  Række  I.  32 


498  H.  J.    HUITFELDT. 

Støtte  i  Blois  værdig  til  Optagelse,  hvis  den  er  af  Anker.  En  anden 
Indskrift  til  hans  Billede,  som  anføres,  lindes  derimod  ikke  blandt 
de  oversendte  Sager.  23.  Elegie  uden  Tvivl  over  Gonferenceraad  Ed- 
vard Colbjømsen,  paa  Fransk,  roses  som  noget  af  det  bedste  i  Samlin- 
gen, men  der  tvivles  paa,  om  den  er  af  Anker.  23.  Tre  Epi- 
grammer, hvoraf  de  2  første  roses,  men  det  3die  ikke  findes  værd 
at  trykke,  da  det  maaske  heller  ikke  er  af  ham.  24.  En  Krands 
for  Chariteme.  Et  ikke  udarbeidet  Udkast,  som  Forfatteren  har 
glemt  at  tilintetgjøre*). 

25.  «En  kun  tildels  i  metrisk  Form  afFattet  Prolog  formodentlig 
ved  et  Sknespilaars  Begyndelse  eller  en  Skueplads's  Aabning.  Naar 
man  kun  ei  anser  det  som  Vers,  som  det  —  endskjønt  saaledes 
henskrevet  —  ikke  er,  vil  man  finde,  at  det  indeholder  meget  baade 
rigtigt,  vigtigt  og  skjønt  udtrykt.  Jeg  mener,  at  dette  Stykke  — 
skjønt  maaske  kun  Udkast  til  en  Prolog,  han  havde  isinde  at  skrive, 
ei  Prologen  selv  —  er  for  godt  og  smukt  til  ei  —  uagtet  dets  halv 
metriske,  halv  prosaiske  Udseende  —  at  burde  tåges  med  i  Sam- 
lingen >  ^). 

26.  Ulæseligt.  27.  Et  versificeret  Stykke  —  maaske  til  Mn- 
sik  —  neppe  qvalificeret^).  28.  Afskedssang  til  Stiftamtmand 
Kaas.    Koses;   bør  medtages,  hvis  den  er  af  Anker,  hvilket  Kaas 

» 

raaa  kunne  oplyse. 

29.  «En  Epilog  paa  Fransk.  Jeg  kj ender  ei  Anledningen,  uden 
hvilken  Kundskab  den  ikke  kan  forstaaes.  Den  synes  i  nogle  Bøms 
Navn  afFattet  for  at  hædre  en  Moder.  Men  Versificationen  er  til 
Ubegribelighed  forsømt   og  det  i  den  Grad,    at  det  vel  vilde   blive 


*)  Om  Digteoe  til  Stiftamtniand  Moltke  og  Frue  (No.  17)  se  Chra. 
Theaterhiat.  S.  201  .  No.  18  er  formodentlig  det^  hyoraf  tørste  Vers 
er  trykt  sammesteds  S.  247;  det  udgjør  i  det  hele  6  Vers.  Ind- 
skriftén  paa  Napoleons  Støtte  i  Blois  (No.  21)  angives  at  være  efter 
Tasso.  No.  24  staar  maaske  i  Forbindelse  med  et  Optog  paa  Mosse 
Jernverk,  der  omtales  i  Chra.  Theaterhist.  S.  201. 

^)  Denne  Prolog,  der  maa  henføres  til  1797  eller  1798,  er  trykt  i  Chra» 
Theaterhist.  S.  147—49,  jfr.  S.  492. 

^)  No.  26  er  formodentlig  et  med  Blyant  skrevet,  na  næsten  ulæseligt 
Digt  til  Enyold  Falsen,  „Åpollo8  ægte  Søn",  ved  hans  Tilbagekomst 
til  Norge  i  Aaret  1802;  No.  27  formentlig  et  Digt  paa  6  Vers  til 
Martine  (Collett). 


BERNT  ANKERS  FORFATTERSKAB.  499 

umuligt  at  rette  Yersene.     Dette  hele  Stykke  syneø  ikke  heller  at 
Tære  af  nogen  Yigtighed.»^) 

30.  Tre  Indskrifter,  formodentlig  til  Emblemer  i  Anledning  af 
Aifairen  yed  Qyistrum.  Om  de  end  havde  noget  æsthetisk  Yærd, 
«qyaliåcerer  hele  den  da  førte  Erig  til  saa  lidt  som  mnligt  at  brin- 
ges i  fornyet  Erindring.» 

31.  Impromptu  til  J.  Collett  paa  Nytaarsdag.  Eet  vakker,  dog 
ei  ret  faldendt. 

32.  Lina  til  Mina«  Meget  nette  Vers,  men  ufoldført;  kunde 
antagelig  fuldføres. 

33.  Antages  skrevet  til  en  opgiven  Melodi  og  kun  af  tempo- 
rairt  Værd. 

34.  Fra  K.  C.  til  K.  K.    31  Martii.    En  net  Leilighedssang. 

35.  En  lille  vakker  Elegie,  hvis  sidste  Stance  ikke  synes  at 
svare  til  Besten  og  derfor  kunde  udelades. 

36.  En  god  Oversættelse  af  en  bekjendt,  meget  vakker  Svensk 
Vise. 

37.  Sang  i  Halvdans  Klub  ved  Kronprinsessens  Forløsning 
1792.  Da  den  ikke  udmærker  sig  ved  Indhold  eller  Udarbeidelse 
og  ikke  med  Vished  vides  at  være  af  Anker,  foreslaaes  den  udeladt. 

39  (sic).  Indskrifter  paa  Æreporten  i  Christiania  ved  Kjon- 
prinsens  Besøg  1788.  Slgønne  og  passende.  Medtages,  selv  om 
Emblememe  ikke  kunne  beskrives. 

40.  Indskrifter  paa  Decorationer  i  Christiania  ved  Kronprinsens 
Formæling  1790.  Af  mindre  Værd,  men  kunne  dog  medtages,  hvis 
de  foregaaende  tåges,  og  hvis  de  ere  af  B.  A.*). 

41—60.  Gravskrifteme  i  Lapidarstil.  De  roses  i  det  hele  tå- 
get som  det  bedste  af  Forfatterens  literaire  Efterladenskab  næst 
efber  nogle  af  Talerne,  men  i  flere  af  dem  findes  Steder,  der  støde 
Critiken,  i  hinanden  løbende  Metaphorer,  uforberedte  Vendinger  og 
Figurer  —  hvilket  han  antageligvis  vilde  have  rettet,  naar  han  var 


1)  Epilogen  er  trykt  i  Okra.  theaterhist.  8.  140  f. 

^)  No.  31  er  et  Digt  til  Festlighederne  paa  Fladeby  i  3  Vers.  No.  33 
er  formentlig  et  Fødselsdagsdigt  til  en  Dame,  No.  35  formentlig  et  Digt 
oTer  en  afdjerd  i  hans  Hustrues  Navn.  No.  39  og  40  ere  trykte  i 
N.  Intell.  Sedler  1788  No.  27  og  1790  No.  38. 

32* 


500  H.  J.    HUITFELDT. 

bleven  gjort  opmærksom  derpaa.  Da  de  ere  bekjendte,  har  han  dog 
Betænkelighed  ved  at  foretage  Forandringer.  Alle  ansees  værdige 
til  Optagelse  undtagen  den  over  Politimester  Sverdrup,  N'oring'  og 
Niels  Erichsen,  hvilken  sidste  han  nok  selv  har  overstrøget.  Som 
de  bedste  fremhæves  de  over  H.  Colbiørnsen,  Provst  Ancher,  Iver 
Ancher,  Fru  Jess  Anker,  Iver  Kiølen.  Feilene  kræve  imidlertid  en 
Overbærelse,  man  ikke  kan  vente  af  Samtids  og  Fremtids  Knnst- 
dommere^). 

61.  Brevet  til  G-eneralmajor  Gedde  (trykt  i  Intell.  Sedl.  for  1795) 
antages  at  burde  medtages,  men  tiltrænger  en  oplysende  Note,  som 
maaske  vil  være  fomærmelig  for  nogen  og  «fornye,  hvad  maaske 
bedre  blev  henglemt.> 

62.  Brevet  til  Professor  "Wilse  om  Oprettelsen  af  et  Universitet 
i  Norge  bør  medtages  med  en  oplysende  Note,  skjønt  det  nærmest 
kun  er  et  Actstykke. 

63.  Oversættelsen  af  Gravskriften  over  Colbiørnsen  kunde  med- 
tages for  dem,  der  ei  forståa  Latin,  —  dog  med  nogle  Forbe- 
dringer*). 


^)  De  Ankerske  Gravskrifter  angaa  følgende  Personer:  Doctor  Laurits 
Noring  fra  Sverige  f  1797;  Iver  Kiølen  i  Nitedalen  f  1791;  Niels 
Erichsen  f  1799  ^mislykket  Ejøbmand  ved  Bedragere" ;  Morten  Leuch 
t  1768,  Ankers  Formand  i  Ægteskabet;  Anne  Elisabeth  Cold,  Kammer- 
herre Peder  Ankers  Frue;  Fru  Sara  Maria  Lengnick,  f.  Flade,  f  1787; 
Henrik  Ancher,  Sogneprest  til  Ringsager;  Friderich  Mansbach,  Ge- 
ner allieutenant  og  Commandant  paa  Frederikssten,  , , hvilken  indtagende 
Mand  ved  Anstand,  Talegave,  Sprogkundskab,  udbredt  Læsning  og 
bereiste  Lande";  James  Collett  f  1794;  Zahlcasserer  Peder  Holter 
Cancelliraad  Henrik  Støedt  f  1777;  Erik  Monsen  f  1801;  Cancelli- 
raad  Mogens  Larsen  Monsen  f  1802;  Agent  Niels  Nielsen  f  1786; 
Generalauditeur  Ole  Christopher  Wessel  t  1794;  Cancelliraad  og  Po- 
litiraester  Anders  Bull  t  1796,  „Mu8erne8  og  Philosophiens  Ven"; 
Peter  Collett  til  Buskerud  f  1786;  Politimester  Sverdrup  f  1789; 
Fru  Eleonora  Sverdrup,  f.  Leuch,  t  1786;  Fru  Dorothea  Øllegaard 
Bukier,  f.  Sommerfeldt,  f  1786;  Kjøbmand  Peter  Collett  f  1792; 
Conferentsraad  og  Lagmand  Herman  Colbiørnsen,  f  1794  (Latin); 
Iver  Ancher  f  1772;  Fru  Karen  Anker,  f.  Elieson,  f  1796.  De  fleste 
af  disse  Gravskrifter  ere  trykte  i  N.  Intell.  Sedler  for  de  angivne  Aar. 

2)  No.  62  fulgte  N.  Intell.  Sedler  1793;  No.  63,  Oversættelsen  af  Grav- 
skriften over  H.  Colbiørnsen  (ved  J.  Vangensteen),  findes  sammesteds 
1794  No.  52. 


BERNT   ANKERS   FORFATTERSKAB.  501 

64.    Grravskrift  over  Cancelliraad  Monsen  —  som  ovenfor. 

66.  Sang  til  Martine  Collett  15  Decbr.  1801.  Hjertelig  og 
skjen,  men  da  den  er  saa  rent  privat,  maatte  man  vide,  hvad  hun 
selv  ønskede. 

66.  Tale  over  C.  B.  Tullin  1784  i  St.  Olai  Loge.  Fuldkom- 
men  qvalificeret*). 

Etatsraad  Envold  Falsen  tiltræder  (Chra.  27  Januar  1806)  i 
et  og  alt  Justitsraad  Prams  Dom. 


Porelæsningeme  overPhysiken  (holdte  fra  Novbr.  1796  til  April 
1797  og  fra  6  Januar  1798,  men  da  ei  afsluttede)  findes  ogsaa,  men 
i  stor  Uorden  og  med  mange  Huller,  blandt  Ankers  Papirer. 

Hver  Forelæsning  sees  at  have  indeholdt  en  Indledning  og  en 
Epilog  af  mere  almindeligt  —  ofte  temmelig  uvedkommende  — 
Indhold,  medens  den  physiske  Del,  hvor  gjeme  en  eller  anden  Lære- 
bog, især  Hauchs,  er  lagt  til  Grund,  er  løsere  udført  og  bestemt 
til  at  udfyldes  ved  Extemporeren  og  Experimenter*). 

Pram  roser  især  Indledningeme  ogEpilogeme  og  mener,  at  det 
meste  heraf  og  af  selve  Forelæsningerne  kan  meddeles,  uagtet  det 
hele  vil  blive  noget  fragmentarisk.  Mellem  de  to  Rækker  Forelæs- 
ninger havde  Anker  ivrigt  studeret  Physik  og  foretaget  en  Reise 
til  England  og  Frankrige  i  denne  Anledning.  Blandt  Forelæsnings- 
Udkastene  findes  ogsaa  en  Tale  til  og  om  den  Portugisiske  Mine- 


0  Af  Sangen  til  Martine  Colletts  Fødselsdag  15  Decbr.  1801  er  Begyn- 
delsen  af  tredie  Vers  trykt  i  Fru  Dunkers  „Gainle  Dage**  Side  167.  - 
Talen  i  St.  Olai  Loge  over  Ohr.  Brannmann  Tullin  er  holden  1784  yed 
Sønnens,  Glans  V,  Tullins,  Optagelse  deri.  Denne  opfordres  til  gjennem 
Flid  og  rene  Sæder,  stadig  Adfærd  og  klogt  Forhold  at  løbe  heldig 
paa  Masernes  Bane.  Anker  giyer  her  en  Yurdeiing  af  Tullins  Digter- 
virksomhed,  hvori  det  blandt  andet  heder:  ^ESyald  og  Kordahl  Brun, 
Bull  og  Fasting,  Frimann  og  Wessel,  Meyer  og  Stockfleth  dannede  du 
til  Fædrelandets  Ære**  eto. 

^  Det  er  bekjendt,  at  Anker  ved  de  physiske  Experimenter  blev  hjulpen 
dels  af  Uhrmager  Biis,  dels  af  den  senere  Bergmester  A.  C.  Baumann, 
se  Schwach,  Biskop  J.  Neumanns  Levnet  S.  14  og  J.  F.  L.  Haus- 
mann, Keise  durch  Scandinavien,  II.  p.  290. 


502  H.  J.   HUITFELDT. 

ralog  da  Oamara,   som  sees  at  hare  været  tilstede  red  en  Pore- 
læsning^).  

Af  de  æsthetiske  Forelæsninger    findes  knn  fire  nogenlnnde 
fuldstændige;  Besten  er  knn  et  Fragment,  og  alt  det  øTrige  mangler. 


Denne  Fortegnelse  er  ikke  faldstændig,  da  Sørgetalen  oyer 
Conrad  Clauson,  holden  i  St.  Olai  Loge  1785,  Les  Adieox  d'im 
Ami  å  Monsienr  et  Madame  deM.  (p:  Moltke),  Tableau  de  Fhomme 
k  la  fin  du  ISieme  siécle,  en  Latin  par  N.  Treschow,  traduit  par 
B.  Anker,  samt  flere  Digte  endnn  mangle;  senere  ere  de  imidlertid 
komne  Pram  i  Hænde*). 


Ed  fjorten  Dages  Tid  senere  tilskriver  Pram  nu  B.  An- 
kers Broder,  Kammerherre  Peder  Anker,  et  Brev,  dateret 
Christiania  13  Februar  1806,  hvis  Indhold,  tildels  i  Uddrag, 
er  følgende: 

«Efterat  Deres  Høivelbaarenhed  i  sidstafvigte  Foraar  havde  be- 
kjendtgjort  mig  den  Bestemmelse  i  min  afdøde,  høiligen  hsedrede 
Velynders,  Deres  Broders,  sal.  Kammerherre  B.  Ankers  Testamente, 
hvorved  han  gjorde  mig  den  Ære  at  betro  mig  Udgivelsen  af  hans 
efterladte  Skrifter,  og  jeg  af  Deres  Høivelbaarenhed  havde  modtaget 
de  Papirer,  som  skulde  indeholde  disse  Skrifter,  begav  jeg  mig 
ufortøvet  til  at  gjennemgaa  disse  Papirer,  og  da  de  effcer  den  af- 
døde fandtes  i  den  foldkomneste  Uorden,  da  først  til  meUem  dem 
at  tilveiebringe  Orden,  saavidt  det  lod  sig  gjøre. 

Jeg  fandt  efter  den  omhyggeligste  Ordning  saa  mange  Aab- 
ninger  og  saa  meget  at  mangle,  at  jeg  troede  det  rettest,  inden 
noget  videre  herved  foretoges,  at  forsøge,  om  der  ei  enten  hos  hans 
Venner  eller  endog  blandt  hans  øvrige  Papirer  og  i  hans  her  efter- 
ladte  Gjemmer  muligens  kunde  findes  noget  mere,  end  hvad  Deres 


^)  Om  ham  og  hans  Laan  paa  300  Pund  St.,  hyorefter  han  forarandt, 
se  B.  Moe,  Tidgskr.  f.  d.  n.  Personalhiat.  1  R.  S.  889. 

')  Af  Les  Adieux  etc.  besad  han  seir  et  Mæcenatexemplar  med  Anken 
egenhændige  Paaskrift:  &  mon  amt  Monsieur  Pram,  le  plus  celebre  åe 
mes  compatriotes. 


BERNT   ANKERS   FORFATTERSKAB.  503 

Høiyelbaarenhed  tilstillede  mi^,  idetmindste  noget  til  at  opfylde 
de  Mangler,  jeg  fandt  blandt  dette.  Med  deres  Heivelbaarenheds 
Samtykke  opfordrede  jeg  offentligen  i  Aviseme  alle  dem,  som  maatte 
være  i  Besiddelse  af  noget  hans  literariske  Arbeid,  at  meddele  mig 
samme.  I  Følge  deraf  fik  jeg  og  af  Kammerjunker  Major  Karbon, 
hos  Hans  Høihed  Prins  Christian,  Sørgespillet  Major  André,  Ta- 
lerne over  Grev  lianrvig,  den  i  det  nordiske  Selskab  i  London  og 
Indledningstalen  til  hans  Forelæsninger  over  Physiken;  af  Sprog- 
mester  Hagemp  Talen  paa  Kongens  Fødselsdag  1783  og  den  over 
Hertng  Ferdinand;  og  af  Agent  Ryberg  nogle  af  hans  smaa  Digte. 

Jeg  holdt  for,  at  jeg  om  mnligt  burde  foretage  mig  den 
endelige  Revision  af  samtlige  Skrifter  nu  her  i  Christiania,  hvor 
jeg  deb  kunde  haabe  endnu  at  faa  Tilstød,  af  hvad  der  blandt  hans 
øvrige  Papirer  maatte  være  at  finde,  dels  af  Mennesker  af  hans 
herværende  literariske  eller  Vennekreds  Oplysninger  om  et  og  an- 
det, som  i  Henseende  til  disse  Arbeiders  Historie,  deres  Bestem- 
melse og  deres  rette  Forstaaelse  kunde  fordres  oplyst. 

Efter  at  have  fuldendt  en  mig  af  Hans  Majestæt  allemaadigst 
befalet  Beise  her  i  Landet,  udvirkede  jeg  mig  Tilladelse  til  at  for- 
blive her  i  den  til  dette  Arbeide  fornødne  Tid,  den  jeg  og  siden 
Midten  af  December  Maaned  sidstleden  derpaa  efter  Mulighed  har 
anvendt.  Da  dette  nu,  saa  godt  det  efter  Omstændighedeme  hidtil 
har  været  i  min  Evne,  er  fuldendt,  saa  tror  jeg  det  Pligt  herved 
ydmygat  at  forelægge  Deres  Høivelbaarenhed  Resultatet  af  denne 
Revision  af  samtlige  sal.  Hr.  Kammerherrens  literariske  Efterladen- 
skab,  saavidt  det  er  kommet  mig  til  Hænde. 

Hoslagte  trende  Fascicler  Litr.  «A.  B.  C.  indeholde  en  raiso- 
neret  Fortegnelse  over  alt,  hvad  hid  hører.  Litr.  A.  over  hans 
æsthetiske  eller  andre  enkelte  smaa  Arbeider. 

Det  er  med  Deres  Høivelbaarenheds  mig  forud  meddelte  Sam- 
tykke, at  jeg  har  formaaet  sal.  Hr.  Kammerherrens,  som  og  min, 
lærde  og  smagfulde  Ven,  Hr.  Etatsraad  Falsen,  tilligemed  Hr. 
Christian  Anker  (som  den  sal.  afdøde  har  bestemt  i  Forening  med 
mig  til  at  besørge  Udgaven  af  hans  Skrifter)  til  at  gjennemgaa 
dem  og  meddele  derom  sin  Stemme,  som  han  har  havt  den  Godhed 
skriftligen  herpaa  at  a^ve. 


604  H.  J.    HUITFELDT. 

Vi  ere  enige  i: 

a)  at  de  i  Fortegnelsen  A  berørte  dramatiske  Skrifter  No.  1—5, 
saaledes  som  de  her  forefindes,  ikke  synes  skikkede  til  ved  Trykken 
at  overleveres  Efterverdenen. 

b)  At  Talerne  (Fortegnelsen  No.  6.  7.  8.  9.  10  og  66)  derimod 
alle  bør  leveres  i  Samlingen  af  hans  Skrifter,  dog  at  i  saa  Fald 
Talen  over  Grev  Laurvig  (No.  8)  og  den  over  Hertug  Ferdinand 
(No.  9)  trænge  efter  de  os  for  Øine  konme  Af  skrifter  til  en  Ee- 
vision, '  for  at  ndrydde  nogle  Feil,  som,  dels  ved  Afskrivningen, 
dels  vel  og  ved  Ilsomhed  i  Udarbeidningen,  ere  efterladte  urettede. 
Naar  det  maatte,  som  jeg  tror  at  bnrde  formode,  ansees  overens- 
stemmende med  sal.  Forfatterens  Hensigt,  saa  erkjender  jeg  mig 
villig  til  at  paatage  mig  denne  Gjennemarbeidning,  dog  udtrykkelig 
forbeholdende  mig  at  forelægge  Deres  Høivelbaarenhed  Afskrift  af 
disse  Taler,  førend  de  trykkes,  saadanne  som  jeg  tror  dem  at  bnrde 
overleveres  til  Trykken,  da  jeg  ei  vil  tro  mig  berettiget  til  nogen 
Forandringa  forinden  den  har  Deres  Samtykke.  —  Dette  gjelder  og 
om  den  i  Talen  No.  10  foretagne  Forandring. 

c)  Hvad  samtlige  de  større  eller  mindre,  mere  eller  mindre  vig- 
tige  Stykker  angaar,  som  ere  anførte  i  denne  Fortegnelse  fra  No. 
11  til  65,  da  henholder  jeg  mig  til  hvad  ved  ethvert  af  dem  i  Fo^ 
tegnelsen  findes  bemærket,  hvorefter  ganske  vilde  blive  at  pidelade: 
No.  12  som  ei  bestemt  til  at  vorde  offentlig, 

16  af  den  i  Fortegnelsen  anførte  Aarsag, 

17  ligesaa, 

23  det  sidste  af  de  tre  der  anførte  Epigrammer, 

24  som  nfaldfærdigt, 

26  som  ulæseligt, 

27  som  ei  bestemt  til  Trykken, 

29  ligesaa, 

30  af  den  vedtegnede  Aarsag, 
33  ligesaa, 

37  som  uvist  om  af  Forfatteren, 
47l 


;} 


efter  det  i  Fortegnelsen  anførte, 

63  som  ei  af  sal.  Kammerherre  Anker, 
65  som  ei  bestemt  for  Trykken. 


BERNT   ANKERS   FORFATTER  SK  AB.  606 

Hvad  de  i  det  hele  lidet  betydelige  Forandringer  .angaar,  som 
Hr.  Etatsraad  Falsen  og  Hr.  Christian  Anker  ere  med  mig  enige 
om  i  en  Del  af  de  øvrige  Stykker  at  burde  foretages,  foyinden  de 
overleveres  Trykken,  da  indstiller  jeg  herved  til  Deres  Høivel- 
baarenhed,  hvorvidt  De  deri  med  os  er  enig,  som  og  hvorvidt  De 
anser  mig,  ifølge  den  sal.  af  dødes  Udnævnelse  af  mig  til  at  være 
den,  som  skal  udgive  hans  literaire  Arbeider,  dertil  authoriseret. 
I  saa  Fald  tror  jeg  mig  forbunden  til,  inden  noget  leveres  til 
Trykken,  ligesom  oven  hvad  Talerne  angik,  forud  at  tilstille  Deres 
Høivelbaarenhed  Afskrift  af  hvad  der  er  forandret,  saaledes  som 
jeg  anser  det  at  burde  gjøres  offentligt,  overladende  Dem  endnu, 
saavidt  De  det  maatte  finde  fornødent,  at  indhente  derom  andre  af 
dén  høist  hæderfulde  afdødes  literariske  Venners  Omdømme,  da 
jeg,  som  af  ham  beskikket  Udgiver  af  hans  Skrifter,  tror  mig  for- 
pligtet  til  al  den  Omhu  og  Varsomhed,  jeg  kan  'anvende,  for  at 
fremlægge  hans  Arbeider  vel  aldeles  uforfalskede,  men  dog  tillige 
saa  rensede,  saa  feilfri  og  saa  skjønne,  som  det  ved  min  umiddel- 
bare eller  middelbare  Medvirkning  er  muligt. 

Litr.  B.  er  Fortegnelse  over  hvad  jeg  har  fundet  af  de  Fore- 
læsninger, han  i  Aarene  1796—1798  holdt  over  Naturlæren.  Det 
er  ifølge  den  sal.  Forfatters  udtrykkelige  Bestemmelse  i  hans  Te- 
stamente, at  jeg  ogsaa  skal  udgive  hans  Forelæsninger. 

Den  raisonerede  Fortegnelse  viser,  at  alt,  hvad  jeg  har  fore- 
fundet  og  ei  uden  megeri  Møie  samlrt,  er  til  Slutning  dog  slet  intet 
uden  Fragmenter,  der  efter  den  omhyggeligste  Ordning  dog  ingen- 
lunde udgjøre  noget  sammenkjædet  Foredrag  af  Naturlærens  Theori. 
Vel  har  det  heller  ikke  været,  maaske  ei  heller  burdet  være  hans 
Hensigt  at  foredrage  Naturlæren  i  strængt  System  eller  som  fra 
en  academisk  Lærestol,  men  her  åndes  langtfra  ei  alt,  hvad  han 
aphoristisk  eller  uden  systematisk  Sammenkjædning  har  foredraget. 

Her  findes  derimod  af  de  Indledningstaler,  der  dog  stundom 
stode  i  liden  Forbindelse  med- det  paa£9lgende  egentlige  Foredrag, 
hele  19,  dog  mere  eller  mindre  fuldstændige,  adskillige  tydeligen 
ikkun  Udkast,  som  han  ved  det  mundtlige  foredrag  rimeligvis  meget 
har  forandret  og  forbedret.  —  Ogsaa  af  de  Slutningstaler,  hvormed 
han  har  endt  de  fleste  af  disse  Forelæsninger,  om  ei  dem  alle, 
åndes  nogle. 


506  H.   J.   HUITFELDT. 

Disse  Natarlærens  yidenftkabelige  Disdplin  lidet  umiddelbar 
vedkommende  Taler  ere  overhoved  saa  skjenne,  at,  de  store  Defecter 
i  selve  Undervisningen  uagtede,  disse  Taler  efter  min  Mening  ganske 
vist  burde  bevares,  om  end  Forfatteren  i  sit  Testamente  ei  udtryk- 
keligen  havde  tilkjendegivet  det  at  være  hans  Villie,  at  dette  hans 
Arbeid  efter  hans  Død  skulde  overgives  Efterverdenen. 

Den  ulykkelige  Svagheds  Forfatning,  som  foregik  hans  Død, 
maa  det  tilskrives,  at  der  af  dette  som  af  de  andre  hans  literariske 
Arbeider  findes  saa  lidet  til*  Fuldendelse  udarbeidet  og  dette  endda 
i  den  chaotiske  Uorden,  hvori  det  er  kommet  mig  til  Hænde. 

Da  her  nu  ved  disse  Forelæsninger  mangler  saa  meget  i  Hoved- 
sagen, selve  Naturlærens  Foredrag,  og  da  Indlednings-  og  Slutning^- 
taleme,  skjønt  ofte  det  paafedgende  Foredrag  nogenledes  uvedkom- 
mende, dog  i  det  hele  forudsætte  en  paafølgende  Forelæsning,  og  de 
saaledes  neppe  ganske  uden  samme  ere  atbenytte,  saa  erSpergsmaa- 
let,  hvorledes  kan  der  ved  Udgivelsen  af  dette  hele  gaaes  til  Verks  ?> 


Fram  foreslaar  nu  at  samle,  saa  godt  det  lader  sig  gjøre,  det 
sammenhængende,  uden  at  danne  noget  System  deraf,  og  i  en  ordnet 
Enumeration  udfylde  og  angive,  hvad  han  har  foredraget,  saavidt 
muligt  med  hans  egne  Ord  i  de  forefundne  Fragmenter.  Uagtet 
han  selv  har  befattet  sig  en  Del  med  Naturlærens  Studium,  fore- 
slaar  han  dog  for  Sikkerheds  Skyld  at  lade  det  hele  gjennemse  af 
Professor  Ørsted  og  maaske  Oberhoftnarschalk  Hauch,  hvilken  sidste 
han  ogsaa  vilde  formåa  til  at  skrive  en  Fortale;  Indlednings-  og 
Slutningktalerne  vilde  han  selv  gjennemgaa. 

Af  de  æsthetiske  Forelæsninger  i  Vinteren  1708 — ^99  finder  han 
2det,  Sdie  og  4de  Foredrag  samt  et  Fragment  af  Iste.  Disse  staa 
efter  Prams  Formening  langt  under  de  physiske  Forelæsninger,  men 
der  er  dog  Stykker,  som  selv  uden  den  udtrykkelige  Forskrift  maatte 
optages  i  Samlingen.  Til  Gjennemgaaelsen  heraf  foreslaar  han 
Professor  Rahbek,  som  ogsaa  var  Ankers  Ven. 

Udtoget  af  den  ældre  norske  Historie  er  næsten  kun  Excerpter 
af  Schøning  til  eget  Brug*. 

Brevet  til  Videnskabemes  Selskab  i  Stockholm  af  30  Septbf .  1796 
og  Anbefalingsbrevet  for  M.  F.  Arendt  kunde  medtages  som  Prø- 
ver paa  Ankers  Styrke  i  Latin  og  paa  hans  Udtryksmaade. 


BERNT   ANKERS   FORFATTERS  KAB.  507 

Afhandlingen  om  Banken  (i  Hermoder,  6  St.)  vil  fremfor  alt 
andet  ysere  Samlingens  Hovedprydelse. 

Sargetalen  over  Conrad  Olauson,  Tableau  de  Thomme  etc.  og  Les 
Adienx  d'nn  ami  etc.  har  han  endnu  ikke  seet.  Oversættelsen  af 
Treschows  Arbeide  (Tableau  etc.)  knnde  meddeles  som  Prøve  paa 
hans  Styrke  i  Fransk. 

Han  foreslaar  at  give  Arbeiderne  i  2  eller  3  Bind,  saaledes  at 
i  ferste  kom  Talerne  efter  deres  Tidsfélge,  Gravskrifterne  paa  samme 
Maade,  Epigrapheme  til  Festerne  1788   og  1790  (hvortil  dog  hører 
Forklaring  over  Emblememe),   Smaadigtene.      Dette   anslaaes  til 
nogle  og  20  Ark.  —  Forelæsningeme   over  Naturlæren  c.  20  Ark. 
Do.  over  Æsthe tiken  c.  5  å  6  Ark.     Sur  la  banque   (baade  paa 
Fransk  og  i  Treschows  Oversættelse),   Brevene  til  General  Gedde, 
"Wilse  og  Videnskabemes  Selskab  i  Stockholm,  Tableau  de  Thomme. 
Ordenen  er  mindre  væsentlig.     Forelæsningeme  over  Naturlæren 
bør  maaske  være  et  særskilt  Bind  og  Resten  udgjøre  et  3die.    Her- 
til skulde  da  Pram  levere  en  Fortale  og  en  Biographi,   som  han 
vilde  underkaste  P.  Ankers  Bedømmelse.     Portrait  bør  medfølge, 
helst  stukket  af  Clemens   efter  Juels  Maleri.      Vigneter  bør  an- 
skaffes.    En  Pragtudgave  burde  leveres  paa  stort  og  skjønt  Papir 
samt  en  ringere  Haandudgave.     For  Trykning  og  Papir  til  Pragt- 
udgayen  i  200  Exrønplarer  k  60  Ark  beregnes  1000  k  1200  Rdlr. 
Portrait  100  k  150  Edlr.     Vigneter  og  Culs  des  lampes  2  til  hver 
Afdeling  (tilsammen  14,  å.  50  Rdlr.)  700  Edlr.,  ialt  2050  Rdlr.    Af 
denne  vilde  saagodtsom  intet  sælges  til  den  Pris,  derpaa  maatte  sættes, 
nemlig  over  10  Rdlr.    Den  maatte  især  anvendes  til  Ud  deling  blandt 
den  afdødes  literaire  Venner  og  til  literaire  Selskaber  og  offentlige 
Bibliotheker.    Indbindingen  af  disse  Exemplarer  vilde  f  orøge  Udgiften 
med  nogle  100  Rdlr.    Den  simplere  Udgave  i  2000  Exemplarer  k  50 
Ark  med  de  samme  Kobbere  beregnes  til  .1800  Rdlr.     Solgtes  nu 
10  å.  1200  Exemplarer  k  3  Rdlr.,  udgjorde  dette  3  k  4000  Rdlr.  og, 
om  alt  solgtes,  6000  Rdlr.    Dette  tør  neppe  sikkert  paaregnes,  saa 
en  Boghandler  neppe  vilde  paatage  sig  Forlaget  uden  Honorar, 
naar  han  tillige  skulde  besørge  Pragtudgaven.     En  simpel  Udgave 
nden  Kobbere  vilde  koste  c.  1600  Rdlr.  og  maaske  indbringe  det 
dobbelte.    At  ndstede  Subscription  ansees  upassende,    En  Boghand- 
ler betaler  i  Regelen  10  å  12  Rdlr.  Arket,  altsaa  høit  5  å.  600  Rdlr. 


508  H.  J.    HUITFELDT. 

Han  agter  at  reise  fra  Christiania  om  c.  14  Dage  og  ønskede 
inden  den  Tid  meget  Kammerherrens  Afgjørelse.  Strax  han  kommer 
hjem)  vil  han  hegynde  Arheidet  med  Udgaven  saa  hnrtdg^t,  hans 
Embedsforretninger  tillade.  I  Vinter  vil  dertil  ikke  blive  megen 
Tid,  og  til  Sommeren  skulle  formodentlig  hans  økonomiske  [Reiser 
fortsættes,  men  med  Arbeidet  har  det  jo  heller  ingen  særdeles  Sast. 

Peder  Anker  (Bærum  18  Februar  1806)  tiltræder  i  alle  Dele 
Prams  Mening. 

Strax  efter  sId  Hjemkomst  til  Rjøbenhavn  i  April    1806 
henvendte  ou  Pram  sig  til    forskjellige  EjøbenhavDske   Bog- 
trykkere  og  Forlæggere  om  Overtagelsen  af  Forlaget  af  An- 
kers Skrifter  paa  visse    nærmere  aogivne  Betingelser  og  har 
derpaa  faaet  følgende  Svarskrivelser:    A.  &  S.  Sold  in    er- 
klære 14  April  1806  ei  at  kunne    overtage  Forlaget,   da  de 
for  nærværende  Tid  have  saamange  betydelige  Verker  under 
Arbeide;  Proft  (Børsen  13  Mai  1806)  finder  ikke  paa  den 
proponerede  Maade  at  kunne  entrere  i  Overtagelsen  af  For- 
laget;   I.  H.  Schubothe  (14  Mai  1806}    ter  ikke  iadlade 
sig  i  dette  betydelige  Foretagende,    da   han    har  saa  mange 
andre  Forlagsskrifter  under  Arbeide,  ^dels  her,  dels  i  Tydsk- 
land^;    S.  Popp    erklærer   sig  derimod  14  Mai  s.  A.  villig 
til    at    overtage  Forlaget   i  Tillid    til,   at   Prams  Bestyrelse 
vil  skaffe  Verket  Liebhabere,   naar  det    ei    bliver   for  dyrt. 
Han  tilbyder  6  Rdlr.  Arket  i  Honorar,  men  maatte  da  have 
Pladerne  til  Portrait  og  Vigneter   frit.     Samlingen    maalte 
ikke  overstige  60  Ark    og  Trykningen    begynde   saa  tidligt, 
at  Udgaven  kunde  være  færdig  næste  Aar. 

Til  Bestridelse  af  de  foreløbige  Omkostninger  ved  Ud- 
gaven (f.  Ex.  Tegninger  til  Vigneter,  Afskrivning,  Forskud 
etc.)  tandt  Pram  det  nødvendigt  3  Mai  s.  A.  at  anmode 
Kammerherre  P.  Anker  om  et  Forskud  af  1000  Rdlr.  Denne, 
der  imidlertid  var  udtraadt  af  Bestyrelsen  af  Broderens  Bo, 


BERNT   ANKERS   FORFATTERSKAB.  609 

erklærede  sig  i  Brev,  dateret  Bogstad  Ilte  Mai,  ade  af 
Stand  til  at  laane  Pram  Pengene,  men  henviste  ham  til 
Administratorerne  i  Boet,  der  nden  Tvivl  strax  vilde  skaffe 
ham  Penge  som  Forskad  til  Verkernes  Trykning,  Allerede 
17de  samme  Maaned  henvendte  derfor  Pram  sig  til  Admini- 
strationen  med  samme  Begjæring  og  forklarede  derhos,  at  de 
to  paatænkte  og  af  Kammerherre  P.  Anker  bifaldte  Udgaver 
af  Broderens  Skrifter  vilde  falde  ikke  lidet  kostbarere,  end 
han  tidligere  havde  troet  at  ktinne  ansætte  dem,  hvorfor 
han  anmoder  om  snar  Udbetaling  af  Summen,  for  hvilken » 
han  i  sin  Tid  skal  aflægge  beherigt  Regnskab.  TJdgivelsen 
tænker  han  at  kunne  paabegynde  til  Vinteren,  da  han  nu 
daglig  venter  kongelig  Befaling  til  at  fortsætte  sin  økono- 
miske Reise.  Dette  Brev  blev  af  Justitsraad  Bull  overleveret 
Administrationen  i  aaben  Gonvolut,  og  26  Mai  s.  A.  over- 
sendte  den  Pram  Renter  for  et  Aar  af  de  legerede  5000 
Rdlr.  fra  B.  Ankers  Dødsdag,  21  April  1805.  Capitalen 
sknlde  efter  Testamentets  §  20  forst  udbetales  21  April  1807, 
men  ikke  desto  mindre  oversendtes  1000  Rdlr.  som  Afdrag 
paa  de  5000  Rdlr.,  alt  at  hæve  hos  Justitsraad  Koefoed. 
Maaske  som  Svar  paa  dette  Brev  afsendte  Pram  allerede 
31  s.  M.  en,  som  det  lader,  temmelig  skarp  Skrivelse,  hvis 
Indhold  ikke  kjendes,  roen  som  foranledigede  Administra- 
torerne Thomas  Bagge  og  Jacob  Nielsen  til  5  Juni  s.  A.  at 
melde  Justitsraad  Pram,  at  deres  Overveielser  i  Anledning 
af  hans  to  sidste  Breve  af  17  og  31  Mai  have  ledet  dem 
til  at  tvivle  paa,  om  ikke  Udtrykkene  i  §  16  i  B.  Ankers 
Testamente  —  i  Forbindelse  med  den  Omstændighed,  at  intet 
Fond  forøvrigt  er  anvist  til  hans  Skrifters  Udgivelse  — 
kunde  forstaaes  saaledes,  at  den  hele  Udgivelse  skulde  be- 
strides af  de  5000  Rdlr.,  som  ere  ham  anviste.  Da  imidler- 
tid Paragraphén    tillægger    ham    Pengene    for    at    samle    og 


510  H.  J.    HUITFELDT. 

adgive  den  afdedes  efterladte  Verker,   tror  AdministrationeD 
dog   8ora    deD    f&vorableste  Fortolkning   at    kanoe  og  burde 
antage,  at  Legatet  er  bestemt  som  et  Honorar  for  hans  Meie 
og  Tids   Opofrelse.     Men    oaar    altsaa   Bekostoingerne    paa 
Udgaven  blive  at  bestride  af  Fideicommiset,  bliver  det  nød- 
vendigt   at   indrette   sig  .paa   sparsommeligste  Maade.     Fer 
Boets  Gjæid  er  dækket  og  de  gjorte  Odelsprætensioner  ord- 
nede, kan  man  ingen  ondværlige  Udgifter  paatage  sig.    Uagtet 
sit  Ønske  at  bædre  den  afdedes  Minde,    ensker  mao    altsaa 
at  indskrænke  Omkostningeme  til   det   mindst  mulige,  da  jo 
literaire  Arbeiders  Værd  ikke    beror   paa  Udgavens  Udstyr. 
Pragtndgaven  onskes  derfor  indstillet,  og  kan  en  simpel,  men 
anstændig   Udgave   sat   i  Verk.      Ligesaa   enskes    Udgaven 
overdraget  en  Foriægger,  der  fik  Skadeslesholdelse  ved  Sal- 
get, da  Adininistrationen  ensker  at  forebygge  Tab  for  Boet, 
[nen  ei  at  lacrere  ved  Udgaven.     Hvis  ingen  Forlægger  kan 
erholdes,    ønsker    man  Underretning   om  Bekostoingerne  ved 
en  simpel  Udgave.     Kammerherre  P.  Anker  er  enig  i  denne 
Beslutning,    der  er  grnndet    paa    Fideicommisets   Forfatning. 
Fideicommisets    Maai    er    det    offentliges    og    Fædrelandets 
Bedste,  som  rettest  ansees  opnaaet  paa  denne  Maade. 

Omtrent  ved  denne  Tid  henvendte  Pram,  som  da  stod 
færdig  til  at  paabegynde  en  ny  ekonomisk  Reise,  sig  til  Dr. 
H.  C.  Ørsted  og  R.  L.  Rahbek  om  Bistand  ved  Udgivelsen 
af  B.  Ankers  physiske  og  æsthetiske  Forelæsninger.  Ørsteds 
Svar  er  ikke  bevaret,  men  Rahbek  erklærede  sig  i  Brev,  date- 
ret  Bakkehuset  17  Juni  I8O64  villig  til  at  paaUge  sig  Ud- 
givelsen af  de  æsthetiske  Forelæsninger  for  det  af  Pram  til- 
bndne  Honorar,  300  Rdrl.,  da  han  dog  selv  kun  havde  tænkt 
sig  200.  Dette  antages  at  knnne  dækkes  af  det  af  Popp 
tilbndne  Honorar.  Af  Pram  selv  vil  han  intet  modtage. 
Allerhelst  vilde  han  have  200  Rdlr.  ved  Udgangen  af  inde- 


BERNT   ANKERS   FORFATTERSKAB .  511 

værende  Maaned  og  vilde  da  frafalde  ResteD,  men  dette  er 
iDgeo  Betingelse  for  at  beserge  Udgivelsen,  som  hao  i  ethvert 
Fald  vil  overtage. 

Som  Svar  paa  Administratiooeos  Brev  af  5  Joni  skrev 
Pram  en  adførlig  Redeigerelse  for  alt,  hvad  der  hidtil  var 
passeret  i  Sageji,  samt  for  sin  Opfatning  af .  Testamentets 
Mening;  den  er  dateret  Kjøbenhavn  28  Jnni  1806  og  inde* 
holder  i  det  væsentlige  følgende^):  Han  har  i  Henhold  til 
Administrationens  Skrivelse  indstillet,  hvad  han  havde  iverk <- 
sat  med  Hensyn  til  den  |oreslaaede  Pragtndgave  af  B.  An- 
kers Skrifter,  hvilket  beløb  sig  til  en  nfuldendt  Underhand- 
ling med  Kobberstikker  Clemens  angaaende  Portrait  og  Vig- 
neter  og  et  Prøvetryk  fra  Bogtrykker,  Directeur  Schultz^} 
af  et  Par  Sider,  som  skålde  forelægges  Administrationen 
tilligemed  en  Beregning  over  Pragt-  og  Haandudgavens  Ko- 
stende, da  det  i  Vinter  for  Kammerherre  P.  Anker  gjorte 
Overslag  kun  var  et  løst  Udkast,  der  tiltrængte  Berigtigelse. 
Efter  Administrationens  Paalæg  om  at  gaa  frem  paa  den 
mest  økonomiske  Maade  har  han  anseet  det  for  sin  Pligt  at 
søge  den  Forlægger,  der  vilde  byde  det  høieste  Honorarium, 
hvorved  en  Del  af  det  for  Udgiveren  bestemte  Legat  kunde 
bespares,  naar  der  ei  var  Tale  om  nogen  anden  Udgift,  og 
han  har  derfor  henvendt  sig  til  samtlige  de  Boghandlere, 
der  kunde  og  vilde  opfylde  de  Vilkaar,  de  maatte  paatage 
sig.  Han  henvendte  sig  først  til  Hofbogtrykkeren,  Directeur 
Schultz,  der  har  det  største  og  bedste  Officin,  er  Forlægger 


')  Brevet  er  fuldstændigt  trykt  i  B.  Moes  Tidsskr.  L  d.  n.  Personal» 
historie  1  R.  S.  485—95. 

-)  Et  saadant  vedligger  de  Ankerske  Papirer  og  viser  to  Sider  in 
4to,  trykte  meget  nitid  med  store  Latinske  Typer  og  paa  smukt 
Papir,  den  ene  indeholdende  Begyndelsen  af  Talen  i  det  nordiske 
Selskab  i  London,  den  anden  Begyndelsen  af  Gravskriften  over 
James  Collett. 


512  H.   J.    HUITFELDT. 

af  mange  betydelige  Verker    og  har  Formue,    saa   man     hos 
ham  vilde  være   betrygget   for  god  og  egal    Tryk    og    godt, 
ensartet  Papir.      Med  ham  havde  ogsaa  B.  Anker  i   levende 
Live  gjort  en  mundtlig  Aftale  om  Trykningen  af  hans  Skrif- 
ter, og  han  var  ogsaa  villig  til  at  forlægge  dem,    roen  tnrde 
ikke  byde  noget  Honorar,  i  det  roindste  intet,  som  han   selv 
ansaa  antageligt.      Boghandler  Brnmmer  enskede  meget  at 
overtage  Forlaget,  men  vilde  heller  ikke  byde  noget  Honorar; 
knn  tilbød  han  at  levere  et  smakt  Robberstik  af  Forfatteren. 
Bogtrykker  Popp,    der    har  et  godt  Officin    og  er  en  saare 
hæderlig  Mand,  havde  tilbudt  et  Honorar  af  6  Rdlr.  Arket, 
hvilket  var  det  eneste  indkomne  Tilbud  om  Honorar.     Pram 
havde    desuden    talt    med  Agent  Gyldendals  Enke    og    med 
Boghandlerne  Proft,  Schubothe    og  Soldin,    men    den    første 
befattede  sig  ikke  længer  med  nye  Fbrlagsart ikler,  og  de  tre 
sidste  havde    allerede   saa   meget  i  Forlag,    at  de  ei  vovede 
at  indlade  sig    i    nogen  ny  Entreprise.      Af  de  solide  Bog- 
handlere  var  Poulsen    deo    eneste,    han    ikke   havde   kunnet 
træffe,    men  han   ansaa  det  sandsynligt,    at    han    ikke  vilde 
gjøre  høiere  Bud  end  Popp.      Derimod    har   han    ikke  troet 
uden  Adrainistrationens   udtrykkelige  Ordre   at  burde  tillade 
Udstedelsen  af  en  Subscriptionsind byd  else,    der    roere    egoer 
sig  for  uformuende  Forfattere  eller  store  Verker,  men  røaatte 
ansees  upassende  ved    en  Udgave    af  B.  Ankers  Verker  i  2 
å  3  smaa  Bind  (i  alt  paa  50  å  60  Ark),  som  om  man  tviv- 
lede  paa  Afsætning,  eller  hans  Bo  tiltrængte    at    samle  paa 
hvilkensomhelst  Maade.      Det  tilbudne  Honorar  vil   kun  be- 
løbe  sig  til  300  å  360  Rdlr.     Han  har  forlangt  net,  correct, 
ei  kneben  Tryk    og    smukt  Papir    samt  Trykning  med   „de 
skjønnere  Latinske  Bogstaver",  roen  roan  var  enig  om  ei  at 
ville  befatte   sig    med  Forlaget,   dersom    ei   de  Danske    eller 
Gothisk-Tydske  maatte  benyttes;  disse  haves  ogsaa  ret  gode 


BERNT   ANKERS   FORFATTERSKAB.  513 

Og  vakre  af  forskjelligt  Soit  og  Sterrelse.  Han  foreslaar  et 
Udstyr  som  den  nye,  hos  Schultz  udkorone  Udgave  af  Hol- 
bergs Skrifter,  i  lidt  mindre  Format  og  maaske  lidt  aabnere 
Tryk.  Tåges  der  Sabscription,  ville  Omkostningerne  ved 
Trykningen  af  700  Exemplarer  beløbe  si<;  til  623  Rdlr. 
(nemlig  94  Ris  Trykpapir  å  2  Rdlr.  188  Rdlr.,  9  Ris  Skriv- 
papir  å  5  Rdlr.  til  50  finere  Exemplarer  45  Rdlr.,  Trykke- 
len  for  60  Ark  å  6V2  Rdlr.  390  Rdlr.);  Indtægten  ved 
Salget  af  600  Exemplarer  å  2  Rdlr.  (d.  e.  37^  Sk.  Arket) 
ansættes  til  1200  Rdl.,  som  med  Fradrag  af  Omkostningerne 
altsaa  giver  en  Gevinst  af  577  Rdlr.  Han  baaber  imidler- 
tid, hvad  enten  man  vælger  Subscription  eller  ikke,  paa  en 
«terre  Afsætning,  om  end  literaire  Arbeiders  mercantile  Værd 
ikke  altid  beror  paa  deres  virkelige  Værd,  og  disse  Skrifter 
muligens  ikke  ville  finde  den  Afsætning,  de  fortjene,  og  som 
dert^s  Forfatters  store  Geni  og  mageløse  Talenter  maatte 
synes  at  forvisse  dem.  Han  har  villet  vise,  at  det  sand- 
synligvis  er  fordelagtigst  at  tåge  Subscription,  men  at  For- 
delen dog  ikke  er  meget  betydelig.  Han  overlader  alts!^ 
Administrationen  Valget,  men  tror  dog  paa  Grund  af  For- 
fatterens mod  ham  udviste  Tillid  og  Veoskab  at  burde  ytre 
den  Formening,  at  det  neppe  vilde  være  i  hans  Aand  eller 
eftfr  hans  Ønske  ved  Udgaven  af  hans  Verker  at  gaa  frem 
med  den  Grad  af  Sparsomhed,  som  det  er  ham  paalagt  at 
iagttage. 

Uagtet  han  ingenlunde  tror,  at  Administrationen  har 
Ret  i  den  opkastede  Tvivl  om  Fortolkningen  af  vedkommende 
Paragraph  i  Ankers  Testamente,  vilde  dog  dens  Antydning 
deraf  være  tilstrækkelig  til  at  bringe  ham  til  at  gaa  ind 
paa  samme,  dersom  han  dertil  var  formuende  nok,  men  da 
han  ikke  er  Boghandler,  kan  han  ikke  paatage  sig  at  være 
Forlægger,    saameget    mere   som    de   5000  Rdlr.  efter    hans 

Hist.  Tidsskr.  2.  Række  I.  33 


514  H.   J.    HUITFELDT. 

Begreb    om,    hvorledes    B.  Ankers    Skrifter    burde    adgives, 
neppe  nok  vilde  dække  Omkostningerne,  der  efter  ie  af  ham 
anstillede  Undereøgelser  vilde    beløbe   sig    til    følgende:    For 
en  Pragtudgave    in    4*«,    300    Expl.  å  150  Ark  Velin    med 
Portrait    og  Vigneter,  c.  4700  Rdlr.,    og    for    en  anstændig, 
men  ei  ganske  simpel  Haandudgave  in  8^^  1500  Expl.  å  60 
Ark    Skrivpapir    med    Portrait    og  Vigneter,    c.  2400  Rdlr.» 
hvortil  endnu  vilde  komme  Honorar  for  Vigneterne,  Indbin- 
ding  af  de  Exemplarer  af  Pragtudgaven,    der  skulde  foræres 
bort,  m.  m.,  med  et  rundt  Tal  tilsammen  8000  Rdlr.,  altsaa 
omtrent    det    dobbelte,    af  hvad  han  i  sit  foreløbige  Udkast 
havde   nævnt   for  Kammerherre  P.  Anker.      Han    erkjender 
imidlertid,    at  ret  smukke,   ja    elegante  Udgaver  kunne  be- 
kostes for  meget  mindre,  men  anfører  ovenstaaende  Overslag 
for  omtrent  at  vise,  hvorledes  han  vilde  have  UdgaveD  ind- 
rettet,    om   han   dertil  var    forsynet  med  Fonds    eller    dertil 
selv  besad  Formue,  hvorved   han  vilde  have  troet  at  handle 
i    den    kunstelskende    og    smagfulde    Forfatters   Aand.      Af 
Pragtudgaven  vilde    han    have    foræret   de   lærde  Selskaber, 
hvis  Medlem  Anker  var,  og  dem  af  hans  Venner,  der  tillige 
vare  Smagens,  Kunstens  og  Literaturens,  de  200  Exemplarer 
eller  flere,   smukt  indbundne,   saaledes  som  der  sker  anden- 
steds  i  Europa    i    lignende   Tilfælde.      Haandudgaven    vilde 
han    ikke    have    betroet    nogen  Forlægger,    som    dog   stedse 
maatte  søge    at    gjøre    sig   den    saa  fordelagtig    som  muligt, 
men  ladet  den  trykke  paa  egen  Bekostning  og  derpaa  leveret 
Boghandlerne    samme   til  Salg    mod    almindelig  Rabat.     Af 
Pragtudgaven    beregner    han    i    Begyndelsen   solgt  50  Expl. 
å  15  Rdlr.,  af  Hovedudgaven  500  Expl.  å  3  Rdlr.,    altsaa 
tilsammen  for  2250  Rdlr.;  Resten  af  Oplaget  vilde  kun  lang- 
somt   afsættes    og    efter  flere    eller    mange  Aars  Forløb  for 
enhver,  der  ei  var  Boghandler,  kun  være  af  lidet  eller  intet 


BERNT    ANKKRS    FORFATTERSKAB.  515 

t 

Værd.  Han  har  her  kun  forklaret,  hvorledes  han  vilde  have 
handlet,  om  han  havde  kunnet  tiltræde  Adniinistrationens  For- 
tolkning  af  Testamentet,  men  han  nærer  for  sin  Part  ikke 
Skygge  af  Tvivl  om  sin  afdøde  Velynders  og  Vens  Mening 
med  det  ham  anviste  Legat,  der  efter  hans  Mening  utvivl- 
somt  tillægges  ham  for  Udgivelsen  af  Verkerne,  men  ikke  er 
anvist  til  Omkostninger  derved.  Han  er  stolt  af  Gaven, 
som  han  desuden  ingenlunde  skammer  sig  ved  at  tilstaa 
meget  forbedrer  hans  ellers  ei  gunstige  Stilling,  og  som  han 
derfor  saameget  mindre  letsindig  eller  stolt  kan  give  Slip 
paa;  men  er  Sagen  tvivlsom  ogsaa  for  andre  end  Admini- 
strationen,  erklærer  han  sig,  trods  sin  bestandige  Taknem- 
melighed  mod  Giveren,  som  han  ved  ikkt^  tvivlede,  dog 
for  stolt  til  at  modtage  en  Gave  af  Dhrr.  Bagge  og  Nielsen, 
som  de  ere  uberettigede  til  at  give,  naar  den  ei  er  en  utvivl- 
som  Gave  af  den  ædle  Testator. 

Det  er  med  Approbation  af  Kammerherre  P.  Anker,  at 
Pram  har  anmodet  den  afdødes  og  hans  egen  lærde  og  smag— 
fnlde  Ven,  Professor  Rahbek,  om  i  Fællesskab  med  sig  at 
gjennemgaa  B.  Ankers  æsthetiske  Forelæsninger,  der  efter 
hans  udtrykkelige  Villie  skulle  ledsage  Udgaven  og  virkelig; 
fortjene  det.  Da  de  imidlertid  næsten  blot  ere  Fragmenter» 
maa  de  fuldstændiggjøres  og  med  stor  Umage  ordnes.  Pro- 
fessor Rahbek  er  dertil  villig,  men  som  saamange  ædle' 
lærde  maa  han  leve  af  sit  Arbeid  og  sin  Tids  Brug,  02  da. 
han  for  at  kunne  udføre  dette  Arbeide  maa  tilsidesætte  an- 
det, der  skulde  ernære  ham  og  hans,  fordrer  han  derfor  200- 
Rdlr.,  hvad  dog  Pram,  om  han  skulde  betale  det,  kun  vilde 
anse  for  halv  Betaling.  Kammerherre  P.  Anker  har  ogsaa 
bifaldt  Dr.  Ørsteds  Medvirkning  ved  Revisionen  af  de  phy- 
siske  Forelæsninger,  hvortil  ogsaa  denne  har  lovet  sin  Bi« 
stand.     Hvad  enten  nu  Honorarerne  skulle  betales  af  Legatet 

33* 


516  H.   J.    HUITFELDT. 

eller  af  Boet,  maa  denne  have  en  lignende  Som  for  sin 
Umage,  men  flere  større  Extraudgifter  til  Udgaven  kunne  da 
ikke  indsees  at  ville  adfordres.  Hvis  Boet  virkelig  kan 
modtage  noget  Boghandlerhonorar,  hvilket  overlades  til  Ad- 
ministrationens  Afgjørelse,  vilde  det  vistnok  ikke  være  upas- 
sende at  anvende  samme  til  en  —  vist  ei  for  stor  —  Be- 
lønning for  de  to  Mænd,  der  fuldstændiggjorde,  hvad  For- 
fatteren havde  efterladt  ufuldfert,  og  som  Pram  selv  ikke  er 
istand  til  at  give  en  saadan  Fuldendelse  som  hine;  meo  i 
ethvert  Fald  maa  han  udbede  sig  Administrationens  Beslut- 
ning, om  han  eller  Boet  skal  bære  denne  Ddgift 

Hvis  det  ikke  maatte  ansees  passende  at  sælge  B.  An- 
kers Skrifter  til  en  Boghandler,  ønskes  det  afgjort  af  Ad- 
ministraUonen,  tii  hvem  af  de  følgende  tre  Boghandlere  de 
uden  Betaling  skulle  overlades,  enten  til  Directeur  Schultz, 
der  støtter  sig  til  en  Art  Aftale  med  den  afdode  Forfatter 
og  derhos  har  det  bedst  forsynede  Officin,  eller  til  Bogtrykker 
Popp,  der  har  tilbudt  et  ei  ubetydeligt  Honorar  og  har  et 
meget  godt  Officin,  eller  til  Boghandler  Brummer,  der  vel 
ikke  har  budt  noget  Honorar,  men  som  vil  decorere  Bogen 
med  et  Portrait,  der  vilde  koste  næsten  ligesaa  meget  som 
det  tilbudne  Honorar.  Fra  de  to  første,  der  selv  ere  Bog- 
trykkere,  vilde  man  med  størst  Sikkerhed  kunne  vente  det 
smukkeste  Udstyr,  hvilket  ogsaa  vilde  tilsiges  af  deres  egen 
Ære  og  Fordel;  Schultz  vil  vistnok  kunne  levere  det  smuk- 
keste Arbeide,  men  ogsaa  Popp  er  bekjendt  som  en  meget 
brav  Maud  og  god  Bogtrykker. 

Før  Pragtudgaven  blev  indstillet,  havde  Pram  talt  med 
Kobberstikker  Clemens  om  Portraitets  og  Vigneternes  Stik- 
ning; et  Portrait  i  Octavformat  vilde  hos  ham  koste  200  å 
300  Rdlr.  Hvis  imidlertid  Beslutningen  om  kun  en  simpel 
ITdgave  fastholdes,   ville  ingen  Kobbere  tiltrænges,   men    et 


\ 


BERNT   ANKERS    FORFATTERSKAB.  517 

Portrait  ønske  dog  vist  de  fleste,  der  anskaflfe  Ankers  Skrif- 
ter, og  Mangelen  deraf  skulde  mærkeligen  forringe  Kjøbernes 
Antal.  Senere  har  han  havt  Besøg  af  Kobberstikker  Lahde, 
som  vistnok  er  en  meget  agtværdig  Kunstner,  men  hvis 
Navn  er  mindre  celebert,  da  han  har  maattet  udgive  ad.<%kil- 
lige  mindre  udarbeidede  Hastverks-  og  Døgnproducter,  medens 
han  dog  ogsaa  har  leveret  meget  skjønne  og  værdifulde 
Stykker.  I  Samlingen  af  fortjente  samtidiges  Billeder  har 
han  for  nogle  Aar  siden  leveret  B.  Ankers  Portrait  efter  et 
Maleri  af  Juul,  ved  hvilken  Leilighed  han  gjorde  hans  Be- 
kjendtskab  og  blev  yndet  af  ham,  ligesom  Anker  dengang 
lod  ham  beholde  Juuls  Portrait  for  derefter  at  stikke  et  nyt 
Exemplar  til  hans  Skrifter,  om  hvis  Udstyr  med  Kobberstik 
han  allerede  da  skal  have  talt  meget  med  ham,  hvorfor 
Lahde  mftaske  turde  ansees  at  have  nogeo  Forret  til  Ar- 
beidet, som  han  vil  levere  for  ringere  Betaling  end  Clemens 
og  doe  vistnok  meget  godt,  da  han  før  har  stukket  et  upaa- 
tvivlelig  meget  ligt  Billede  af  Anker.  Hvis  man  ønsker  et 
Portrait  til  den  billigst  mulige  Pris,  tilbyder  han  saa mange 
Exemplarer,  man  maatte  enske,  efter  den  Plade,  der  blev 
benyttet  til  den  nævnte  Portraitsamling,  men  det  kunde  da 
ei  dølges,  at  Billedet  ikke  var  stukket  til  Bogen,  men  laant 
andensteds  fra.  Paa  alle  disse  fremsatte  Spørgsmaal  udbeder 
nu  Pram  sig  en  snar  Afgjørelse  fra  Administrationens  Side. 
Samtidig  med  Brevet  til  Administrationen  afsendte  Pram 
ogsaa  et  Brev  til  Kammerherre  P.  Anker.  Han  har  af 
Intelligents-Sedlerne  for  9  Juni  med  Glæde  seet,  at  denne 
igjen  er  indtraadt  i  Administrationen  af  Broderens  Bo,  men 
ønsker  nu,  at  han  for  et  Øieblik  var  udf-  af  samme.  Inden 
hans  Gjenindtrædelse  fik  han  nemlig  fra  Administrationen  et 
Brev  af  Ste  Juni,  hvori  denne  udtaler  Tvivl  ora  Hensigten 
med    de  i  B.  Ankers  Testamente    omtalte    5000  Rdlr.,    idet 


518  H.   ).    HUITFELDT. 

deraf  Udgifterne   ti)   Udgaven    muIigeDs    ogsaa    kunde    være 
tænkt   adredede,    eftersom    ingen    anden  Sam  er  angivet  til 
Udgivelsen,    men    da  Testamentet    dog   tillægger  Pram    dem 
for  Samlingen    og  Udgivelsen,    tror  Administrationen    ^som 
den  favorableste  Fortolkning^    at  kunne   og    burde    an  tåge 
Summen  for  et  Honorar  for  hans  Arbeide.     Dette  betragter 
han,  som  om  Administrationen  havde  sagt,  at  Sagen  vel  ikke 
var  saa    ganske  ren,    men  da    heller    ikke    det    modsatte  er 
«agt  i  Testamentet,   vil  man  i  hans  Faveur  lade,  som  om 
4nan  var  berettiget  til  at  udbetale  ham  Pengene,  men  raader 
bam  dog  til  at  lade  Udgaven  koste    intet   eller   dog  roindst 
niuligt,  hvilket  man  ogsaa,  skjønt  neppe  med  Rette,  vil  lade 
Boet  betale.      Han  vil   imidlertid    ligesaalidt    raodtage  deres 
Faveur  som  taale  den  Fornærmelse,  at  de  tilbyde  ham  Penge, 
hvortil  han  har  tvivlsom  Ret.      Han  kan  endda  begribe,  at 
man    kan    fortolke  Paragraphen   i  Testamentet    som    anført, 
men    ikke,  at  man  da   som   ærlige  Folk   tillige    kan    tilbyde 
ham  Pengene.      Om  Kammerherre  P.  Anker   havde  været  i 
Administrationen,  vilde  denne  Fornærmelse  ikke  være  bleven 
ham  tiitøiet.     Administrationen  har  paalagt  ham  at  indstille 
Pragtudgaven  og  kun  give  en  simpel,    hvortil   han  skal  søge 
Forlægger;    denne  Bestemmelse   er  ham  en  Lov.      Han    har 
derfor  ogsaa  søgt  Honorar,  og  der  er  tilbudt  6  Rdlr.  Arket» 
men    han    anser    ikke    denne  Fremgangsmaade    passende   til 
Omstændighederne.     Han  har  ogsaa  tilskrevet  Administratio- 
nen herom.     Hvorvidt  skal  nu  Besparelsen  gaa?    Skal  man  be- 
nytte Trykpapir,  der  dog  overalt  ansees  miserabelt?     Skriv- 
papir    eller  saakaldt  Fransk  Papir  vilde   forøge  Omkostnin- 
ningerne  med  nogle  Rdlr.  Arket.      Robbere   tør    man  vel  ei 
tænke  paa.      En  Gjentagelse    af  Lahdes  Portrait  vilde  være 
billigst,    men    Lahde    er    ei    en    saa    celebre    Kunstner    som 


BERNT   ANKERS    FORFATTERSKAB.  519 

Clemens^).  I  Brevet  til  AdministratioDen  har  hao  jiævot, 
hvad  der  barde  betales  Rahbek  og  Dr.  Ørsted  for  at  gjen- 
nemgaa  de  æsthetiske  og  physiske  Forelæsninger.  Vel  anser 
han  sig  ikke  selv  ganske  akyndig  i  disse  Sager,  men  han  tror 
det  dog  mest  betryggende,  at  disse  Herrer  besørge  de  nævnte 
Afdelinger.  Herfor  bør  de  naturligvis  betales,  men  skal  han 
^jøre  det,  kunde  det  ei  være  med  mindre  encl  V^  ^^  ^^ 
5000  Rdrl.,  dersom  Administrationens  Fortolkning  er  rigtig. 
Ligesaa  bør  han  da  betale  Portrait  og  Vigneter  som  min- 
dre væsentlige  Udgifter.  Finder  P.  Anker,  at  dette  er 
rigtigt,  vil  ban  ogsaa  betale,  saalangt  Pengene  strække. 
De  oversendte  1200  Rdrl.  bevarer  han  som  Fideicommisets 
Eiendom,  indtil  enten  Administrationen  tilbagekalder  sine 
Ytringer,  eller  Retten  har  afgjort  Sagen.  Han  skulde  atter 
reise  til  Norge,  men  er  nu  syg^).  I  et  Postscriptum  gjør 
han  opmærksom  paa,  at  Brevet  til  Administrationen,  skjønt 
indlagt  i  Brevet  til  P.  Anker,  paa  ingen  Maade  er  rettet 
mod  ham.  Maaske  kommer  han  snart  til  Norge;  i  alle  Fald 
begynder  han  i  October  paa  Udgaven. 

Saavel  Administrationen  som  P.  Anker  besvarede  Prams 
Breve  af  28  Juni,  hin  i  Brev  af  10  Juli,  hvori  den  bekla- 
$[er  at  se  sine  Ytringer  i  Brev  af  5  Juni  mistydede.  Den 
har  kun  ment,  at  den  ingen  anden  Disposition  over  Boets 
Midler  har  end  den  i  Testamentet  nævnte,  og  anførte  den 
iuulige  Fortolkning  af  §  16  kun  som  en  yderligere  Grund 
til  ei  at  indgaa  paa  flere  Udgifter.  Efter  Prams  Opiysninger 
om  den  afdødes  ham  tilkjendegivne  Hensigt  med  Legatet 
maa  Adminisfrationt^n  saameget  mere  opgive  al  Tvivl. 
Pengene  anser  den  som    en   Erstatning   for   Redactionen  og 


^)   Lahde  ønsker  P.  Ankers  Portrait  og  Biographi  til  sin  Samling. 
^)  Han  gratulerer  Anker  til  Lans  (vordende)  Svigersøn  GrevWedel- 
Jarlsberg,  „åen  herlige  unge  Mand,'^  af  hvis  Venskab  han  er  stolt 


520  H.  J.    HUITFELDT. 

Ud  gavens  Besergelse  og  ei  som  en  Oa  ve,  hvortil  den  desaden 
savner  al  Berettigelse.  Men  uagtet  den  har  anseet  det  for 
sin  Pligt  at  undgaa  flere  Udgifter,  end  Testamentet  bestem- 
mer, har  den  aldrig  tænkt  at  drage  Fordel  af  Udgaven  og 
ønsker  den  derfor  uden  Qonorar  overdragen  Directenr  Schaitz, 
til  hvem  jo  B.  Anker  efter  Prams  egen  Oplysning  har  ønsket 
den  betroQt,  ligesom  den  ikke  tror,  der  bør  samles  Subscri- 
benter.  Redactionen  anser  den  hos  Pram  selv  i  faldkomroen 
sikre  Hænder.  Med  ham  er  den  enig  i  at  ønske  Portrait  af 
Anker  til  Samlingens  første*  Bind  og  beder  ham  afhandle 
det  fornødne  med  Kobberstikker  Lahde  efter  den  afdødes 
Aftale  med  denne  om  et  nyt  Aftryk  af  det  ældre  Portrait, 
hvortil  det  fornødne  Beløb,  saasnart  det  opgives,  skal  blive 
anvist, 

P.  Anker  beklager  i  Brev,  dateret  Bogstad  14  Juli,  at 
Bagge  og  Nielsen  liave  vakt  Prams  Mishag,  da  han  tror,  de 
ikke  have  ment  at  sige  ham  noget  ubehageligt.  Ad  ministrå- 
tionens  Brev  har  været  hos  ham  til  Underskrift,  som  han 
dog  ansaa  overflødig,  da  han  selv  viide  skrive  og  Brevet 
indeholdt  ham  uvedkommende  Ting.  Han  erklærer  sig  enig 
med  Adininistrationen  angaaende  Udgaven  af  B.  Ankers 
Skrifter  og  opgiver  Pragtndgaven  paa  Grand  af  dens  na  be- 
tydelig høiere  beregnede  Kostende.  Han  tror  ogsaa,  at 
man  ikke  bør  udsætte  sig  tor  Gritiqne  ved  en  Udgave,  der 
i  Pragt  formeget  overstiger  Materiens  Værd.  Schaltz'>*^ 
Prøve  af  Skrifterne  tilbagesendes.  Podagra  hindrer  ham  fra 
at  skrive  mere  end  Navnet. 

Under  26  Jnli  1806  besvarer  Pram  fra  Kjebenhavn 
begge  disse  Breve.  I  sit  Svar  til  Administratorerne  doierer 
han  endnu  over  den  i  deres  Brev  af  5  Juni  udtalte  Tvivl 
om  de  jOOO  Rdhs.  Anvendelse  og  nu  eudvidere  over  det 
Udtryk   i  deres  sidste  Brev,  at  enhver  Tvivl  nu  saa  meget 


BERNT    ANKERS    FORFATTERSKAB.  521 

mere  raaa  bortfalde,  efter  hvad  han  har  meldt  om  den  af- 
dødes  ham  tilkjendegivne  Hensigt  med  Legatet,  da  han  dog 
aldrig  har  nævnt  at  have  hørt  noget  derom  af  den  afdede 
selv.  En  eller  anden  Misforstaaetee  maa  her  være  forhaan- 
den.  Han  ønsker  derfor  bestemt  Svar,  1)  om  Administra- 
tionens  Tvivl  ganske  er  borttalden,  eller  om  en  anden 
Autoritet  maa  afgive  sin  Kjendelse  i  Sagen.  2)  Dersom 
Pengene  kun  ere  bestemte  til  Udgi veisen,  kan  han  da  be- 
tale Honorarer  til  Professorerne  Rahbek  og  Ørsted,  samt 
hvormeget?  Han  er  nemlig  i  saa  Fald  skyldig  at  gjøre 
Regnskab  og  kan  altsaa  ikke  give  efter  eget  Forgodtbefin- 
dende.  Han  udtaler  sin  Forundring  over,  at  Administratio- 
nen  har  antaget  Lahdes  Forslag  om  kun  et  nyt  Aftryk  af  den 
gamle  Plade  af  Portraitet.  Hvis  nu  de  5000  tilkjendes  ham, 
vil  da  Administrationen  udrede  Omkostningerne  herved  af  Boet, 
og  hvis  de  ikke  tilkjendes  ham,  vil  den  da  tillade,  at  der 
tåges  et  virkelig  nyt  Stik,  det  maaske  vil  koste  ca.  100 
Rdlr.  mer?  Eller  tillades  det  ham  af  egen  Lomme  at  gjøre 
det?  Med  Bogtrykker,  Kobberstikker  eller  de  to  nævnte 
Professorer  har  han  ingen  Aftale  villet  gjøre,  før  bestemt 
Svar  indløber  fra  Administrationen. 

I  sin  Skrivelse  af  samme  Dag  til  P.  Anker  udtaler 
Pram  sin  Glæde  over,  at  han  ei  har  underskrevet  Admini- 
strationens  Brev.  Han  er  meget  vred  over  dens  Betragtning 
af  Gaven,  Honoraret  eller  Legatet,  han  ved  ei,  hvad  han 
skal  kalde  det;  og  endnu  mere  over  den  ham  tillagte 
Ytring,  at  den  afdøde  skulde  have  givet  ham  sin  Hensigt 
dermed  tilkjende.  Han  er  fattig,  men  ikke  istand  til  den 
Nedrighed  at  modtage,  hvad  der  kun  tvivlsomt  tilkommer 
ham.  Han  kryber  ei  for  de  to  Herrer,  vil  ikke  autage 
deres  favorable  Erklæring  og  være  dem  forbunden  for,  hvad 
hans   ædle  Velynder  har  tiltænkt  ham.      De    maa  tåge   sin 


522  H.  J.    HUITFELDT. 

Tvivl   og   sin  Beretning  on)   hans   Udsago   tilbage;  de    maa 
vogte  sig  for  ham,  uagtet   han   ikke  har  saa  mange  af  B. 
Ankers  Penge  som  de.     Han  vil  paa  Kammerherre  Ankers  Ord 
tro,  at  de  ei  have  villet  fornærme  ham,  men  dersom  de  ikke 
tilbagekalde  sine  Ytringer,  tilintetgjøre  de  sin  Herres  Testa- 
mente i  Henseende    Ul   ham,   da  han  ikke   vil  skylde  deres 
Faveur,   hvad   han   skylder   deres  Herres  Venskab  for  ham. 
Det  gjør  ham  ondt,  at   de    to  Herrer  have   havt  Indflydelse 
nok    til  at  gjøre  Udgaven  saaledes,  som  den  afdøde  kan  vi- 
des ikke  at  ville  have  havt  den.     Om  han  kunde  se  op  af  sin 
Grav,   vilde    han   neppe  være  de   to  „ Matadorer"*  forbanden 
derfor  eller  for  deres  Opførsel  mod  ham  (Pram).     Det  er  ei 
mod   den  Admioistration,   hvoraf  Anker  er  Medlem,  at  han 
skriver,   roen   kun   mod  Dhrr.  Bagge  og  Nielsen,  der  under- 
slåa sig  at  paadigte   ham  Løgne  for  at  tilvende  sig  Penge. 
Han  anmoder  P.  Anker  om  at  tilholde  dem  at  besvare  hans 
Spørgsmaal,  for  at  han  derefter  kan  tåge  sine  Messarer. 

I  Brev,  dateret  Christiania  4  Aagast  1806,  erklære  nn 
Thomas  Bagge  og  Jacob  Nielsen,  at  de  anse  det  i  B.  Ankers 
Testamente  af  19  Decbr.  1801  §  16  Pram  tillagte  Legat 
som  en  Erstatning  eller  Honorar  for  hans  Arbeide  med  Ord- 
ningen  og  Udgivelsen  af  Ankers  Verker,  hvoraf  følger,  at 
Bekostningerne  ved  Udgivelsen  maa  falde  Boet  til  Last,  og 
<iisse  have  de  erklæret  sig  villige  til  at  udrede,  men  da  de 
maa  paase  lagttagelsen  af  Sparsomhed,  saavidt  den  kan  for- 
enes med  Anstændighed,  have  de  ifølge  Prams  Brev  af  28 
Juni  ønsket  Trykningen  besørget  af  Directeur  Schaltz  aden 
Honorars  Erlæggelse,  men  til  at  samtykke  nogen  aparte  Ud- 
gift  for  Deltagelse  i  Redactionen  finde  de  ingen  Hjemmel  i 
Testamentet..  Hvad  Portraitet  aneaar,  mente  de  at  være 
enige   med  Pram,   da  de   havde   bedet   ham   besørge  et'  nyt 


BERNT   ANKERS   FORFATTERSKAB.  523 

Stik  hos  Lahde  efter  den  Tegning,  der  var  i  hans  Værge, 
og  have  aldrig  tænkt  at  benytte  den  slidte  Plade,  ligesooi 
de  ere  villige  til  at  udrede  Omkostningerne  derved. 

Pram  erkjender  fra  Kjøbenhavn  6  Sept  br.  1806  Mod- 
tagelsen  af  dette  Brev  fra  de  to  Administratorer,  hvilket 
altsaa  skal  være  den  Erklæring,  han  har  forlangt  i  Brev  af 
26  Juli,  men  han  erkjender  den  ikke  for  at  være  tilfreds- 
stillende. Han  anker  fremdeles  over,  at  de  i  sit  Brev  af 
10  Juli  have  „paadigtet^  ham  i  sit  Brev  af  28  Juni  at  have 
«agt,  at  hankjendte  B.  Ankers  Mening  med  Pengene;  dette 
have-  de  ligesaa  lidt  tilbagekaldt  som  den  i  deres  Brev  af 
5  Juni  ytrede.  Tvivl  om  Pengenes  Anvendelse.  Deres  Vil- 
iighed  til  ikke  desto  mindre  at  udbetale  dem  tiliægger  han 
derfor  ingen  Betydning,  da  han  under  disse  Omstændigheder 
anser  Tilbudet  som  en  Fornærmelse.  De  have  ogsaa  sagt 
en  „Usandhed^,  idet  de  sige  at  have  anmodet  ham  ora  hos 
Kobberstikker  Lahde  at  foranstalte  et  nyt  Stik  af  Ankers 
Portrait,  da  de  i  sit  Brev  af  10  Juli  kun  have  forlangt  et 
nyt  Aftryk  deraf,  hvorimod  han  just  under  28de  Juni 
havde  udtalt  sig.  Han  opholder  sig  derhos  over  den  af  dem 
nævnte  Mangel  paa  Tid,  da  de  dog  maa  finde  sig  i  at  ud- 
føre,  hvad  Bestyrelsen  af  Boet  kræver,  over  den  Sparsom- 
hed  med  Boets  Midler,  de  omtale,  som  han  ikke  har  at 
modtage  Regnskab  for,  og  over  flere  af  de  brugte  Udtryk. 

Hermed  maa  Brevvexlingen  mellem  Justitsraad  Pram 
og  Administratorerne  af  det  Ankerske  Fideioommis  angaa- 
ende  denne  Sag  foreløbig  være  standset.  23  April  1807 
oversende  Thomas  Bagge  og  Jacob  Nielsen  ham  160  Rdlr. 
som  Renter  fra  22  April  1806  af  de  4000  Rdlr.,  der  ere 
ham  legerede  af  B.  Anker;  1000  Rdlr.  ble  ve  forrige  Aar  af  be- 
talte paa  den  fulde  Sum,  5000  Rdlr.  —  Dette  bragte  Praras 


524  H.  J.    HUITFELDT. 

Misfornøielse  til  at  blusse  op  paaDyt^*     I  ^t  Brev  af  2  Mat 
til  AdmiDistratorerne  adtaler  han  sin  Forundring  over,  at  de 
have   sendt   ham    160  Rdir.   som  Renter  a  f  den  ham  af  B. 
Anker  ,,legerede  Capital".     Under  deres  Brevvexiing  forrige 
Aar  Vilde   de  jo  ei  rigtig  erkjende  hans  Ret  og  tilbede  kun 
efter  ^en  favorabel  Fortolkning",  som  han  ansaa  for  en   util- 
børlig  Connivence,    at    udbetale    ham   Pengene,    hvilke    han 
derfor  ikke   vilde   modtage.      Han    havde  6te   Septbr.    1806 
tilkjendegivet   dem,   at   han    ikke   ansaa  deres    Brev   af  4de 
August  for  fyldestgjørende  Svar   paa  Spørgsmaalene  i  baas 
Brev  af  26de  Juli.     De  i  det  hele  modtagne  1360  Rdlr.  vi) 
han    bevare    indtil    nærmere     Bestemmelse,    men    de    1000 
Rdlr.,  som  paa  F'orlangendc  bleve  ham  sendte,  vil  han  ikke^ 
som   de,  betragte  som  Afbetaling  paa   de  5000,  da  de  vare 
bestemte  til  at  dække  allerede  havte  Omkostninger  ved  Ud- 
givelsen  (3  å  4  Maaneders  Ophold  i  Chrisiiania,  Afskrivning 
i  et  Aar  etc).     Herfor  skylder  han  da  at  aflægge  Regnskab. 
Saavidt  Helbred  og  Fmbedsforretninger  tillade,  arbeider  han 
paa  Udgivelsen;  naar  den  vil  kunne  forega»,  kan  han  endon 
ikke  bestemme,  men  Administrationen  skal  blive  underrettet, 
saasnart   han   ser  sig  istand    til   at  levere  Samlingen  fra  sig 
til  Trykken. 

30  Mai  1807  underrettes  Pram  fra  Rentekammeret  om» 
at  Magistraten  i  Christiania  har  begjæret  dets  Resolution 
om,  hvorledes  Fireprocentafgiften  efter  Forordn,  af  12  Septbr. 
1792  bør  svares  af  de  i  B.  A  fikers  Testament  fastsatte  Le- 
gater.  Da  Pram  skal  have  5000  Rdlr.  for  Udgivelsen  af 
hans  Skrifter,  udbeder  Rentekammeret,  før  det  svarer  Magi- 


')  Om  hans  Hidsighed  kan  bl.  a.  læses  i  Oehlenschlågers  Erindrin- 
ger I.  S  177—79,  hvor  der  desuden  gives  en  kort.  og  træfifende 
Charakteristik  af  Prams  Væsen  og  Virksomhed  i  det  hele. 


BERNT   ANKERS    FORFAirERSKAB.  525 

straten,  sig  en  Erklæring  over,  hvormeget  han  med  Billighed 
kan  anse  som  Honorar,  da  4  Procent  bliver  at  svare  af  det 
overskydende. 

Først  23  Jani  besvarer  Pram  Rentekammerets  Skri- 
velse, idet  han  forklarer,  at  han  forgjæves  har  ventet  paa 
Brev  fra  Administrationen  i  Ankers  Bo,  der  søger  at  gjøre 
den  Fortolkning  gjældende,  at  Pengene  vare  bestemte  til  at 
<lække  samtlige  Omkostninger  ved  Udgaven.  Dog  er  Ad- 
ministrationen („de  to  Gontoirbetjente  Thomas  Bagge  og 
Jacob  Nielsen^)  villig  til  at  adbetale  Pengene,  men  vilde  da. 
At  Udgaven  („tre  maadelige  Octavbind")  lidet  eller  intet 
mere  skulde  koste  Boet.  Paa  denne  Basis  fandt  Pram  „som 
Ærlig  Mand""  det  ikke  muligt  at  modtage  dem,  hvorfor  han 
forlangte,  at  enten  .Administrationen  tog  sine  Ord  tilbage 
eller  en  høiere  Autoritet  (eller  endog  en  Domstol)  afgjorde 
Sagen.  Administrationen  havde  sendt  ham  Renter  for  et 
Aar  af  5000  Rdlr.  og  senere  af  4000,  da  den  havde  remit- 
teret  ham  paa  Begjæring  1000  Rdlr.,  som  han  havde  for- 
langt til  havte  Udgifters  Dækkelse,  men  som  den  vilde  be 
tragte  som  Afbetaling  paa  de  5000  Rdlr.  Pram  overlader 
nu  til  Rentekammeret  at  afgjøre,  hvad  der  med  Rette  til- 
kommer ham.  De  nedsendte  1360  Rdlr.  vil  han  indtil 
videre  kun  anse  som  et  Depositum. 

Samtidig  med  dette  Brev  maa  Pram  have  tilskrevet 
den  kongelige  Overtilsynscommission  for  Fideicommiset;  uagtet 
Oonceptet  blandt  hans  Papirer  er  udateret,  kan  det  nemlig 
af  Udtrykkenes  Lighed  sees,  at  Brevene  maa  være  skrevne 
paa  en  Tid.  I  dette  sidste  Brev  giver  han  følgende  Frem- 
stilling af  Sagens  Gang:  Noget  efter  B.  Ankers  Død  fore^» 
viste  Kammerherre  og  Generalveiintendant  P.  Anker  ham 
det  Punkt  i  Testamentet,  der  angik  Udgivelsen  af  Broderens 
Skrifter,    og    han    modtog,   hvad  der  fandtes  i   Haandskrift 


526  H.   J.    HUITFELDT. 

efter  ham.     Da  der  var  mange  Defécter  og  Lacuner,  beslnt- 
tede  hao  at  reise  til  Christiania  tor  at  søge  mere  og  opholdt 
sig  der  fra  Decbr.  1805  til  Udgangen   af  Marts   1806   samt 
gjennemgik    med    Christian    Ankers    Hjælp    hans    efterladte- 
Bibliothek,   men   med  ringe   Udbytte.      Han    optog    eo    rai- 
soneret  Catalog  med  Forslag  til  Udgivelsen,  som  tilstilledes 
P.  Anker,  der  bifald t  samme  18  Februar  1806.     Strax  ha» 
i  April    kom  til  Kjøbenhavn,  begyndte  han  Underhandlinger 
med  Boghandlere  etc,  og  Omkostningerne  viste  sig  da  næsten 
at   ville  blive  dobbelt  saa  store  som   paaregnede,   men  han 
fandt   ingen  Anledning  til   at   tag&  Hensyn   hertil.      For   at 
dække   havte  Omkostninger    og    for    at  være    forsynet   med 
Penge   til  Udgivelsen  skrev  han   til  Kammerherre  P.  Anker 
om  at  erholde  udbetalt  1000  Rdlr.     Han  var  imidlertid  nd- 
traadt   af  Administrationen,   til  hvem  ,han  henviste  ham,  og 
som  han  ikke  tvivlede  paa  vilde  skaffe  det  forlangte.    Pram 
fkrev   til   denne   og  fik    med    omgaaende   Post  det  forlangte 
samt  200  Rdlr.    som  Renter    for    det    forløbne   Aar    af    de 
5000  Rdlr.      Men   allerede  ander  5te  Juni  skriver  Admini- 
strationen ham  til,  at  den   anser  det  tvivlsomt,  om  ikke  de 
5000   Rdlr.   ere  bestemte   til  Bestridelse   af  Omkostningerne 
ved  Udgaven,   men   vil   dog   gaa'  ind   paa   at  udbetale  dem, 
naar   han    vil   indstille  Pragtudgaven   og  kun  give  en  simpel 
Udgave,   der  kunde   overtages  af   en   Forlægger  eller  i   alle 
Fald    udgives  med    mindst    mulig  Bekostning  af  Hensyn  til 
Fideicoramisets   Gjæld   og    de    store   Fordringer,  som    gjøres 
derpaa.  —  28  Juni  underrettede  Pram  Administrationen  om 
Bekostningerne  ved  en  simpel  Udgave  (efter  Negociation  med 
de   vigtigste  Boghandlere   i  Kjøbenhavn)  og  Omkostningerne 
ved  den  med  Kammerherre  P.  Anker  aftalte  Udgave.     Men 
derhps  erklærede  han  sig  uberettiget  til  efter  den  opkastede 
Tvivl  at  modtage  og  Administrationen  uberettiget  til  at  ad- 


\ 

\ 


BERNT    ANKERS    FORFATTERSKAB.  527 

betale  de  5000  Rdlr.,  før  en  authentisk  FortolkniDg  af  Be- 
stemmelserne  forelaa.  Vis!  nok  havde  Kammerherre  Anker 
bifaldt  hans  Forslag  om  at  benytte  Professor  Rahbeks  Hjælp 
ved  Ordningen  af  de  æsthetiske  Forelæsninger  og  Professor 
Ørsteds  (og  muligvis  Hofmarskalk  Hauchs)  til  de  physiske, 
hvilket  selvfølgelig  vilde  koste  noget,  men  efter  at  der  nu 
var  bleven  Tale  om  den  yderste  Sparsomhed,  antog  han  det 
muligt,  at  Administratorerne  („de  uliterariske  Personer"*,  „de 
to  Faldmægtige^)  vilde  fordre,  at  han  som  Udgiver  skulde 
være  Polyhistor  og  gjøre  alt  selv.  Han  ansaa  det  ogsaa 
trods  Sparsommeligheden  nødvendigt  at  faa  Ankers  Portrait 
odført  i  Kobber  til  Udgaven.  I  Brev  af  10  Juli  fastholder 
Administrationen  sin  Betragtningsmaade  og  protesterer  — 
uden  at  svare  paa  Forslaget  om  Rahbek  og  Ørsted  —  mod 
enhver  videre  Udgift  for  Redactionen  og  Omsorgen  med  Ud- 
givelsen  af  Ankers  Skrifter,  hvorved  han  anser  sig  afskaaren 
fra  endog  kun  at  faa  Erstatning  for  den  Afskrivning,  han 
har  maattet  lade  foretage.  Administrationen  vilde  kun  be- 
vilge nyt  Aftryk  af  Portraitet  i  Lahdes  Samling,  hvilket 
Pram  ansaa  for  en  upassende  hehandling  af  „et  Anliggende, 
der  angik  deres  forrige  Herres  og  Velgjørers  Hæder",  hvorom 
han  tilskrev  Administratorerne  26  Juli,  i  hvilket  Brev  han 
ogsaa  spurgte  om  forskjellige  andre  Ting  vedkommende  Ud- 
gaven, hvorpaa  han  dog  anser  deres  Svar  af  4  August  for 
aldeles  irrelevant,  hvilket  han  meldte  den  6te  Septbr.  Der- 
paa  hørte  han  intet  fra  Administrationen  før  23  April  (1807), 
da  den  sendte  ham  160  Rdlr.  som  Renter  for  det  forløbne 
Aar  af  4000  Rdlr.  2  Mai  besvarede  han  Brevet  og  erklæ- 
rede  at  ville  beholde  de  1360  Rdlr.,  som  han  i  det  hele 
havde  modtaget,  som  et  Depositum,  hvorfor  han  var  Boet 
ansvarlig,  indtil  endelig  Bestemmelse  herom  var  trufFen. 
Administratorernes   Oversendelse    af  Renter  synes    ham    en 


528  H.   J.    HUITFELDT. 

Erkjendelse  af  SummeDS  legatariske  BeskaflfeDhed.  HaD  bad 
tillige  ora  Svar  paa  Punkterne  i  Brevet  af  26  Juli  (1806), 
men  har  intet  faaet.  Han  udbeder  sig  nu  Overtilsyoscoin- 
inissionens  Betænkning,  ora  §  16  i  Testaraentet  skal  for- 
staaes  saaledes,  at  han  kun  skal  have  af  de  5000  Rdlr., 
hvad  der  bliver  til  båge,  naar  en  anstændig  Udgave  er  besør- 
get (denne  vil  koste  8000  Rdlr.),  eller  de  ere  et  Honorar 
for  hans  Arbeide. 

Imidlertid  begyndte  Krigen  pned  England,  og  i  Septem- 
ber indtraf  Kjøbenhavns  Borabardement  Kun  faa  Dage 
efter  dettes  Ophør  (12  Septbr.)  tilskriver  Pram  Adrainistra- 
tionen,  at  uagtet  Uenigheden  om  Fortolkningen  af  Udtryk- 
kene  i  Testamentet,  bg  uagtet  han  tilstaar  kun  at  have  Ret 
til  den  legerede  Sum  5000  Rdlr.,  naar  han  har  udgivet  B. 
Ankers  Skrifter,  tror  han  dog  ei  at  foreslaa  noget  uretroæs- 
sigt,  naar  han  anholder  om  Udbetaling  af  500  Rdlr.  strax 
og  Anvisning  paa  500  Rdlr.  at  hæve  senere.  Han  havde 
haabet  i  den  forestaaende  Vinter  at  tilendebringe  Arbeidet 
og  haaber  det  endnu,  hvis  Fiendtlighederne  ei  fornyes. 
Han  beretter,  hvorledes  det  har  lykkes  ham  med  Møie  og 
Livsfare  ved  Flytning  fra  det  ene  til  det  andet  Sted  at 
redde  Ankers  Manuscripter  under  Bombardementet.  Der 
hersker  den  sørgeligste  Mangel,  og  de,  der  have  lidt  mindre 
Skade,  maa  hjælpe  dem,  der  have  lidt  mest.  Han  nødes 
derfor  til  at  anmode  om  denne  Udbetaling,  før  Arbeidet  er 
tilendebragt.  —  Herpaasvarede  Administrationen  under  21 
Septbr.  s.  A.,  at  den  paa  Qrund  af  Uenigheden  om  For- 
tolkningen af  §  16  i  B.  Ankers  Testamente  og  for  at  nnd- 
gaa  videre  Brevvexling  har  udbedet  sig  Gancelliets  Fortolk- 
ning af  Paragraphen  og  derfor  oversendt  samme  den  hele 
Gorrespondence.  Den  anser  sig  saaledes  ikke  berettiget  til 
at  udbetale  mere  af  de  5000  Rdlr.,  inden  Collegiets  Bestem- 


BERNT  ANKERS  FORFATT ERSKAB.  529 

meise  er  afgiven,  men  paa  Grund  af  Kjebenhavns  Indvaa- 
«leres  nærværende  sørgelige  Omstændighcder  tåge  de  ei  i 
Betænkning  at  opfylde  Prams  i  Brevet  ndtalte  Ønske  og 
sende  derfor  Vexel  paa  Dhrr.  Falch  &  Sønner  paa  500  Rdlr. 
samt  Creditiv  paa  andre  500  Rdlr.  at  hæve  successive.  De 
haabe  ved  Gancelliets  Resolution  ei  at  roaatte  komme  i 
noget  Ansvar.  —  Dette  Brev  modtog  Pram,  formodentlig 
paa  Grand  af  Krigsurolighederne,  imidlertid  først  26  Octbr. 
og  erkjendte  allerede  den  følgende  Dag  i  Brev  til  Admini- 
strationen  Modtagelsen  af  Vexel  en  og  Creditivet.  —  Imid- 
lertid havde  Rentekammeret  nnder  26  Septbr.  tilmeldt  Pram, 
at  det  efter  de  Oplysninger,  han  i  sin  Skrivelse  af  23  Jnni 
havde  meddelt  som  Svar  paa  Kammerets  Brev  af  30  Mai  s.  A. 
angaaende  Fireprocentafgiften  efter  Forordningen  af  12  Sep- 
tember 1792  af  de  ham  i  B.  Ankers  Testamente  som  Hono- 
rar for  Udgivelsen  af  hans  Skrifter  tillagte  5000  Rdlr, 
samme  Dag  har  foranstaltet,  at  han  for  denne  Afgift  bliver 
ukrævet. 

Som  ovenfor  nævnt,  havde  Administrationen  begjæret 
€ancelliets  Fortolkning  af  den  meget  omstridte  Paragraph  16 
i  B.  Ankers  Testamente.  Cancelliet  foredrog  Kongen  Sagen 
og  kunde  na  2  April  1808  melde  Pram,  at  Hs.  Majestæt 
under  25  Marts  har  bifaldt,  at  han  ansees  berettiget  til  at 
erholde  de  5000  Hdlr.  udbetalte  af  det  Ankerske  Fideicom- 
mis  for  Umagen  med  at  samle  og  adgive  Skrif terne,  medens 
de  øvrige  Omkostninger  ved  Udgivelsen  udredes  af  Fidei- 
commiset,  hvorhos  Udgaven  bør  være  saa  nitid,  at  den  kan 
svare  til  den  afdødes  Fortjenester  af  det  offentlige.  Ligesaa 
bemyndiges  Pram  til  at  antage  en  Medhjælper  istedenfor  af- 
døde  Chr.  Anker,  hvis  Godtgjørelse  Administrationen  i  Sam- 
raad  med  Pram  har  at  fastsætte.  —  Samme  Dag  havde 
Pram   paajbegyndt  et  Brev  til  Administrationen,  hvori  han 

Hist.  Tidfiskr.  2.  Række  I.  34 


530  H.  J.    HUITFELDT. 

udtaler  Haabet  om,  at  AdmioistratioDen   nagtet  den   usikre 
Po8tgaog  har  faaet  hans  Brev  af  27  Octbr.  f.  A.  tned  Cr- 
kjendelseo  af  modtagne  500  Rdlr.  o^  Aovisning  paa  andre 
500  bos   det  Falchske  Hos.      Han  redegjør  tor  sit  Arbeide 
med   Udgaven.     Først  opholdt   Chr«   Ankers  Sygdom    ham 
under  det  4  Maaneders  Ophold  i  Christiania  (Decbr.  1805 
til  April   1806),  senere  dennes  Ded^)  og  hans  egen  ekono- 
miske,  efter  kongelig  Befaling  foretagne  Reise  i  Norge.     For 
Alvor  begyndte  han  derpaa  i  1807,   men  nu  kom  de  alvor- 
lige   Afbrydelser,   som    alle    kjende,   og  han    maatte    flytte 
fra  den  ene  Kant  af  Staden  til  den  anden,  da  det  Hns,  han 
beboede,  brændte,  medens  dog  hans  Tab   ved  en  fortræffeiig 
Betjents  Anstrængelse  blev  ubetydeligt ;  han  flygtede  nu  ander 
selve    Bombebaglen    fra  Sted    til  Sted    og   endelig    ud    paa 
Amager    med    en    Portefeuille,    indeholdende    de    Ankerske 
Manuscripter  (ubekymret  om  sine  andre  Eiendele).     For  Red- 
ningen  af  disse  Sager  maatte   han  oftere   forsinke  sin  egen 
Redning.     Først  i  Vinter  har  han  igjen  kunnet  tåge  fat  paa 
Arbeidet  med  Udgi veisen,  der  har  bestaaet  i  forskjellig  Cor- 
rection  af  trykte  og  utrykte  Sager  samt  Udarbeidelsen  af  de 
physiske  Forelæsninger  paa  Grundvold  af  de  lese  Optegnel- 
ser,  der  forefindes,   hvorfor   han,  da  Administrationen   intet 
Honorar  har    villet   bevilge    til  Professor   Ørsted,   selv  har 
maatte  t   optage   sine   tidligere  physiske  Studier,    hvad    der 
yderligere  sinker  Arbeidet.     Gjennemarbeidelsen  af  de  phy- 
siske Forelæsninger  vil  han  ikke  kunne  tilendebringe  før  om 
flere  Maaneder.     Men  heller  ikke  Resten  kan  gjøres  færdig 
til  Trykning,  før  de  forventede  Supplementer  indkomme  eller 
med  Sikkerhed  kan  ansees  uerholdelige;  ogsaa  ønsker  ban 
Manuscriptet  gjennemgaaet  af  Administrationen,  for  at  denne 


^)  Han  døde  5  Januar  1807. 


BERNT   ANKERS   FORFATTERSKAB.  531 

kan   bedømme,   om    han    har   gjort   sin  Pligt,    men   i  disse 
Tider  kan  Forsendelsen  mellem  Ejøbenhavn  og  Norge  ikke 
voves,  ligesom  Udgaven  selv  ikke  heller  kan   paabegyndes 
fer   i  roligere  Tider  paa  Grand   af  Friserne,  Publicums  nu- 
værende  Ligegyldighed    for   Literaturen    etc.      Der   savnes 
eodnn    adskilligt   af   Ankers    f^fterladenskaber,   saaledes    en 
samlet  Afskrift    af   de    første    physiske  Forelæsninger,   som 
Anker  selv   i  1799  eller  1800   har  vist  Pram,  Sørgetalen 
over  Conrad  Glasen,  der  skal  være  en  af  de  bedste  blandt 
hans  Taler,  som  igjen   er  det  bedste  i  hans  literaire  Efter- 
ladenskaber,  Efterretning  om  Decorationeme  ved  Kronprin- 
sens Besøg  i  Norge  i  1788,  hvortil  Anker  leverede  Indskrif- 
teme,  der  ellers  ikke  saa   vel  kanne  forstaaes,  samt  endelig 
Træjbi  til  hans  Biographi.     Hvis  M(orten)  A(nker)  ved  Forret- 
ninger   er   hindret  i  at  bistaa  ham  herved,  kunde  maaske 
Hr«  Tullin  bevæges  dertil? 

Saalangt  var  han  kommen,  da  han  modtog  Gancelliets 
Communication  af  den  kongelige  Resolution  af  25  Marts,  der 
samme  Dag  blev  Administrationen  meddelt^).  Pram  gjen- 
tager sin  27  Octbr.  f.  A.  udtalte  Tak  for,  at  Administra- 
tionen lod  Tvivlen  afgjøre  paa  denne  Maade.  Uagtet  nu 
bemyndiget  til  at  aotage  en  Medhjælper,  fastholder  han 
Ønsket  om,  at  M.  A.  eller  Tullin  ville  bistaa  ham;  hvis 
disse  ikke  ere  villige,  anmoder  han  Administrationen  om 
at  nævne  en  anden  Mand.  Med  Hensyn  til  Udgavens 
Nitor  overlader  han  alt  til  Administrationen.  Man  kan 
vistnok  erholde  en  nitid  Udgave,  uden  at  den  just  bliver 
en  Pragtudgave,  hvorved  Omkostningerne  nu  ere  stegne  i 
meget  høi  Grad,  siden  derom  sidst  forhandledes;  af  Papir 
kunde  neppe  erholdes  andet  end  indenlandsk,  Fabrikerne  ere 


0  Denne  Fortsættelse  er  dateret  5  April. 

34* 


532  H.   J.    HUITFELDT. 

meget  optagne   med   at  skaffe  det   fornødne   under   Afspær- 
ringen   fra  Udlandet,  Salget   vilde  na   blive  ringere  ead   før. 
Da  de  5000  Rdlr.  ere  ham  tilkjendte  ved  Resolationeo,  maa 
han  foruden  de  tidligere  modtagne  2000  Rdlr.  (hvoraf  1000 
til  foreløbige  Udgifter  ved  Udgivelsen)  atter  adbede  sig  An- 
visning paa  1000  Rdlr.  (enten  paa  en  Qang  eller  500  na  og 
500  om  tre  Maaneder)    paa  Gmnd    af  Oonjnnctareroe,    da 
han  ellers  havde  haabet  at  efterlade  '  sin  Hustra  og  Familie 
denne  Capital.      Han  baaber  ei  at  bede  om   mer,  før  Ud- 
gaven  er  færdig.      Da  de  5000  Rdlr.  ere  Legat,  tror  han, 
at   han  tør  oppebære  deraf,    inden   det    paalagte  end  nu    er 
præsteret;  dette  er  imidlertid  ingen  Paastand,  han  under- 
ordner   sig    Administrationens   Formening.  —   2  Mai    1808 
erkjende   Administratorerne   (P.    Anker,   Bagge    og    Nielsen) 
Modtagelsen    af   Prams    Breve    af  27    Octbr.    f.    A.    og    2 
April  d.  A.     Dåden  kongelige  Resolution  af  25  Marts  1808 
bestemmer,  „at  Udgaven  af*afdøde  Kammerherre  B.  Ankers 
literaire  Arbeider  bliver  saa  nitid,  at  den   kan  svare  til  deo 
afdødes  Fortjenester  af  det  offentlige,"  finder  Administratio- 
nen   det  bedst  at  overlade  alt  til  Prams   ^bekjendte  Smag 
og  Sagkyndighed."     Kun  bemærkes,  at  hvor  betydelig  Boets 
Masse   end   kunde   have  været,   har  dog  Krigen   umuliggjort 
al  sikker  Galcul   derom.      Handelens  Standsning,  nye  Laan 
og  Bruddet   med  England  gjøre  Fremtiden  saa   usikker,  at 
man    ei,  før  Fred   indtræder,    kan    afgjøre,    hvad   endog  de 
største  Handelshuse  eie.     Man  er  derfor  fornøiet  over  Prams 
Ytring:  „at  Udgaven  kan  blive   skjen,    smagfuld,  ja  vel  og 
saadan,  at  den  kan  kaldes  nitid,  uden  dog  at  blive  en  fald- 
stændig  Pragtudgave."      Man  overlader  derfor  alt  til  ham, 
ogsaa  Bestemmelsen   af  det  rigtige  Tidspunkt  med  Hensyn 
til  Papirets  og  Trykningens  Bekostning.  —  Administratiooeo 
har  ikke  kunnet  finde  mere  af  den  afdødes  literaire  Arbeider 


i 


BERNT. ANKERS    FORFATTERSKAB.  633 

enten    blandt    hans    egne   Papirer   elier    i  Christian   Aiikers 

Stervbo;  af  Sør^e talen  over  Conrad  Clauson  haabes  dog  et 

Exemplar  skaffet  tilveie  gjennem   dennes  efterladte  Venner. 

—  Baade   Morten  Anker  og  Tullin  have  undskyldt  sig  med 

Forretninger   og  Mangel  paa  de  fornødne  Kundskaber  for  at 

adføre   den   dem  af  Pram   tiltænkte  Commission.     Derimod 

aubefaledes  Dr.  Møller^)   eller   Dhrr.  Overlærere  Rasmussen 

og  Floer,    der    antages   paa  Anmodning  at    være    villige  til 

at  yde  ham  Nytte  og  Medhjælp.      At  erholde  Manoscriptet 

til  Gjennemlæsning  ansees  ufornødent,  da  man  ganske  stoler 

paa  Pram.     Efter  Ønske  meddeles  ham  Anvisning  paa  1000 

Rdlr.,  tilsammen  med  de  foregaaende  2000  nu  altsaa  i  det 

hele  anvist  3000   Rdlr.   —  24  Mai   meldte  Pram   foreløbig 

Modtagélsen   af  Brevet,  og   25   Juli   1808  anmodede  han  i 

Henhold    til    Administrationens  Brev    af  2    Mai    (modtaget 

24  8.  M.)  Dr.  Møller  i  Christiania  om  at  være   hans  Med- 

bjælper  med  Udgivelsen  af  B.  Ankers  Skrifter  istedenfor  af- 

døde  Chr.  Anker,  da  det  ved  kongelig  Resoiution  af  25  ApriP) 

er   tilladt   ham  at  vælge  en  saadan,    der  herfor  skal  have 

Honorar.      Han   havde  først  anmodet  M.  Anker  og   Tallin, 

men  disse  havde  undsiaaet  sig,  mest  af  Mangel  paa  Indsigter. 

Hjælpen    skulde    beståa    i    at    levere    Oplysninger,    opsøge 

tabte  Afskrifter  og  meddele   biographiske  Træk.      Paa  egen 

Haand   havde   han  ikke   turdet   henvende  sig  til   ham  med 

denne    Anmodning,    roen    Administrationens   Opfordring   har 

givet  ham  Dristighed.     Under  nærværende  Omstændigheder 

roaa   dog   alt  hvile   (Papir  er  4  å  5  Gange   saa  dyrt  som 

ellers).      Der  savnes    Sørgetalen   over  Clasen,  en   sammen- 

hængende  Afskrift  af  hans  physiske  Forelæsninger,  som  han 


')  D.  e.  Dr.  med.  Johannes  Muller,  om  hvem  se  F.  Kiær,  Norges 

Læger,  S.  299  f. 
)  D.  e.  25  Marts. 


534  H.  J.    HUITFELDT. 

engang  har  seet,  Beskrivelsen  over  Emblemerne   ved  Kron- 
prinsens Besøg  i   1788.      Han   ønsker    dog   især  Bidrag    til 
hans  iUographi.     Ved  Siden  af  hans  Glimrelyst,  meoer  Pram, 
at    Velgjørenheden    var   et  stærkt    udpræget   Gharactertræk 
hos  ham.     Han  kjender  Exempler   paa  hans  Gavmildhed  i 
Løndom.      En    Bog    med    Optegnelser  eller    Sententser,    af 
hvad  han  har  læst,  tildels  ogsaa  af  ham  selv,  laante  Pram 
til  Chr.  Anker;  denne  maa  han   endelig  have  igjen.      Hvis 
han  ikke  kan  paatage  sig  Commissionen,  anmodes  han  om, 
for  at  spare  Tid  og  Arbeide,  at  transportere  ForretniDgen 
til  Overlærer  Rasmussen  eller  Overlærer  Floer,  som    Admi- 
nistrationen  ogsaa  har  bragt  i  Forslag. 

Efter  14  Dages  Sygdom  ender  han  først  Brevet  8 
Aagnst  med  et  .Spørgsmaal  fra  Magister  Sevel  Blok,  der 
havde  været  Huslærer  i  Krigscommissair  Lengnicks  Has  paa 
lillevold,  om   noget  af  det  i  B.  Ankers  Testamente  for  stu- 

» 

derende  bestemte  kunde  komme  Lengnicks  2  Sønnesønner 
tilgode;  de  ere  du  fader-  og  moderlø^e,  gaa  i  det  v.  We- 
stenske  Institut  og  skulle  love  godt.  B.  Anker  havde  været 
Formynder  for  deres  Fader,  der  var  Student  og  tilsatte  en 
ikke  ubetydelig  Formue  og  senere  ernærede  sig  og  Familie 
Ikummerlig  ved  Musik-  og  Sproginformationer,  og  som  til- 
mast  døde  i  Fattigdom;  senere  døde  ogsaa  Enken  ^).  Søn- 
merne  ere  13  og  9  Aar  gamle. 

Dr.  Mtillers  Afslag  paa  Prams  Anmodning  maa  denne 
Skke  have  modtaget,  thi  han  fornyede  den  to  Gange,  første 
<6ang  i  Efteraaret  1808  og  sidste  Gang  12  Mai  1809.  Det 
første  af  disse  Breve  kom  ikke  Dr.  MfLiler  i  Hænde.  — 
29  Juli   1809    gjør  Pram   i  Skrivelse  til   Administrationen 


0  Ifølge   den    af  Sønnen    udgivne  Stamtavle  over  Familien  skal 
Faderen  først  være  død  1816,  men  Moderen  22  Juli  1808. 


BERNT  ANKERS   FORFATTERSKAB.  535 

Rede  for  Sagens  daværende  Stilling,  og  for  hvad  han  i  den 
senere  Tid  har  udrettet:  Efter  Modtagelsen  af  „den  konge-* 
lige  Administrations  bevaagne  SkriveUe^  af  2  Mai  1808, 
hvori  den  bifalder  Udsættelsen  med  Udgivelsen  af  Kammer- 
herre B.  Ankers  Skrifter  til  en  gunstigere  Tid  paa  Grand 
af  Papirs  og  Tryknings  urimelige  Priser,  skrev  han  25  Juli 
s.  A.  efter  Administrationens  Anvisning  til  Dr.  Moller  med 
Begjæring  om  at  være  hans  Gorrespondent  i  sal.  Chr.  Ankers 
Sted.  Da  han  intet  Svar  fik,  fornyede  han  sin  Anmodning 
om  Efteraaret  s.  A.,  men  heller  ikke  herpaa  har  han  mod- 
tåget  noget  Svar,  hvorfor  han  antager,  at  begge  Breve  ere 
blandt  de  af  Fienden  tagne  eller  paa  anden  Maade  forulyk- 
kede Postsager.  12  Mai  1809  sendte  han  ham  atter  et 
Brev  med  den  som  Gourer  reisende  Ob.  Q.  M.,  Ridder  v. 
Darre  ^),  som  altsaa  maa  være  rigtig  fremkommet,  men  har 
hidtil  intet  hert  derom.  Med  Hensyn  til  Udgaven  har  han 
af  samme  Grand  som  ifjor  endnu  intet  foretaget,  da  Stillin- 
gen i  Norden  endnu  er  lige  usikker,  men  har  dog  stadig 
været  beskjæftiget  med  Gjennemarbeidelsen  af  Stoffet.  Da 
han  imidlertid  meget  ensker  en  Gorrespondent  i  Ghristiania, 
anmoder  han  Administrationen  eller  et  Medlem  deraf  om  at 
foresperge  sig  hos  Dr,  Meller,  om  han  er  villig  til  at  paa- 
tage  sig  denne  Gommission.  Hvis  ikke,  maa  han  vel  selv 
endnu  engang  reise  til  Ghristiania  for  at  indhente  Opiys- 
ninger,  hvormed  det  dog  desværre  ikke  synes  at  haste.  Han 
har  i  sin  Tid  anmeldt  Modtagelsen  af  1000  Rdlr.  (efter 
Administrationens  Skrivelse  af  2  Mai  1808),  saa  at  han  nu 
altsaa  tilsammen  har  oppebaaret  3000  Rdlr.,  hvoraf  han  dog 
haaber  det  ene  Tnsinde  erstattet  som  udiagt  til  Forberedelsen 


0  D.  e.  Major  og  Overqvartermester  i  Generalstaben  Nils  Stockfleth 
Darre  (f  1809),  der  var  Prams  Fætter. 


536  H.  J.   HUITFELDT. 

af  Udgaven,  og  hvorfor  Regnskab  skal  blive  aflagt  (jfr.  Brev 
af  17  Mai  1806).      Efter  sit  Brev  af  2  April   1808  havde 
hao  haabet  ei  at  skalle  bede  AdministratioDeD  ora  flere  Ud- 
betalinger « af  de  tilbageværende  Peoge  eller  Reoter,  før  alt 
var  afgjort,  men  de  sørgelige  Gopjnncturers  Vedbliven  oøde 
ham  til  at  anmode  om    endna   at  erholde   1000  Rdlr.  od- 
betalte.     Vistnok  har  han  endnu  ikke  opfyldt  den  ham  paa- 
lagte    Forpligtelse,    men   ham    utilregnelige  Omstændigheder 
have  hindret   Opfyldelsen^).  —  29  Angnst  1809   erkjeoder 
Administrationen  Modtagelsen  af  denne  Skrivelse.     Ved  Brev 
af  2  Mai    1808  har  den  overladt  ham  alt  med  Hensyn  til 
Udgivelsen    af  B.    Ankers    Skrifter.      Med    Dr.    Moller   har 
Administrationen    havt    en    Samtale;    han    havde    modtaget 
Prams  første   Brev   og   svaret   derpaa,    at  hao    ikke  knnde 
skaffe   de  forlangte  Oplysninger  eller  paatage  sig  det  ham 
tiltænkte  Hverv.      Han  havde  talt  med  flere,  men  kun  fon- 
det Overlærer  Floer  villig,   dog  først  om  nogen   Tid.     Dr, 
Møller  havde  ikke  faaet  Prams  2det  Brev,  men  vel  det  3die 
med  Major  Darre,  som   han   havde  agtet   at  besvare,   saa- 
snart  han  havde  faaet  Anledning  til  at  tale  med  Kammer- 
herre P.  Anker  om  et  Anliggende,  som  Pram  havde  skrevet 
om,  men   han  havde    endna  ikke   truffet  denne.      Doctoren 
ønskede,  at  Pram  vilde  correspondere  med  Floer.     Admini- 
strationen sender  Regnskab,  hvorefter  han  endnu  bar  200O 
Rdlr.   tilgode.      1000  Rdlr.  ville  i  sin  Tid   blive  erstattede 
som  Forskud  til  Udgaven.     Renter  ere  betalte  til  sidstledeu 
Decbr.     Anvisning   paa    1000   Rdlr.    følger   paa   Abrahan> 
Falch  og  Sønner.     419  Rdlr.  10  Skill,  ere  Renter  med  Fra* 
drag  af   10  Rdlr.  til  Jomfro  Pihl,  hvilke  ogsaa  skalle  blive 


^)  Brevet  indeholder  desuden  lidt  om  Udbetallng  af  10  Rdlr.  i  fore- 
gaaende  og  indeværende  Aar  til  den  gamle,  blinde  Jomfru  Catha- 
rina Pihl,  uden  Tvivl  en  Slægtning  paa  mødrene  Side  af  Pram. 


BERNT   ANKERS   FORFATTERSKAB.  537 

ndbetalte  til  Nytaar,  om  han  da  lever.  —  Dette  Brev  kom 
Pram  i  Hænde  7  Septbr.,  og  12  s.  M.  takker  han  for  åd- 
visningen  af  de  1419  Rdlr.  10  Skill,  paa  Jostitsraad  Koefoed. 
Han  ensker  og  haaber,  at  Tiden  til  at  tåge  fat  paa  Udgi- 
velsen  af  B.Ankers  Skrifter  nu  snart  maa  være  inde.  Den  i 
de  sidste  to  Aar  vedvarende  Krig  har  ved  Papirets  og  Trykpin- 
nens  Dyrhed  og  Pablicums  for  saadanne  Sager  manglende 
Interesse  gjort  Sagen  amulig.  Han  beklager,  at  Dr.  Møller 
nndslaar  sig  for  at  paatage  sig  det  ham  tiltænkie  Arbeide, 
og  vil  idag  skrive  til  Overlærer  Floer  i  samme  Anledning. 

—  Dette  blev  ogsaa  iverksat,  og  16  Octbr.  1809  erklærede 
denne  sig  villig  til  at  hjælpe  Pram  med  Udgivelsen  af 
B.  Ankers  Skrifter.  Dr.  Muller  havde  først  selv  afslaaet 
det  og  derpaa  henvendt  sig  til  Floer.  3  å  4  andre,  som 
havde  bedre  Tid  dertil  end  ham,  vare  ogsaa  anmodede,  men 
havde  afslaaet  det.  Da  han  selv  er  ansat  ved  Cadetcorpset, 
der  skylder  Anker  saameget,  finder  han  heri  et  Motiv  til  at 
paatage  sig  Sagen.  Dette  havde  han  svaret  Dr.  Muller  for 
tre  Fjerdingaar  siden;  først  for  nogle  Dage  siden  fik  han 
Prams  Anmodning.  Chr.  Ankers  Papirer  ved  ingen  Beskod 
om,  og  de,  der  kunde  give  Besked  om  B.  Ankers  Sager,  ere 
ligegyldige.  En  Undersøgelse  af  Bibliotheket  har  intet  brug- 
bart  tilveiebragt  Han  ønsker  Fortegnelse  paa,  hvad  Pram 
allerede  har,  og  et  Exemplar  af  Ankers  Biographi  i  Lahdes 
Samling,  da  de,  der  fandtes  her  1800 — 1802,  have  faaet 
en  anden  Bestemmelse,  „og  Mandens Character  er  ei  jost 
saa  afgjort  agtet  her  i  Staden,  da  han  havde  mange  Misundere, 
at  de  anse  det  Umagen  værd  at  gjemme  hans  Biographi.** 
Skjønt  ikke  af  hans  Omgangsvenner,  kom  han  dog  meget  ofte 
til  ham  og  kan  derfor  meddele  nogle  Træk  af  hans  Character. 

—  Da  Floer  intet   Svar  modtog  berpaa  fra  Pram,  gjentog 
han   i  Brev  af  14  Novbr.  (ojedsendt  med  Jacob  Aall)  Ind^ 


538  H.  J.    HUITFELDT. 

holdet  af  sit  forrige  Brev   og  seadte  derhos  en  lideo  Pakke 
med  Manaskripter  af  B.  Åoker.     Han  ytrer  heri  blandt  an- 
det:    „Deo  afdødes  rasende  Forfængelighed  henrev  som    en 
Strøm  alt,  hvad  deo  med  te,   ligesom   den    daglig  blev  sterre 
ved    de   tnange  smaa   Bække,   der  flød   fra  de   raangfoldiges 
Monde,    som   smagte    hans   Føde   eller    talte    til    haos  Ros. 
Han    døde,   og    med    ham    fors  vandt   den   Strøm,    ved   hvis 
Bredder  nyligen  saa  mange  ventede;  der  er  intet -Spor  mere 
af  den!    Mange  tale  om  ham  med  Foragt,  andre  med  Kulde 
og  atter  andre   med   Ligegyldighed*"  —  Samme   Dag  inde- 
holde  ^Christiania  Inteliigentssedler^  (No.  91)  et  Avertisse- 
ment fra  M.  R.  Flor    om,   at  ^^Q  meget    skjøn  Tale  af  af- 
døde   Hr.    Kammerherre    Bernt  Anker   over  afdøde   Hr.   C. 
Glasen    paa  Bærnmsverket  skal    reddes  fra   Forglemmelsen, 
og  de  efterlevende  mindes  dens  talentfnlde  Forfatter;   derfor 
ndbedes  den    til   Laans   eller  til  Kjøbs  for  hvilkensomheist 
Betaling,  man  selv  behager  at  bestemme.^     Dette  hjalp,  thi 
allerede  22  s.  M.  kan  Flor  sende  Pram  Talerne  over  Tallio 
og  Clausen,   idet  han   gjentager  Indholdet  af  sine  to   fore- 
gaaende  Breve,  hvorpaa  han   endnu   ikke  har  erholdt  Svar. 
Endnu  en  Gjentagelse  af  samme,  dateret  1  Decbr.,  blev  af- 
sendt.  —  Af  Prams  Fortegnelse  sees,  at  det  nye,  han  har 
faaet,  foruden  Talen  over  Clausen,   især  har  bestaaet  i  det, 
der  angik  Familien  Collett,  Fr.  Moltke  etc. 

Derpaa  kjendes  ikke  videre  af  Gorrespondencen  mellem 
Pram  og  Adtninistrationén,  førend  han  27  Octbr.  1810  endnu 
forlanger  1000  Rdlr.  anviste.  Først  17  Decbr.  s.  A.  njed- 
deler  Administrationen  Pram,  at  den  har  modtaget  hans 
Brev  for  nogle  Dage  siden  af  Kammerherre  P.  Anker  med 
Besked,  at  Overbringeren,  Grev  Wedel,  havde  glemt  at  levere 
det.  Uagtet  Administrationen  meget  ønsker  Skrifteme  od- 
givne,  faar  det  dog  at  opsættes  til  den  af  Pram  foreslaaede 


BERNT   ANKERS    FORFATTERSKAB.  B39 

Tid  og  af  de  nævnte  gyldi(;e  Aarsager.  Af  medfølgeDde 
RegDskab  vil  han  se,  at  han  endnn  har  tilgode  2080  Rdlr., 
deraf  felger  AnvisniDg  paa  1080  Rdlr.  paa  Abraham  Falch 
&  Senner.  —  I>e  nævnte  gyldige  Aarsager  vare  formodentlig 
de  samme,  som  allerede  oftere  ere  nævnte  i  den  ovenfor 
meddelte  Brevvexling:  Omkostningernes  daværende  Sterrelse, 
Tidernes  Tryk  og  Pnblicnms  deraf  følgende  almindelige 
Ligegyldighed  for  literaire  Foretagender,  der  ikke  netop  greb 
ind  i  Tidens  Spergsmaal.  De  samme  Conjanctnrer  vedbleve 
vistnok  temmelig  uforandrede  indtil  Rigernes  Adskillelse  i 
1814,  hvilket  .formentlig  er  Granden  til,  at  ikke  flere  Breve 
findes  vexlede  mellem  Pram  og  Administrationen,  hvis  ene 
Medlem,  Thomas  Bagge,  afgik  ved  Deden  1811;  i  alle  Fald 
ere  ingen  saadanne  Breve  be  vårede  blandt  Prams  Efterladen- 
skaber.  At  Pengeredactionen,  Krigen,  Rigernes  Adskillelse  og 
de  paafelgende  vanskelige  Tidsomstændigheder  have  stillet  sig 
hindrende  i  Veien  for  Udgivelsen  af  Ankers  Skrifter  er  be- 
gribeligt  nok,  hvorfor  heller  ikke  Prams  halvt  nfrivillige 
Otiam  fra  1816  til  1819  har  virket  til  at  kalde  Sagen 
paanyt  tillive.  Isidstnævnte  Aar  blev  han  nduævnt  til  Told- 
forvalter  paa  St  Thomas,  paa  samme  Tid  som  hans  Hustra 
dede,  og  inden  han  i  April  1820  afreiste  -til  sin  Post,  var 
det  Ankerske  Fideicommis,  der  i  længere  Tid  havde  lidt 
store  Tab  ved  Krigen,  Pengeforandringen,  Udpresninger  af 
nærmere  og  jgernere,  Bordtomternes  Brand  og  maaske  en 
mindre  god  Bestyrelse,  i  Decbr.  1819  ble  ven  overleveret  til 
Skiftebehandling.  Allerede  25  Novbr.  1821  afgik  Pram  ved 
Deden  paa  St.  Thomas;  hans  Norske  Medarbeider,  Over- 
lærer og  Lector  M.  R  Flor,  var  ded  Aaret  forud.  Inden 
Pram  reiste  til  Vestindien,  havde  han  ladet  sine  Papirer, 
hvoriblandt  B.  Ankers  Skrifter  befandt  sig,  bringe  op  paa 
Universitetsbibliotheket  paa  Randetaarn   i  Kjebenhavn,  hvor 


540  n.   J,    HUITFELDT. 

bans  Ven,  Professor  R.  Nyernp  var  Bibliotbekar.     Saaledes 
ere  Skrifterne    blevoe    bevarede,  ibvorvel  ikke  paa  den    af 
Forfatteren   tilsigtede  Maade.      Efter    hvad    der  ovenfor    er 
oplyst,   er  Tabet   derved  neppe  synderligt  stort,  seet  fira  et 
almindeligt  literairt  Synspunkt;  imidlertid  har  dette  Forfat- 
terskab  ikke  liden  cnltnr-  og  personalhistorisk  Interesse,  da 
det  viser  et  Udslag  af  den  samtidige  almenearopæiske  Dan- 
nelse og  de  i  Tiden  gjærende  Ideer,  omplantede  paa  inden- 
landsk  Jordbnnd  og  afpassede  efter  Landets  og  især  Hoved- 
stadens Behov  og  Fordringer,  og  derhos  baade  med  Hensyo 
til  Forfatteren    selv   og    en  Mængde    andre   samtidige,    især 
inden  Hovedstadskredsen,  har  bevaret  en  stor  Del  Træk  og 
Oplysninger,    der   ville    have    varig   Betydning,   hvorfor    en 
Udgave    af  Skrifterne   kort   efter   Forfatterens  Ded    ganske 
vist  vilde  have  havt  fald  Berettigelse,   ligesom   de  Omstæn- 
digheder,  der  traadte  hindrende  i  Veien  for  Planens  Udfe- 
reise,  fra  dette  Standpunkt  ikke  kunne  andet  end  beklages. 


Som  Prøver  paa  Ankers  Stil,  der  væsentlig  henter  sine 
Forbilleder  fra  den  Franske  Literatur  i  det  18de  Aarhun- 
d redes  anden  Halvdel,  hidsættes  et  Par  Scener  af  hans 
dramatiske  Arbeider,  Brudstykker  af  en  Tale  og  en  Afhand- 
ling  samt  en  Gravskrift,  alle  valgte  blandt  de  mest  charak- 
teristiske  i  sit  Slags. 

1.  Major  André,  Iste  Act,  4de  Scene.  André.  Himmel 
—  hvor  er  jeg  —  hvad  gjør  je^  —  en  Mand,  i  hvis  Sjæl  aldrig 
opsteg  nogen  Tanke  mod  Ærens  helligste  .Love  —  en  Mand,  som 
agter  Æren  høiere  end  Livet,  lader  sig  overtale  til  at  være  Spei; 
der  —  handle  med  en  Forræder  som  General  Arnold  —  der  vexler 
Breve  med  General  Clinton  om  at  overgive  6000de  Mand,  han 
commanderer,  og  saaledes  forraade  det  Land,  der  fægter  for  den 
ædleste  Sag  —  Friheden.  —  En  Britte  lader  sig  bruge  hertil  —  foi^ 
færdeligt  —  gyseligt  -^  men  hvad  gjør  ikke  Fordomme  —  Den 


BERNT  ANKERS   FORFATTERSKAB.  541 

Møbes  med  at  dræbe  uskyldige,  og  Soldaten  maa  opofre  dem,  hvis 
liiv  ban  ellers  vilde  firelse  —  Skal  Stigen,  som  ferer  til  Ærens  Skygge , 
være  Forræderiets  græsselige  Barn.     Skal  jeg  lade  mig  overtale 
til  at  være  Speider  og  Forræder  for  at  opfylde  min  Konges  Befa- 
linger —  Bør  jeg  lade  mig  lokke  ved  Ærens  Trin  til  at  handle 
imod  mit  Væsens  Værdighed,   imod  det  ædle  Blod,   som  flyder  i 
mine  Aarer  —  men  «jacta  est  alea»  siger  Cæsar  ved  Eubicon  -- 
André  —  André  —  ulykkelige  —  forblindede  André  som  udsætter 
dig  for  Skjændsel  værre  end  Døden,  om  du  opdages  —  tænk  paa  din 
ulykkelige  Emilia  ^  o,  tilgiv  mig,  evigelskte  Emilia  —  mit  Hjerte 
brister  ved  at  tænke  paa  dig,  som  elsker  mig  over  alt  i  Verden  — 
Søde  Kvinde . —  som  udrydder  Livets  Tome,  i  hvis  Barm  jeg  aan- 
dede  Vellyst  —  uophørlig  Lyksalighed  —  men  bort  med  Venskabs 
og  Elskovs  søde  Følelser.     I  Krigerens  Barm  maa  vilde  Qlæder 
rase.    Jeg  vil  —  jeg  skal  —  jeg  svor  —  ja  jeg  svor,  at  jeg  skulde 
lyde  uden  at  tænke  —  Fordømte  Tanke  om  Venskab  —  Dyd  og 
Beligion  —  Hvor  er  du  Arnold  —  kom  og  styrk  mit  vaklende  Mod 
med  din  forbandede  Sjæl  —  Helvedes  Afgmnd  skal   aabne    sig 
under  vore  Fødder  —  Furier  og  Slanger  skal  sidske  om  os  —  Jor- 
den revne  —  Himmelens  Torden  slaa  os  —  og  Al^grunden  opsluge 
os  —  0  Arnold  —  Arnold  —  du  Forræder! 

2.  Den  16de  Julij,  Iste  Act,  2den  Scene.  Grev  Belfort. 
Ja,  herlig  er  Dagen.  —  Naturen  har  dog  noget  henrivende  imod 
Kunstens  pinende  Tryllerier:  et  skjønt  Tæppe  af  deilige  Blomster, 
hvis  Ambra  fylder  Luften  med  den  behageligste  Lugt,  —  en  Dia- 
manthimmel,  hvis  Stjerner  tindrer  paa  den  hvide  Marks  Crystaller, 
den  dalende  Sol,  som  purpurfarver  Skyeme  paa  Horizonten,  den 
sølvklare  Bæk,  hvori  den  deilige  Lilie  speiler  sig,  den  herlige 
Skov,  hvor  Luftens  Sangere  dirre  i  det  henrykte  Øre,  de  bølgende 
Ax  over  den  emaillerede  Overflade,  den  vilde  Brusen  selv  fra  de 
styrtende  Vande  over  de  majestæstiske  Fjelde,  den  yndige,  uskyl- 
dige Pige  i  sin  Alders  Foraar  med  Sminken  af  himmelsk  Blyfær- 
dighed,  —  dette  —  o  alt  dette  fylder  Sjælen  med  blide  Følelser, 
skaber  rene  Glæder  i  det  ved  Verdens  Kundskab  syge  Hjerte  og 
stemmer  os  til  ukjendt  og  elysæisk  Fryd.  —  Saadan  Dag  —  saa 
blid  som  den,  hvis  Fødselsdag  det  er,  er  denne  herlige  Dag,  — 
0!  skjøn  er  denne  Dag! 


542  H.  J.   HUITFELDT* 

3.  Tale  i  St.  01  ai  Loge  over  Hr.  General-Admiral- 
Lieutenant  Greve  Danneskjold  af  Iiaurvig  den  18de 
Ocbtr.  1783  ved  Anker,  Medlem  af  det  kongelige  Storbritanniske 
Videnskabers  Selskab  og  Mr  af  D* 

Qvid  enim  supra  euxn  potest  esse, 
qvi  supra  fortnnam  est. 

Seneca* 

De  tavse  Mure  i  Helligdommens  Bolig,  Luftens  sukkende  Lyd, 
de  høitidelige  Sindbilleder  paa  Støvets  visnede  Glands,  de  tranrige 
Lamper,  hvis  svage  Skin  endnu  forkynde  et  stort  Navn,  o!  hvor 
vidner  ikke  alt  dette  om  en  flygtet  Sjæl  fra  YeUystens  Skjød  og 
Verdens  Tummel  ind  i  Evighedens  umaalelige  Svælg. 

Her  ere  Helterne  og  Jordens  Guder  og  deres  Afkom  og  de 
rige  og  de  msegtige  blottet  fra  al  Glands  uden  den,  Dyden  giver, 
blottet  fra  alle  Fortrin'uden  dem,  håna  opfyldte  Fligter  som  Murer  og 
Borger  skjænke.  Her  gjælder  Monarkens  Zepter  og  Titlemes  Pomp 
intet.  Her  ved  Indgangen  i  Templet  lutres  den  vanhellige  fra  ind- 
bjldte  Fordomme  af  Rang  og  Fødsel.  Her  sættes  Sjælens  sande 
Adel  i  et  klart  Lys.  At  være  værdig  Broder  er  at  Igende  Tinge- 
nes intet;  ikke  kryber  han  for  den  vældige  og  rige,  han  lægger 
dem  paa  den  retskafhe  Murers  Vægtskaal  og  bortpuster  Støvet  og 
Asken  fra  det  opløste  Væsen,  han  indlod  i  sit  Samfund.  lamas 
Skatte  foragter  han  i  sine  festlige  Hecatomber,  og  Fyrstemes  Poiv 
pur  nedlægger  han  i  samme  Grav  som  den  usles  Pjalter* 

Hver  Broder  svor  ved  Alteret:  at  fengsle  Lasteme,  tænke 
ædelt,  ynkes  over  den  arme,  beskjærme  Uskyldigheden,  forsvare 
sin  Ære,  undsætte  den  værdige  Broder,  rive  hver,  som  helder,  fi» 
Fordærvelsens  Brink  og  foragte  Døden. 

Med  roligt  Blik  skue  vi  disse  Poigjængelighedens  Scener. 
Vanen  døver  Rædslen.  Hin  Æoli  Søn,  som  flyver  over  det  vilde 
Ocean  med  Pilens  Flugt  gjennem  himmelhøie  Bølger,  smiler  ofte  i 
det  Øieblik,  Afgrunden  opsluger  ham.  Hin  Ordens-Broder,  som 
føler  sin  Sjæls  Styrke  og  Tingenes  Tomhed,  er  under  alle  Livets 
Optrin  lige  uforsagt  med  Helten,  som  trodser  den  rundt  om  tord- 
nende Død.  Vserer  da,  mine  Brødre!  rolige  ved  alle  Livets  Hæn- 
deiser,  anse  dem  for  blind  Nødvendighed,  der  hænger  af  Tingenes 
Kjæde,  og  lad  kuns  et  ædelt  Hjertes  villige  Taare  ofres  Helten  og 


BERNT  ANKERS  FORFATTERSKAB.  543 

IMLenneskeyennen,   eders  Broder  og  Mester,  hvis  Aske  brænder  der 

med.  salig  Lue,  hvis  Sjæl  syinger  sig  fra  Mansolæet  til  Olympen 

Xkke  pranger  Templet  med  forgjængeligt  Marmor,  kold  Ærefrygt 

opreiser  de   lykkelige  Laster,   men  Dans  Afkom  i  Laurvigs  ædle 

Hierte   finder  lier   det  varige  Minde,   en  ærefold  Forsamling  af 

Nordens  Mnrere   sætte  den  værdige  Broder,  det  ejegode  Menneske, 

den  ædelmodige  Landsmand,  den  sande  Fædrelandets  Ven.    Og  jeg, 

som  med  svag  Røst  udstammer  nogle  Ord  ved  Foden  af  din  Urne, 

liar  jeg  ikke  Evne  til  at  skildre  det  Blod,  som  fra  Thronen  selv 

flød  i  dine  Aarer,  dit  ædle  Hjertes  lysende  Træk,  dine  Forfædres 

Bedrifter,   din  Værdighed   i  Staten,   dine  Følelser  for  Konge  og 

liandet,  skal  jeg  i  det  mindste  opfylde  Venskabs  hellige  Pligter. 

Bet   var  Gyldenløveme   eget  at  vedligeholde  det  Navn,   den 
høieste  Byrd  skabte.     Fra  3  Konger  af  Oldenborgs  blomstrende 
Stamme,  som  have  opfyldt  Nordens  Aarbøger  med  udødelige  Hand- 
linger,  udspirede  disse  trygge   Skjolde  for  Dans  Zepter.     Hvert 
Navn    af  denne   Slægt  er  en  Lovtale.     Ikke  blot  i  Fædrelandets 
Skjød  lyse  disse  Helte  med  Sværdet  i  Haanden  og  ved  Rigets  Ror. 
Fra  Po  til  Donau,   fra  Gallien  til  Belgemes  Land  flettes  Palmer 
om  disse  Helters  Isse.     Tvillingriget,    hvis  Indflydelse  i  det  an- 
tændte  Europa  var   saare  vigtig   fra   det  forrige  Aarhundrede  til 
Begyndelsen  af  dette,  hvis  Konger  selv  anførte  de  tapre  Skandina- 
vier,  Tvillingriget   saa   sig   da  om  Helte  til   Gjerde  for  Landets 
Grændser  og  Støtte  for  vore  Bundsforvandte.     Da  lød  de  kjække 
Gyldenløver  Monarkeiiies  Stemme*  de  raadsloge,  ilede,  fsegtede  og 
seirede.    Faldt  hin  Gyldenløve  ved  sin  Konges  Side  midt  i  Seiren, 
saa  dog  den  flygtefærdige  Aand  fra  Heltens  ravende  Bolig  Monar- 
ken og  Folket  og  Rigets  Hovedstad  befriet.     Tromp  og  Gustav 
Adolph  (sic),  hvilke  Navne!  ofrede  Taarer  ved  den  danske  Løves  udø- 
delige Skygge,  som  svævede  over  Valpladsen,  hvæssede  Sværdet  paa 
Seirvinderens  Lig,  de  følte  derved  en  hemmelig  Kraft,  hver  Gang 
det  siden  blev  hævet  til  deres  udødelige  Minde  blandt  Krigerne. 
Saaledes  vide  Helterne  at  ære  Helte.    —    —    —    —    —    —    — 

Her  bag  Norges  Fjelde  i  Roligheds*)  Skjød  gav  Du  dit  ædle 


^)  Saa  kaldtes  hans  Gaard,  det  gamle  Gallerauden  i  Hedrums  Sogn  ved 
Lauryig,  se  Saml.  t.  d.  norske  Folks  Spr.  og  Hist.  Yl.  S.  599. 


544  H.   J.    HUITFELDT. 

Hjerte  det  frieste  Løb  —  Her  i  dine  Pædres  Stad,   hvor  Vulcaii 
og  Neptun  dyrkes  af  flittige  og  gode  Boi^ere,  var  din  Omgang-  inn- 
tagende, dit  Hjerte  brændende  for  enhvers  Lyksalighed,  dine  Vel 
gjerninger  grændseløse. 

4.  Om  et  Universitet  i  Norge.    Af  Bernt  Anker*). 
Jeg  kjender  en  Videnskabers  Mand,  en  Mand,    som 

ingen  Lyksalighed  sætter  ved  Siden  af  den  at  gavne  sit  Fædreland, 
som  har  stor  Formue,  ingen  Bern  og  en  dyrket  Forstand,  —  med 
samme  Opofrelse  af  Livets  Behageligheder,  han  vil  omskabe  !Elæii- 
diges  Kaar  og  gjøre  dem  til  glade  og  nyttige  Mennesker  i  nette 
Boliger  og  dyrkede  Egne  ved  hans  Gavmildhed,  —  med  samme 
Ædelmodighed  vil  han  og  udbrede  Oplysning  for  de  kommende 
Slægter,  ved  at  understøtte  Norges  Universitet;  og  hans  herlig-e 
Exempel  vil  vistnok  have  Efterfølgere. 

5.  Grravskrift  over  Iver  Kjølen: 

Denne  G-rav  gjemmer  Støvet 

af 

Iver  Kjølen 

fød  i  Soløer  1740 

død  i  Nittedahl  1791 

gift  1778  med 

Marthe  Thaansen 

som  med  4  Bøm  begræder  Tabet 

af  en  fornuftig,  retskaffen  og  driftig  Mand. 

Hans  Siæl  var  ædel 

og  Hans  Handlinger  gavnede  Fædrenelandet 

i  den  Kreds  Han  virkede 

Houg-Gaard  Han  beboede  var  en  Ørken 

Folkene  forarmede  og  uvante  til  den  Flittiges  blide  Dage 

Saug-Bruget  baér  Stempel  af  Folkets  dovne  Levemaade 

da  Han  kom  der  til  Hæld  for  dette  og  Stat  og  ndg 

Han  omdannede  Folket  og  Egnen  og  Bruget 

til  Mynster  for  nyttig  Flid 

til  Skole  for  Agerdyrkning 


*)  Se  N.  Intell.  Sedl.  1793  No.  22.    Den  omtalte  Mand  er  formodentng 
Anker  seW. 


H.   J.  HUITFELDT.  545 

Til  Fnldkommenhed  i  Apretnnr  ved  Norges  vigtige  Sang-Væsen 

Der  hvor  ikke  en  Tønde  Kom  blev  avlet 

indhøstede  han  300. 

Der  hvor  man  saae  Moradse  og  vilde  Egne 

synes  nu  ikkun  frngtbare  Marke 

Der  hvor  faldefeerdige  Hytter  skjnlte  ndsle  Skabninger 

opstod  nette  Yaaninger  for  velhavende  Arbeydere 

Der  hvor  alle  paa  Gkiardene  og  ved  Bmget  vare  forgjeldede 

og  i  den  ødelæggende  Drik  fordrev  Tanken  af  deres  ndsle  Tilværelse 

fremkom  en  ny  Art  af  muntre,  flittige  og  velklsedte  Folk 

som  istædet  for  at  betle  udlaante  opsparte  Penge. 

Aldrig  gjorde  Han  os  Uret 

Altiid  veyledede  Han  os  til  Flid  og  Kundskab  og  Indkomst 

Saa  lyder  alles  Rost  i  Egnen 

Behøvede  nogen  Hjelp 

hvor  villig  hjalp  Han  efter  Evne 

og  tilvejebragte  Redning 

Blev  nogen  syg  og  elændig 

Han  lindrede  deres  Smerter 

Han  bragte  Mad  og  Forfriskninger  i  deres  Hytter 

Han  var  gjæstfrie 

Han  meddelte  den  Arme 

Han  arbeydede  utrættelig 

Han  elskte  mig  inderlig 

Midt  i  Dødens  Kamp  lod  Han  sig  bære  over  Fjælde 

for  at  tåge  Afskeed  med  mig 

for  at  aflægge  Regnskab  for  Hans  Handlinger  - 

og  indtil  sidste  Øyeblik 

stønnede  Hans  udspændte  Aand 

efter  kraftigt  Daad 

til  Trods  for  de  slappede  Redskabe. 

See  I  Sagkyndige 

Sandhedens  reene  Præg  paa  Pletten  hvor  Han  var 

og  see  tillige  den  ypperligste  Forfinelse 

af  Norges  vigtigste  Export 

saa  at  Britten  —  ja  Britten  fra  Lynn  skrev: 

send  mig  Planker  som  dem  fra  Houg  og  Røtnæs 

Hist.  Tldsskr.  3.  Rnkke  I.  35 


546  BERNT  ANKERS   FORFATTERSKAB. 

bedre  og  skjønnere  have  vi  ikke  seet. 
For  Tænkeren  og  Patrioten  beliøyer  jeg  ikke  at  sige  meere  til  Man- 

dens  Ære 

Hvilken  Lyksalighed  at  arbejde  med  Mænd 

som  Ole  Evenstad  i  Østerdalen 

Iver  Kjølen  i  Nittedahl 

Hvilket  Beviis  paa  Nationens  naturlige  Storhed 

Maatte  Eders  lysende  Exempler  opmnntre  Eders  Lige 

til  at  træde  i  de  værdigste  Fodspor^). 


0  Se  N.  Intell.  Sedl.  1791  No*  26.  Som  den  bedste  af  Ankers  Grav- 
skrifter ansaa  Samtiden  en  oyer  hans  Broders,  Jess  Ankers,  Hustra, 
Karen  Elieson;  den  er  trykt  i  N.  Intell.  Sedl.  1796  No.  39  og  for 
den  største  Del  gjengiyet  i  ^Christiania  Theaterhistorie"  S.  159. 


SMAASTYKKER. 


1. 
Forstenende  Mjr  eller  Kilde  i  Horge. 

I  Historisk  Tidsskrifts  4de  Bind  Side  484  fgg,  er  meddelt  noglé 
Bemærkninger  om  den  Gaard  paa  Søndmøre,  hvorom  Breve  Chroni- 
con  Norvegiæ  pag.  3  fortæller,  at  der  blive  Stokke  og  Grene  for- 
vandlede til  Sten,  om  de  henligge  et  helt  Aar  i  Jorden,  og  hvormed 
i  Hovedsagen  ikke  kan  være  ment  noget  andet,  end  hvad  der  i 
Eongespejlet  fortælles  om  Birkedalsmyren;  ligesom  der  er  gjort  op- 
mærksom  paa,  at  lignende  Fortællinger  om,  hvorledes  Træ  og  andre 
Gjenstande  i  Norge  blive  forvandlede  til  Sten,  forekomme  ikke  alene 
i  Giraldi  Cambrensis  To^ographia  Hibemiæ,  men  ogsaa  i  en  middel- 
aldersk Geografi  fra  det  14de  Aarhondrede^).  Havde  man  nu  ikke 
Sagn  om  andre  Steder  i  Norge,  hvor  Jorden  eller  Våndet  havde  en 
forstenende  Kraft,  maatte  man  ogsaa  antage  det  for  temmelig  sikkert, 
at  det  var  Birkedalsmyren,  hvortil  der  sigtedes  ved  disse  udenlandske 
Fortællinger,  eller  at  det  var  Sagn  om  denne,  som  laa  til  Grund 
derfor.  Fordi  de  ikke  havde  hørt  eller  læst  om  flere  saadanne  Steder, 
antoge  derfor  ogsaa  Jonas  Ramus  og  flere  efter  ham,  at  der  ved 
den  af  Giraldus  Cambrensis  omtalte  forstenende  Kilde  ikke  kunde 
tænkes  paa  noget  andet  end  Birkedalsmyren. 

Anderledes  stiller  derimod  Sagen  sig  for  den,  der  ved  og  ser  hen 


^)  Herved  menes  sandsynligvis  den  geografiske  Ordbog  frst  det  13de 
eller  14de  Aarhondrede,  der  er  opbevaret  i  et  Berns  Stadsbibliothek 
tilhørende  Pergamentshaandskrift,  og  hvoraf  W.  Waokernagel  har.lgivet 
Uddrag  i  Haapts  Zeitsphrift  fiir  deutsches  Alterthum  4ter  Band  S.  488. 

35* 


5  48  SM  AAST  YKKER . 

til,  at  man  virkelig  har  Fortællinger  om  andre  Myrer  eller  Kilder  i 
Norge,  der  skulle  have  den  Egenskab,  at  Træ,  som  længere  Tid  hen- 
ligger deri,   bliver   haardt  som  Sten.     Saadan  Egenskab  bar   ogsaa 
været  tillagt  Ringsmyren  paa  Erogskoven,   eiter  hvad   Foged    Ivar 
Wiel  derom  fortæller  i  sin  Beskrivelse  over  Ringeriges  og  Hallingdals 
Fogderi,  Topografisk  Journal  for  Norge  30te  Hefte  S.  167,  hvor  han 
siger  om  den,  at  „naar  man  stikker  Træ  deri  og  lader  det  staa  i  nogle 
Dage,  bliver  det  strax  som  det  var  hærdet^S  og  at  de  Stager,  hvormed 
nogle  Drenge  havde  dræbt  hinanden^  og  som  paa  hans  Tid  stode  i 
Myren,  vare  ved  Tidens  Længde  blevne  saa  haarde,  at  man   ikke 
kunde  skjære  i  den  Del  af  dem,  hvormed  de  havde  staaet  i  Myren, 
medens  derimod  den  øvrige  Del,  som  havde  staaet  ovenfor,  var  sig  ør 
som  Træ. 

En  lignende  Fortælling  har  man  i  Islendingen  Theodorus  Thor- 
lacius  dissertatio  chorographica  de  Islandia,  trykt  i  Wittenberg  1666, 
hvis  Ord  i  Sectio  1,  thesis  4,  §  7  jeg  her  skal  hidsætte,  da  selve  Af- 
handlingen  formentlig  nu  er  en  Sjældenhed,  som  det  er  vanskeligt  at 
overkomme.     Ordene  ere   disse:    Cæteros  fontes  mirabiles,  qvos  in 
Islandia  reperiri  tradunt  Autores,  fere  ignoramus.     Et  Mercatoris 
qvidem  fontem  fumosum  nostra  non  approbat  experientia,  qvi  fumi- 
gantis  (ut  ait)^)  aqvæ  vitio  nativam  cigusqve  rei  originem  demoliator, 
adeo  ut  qvicqvid  fumi  istius  exhalatione  respersum  fiierit  in  lapideæ 
naturæ  duritiem,    forma  duntaxat   superstite,  transmutetur.     Scribit 
tamen  laudatus  Arngrimus  Jonas  se  aliqvid  tale  de  fontis  cigus- 
dam  natura  in  meridionali  Islandia,  juxta  villam  Haukadal  inaudivisse. 
Qvod  si  autem  ven  aliqvid  subest,  res  exemplo  non  caret     Meminit 
enim  Mercator  alibi")  fbntis  cigusdam,  vel  potius  stagni  non  procui 
a  Armaco,  urbe  Hibemiæ,  in  qvo  si  hasta  defixa  per  aliqvot  menses 
relinqvatur,  pars  ea  qvæ  lute  inhæsit  ferrea,  qvæ  aqvæ  immersa  est 
saxea,  reddatur,  extans  autem  lignea  remaneat     In  Norvegia  etdam 
ejusmodi  fontem  reperiri  mihi  retulit  Hafniæ  Consultissimus  Vir  Ab- 
salon  Beyer,    Sarspurgensis   in  Norvegia   ante   hoc  Nomophilax, 
Amicus  et  Fautor  meus  plurimum  honorandus,  simulqve  particulam  ligni 
in  eodem  foute  lapideam  duritiem  nocti,  videndi  copiam  fecit. 


^)   In  Atl.  min.  Tab.  Isl.  p.  27. 

*)  In  Anatome  Blefkeniana  part.  2  f.  58. 

')  In  D6script.  Hibemi»  Tab.  1. 


SMAASTYKKER.  549 

Om  hvad  saaledes  er  fortalt  af  Ivar  Wiel  og  Absalon  Beyer  har 
der  vistnok  gaaet  Sagn  fra  gamle  Dage  og  længe  før  deres  Tid. 
Men  i  det  Tilfælde  forekommer  det  mig  ligesaa  sandsynligt,  ja  mere 
sandsynligt,  at  dette  har  givet  Anledning  til  de  omtalte  udenlandske 
Fortællinger,  end  at  Sagnet  om  Birkedalsmyren  skulde  ligge  til  Grund 
derfor.  For  det  første  maa  man  nemlig  lægge  Mærke  til,  at  baade 
Giraldus  Gambrensis  og  den  middelalderske  Geograf  ligesom  Absalon 
Beyer  tale  om  en  Kilde  og  ikke  om  en  Myr.  Demæst  kan  det  hel- 
ler ikke  vel  oversees,  at  den  norske  Biskop,  som  havde  fortalt  den 
danske  Kong  Valdemar  om  en  forstenende  Kilde  i  Norge,  af  Giraldus 
Gambrensis,  eftersom  hans  Ord  gjengives  af  Jonas  Ramus^,  kaldes 
episcopus  Norvegiæ  Aslqjensis*),  og  at  der,  da  ikke  alene  Ringsmyren 
ligger,  men  formentlig  ogsaa  den  af  Absalon  Beyer  omtalte  Kilde  har 
ligget  indenfor  Oslo  Stifts  Grændser,  er  ikke  Uden  Sandsynlighed  for, 
at  det  er  dem,  eUer  en  af  disse,  som  den  Osloske  ^iskop  har  omtalt 
for  Kong  Valdemar.  Dertil  havde  jo  ogsaa  netop  han  den  bedste 
Anledning').  Mærkeligt  er  det,  at  hverken  Theodorus  Thorlacins  eller 
Absalon  Beyer  nævner  Birkedalsmyren,  og  at  de,  som  man  deraf 
maa  slutte,  ikke  have  kjendt  Kongespejlets  Fortælling  derom. 

Hvorvidt  man  nu  har  noget  at  fortælle  om  Ringsmyren  som  en 
forstenende  Myr,  og  (un  der  i  nogen  naturlig  Beskaffenhed  ved  samme 
kan  paavises  nogen  Anledning  til  hvad  Wiel  fortæller  om  dens  for- 
stenende Fgenskab,  er  mig  ubekjendt.  Men  hvorledes  det  end  der- 
med forholder  sig,  saa  anser  jeg  det  sikkert,  at  man  i  disse  inden- 
landske  Fortællinger  om  forstenende  Myrer  eller  Kilder  i  Norge 
har  den  samme  Stedfestning  i  Hjemmet,  som  saa  ofte  har  fimdet 
Sted,  af  naturhistoriske  og  æventyrlige  Sagn,  som  fra  sydligere  Egne 
naaede  herop  paa  mundtlig  eller  skriftlig|  Vqj,  men  hvis  Rod  eller 
Kilde  ofte  maa  søges  i  saadanne  Uddrag  eller  Bearbeidelser  af 
Oldtidens  Skrifter,  som|i  Middelalderen  udgjorde  en  yndet  Læsning, 


0  I  hans  Norriges  Beskrivelse  (Kjøbenhavn  1716)  Side  176. 

*)  1  Ericksens  Anmærkning  C.  lil  H.  Einarsens  Udgaye  af  Kongespejlet 
S.  84  C,  hvor  disse  Giraldi  Gambrensis  Ord  citeres,  staar  der  Oxip- 
pale  istedetfor  Aslojensis.  Sel?  har  jeg  ikke  Adgang  til  at  efterse 
Giraldi  Ord  i  nogen  Udgaye  af  hans  Topographia  Hibemiæ. 

•>  Se  Samlinger  til  det  norske  Folks  Spr.  og  Historie  Iste  Bind  8.  269, 


550  SMAASTYKKER. 

Og  hvorfra  man  da  med  Begjærlighed  søgte  Eundskab  om  Naturens 
Undere  og  Fortidens  underlige  eller  æventyrlige  Begivenheder. 

J.  Fr. 


2. 

En  kort  åatobiographi  af  Lyder  Sagen. 

Afdøde  Høiesteretsassessor  Fr.  Hallager  overlod  mig  kort  før 
sin  Bortgang  et  Originalbrev  fra  Digteren  Lyder  Sagen  til  Stats- 
raad  Herman  Foss,  hvori  han  havde  meddelt  denne  sine  vigtigste 
Levnetsomstændigheder,  og  som  siden  ved  et  Tilfælde  var  kommet  i 
Hallagers  Besiddelse.  Da  den,  saavidt  vides,  eneste  Biographi,  som 
hidtil  haves  åf  den  som  Forfatter  og  endmere  som  Lærer  mærkehge 
Mand  (af  P.  A.  Jensen  i  Portræter  af  mærkelige  Nordmænd  L  207 — 10) 
kun  er  lidet  indholdsrig,  bør  dette  Brev  bevares. 


Bergen  d.  8  Juni  45. 

Elskede  Ven! 

Paa  Falderebet,  før  De  forlader  det  kjære  Fædreneland,  endnu  et 

ømt  Farvel!    Men  vi  forlade  jo  ikke  hinanden,  mit  Hjerte  følger  med 

Dem  til  den  fjerne  Strand,   og  Deres  Minde  bliver  her  tilbage  og 

staaer  daglig  for  mig  som  en  venlig  Genius  og  smiler  mig  husvalende 

imøde.    Gud  styrke  Dem  paa  Dores  Reise  og  lade  Dem  vende  tilbage 

med  fornyet  Kraft.     Der  er  noget  inden  i  mig,  som  siger:    „Vi  sees 

igjen"  ogsaa  her  paa  Jorden.     Tak,  tusind  Tak  for  alt,  hvad  De  har 

givet  mig  —  kanskee  tildeels  Dem  selv  ubevidst  —  jeg  glemmer  det 

aldrig.    Gud  være  med  Dem! 

Deres  evig  hengivne 

L.  Sagen. 

Et  Par  Grundlinier  til  min  Biographie  lovede  jeg  Dem  —  men 
nu  forekommer  det  mig,  som  naar  jeg  i  mine  mindre  Disciples  Ferie- 
arbeider  læser:  „Dag:bog  holden  as. v.,  stod  op,  —  klædte  mig  paa, 
—  dråk  Thee,  -  spiste  t  rokost  &c.'*     Jeg  har  nemlig  intet  at  skrive  om 


SMAASTYKKER.  551 

—  De  min  gamle  kjære  Ven!  maa   kaage  Suppe  paa  en  Pølse-Pind 

—  dog  til 

Sagen. 

Jeg  er  født  i  Bergen  d.  13  Marts  1777.  Min  Fader  Albert  Peter 
Sagen,  der  døde  i  sit  82de  Aar,  var  Kjøbmand  der  i  henved  50  Aar. 
Min  Moder,  som  var  opdraget  hos  den  bekjendte  Fastings  Søster, 
hedd  Lydia  Middelthon  og  var  af  engelsk  eller  skotsk  Extraction,  nem- 
lig en  Descendent  af  en  Midlethons-Familie,  som  i  Religionsstridighe- 
dernes  Periode  flyttede  over  til  Norge.  Hun  døde  den  Dag,  jeg  var 
til  Daaben.    Det  skal  have  været  et  elskeligt  Væsen 

medFromhed  i  sit  Smiil 
og  Himlen  i  sit  Hjerte*) 
Det  milde  Forsyn  gav  mig  2  Aar  efter  den  ømmeste  og  for- 
standigste Moder;  min  Fader  giftede  sig  nemlig  med  en  Jomfru  Hoft", 
Datter  af  en  Andreas  Hoff  fra  Norderhoug ;  han  døde  i  Bergen  som 
afskediget  Lieutenant  i  sit  85  Aar.     Han  fortalte  mig  i  min  første 
Barndom   ofte  om  Anna  Colbjømsen,  i  hvis  Huus  han  kom,    og  om 
Thor  Hougland  med  sit  Slagsværd.     Denne  min  Moder  havde  nydt 
en  god  Opdragelse  hos  Provst  Thomas  Georg   Krog,  der  omtales  i 
Nyerups  og  Krafts  Literaturlexicon.     Denne  herhge,  velsignede  Mo- 
der skylder  jeg  næst  Gud  Alt.  Min  Fader,  som  var  Krambodhandler, 
en  forstandig,  retskaffen  Mand,  sparede  intet  paa  at  lade  mig  under- 
vise,'men  alt  bestod  i  at  regne  og  skrive.    Jeg  var  eneste  Søn  og 
var  bestemt  til  at  arve  min  Faders  Huus  og  Handel  og  gik  ham  der- 
for tilhaande.     Men  denne  Syssel  maa  have  kjedet  mig,  og  jeg  an- 
modede  ham  om  at  lade  mig  studere,   hvortil  han  strax  var  villig. 
Jeg  var  temmelig  gammel,  da  jeg   1794  efter  et  Par  Aars  Privatun- 
derviisning  blev  optaget  i  øverste  Classe  af  Bergens  Kathedralskole  af 
Rector  F.  C.  H.  Arentz.   I  henved  3  Aar  nød  jeg  denne  ædle,  sjeldne 
Lærers  Underviisning  og  hans  Collegas,  den  eiegode,  lærde  Conrector 
Kiesbyes,  og  blev  dimitteret  tilUniversitetet  1797,  hvor  jeg  tog  første  Exa- 
men med  Laudabilis  og  Foraaret  derpaa  Exam.  philosoph.  og  philolog. 
med  samme  Charakteer.    Jeg  freqventerede  derpaa,  med  min  flittige  og 
humane  Contubernal  Provst  N.  Dahl,  Moldenhawers,  Mflnters  og  Hor- 
nemanns  Collegier  —  jeg  havde  og  vilde  ei  have  Manuducteur  —  læste 
efter  Vink  og  Raad   af  min  Velynder  og  Ven,  den  lærde   Magister 
0  See  Fastingiana  pag.  40(5. 


552  SMAASTYKKEJk. 

Rohde;  der  selv  læste  i  16  Aar  til  Attestats,  Koppe  og  Moros  Acy 
men  kom  ingen  synderlig  Vei, — jeg  hjalp  Rohde  med  at  afekrive  og 
reenskme  Excerpler  til  hans  lærde  Doctor  Disputats  „de  veterom 
poetarum  sapientia  gnomica*'  og  havde  iøvrigt  meget  godt  af  at  om- 
gaaes  denne  mageløs  lærde  og  snilde  Mand.    Jeg  b^gyndte  da   at 
oversætte  Et  og  Andet  af  Græsk,  et  Mindedigt  over  Foswinkel,  t*Ny- 
gaard'*  kaldet,  blev  optaget  i  den  „danske  Tilskaers''  Iste  No.  for 
1800.     Samme  Aar   blev  jeg  Medlem  af  „Se]skabet  for  Sandhed''. 
Det  glædedc  ikke  lidet  den  unge  Student  at  komme  i  Selskab  med 
Mænd  som  Rahbek,  Collet,  Collin,  Pavels,  Clausen,  Homemann,  Heiberg 
m.  FL   1  Aaret  1801  om  Vaaren  blev  jeg  antaget  til  Lærer  i  den  tydske 
Ho^ræst  Christianis  Institut  ved  Kjøbenhavn.     Der  kom  jeg  i  en 
for  mig  saare  nyttig  og  behagelig  Virkekreds.     60—70  herlige  Bøm 
og  Ynglinge  fjrsL  alle  Verdens  Kanter  bleve  her  oplærte  og  opdragne 
med  klog  Omhyggelighed.     Jeg  glemmer  aldrig  de  Dage;  disse  4 — 5 
Aar  svandt   som  en  Drøm.      Opvakte  og  herlige  Elever,    hvoraf 
nu  mange  sidde  i  vigtige  Embeder,  en  human,  alsidig  Forstander, 
herlige  Colleger  som  Rahbek,  Prof.  Gensichen,  Jacob  Thomsen,  der 
døde  som  Etatsraad  og  Bankdirecteur,  og  andre  udmærkede  Mænd, 
der  deels  boede  i  Institutet,  dels  kom  der  som  Timelærere,  som  Biskop 
Krog-Meyer,  Steenbloch,  Krumm  (Keyser)  o.  Fl ,  maatte  gjøre  mig 
Opholdet  der  ligesaa  nyttigt  som  behageligt.    Jeg  blev  af  Selskabet 
for  de  skjønne  Videnskaber  belønnet  med  100  Spd.  for  en  Oversæt- 
telse  af  Anakreon. 

I  Slutningen  af  1805  blev  jeg  af  Universitets-  og  Skole-Directio- 
nen  udnævnt  til  Lærer  ved  Bergens  Kathedralskole,  og  fra  Januar 
1806  til  denne  Tid  har  jeg  nu  i  39  Aar  beklædt  denne  Post,  sitst» 
nu  uafbrudt  været  Lærer  i  44  Aar.  Da  jeg  kom  til  Bergen,  talte 
mine  Venner  Doctor  Monrad,  Amtmand  Vibe,  Ejøbmand  Georg  Wal- 
lace  o.  Fl.  til  mig  om  at  oprette  en  Realskole  for  Byens  opvoxende 
Slægt,  —  jeg  skrev  da  en  Indbydelse,  og  i  Forening  med  ovennævnte 
Mænd,  der  med  mig  valgte  6  Directeurer,  udkastede  jeg  en  Plan, 
hvoretter  Skolen  aabnedes  den  Iste  October  1806.  Overlærer  Bohr, 
afdøde  Conrector  Winding,  Porath  og  Flere  vare  af  de  første 
Lærere.  Hvad  denne  Skole  har  været  for  Bye  og  Land,  har  Tiden 
allerede  viist.  Det  bedste  Beviis  for  en  Skoles  Godhed  er  deDS 
Mever;  Mæiid   som   en  Foss,  v.  d.  Lippe,    Sårs,    Stuwitz,  udmær- 


SMAASTYKKER.  553 

kede  Borgere,  der  i  Bye  og  paa  Storthinghaveviist  deres  Dygtighed, 
taler  mere  end  alle  Lovtaler. 

Jeg  var  gift  i  33  Aar  med  en  from  og  forstandig  Hustrue,  født 
i  Kjøbenhavn,  men  som  senere  opholdt  sig  i  Bergen  hos  Hans  Tank 
til  hans  Død.  Hun  skjænkede  mig  5  Bøm,  hvoraf  2  Døttre  og  1 
Søn,  Cand.  i  Theologien,  leve.  Denne  kjærlige  Hustrues  uventede  Død 
bragte  mig  Graven  nærmere,  men  ogsaa  nærmere  det  elskeligste 
Væsen,  jeg  har  kjendt  i  mit  Liv. 

Kan  De  tilgive  mig  dette  Hjask?    Jeg  blues  ved  at  see  paa  det. 
Udskrift: 
S.  T. 

Hr.  Statsraad  Foss, 

Ridder  af  Sværdordenen  og 
af  Danebrog. 

Fredriksværn. 

L.  D. 


3. 
En  KlokkeriBgiiiiig  for  de  Undeijordiske. 

Den  5te  October  1775  forsvandt  to  Smaagutter,  som  hørte  hjemme 
paa  en  Gaard  i  Hofs  Præstegjeld  i  Solør,  den  ene  6  og  den  anden  5 
Aar  gammel.  Uden  Forældrenes  Vidende  havde  de  gaaet  til  Skogs 
med  Naboens  Gjetergut,  som,  da  de  skiltes  fra  ham,  formanede  dem 
nr  at  gaa  hjem.  Siden  havde  Ingen  seet  dem.  I  mange  Dage  blev 
der  ledt  efter  Børnene,  og  hele  Almuen  hjalp  Forældrene  med  at 
lede;  men  de  fandtes  hverken  døde  eller  levende,  ikke  saa  meget  som 
en  Lap  af  deres  Elæder  kunde  opdrives.  Ingen  anden  Forklaring 
syntes  mulig,  end  at  de  Usynlige  eller  Underjordiske  havde  tåget 
Børnene,  og  der  var  da  intet  andet  Raad  for,  end  at  en  af  Kirke- 
klokkerne maatte  bringes  ud  i  Skogen,  og  nied  den  skulde  der  ringes 
i  tre  Jævndøgn  Dag  og  Nat,  saa  maatte  Børnene  bringes  tilbage  til 
Forældrene  enten  døde  eller  levende.  Faderen,  Baard  Halvorssøn 
Melsnes,  en  velstaaende  Bondemand,  var  to  Gange  hos  Præsten  og 
bad  om  Lov  til  at  tåge  den  ene  Klokke  i  Kirken,  men  Præsten  er- 


554  SMAASTYKKER. 

klærede,  at  en  saadan  Elokkeringning  var  en  baade  unyttig  og  ugu- 
delig Gjerning,  som  smagte  af  Overtro.  Afvist  af  Sognepræsten  gik 
Manden  til  Almuen,  som  var  talrig  forsamlet  til  Thinge  den  27de 
October,  og  fik  af  dem  som  Eirkeeiere  uden  Videre  TilladeJse  til  at 
tåge  den  mindste  af  Aasnes  Annexkirkes  Klokker.  Folk  hjalp  vil- 
ligen  til,  Klokken  blev  bragt  til  Skogs,  hvor  Børnene  vare  forsvundne, 
og  i  tre  Døgn  blev  der  ringet  uafbrudt,  Dag  og  Nat,  uden  Stands; 
den  ene  afløste  den  anden,  og  Ingen  negtede  sin  Bistand.  Men  Bør- 
nene vare  og  bleve  borte* 

Præsten,  Hr.  Søren  Lemmich,  tog  denne  Klokkeringning   meget 
ilde  op,  klagede  for  Biskoppen  og  bad  om,  „at  den  Myndighed,  der 
var   tillagt  hans  Embede,  maatte  blive  conserveret,  ifald  han  skulde 
kunne  udrette  Noget  til  Guds  Ære  iblandt  dette  stive  og  rasende 
Folk,   og  at  der  maatte  sættes  et  Gjerde  om  Guds  Hus,  at  ikke  en- 
hver Overtroisk  og  Ugudelig  maatte  paa  sin  egen  Haand  rane  Guds 
Hus  og  langt  mindre  bruge  Kirkens  Ornamenter  til  deres  Signérier 
og  Koglerier."    Meningen  var,  at  Baard  Melsnes  skulde  blive  „Yed- 
børlig  afstraffef    Stiftsdirectionen  forlangte  Sagen  nærmere  oplyst 
og  foranledigede  gjennom  Amtmanden  et  Thingsvidne  optaget  Baard 
Melsnes  mødte  ved  en  Procurator  Sewerin,  der  i  sit  Indlæg  fremstil- 
lede  Klokkeringningen  som  et  Nødmiddel,  Forældrene  i  sin  Fortviv- 
lelse  havde  grebet  til,  for  at  Børnene  efter  Lyden  skulde  finde  frem, 
men  generedes  noget  ved  de  tre  Uger,  som  vare  hengaaede,  inden  man 
greb  til  dette  Middel.     Almuen  vedstod  skriftlig  den  Tilladelse,  som 
den  havde   givet  med  Hensyn  til  Klokken.      Thingsvidnet  blev   af 
Stiftsdirectionen  indsendt  til  CancelUet  med   en  af  Stiftamtmand  Le- 
vetzau  paa  egne  og  den  fraværende  Biskop  Schmidts  Yegne  afgiVen 
Betænkning,  hvori  han  henstillede  til  Cancelliets  Afgjørelse,  „oin  ikke 
i  denne  besynderlige  Sag,  som  ved  en  offentlig  Action  ikke  vel  kan 
afgjøres,  kunde  blive  befalet,  at  Baard  Halvorsen  for  sin  overtroiske 
Opførsel  skulde  staa  aabenbare  Skrifte  og  bede  Menigheden  omFor- 
ladelse  for  den  givne  Forargelse,  men  de  af  Kirke-Eierne,  som  have 
skriftlig  samtykket  i  dette  hans  Foretagende,  tilfindes  at  betale  hver 
1  Rd.  i  Mulct  til  Sognets  Fattige,   hvorved  denne  Gjerning  ikke  gik 
aldeles   ustraffet  af,   og  Almuen  dog  ikke  efter  yderste  Strenghed 
blev  behandlet  i  en  Sag,  som  blot  Medlidenhed  og  Overtro  har  bragt 
dem  til." 


SMAASTYKKER.  555 

Cancelliet  fandt  det  nødvendigt  at  indhente  General  Kirke-In- 

spectioiis-Collegiets  Betænkning.      Dette  Ck>]legiuin  indrømmede,    at 

Faderen  og  Eirke-Eierne  for   sin  overtroiske  Opfierrsel  nok  kunde 

liave  fortjent  at  straffes  paa  den^afStiftamtmanden  foreslaaede  Maade, 

men  tilraadede  dog  at  tåge  Sagen  „paa  en  Kongens  Mildhed  og  Bet- 

færdighed  langt  anstændigere  Maade/'      I    Overensstemmelse  med 

Kirke-Inspections-Gollegiets  nærmere  Antydninger  blev  Sagen  afgjort 

ved  følgende  i  Form  og  Indhold  characteristiske  Cancelliskrivelse  til 

Kammerherre    og    Stiftsbe&lingsmand  Albrecht  Philip  Levetzau  og 

Biskop  Christen  Schmidt  af  17de  August  1776: 

,,Af  Hr.   Kammerherres   paa  egne  og  Deres  Høiærværdigheds 
Vegne  under  20de  Aprilis  sidstleden  indkomne  Beretning  og  Forestilling 
med  vedfulgte  Bilager  erfares,  hvorledes  en  Mand  i  Hofs  Præstegjeld, 
navnlig  Baard  Halvorsen  Melsnæs,  som  havde  mistet  tvende  af  sine 
umyndige   Drenge-Bøm,  der  vare  gangne  noget-  ud  fra  hans  Gaard, 
og  formodentlig,  efter  Hr.  Kammerherres  Formening,  enten  maa  være 
blevne  borttagne  af  glubende  Dyr  eller  bortstjaalne  af  slette  Menne- 
sker, skal,  efter  3  Ugers  forgjæves  Søgning,  have  begjæret  af  Sogne- 
præsten  at  maatte  ringe  med  Kirkens  Klokker  efter  dem,   men,  da 
dette  blev  ham  negtet,  og  Kirkeværgeren   for{)udet  at  tilstede  det, 
skal  han  have  faaet  Almuens  Ulladelse,  som  eier  Kirken,  derfra  at 
nedtage  den  mindste  Klokke,  for  dermed  i  Skoven  at  ringe  efter 
Bømene,  hvilket  og  skal  være  skeet  saaledes,  at  dermed  i  3  Gange  24 
Timer  blev  ringet  uden  Ophold,  ved  hvilket  overtroiske  Forhold  saavel 
Baard  Halvorsen  som  Almuen  har  gjort  sig  strafskyldig;  —  Thi  skulle 
man,  efter  at  herover  er   bleven  indhentet  det  Kongelige  General 
Kirke  Inapeoéions  Collega  Betænkning,   tjenstligst  have  Dennem  til- 
meldet,  at  der  i  Hans  Migestæts  Navn  af  Sognepræsten  paa  Prædike- 
stolen  kunde  bekjendtgjøres,  at  Allerhøistsamme  i  Henseende  til  Fa- 
derens lovhge  Sorg,  hvormed  Hans  Msgestæt  selv  har  Medlidenhed, 
da  han  endog  ved  dette  Tab  har  mistet  tvende  Undersaatter,  vil 
allernaadigst  have  ham  og  Medskyldige  al  Straf  eftergivet;  —  og 
vilde  Deres  Høiærværdighed  ellers  tilholde  Sognepræsten  at  tale  med 
samtlige  Vedkommende  og  foreholde  samt  overbevise  dem  om  deres 
ved  denne  Leilighed  udviste  Overtro*" 

M.  B. 


'       i 


-  ¥ 


2 


'     J 


1 

I 


-  0